Scenarier for øget genanvendelse af dagrenovation
samt vurdering af arbejdsmiljø

Sammenfatning

Scenarier
Formålet med dette notat har været at tilvejebringe et datagrundlag, der kan anvendes til at vurdere mulighederne for at øge genanvendelsesgraden for husholdningsaffald i Danmark med baggrund i erfaringer med allerede eksisterende indsamlingssystemer. Datagrundlaget anvendes til at beregne de økonomiske og miljømæssige konsekvenser ved at øge genanvendelsen af den organiske fraktion og papirfraktionen i dagrenovationen og dermed reducere affaldsmængden til forbrænding. Beregningerne gennemføres i følgende 4 scenarier:

• Et referencescenario, der beskriver nusituationen i Danmark i 1996, hvor genanvendelsen af dagrenovation er ca. 15% ekskl. hjemmekomposte-ring.
        

• To scenarier (scenario 1 og scenario 2), hvor der er taget udgangspunkt i den kommende affaldsplan "Affald 21"s to mål for øget genanvendelse af organisk dagrenovation. Den samlede genanvendelse af organisk dagrenovation er i scenario 1 og 2 henholdsvis knap 10% og godt 21% af den samlede dagrenovationsmængde.

Ved udvidet genanvendelse af organisk dagrenovation i forhold til referencescenariet er der regnet med, at genanvendelsen sker ved bioforgasning.

• Et scenario (scenario 3), der tager udgangspunkt i "Affald 21"s målsætning om ca. 60% genanvendelse af papir fra husholdningerne, svarende til en genanvendelse af knap 16% af den samlede dagrenovationsmængde.

For den totale dagrenovationsmængde (eksklusive hjemmekompostering) er anvendt ISAG-tal, 1997, mens der for mængden til biogas og central kompostering er anvendt ISAG-tal, 1996. Mængden for papir og glas er 1996-tal fra Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 86, 1997. For mængden til hjemmekompostering er anvendt tal fra kompoststatistik 1996, Rendan, 1997. Fordelingen af den totale dagrenovation i 4 scenarier fremgår af nedenstående tabel.

Tabel: Se her

Totale affaldsmængder fordelt i de 4 scenarier

I scenarierne anvendes følgende begreber:

• usepareret indsamling af dagrenovation til forbrænding
• todelt indsamling af dagrenovation (2-beholdersystem for organisk fraktion og restfraktion)
• hjemmekompostering (kommunalt organiseret ordning)
• hentesystem for papir (med opsamlingsmateriel)
• bringesystem for papir og glas til containere (kuber) og/eller containerpladser

I referencescenariet er det tilstræbt at beskrive den eksisterende situation i Danmark i 1996 med hensyn til udbredelsen af henholdsvis useparerede indsamlingssystemer, todelte indsamlingssystemer for organisk dagrenovation og restaffald, hjemmekomposteringsordninger, bringeordninger for glas samt bringe- og hentesystemer for papir.

I scenario 1 er den samlede andel af husstande, der er omfattet af en todelt indsamling af organisk dagrenovation hævet fra 10% i referencescenariet til 27%.

I scenario 2 er i alt 78% af det samlede antal husstande omfattet af en todelt indsamling af organisk dagrenovation og restaffald mod 10% i referencescenariet.

Andelen af husstande, der er omfattet af en hjemmekomposteringsordning, er forudsat uændret både i scenario 1 og 2 i forhold til referencescenariet.

I scenario 3 med udbygning af et hentesystem for papir er andelen af husstande, der er omfattet af et sådant system, øget fra 7% af det samlede antal husstande i referencescenariet til 79%.

Indsamling af glas og flasker er forudsat uforandret i samtlige scenarier, ligesom det er forudsat, at al indsamling af glas og flasker foregår i et bringesystem til enten centralt opstillede containere (kuber) eller til genbrugsstation.

