| Rapport fra Underudvalget for Miljø og Sundhed 9 Miljø- og sundhedsmæssig vurdering af alternative eller nye metoder til ukrudtsbekæmpelse og kontrol af skadevoldere9.1 Indledning
9.1 IndledningI det følgende vurderes de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af ikke-kemiske metoder til forebyggelse og kontrol af skadevoldere i jordbruget. Denne gennemgang er baseret på det arbejde, som Underudvalget for jordbrugsdyrkning har udført. Endelig omtales
9.2 UkrudtsbekæmpelseForebyggelse af ukrudtsproblemer samt anvendelse af mekanisk bekæmpelse Ved hel eller delvis udfasning af pesticider vil det for at opnå tilstrækkelig bekæmpelse af ukrudt være nødvendigt at kombinere forebyggelse og bekæmpelse ved kulturtekniske og ikke-kemiske, alternative metoder. Dette betyder, at sædskiftet skal justeres hen imod mindre vintersæd. Dette vil medføre et mere alsidigt sædskifte og en større biodiversitet end i ensidige sædskifter. Såtidspunktet i efteråret skal endvidere udsættes, ligesom det for nogle afgrøder kan være nødvendigt at så med en bredere rækkeafstand for at muliggøre mekanisk renholdelse. Såfremt den mekaniske renholdelse er meget effektiv, vil mængden af ukrudtsplanter ikke være væsentligt anderledes end i pesticidbehandlede marker, således at den miljømæssige gevinst for floraen ikke er til stede. I afgrøder som raps er de mekaniske metoder allerede i dag konkurrencedygtige i forhold til kemiske. Den negative virkning af den mekaniske ukrudtsbekæmpelse er betydelig for jordens meso- og makrofauna, specielt springhaler og regnorme, ligesom harvning kan give skader på afgrøden. Der vil på den anden side generelt være positive miljømæssige forbedringer ved øget mekanisk bekæmpelse af ukrudt i jordbruget, idet denne ikke indebærer risikoen for forurening af grundvandet og for spredning af pesticider til de tilgrænsende arealer. Præcis placering af gødning ved den enkelte plante vurderes som en anden god mulighed for at forbedre afgrødens konkurrenceevne over for ukrudt. Dette vil alt andet lige kunne nedsætte forbruget af gødning og dermed mindske tabet til omgivelserne. Plantedække hele året Ifølge Aktionsplan II, "Økologi i udvikling", kan det lade sig gøre at holde jorden plantedækket hele året (Strukturdirektoratet 1999). I økologisk jordbrug bruges allerede i vid udstrækning udlægs- og efterafgrøder. Man kan desuden overveje at så "underafgrøder" i form af lavtvoksende urter, for eksempel hvidkløver, men andre plantearter vil også være mulige. Bælgplanter vil være oplagte valg af hensyn til kvælstofbindingen, men der kan også vælges arter, der er gode "catch crops", hvilket vil være fordelagtig i forhold til at holde på kvælstoffet i perioden frem til afgrøden kan opsuge det meste af den tilgængelige mængde. Desuden vil en undervegetation give et mere varieret plantedække, hvilket vil fremme nogle faunaelementer, især regnorme og overfladelevende prædatorer. Endelig vil et dække af en underafgrøde også virke begrænsende på ukrudtets spiringsmuligheder både i afgrøden og efter høst. På det sundhedsmæssige område vil den væsentligste ændring ved forebyggelse af ukrudtsproblemer samt anvendelse af mekanisk bekæmpelse i forhold til anvendelsen af pesticider være en reduceret eksponering af beskæftigede i jordbruget, samt en mindre mængde pesticidrester i afgrøderne. De eventuelle problemer med fysisk belastning ved øget mekanisk eller manuel ukrudtsbekæmpelse er beskrevet i afsnit 6.1. 9.3 SygdomsbekæmpelseForebyggelse af sygdomsangreb i kornafgrøder ved brug af resistente planter I et scenario uden pesticider vil anvendelse af sorter med god resistens over for sygdomme få stor betydning for at mindske tabet som følge af angreb af bladsygdomme. De største tab som følge af sygdomme fås i kartofler, hvede og vinterbyg. Der findes p.t. ikke sorter, der har tilstrækkelig resistens over for samtlige bladsygdomme i disse afgrøder. Der er et stort potentiale for at forbedre sorternes resistensegenskaber både ved traditionel forædling og ved gensplejsning, men det er vanskeligt samtidig at forædle over for bladsygdomme, udsædsbårne sygdomme, bedre ukrudtskonkurrence, god stråstivhed og vinterfasthed samt et højt udbytte og højt kvalitetsniveau. Den miljømæssige fordel ved udvikling og anvendelse af resistente sorter er et åbenbart mindre forbrug af pesticider med mindsket risiko for forurening af grundvandet og omgivelserne. På det sundhedsmæssige område vil gevinsten være mindre eksponering af beskæftigede i jordbruget, samt en mindre mængde pesticidrester i afgrøderne.
