Rapport fra Underudvalget for Miljø og Sundhed

11 Underudvalgets sammendrag med konklusioner og anbefalinger

11.1 Indledning og kommissorium
11.2 Pesticiders forekomst i miljøet
11.3 Pesticiders effekter i miljøet
11.4 Underudvalgets konklusioner og anbefalinger vedrørende arbejdsmiljøet
11.5 Underudvalgets konklusioner og anbefalinger vedrørende sundheden
11.6 Underudvalgets konklusioner og anbefaling om forsigtighedsprincippet
11.7 Underudvalgets konklusioner og anbefalinger vedrørende rangordning
11.8 Underudvalgets konklusioner om energiforbruget, emissionen af drivhusgasser og næringsstofudvaskningen
11.9 Underudvalgets konklusioner og anbefalinger vedrørende proportionalitet

Folketinget vedtog den 15. maj 1997 en motiveret dagsorden som opfordrer regeringen til at nedsætte et udvalg med uafhængig sagkundskab, som bl.a. skal foretage en vurdering af de samlede konsekvenser af en afvikling af pesticidforbruget inden for jordbrugserhvervene, herunder skal alternative muligheder for bekæmpelse af plantesygdomme, skadedyr og ukrudt i jordbrugserhvervet belyses.

Kommissoriet for Underudvalget for miljø og sundhed fastlægger, at Underudvalget i sit arbejde skal vurdere de miljømæssige konsekvenser af en total eller delvis udfasning af pesticiderne under inddragelse af effekterne på grundvand som ressource for befolkningen og naturen, overfladevand som ressource for flora og fauna, samt de terrestriske økosystemer i jordbrug og skovbrug som ressource for flora og fauna.

Underudvalget skal desuden under vurderingen af de sundhedsmæssige konsekvenser inddrage effekterne på brugerne ved anvendelse af pesticider og ved anvendelsen af de foreslåede dyrkningssystemer. Derimod indgår en vurdering af de sundheds- og miljømæssige aspekter i forbindelse med den industrielle produktion af pesticider ikke i Underudvalgets arbejde.

Underudvalget har i sit arbejde vurderet følgende scenarier i forhold til Nudriften, som er karakteriseret ved en behandlingshyppighed på 2,51:

• Total udfasning af pesticiderne (Nulscenariet). Dette scenario beskrives som en referencesituation, hvor de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af den totale udfasning sammenlignes med den nuværende situation. Behandlingshyppigheden er her 0.
   
• Alene anvendelse af pesticider for karantæneskadegørere (Nul-plusscenariet). I dette scenario anvendes pesticider af hensyn til overholdelsen af specifikke renhedskrav eller bekæmpelse af skadegørere, som findes defineret i bekendtgørelser fra Plantedirektoratet. Behandlingshyppigheden er her 0,05.
   
• Anvendelse af pesticider i afgrøder til imødegåelse af store tab (Plusscenariet). I dette scenario anvendes pesticider alene til afgrænsede områder, hvor store udbyttemæssige tab forventes, eller hvor en produktion af specifikke afgrøder ikke vil kunne opretholdes. Desuden omfattes Nul-plusscenariets områder. Behandlingshyppigheden er her 0,50.
   
• Nedsættelse af pesticidforbruget til et niveau uden afgrødetab (Plus-plusscenariet). I dette scenario anvendes alle tilgængelige landbrugstekniske metoder, som reducerer anvendelsen af pesticider uden væsentlige økonomiske tab. Scenariet omfatter Nul-plusscenariets og Plusscenariets områder og er bl.a. baseret på princippet om integreret bekæmpelse. Behandlingshyppigheden er her 1,73.
   

Underudvalget har inddraget en række konsekvensberegninger, som omfatter jordbundsfauna, fugle, vilde planter, vandhuller og den daglige indtagelse af pesticidrester i levnedsmidler. Underudvalget har gennemgået den nyeste viden om pesticiders forekomst i grundvand, vandløb, søer, vandhuller, jordvand, drænvand og regnvand, samt vurderet pesticidernes spredning og skæbne ved overfladisk afstrømning, afdrift, fordampning, nedbrydning og udvaskning. Desuden er forureningen fra fylde- og vaskepladser for sprøjteudstyr vurderet. Underudvalget har vurderet pesticidernes effekter på flora og fauna i dyrkede og udyrkede terrestriske økosystemer, henholdsvis i vandløb, søer og kystnære farvande, og eksponeringen og effekter på mennesker, såvel på beskæftigede i jordbruget som på befolkningen som helhed.

Underudvalget har specielt set på de hjælpestoffer, der anvendes i forbindelse med pesticiderne, og har desuden vurderet pesticiderne i proportionalitet med andre kemiske stoffer, som anvendes i jordbruget, herunder naturstoffer og pesticider af naturlig oprindelse. Desuden har Underudvalget gennemgået forskellige metoder til rangordning af pesticider og undersøgt mulighederne for at operationalisere forsigtighedsprincippet i forbindelse med pesticider.

Endelig har udvalget vurderet en række alternative og nye metoders miljø- og sundhedsmæssige aspekter i relation til de opstillede scenarier for hel eller delvis udfasning af pesticider.

Underudvalget konkluderer overordnet vedrørende scenarierne, at kun Nulscenariet og Nul-plusscenariet er båret af et konsekvent forsigtighedsprincip. Plusscenariet, hvor anvendelsen af pesticider reduceres med 80% i forhold til Nudriften, vil medføre en markant reduktion af spredningen og eksponeringen af pesticider, men vil stadig indebære en potentiel risiko for effekter, hvor pesticidanvendelsen finder sted. Plus-plusscenariet med en behandlingshyppighed på 1,73 indebærer en reduktion af pesticidanvendelsen, som er mindre end målene for behandlingshyppigheden i Pesticidhandlingsplanen fra 1986. Der var i denne plan ikke taget højde for de særlige problemer med grundvand og overfladevand.