Potentialer
De i nærværende notat anvendte papirpotentialer tager alle udgangspunkt i potentialer (i absolutte mængder) fra "Kortlægning af papirpotentialer i private husstande", Econet, 1998.

Papirpotentialerne anvendt i Arbejdsrapport nr. 86 og 87, 1997 tager udgangspunkt i Miljøprojekt nr. 264, 1994.

Potentialerne for organisk dagrenovation tager udgangspunkt i Miljøprojekt nr. 264, 1994 og er således uændrede i forhold til Arbejdsrapport nr. 86 og 87, 1997.

Beholdervolumen
Den beholderkapacitet, der er forudsat til papirfraktionen i Arbejdsrapport nr. 85 og 86, 1997 og i nærværende notat er på ca. 30 liter pr. husstand pr. uge.

I SYSTEM 2000 i Århus Kommune er kapaciteten hos enfamilieboliger 48 liter pr. husstand pr. uge. Registrering af fyldningsgrad i SYSTEM 2000 viste en kapacitetsudnyttelse fra 6 liter til 53 liter pr. husstand pr. uge med et gennemsnit på 32 liter pr. husstand pr. uge.

Såfremt der forventes en indsamlet mængde papir på niveau med de indsamlingsresultater, der foreligger fra Århus Kommune, kan det anbefales, at der fx anvendes en 240 liter beholder i stedet for en 190 liter beholder. Dette vil med fastholdt tømningsfrekvens på 6 uger medføre en kapacitet på 40 liter pr. husstand.

Det må forventes, at der er en sammenhæng mellem det volumen, der er til rådighed, og indsamlingseffektiviteten.

Miljømæssige konsekvenser
De miljømæssige konsekvenser ved indsamling og transport samt ved de anvendte behandlingsformer som:

• forbrænding af usorteret dagrenovation
• forbrænding af restaffald
• bioforgasning
• kompostering
• hjemmekompostering
• genanvendelse af papir

er beskrevet for de enkelte scenarier.

De miljødata, der er beskrevet, er følgende:

• forbrug af hjælpestoffer NH₃, lud, kalk, fyldstoffer
• restprodukter til deponi og genanvendelse
• nettoenergiresultater
• nettoemissioner NO_x, SO₂, HCl, CO₂, Cd, Pb og NH₃

Derudover er opgjort frigjort forbrændingskapacitet.

Frigjort forbrændingskapacitet
Når der indsamles øgede mængder af organisk affald og papir til henholdsvis bioforgasning og genanvendelse, reduceres samtidig mængden af restaffald til forbrænding. Det betyder en frigjort forbrændingskapacitet i scenario 1 og scenario 2 på henholdsvis 300 TJ pr. år og 1.000 TJ pr. år og i scenario 3 på 2.000 TJ pr. år. Til sammenligning er kapaciteten på Vestforbrænding i København ca. 3.000 TJ pr. år (1998). Når der frigøres forbrændingskapacitet, falder forbruget af hjælpestoffer med mellem 5% og 15% i de 3 scenarier.

Nettoenergiresultat
Nettoenergiresultatet øges i scenario 1 og scenario 2 med henholdsvis 1% og 2%, hvilket skyldes, at nettoenergiresultatet ved bioforgasning af organisk dagrenovation er ca. 10% højere end ved forbrænding.

Nettoenergiresultatet i scenario 3 er øget med ca. 14% eller 1.700 TJ/år, hvilket skyldes de store energibesparelser, der er ved at genanvende papir frem for fremstilling af virgint papir (1.700 TJ svarer til ca. 17.000 husstandes årlige forbrug af el + varme).

NO_x-emission
Nettoemissionen af NO_x følger i store træk nettoenergiresultaterne. Dvs. at der i scenario 1 og scenario 2 er tale om meget små reduktioner i emissionen, mens der i scenario 3 er tale om en væsentlig reduktion.