Forebyggelse og regulering af problemer med udsædbårne sygdomme i kornafgrøder I dag bejdses 85-90 % af al udsæd af korn samt en stor del af øvrige afgrøder i Danmark. Hvis bejdsning generelt undlades, vurderes det, at der vil ske en hurtig opformering af flere af de stærkt tabsfremkaldende udsædsbårne sygdomme. Der er mulighed for at reducere forbruget ved fortsat at bejdse de første generationer af korn og derefter foretage en vurdering af behovet for de efterfølgende udsædpartier. Denne praksis skal imidlertid først analyseres og afprøves nærmere. En behovsvurdering vil kræve hurtige og sikre analysemetoder, adskillelse af udsædspartier samt formodentlig kassation af betydelige mængder af fremavlkorn. Også i bederoer kan der være tale om betydelige tab som følge af usikker etablering, hvis bejdsemidler forbydes, her vil tabene dog skyldes en kombination af både sygdomme og skadedyr. Der arbejdes i dag på flere alternative bekæmpelsesmetoder til bekæmpelse af udsædsbårne sygdomme, herunder resistente sorter, anvendelse af biologiske bekæmpelsesmidler, tekniske bekæmpelsesmetoder med varmt vand/ luft eller børster. Ingen af disse metoder er færdigudviklede, og der forestår stadig et stort forsknings- og udviklingsarbejde. Den miljømæssige fordel ved udvikling af alternative metoder, som bl.a. inkluderer anvendelse af resistente sorter, øget behovsvurdering og biologiske bekæmpelsesmidler, indebærer et mindre forbrug af pesticider, om end forbruget af pesticider er meget lille. Ved bejdsning anvendes ofte mellem 10 og 50 g pesticid pr. ha, hvilket er af samme størrelsesorden som ved sprøjtning med minimidler og pyrethroider. Spredning til luften og overfladevand er meget lille som følge af tildækningen med jord. Derimod kan pesticider i bejdsemidler nedsive i jorden som de tilsvarende sprøjtemidler. Bejdsning indebærer desuden en risiko for fugle og små pattedyr, som fortærer udsæden. Planterne, og dermed levnedsmidler vil desuden kunne indeholde rester af systemiske bejdsemidler. På det sundhedsmæssige område vil gevinsten ved at undlade bejdsning være bortfald af eksponeringen under fremstillingen, der dog oftest foregår med vådbejdse i store, lukkede bejdseanlæg. Desuden kan der ske eksponering ved håndtering i forbindelse med såning. Endelig vil en vis mængde rester af de systemiske pesticider (dvs. de pesticider, som optages i planterne) kunne være til stede i afgrøderne og dermed i levnedsmidler. 9.4 SkadedyrsbekæmpelseForebyggelse af skadedyrsangreb i landbrugsafgrøder ved brug af insektresistente planter Der findes kun meget begrænset viden om danske sorters insektresistens. Der kan ved simpel screening for skadedyrsmodtagelighed vise sig at være et uudnyttet potentiale. Udnyttelse af biologisk bekæmpelse af skadedyr på friland er i dag begrænset og eksisterer således ikke p.t. som et realistisk alternativ til kemisk bekæmpelse. Det er velkendt at markens naturlige fauna har indflydelse på skadedyrsbestanden, men der eksisterer kun få erfaringer om, hvor meget disse nyttedyr påvirker udviklingen af bl.a. bladlus. Den miljø- og sundhedsmæssige fordel ved udvikling og anvendelse af insektresistente sorter er et åbenbart mindre forbrug af insekticider med mindsket risiko for forurening af overfladevand, grundvandet og omgivelserne i øvrigt. På det sundhedsmæssige område vil gevinsten være mindre eksponering af beskæftigede i jordbruget, samt en mindre mængde pesticidrester i afgrøderne. Biologisk bekæmpelse af sygdomme og skadedyr i landbrugs- og havebrugsafgrøder Biologiske metoder, som både indbefatter nyttedyr og mikrobiologiske midler, har et stort potentiale over for skadedyr i væksthusproduktion, hvor de allerede udnyttes i betydelig grad ved grønsagsproduktion, mens der stadig er et uudnyttet potentiale inden for væksthusproduktion af prydplanter. Effektive metoder til biologisk bekæmpelse af sygdomme i væksthuse er stadig begrænsede. På friland vurderes mulighederne for anvendelse af biologiske bekæmpelsesmetoder over for skadedyr at have et vist potentiale inden for specialafgrøder, mens biologisk sygdomsbekæmpelse inden for en kortere tidshorisont kun vurderes at have et potentiale over for udsædsbårne sygdomme og spiringsskadende svampe. Tabel 9.1
Ligesom brugen af sygdomsresistente eller insektresistente afgrøder, vil biologisk bekæmpelse medføre en mindre miljø- og sundhedsmæssig belastning på grund af et åbenbart mindre forbrug af pesticider med mindsket risiko for forurening af grundvandet, fødevarer og omgivelserne. På det sundhedsmæssige område vil gevinsten derudover tilsvarende være mindre eksponering af beskæftigede i jordbruget, samt en mindre mængde pesticidrester i afgrøderne. Brugen af nyttedyr og mikrobiologiske midler indebærer imidlertid en væsentlig risiko for spredning af ikke-hjemmehørende organismer, som kan have en negativ effekt på miljøet. Det skal bemærkes, at de nyttedyr, der p.t. anvendes i væksthuse, ikke kan overleve udendørs i Danmark. Også spredningen af hjemmehørende arter vil teoretisk set kunne forrykke naturlige økologiske balancer. Brugen af mikrobiologiske midler kan indebære en risiko for arbejdsmiljøskader i form af allergi eller luftvejssygdomme. En godkendelsesordning for disse midler er under opbygningog vil også omfatte en vurdering af mulige skader i arbejdsmiljøet. Forebyggelse af angreb af skadegørere i landbrugsafgrøder ved brug af alternative metoder og afgrøder Det valgte sædskifte og de dyrkede afgrøder har stor betydning for niveauet af både sygdomme, ukrudt og skadedyr. Generelt gælder det således, at niveauet af skadegørere kan mindskes ved et varieret og alsidigt sædskifte, der veksler mellem vår og vinterafgrøder, enkimbladede og tokimbladede afgrøder og en og flerårige afgrøder. Som regel er der færrest problemer med skadegørere i kvægbrugssædskifter med stor græsandel sammenlignet med store arealer med specialproduktion. Ved planlægning af sædskiftet er det vigtigt at tage hensyn til sædskiftesygdomme og sikre et tilstrækkeligt antal år imellem afgrøder som kartofler, raps, roer m.fl. Der synes ikke umiddelbart at være store