Underudvalget for miljø og sundhed har gennemgået den nyeste viden om pesticiders forekomst i grundvand, vandløb, overfladevand, drænvand, jordvand og regnvand, og har vurderet pesticidernes spredning ved overfladisk afstrømning, afdrift og fordampning. Desuden er pesticidernes nedbrydning og udvaskning vurderet af Underudvalget, som desuden har set på forureningen fra fylde- og vaskepladser. Underudvalget har draget specifikke konklusioner på de enkelte områder og er nået til følgende sammenfattende konklusioner og anbefalinger:

Konklusion om mangel på tidsserier

1. Der foreligger undersøgelser af pesticider i de forskellige medier grundvand, vandløb, drænvand, jordvand og regnvand. Der er kun få målinger af pesticider i vandhuller og søer. Kun for grundvandet foreligger tidsserier, men måleprogrammerne har endnu ikke været gennemført i en tilstrækkelig lang periode til at kunne beskrive udviklingstendenserne. Overvågningsprogrammet i forbindelse med Vandmiljøplan II vil i fremtiden kunne levere data til sådanne tidsserier.

Konklusion om pesticider i grundvandet

2. I de udvidede analyseprogrammer i grundvandsovervågningen er der påvist pesticider eller nedbrydningsprodukter i 34% af de undersøgte terrænnære filtre i intervallet 0 til 10 meter under terræn. Grænseværdien er overskredet i 23% af de undersøgte filtre. Fundhyppigheden aftager med dybden, hvilket kan afspejle, at rester af de seneste 50 års forbrug af pesticider, som har været stigende gennem perioden, er i bevægelse mod de dybere grundvandsmagasiner med en stigende fremtidig grundvandsforurening som konsekvens. En anden mulig forklaring kan være, at der sker en nedbrydning under den nedadgående bevægelse, idet koncentrationerne i de dybere jordlag har været udsat for biologisk og kemisk nedbrydning i længere tid end de koncentrationer, der findes i de øverste jordlag. Først når der foreligger tilstrækkeligt lange tidsserier fra overvågningsprogrammerne om 5-10 år, vil det være muligt at vurdere disse hypoteser.Den nyeste forskning indikerer, at nedbrydningen af visse pesticider i grundvandsmagasinerne er meget langsom, medens andre udviser nedbrydning.

Konklusion om fundenes størrelse

3. I de udvidede analyseprogrammer i grundvandsovervågningen er der fundet pesticider eller nedbrydningsprodukter i 21% af de undersøgte filtre. Grænseværdien er overskredet i 13% af de undersøgte filtre. Nedbrydningsproduktet BAM fra det nu forbudte totalukrudtsmiddel dichlobenil er påvist i ca. 30% af boringerne, som er undersøgt i forbindelse med vandværkernes boringskontrol. Men en lang række stoffer, som anvendes i jordbruget til behandling af afgrøder, er ligeledes til stede i relativt mange boringer undersøgt ved vandværkernes boringskontrol. Fundene af pesticider i drænvand og jordvand er højere end fundene i grundvandet, og de afspejler de koncentrationer, som senere kan bevæge sig mod grundvandet, hvorunder de kan undergå en nedbrydning og evt. dannelse af metabolitter. I såvel vandløb som vandhuller påvises koncentrationer af en række pesticider, som er højere end de effektniveauer, der måles i laboratorieundersøgelser med vandlevende dyr.

Konklusion om gartnerier, bær- og frugtplantager som punktkilder

4. På grund af den høje behandlingshyppighed i planteskoler, gartnerier, bær- og frugtplantager er der potentiel risiko for forurening af omgivelserne, herunder grundvandet.

Konklusion om manglende data til beskrivelse af pesticidernes spredning og omdannelse i miljøet

5. Underudvalget noterer sig, at der vedrørende fund af pesticider i de forskellige medier ofte kun kan redegøres for en brøkdel af de anvendte pesticidmængder, når der ses bort fra nedbrydningen. Der mangler således oplysninger om de samlede massestrømme og de største flow, herunder fordampningen og afdriften, samt konkrete systematiske målinger i miljøet af nedbrydningen og omdannelsen som en del af den overordnede massestrømsanalyse. Det er således ikke muligt at udføre en reel og fuldstændig beskrivelse af pesticidernes skæbne i relation til de miljø- og sundhedsmæssige belastninger.

Konklusion om fremtidig forurening af grundvandet

6. Fundene af godkendte pesticider over grænseværdien i såvel overfladenært grundvand som i dybere liggende magasiner indikerer, at den nuværende godkendelsesordning ikke giver fuldstændig sikkerhed mod fremtidige forureninger af grundvandet. Der er derfor startet et varslingssystem for pesticider, som skal gøre det muligt hurtigt at vurdere og eventuelt fjerne godkendte pesticider.

Konklusion om afdrift og fordampning

7. Afdriften er sammen med fordampning af pesticider medvirkende til, at pesticider kan påvises i nedbør, overfladevand og i ikke-sprøjtede arealer. Beregninger indikerer, at der kan ske en betydelig fordampning af stofferne fenpropimorph, pendimethalin, prosulfocarb og trifluralin. Det er således en risiko for, at disse stoffer vil kunne spredes i atmosfæren og påvises i regnvand og overfladevand. Skæbnen og forekomsten af disse stoffer i atmosfæren over Danmark er ikke undersøgt.

