Indsamling af dagrenovation i svært fremkommelige områder

3. Sammenfatning

Denne rapport beskriver forskellige affaldssystemer, som tager højde for de arbejdsmiljømæssige problemstillinger, der findes i forbindelse med indsamling af dagrenovation i svært fremkommelige områder som sommerhusområder.

Nuværende indsamlingssystemer

Der har i forbindelse med gennemførelsen af projektet været gennemført interviews med 8 kommuner, som tilsammen har 48.000 sommerhuse. Kommunerne er blevet udspurgt om deres eksisterende indsamlings-systemer, og i de fleste af de adspurgte kommuner indsamles dagrenova-tionen i traditionelle sækkestativer suppleret med affaldsbeholdere ved de større sommerhuse. Derudover har hovedparten af kommunerne afleverings-muligheder for glas, papir og storskrald på en genbrugsplads eller til en storskraldsordning.

Lovgivning

De krav, lovgivningen stiller, når et indsamlingssystem skal ændres, eller et nyt implementeres, er beskrevet i afsnit 5. Det er afgørende for systemet, at der tages højde for de krav, som er beskrevet i henholdsvis arbejdsmiljø-lovgivningen, miljølovgivningen og naturbeskyttelseslovgivningen.

Arbejdsmiljølovgivningen er, når det drejer sig om affaldsindsamling, beskrevet i forskellige anvisninger og cirkulæreskrivelser. De 3 vigtigste vejledningsmaterialer er At-anvisning nr. 4.1.0.1 om manuel håndtering og transport af dagrenovation mv., cirkulæreskrivelse nr. 10/1990 om konstruktion af renovationssystemer mv. og At-meddelelse nr. 4.0.5.2 om vurdering af løft.

Affaldshåndtering er mht. miljølovgivningen hovedsagligt reguleret i affaldsbekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997. Heri defineres ansvaret mellem aktørerne på området, herunder kommuner, virksomheder, private og transportører.

Det kan være nødvendigt at inddrage Naturbeskyttelsesloven i planlæg-ningen af nye eller ændringen af eksisterende indsamlingssystemer, da sommerhusene oftest er beliggende i områder, hvor reglerne om klitfredning eller lignende er gældende. Dette bevirker, at etablering af affaldsøer og lignende kan være vanskelig.

Interessenternes krav

For at klarlægge interessenternes krav er kommuner, grundejerforeninger, udlejningsbureauer og vognmænd blevet interviewet om deres krav og ønsker til et nyt indsamlingssystem. Kommunerne havde bl.a. et klart ønske om, at systemet skulle løse problemerne i At-anvisning nr. 4.1.0.1. Grundejerforeningerne fandt det nødvendigt, at de blev inddraget og fik medbestemmelse i, hvilke ordninger der blev indført. Udlejningsbureauernes største ønske var, at affaldet blev afhentet i sommerhusene om lørdagen, når de har skiftedag.

Nye indsamlingssystemer

De systemer, som er foreslået i denne rapport, bygger fortrinsvis på afprøvet materiel og er derfor systemer, som kan iværksættes, uden at der opstår driftsmæssige problemer. Systemer kan opdeles i 2 hovedgrupper, hvor 3 af systemerne benytter sig af eksisterende materiel, og de resterende 5 kræver investeringer i nyt materiel. Systemerne er beskrevet og vurderet ud fra parametrene service, implementeringsindsats, fremtidssikring, økonomi, æstetik og arbejdsmiljø, som vurderes at have afgørende betydning for valg af system.

Tabel 3.1: Vurdering af de enkelte løsninger

Pointskalaen går fra 1-5, hvor 5 er den bedste karakter. Vægtningen fortæller ikke, hvilket system der er bedst men derimod, hvorledes de enkelte systemer vægtes inden for de enkelte parametre.

Det højeste pointantal gives til de enkelte parametre ud fra følgende kriterier:

• Æstetik: Der gives 5 point for stor indpasnings-evne i forhold til udseende og landskabelige værdier mv.
• Service: Der gives 5 point, hvis borgeren ikke skal yde en indsats i forbindelse med systemets drift.
• Fremtidssikring: Der gives 5 point, hvis systemet er fleksibelt og f.eks. let kan ændres til todelt indsamling.
• Økonomi: Der gives 5 point i tilfælde af lave omkostninger i forbindelse med implementering og drift.
• Implementeringsindsats: Der gives 5 point, hvis implementering og drift kræver minimal indsats fra den kommunale administration.

Samtlige af de omtalte systemer er at betragte som værende egnede og mulige at implementere.

Det afgørende for, hvilket system der vælges, er ikke, hvor mange point de enkelte modeller har opnået samlet. Det afgørende er, at kommunen definerer, hvilke kriterier der er vigtige for valg af system i det enkelte område, således at det er de lokale forhold, der er af betydning for valg af system.

Praktiske erfaringer

Afslutningsvis er der beskrevet eksempler på, hvordan 2 kommuner i praksis har løst problemerne omkring implementering af At-anvisningen i sommer-husområderne.

Pandrup Kommune i Nordjylland har ansat en person i forvaltningen for en 2-årig periode. Vedkommende har til opgave i samarbejde med sommerhusejerne at få bragt adgangsforhold og lignende i orden, således at anvisningen kan overholdes.

Gørlev Kommune på Vestsjælland har væsentligst haft problemer med tilkørselsvejene - dels pga. områdernes alder og dels pga. manglende beskæring af beplantning. Problemerne er blevet løst gennem en tidsbegrænset accept, som er givet af Arbejdstilsynet, og gennem møder med grundejerne. Enkelte steder har løsningen været opsætning af containere til aflevering af affald fra flere husstande.