[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Scenarier for øget genanvendelse af dagrenovation
samt vurdering af arbejdsmiljø

2. Beskrivelse og diskussion af forudsætninger for referencescenariet og de 3 scenarier

2.1 Systemer og systemforudsætninger
2.2 Miljøforudsætninger
2.2.1 Miljømæssige forhold og behandlingsformer
2.2.2 Vurderingsfaktorer
2.3 Økonomiforudsætninger
2.3.1 Generelle forudsætninger
2.3.2 Priser på udstyr til opsamling af dagrenovation
2.3.3 Tømningspriser
2.3.4 Vedligeholdelse af opsamlingsmateriel
2.3.5 Administration og information
2.3.6 Priser for behandling af affald
2.3.7 Afsætning af genanvendelige materialer

I det følgende beskrives referencescenariet og dets forudsætninger, ligesom forudsætningerne diskuteres.

I scenarierne anvendes følgende begreber:

• usepareret indsamling af dagrenovation
• todelt indsamling af dagrenovation
• hjemmekompostering
• hentesystem for papir
• bringesystem for papir og glas

Usepareret indsamling af dagrenovation defineres i nærværende notat som et indsamlingssystem, hvor der ikke sker en separat indsamling af den organiske del af dagrenovationen, eller hvor der er kommunalt organiseret hjemmekomposteringsordning. Usepareret dagrenovation behandles på forbrændingsanlæg.

Todelt indsamling af dagrenovation defineres her som separat indsamling af den organiske del af dagrenovationen til central behandling på biogasanlæg eller komposteringsanlæg og separat indsamling af restfraktionen til behandling på forbrændingsanlæg. Indsamlingssystemet er et to beholder-system, dvs. at opsamlingsmateriellet er en selvstændig beholder til hver af de to fraktioner.

Hjemmekompostering defineres som en kommunalt organiseret ordning.

Hentesystem defineres som et indsamlingssystem for papir, hvor der er udleveret selvstændigt opsamlingsmateriel til papirfraktionen, og hvor dette opsamlingsmateriel er opstillet i umiddelbar nærhed af opsamlingsmateriellet til den useparerede dagrenovation, alternativt opsamlingsmateriellet til den organiske fraktion og restfraktionen.

Bringesystem (for papir og glas) defineres som et indsamlingssystem, hvor husstandene selv bringer papir eller glas til centralt opstillede containere (kuber) eller til genbrugsstation.

Referencescenariets fordeling af husstande på usepareret indsamling, todelt indsamling og hjemmekompostering for de 5 boligtyper, der arbejdes med i notatet, fremgår af Tabel 2.1. Fordelingen omfatter alene den organiske del af dagrenovationen.

Tabel: Se her
Organisk dagrenovation

Referencescenariets fordeling af husstande på bringesystem og hentesystem for papir for de 5 boligtyper, der arbejdes med i notatet, fremgår af Tabel 2.2. Fordelingen omfatter alene papirfraktionen.

Tabel: Se her
Papir

Indsamling af flasker og husholdningsglas er forudsat uforandret i samtlige scenarier, ligesom det er forudsat, at al indsamling af flasker og glas foregår i et bringesystem til enten centralt opstillede containere (kuber) eller til genbrugsstation.

Tabel: Se her
Glas og flasker

I referencescenariet er det tilstræbt at beskrive den eksisterende situation i Danmark i 1997 med hensyn til udbredelsen af henholdsvis useparerede indsamlingssystemer, todelte indsamlingssystemer, hjemmekomposteringsordninger samt bringe- og hentesystemer for papir.

Langt den overvejende del af husstandene (ca. 84%) har i dag et indsamlingssystem for usepareret dagrenovation.

En mindre del af husstandene (ca. 10%) er omfattet af et todelt indsamlingssystem, hvor der foretages en opdeling af dagrenovationen i en organisk del til central kompostering eller bioforgasning og restaffald til forbrænding.

Ca. 6% af det samlede antal husstande er aktivt deltagende i en ordning for hjemmekompostering af den vegetabilske del af den organiske fraktion.

For papirets vedkommende var situationen i 1997 den, at ca. 93% af husstandene havde et bringesystem, dvs. at husstandene transporterer papiret til centralt opstillede containere (kuber) eller til genbrugsstationer.

7% af husstandene havde et hentesystem, dvs. at der er opstillet opsamlingsmateriel til papir i umiddelbar nærhed af opsamlingsmateriellet til den øvrige del af dagrenovationen (bortset fra glas).

Det er forudsat, at papirfraktionen i et bringesystem består af aviser og ugeblade, adresseløse forsendelser og medlems- og fagtidsskrifter, mens papirfraktionen i et hentesystem er defineret som aviser, ugeblade, adresseløse forsendelser, medlems- og fagtidsskrifter, telefonbøger, kuverter og skrivepapir, ren og tør papiremballage samt andet rent papir.

Flasker og glas indsamles i et bringesystem, dvs. at husstanden transporterer flasker og husholdningsglas til centralt opstillede containere (kuber) eller til genbrugsstationer.

I opstillingen af referencescenariet er der gjort en række antagelser og opstillet en række forudsætninger som vil blive gennemgået i det følgende.

 2.1 Systemer og systemforudsætninger

Usepareret dagrenovation
Der er for enfamilieboliger og boliger i landområder, hvor der foretages indsamling af usepareret dagrenovation forudsat et indsamlingssystem, hvor hver husstand er udstyret med et sækkesystem med en 110 liter papirsæk, der afhentes 1 gang pr. uge. Dette medfører en kapacitet (opsamlingsvolumen) på 110 liter pr. husstand pr. uge.