Underudvalgets anbefalinger

Den nuværende godkendelse af pesticider i Danmark og i EU er baseret på analyser af forskningsresultater og vurderingen af konsekvenser for sundhed og miljø. Specielt pesticidernes skæbne er således ikke underkastet en analyse af de usikkerheder og faktiske variationer, som indgår i en helhedsorienteret massestrømsanalyse, bl.a. fordi en sådan analyse vil kræve data om den faktiske anvendelse, spredning og nedbrydning under danske forhold. Underudvalget anbefaler, at der indføres en konkret massestrømsanalyse i forbindelse med revurderingen af pesticiderne med henblik på fornyelse af godkendelsen i henhold til Lov om kemiske stoffer og produkter, §33, stk. 4. Denne analyse skal indeholde såvel gennemsnits- som "worst-case"-situationer baseret på målinger og erfaringer indhentet i den periode, det konkrete stof har været i anvendelse. Såfremt der er manglende viden om de enkelte flow i denne massestrømsanalyse, anbefaler udvalget, at forsigtighedsprincippet anvendes i vurderingen af stofferne til imødegåelse, henholdsvis forhindring af eventuelle konsekvenser af pesticidernes spredning og eksponering af mennesker og miljø.

Underudvalget anbefaler, at den opstillede bruttoliste med henblik på revurdering af pesticiders nedvaskning kan indgå i anbefalinger om substitution med mindre farlige stoffer i anvendelsessituationen. Desuden anbefales, at nye midler vurderes i forhold til bruttolisten, og at de vurderes i forhold til alternative ikke-kemiske metoder. Stoffer som herved indplaceres i den kritiske ende af bruttolisten eller som kan erstattes af egnede alternative ikke-kemiske metoder, bør nægtes godkendelse. Underudvalget peger bl.a. på følgende alternative metoder:

• Mekanisk ukrudtsbekæmpelse.
• Biologiske bekæmpelse af skadevoldere.
• Brug af resistente sorter, herunder gensplejsede afgrøder.
• Forebyggende driftsmetoder.

Da også de alternative metoder kan medføre skader på miljø og sundhed, bør disse metoders egnethed vurderes på samme vilkår som de kemiske metoder.

Underudvalget anbefaler ophør med anvendelse af pesticider i områder, hvor der indvindes grundvand til drikkevandsformål. Det kan i disse områder overvejes at foretage naturgenopretning vedrørende flora og fauna som foreslået i anbefalingerne i afsnit 11.3.

Underudvalget anbefaler endvidere, at pesticiders fordampning og atmosfærekemiske omdannelse inddrages i godkendelsen af pesticider.

Underudvalget anbefaler, at man søger yderligere at afklare, hvilken betydning spredningen af pesticider fra nedlagte og eksisterende planteskoler, gartnerier, bær- og frugtplantager og nedgravet affald har på den nuværende grundvandsforurening samt omgivelserne i øvrigt. Underudvalget anbefaler endelig, at der udarbejdes et forbedret regelsæt for, hvordan vask og fyldning af sprøjteudstyr skal foregå.

Konklusion om effekter på planter og dyr

De væsentligste effekter forekommer i forbindelse med udbringningen af pesticiderne, hvor organismer direkte rammes, og hvor indirekte effekter opstår som følge af påvirkningen af fødekæder. Her spiller planter en nøglerolle som første led i fødekæden. En dansk undersøgelse har vist, at i de undersøgte marker var antallet af plantearter og disses hyppighed blevet halveret i løbet af de sidste 20-25 år. Dette har ud fra et landbrugsmæssigt synspunkt været en ønskelig udvikling, men med negative konsekvenser for naturindholdet. Hovedårsagen til tilbagegangen er anvendelse af ukrudtsmidler og den ændrede dyrkningspraksis. På såvel de dyrkede arealer som i de tilstødende biotoper er der i forbindelse med anvendelsen af pesticider risiko for nedgange i bestande af planter og dyr, ændret biodiversitet, ændring af dyrkningsmediet og naturlig skadedyrsregulering, samt fødekæde- og indirekte effekter. Overordnet set er det ikke den enkelte mark og dens evt. tab af vilde planter, som er problemet, men snarere den landsdækkende, samlede påvirkning af agerlandets karakteristiske flora.

Underudvalget for miljø og sundhed har i dialog med Underudvalget for økonomi vurderet, at en generel reduktion af pesticidanvendelsen på et uændret areal vil have en mindre positiv effekt på flora og fauna, end hvis den samme reduktion i forbruget skete ved etablering af permanente sprøjtefri randzoner og forbud mod sprøjtning i miljøfølsomme områder.

Konklusioner om effekter i de opstillede scenarier på leddyr i marken

Den lavere fauna påvirkes såvel af den direkte behandling med insekticider som den indirekte påvirkning ved fjernelse af planter og mikroorganismer som fødegrundlag ved anvendelsen af herbicider og fungicider. Virkningen af de forskellige pesticidtyper er delvis specifik og proportional med behandlingshyppigheden af henholdsvis fungicider, herbicider og insekticider. Ved sammenligninger af scenarierne er behandlingsfrekvensen derfor en indikator for de uønskede sideeffekter ved pesticidanvendelsen på individer, arter og samfund af planter og dyr (se afsnit 5.1 og kapitel 10). Udelades herbicidbehandlinger, kan der forventes en forøgelse af insektfaunaen med en faktor 2-7 målt som individer og en faktor 1,5 målt som antal arter pr. prøve. Undlades fungicidbehandling, øges den fungivore insektfauna i en periode med en faktor 1-2,5. Behandles der ikke med insekticider øges insektfaunaen med en faktor 2-4. Virkningen af fungicider og insekticider er ofte mere kortvarig end effekten af herbicider, idet elimineringen af ukrudtet påvirker faunaen gennem hele sæsonen.

Konklusioner om effekter i de opstillede scenarier på jordbundsdyr

Underudvalget har vurderet scenarieberegninger for springhaler og regnorme som de eneste grupper af jordboende dyr, hvor der foreligger tilstrækkelige data (se kapitel 10). Det kan konkluderes, at tætheden af såvel springhaler som regnorme ikke er påvirket af de pesticider, som indgår i scenariet for Nudrift, men at sædskiftet, herunder jordbehandlingen, gødskningen og evt. efterafgrøder, spiller en væsentlig rolle for bestandstætheden. Scenarier, som indebærer en øget anvendelse af dyregødning og kløvergræs vil begunstige disse dyregrupper.

