[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Scenarier for øget genanvendelse af dagrenovation
samt vurdering af arbejdsmiljø

4 Beskrivelse og diskussion af resultater

4.1 Miljømæssige resultater
4.1.1 Kommentarer til miljødata ved behandling
4.1.2 Kommentarer til miljødata ved indsamling og transport
4.1.3 Grafisk opstilling af udvalgte miljøfaktorer
4.2 Økonomisk konsekvensvurdering
4.2.1 Konsekvenser for renovationsgebyret
4.2.2 Resultater af den økonomiske vurdering på landsplan

4.1 Miljømæssige resultater

Resultaterne af de miljømæssige beregninger af referencescenariet og de 3 scenarier fremgår af Tabel 4.1 og Tabel 4.2.

I referencescenariet er miljødata for den genanvendelse, der allerede finder sted for organisk dagrenovation og papir, indregnet, hvorfor der i referencescenariet på nettoemissioner optræder negative tal. Disse negative tal skal ses i forhold til forbrænding af al dagrenovation uden nogen former for genanvendelse.

Det er valgt at præsentere miljødata på denne måde, således at man kan se de reelle procentvise ændringer i miljødata for de 3 scenarier i forhold til referencescenariet (nusituationen).

Tabel 4.1
Miljødata ved behandling

4.1.1 Kommentarer til miljødata ved behandling

I Tabel 4.1 og Tabel 4.2 er for alle 4 scenarier opgjort de totale tal, mens der for scenario 1, 2 og 3 er opgjort procentvise ændringer i forhold til referencescenariet.

Hjælpestoffer
Forbruget af hjælpestofferne NH₃, lud og kalk er direkte knyttet til den mængde affald, der tilføres affaldsforbrændingsanlæg. Reduktionerne i scenario 1, 2 og 3 varierer fra 5% til 15%.

Fyldstoffer (kridt), der er direkte knyttet til fremstilling af genbrugspapir, stiger i scenario 3 med 207%, svarende til stigningen i den indsamlede mængde papir til genanvendelse.

Genanvendelige materialer og restprodukter
Restprodukter til deponi er sammensat af restprodukter fra affaldsforbrænding samt affaldsprodukter fra bioforgasning. Når der i scenario 1 og 2 kun er tale om fald på 1% og 4%, skyldes det, at der ved biogasprocessen er en inert sigterest, der deponeres, som, hvis den var tilgået et forbrændingsanlæg som en del af dagrenovationen, ville være genanvendt som en del af forbrændingsslaggen.

Restprodukter fra forbrænding til genanvendelse
Der er i scenario 1 og 2 tale om reduktioner på 6% og 19%, mens der i scenario 3 er tale om en reduktion på 6%.

Reduktionerne i scenario 1 og 2 skyldes for det første den inerte sigterest, der ved bioforgasning deponeres, og for det andet at der fjernes biologisk affald fra forbrænding til bioforgasning. Faldet i scenario 3 skyldes, at der fjernes papir fra forbrænding til genanvendelse.

Restprodukter fra genanvendelse af papir til genanvendelse
Når der i scenario 3 er tale om en stigning på 106%, skyldes det kridt mv. fra oparbejdningen af genbrugspapir. Kridtet anvendes ved cementfremstilling.

Gødningsvæske, kompost og papir
Der er her tale om den producerede mængde gødningsvæske, kompost og papir. For papirs vedkommende svarer de indsamlede mængder af aviser/ugeblade og blandet papir til den producerede mængde genbrugspapir.

Nettoenergiresultat
Der er i scenario 1 og 2 tale om en ganske lille forbedring af nettoenergiresultatet med 1% og 2%. Denne forbedring skyldes, at nettoenergiresultatet ved bioforgasning af organisk dagrenovation er ca. 10% større end nettoenergiresultatet ved forbrænding af organisk dagrenovation.

Nettoenergiresultatet ved genanvendelse af papir giver et plus på 14%, hvilket skyldes den meget store energibesparelse, der er ved at genanvende papir frem for fremstilling af virgint papir.

Nettoemissioner NO_x og SO₂
Nettoemissioner af NO_x og SO₂ er ganske svagt faldende i scenario 1 og scenario 2, hvilket skyldes, at nettoemissionerne ved bioforgasning er mindre end nettoemissionerne ved forbrænding.