For husstande i tæt-lav bebyggelse og hos etageboliger uden affaldsskakt er der valgt et indsamlingssystem hvor usepareret dagrenovation opsamles i 600 liter 4-hjulede containere, der tømmes 1 gang pr. uge. Der er opstillet i gennemsnit 1 stk. 600 liter container pr. 6 husstande, hvilket medfører en kapacitet på 100 liter pr. husstand pr. uge.

For etageboliger med affaldsskakt er der som opsamlingsmateriel under affaldsskakten valgt et sækkestativ med 110 liter papirsække, der afhentes 1 gang pr. uge. Der er fastlagt en kapacitet på 100 liter pr. husstand pr. uge.

Todelt indsamlingssystem for organisk dagrenovation og restaffald
Der er for enfamilieboliger og boliger i landområder valgt et todelt indsamlingssystem, hvor hver husstand er udstyret med en 130 liter tohjulet plastbeholder til opsamling af den organiske del af dagrenovationen og en 190 liter tohjulet plastbeholder til opsamling af restaffaldet. Fraktionerne indsamles på skift hver anden uge. Dette medfører en kapacitet til den organiske fraktion på 65 liter pr. husstand pr. uge og til restfraktionen på 95 liter pr. husstand pr. uge. Der er forudsat en indsamlingseffektivitet for den organiske fraktion på 85%.

For husstande i tæt-lav bebyggelse og hos etageboliger uden affaldsskakt er der valgt et todelt indsamlingssystem hvor både den organiske fraktion og restfraktionen opsamles i 600 liter containere.

Hos husstande i tæt-lav bebyggelse tømmes containerne med den organiske fraktion hver anden uge (i gennemsnit 12 husstande pr. container), medens containerne med restfraktionen tømmes hver uge (i gennemsnit 6 husstande pr. container). Dette medfører en kapacitet på 25 liter pr. husstand pr. uge for den organiske fraktions vedkommende og 100 liter pr. husstand pr. uge for restfraktionens vedkommende. Der er forudsat en indsamlingseffektivitet for den organiske fraktion på 60%.

Hos husstande i etageboliger uden affaldsskakt tømmes containerne med den organiske fraktion hver uge (i gennemsnit 24 husstande pr. container). Containerne med restfraktionen tømmes ligeledes hver uge (i gennemsnit 8 husstande pr. container). Dette medfører en kapacitet på 25 liter pr. husstand pr. uge for den organiske fraktions vedkommende og 75 liter pr. husstand pr. uge for restfraktionens vedkommende. Der er forudsat en indsamlingseffektivitet for den organiske fraktion på 60%.

For husstande i etageboliger med affaldsskakt er der valgt et todelt indsamlingssystem, hvor den organiske fraktion opsamles i 600 liter containere, mens restfraktionen opsamles i 190 liter 2-hjulede plastbeholdere placeret under affaldsskakten. Både den organiske fraktion og restfraktionen indsamles en gang pr. uge og med i gennemsnit 24 husstande pr. 600 liter container til den organiske fraktion, fremkommer der til denne fraktion en kapacitet på 25 liter pr. husstand pr. uge. Der er forudsat en indsamlingseffektivitet for den organiske fraktion på 60%,

Potentialet [note1] for den organiske fraktion udgør henholdsvis 265 kg pr. husstand pr. Dr i enfamilieboliger og boliger i tæt-lav bebyggelse, 267 kg pr. husstand pr. Dr i boliger i landområder og 185,5 kg i etageboliger med og uden affaldsskakt.

Potentialet[note1] for den vegetabilske fraktion til hjemmekompostering udgør 206 kg pr. husstand pr. år hos enfamilieboliger og 205 kg pr. husstand pr. år hos boliger i landområder.

Tabel: Se her
Systemtekniske oplysninger om organisk dagrenovation og restaffald

Bringesystem
Kun aviser, ugeblade og reklamer indsamles i et bringesystem. Der anvendes 2,5 m³ containere (kuber) som opsamlingsmateriel, og containerne tømmes 1 gang pr. uge. Der er opstillet i gennemsnit 1 container pr. 165 husstande. Dette medfører en kapacitet på 15 l pr. husstand pr. uge.

Potentialet [note2]   udgør henholdsvis 175 kg pr. husstand pr. Dr i enfamilieboliger og boliger i tæt-lav bebyggelse, 174 kg pr. husstand pr. Dr i boliger i landområder og 110 kg i etageboliger med og uden affaldsskakt.

Indsamlingseffektiviteten [note2] er 33% for enfamilieboliger og boliger i landområder og 30% for boliger i tæt-lav bebyggelse og etageboliger med og uden affaldsskakt.

Hentesystem
Aviser, ugeblade, reklamer og andet rent papir indsamles i et hentesystem. Her er enfamilieboliger og boliger i landområder udstyret med en 190 l tohjulet plastbeholder, der tømmes hver 6. uge. Dette medfører en kapacitet på 32 l pr. husstand pr. uge. Der er forudsat en indsamlingseffektivitet på 72%.

Hos husstande i tæt-lav bebyggelse, etageboliger med affaldsskakt og etageboliger uden affaldsskakt opsamles papirfraktionen i 660 l containere, der tømmes hver 14. dag. Dette medfører en kapacitet på 30 l pr. husstand pr. uge. Der er forudsat en indsamlingseffektivitet på 72%.

Potentialet [note3] udgør henholdsvis 203 kg pr. husstand pr. Dr i enfamilieboliger og boliger i tæt-lav bebyggelse, 199 kg pr. husstand pr. Dr i boliger i landområder og 133 kg i etageboliger med og uden affaldsskakt.

Tabel: Se her
Systemtekniske oplysninger om papir

Flasker og husholdningsglas
Flasker og husholdningsglas opsamles i 2,5 m³ containere (kuber) i et bringesystem. Containerne tømmes 1 gang hver 14. dag, og der er opstillet i gennemsnit 1 container pr. 250 husstande. Dette medfører en kapacitet på 5 liter pr. husstand pr. uge. Der anvendes det samme indsamlingssystem for alle boligtyper.

