Erfaringer med miljøledelse i danske virksomheder

Sammendrag

Siden 1993 er der i Danmark blevet miljøcertificeret mere end 150 virksomheder. Danmark er dermed i front internationalt. På den baggrund er det vigtigt at få samlet op på de erfaringer, der er gjort med miljøcertificering, hvadenten der er tale om brug af miljøledelsesstandarder som BS 7750/ISO 14001 eller registrering efter EU’s EMAS-ordning.

Ved årsskiftet 1997/98 var der i alt 153 miljøcertificerede og/eller EMAS-registrerede virksomheder i Danmark. Af disse var de 37 landbrug. I nærværende undersøgelse er de 116 virksomheder blevet undersøgt med henblik på at generalisere nogle af de erfaringer, der er gjort med indførelsen af miljøledelse. Erfaringerne er i et vist omfang sat i relation til virksomhedernes størrelse og deres branchetilknytning. Endvidere har vi, der hvor det har været muligt, forsøgt at uddrage de erfaringer, der har været med indførelse af EMAS registrerede systemer set i relation til de virksomheder, der alene er certificerede efter ISO 14001.

Af de 116 undersøgte virksomheder besvarede de 107 det udsendte spørgeskema.

Blandt de 107 virksomheder var der 38, der ved årskiftet 1997/98 eller umiddelbart derefter var blevet registreret under EMAS-ordningen. Kun en enkelt virksomhed havde alene en EMAS-registrering, alle de andre var samtidig både ISO 14001 og EMAS-registrerede.

Det generelle billede er, at virksomhederne har givet sig i lag med miljøledelse primært for at være på forkant samt af hensyn til image og markedsføring. Når miljøledelse er indført, betyder det for 45 % af virksomhederne, at de samlet set har haft økonomiske fordele heraf primært i forbindelse med ressourcebesparelser, men mange virksomheder lægger også vægt på, at de har fået et bedre image. Kun hos en femtedel af virksomhederne er der konstateret et øget salg som følge af miljøledelsessystemet.

Omkostningerne ved indførelse af miljøledelse er ca. 600.000 kroner, hvoraf en tredjedel går til eksterne konsulenter. En tredjedel af virksomhederne klarer sig dog uden brug af konsulenter. De, der bruger konsulenter, gør det primært i forhold til den indledende miljøgennemgang, medens opbygningen af selve systemet oftest udføres af virksomhederne selv. Dette afspejler givetvis, at 68 % af dem har erfaringer med kvalitetsstyring, så opbygningen af et ledelsessystem forekommer ikke svært.

Virksomhedernes miljøgennemgang sker oftest med basis i mindre og simple checklister og manualer. De miljøforhold, der beskrives, omfatter stort set alle typer af ressourceforbrug og udledninger. Det generelle billede er således, at virksomhederne kommer længere omkring, end det normalt er tilfældet ved udfærdigelsen af f.eks. en miljøgodkendelse. Mere end halvdelen af virksomhederne medtager arbejdsmiljøforhold i miljøgennemgangen.

I miljøgennemgangen tager mere end to tredjedele af virksomhederne også produkternes miljøforhold i betragtning, enten som en opgørelse over indholdet af forurenende stoffer i disse eller eventuelt som egentlige livscyklusbetragtninger over produkterne.

Miljøgennemgangen baseres i høj grad på intern ekspertise, hvor specielt miljøchefen for de fleste virksomheders vedkommende spiller en stor rolle. De fleste virksomheder kan lave deres miljøgennemgang ved at udnytte den eksisterende men spredte viden, der i forvejen findes i organisationen. Kun en fjerdedel af virksomhederne har brug for at lave supplerende prøvetagninger for at få viden nok.

Ved opbygningen af miljøledelsessystemet formuleres politikker, målsætninger, handlingsplaner og procedurer for det daglige miljøarbejde. Dette klarer virksomhederne som oftest selv og ganske ofte gennem en inddragelse af mange forskellige dele af organisationen i arbejdet. Medarbejderdeltagelse bliver stadig mere almindeligt i disse virksomheders miljøarbejde.

Miljøledelse medfører ofte, at virksomhederne indgår i et meget mere intenst samspil med deres omgivelser. Det gælder f.eks. i forhold til deres leverandører, hvor de fleste virksomheder systematisk indhenter oplysninger, men nu også stiller miljøkrav til dem, hyppigst i form af at de overholder gældende miljølovgivning. Enkelte virksomheder går endog så langt, at de kræver, at leverandørerne har miljøstyring herunder egentlige certificerede miljøledelsessystemer.

Virksomhederne indgår også i et tættere samspil med deres øvrige interessenter. I dansk sammenhæng bemærker man nok så interessant, at de væsentligste interessenter, ud over kunder og leverandører, er medarbejderne og miljømyndighederne. De finansielle interessenter (banker, forsikringsselskaber) samt miljøbevægelser og naboer er derimod sjældent på banen og udgør ikke i dag en væsentlig drivkraft i forhold til virksomhedernes miljøarbejde.

Virksomhederne gennemgår hyppigt nogle organisatoriske forandringer, når de indfører miljøledelse. Ganske hyppigt sker dette ved at lave en miljøgruppe og evt. udpege en miljøchef eller ansætte en miljøkoordinator til at have det overordnede ansvar for systemet i dagligdagen. Halvdelen af virksomhederne har i øvrigt ansat ny arbejdskraft i forbindelSe hermed.

Indførelsen af miljøledelse har stor effekt på virksomhedernes miljøarbejde. Vi kan konstatere, at disse virksomheder ganske hyppigt indfører forebyggende miljøforanstaltninger i form af f.eks. ressourcebesparelser, ændring i råvarer og materialer og indføring af nye maskiner og processer. Sammenlignet med den viden, der er om almindelige virksomheders brug af forebyggende foranstaltninger, er der noget, der tyder på, at disse virksomheder dobbelt så tit indfører renere teknologier.

Miljøledelse blandt danske virksomheder må alt i alt siges at have været en succes. Virksomhederne kan i høj grad demonstrere, at de, som det står i standarderne, ikke alene overholder lovgivningen, men også går foran denne gennem fortsatte miljøforbedringer.