I scenario 3 sker meget store reduktioner i udledningen af NO_x og SO₂, primært på grund af det betydeligt lavere energiforbrug ved genvinding af papir end ved fremstilling af virgint papir.

Nettoemissioner HCl
Nettoemissioner af HCl er reduceret i alle 3 scenarier og skyldes udelukkende, at der tilføres en mindre mængde organisk affald og papir til forbrændingsanlæg.

Nettoemissioner CO₂
Nettoemissioner af CO₂ er stigende i scenario 1 og scenario 2 udelukkende på grund af CH₄-emission fra biogasmotor. CH₄ skal multipliceres med 25 for at omregnes til CO₂-ækvivalenter. Det er derfor vigtigt, at emission af CH₄ fra biogasmotorer reduceres. Det er teknisk muligt fx ved efterforbrænding af forbrændingsgassen fra biogasmotorer at reducere CH₄-emissionen til 0 eller næsten 0. Det koster måske en mindre reduktion i virkningsgraden samt selvfølgelig en mindre investering.

I scenario 3 er der en kraftig reduktion af nettoemissionen af CO₂, hvilket hænger sammen med det betydeligt lavere fossilt energiforbrug ved genvinding af papir end ved fremstilling af virgint papir.

Nettoemissioner Cd
Nettoemissionerne af Cd er i scenario 1 og scenario 2 reduceret ganske lidt, omkring 1‰ og 3‰. Reduktionen skyldes et lavere indhold af Cd i gødningsvand end i handelsgødning, som gødningsvand kan substituere.

At der ingen ændringer er i scenario 3 skyldes, at Cd-indholdet i papir ifølge Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 28, 29, 30 og 31, 1995 anses for negligibelt.

Nettoemissioner Pb
Nettoemissioner af Pb i scenario 1 og 2 er øget ganske lidt, omkring 0,1‰ og 0,4‰. Forøgelsen skyldes et større indhold af Pb i gødningsvand end i handelsgødning.

Som det fremgår af forudsætningerne, er der meget stor usikkerhed på indholdet af Cd og Pb i handelsgødning, hvorfor nettoemissionerne af Cd og Pb i scenario 1 og scenario 2 skal vurderes med stor forsigtighed.

At der ingen ændringer er i scenario 3 skyldes, at Pb-indholdet i papir ifølge Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 28, 29, 30 og 31, 1995 anses for negligibelt.

I ovenstående beregninger af nettoemissioner af Cd og Pb er der set på nettotilledningen til landbrugsjord, altså indholdet af Cd og Pb i gødningsvandet, der tilledes landbrugsjorden fratrukket indholdet af Cd og Pb i den handelsgødning, som gødningsvæsken substituerer.

Imidlertid kan man også se på den samlede tungmetalbalance. Det betyder fx i scenario 2, hvor genanvendelsen af organisk dagrenovation i forhold til referencesituationen er øget med 282.000 ton/år, at der derved kan substitueres i alt 2.200 ton handelsgødning. Disse 2.200 ton ville, hvis de var blevet produceret og anvendt, have indeholdt ca. 6 kg Cd og ca. 7 kg Pb.

Nettoemissioner NH₃
Nettoemissioner af NH₃ i scenario 1 og scenario 2 skyldes, at kun 60% af indholdet af N i gødningsvæske udnyttes af planterne, mens 40% fordamper i NH₃-form til atmosfæren.

Emissionen af NH₃ i scenario 3 ved papirfremstilling er negligibel.

Frigjort forbrændingskapacitet
Frigjort forbrændingskapacitet er opgjort i TJ på baggrund af en brændværdi for organisk affald på 5 GJ/ton og for papir på 15 GJ/ton. I opgørelsen af frigjort forbrændingskapacitet er der taget hensyn til, at der ved bioforgasning og kompostering fremkommer en sigterest, som tilføres forbrændingsanlæg.

Frigjort forbrændingskapacitet i referencescenariet skal forstås som den ledige forbrændingskapacitet, der er opstået på grund af den genanvendelse, der finder sted i referencescenariet og sådan ligeledes i scenario 1, 2 og 3.

Den i scenario 1, 2 og 3 frigjorte forbrændingskapacitet set i forhold til referencescenariet varierer fra +300 TJ til +2.000 TJ.