Potentialet [note3] udgør 51 kg pr. husstand pr. Dr for enfamilieboliger, boliger i landområder og for boliger i tæt-lav bebyggelse. For etageboliger med og uden affaldsskakt udgør potentialet 34 kg pr. husstand pr. Dr.

Indsamlingseffektiviteten er sat til 70% (55% via containere og yderligere 15% via genbrugsstation) for enfamilieboliger og boliger i landområder og til 65% (55% via containere og yderligere 10% via genbrugsstation) for boliger i tæt-lav bebyggelse og etageboliger med og uden affaldsskakt.

Tabel: Se her
Systemtekniske oplysninger om glas

Potentialer
De i nærværende projekt anvendte potentialer for organisk dagrenovation tager alle udgangspunkt i absolutte mængder oplyst i Miljøprojekt nr. 264, 1994.

Den organiske del af dagrenovationen defineres i nærværende projekt til at omfatte følgende:

• vegetabilsk madaffald
• animalsk madaffald
• aftørringspapir
• haveaffaldsdelen af dagrenovationen, dvs. blomsterafklip mv.

Den organiske del af dagrenovationen for hjemmekompostering defineres i nærværende projekt til at omfatte følgende:

• vegetabilsk madaffald
• haveaffaldsdelen af dagrenovationen, dvs. blomsterafklip mv.

Fraktionen for aviser og ugeblade, der anvendes i et bringesystem, defineres som:

• aviser og ugeblade
• adresseløse forsendelser
• medlems- og fagtidsskrifter

Papirfraktionen, der anvendes i et hentesystem, defineres som:

• aviser og ugeblade
• adresseløse forsendelser
• medlems- og fagtidsskrifter
• telefonbøger
• kuverter og skrivepapir
• ren og tør papiremballage
• andet rent papir

Potentialet tager udgangspunkt i "Kortlægning af papirpotentialet i private husstande", Econet, 1998.

Glaspotentialet fra Miljøprojekt nr. 264, 1994 er revurderet af Econet AS i projektet "Miljøøkonomisk beslutningsværktøj for kommunale affaldssystemer".

Beholdervolumen Papir
I rapporten "Genanvendelse af dagrenovation - Miljømæssig og økonomisk vurdering" og i nærværende notat er det forudsat, at enfamilieboliger og boliger i landområder i et hentesystem for papir er forsynet med en 190 liter tohjulet beholder til opsamling af papirfraktionen. Beholderen er forudsat tømt hver 6. uge, og dette medfører en kapacitet på 32 liter pr. husstand pr. uge.

I SYSTEM 2000 i Århus Kommune er husstande i enfamilieboliger ligeledes udstyret med en 190 liter tohjulet plastbeholder til opsamling af papir- og papfraktionen. Denne beholder tømmes hver 4. uge, hvilket medfører et volumen til rådighed på 48 liter pr. husstand pr. uge.

Registrering af fyldningsgrad i forbindelse med gennemførelse af affaldsanalyser i SYSTEM 2000 har vist en fyldning af 190 liter beholderen fra 24 liter til 210 liter (åbent låg) med et gennemsnit på 128 liter over 4 uger. Dette svarer til fra 6 liter til 53 liter pr. uge med et gennemsnit på 32 liter pr. uge. Det skal her bemærkes, at papirfraktionen i SYSTEM 2000 også omfatter pap.

I rapporten "Genanvendelse af dagrenovation - Miljømæssig og økonomisk vurdering" og i nærværende notat medfører den valgte beholderstørrelse og det valgte tømningsinterval som ovenfor nævnt 32 liter pr. husstand pr. uge. Såfremt der forventes en indsamlet mængde papir svarende til den der er registreret i SYSTEM 2000 i Århus, kan det anbefales, at der fx anvendes en 240 liter beholder i stedet for en 190 liter beholder til papirfraktionen. Dette medfører ved fastholdt tømningsfrekvens på 6 uger en kapacitet på 40 liter pr. husstand pr. uge.

I Roskilde Kommune er husstande i enfamilieboliger forsynet med en 140 liter beholder, der tømmes hver 6. uge. Dette medfører en kapacitet på 23 liter pr. Papirfraktionen består her af aviser, ugeblade, reklamer, tryksager, edb-lister og kuverter.

I 1996 blev der i gennemsnit i Roskilde Kommune (dvs. hos både husstande i enfamilieboliger og husstande i etageboliger) indsamlet 2,15 kg pr. husstand pr. uge. Dette svarer til et volumen [note5] på i gennemsnit ca. 15 liter pr. uge.

Det må forventes, at der er en sammenhæng mellem det volumen, der er til rådighed, og indsamlingseffektiviteten.

De miljømæssige forhold ved indsamling og transport samt de indgåede behandlingsformer er opstillet i Bilag 1.

I Bilag 1 er foretaget en opstilling af de valgte miljøfaktorer ved:

• forbrænding af usorteret dagrenovation
• forbrænding af restaffald
• bioforgasning
• kompostering
• hjemmekompostering
• genanvendelse af papir
• indsamling og transport af dagrenovation

Forbrænding af usorteret dagrenovation og restaffald
Forbrænding af usorteret dagrenovation og restaffald antages at ske på et moderne affaldsforbrændingsanlæg med produktion af både el og varme.

Bioforgasning
Bioforgasning af organisk dagrenovation antages at ske på et biogasfællesanlæg (bioforgasning af organisk dagrenovation og gylle). Det forudsættes, at biogasanlægget producerer både el og varme.

Kompostering
Kompostering af organisk dagrenovation antages at ske på et højteknologisk komposteringsanlæg.

