Gasværkspakkeprojekterne
7. Mørkhøj gasbeholder
Projektet er udført af RAMBØLL /42/, baseret på et oplæg af Geokon A/S /43/. Laboratorieforsøg er udført af Hedeselskabet og Geoteknisk Institut.
Projektet er finansieret af Københavns kommune, HNG og Miljøstyrelsen.
7.1 Grundlag for afværgeprojekt
Forureningsforhold
Mørkhøj Beholderstation er forurenet med tjære inden for ringfundamentet til en tidligere stempelbeholder.
7.2 Oprensningsprojekt for jord
7.2.1 Målsætning
Målsætningen var at oprense jorden /43/ ved at udvaske tjæreforureningen fra jordmatricen.
Projektet var planlagt udviklet i to etaper:
 | Etape 1 omfattede laboratoriearbejde, herunder udvaskningsforsøg i teknisk skala på intakte prøver. |
| Etape 2 omfattede etablering af et fuldskala demonstrationsprojekt, som består af nedsivningsanlæg, dræningsanlæg og anlæg til konditionering af vand forud for infiltrering og udvaskning af tjærestoffer. |
7.2.2 Teoretisk princip
Oprensningsteknikken er baseret på et in-situ koncept, hvor tjæreforurening udvaskes fra jordmatricen ved hjælp af et biologisk nedbrydeligt tensid, Biosurf.
Detergent
Biosurf er en non-ionisk overfladeaktiv glycol-lipid (detergent). Den findes i gruppen af fedtsyrerestre af ethylglucosider. Disse stoffer anvendes bl.a. til oprensning af sand forurenet med olie, hvor der kan fjernes op mod 95 - 99% af olien. Til sammenligning kan rystning alene med vand kun fjerne 34% olie.
7.2.3 Laboratorieforsøg
Udrystningsforsøg
Udrystningsforsøg på to prøver, bestående af henholdsvis sprækker og af matrix er udført af Vandkvalitetsinstituttet for Hedeselskabet /45/. Udrystningen af jordprøver er foretaget med forskellige koncentrationer af Biosurf i vand ved 2 – 4°C over ca. 20 timer.
Udvaskningforsøg
Udvaskningsforsøg med to intakte kolonner (søjleforsøg) /44/ er udført af Geoteknisk Institut. En kolonne var fra et stærkt forurenet område og den anden fra et mindre forurenet område. Kolonnerne blev først perkoleret med almindeligt ledningsvand. Herefter blev den stærkt forurenede kolonne perkoleret med en 1% opløsning af Biosurf.
7.2.4 Tekniske detaljer
Etape 2 med fuldskala anlæg blev ikke gennemført, da udvaskningsforsøgene ikke lykkedes.
7.2.5 Resultater
Ved beholderstationen bestod de øverste 40 cm af beton. Dernæst kom 40 - 120 cm moræneler, stedvis stærkt tjæreholdigt, herefter 20 cm moræneler uden misfarvninger og herunder morænesand.
Intaktprøver
Der er udtaget to intaktprøver /45/, den første bestående af stærkt tjæreforurenet moræneler med tydelige sprækker, som øverst i prøven viste sig at være fyldt med fri tjære. Forureningen er tydeligvis koncentreret i sprækker i moræneleren, mens matrix udenfor sprækker ikke var synligt forurenet. Den anden prøve var svagt tjæreforurenet.
Tjære i sprækker
Forskellen i koncentrationerne i de to prøver var ca. en faktor 1.000 (37.000 total tjære og 23 mg totaltjære/kg).
Langt den overvejende del af tjæreforureningen, op til 96%, er knyttet til sprækker og kun 4% til matrix. Vand, som perkolerer gennem moræneler, vil overvejende bevæge sig i sprækker, hvorfor en forceret udvaskning af tjæreforurening i sprækkerne var et oplagt valg for in-situ oprensning.
Udrystningsforsøg
Udrystningsforsøg /45/ demonstrerede, at kun en mindre del af tjæren i sprækkerne fjernes med vand alene, men ved at anvende 1% Biosurf blev udvaskningen øget væsentligt.
Udvaskningsforsøg
Derimod har udvaskningsforsøg /44/ med intakte kolonner vist, at Biosurf i 1% opløsning er mere tyktflydende end vand. Ved temperaturfald under 10 - 15°C går opløsningen over til en fast fase, som medfører lavere strømningshastigheder, samt kan bevirke, at prøvens porer og sprækker blokeres af tensidopløsningen.
Det blev anbefalet, at finde en mere egnet detergent, før der etableredes et fuldskala anlæg.