Konklusioner om effekter i de opstillede scenarier på fugle i agerlandet

Underudvalget konkluderer ud fra de udførte scenarieberegninger (se kapitel 10), at bestandene af agerhøne, tornsanger og gulspurv er øget i alle scenarier i forhold til Nudriften, og at alle scenarierne viser en signifikant øget bestandstæthed for disse arter. Dette gælder såvel Nul- som Plus- og Plus-plusscenarierne. For de øvrige arter er indeks upåvirket af pesticidanvendelsen sammenlignet med Nudriften. Idet de direkte giftvirkninger på fuglene i dag er ubetydelige (se afsnit 5.1), vil de indirekte virkninger være de væsentlige, fx ændringer i fødegrundlaget. Det vil her være uden betydning for fuglene, om fødegrundlaget fjernes med pesticider eller ved mekaniske eller andre metoder. For de jordrugende arter kan radrensning og ukrudtsharvning udgøre en risiko. Tilsvarende vil tidlige og/eller mere omfattende jordbehandlinger om efteråret med stor sandsynlighed have betydelige, negative effekter på fuglene, idet stubmarker udgør et meget vigtigt fourageringsområde for mange arter i efterårsmånederne.

For alle arterne, bortset fra agerhøne og tildels tornsanger, viser beregningerne signifikant større antal for økologiscenariet sammenlignet med Nulscenariet på grund af forskellen i sædskiftet. De anvendte sædskifter er imidlertid baseret på økologiske bedrifter, som de så ud i 1980'erne, hvor driftsformer og arealanvendelse afveg fra det nuværende økologiske landbrug.

Konklusioner om beregninger af ændringer i mængden af frø fra planter i marken i forskellige scenarier

Ud fra resultaterne af beregninger med to forskellige modeller konkluderer Underudvalget, at der i alle scenarierne kan ske en forbedring af forholdene for vilde planter og de dyrearter, som knytter sig til planterne, uden at antallet af vilde planter vokser uden for kontrol, såfremt der gennemføres mekanisk ukrudtsbehandling og begrænset kemisk indsats. For Plusscenariet vil en række vilde plantearter kunne optræde med større hyppighed i sædskifter med enten roer eller raps. Der vil således kunne forventes et mere varieret plantesamfund, som tilsvarende vil kunne være fødegrundlag for et mere alsidigt dyresamfund (hvirvelløse dyr og deres prædatorer). Imidlertid vil roeafgrødens ringe konkurrenceevne medføre, at dette sædskifte næppe vil være rentabelt, med mindre der fremkommer nye alternative metoder til bekæmpelse af ukrudt i roeafgrøder. For sædskiftet med raps viser beregningerne, at der i Plusscenariet vil være et markant mindre antal frø i frøpuljen efter 25 år sammenlignet med Nu-driften efter 25 år, idet mekaniske ukrudtsbehandling med sprøjtning mod kvik hvert tiende år er mere effektivt end konventionel sprøjtning. Disse beregninger skal dog tages med forbehold, da modellen ikke er efterprøvet i praksis.

Konklusioner om modelberegninger af effekterne på vandhuller

Underudvalget konkluderer ud fra de udførte modelberegninger, at der er sandsynlighed for effekter på såvel flora som fauna som følge af afstrømning i scenarier, som svarer såvel til Nudriften, Plus-plus- og Plusscenariet. Sandsynligheden for effekt falder med den anvendte mængde pesticider i scenarierne. Modellerne viser, at pesticidanvendelsen i afgrøderne vinterkorn, kartofler, roer og ærter alt andet lige udgør en stor risiko for flora og fauna i vandhuller. Mindre belastende afgrøder er vårkorn, vårraps, majs og tildels vinterraps. Modellen forudsiger, at de kritiske pesticider for alger og vandplanter (makrofytter) i vandhuller er isoproturon, glyphosat, fenpropimorph, ethofumesat, metamitron, pendimethalin, metribuzin, prosulfocarb, mancozeb, maneb og clopyralid. Krebsdyr og insekter er stort set lige følsomme, og de simulerede effekter på krebsdyr kan i princippet overføres til at gælde for insekterne. De kritiske pesticider i forhold til effekter på krebsdyr og insekter er esfenvalerat, propiconazol, pendimethalin, metribuzin, prosulfocarb, mancozeb og maneb. Hvis der ikke forekommer afstrømningshændelser inden for vækstsæsonen, er afdrift den eneste kilde til belastning af vandhullet. Beregningerne viser, at kun for esfenvalerat er denne tilførsel af betydning med en reduktion i dafniernes gennemsnitlige biomasse på mellem 6 og 9 %.

Konklusioner om afdrift og effekter på det terrestriske miljø

Ved sprøjtning sker der afdrift til de omkringliggende arealer. Hegn, diger, gærder og andre småbiotoper har dog så lille bredde, at de i praksis bør regnes med til det areal, som er påvirket af sprøjtemidler. Afdriften kan påvirke såvel terrestriske som akvatiske økosystemer. Flere undersøgelser har påvist effekter af sprøjtemiddelafdrift i op til 50 m fra det sprøjtede areal. Hovedparten af planterne blev dog kun påvirkede i et område mellem 0 og 5 m fra marken. Der mangler imidlertid eksperimentelle data over effekter af herbicider i lave doser på vilde plantearter, ligesom afdriftens størrelse og påvirkning af floraen ikke er systematisk undersøgt i Danmark. Såvel Nul- som Nul-plus- og Plusscenarierne vil reducere forbruget af herbicider og dermed risikoen for afdrift til de marknære arealer. Dette vil reducere belastningen mærkbart, hvor der enten ophøres med sprøjtning eller kun sprøjtes lejlighedsvis. På grund af manglende data er det dog ikke muligt at kvantificere den positive effekt på vegetationen. De påvirkede arealer vil blive reduceret i takt med herbicidforbruget. I Nul-plusscenariet vil belastningen blive reduceret til de få lokaliteter, hvor der anvendes pesticider. I Nulscenariet ophører belastningen helt i naboarealerne.