Genanvendelse af papir
Miljødata for genanvendelse af papir er taget fra Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 28, 29, 30 og 31 fra 1995, der alle omhandler miljøøkonomi for papir- og papkredsløbet.

I dette notat er der taget udgangspunkt i rapportens scenario 2a, der omhandler øget genanvendelse, og hvor den ved øget genanvendelse af papir reducerede varmeproduktion på affaldsforbrændingsanlæggene erstattes med varmeproduktion baseret på fossile brændsler.

For at opnå et i forhold til dette notat så realistiske tal som muligt er regnet med en papirfraktion sammensat af 80% aviser/ugeblade og 20% blandet papir. For at kunne anvende resultaterne fra Arbejdsrapport nr. 28, 29, 30 og 31, 1995 i dette notat, hvor konsekvenserne af øget genanvendelse bl.a. opgøres som frigjort forbrændingskapacitet, er beregninger i rapportens scenario 2a ændret, således at der ikke er regnet med at erstatte manglende varmeproduktion på affaldsforbrændingsanlæggene ved øget genanvendelse af papir med varmeproduktion baseret på fossile brændsler.

I Arbejdsrapport nr. 28, 29, 30 og 31, 1995 er der kalkuleret med en virkningsgrad på affaldsforbrændingsanlæggene på 0,7, hvilket er baseret på ren varmeproduktion. I dette notat er der overalt kalkuleret med en virkningsgrad på 0,8, hvilket er baseret på varme- og elproduktion.

Da konsekvenserne af øget genanvendelse i dette notat opgøres som ledig forbrændingskapacitet, får forskellen i forbrændingsanlæggenes virkningsgrad ingen indflydelse på resultatet.

Indsamling og transport
For at kunne beregne energiforbruget og emissionerne ved indsamling og transport af affald er opstillet en model, som deler kørslen op i en transportdel til og fra behandlingsanlæg, og en indsamlingsdel, som omfatter kørsel i det aktuelle indsamlingsområde. Endvidere inkluderer modellen brændstofforbrug og emissionsbidrag for den tid, vognen holder stille med komprimatoren kørende (stilstandsperioden).

Emissionen er beregnet ud fra, at der anvendes ultralet diesel.

I modellen indgår indsamling og transport af dagrenovation med komprimatorvogn samt indsamling og transport af glas og papir fra kuber med ladvogn.

Transportmodellen er ganske detaljeret og anvender emissionsdata fra Temamodellen, version 2.01 (Trafikministeriet, 1996).

Der er ikke væsentlige usikkerhedsmomenter i transportmodellen. Dog er der, når der alene ses på de anvendte stilstandsperioder, tale om vurderinger behæftet med en vis usikkerhed.

Modellen er bedst anvendt til at angive størrelsen af de forskellige miljøfaktorer ved indsamling og transport set i forhold til miljøfaktorerne ved behandling.

Forskellen i størrelsen af de forskellige miljøfaktorer ved indsamling og transport i de 4 scenarier er meget små og må anses at være behæftet med en vis usikkerhed.

2.2.2 Vurderingsfaktorer

Til vurdering af de miljømæssige forhold er det valgt at fokusere på følgende miljøfaktorer:

• forbrug af hjælpestoffer
• produkter og restprodukter
• nettoenergiresultat
• nettoemissioner af NH₃, NO_x, SO₂ og HCl
• nettoemissioner af CO₂
• nettoemissioner af Cd og Pb

Nedenfor gennemgås Bilag 1 for de enkelte miljøfaktorer.

Forbrug af hjælpestoffer
Ved forbruget af hjælpestoffer ved forbrænding af usepareret dagrenovation og restaffald forstås hjælpestoffer til røggasrensning. Hjælpestoffer ved bioforgasning og kompostering er også hjælpestoffer til røggasrensning ved forbrænding af sigterest, idet sigterester mv. fra bioforgasning og kompostering tilføres affaldsforbrændingsanlæg.

Hjælpestoffer til genanvendelse af papir er hovedsagelig kalk/kridttilsætning ved produktion af genbrugspapir.

Genanvendelse af materialer og restprodukter
Ved bioforgasning produceres gødningsvæske, og ved kompostering produceres kompost.

Restprodukter ved forbrænding af dagrenovation samt ved forbrænding af restaffald er opdelt i restprodukter til deponi (røggasrenseprodukter) samt restprodukter til genanvendelse (forbrændingsslagge).

Restprodukter fra kompostering er restprodukter fra forbrænding af sigterest.

Restprodukter fra bioforgasning består af restprodukter fra forbrænding af en brændbar sigterest samt deponering af en fraktion med en meget lav brændværdi. Denne fraktion til deponi udgør i dag ca. 5% af den behandlede mængde organisk dagrenovation. Når biogasprocessen er fuldt udviklet, forventes fraktionen til deponi at kunne reduceres til godt 1%.

Når der i dette notat regnes med, at ca. 5% af den organiske dagrenovationsmængde til bioforgasning deponeres, betyder det, at den samlede mængde til deponi fra bioforgasning bliver større end ved tilsvarende forbrænding og kompostering. Denne forskel vil imidlertid blive udlignet, efterhånden som biogasprocessen udvikles.

Ved genanvendelse af papir fås produktet genbrugspapir. Der er her regnet med, at 1 ton indsamlet aviser/ugeblade og blandet papir giver 1 ton genbrugspapir. Der er her tale om en mindre tilnærmelse, idet der ved sortering af det indsamlede blandede papir fremkommer et rejekt, der tilføres forbrænding, på ca. 1%, ligesom der i produktionsprocessen for blandet papir er tale om et mindre tab af fibre (samlet ca. 2%).

Ved genanvendelse af papir opstår der restprodukter til deponi, primært som affald fra pulperprocessen samt restprodukt til genanvendelse primært i form af kridt mv. til anvendelse i cementproduktion.