potentielle muligheder for dyrkning af nye, alternative afgrøder eller samdyrkning af afgrøder. Skabelse af førn-lag Ifølge Aktionsplan II, "Økologi i udvikling", vil skabelsen af et førn-lag (mulching) blandt andet kunne reducere fordampningen fra jordoverfladen, hvilket fremmer både plantevæksten og jordfaunaen, især i tørre somre (Strukturdirektoratet 1999). Ligeledes vil førn-laget forbedre mulighederne for overfladelevende prædatorer (edderkopper og løbebiller), der spiller en rolle i bekæmpelse af skadedyr og endelig vil det reducere ukrudtets muligheder for at spire. Det vil være muligt at skabe et førn-lag efter høst af korn ved at snitte halmen og efterlade den på marken. Et af problemerne forbundet med et førn-lag er, hvorvidt det er muligt at så afgrøden direkte i førnen på en sådan måde, at den kan spire frem uhindret. Desuden bør det undersøges, hvilke effekter en sådan fremgangsmåde kan have på sygdomme og skadedyr og på afgrødens vækst og modning. Anvendelse af varslings- og skadetærskelmodeller i jordbrugserhvervet Igennem de senere år er der udviklet skadetærskler og beslutningsstøttesystemer for flere af de store landbrugsafgrøder, som kan støtte jordbrugeren i vurderingen af bekæmpelsesbehovet og valget af bekæmpelsesmidler. Selvom systemerne har fået relativ stor udbredelse, er det ikke lykkes at nå ud til alle jordbrugere. Der mangler stadig udvikling af skadetærskelsystemer i en lang række afgrøder, og der er stadig store muligheder for forbedring af flere af de eksisterende systemer. Det anses for muligt at opnå 20-50% reduktion i anvendelsen af pesticider i en række afgrøder ved at kombinere beslutningsstøtte, kemiske og ikke-kemiske metoder. Forsøg og forskning har vist, at målrettet anvendelse af gødning, pesticider og andre indsatsfaktorer kan medvirke til at opfylde miljøkrav og samtidig optimere produktionen økonomisk. Brugen af beslutningsstøttesystemer indebærer en oplagt mulighed for at reducere eksponeringen af såvel miljø som mennesker. Konklusion Den miljø- og sundhedsmæssige fordel ved forebyggende dyrkningsmetoder er et åbenbart mindre forbrug af pesticider med mindsket risiko for forurening af grundvandet og omgivelserne. På det sundhedsmæssige område vil gevinsten desuden være mindre eksponering af beskæftigede i jordbruget, samt en mindre mængde pesticidrester i afgrøderne. 9.5 Anvendelse af genmodificerede afgrøder i jordbrugserhvervetI Danmark er udviklingen af genmodificerede planter længst fremme med herbicidresistente planter, hvor markedsføring er mulig inden for en kort årrække. Ved introduktion af genmodificerede herbicidtolerante sorter af roer, forventes der at blive en væsentlig reduktion i den anvendte mængde af herbicider på ca. 1 kg aktivstof pr ha. For herbicidtolerant raps og majs synes der ikke at være nogen betydelig reduktion i herbicidforbruget. Verden over foregår der en meget stor forskningsmæssig videnopbygning på det molekylærbiologiske område. Der vil uden tvivl med tiden ske væsentlige ændringer i vore kulturplanter. Særlig interesse knytter sig til forædling af genmodificerede sygdomsresistente planter, som må formodes at skabe basis for mindskede tab som følge af sygdomsangreb uden brug af pesticider. Genmodificerede planter med resistens over for skadedyr i majs og andre afgrøder er ved at vinde stor udbredelse på verdensplan. Det er imidlertid ikke sandsynligt, at afgrøder med resistens over for skadedyr vil vinde indpas i Danmark inden for en kortere (10-årig periode) årrække. De genmodificerede planter indebærer en mulighed for at reducere anvendelsen af pesticider og dermed eksponeringen af såvel miljø som mennesker. Nogle af disse afgrøder vil imidlertid kunne indebære en utilsigtet spredning og efterfølgende skadevirkning i miljøet. Det gælder især planter, som får forbedret deres evne til at etablere sig i konkurrence med den naturlige flora. Desuden vil planter, som er resistente mod insekter, kunne påvirke andre arter end skadevolderen. Her tænkes specielt på rovinsekter og fugle, der spiser planteædere, som er tilknyttet den genetisk modificerede afgrøde. Disse kan enten blive ramt direkte ved, at det indtagne bytte er giftig for dem eller indirekte gennem et ændret fødegrundlag. Sådanne effekter forekommer også ved brug af sprøjtemidler. Mulige effekter af insektresistente planter adskiller sig dog fra sprøjtemidler ved, at de kan forekomme gennem hele vækstsæsonen. Man må dog forvente at en række ikke-målorganismer er mindre påvirkede af genetisk modificerede planter end ved konventionel udnyttelse af sprøjtemidler. Der bliver i godkendelsen af genetisk modificerede planter foretaget en risikovurdering af såvel effekten på miljøet som på sundheden, jævnfør afsnit 7.3. 9.6 Sprøjtetekniske muligheder for at reducere afdrift ved sprøjtningDet er forsøgt at forbedre den biologiske effekt af de udsprøjtede pesticider ved at anvende forskellige typer dyser, vandmængder og tryk. Formålet har været at kunne anvende lavere doseringer. I forhold til den nuværende anvendte sprøjteteknik, er der ved indførelse af nye sprøjtetyper kun begrænsede muligheder for at reducere på de anvendte pesticidmængder. I de seneste år er der imidlertid igangsat forskning inden for positionsbestemt anvendelse af pesticider, hvor behandlingen begrænser sig til de områder af marken, hvor der er behov for bekæmpelse eller regulering af skadegørere. Ved den nuværende sprøjtepraksis kan mere end 95% af sprøjtemidlet ramme jorden i planternes tidlige stadier. Udvikling af metoder, der kan håndtere et sådant system, vurderes at ville kunne bidrage til at reducere forbruget af pesticider betydeligt. Der eksisterer desuden gode muligheder for at reducere på risikoen for afdrift ved at sænke bomhøjden og ved anvendelse af nye dyser, der minimerer andelen af dråber der er potentielle for afdrift. Visse af de nye sprøjtetyper øger sprøjtekapaciteten i forhold til tidligere sprøjter, hvilket samtidig forbedrer mulighederne for at få sprøjtet på kort tid, medens det er vindstille vejr fx i morgentimerne. Inden for frugtavlsområdet vurderes det ligeledes, at der ved ny afskærmet teknik, som opsamler sprøjterester, vil være gode muligheder for at mindske påvirkningerne af det omgivende miljø. På det sundhedsmæssige område vil et nedsat sprøjtebehov umiddelbart mindske eksponeringen af sprøjteføreren. 