Konklusioner om afdrift og effekter på det akvatiske miljø

For det akvatiske miljø er enhver påvirkning med pesticider uønsket, herunder ændringer af flora og fauna i kystnære farvande, søer, vandhuller og vandløb. Blandt de akvatiske økosystemer er det især de marknære vandhuller, vandløb og søer, som potentielt vil kunne blive påvirket. Ferskvandsmiljøet er med overvejende sandsynlighed påvirket af den nuværende anvendelse af pesticider, men det er ikke muligt på grundlag af eksisterende data at kvantificere påvirkningens størrelse på landsplan. Det er på baggrund af oplysninger fra amterne foreløbigt skønnet, at ca. 2% af de ikke opfyldte målsætninger på ca. 11.000 km vandløbsstrækninger kan skyldes giftstoffer, herunder pesticider. Især tyder de tilgængelige koncentrationsniveauer på, at det er insekticiderne, og især pyrethroiderne, der kan have en negativ effekt. Pyrethroiderne vil i kraft af deres persistens desuden kunne forekomme i ferskvandsøkosystemerne i en lang periode. Der er ligeledes dokumenteret tilfælde af effekter af herbicider på alger og andre primærproducenter. Flere målinger tyder imidlertid på, at der for pyrethroider og visse thiofosfatinsekticider er fundet koncentrationer tæt på det niveau, der giver effekt ifølge den eksisterende litteratur. Dette niveau er for nogle pesticider lavere end grænseværdien for drikkevand på 0,1 mikrogram pr. liter.

Konklusioner om effekter i skovbruget

I skovbruget er anvendelsen af pesticider mængdemæssigt lille, hvorimod den i juletræs- og pyntegrøntkulturer er i samme størrelsesorden som i landbrug. Behandlingshyppigheden i planteskoler er ligesom i gartnerierne høj. Der mangler specifikke undersøgelser af herbiciders effekt på skovbundsfloraen, men der ingen tvivl om at selv den begrænsede anvendelse, der finder sted i skovbruget, påvirker den egentlige skovbundsflora meget og i negativ retning. Mange arter i skovbundsfloraen har en meget langsom genindvandringshastighed på mindre end 1 meter pr. år, hvilket gør dem særligt følsomme over for anvendelsen af herbicider, selv om denne kun finder sted i forbindelse med fældning og nyplantning. Et ophør med herbicidanvendelsen i skove kan medføre, at der med tiden kan genskabes en skovbundsflora, der er naturligt tilpasset til de lokale jordbundsmæssige og klimatiske forhold. Mekanisk bekæmpelse af uønsket vegetation kan imidlertid ved anvendelse af dybdepløjning over store arealer have de samme direkte effekter på floraen som herbicidanvendelse og dermed også de samme indirekte effekter på den tilknyttede fauna. Dertil kommer negative effekter på jordbundsfauna, svampeflora, jordbundsprofil og kulturminder. I tilfælde, hvor der ikke anvendes selvforyngelse, er det vigtigt for skovbundsfloraen, at jordbehandlingen efterlader ubehandlede områder, og at foryngelsen sker som skærmforyngelse med bevarelse af træartsvalget. Anvendelsen af herbicider i pyntegrønt- og juletræskulturer i Plus- og Plus-plusscenarierne vil fastholde en lav biodiversitet for floraen på disse arealer for så vidt, der ikke findes alternative miljøvenligere metoder.

Underudvalgets anbefalinger vedrørende pesticiders effekter i miljøet

For de scenarier, hvor der anvendes pesticider, mangler der systematiske undersøgelser af, hvorledes pesticider i større sammenhængende områder påvirker vilde planter og de dertil knyttede dyr i hegn, grøftekanter og andre småbiotoper, samt nabo-naturarealer. Påvirkningen af floraen som følge af nedbørens indhold af langttransporterede herbicider kendes ikke i Danmark. Udenlandske studier viser, at effekter er sandsynlige, men en nærmere fastlæggelse kræver undersøgelser både hvad angår effekterne og den atmosfæriske transport. Der er ligeledes behov for at vurdere effekten af pesticider på akvatiske organismer i relation til de faktiske fund i vandløb og overfladevand. De manglende data og tidsserier kan tilvejebringes ved et målrettet overvågningsprogram for de påvirkede biotoper i forbindelse med eksperimentelle undersøgelser af sammenhængen mellem koncentrationer af pesticider og niveauet, hvor effekter kan påvises.

Ved pesticidanvendelse i skovbruget er det for faunaens vedkommende de indirekte effekter der medfører den væsentligste påvirkning. Hvad angår langtidseffekter på såvel flora som fauna mangler der redskaber og viden til at foretage en vurdering af effekterne af pesticider.

Underudvalget anbefaler for de mellemscenarier, hvor der anvendes pesticider, at der fremover mere konsekvent og systematisk end hidtil anvendes permanente sprøjtefri zoner og beskyttelsesbræmmer, der som bufferzoner vil kunne bidrage til at beskytte vandløb, søer og vandhuller, samt velbevaret vegetation i småbiotoper og naturarealer, hvor en sådan stadig forekommer. Det skal herunder sikres, at der etableres sammenhængende spredningskorridorer. Hvor de terrestriske småbiotopers vegetation er kraftigt påvirket gennem de seneste årtiers belastning med både herbicider og gødningsstoffer, vil en rekolonisering normalt ske meget langsomt. Det vil her være nødvendigt med permanente såvel sprøjte- som gødningsfrie randzoner, hvor vegetationen og den hertil knyttede fauna ønskes genoprettet. Desuden anbefales det at foretage egentlig naturgenopretning, herunder genskabelse af et mere diverst plante- og dyreliv (fx introduktion af padder og hvirvelløse dyr med lille evne til genindvandring).

Underudvalget peger på en mulig udvidelse af afstandskravene til vandløb og søer.