Til sammenligning er Vestforbrændings kapacitet (inden udbygning med ovn 5) omkring 3.000 TJ, og kapaciteten på et fælleskommunalt forbrændingsanlæg dækkende 3-5 mindre kommuner er ca. 500 TJ.

4.1.2 Kommentarer til miljødata ved indsamling og transport

I Tabel 4.2 er en opgørelse af de totale tal, mens der for scenario 1, 2 og 3 er opgjort procentvise ændringer i forhold til referencescenariet.

Som det fremgår, er der overalt i de 3 scenarier tale om reduktioner i energiforbrug og emissioner fra 2-7%, når undtages SO₂. Når der ikke er forskel på emissioner af SO₂, skyldes det, at det er forudsat, at der til indsamling og transport anvendes ultralet diesel, hvorved SO₂-emissionerne er minimale.

Imidlertid vil det i forhold til de mindre usikkerheder, der er i transportmodellen være mest rigtigt at anse energiforbrug og emissioner i referencescenariet og i de 3 scenarier for uændret. Det er den samme mængde affald, der skal indsamles og transporteres i alle scenarier.

4.1.3 Grafisk opstilling af udvalgte miljøfaktorer

I det følgende er resultaterne på udvalgte miljøfaktorer som nettoenergi, CO₂-, SO₂- og NOx-emissioner fremstillet grafisk. Der er tale om miljøfaktorer opgjort i totale tal opdelt i behandling og indsamling og transport.

Nettoenergi - Figur 4.1
Som det fremgår, er forbruget af energi til indsamling og transport meget beskedent i sammenligning med nettoenergi fra behandling. Energiforbruget til indsamling og transport udgør 2-3% af nettoenergien fra behandling.

CO₂ - Figur 4.1
CO₂-emissionerne fra indsamling og transport er også små i forhold til reduktionerne ved behandling. Man bør her huske på, at afbrænding af dagrenovation anses for CO₂-neutral. CO₂-emissioner fra indsamling og transport udgør 5-11% af CO₂-emissionsreduktionen ved behandling.

CO₂-reduktionen ved behandling skyldes i alle scenarier udelukkende CO₂-reduktionen ved genanvendelse af papir i stedet for fremstilling af virgint papir. De mindre reduktioner af CO₂-udslippet i scenario 1 og scenario 2 skyldes udledning af CH₄ fra biogasmotor omregnet til CO₂-ækvivalenter.

SO₂ - Figur 4.2
SO₂-emissionen ved indsamling og transport er meget lille i forhold til netto-SO₂-reduktionen ved behandling. Der er ved beregningerne af emissionerne ved transport forudsat, at der anvendes ultralet diesel.

SO₂-emissionerne ved indsamling og transport udgør fra 1‰ til 4‰ af SO₂-reduktionen ved behandling.

Reduktionen af SO₂ ved behandling skyldes udelukkende SO₂-reduktionen ved genanvendelse af papir i forhold til fremstillingen af virgint papir.

NO_x - Figur 4.3
Ved NO_x-emission kommer det største bidrag i scenario 1 og 2 fra indsamling og transport (i modsætning til bidragene ved CO₂- og SO₂-emission), mens reduktionen af NO_x-emission ved genanvendelse af papir i scenario 3 er over dobbelt så stor som NO_x-emissionen ved indsamling og transport.

Figur 4.1
Nettoenergi

Figur 4.2
CO₂-emission

Figur 4.3
SO₂-emission

Figur 4.4
NO_x-emission

4.2 Økonomisk konsekvensvurdering

I dette afsnit beskrives de økonomiske konsekvenser af at øge andelen af todelte indsamlingssystemer for den organiske fraktion henholdsvis papirfraktionen. Det forudsættes, at der ingen ændring sker med det øvrige indsamlingssystem for dagrenovation.

Først beregnes og kommenteres de konsekvenser, det har for renovationsgebyret (kr./husstand/år), at indsamlingssystemet skifter fra usorteret dagrenovation til et system med todelt indsamling af den organiske fraktion og restfraktionen. Tilsvarende gøres for det tilfælde, hvor der skiftes til indsamling af papirfraktionen (henteordning) samt restfraktionen.

Herefter beregnes de samlede økonomiske konsekvenser ved overgang fra den nuværende affaldshåndtering (referencescenario) til en håndtering, som følger de opstillede scenarier 1-3.