9.7 Mindsket forurening under rengøring og påfyldning af sprøjterSpild af selv små mængder koncentreret sprøjtemiddel kan betyde en stærkt forøget udvaskningsrisiko som beskrevet i afsnit 4.6.5 om forurening fra fylde- og vaskepladser. Udvaskningsrisikoen er yderligere forværret, hvis spildet sker på traditionelle fylde- og vaskepladser, hvor overfladen ofte er dækket af sand eller perlegrus, og med et meget tyndt eller intet muldlag eller bevoksning. Der er en desuden en særlig risiko for forurening af vandforsyninger ved anvendelse af pesticider samt rengøring af traktorer og sprøjter nær brønde og boringer. Der findes en række enkle regler og anbefalinger for, hvorledes forureningen med pesticider kan reduceres eller helt undgås under rengøring og fyldning af sprøjter (Jensen et al. 1998). Påfyldningen af koncentreret pesticid og vask af sprøjteredskaber bør således ske på et mulddækket, bevokset område, som jævnligt flyttes, eller på et biobed. Det kan også ske på en betonbefæstet plads med afløb til en særskilt beholder. Et græsdækket areal er også velegnet. Græsset hindrer afstrømning og dannelse af afstrømningskanaler i jorden. Restsprøjtevæsken bør aldrig tømmes eller bortskaffes på muldjord eller befæstet areal. Sprøjterester bør heller ikke kommes i gyllebeholderen, med mindre det risikofrit kan forsvares i forhold til senere anvendelse af gyllen på afgrøder. Restsprøjtevæsken (5 - 50 l) bør fortyndes og udsprøjtes på afgrøden. Den kraftigt fortyndede skyllevæske kan tømmes ud på en mark på så stort et areal som muligt. Evt. kan bundproppen fjernes, og beholderen tømmes under kørsel. Den fortyndede skyllevæske kan også tømmes i gyllebeholderen. Vask og påfyldning bør aldrig ske på grus- og betonbefæstede arealer, hvor vaskevandet og spild ledes til nedsivning, til kloak, dræn eller vandløb. Desuden bør det aldrig udføres i nærheden af brønde og boringer. Emballagen og eventuelle ubrugte pesticidrester skal bortskaffes gennem den kommunale affaldsordning. Internationale standarder Som et led i den forebyggende indsats mod uhensigtsmæssig påvirkning af det omgivende miljø arbejdes der i øjeblikket på at færdiggøre en europæisk standard for marksprøjter og tågesprøjter, hvor hensynet til miljøet og arbejdsmiljøet er nøglepunkter. Arbejdet blev påbegyndt for 6 år siden og udføres i CEN-regi (Comité Europien de Normalisation), hvor Danmark er repræsenteret gennem Dansk Standardiseringsråd. I introduktionen til den kommende standard er følgende hovedpunkter nævnt:
For at disse mål kan nås, sigtes der mod, at sprøjter skal være forsynet med en rentvandstank af en bestemt størrelse i forhold til sprøjtens størrelse. Vandet skal bruges til gennemskylning af sprøjten, allerede før den forlader marken. Om muligt kan den første udvendige rengøring af sprøjten med rent vand ske i marken. Ud over rentvandstanken skal der være en anden beholder med rent vand til vask af hænder mv.. Der bliver desuden udarbejdet normer for fyldeudstyr og udstyr til rengøring af kemikalieemballage. Det er normalt frivilligt at følge en standard, men i nogle lande vil den danne grundlag for godkendelse af sprøjteudstyret. I Danmark er der allerede en udvikling i retning af at montere rentvandstanke på sprøjten på frivilligt initiativ. Rent teknisk kan rentvandstanke eftermonteres på de fleste sprøjter uden store problemer. Biobede En alternativ løsning til at påfylde og rengøre sprøjten i marken er etableringen af et biobed (Helweg, Hansen 1997). Et biobed er et biologisk filter eller minirenseanlæg for de pesticider, der evt. spildes ved påfyldning og afvaskes ved vask af sprøjten. Biobedmaterialet er karakteriseret ved en høj mikrobiologisk aktivitet samtidig med en god bindingseffekt for pesticiderne. Igangværende forsøg forestået af Danmarks JordbrugsForskning og Landskontoret for Planteavl har vist, at biobede har en god evne til at binde og nedbryde pesticider. Forsøgene viser dog også, at biobedet bør være lukket i bunden, hvis man skal sikre, at der ikke sker udvaskning gennem bedet. Desuden skal det sikres, at nedsivende vand kan opsamles i bunden af anlægget. Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet et egentlig vejledningsmateriale eller givet generelle anbefalinger til biobedene. Det skyldes, at der bør foreligge en myndighedsgodkendelse til en prototype. Der mangler også en myndighedsaccept af, at bortskaffelse af biobedmateriale kan ske ved udbringning på marken. Det vurderes at være uproblematisk. Et krav om mere komplicerede bortskaffelsesmetoder forventes at kølne interessen for biobede hos landmanden. Det kommunale miljøtilsyn Miljøstyrelsen har i 1998 pålagt kommunerne at opprioritere kontrollen med pesticidernes håndtering, når miljøtilsynet med de enkelte landbrug gennemføres. Tilsynet vil primært fokusere på, om sprøjtecertificat indehaves, om vaske- og fyldepladser er indrettet miljømæssigt forsvarligt og om opbevaring og bortfjernelse af midlerne sker på en sikker måde. 9.8 Samspil mellem pesticider, herunder vækstreguleringsmidler, og produktion af toksinerEn del af de svampe, som forekommer i planteproduktionen, kan producere de såkaldte mykotoksiner, hvoraf mange er meget giftige for mennesker og husdyr. Den følgende oversigt over dette område er baseret på en rapport af Elmholt (1998). Mykotoksinerne kan optages gennem mave-tarmkanalen munden, lungerne eller huden. Der er påvist mindst 300 forskellige mykotoksiner, men kun omkring 20 menes i dag at have betydning i dyrefoder og human ernæring. Nogle mykotoksiner, fx trichothecener og ochratoksin A, findes i afgrøder, der produceres i EU, mens andre, fx aflatoksin, især optræder i importerede afgrøder fra varme lande. Disse mykotoksiners forekomst er således uafhængig af ændringer i pesticidanvendelsen i Danmark. Man regner med, at 20% af de kornafgrøder, der anvendes til foder, indeholder