Nettoenergiresultat
Nettoenergiresultatet ved forbrænding af dagrenovation og forbrænding af restaffald er udnyttelsen af energiindholdet i affaldet til produktion af varme og el fratrukket forbrændingsanlæggets energiforbrug.

Når nettoenergiresultatet ved forbrænding af restaffald varierer fra 5,9-7,4 GJ/t affald, skyldes det, at sammensætningen og dermed også brændværdien af restaffaldet varierer under hensyn til, hvor meget organisk dagrenovation og hvor meget papir der indsamles til genanvendelse.

Virkningsgraden på affaldsforbrændingsanlæg kan variere fra 0,75 til 0,85 afhængig af anlæggets konstruktion samt af, hvor meget varme der i perioder må bortkøles. Bortkøling kan udgøre 3-5%. Der er i beregningerne anvendt en virkningsgrad på 0,8. Imidlertid opgiver (Dalager, S, 1997), at hvis et forbrændingsanlæg er tilkoblet et fjernvarmenet, der også forsynes fra et kraftværk, vil eventuel bortkøling af varme finde sted på kraftværket. Det betyder, at affaldsforbrændingsanlægget altid kører med en høj virkningsgrad, uanset at der reelt ikke er behov for den energi (varme), der produceres.

Brændværdien af usorteret dagrenovation er sat til 8,8 GJ/ton (Ottosen, L.M. m.fl., 1995). Denne værdi vurderes at være rimeligt nøjagtig, idet den er målt på flere forbrændingsanlæg.

Brændværdien af organisk dagrenovation er straks vanskeligere at fastsætte. Den er her fastsat til 5 GJ/ton med baggrund i resultaterne fra bioforgasning. Pommer, K., m.fl., 1993 beregner brændværdien til 3,5 GJ/ton, men det er en skønsmæssig ansættelse, idet der ikke foreligger praktiske resultater for afbrænding af organisk dagrenovation.

Brændværdien af papir er her sat til 15 GJ/ton (Ottosen, L.M., m.fl., 1995). Brændværdien af restaffald er udregnet efter, hvor meget organisk dagrenovation og hvor meget papir der indsamles til genanvendelse på baggrund af de her nævnte tre brændværdier.

Nettoenergiresultatet ved bioforgasning er udnyttelsen af energiindholdet i biogassen til produktion af varme og el fratrukket biogasanlæggets energiforbrug, udnyttelsen af energiindholdet i sigterest, som tilføres affaldsforbrændingsanlæg, samt energibesparelsen ved substitution af handelsgødning.

Nettoenergiresultatet ved bioforgasning er beregnet til 3,9 GJ/ton organisk affald. Bruttoenergiindholdet er beregnet til ca. 5 GJ/ton organisk affald, hvoraf bruttoenergien i plastposer anvendt til opsamling af bioaffald udgør ca. 0,1-0,2 GJ/ton affald.

Energitallene er baseret på de seneste opgørelser fra Sinding biogasanlæg, og da energiindholdet i biogassen, og biogasudbyttet er temmelig godt kendt, må det formodes, at energiindholdet i det tilførte materiale er ca. 5 GJ/ton.

Hvis bruttoenergiindholdet i organisk affald sættes til 5 GJ/ton, vil man ved forbrænding opnå et nettoenergiudbytte på 3,7 GJ/ton, altså 0,2 GJ mindre end nettoenergiresultatet ved bioforgasning. Ved bioforgasning fås ud over et nettoenergiresultat også gødningsvæske, der substituerer handelsgødning. Se mere herom under diskussion af resultater af de 4 scenarier.

Sammenfattende synes der i referencerne at være en del usikkerhed om energiindholdet i organisk dagrenovation.

Nettoenergiresultatet ved kompostering er udnyttelsen af energien i sigterest mv., der tilføres forbrændingsanlæg fratrukket komposteringsanlæggets energiforbrug.

Nettoenergiresultatet ved genanvendelse af papir er forskellen mellem energiforbruget til fremstilling af virgint papir og energiforbruget til fremstilling af genbrugspapir.

Nettoenergiresultatet ved indsamling og transport er energiforbruget ved indsamling og transport, og det er derfor negativt.

Nettoemissioner NH3, NOx, SO2 og HCl
Nettoemissioner fra forbrænding af dagrenovation og forbrænding af restaffald er emissionen fra affaldsforbrændingen.

Nettoemission for bioforgasning er sammensat af emission fra biogasmotor og nettoemissioner fra forbrænding af sigterest på affaldsforbrændingsanlæg.

Emissioner af NH₃ stammer fra fordampning ved anvendelse af gødningsvæske.

Nettoemissioner ved kompostering er nettoemissioner fra forbrænding af sigterest på affaldsforbrændingsanlæg. Ved kompostering sker også en emission af NH₃.

Nettoemissioner ved genanvendelse af papir er forskellen mellem nettoemissioner ved fremstilling af virgint papir og fremstillingen af genbrugspapir.

Nettoemissioner ved indsamling og transport er emissioner fra indsamlingskøretøjer.

Nettodrivhusgas - CO2-ækvivalenter
Forbrænding af dagrenovation og restaffald regnes for CO₂-neutralt. Det er med det stigende plastindhold i affaldet en betragtning, som måske bør revideres.

Netto-CO₂-emission fra bioforgasning fremkommer som emission af uforbrændt CH₄ fra biogasmotor, her vurderet til 3%, svarende til 4,5 kg CH₄ pr. ton bioforgasset organisk dagrenovation. Omregnet til CO₂-ækvivalenter svarer det til 112 kg CO₂. En reduktion af de 3% emission af CH₄ fra en biogasmotor, vil få en altafgørende indflydelse på den samlede emission af CO₂ fra udnyttelsen af biogas. En sådan reduktion til 0% CH₄ eller næsten 0% er mulig ved en efterforbrænding af emissionerne.