Konklusioner om eksponering for pesticider i arbejdsmiljøet

Det vurderes, at risikoen for akutte effekter af pesticider er væsentligt mindre i dag end for blot 10 år siden, da de mest skadelige midler ikke længere er tilladt. En vis risiko kan ikke udelukkes for personer, der ikke overholder de givne forskrifter for personlig beskyttelse og korrekt anvendelse af pesticiderne, eller personer, der anvender uhensigtsmæssige arbejdsrutiner og dårlig arbejdshygiejne. Underudvalget noterer sig dog, at der kan være tale om en betydelig eksponering af sprøjteføreren og af gartnere i væksthuse og i produktionen af frugt og grøntsager, hvor pesticidanvendelsen er hyppig.

Konklusioner om skader i forbindelse med alternative metoder

Underudvalget konkluderer, at risikoen for arbejdsulykker kan stige i forbindelse med mekanisk ukrudtsbekæmpelse ved indførelse af flere maskiner, der kræver reparation og vedligeholdelse. Endvidere vil øget manuel lugning kunne indebære hyppigere skader i forbindelse med ensidigt, gentaget arbejde (EGA). Der er generelt øget risiko for fysiske skader, især slidgigt, hos beskæftigede i landbruget, som er associeret til staldarbejde, malkning, traktorkørsel samt tungt fysisk arbejde, som ikke er relateret til anvendelsen af pesticider.

Underudvalgets anbefalinger om arbejdsmiljøet

Der er ikke tradition for at beskæftige sig med arbejdsmiljøet i landbruget, hverken i den konventionelle eller den økologiske driftsform, og der foretages ikke indberetning af alle skader på trods af, at landbruget har mange alvorlige ulykker og har de fleste dødsulykker sammenlignet med alle andre erhverv. Underudvalget anbefaler, at arbejdsmiljøet i landbruget opprioriteres såvel i forbindelse med konventionel som pesticidfri drift.

Underudvalget påpeger, at der mangler viden om pesticiders og deres hjælpestoffers evne til at fremkalde allergi og deres påvirkning af immunsystemet og anbefaler en øget videnopbygning på dette område.

Som følge af den intensive anvendelse af pesticider i planteskoler og produktionen af frugt, grønt og bær, anbefaler Underudvalget en øget indsats mod at mindske eksponeringen med pesticider på dette område.

Konklusioner om befolkningens indtagelse af pesticider

Underudvalgets gennemgang af pesticidindtagelsen fra fødevarer og drikkevand viser, at de dominerende kilder til befolkningens belastning er indtagelsen fra bær, frugt og grønt og tildels korn og kornprodukter, medens indtagelsen fra drikkevand, animalske fødevarer og fisk er uden betydning for den samlede belastning.

I behandlede afgrøder antages det almindeligvis, at der vil kunne være et vist restindhold, således at manglende påvisning oftest tages som udtryk for, at indholdet i givet fald vil være mindre end den analytiske detektionsgrænse.

Den samlede gennemsnitlige belastning fra fødevarer er estimeret til ca. 200 mikrogram pesticid pr. dag, hvoraf mere end halvdelen kommer fra nogle få fødevaretyper, nemlig citrusfrugter, kartofler og æbler. Omkring 60% kommer fra udenlandske produkter og 40% fra danske produkter. Der er store variationer i de beregnede talværdier, og den samlede indtagelse skønnes i praksis at variere fra en meget lav indtagelse til ca. 600 mikrogram pr. dag. Da hovedparten af restindholdene i citrusfrugter sidder i skrællen, som kasseres, vil den reelle daglige indtagelse af pesticider være mindre end 200 mikrogram pesticid pr. dag. I dette scenario vil indtagelsen via danske produkter være større end 50% af den samlede indtagelse.

Den gennemsnitlige belastning på enkeltstofniveau fra fødevarer er typisk omkring 1% eller mindre af den nuværende acceptable daglige indtagelse (ADI-værdien).

Konklusioner om befolkningsundersøgelser

Underudvalget konkluderer, at der ikke på basis af epidemiologiske undersøgelser kan føres bevis for, at pesticider i de mængder, den generelle befolkning udsættes for, fx gennem kosten, er sundhedsskadelige. Man kan tilsvarende heller aldrig med fuldstændig sikkerhed videnskabeligt bevise, at et pesticid ikke vil kunne medføre sundhedsrisiko, men man kan sandsynliggøre en sundhedsrisiko eller manglen på samme med større eller mindre (u)sikkerhed. Dette gælder alt videnskabeligt arbejde, herunder også forsøg udført på dyr. Ethvert udsagn om sikkerhed ved anvendelsen af kemiske stoffer baserer sig desuden på den nuværende viden med mulighed for senere fund af i dag uforudsigelige effekter.

Epidemiologiske undersøgelser om effekter af metabolitter og ikke-aktive stoffer, der ofte udgør en væsentlig del af produkterne, er stort set ikke eksisterende.

For nedbrydningsprodukter af pesticider i miljøet er der i nogle tilfælde mangel på viden om deres sundhedsmæssige effekter. Dette gælder specielt, hvis der i miljøet dannes andre metabolitter end hos forsøgsdyr og mennesker.

En mere udstrakt brug af biomarkører for eksponering for og effekt af pesticider vil kunne lette muligheden for ad epidemiologisk vej at påvise en sammenhæng mellem eksponering og eventuelle effekter.

Konklusion om mykotoksiner

Mykotoksinerne udgør et generelt problem i såvel konventionelt som økologisk jordbrug, idet de kan opformeres under klimatiske forhold, der betinger høj fugtighed. Desuden kan de opformeres, hvis kornets tørring er for langsom. Underudvalget finder, at giftige mykotoksiner i svampebelastet korn kan udgøre en større risiko for befolkningens sundhed end pesticidrester i korn og anbefaler en bedre kontrol med korns vandindhold, forbedrede tørringsprocedurer og lignende kontrolforanstaltninger ved kilden. Desuden anbefales, at kontrollen med indhold af mykotoksiner i levnedsmidler styrkes.