målelige mængder af mykotoksiner (Smith et al. 1994). Mykotoksindannende svampe Forskellige svampeslægter kan danne toksiner under danske forhold. De vigtigste er Penicillium og Fusarium (Elmholt 1998). Kun få arter inden for slægterne udgør en reel risiko. Nordisk Ministerråd (1998) har foretaget en beregning af indtagelsen af mykotoksiner i de nordiske lande og en risikovurdering af udvalgte Fusarium-toksiner. Endvidere er der ofte variation i den toksinproducerende evne mellem forskellige stammer inden for samme art. For mange af de mykotoksinproducerende svampe er der kun lille viden om, hvorfor de producerer giftstofferne, og hvad der udløser dannelsen af dem. De vigtigste arter på dansk produceret korn er Penicillium verrucosum, der danner ochratoksin A og citrinin, og Fusarium-arter, der danner zearalenon og trichothecener. De vigtigste mykotoksiner Toksinernes effekter på dyr og mennesker er beskrevet i Smith et al. (1994). Ochratoksin A er et af de mest giftige mykotoksiner på dansk produceret korn og findes også i forarbejdede produkter. Ochratoksin A er giftigt for nyrerne og på listen over kræftfremkaldende stoffer. Veterinær- og Fødevaredirektoratet har vist, at der specielt i forbindelse med våde høstår er en reel risiko for at indtage så meget ochratoksin A via kornprodukter, således at de nordiske grænseværdier for daglig indtagelse på 5 mikrogram pr. kg. legemsvægt overskrides. Også citrinin og visse glucopepsider har en skadelig virkning på nyrerne. Trichothecener er også blandt de meget vigtige mykotoksiner på cerealier og på fødevarer, som indeholder cerealier. Nogle trichothecener dannes allerede mens kornet står på marken (Pettersson 1996). Det gælder fx T-2 toksin og deoxynivalenol (DON), der findes i landbrugsafgrøder over hele verden, også efter forarbejdning. DON (= vomitoksin) har toksiske effekter på fordøjelsessystemet og kendes som årsag til opkastning og reduceret ædelyst hos svin. Der er endnu ingen danske retningslinier, men den DON-mængde korn normalt indeholder, ligger i langt de fleste tilfælde under de grænseværdier, som amerikanerne har vedtaget. De langt mere giftige, men også sjældnere trichothecener, T-2 toksin og DAS, påvirker immunforsvaret og kan i værste fald medføre alvorlig sygdom (ATA-syndrom) hos mennesker og husdyr. Trichothecener spiller endvidere en rolle i forbindelse med svampeangreb på planter. Zearalenon er også et vigtigt mykotoksin. Det dannes af flere forskellige arter og er kendt for sin østrogeneffekt, dvs., det er et af de naturligt forekommende hormonlignende stoffer. Fusarin C, som kan dannes af flere forskellige Fusarium-arter er mutagent og muligvis kræftfremkaldende. Betydning af klimaforhold, høstforhold og tørring Forekomst og vækst af svampe øges under fugtige vækstbetingelser. Dette afspejler sig i, at større partier af korn er inficeret med bl.a. Fusarium-svampe efter fugtige vækstsæsoner. Høst af korn med vandprocenter over 14-15% kan give problemer med efterfølgende udvikling af svampe af forskellig type under kornets lagring. Dette betyder, at hvis ikke kornet tørres umiddelbart efter høst, vil der kunne ske stor udvikling af toksinproducerende svampe. Især i år med lange perioder med ustadigt vejr og meget nedbør kan der opstå problemer med at få høstet kornet tørt. Et godt eksempel på dette kendes fra de screeninger, slagterierne foretager for "mugne nyrer". Alle nyrer, der udviser makroskopiske læsioner, som tyder på at dyret lider af "porcine nephropathy", undersøges for rester af ochratoksin A. Hele slagtekroppen kasseres, hvis der findes en koncentration større end 25 mikrogram pr. kg i nyrerne. Denne tærskelværdi har været gældende siden 1979. Resultaterne viser, at "mugnyrer" ikke optræder med samme hyppighed hvert år. I mange tilfælde er fundet gjort efter fodring med korn, der er høstet i 1978, 1983 og 1987. Ved nærmere undersøgelser af tilfældene i 1978 og 1983 viste det sig, at de ikke var ligeligt fordelt på landsdele, og man kunne ofte korrelere forekomsterne til høstbetingelserne i de enkelte egne af landet (Frisvad, Viuf 1986; Büchmann, Hald 1985). Fødevareministeriet har vist, at der i forbindelse med våde høstår er en reel risiko for at indtage så meget ochratoksin A via kornprodukter, at man overskrider de nordiske grænseværdier for daglig indtagelse (Jørgensen et al. 1996; Levnedsmiddelstyrelsen 1997). Imidlertid vil en hurtig og effektiv tørring af korn i de fleste sæsoner kunne mindske risikoen for toksinproduktion på lager. Maltbyg og overskumning En række Fusarium-arter er fundet på maltbyg (Thrane et al. 1992). Det antages, at forekomsten af Fusarium på maltbyg kan bevirke den såkaldte overskumning i bryggeriindustrien, og en tysk undersøgelse påviste en signifikant sammenhæng mellem koncentrationen af DON og overskumning i øl, som var brygget både på hvede og byg (Niessen et al. 1993). Direkte effekter af svampemidler på svampe og dannelsen af toksiner Der er i dag en udbredt anvendelse af bredspektrede fungicider i kornafgrøder. En række undersøgelser tyder på, at de forskellige arter af Penicillium generelt ikke er følsomme over for propiconazol og andre ergosterolhæmmende fungicider, som dominerer den nuværende anvendelse af fungicider (Elmholt 1998). Det skal dog nævnes, at disse fund er baseret på undersøgelser af jordsvampe. De fleste svampemidler har kun en meget begrænset effekt på Fusarium, der hovedsageligt angriber kerner i forbindelse med blomstring. Tebuconazol er aktivt over for flere Fusarium-arter, og også azoxystrobin er kendt for effekter på enkelte Fusarium-arter. Generelt anbefales der dog ikke kemisk bekæmpelse af Fusarium-svampe i Danmark, da det er yderst vanskeligt at ramme det sprøjtetidspunkt, hvor nogen effekt opnås. Selv om et fungicid som tebuconazol nedsætter forekomsten af Fusarium culmorum, behøver det ikke at mindske risikoen for toksindannelse i kornet. En tysk undersøgelse tyder på det modsatte: Man viste, at behandling af Fusarium culmorum med Matodor (tebuconazol+triadime-nol) forøgede indholdet af trichothecenet NIV kraftigt i forhold til en ubehandlet kontrol (Gareis, Ceynowa 1994). På lignende måde fandt Moss og Frank (1985) at tridemorph stimulerede produktionen af T-2 toksin hos Fusarium sporotrichoides ved koncentrationer, som hæmmede svampens vækst. Svenske undersøgelser har dog ikke bekræftet disse tendenser (Pettersson 1996). Indirekte effekter af svampemidler Selv om de fungicider, der anvendes i dag er bredspektrede, findes der som regel nogle svampe, som de kun har en svag eller slet ingen effekt overfor (Elmholt 1998). Ved bekæmpelse af svampe i korn kan der ske en forskydning af svampefloraens sammensætning på planterne. Det kan i visse tilfælde betyde en forøget andel af de svampe, som vanskeligst lader sig bekæmpe. Dette er specielt uheldigt, hvis disse arter er patogene og/eller i stand til at danne mykotoksiner. Udenlandske undersøgelser har vist, at visse Fusarium-arter øges efter bekæmpelse af andre svampe i korn. Norske undersøgelser viste, at nogle svampemidler (bl.a. Tilt top, som indeholder svampemidlerne fenpropimorph og propiconazoner) gav større angreb af Fusarium end i ubehandlet. Forfatteren argumenterer for, at specielt propiconazol måske gør planterne mere modtagelige for Fusarium-angreb eller gør planterne mere tilgængelige ved at slå deres konkurrenter ud (Elen 1997). En tysk undersøgelse (Liggitt et al. 1997) viste således, at tre almindelige svampearter på hvede virkede hæmmende på Fusarium culmorums udvikling. Forsøg i laboratoriet viste, at svampenes vækst påvirkes meget forskelligt af forskellige fungicider. I nogle tilfælde (bl.a. tebuconazol) blev sygdomsfremkaldende arter af Fusarium-svampe hæmmet mere end saprofytiske arter, dvs. de arter, som nedbryder dødt organisk materiale, idet fungicidet forstærkede konkurrenceeffekten. I andre tilfælde var det omvendt, således at konkurrencen blev svækket. Det skal dog bemærkes, at nedsat vækst af toksinproducerende svampe i nogle tilfælde kan medføre en forøget toksinproduktion. Ochratoksin-dannende svampe i Danmark Fødevareministeriets overvågningsprogram viser, at der er en tendens til højere forekomster af ochratoksin A i økologisk dyrket korn end i konventionelt, dvs. i korn fra arealer, hvor der ikke er anvendt pesticider. I en dansk undersøgelse, som udføres af Danmarks JordbrugsForskning, er svampen Penicillium verrucosum, som danner ochratoksin A, påvist på 11 af 64 lokaliteter over hele Danmark (Elmholt 1998). De foreløbige resultater viser således for første gang, at Penicillium verrucosum kan findes i dansk landbrugsjord, og de tyder på, at svampen ser ud til at foretrække lerjord frem for sandjord, og at den tilsyneladende forekommer mere regelmæssigt i økologisk end i konventionelt dyrket jord. Dette skyldes bl.a. en større ukrudtsmængde i det økologiske jordbrug, som øger fugtigheden i afgrøden set i sammenligning med konventionelt brug. Dette kan hænge sammen med, at der anvendes såsæd i det økologiske jordbrug, som ikke er bejdset med fungicider. Udsæden ligger på lager mindst et år, og det kan måske i nogle tilfælde medføre en opformering af Penicillium verrucosum og andre svampe. Efter såning vil disse svampe kunne opformeres kraftigt i jorden. Undlades bejdsning er det nødvendigt at øge opmærksomheden på problemerne med frøbårne svampe i kornet. Effekter som følge af lejesæd Lejesæd i kornafgrøder kan opstå som følge af dyrkning af stråsvage sorter, overgødskning, for højt plantetal, angreb af stråbasis sygdomme og kraftig nedbør og blæst. For at undgå lejesæd dyrkes i dag hovedsageligt stråstive sorter. Desuden sker en justering af plantetætheden og gødningsniveauet for at minimere risikoen for lejesæd. Vækstreguleringsmidler bruges i nogen udstrækning for at mindske risikoen. Rugsorter, der generelt er mere blødstråede end hvede, har større forbrug af vækstreguleringsmidler end hvede. Hvis anvendelsen af vækstreguleringsmidler ophører, vil der på visse jorder og i visse bedrifter kunne forventes en øget risiko for lejesæd. Dette giver større problemer med at få afgrøden tør til høst. Desuden giver det en forøget forurening af kornet med jordbårne svampe, blandt andet en række arter af Penicillium (Hill, Lacey 1984) og Fusarium. Det største problem i den forbindelse vil nok blive Fusarium culmorum, der er meget almindelig i jord, og som kan danne en række mykotoksiner. 9.8.1 KonklusionerMykotoksinerne udgør et generelt problem i såvel konventionelt som økologisk jordbrug, idet de kan opformeres under klimatiske forhold, der betinger høj fugtighed. Desuden kan de opformeres hvis kornets tørring er for langsom. Underudvalget finder, at giftige mykotoksiner fra svampe i korn kan udgøre en risiko for befolkningen, og anbefaler, at kontrollen med indhold af mykotoksiner i levnedsmidler styrkes. 9.9 Mineralisering i jorden og andre miljøeffekter ved øget jordbearbejdningsindsats i forbindelse med undladelse af pesticidanvendelseJordbearbejdningen påvirker såvel de kemiske som fysiske og biologiske forhold i jorden og har derfor indirekte stor betydning for såvel mineraliseringen og frigørelsen af næringssalte og deres evt. udvaskning, som for pesticiders persistens og udvaskning. Hvis jordbearbejdningen øges, vil det medføre, at nogle af makroporerne bliver ødelagt. Det betyder, at pesticidernes opholdstid i pløjelaget, hvor nedbrydningspotentialet er størst, formentlig forøges, udvaskningen formindskes, men til gengæld øges den overfladiske afstrømning. Reduceres eller elimineres jordbearbejdningen, vil der foregå en øget transport i makroporer, hvorved udsivningen af pesticiderne forøges (Fomsgaard 1998). Mekanisk ukrudtsbekæmpelse af kvik i efteråret vurderes at have en negativ sideeffekt i form af øget kvælstofudvaskning i vinterhalvåret på grund af øget kvælstofmineralisering, mens mekanisk ukrudtsbekæmpelse om foråret ligeledes er kendt for at øge kvælstofomsætningen, hvilket ofte ses som en positiv effekt på afgrøderne, der i vækstsæsonen har gode muligheder for at udnytte de frigivne kvælstofmængder (Underudvalget for Jordbrugsdyrkning 1998). Reduceret jordbearbejdning kan i forhold til normal jordbearbejdning bevirke øget fordampning af