Netto-CO₂-emission fra kompostering er sat til 0.

Netto-CO₂-emission ved genanvendelse af papir er forskellen mellem CO₂-emission ved fremstilling af virgint papir og genbrugspapir. Der er her taget fornødent hensyn til anvendelsen af både vedvarende energi (barkflis) og fossil energi (kul, olie) ved fremstillingen af virgint papir.

Netto-CO₂-emission ved indsamling er CO₂-emission fra indsamlingskøretøjer.

Nettoemission af Cd og Pb
Nettoemissionen af Cd og Pb fra forbrænding af dagrenovation og restaffald stammer fra affaldets indhold af Cd og Pb.

Nettoemission af Cd og Pb fra bioforgasning er forskellen mellem Cd- og Pb-emission fra henholdsvis handelsgødning og gødningsvæske fra biogasprocessen, idet gødningsvæske substituerer handelsgødning i forholdet 60:1.

Nettoemission af Cd og Pb ved bioforgasning er derfor udelukkende afhængig af indholdet af Cd og Pb i gødningsvæske og handelsgødning. Indholdet af Cd og Pb i gødningsvæske er kendt og kan derfor fastlægges med rimelig sikkerhed, mens Cd- og Pb-indholdet i handelsgødning har vist sig langt sværere at fastlægge.

Tungmetalindholdet i handelsgødning er for Cd's vedkommende opgjort i "Tungmetalredegørelse nr. 1, 1995", Miljøstyrelsen til 2,7 mg/kg handelsgødning. Der er ikke for handelsgødning opgjort andre tungmetaller i redegørelsen.

I Miljørapport nr. 327 og 313 (materialestrømsanalyse for henholdsvis Pb og Cd) er tungmetalindholdet i handelsgødning opgjort til:

Cd: 1,9 mg/kg
Pb: 1,0 mg/kg

Oplysninger fra Kemira (producent af handelsgødning) viser et indhold af Cd på 0,1 mg/kg og et indhold af Pb på 3,0 mg/kg. Det har ikke været muligt at få oplysninger fra andre producenter.

Som det fremgår, er der store variationer i opgivelserne. I dette notat er det valgt at regne med følgende tungmetalindhold i handelsgødning:

Cd: 2,7 mg/kg
Pb: 3,0 mg/kg

Nettoemission af Cd og Pb fra komposteringsprocessen er forskellen mellem Cd- og Pb-emission fra henholdsvis handelsgødning og kompost, idet kompost substituerer handelsgødning i forholdet 20:1.

Nettoemission af Cd og Pb ved hjemmekompostering er sat til samme værdi som for kompostering, idet der gås ud fra, at komposten også her substituerer handelsgødning.

Nettoemission af Cd og Pb ved genanvendelse af papir samt ved indsamling er ikke opgjort, men emissionerne er i Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 28, 29, 30 og 31, 1995 vurderet at være negligible.

2.3 Økonomiforudsætninger

I dette afsnit gennemgås den anvendte metode og forudsætninger for de økonomiske beregninger.

Oplysningerne er indsamlet fra flere kilder - herunder kommuner, afrapporterede og ajourførte data fra tidligere publicerede undersøgelser fra Miljø- og Energiministeriet, leverandører af udstyr samt vognmænd. Oplysninger fra kommunerne stammer blandt andet fra aktuelle tilbud fra gældende entreprisekontrakter.

Formålet med den økonomiske vurdering er at undersøge, hvilke økonomiske konsekvenser der er forbundet med at gå fra den nuværende sammensætning af indsamlingssystemer for dagrenovation (reference) til den sammensætning, som er skitseret i de alternative scenarier.

Den økonomiske vurdering gennemføres under den forudsætning, at kommunen står over for at investere i nyt opsamlingsmateriel. Tilsvarende baseres behandlingsprisen på afskrivning, forrentning og drift på et nyt anlæg.

Systemerne bliver således vurderet på lige vilkår, idet alle ydelser på investeringer indgår i den samlede årlige omkostning til håndtering af dagrenovation. Såvel for referencescenariet som for de tre alternative scenarier præsenteres resultaterne som følgende værdier:

• de samlede årlige omkostninger
• de årlige afskrivninger samt forrentning af investeringer i opsamlingsmateriel
• driftsomkostninger opdelt i indsamlingsomkostninger hhv. behandlingsomkostninger 

2.3.1 Generelle forudsætninger

Den økonomiske vurdering baseres på en række generelle forudsætninger.

Beregningsenhed
Alle omkostninger til opsamling og indsamling beregnes pr. husstand. For boliger med fælles opstillet udstyr (som etageboliger og tæt-lave boliger) varierer omkostningerne med det antal husstande, der deles om udstyret. Er der flere husstande om en container, fordeles omkostningerne til tømning og afskrivning på investeringen ligeligt på de pågældende husstande.

Alt opsamlingsudstyr købes
Det forudsættes, at kommunerne (eller husstandene) køber det pågældende udstyr.

Referenceår
Der anvendes 1997-priser i beregningerne. Hvor der foreligger priser fra tidligere år, er disse forrentet med 2 pct. p.a. frem til 1997. Den gennemsnitlige prisstigningstakt (inflationsrate) har i perioden 1991-97 været 2 pct. p.a. – jf. Statistisk Årbog 1997.

Tidshorisont
Tidshorisonten er for alt udstyr fastlagt til 10 år.

Visse typer opsamlingsmateriel har i praksis en længere levetid. Men i praksis skønnes 10 år at være en rimelig horisont, da dette svarer til længden af maksimal garantiperiode.

Rentefod
Som kalkulationsrente anvendes en realrente på 6 pct. p.a.

I Arbejdsrapport nr. 85, 1997 er der – med udgangspunkt i realrentens udvikling - argumenteret for den anvendte rentefod.