SO₂- og CO₂-emission
Nettoemissionen af SO₂ og CO₂ er i scenario 1 og scenario 2 stigende, hvilket skyldes emissioner fra biogasmotor. Stigningen i CO₂-emissioner er fra 4% til 13% (13% svarer til en stigning på 31.500 ton/år). Denne stigning skyldes emission af CH₄ fra biogasmotor, der omregnet til CO₂-ækvivalenter skal multipliceres med faktor 25.

Ved anvendelse af katalysator eller efterforbrænding er det muligt at reducere emissionen af CH₄ til 0 eller næsten 0. Dette kan dog få en mindre indflydelse på biogasmotorers virkningsgrad.

Nettoemissionen af SO₂ og CO₂ i scenario 3 er ganske væsentligt reduceret på grund af de store energibesparelser ved at genanvende papir. CO₂-reduktionen er på ca. 240.000 t/år, svarende til ca. 25.000 personækvivalenter (på verdensplan).

Tungmetalemission
Tungmetalbelastningen med cadmium og bly ændres kun marginalt. Ændringen skyldes, at gødningsvæske fra bioforgasning substituerer handelsgødning.

Det betyder en marginal øgning af blyemission og en marginal reduktion af cadmiumemission. Der er imidlertid meget stor usikkerhed om handelsgødnings indhold af cadmium og bly, og resultaterne skal ses i dette lys.

Sammenfattende er der store miljømæssige fordele ved at indsamle og genanvende mere papir (scenario 3), mens fordelene ved bioforgasning af organisk dagrenovation er betydeligt mindre, ikke mindst på grund af emissionerne af CH₄ fra biogasmotor. Imidlertid vil gødningsvæske fra biogasprocessen i scenario 2 kunne substituere 2.200 ton kunstgødning pr. år.

Økonomiske konsekvenser
De økonomiske konsekvenser er opgjort:

• dels som konsekvenserne for den enkelte husstand (ændring i renovationsgebyret) ved overgang fra et renovationssystem baseret på indsamling af usepareret dagrenovation og bringeordninger for glas hhv. aviser mv. til et renovationssystem baseret på todelt indsamling eller henteordning for papir
       

• dels som konsekvenserne ved referencescenariet hhv. de tre scenarier

Renovationsgebyr
Afhængig af boligtypen er renovationsgebyret for et renovationssystem med bringeordninger og indsamling af usepareret dagrenovation beregnet til 556-992 kr. pr. år.

Gebyret stiger til 607-993 kr. pr. år, hvis indsamling af usepareret dagrenovation erstattes med todelt indsamling af den organiske fraktion og restfraktionen. For etageboliger med skakt reduceres gebyret dog med 161 kr. pr. år, men denne reduktion skyldes alene valget af opsamlingsmateriel for de respektive renovationssystemer.

Sker der alene en ændring fra en bringeordning for aviser mv. til en henteordning for papir, så stiger renovationsgebyret afhængig af boligtypen 59-98 kr. pr. husstand pr. år. Herefter vil renovationsgebyret være 654-1.051 kr. pr. år.

Med såvel todelt indsamling som henteordning for papir beregnes renovationsgebyret til at være 705-1.051 kr. pr. husstand pr. år.

Årlige omkostninger
De årlige omkostninger beregnes som summen af:

• de årlige afskrivninger og forrentninger på opsamlingsmateriel
• de årlige omkostninger til indsamling og transport af dagrenovation
• de årlige omkostninger til behandling

I referencescenariet er de årlige omkostninger beregnet til 1.862 mio. kr.

Scenario 1 har årlige omkostninger på 1.877 mio. kr., hvilket svarer til en stigning på 0,8%.

Scenario 2 resulterer i årlige omkostninger på 1.885 mio. kr., svarende til en stigning på 1,2%.

I scenario 3 stiger de årlige omkostninger med 128 mio. kr. til i alt 1.991 mio. kr. - eller en stigning på knap 7%.