pesticider. Reduceres jordbearbejdningen, vil indholdet af organisk stof på længere sigt øges. Det medfører bl.a., at jorden får en større porøsitet og dermed et øget nedbrydningspotentiale og en ændret nedbrydningskinetik for pesticiderne. Effekten af jordbearbejdningen på pesticidomsætningen, herunder fordampningen, er derfor vigtig (Fomsgaard 1998). Jordbearbejdningens indflydelse på vilde planter i marken Pløjning har især stor effekt på rodukrudt, men påvirker også det enårige frøukrudt. Ved pløjefri dyrkning risikeres opformering af rodukrudtet, fordi man mister den svækkelse af de vegetative formeringsorganer, som pløjningen giver. For enårige arter vil en almindelig vinterpløjning normalt begrave ca. 95% af frøene fra jordoverfladen i mere end 5 cm dybde. Dette er dybere end de fleste plantearter er i stand til at spire fra. Ved næste pløjning kommer mange af frøene frem igen. Ved at variere pløjedybden således, at man ét år med meget frøkast pløjer meget dybt, for derefter det følgende år ikke at pløje lige så dybt, kan planteantallet holdes på et lavt niveau. Ved denne praksis vil de fleste vilde planter, der spirer frem ved pløjningen, komme fra frø, der er mere end ét år gamle. Til forskel herfra vil vilde planter i pløjefri dyrkning komme fra frø, der er mindre end ét år gamle. Arter med lav frøholdbarhed kan derfor opformeres ved pløjefri dyrkning, mens de ikke har så gode chancer ved pløjning. For at holde antallet af vilde planter nede, dyrkes der i to år den samme afgrødetype lige efter hinanden, fulgt af en anden afgrødetype, således at det ukrudtsfrø, der kastes i den første afgrøde, pløjes ned før den næste, og når det pløjes op igen, etableres der en anden afgrødetype, hvor de pågældende arter ikke har så gode etablerings- og udviklingsbetingelser (Tersbøl et al. 1998). Jordbearbejdningen spiller desuden en stor rolle for faunaen. En øget hyppighed af jordbearbejdningen kan virke skadelig for jordbundens organismer, fx regnorme og springhaler, ligesom den kan frembyde en risiko for agerlandets fugle, som har redeplads på markarealet. 9.10 Ændringer i energiforbrug og emission af drivhusgasser ved undladelse af pesticidanvendelseÆndringerne i forbruget af fossil energi ved omlægning til pesticidfrit landbrug er behandlet af Dalgaard (1998), som konkluderede, at hvis husdyrproduktionen i Danmark ønskes opretholdt, vil en overgang til pesticidfrit landbrug totalt set resultere i et øget energiforbrug. Stigningen skyldes primært en øget energiomkostning til import af foder, idet udbyttet falder i Nulscenariet. På den anden side falder energiomkostningen til afgrødeproduktion, hvilket primært skyldes sparet energi til produktion af pesticider og et faldende forbrug af handelsgødnings-kvælstof. Eksempel: Energiforbrug ved Nudrift og ved pesticidfri dyrkning af vinterhvede Tabel 9.2
**) 100% handelsgødskning. Særlige forhold og usikkerheder Der kan være en række forhold vedr. ændringer i driften, som ikke er medtaget i beregningerne, og som kan øge energiforbruget ved pesticidfri drift. Fx er reduceret jordbehandling ikke mulig i det pesticidfrie scenario, hvilket i dette scenario medfører yderligere energiomkostninger på grund af behovet for øget jordbearbejdning. Der er dog erfaringer som tyder på, at konkurrencestærke efterafgrøder kan reducere behovet for mekanisk ukrudtsbekæmpelse om efteråret, som er relativt energikrævende. Desuden vil energiomkostningerne til tørring af afgrøderne og ændringer i anvendelsen af halm til energiformål skulle indregnes i energiscenarierne (Nielsen 1999). Tilsvarende er der poster, som ikke er medtaget i beregningerne af konsekvenserne af det pesticidfri jordbrug, og som vil kunne reducere energiomkostningerne. Der kan fx være tale om etablering af nye vandboringer på grund af forurening af grundvandet, eller tiltag til beskyttelse af den omgivende natur. 9.10.1 KonklusionVed overgang til pesticidfri drift stiger den direkte energiomkostning til mekanisk ukrudtsbekæmpelse, hvilket tildels opvejes af en sparet indirekte energiomkostning til fremstilling af pesticider (tabel 9.2). Konklusionen må være, at den totale energiomkostning til markbrug i Danmark ikke ændres betydeligt ved overgang til pesticidfri drift, men at dette skal ses i forhold til det betydelige udbyttefald på ca. 25%. En egentlig estimering af energiomkostningerne vil dog kræve en mere omfattende undersøgelse i stil med beregningerne i Dalgaard et al. (1998). Emission af drivhusgasser Ifølge Dalgaard et al. (1998) udgør landbrugets indenlandske bidrag til drivhuseffekten ca. 13 Tg CO2-ækvivalenter. Heraf står CO2, som stammer fra det fossile energiforbrug, for ca. 1/4. Den resterende del af landbrugets bidrag til drivhuseffekten kommer fra methan og lattergas. Kompensationen for det reducerede udbytte ved import af foder medfører, at energiforbruget bliver højere end ved anvendelse af pesticider. I vurderingen af ændringen af landbrugets bidrag til drivhuseffekten ved overgang til pesticidfri drift er ændringer i udledning af methan og lattergas ikke inddraget (Dalgaard 1998). Der er ligeledes ikke taget stilling til, i hvilken grad et anderledes produktionsmønster, fx reduceret husdyrproduktion eller økologisk drift, vil reducere energiforbruget. 