Underudvalgets anbefalinger på sundhedsområdet

• Restindhold i indhøstede afgrøder hidrører som oftest fra behandlinger udført på tidspunkter hvor planter eksponeres i deres frø-, bær- eller frugtbærende vækststadier. Underudvalget anbefaler, at sprøjtning begrænses til kun at finde sted før afblomstring, skridning el.lign. For at understøtte vurderingen af restkoncentrationerne foreslår Underudvalget, at der udføres restkoncentrationsundersøgelser under danske klima- og dyrkningsforhold i forbindelse med vurderingen af pesticider.
   
• Der er behov for at inddrage nye effekter, der ikke tidligere har været undersøgt eller lagt vægt på, som fx effekter på det endokrine system (hormoner) og på nervesystemer under udvikling. Underudvalget anbefaler en konstant udvikling af forskningen på området, idet problemet samtidig må accepteres som et forhold, der inddrager forsigtighedsprincippet i fremtidige vurderinger og acceptordninger for både nye og eksisterende pesticider..
   
• Underudvalget anbefaler, at risikovurderingen af de hjælpestoffer, der ofte anvendes i betragtelige mængder, indgår med større vægt ved den samlede vurdering af de enkelte pesticidprodukter, og at der foretages en regelmæssig vurdering af hensigtsmæssigheden ved anvendelse af de enkelte stoffer.
   
• Underudvalget anbefaler, at det forhold, at der indtages mange forskellige kemiske stoffer samtidigt, i større udstrækning inddrages i den sundhedsmæssige vurdering af pesticider, specielt for risikogrupper.
   

Underudvalget har opereret med to forskellige tilgange til forsigtighedsprincippet, her kaldt henholdsvis risikovurderingstilgangen og nulværdi-tilgangen.

Anvendelse af risikovurderingstilgangen kan indebære en "konservativ" (= "forsigtig") vurdering ud fra et konkret videnskabeligt erfaringsmateriale, mens anvendelsen af nulværditilgangen i modsætning hertil kan tage udgangspunkt i et initialt værdibestemt kvalitetskrav, som kun fraviges efter vurdering ud fra definerbare beskyttelseskrav.

Såfremt risikovurderingstilgangen kan baseres på en tilstrækkelig mængde videnskabelige data til at sikre en fuldstændig beskyttelse af sundhed og miljø, vil fx anvendelsen af usikkerhedsfaktorer kunne hævdes at være en tilfredsstillende udmøntning af forsigtighedsprincippet. En sådan tilgang ville således betyde, at forsigtighedsprincippet ikke supplerede noget til den traditionelle risikovurdering baseret på det nuværende videngrundlag. Der eksisterer dog fortsat uløste spørgsmål om usikkerhedsfaktorernes mulige utilstrækkelighed og det overordnede spørgsmål om usikkerheder som følge af manglende viden eller ubestemtheder i pesticidernes samfundsmæssige placering.

Underudvalget har specifikt undersøgt mulige anvendelser af forsigtighedsprincippet, som ligger ud over den nuværende godkendelsesordning, der kan karakteriseres som en naturvidenskabeligt baseret risikovurdering.

Underudvalgets overvejelser om brugen af forsigtighedsprincippet på sundhedsområdet

Underudvalget har drøftet, at hvis en Nulværdi-tilgang tentativt ønskes anvendt på det sundhedsmæssige område, ville den kunne finde anvendelse inden for en godkendelsesordning for pesticider på eksempelvis følgende områder:

1. Sænkning af grænseværdien for pesticidrester i fødevarer til den til enhver tid laveste detektionsgrænse.
2. Sænkning af grænseværdien for pesticider i grundvand til den til enhver tid lavest mulige detektionsgrænse, henholdsvis kun godkendelse af pesticider, der opfylder krav om ingen eller negligeabel mobilitet i jord.
3. Ingen godkendelser af stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende i klasse 3, mutagent i klasse 3 og reproduktionsforstyrrende i klasse 3.
4. Udvidet mulighed af brugsbegrænsninger med henblik på at undgå bekæmpelsesmiddelanvendelse direkte på afgrøder, træer og buske i deres frø-, frugt og bærbærende perioder. Ved behandling efter disse tidspunkter er der tale om kemikaliebehandling direkte på den til sin tid spiselige afgrøde. Gennem ændret sprøjtepraksis bør det således tilstræbes at reducere de i dag fundne restindhold til under detektionsgrænsen, dvs. ved håndhævelse af et forsigtighedsprincip i lighed med fastsættelsen af drikkevandsgrænsen.

Det skal understreges, at Underudvalget ikke har foretaget en vurdering af, om nulværditilgangen skal anvendes for de ovennævnte eksempler, idet dette vil kræve en dialog mellem følgende aktører:

1. En videnskabelige ekspertise, der skal trække grænsen for, hvad der kan forudsiges, og indkredse det, der ikke kan belyses.
2. En administrativ indsats, der skal tage stilling til, hvad der kan operationaliseres.
3. En politisk stillingtagen, dvs. ikke-eksperter, der under hensyntagen til befolkningen skal træffe afgørelsen dels ud fra tilliden til den faglige viden, dels ud fra etiske og politiske overvejelser.

Underudvalget skal endvidere gøre opmærksom på, at der i de ovennævnte eksempler anvendes grænseværdier fastlagt ved den for tiden opnåelige analytiske detektionsgrænse. Dette vil som følge af den teknologiske udvikling betyde, at grænseværdierne løbende vil blive justeret mod lavere værdier, grænsende mod nul. Underudvalget skal pege på, at dette i sidste ende vil kunne føre til, at der ikke længere kan anvendes pesticider i Danmark.