4.2.1 Konsekvenser for renovationsgebyret

I Tabel 4.3 vises de økonomiske konsekvenser for renovationsgebyret.

Usepareret dagrenovation
For et renovationssystem bestående af: Usepareret dagrenovation + bringeordning for aviser, ugeblade hhv. glas er konsekvenserne opgjort for hver af de indsamlede fraktioner:

• usepareret dagrenovation
• aviser, ugeblade og adresseløse forsendelser
• glas

Todelt indsamling hhv. indsamling af papir
Endvidere ses renovationsgebyrets samlede størrelse ved omlægning til todelt indsamling af organisk/restaffald hhv. henteordning for papir. Dette gebyr er ikke specificeret ud på delordninger

Ændringer i renovationsgebyr
Ændringerne i omkostningerne fra systemet med usepareret dagrenovation og bringeordning for aviser mv. til todelt indsamling hhv. henteordning for papir er ligeledes vist. Ændringerne er specificeret på ydelser.

For den todelte indsamling er de ændrede økonomiske konsekvenser opgjort som:

• den årlige ydelse på investeringen
• bidrag til administration af ordningen (kun for todelt indsamling)
• omkostninger til indsamling
• omkostninger til behandling - til såvel bioforgasning af den organiske fraktion som forbrænding af restfraktionen

For indsamling af papir er de ændrede økonomiske konsekvenser opgjort som:

• den årlige ydelse på investeringen
• omkostninger til indsamling
• afsætningspris for papir. Afsætningsprisen er papirprisen fratrukket diverse omkostninger til behandling (sortering, opbalning, mv.)
• sparede omkostninger til behandling af restaffald, idet restaffaldsmængden reduceres med det merindsamlede papir

Indføres såvel todelt indsamling som henteordning for papir, så findes de samlede ændrede behandlingsomkostninger som summen af de ændrede behandlingsomkostninger for hver af to ovennævnte forhold.

Tabel: Se her
Renovationsgebyr for et renovationssystem baseret på usepareret dagrenovation + bringeordning for aviser, samt konsekvenserne ved overgang til todelte systemer hhv. henteordninger for papir

De årlige omkostninger er inkl. afdrag og forrentning på investering i opsamlingsmateriel. Omkostningerne er inkl. behandlingsomkostninger, men ekskl. moms.

 For henteordning for papir er behandlingsomkostningerne opdelt i to:

• "Omkostninger til behandling", som dækker de øgede behandlingsomkostninger til håndtering af papir
• "Sparet behandling af rest", som dækker sparede behandlingsomkostninger pga. mindre mængde restaffald

I det følgende kommenteres de væsentligste forhold omkring de økonomiske konsekvenser, som de fremgår af Tabel 4.3.

Usepareret dagrenovation
For systemet baseret på usepareret dagrenovation samt bringeordninger varierer de årlige omkostninger mellem 556 kr. (etageboliger uden affaldsskakt) til 992 kr. (boliger i landområder) pr. husstand pr. år.

Den større mængde dagrenovation, der regnes med i dette notat i forhold til Arbejdsrapport nr. 85, betyder, at de årlige omkostninger bliver større end for det tilsvarende basissystem i Arbejdsrapport nr. 85, 1997.

Når omkostningerne for etageboliger med affaldsskakt er ca. 200 kr. større pr. husstand pr. år end for de tilsvarende boliger uden skakt, så skyldes dette, at for boliger med skakt anvendes opsamlingsmateriel med mindre volumen. Såvel investering som tømningspris er relativt større pr. volumenenhed for det mindre materiel. Derfor bliver omkostningerne til indsamling af affald relativt større for etageboliger med skakt.

Todelt indsamling
Renovationsgebyret for todelt indsamling kombineret med bringeordning varierer mellem 607 og 993 kr. pr. husstand pr. år.

De ændrede årlige omkostninger ved overgang til todelt indsamling varierer mellem en besparelse på 161 kr. og en øget omkostning på 119 kr./husstand/år.

Den store variation mellem boligtyperne i de ændrede årlige omkostninger skyldes først og fremmest forskelle i omkostningerne til indsamling. Besparelser forekommer for etageboliger med skakt (-153 kr./husstand/år). Øgede omkostninger til indsamling forekommer for øvrige boligtyper.