9.11 Nye pesticiderDer udvikles løbende nye pesticider af den agrokemiske industri. Det er dog ikke klart hvor meget de nye pesticider vil ændre anvendelsesmønstret, bortset fra, at udviklingen er gået mod stoffer som kræver mindre pesticidmængder pr. ha. Fx blev der anvendt ca. 1,5 kg pr. ha af de midler som blev udviklet i 1940erne, mens der i gennemsnit bruges 100 gram pr. ha af de nyere midler. Desuden udgør omkostningerne ved miljøundersøgelserne en stigende del af de samlede udviklingsomkostninger af pesticider. For herbiciderne har lavdosismidlerne, fx sulfunylureamidler, præget udviklingen med anvendelse af ned til få gram pr. ha. Forsøg på at syntetisere herbicider fra naturlige stoffer har herhjemme foreløbig givet stoffet glufosinat (Basta). Yderligere har man satset på stoffer, hvor virkningen er snævert knyttet til processer i planter for at gøre dem mindre giftige for mennesker og dyr. For fungicidernes vedkommende har man søgt at udnytte stoffer som er naturligt forekommende i bakterier og svampe. Således er de nye strobilurinfungicider baseret på et stof, som er produceret af trænedbrydende svampe. Man har også udviklet fungicider, som virker ved at aktivere plantens eget forsvarssystem, uden at stofferne selv har nogen giftvirkning på svampene. Desuden har man arbejdet med et stof, som er udvundet af en brunalge. Inden for insekticiderne har man udviklet midler, som har virkningsmekanismer, der er forskellige fra de tidligere insekticider, og som kan overvinde resistens over for de hidtil anvendte. Stofferne er virksomme i doser fra 5 til 20 gram pr. ha. Desuden udvikles der stoffer, der bruges som tiltrækningsstoffer (pheromoner) for specifikke skadedyr, som fanges i fælder, der er præpareret med tiltrækningsstoffet. I disse tilfælde dræbes dyrene med insekticider. Udviklingen går således mod stoffer, som er mere specifikke, som har sit udspring i eksisterende biologisk aktive stoffer i miljøet, og som kræver væsentlig mindre pesticidmængder pr. ha. Hvad angår de miljøvirkninger, som skyldes, at man bekæmper ukrudt, sygdomme og skadedyr, så betyder de nyudviklede pesticider næppe nogen større ændring. Derimod forventes det, at den generelle miljørisiko vil blive reduceret på grund af de skærpede miljøkrav i godkendelsen, de mindre mængder, som skal anvendes, og den lavere giftighed for ikke målorganismer. 9.12 KonklusionerDer findes en række ikke-kemiske og alternative metoder til forebyggelse og kontrol af skadevoldere i jordbruget, som vil kunne nedsætte belastningen af miljøet med pesticider, samt forbedre arbejdsmiljøet ved udeladelsen af sprøjtningen. Blandt disse metoder hører også en konsekvent og systematisk anvendelse af skadetærskler og beslutningsstøttesystemer. Den miljø- og sundhedsmæssige fordel ved ikke-kemiske metoder er fraværet af forurening af overfladevand, grundvandet og omgivelserne i øvrigt. Ophør med anvendelsen af pesticider ved anvendelse af mekanisk ukrudtsbekæmpelse, forebyggende driftsmetoder, udvikling af resistente sorter, biologisk bekæmpelse af skadevoldere og anvendelse af genetisk modificerede planter med resistens mod skadevoldere vil fjerne eksponeringen af de beskæftigede i landbrug, skovbrug og gartnerier og fjerne pesticidresterne i de dansk producerede levnedsmidler, men ikke i importen, se afsnit 10.4.2. Det anses af Underudvalget for Jordbrugsdyrkning for muligt at opnå 20-50% reduktion i en række afgrøder ved at kombinere beslutningsstøtte, kemiske og ikke-kemiske metoder. Nogle af disse metoder medfører imidlertid også forskellige påvirkninger af miljø og sundhed, som ikke umiddelbart indebærer signifikant forbedrede forhold for miljø og sundhed. Det kan desuden konkluderes, at der er gode muligheder for at nedsætte belastningen af miljøet ved forbedret sprøjteteknik og procedure ved vask og påfyldning af sprøjter, her under indretning af fylde- og vaskepladser. Endelig konkluderer Underudvalget, at der ikke er væsentlige forskelle i dannelsen af svampetoksiner og frigivelse af næringsstoffer ved øget jordbearbejdningsindsats i forbindelse med undladelse af pesticidanvendelse, såfremt der tages højde for disse forhold i dyrkningspraksis. Der kan derimod forventes et øget energiforbrug, hvis pesticidanvendelsen ophører. Følgende specifikke konklusioner kan drages: Konklusioner om miljøpåvirkningen
Konklusioner om sprøjtetekniske forbedringer
Konklusioner om arbejdsmiljøet
Øvrige konklusioner
Konklusion om mykotoksiner Mykotoksinerne udgør et generelt problem i såvel konventionelt som økologisk jordbrug, idet de kan opformeres under klimatiske forhold, der betinger høj fugtighed. Desuden kan de opformeres, hvis kornets tørring er for langsom. Underudvalget finder, at giftige mykotoksiner fra svampe i korn kan udgøre en større risiko for befolkningens sundhed end pesticidrester i korn og anbefaler, at kontrollen med indhold af mykotoksiner i levnedsmidler styrkes. Konklusion om ændringer i energiforbruget Ved overgang til pesticidfri drift stiger den direkte energiomkostning til mekanisk ukrudtsbekæmpelse, hvilket tildels opvejes af en sparet indirekte energiomkostning til fremstilling af pesticider. Underudvalget konkluderer, at den totale energiomkostning til landbrug i Danmark ikke ændres betydeligt ved overgang til pesticidfri drift, men at dette skal ses i forhold til det betydelige udbyttefald på ca. 25%. Der er ikke taget stilling til, i hvilken grad et anderledes produktionsmønster, fx reduceret husdyrproduktion eller økologisk drift, vil reducere energiforbruget. Konklusion om emission af drivhusgasser Landbrugets indenlandske bidrag til drivhuseffekten er ca. 13 Tg 2-ækvivalenter. Heraf står 2, som stammer fra det fossile energiforbrug, for ca. 1/4. Den resterende del af landbrugets bidrag til drivhuseffekten kommer fra methan og lattergas. Hvis udbyttet reduceres ved pesticidfri drift, vil importen af foder medføre, at energiforbruget samlet set bliver højere. Det har ikke været muligt på det foreliggende grundlag at vurdere ændringer i udledningen af methan og lattergas i de forskellige scenarier. Konklusioner om udvaskning af næringssalte Underudvalget vurderer, at ændringer i den mekaniske jordbehandling og
ændringer i sædskifter vil påvirke udvaskningen af næringssalte.
Ændringerne kan både være negative og positive, og en
vurdering af nettoændringen vil kræve en omfattende analyse, som vil
efterlade en stor usikkerhed. I det pesticidfri scenario vil udbyttenedgangen
alt andet lige medføre et mndre forbrug af gødning med en
reduceret udvaskning til følge. I tilfælde af misvækst, fx
som følge af svampesygdomme, vil der derimod kunne forventes en øget
udvaskning. Udvaskningen vil således fra år til år afhænge
af et samspil mellem afgrødevalget, gødskningsniveauet,
jordbehandlingens intensitet og tidspunkt, samt plantesundheden. I det omfang,
at gødningsforbruget reduceres i de forskellige scenarier, vil
implementeringen af Vandmiljøplan II blive fremskyndet. |