Afskrivning og forrentning af investeringer
Afskrivning og forrentning af investeringer beregnes efter annuitetsmetoden:

Årlig ydelse =

hvor

r = rente
n = tidshorisont

Ved en rente på 6 pct. og en tidshorisont på 10 år bliver amortisationsfaktoren 0,135868.

Moms
Momsen er på 25 pct. Private husstande betaler moms af renovationsgebyret, som er en tjenesteydelse, der udbydes af kommunen. Alle priser i denne rapport er ekskl. moms.

2.3.2 Priser på udstyr til opsamling af dagrenovation

Følgende typer udstyr anvendes (se endvidere Bilag 2):

Generelt er ovennævnte priser baseret på leverandørens listepriser pr. 1.000 stk. udstyr. For affaldssække baseres listeprisen på 50.000 og for kuberne på 10 stk.

Alle økonomiske beregninger baseres på udskiftning af opsamlingsmateriel. Eksisterende udstyr anvendes ikke.

Alt opsamlingsmateriel forudsættes bortskaffet eller solgt til 0 kr./stk. Eventuelle udgifter til indsamling af det gamle samt uddeling af det nye materiel er ikke medregnet. Etablering af liftsystemer, opbygning af eller rensning af affaldsskakte, eventuel bygning af særlige affaldsskure/-pladser er heller ikke medtaget.

Diskussion af listepriser
Listepriserne betragtes som vejledende. Priserne forhandles ofte i forbindelse med aftale om leveringsbetingelser. Den endelige prisfastsættelse er afhængig af mange forhold, hvoraf kan nævnes: Tidligere kundeforhold, indkøbets omfang, leveringstid og -sted, eventuelle kampagnetilbud, kvalitet og finish, etc.

De nævnte priser for opsamlingsmateriel baseres i de fleste tilfælde på oplysninger fra flere leverandører. Priserne er anført som gennemsnit af de af leverandørerne oplyste priser. Priserne er siden forelagt indkøbere af renovationsudstyr, som har oplyst, at priserne ligger inden for det interval, markedet arbejder med.

Diskussion af udskiftning af opsamlingsmateriel
Det forudsættes, at alt eksisterende materiel er betalt og modent til udskiftning. Kommunen/affaldsproducenten forudsættes at stå over for udskiftning af alt materiel. Valget står mellem materiel svarende til det eksisterende system eller til et alternativt system som beskrevet under scenarierne.

I mange tilfælde kan den type levetidsbetragtninger virke paradoksale, fordi brugsværdien af materiellet stadig er til stede. I praksis er det dog således, at den økonomiske værdi af materiellet allerede er helt nedskrevet.

2.3.3 Tømningspriser

Indsamlingsomkostningerne er i denne rapport beregnet på grundlag af tømningsprisen. Tømningsprisen er fastlagt i kontrakt mellem kommunen og den vognmand/renovationsselskab, som forestår indsamling og transport af dagrenovation m.m.

Der regnes med følgende tømningspriser (pr. beholder pr. gang):

Ovennævnte tømningspriser bygger på gennemsnit af de priser, et antal udvalgte kommuner betaler for tømning af opsamlingsmateriel. Priserne er siden forelagt andre kommuner og vognmænd, som har bekræftet, at priserne ligger inden for det niveau, man kan forvente for almindeligt forekommende indsamling af dagrenovation mv.

Diskussion af tømningpriser
Generelt varierer tømningspriser meget. Tømningsprisen er afhængig af distrikternes størrelse, afstanden til behandlingsanlæg, afstanden fra offentlig vej til standplads, antallet af trin, foring af beholder, lås, vejning af affaldet mv.

Afstanden mellem de enkelte afhentningssteder er ligeledes afgørende for tømningsprisen. I landdistrikter, hvor afstanden mellem afhentningsstederne er større, er tømningsprisen fastsat lidt højere end ovenfor anført.

Tømningsprisen for 190 liter beholdere er den samme uanset om det drejer sig om beholdere til opsamling af restaffald hhv. papir. Baggrunden herfor er, at 190 liter beholdere alene opstilles ved enfamilieboliger og boliger i landdistrikter. Tømningsprisen er her uafhængig af om der samles papir eller affald.

Tømningsprisen for en 660 liter minicontainer til papir er sat til 50 kr., mens tømningen af en 600 liter minicontainer til restaffald koster 22 kr. Denne forskel skyldes dels den mindre tæthed mellem containerne, når der indsamles papir ved etageboliger, dels at låget til papircontaineren er låst.

2.3.4 Vedligeholdelse af opsamlingsmateriel

I praksis påhviler almindelig reparation og vedligeholdelse af opsamlingsmateriel grundejeren. Beholdere, minicontainere og kuber vil dog som regel være omfattet af et rengørings- og vedligeholdelsesprogram. Hertil er valgt følgende priser, ekskl. moms:

Ovennævnte priser til rengøring og vedligeholdelse af opsamlingsmateriel bygger på oplysninger fra udvalgte kommunale ordninger.

2.3.5 Administration og information

Omkostningerne til administration og information af renovationssystemer varierer meget kommunerne imellem.

I dette notat forudsættes administrationsomkostningerne i de todelte indsamlingssystemer at udgøre 70 kr./husstand/år. For alle andre typer renovationssystemer (indeholdende indsamling af usorteret dagrenovation) er administrationsomkostningerne 60 kr./husstand/år.

Endvidere tillægges et informationsbidrag på 30 kr./husstand ved overgangen til et todelt indsamlingssystem hhv. henteordning for papir. Dette gælder kun for det første år. Omkostninger til information i øvrigt forudsættes indeholdt i administrationsbidraget.

Diskussion af administration og information
Lokalt varierer omkostninger til administration og information meget afhængig af ambitioner om serviceniveau og informationsdækning.