Øgede indsamlingsomkostninger for tæt-lav bebyggelse skyldes, at boligerne i forhold til indsamling af usepareret dagrenovation har uændret opsamlingsmateriel, tilgængeligt volumen og indsamlingsfrekvens for restaffaldet. Der kunne være reguleret for det tilgængelige volumen hhv. indsamlingsfrekvensen for restfraktionen i det todelte system.

Forskellen i ændring af indsamlingsomkostningerne etageboligerne imellem skyldes alene det forhold, at opsamlingsmateriellet for usepareret dagrenovation er af forskellig størrelse og type.

I det todelte system har de to boligtyper sammenligneligt opsamlingsmateriel. Derfor er renovationsgebyret i det todelte system da også af samme størrelse – for etageboliger uden skakt 706 kr./husstand/år og for etageboliger med skakt 705 kr./husstand/år.

Henteordning for papir
Renovationsgebyret for et renovationssystem baseret på henteordning for papir kombineret med indsamling af usepareret dagrenovation varierer afhængig af boligtypen mellem 654 kr. og 1.051 kr. pr. husstand pr. år.

De øgede omkostninger til indsamling, behandling og afsætning af papir i de todelte systemer er 59-98 kr. pr. husstand pr. år.

De øgede omkostninger er størst for de boligtyper, hvor man deles om opsamlingsmateriellet til papir. Dette skyldes primært, at tømningsprisen for en 660 liter container er sat til 50 kr., hvilket muligvis er i overkanten, når tætheden af containere er så stor, som det forudsættes i henteordningerne.

Etableringen af henteordning for papir indebærer, at potentialet udvides fra aviser, ugeblade og reklamer til også at omfatte andet rent papir. Samtidig er indsamlingseffektiviteten højere end i et bringesystem. Samlet betyder dette, at der spares omkostninger til behandling af den del, der tidligere var affald og nu er en ressource.

Todelt indsamling samt henteordning for papir
Renovationsgebyret er - afhængig af boligtypen - beregnet til at ligge mellem 705 og 1.051 kr. pr. husstand pr. år, når der er indført såvel todelt indsamling som henteordning for papir

Etageboliger
Det er under usepareret dagrenovation nævnt, at omkostningerne for etageboliger med skakt er væsentligt højere end for de tilsvarende uden skakt. Årsagen hertil er de relativt større investeringer og højere tømningspriser pr. volumenenhed for det materiel, som anvendes i forbindelse med affaldsskakte – jf. tidligere bemærkninger.

Af Tabel 4.3 ses, at ændringerne i omkostningerne ved todelt indsamling fra etageboliger med skakt er 213 kr. lavere end for etageboliger uden skakt. Dette skyldes, at størrelsen og typen af opsamlingsmateriel nu er de samme for begge typer etageboliger. Denne effekt kunne også være opnået ved at opstille det samme materiel i systemet med usepareret dagrenovation.

For etageboliger med skakt er der ikke regnet med investering i udstyr til skaktseparering, hvilket kan være nødvendigt, såfremt begge fraktioner ønskes opsamlet gennem skakten.

4.2.2 Resultater af den økonomiske vurdering på landsplan

I dette afsnit beregnes og kommenteres de samlede økonomiske konsekvenser ved overgang fra referencescenariet til scenarierne 1, 2 og 3.

Det skal bemærkes, at der alene er tale om rent driftsøkonomiske beregninger – svarende til en summering af relative ændringer i renovationsgebyret for samtlige husstande. Der er altså ikke tale om en egentlig samfundsøkonomisk konsekvensberegning.

For tolkningen af resultaterne af konsekvensberegningerne er det vigtigt at have overblik over, hvilke ændringer der sker i sammensætningen af indsamlingssystemer i de forskellige scenarier, hvorfor der henvises til Tabel 3.1og Tabel 3.2.

 I Tabel 4.4 vises de samlede økonomiske konsekvensberegninger for såvel referencescenario som for scenarierne 1-3. Endvidere vises ændringerne i de økonomiske konsekvenser for hvert af scenarierne målt i forhold til referencescenario

Tabel: Se her
Økonomiske konsekvenser ved referencescenario og scenarierne 1, 2, 3 samt ændrede konsekvenser ved overgang til &eacutet af scenarierne fra referencescenario.

Økonomisk er der alt i alt tale om relativt begrænsede konsekvenser ved overgang til scenarierne 1 og 2 – svarende til en udbygning af todelt indsamling af organisk/restfraktion. I scenario 2, som er det mest vidtgående af disse er den totale ændring på under 2 pct. af de samlede årlige omkostninger.

Når de relative ændringer i de årlige omkostninger ikke bliver større ved overgang fra referencescenario til scenarierne 1 og 2, skyldes det:

• at de større investeringer i opsamlingsmateriel afskrives over en 10-årig periode
• at indsamlingsomkostningerne stort set er uændret
• at forskellene i behandlingsomkostninger ved forbrænding (456 kr./ton) hhv. ved bioforgasning (348 kr./ton) delvis opvejer de øgede omkostninger til indsamling og afskrivninger på investeringer

Scenario 1
I scenario 1 er det udelukkende enfamilieboliger, som er omfattet af overgangen til todelt indsamling af organisk/restfraktion (ca. 400.000 boliger ekstra). De 15 mio. kr. dækker over:

• at investeringerne er 104 mio. kr. større end i referencescenariet
• at omkostningerne til indsamling er 10,5 mio. kr. dyrere
• at omkostningerne til behandling viser en besparelse på 9,8 mio. kr.

Scenario 2
Scenario 2 viser for enfamilieboliger det samme billede som beskrevet for scenario 1. De 33 mio. kr. dækker:

• at investeringerne er 233 mio. kr. større end i referencescenariet
• at omkostningerne til indsamling er 23,6 mio. kr. dyrere
• at omkostningerne til behandling viser en besparelse på 21,9 mio. kr.

For boliger i tæt/lav bebyggelse og i etageboliger uden skakt er der tale om relativt højere omkostninger til indsamling af det todelte affald. Årsagen hertil er, at hverken tømningsfrekvens eller tilgængeligt volumen for restaffald er reduceret for den todelte indsamling.

For boliger i små byer og landområder opvejer de sparede driftsomkostninger til indsamling og behandling afskrivningerne på de øgede investeringer.

For etageboliger med skakt afviger de økonomiske konsekvenser afgørende fra det skitserede mønster for de andre boligtyper. Besparelsen på de 36 mio. kr. (svarende til ca. 224.000 husstande) fordeler sig på:

• sparede investeringer på 10 mio. kr.
• sparede omkostninger til indsamling på 32 mio. kr.
• sparede omkostninger til behandling på 2,7 mio. kr.

De sparede investeringer og sparede omkostninger til indsamling skyldes, at der i scenario 2 er valgt et radikalt anderledes opsamlingsudstyr end i referencescenariet. Hermed kan der opnås betydelige besparelser. Valg af opsamlingsudstyr i scenario 2 svarer herefter nøje til det udstyr, som er valgt for etageboliger uden skakt. I afsnit 4.2.1 er betydningen af valg af opsamlingsudstyr beskrevet mere udførligt.

Scenario 3
Scenario 3 viser generelt, at de årlige omkostninger stiger for alle boligtyper. For samtlige boligtyper er det forudsat, at papirindsamlingen kræver opstilling af ekstra udstyr, som kræver en særskilt indsamling. Det forudsættes endvidere, at opsamlingsudstyr og indsamlingsfrekvenser for restaffaldet holdes uændret.

 Beregningerne viser derfor, som forventet:

• at investeringerne øges, pga. ekstra opsamlingsudstyr
• at omkostningerne til indsamling øges, pga. flere afhentninger
• at omkostninger til behandling reduceres, idet afsætningsprisen for papir er lavere end prisen for forbrænding af tilsvarende mængde restaffald. I den forbindelse betyder det mindre, at afsætningsprisen for papir er lavere end afsætningsprisen for aviser, ugeblade og reklamer

De relative besparelser hhv. øgede omkostninger varierer noget afhængig af boligtypen – herunder det aktuelle valg af opsamlingsmateriel, indsamlingsfrekvens, mv.

For enfamilieboliger fordeler de ændrede årlige omkostninger (+51,7 mio. kr.) sig på følgende områder:

• øgede investeringer til opsamlingsmateriel, 206 mio. kr.
• øgede omkostninger til indsamling af papir, 49 mio. kr.
• sparede omkostninger til behandling, 25 mio. kr.