Typisk vil indførelsen af alternative renovationssystemer kræve en ekstra ressourceindsats til planlægning og implementering. Ofte anvender kommunerne flere ressourcer hertil, fx til konsulentassistance samt midlertidige ansættelser.

2.3.6 Priser for behandling af affald

I dette afsnit beskrives behandlings- og afsætningspriser.

Behandlingspriserne varierer generelt fra anlæg til anlæg – afhængig af en lang række forhold, som fx størrelse, alder, finansiering, drift og takstdifferentiering for det aktuelle anlæg. De behandlingspriser, som anvendes i denne rapport, er beregnet på grundlag af indhentede oplysninger om investering og drift (1997) af anlæg med en given kapacitet. De detaljerede forudsætninger for beregning af behandlingspriserne fremgår af Arbejdsrapport nr. 86, 1997.

De anvendte behandlingspriser ses i Tabel 2.7. Afskrivning og forrentning er indeholdt i priserne.

Tabel 2.7

Priser på behandling, ekskl. moms

Kilder: Arbejdsrapport nr. 86, 1997 (bilag 1.3.3.3)
Note: Afskrivning og forrentning af investeringer er indeholdt i behandlingspriserne.

Statsafgifter på behandling
I Tabel 2.8 vises statsafgifter for behandling af affald, gældende i 1997. Endvidere er vist afgiftsniveauet pr. 1/1 1999 – jf. Finanslov for

Tabel 2.8

Statsafgifter på behandling af affald

Priserne til behandling af affald er beregnet ud fra en række givne forudsætninger om nybyggede anlæg, behandlingskapacitet, etc. Derfor kan der naturligvis forekomme endog meget store afvigelser i de behandlingspriser, som reelt forekommer på et givet anlæg.

Der er alene beregnet en behandlingspris for forgasning på biogasfællesanlæg. Bioforgasning af dagrenovation alene er ikke medtaget som behandlingsform.

Husholdningerne forudsættes selv at afholde alle omkostninger til behandling i forbindelse med hjemmekompostering. Dog indgår køb af kompostbeholdere i investeringen. Eventuel uddeling af kompostorm, tilsætningsstoffer mv. er ikke indeholdt i vurderingen.

2.3.7 Afsætning af genanvendelige materialer

Den pris, som kommunen kan opnå/skal betale ved afsætning af de genanvendelige materialer, opgøres typisk som en leveringspris fratrukket en behandlingspris. Behandlingsprisen varierer efter, hvor omfattende sortering og/eller behandling modtageanlægget skal udføre.

Prisdannelsen påvirkes af markedet for genanvendelige materialer. Især markedet for returpapir har vist sig meget turbulent de senere år. Priserne har svinget fra over 800 kr./ton til under 0 kr./ton.

Anvendte priser for afsætning af genanvendelige materialer fremgår af Tabel 2.9.

Tabel 2.9

Afsætningspriser for genanvendelige materialer, ekskl. moms (1997)

Note: En negativ pris betyder, at leverandøren opnår en indtægt ved afsætning af de genanvendelige materialer.

Papir
Returpapirpriserne har siden 1996 været relativt lave. Returpapirprisen er stort set uafhængig af, hvilket anlæg papiret tilføres. Leverandøren modtager returpapirprisen ved levering af papiret.

Den reelle afsætningspris afhænger dog meget af den oparbejdning (sortering og opbalning), som skal gennemføres på modtageanlægget.

Returpapirprisen for "papir" er 200 kr./ton (september 1997). Omkostninger til sortering mv. udgør ca. 300 kr./ton. Den reelle omkostning - afsætningsprisen – er således 100 kr./ton for at aflevere papir til genanvendelse.

Aviser mv.
Returpapirprisen for kvaliteten "aviser, ugeblade og reklamer" er ligesom for "papir" 200 kr./ton. Til gengæld er omkostningerne til sortering og opbalning af denne kvalitet ca. 250 kr./ton. Den reelle omkostning – afsætningsprisen – er således 50 kr./ton for kvaliteten: Aviser, ugeblade og reklamer.

Glas
Der anvendes en afsætningspris på ¸ 160 kr./ton, som leverandøren modtager ved levering.

Kompost
Kompost produceret på basis af kildesorteret dagrenovation kan sjældent sælges. Den reelle afsætningspris sættes til 0 kr./ton.

Gødningsvand
Gødningsvand afsættes typisk for 0 kr./ton.

Diskussion af afsætningspriser
Generelt kendes behandlingsomkostningerne. Omkostninger til behandling er afhængig af anlæggets alder, kapacitet, etc. Men affaldets beskaffenhed, renhed mv. har ligeledes betydning for den nødvendige behandling – og dermed også omkostningerne til behandling. Urenheder i kildesorteret dagrenovation til kompostering/bioforgasning resulterer i øgede omkostninger til forbehandling af organisk affald og efterbehandling af komposten.

For de genanvendelige materialer kan også mængden være afgørende for de faktiske behandlingsomkostninger. Omkostningerne til behandling kan i visse tilfælde forhandles på markedsmæssige vilkår.

Returpapirpris, salgspris for kompost og gødningsvand afhænger af, hvilken pris markedet er villig til at betale for produktet. Specielt returpapirprisen har svinget meget kraftigt – og det er meget usikkert, hvilke priser der fremover kan forventes for disse produkter.

Afsætningsprisen kan således variere fra anlæg til anlæg, ligesom kvalitet og mængde har betydning for de faktiske behandlingsomkostninger.

[note1] Der er anvendt den absolutte mængde fra Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 264, 1994

[note2] Indsamlingseffektiviteterne tager udgangspunkt i notat udarbejdet af Econet AS. Efter udarbejdelse af dette notat er der fremkommet nye indsamlingspotentialer, og effektiviteterne er justeret i forhold til disse nye potentialer.