Rangordning med hensyn til grundvandsforurening

Underudvalget konkluderer, at det ikke er muligt med de eksisterende simple metoder at rangordne pesticider entydigt med hensyn til deres evne til at nedvaske til grundvandet. Det er dog muligt ved at anvende fire forskellige metoder at opstille en bruttoliste, som omfatter 35 af de godkendte stoffer. Stofferne på denne bruttoliste bør underkastes en nærmere vurdering bl.a. ved anvendelse af matematiske modeller, den seneste viden og måleresultater.

Igangværende forskningsprogrammer vil i løbet af de kommende år forbedre videngrundlaget om de grundlæggende problemstillinger, og igangsatte forbedringer af overvågningen af grundvandet og en tidlig varsling af risikoen for udvaskning af pesticider til grundvandet vil øge sikkerheden.

Underudvalgets anbefalinger vedrørende rang-ordning med hensyn til grundvandsforurening

Underudvalget peger på, at en forbedret risikovurdering forudsætter, at der arbejdes videre med at afklare de styrende processer for transporten af pesticider ned til grundvandet og i grundvandsmagasinerne, samt at der tilvejebringes en større forståelse for den rumlige variation i de parametre, der er styrende for transporten af pesticider. I forbindelse med, at der indløber resultater fra stadigt flere undersøgelser, såvel nationalt som internationalt, bør der ske en udvikling af beslutningsværktøjer baseret på statistisk dokumenterede sammenhænge for pesticiders potentielle udvaskning med henblik på at generalisere undersøgelserne til ikke undersøgte områder og pesticider. Det anbefales i forbindelse med en øget anvendelse af matematiske modeller (fx MACRO) i vurderingen af risikoen for udvaskning af pesticider, at der arbejdes videre med at vurdere deres gyldighed. I denne sammenhæng er der specielt behov for at tilvejebringe de nødvendige geologiske og stofspecifikke data. Muligheden for at udvikle simple stokastiske (probabilistiske) modeller bør undersøges.

Underudvalget anbefaler, at den opstillede bruttoliste med henblik på revurdering af pesticiders nedvaskning kan indgå i anbefalinger om substitution med mindre farlige stoffer i anvendelsessituationen. Det anbefales endvidere, at nye midler vurderes i forhold til bruttolisten og i forhold til eventuelle ikke-kemiske, alternative metoder.

Rangordning med hensyn til effekter på det terrestriske miljø

Med hensyn til det terrestriske miljø er det ikke muligt at anvise en metode til rangordning af de direkte effekter, da de indirekte effekter og kombinationen af mange pesticider spiller den største rolle. Behandlingshyppigheden kan imidlertid anvendes som et mål for belastningen, da den bygger på den biologisk aktive markdosering, og således kan bruges som en simpel indikator for både den direkte effekt på målorganismerne og deres beslægtede arter, og for den indirekte belastning af økosystemet som følge af ændringer i fødeudbuddets mængde og art i fødekæderne. Det vil endvidere være muligt at beregne et indeks for den dosis, der med den nuværende viden vil være uskadelig for langt den største del af dyr og planter i udyrkede arealer, som modtager pesticider via afdrift eller atmosfærisk transport (tålegrænser).

Underudvalgets anbefaling med hensyn til effekter på det terrestriske miljø

Underudvalget anbefaler som udgangspunkt at behandlingshyppigheden anvendes som indeks for den samlede belastning af flora og fauna i marken og dens nærmeste omgivelser.

Rangordning med hensyn til det akvatiske miljø

For det akvatiske miljø udføres i den nuværende godkendelsesordning en ekspertvurdering, som kan føre til, at nye pesticider eller produkter godkendes med vilkår om, at der skal holdes en given afstand til vandløb og søer. Sådanne afstandskrav indikerer, at stoffet (produktet) er problematisk i forhold til akvatiske organismer, og de vil umiddelbart kunne anvendes til en rangordning eller gruppering af pesticiderne.

Underudvalgets anbefaling med hensyn til det akvatiske miljø

Underudvalget anbefaler, at de administrativt fastsatte afstandskrav anvendes til en rangordning eller gruppering af pesticiderne.

Rangordning med hensyn til sundhedsområdet

For det humantoksikologiske område vil man kunne anvende forholdet mellem den acceptable daglige indtagelse, ADI, og den vurderede eksponering for stoffet som grundlag for en rangordning. Generelt udgør eksponeringen på enkeltstofniveau gennem fødevarer omkring 1% eller mindre af ADI-værdien med den nuværende anvendelse af pesticider. Ved en rangordning kunne de stoffer identificeres, som med den aktuelle anvendelse har den mindste sikkerhedsmargin for mennesker. Da effekterne for de enkelte stoffer imidlertid ikke er sammenlignelige, vil en rangordning ikke kunne stå alene, men skulle suppleres af en ekspertvurdering.

Underudvalgets anbefaling med hensyn til sundhedsområdet

Underudvalget anbefaler, at forholdet mellem den acceptable daglige indtagelse af det enkelte aktive stof og den faktiske indtagelse anvendes som grundlag for en rangordning.

Konklusion om ændringer i energiforbruget

Ved overgang til pesticidfri drift stiger den direkte energiomkostning til mekanisk ukrudtsbekæmpelse, hvilket tildels opvejes af en sparet indirekte energiomkostning til fremstilling af pesticider. Underudvalget konkluderer, at den totale energiomkostning til markbrug i Danmark ikke ændres betydeligt ved overgang til pesticidfri drift, men at dette skal ses i forhold til det betydelige udbyttefald på ca. 25%. Der er ikke taget stilling til, i hvilken grad et anderledes produktionsmønster, fx reduceret husdyrproduktion eller økologisk drift, vil reducere energiforbruget.

Konklusion om emission af drivhusgasser

Landbrugets indenlandske bidrag til drivhuseffekten er ca. 13 Tg ₂-ækvivalenter. Heraf står ₂, som stammer fra det fossile energiforbrug, for ca. 1/4. Den resterende del af landbrugets bidrag til drivhuseffekten kommer fra methan og lattergas. Hvis udbyttet reduceres ved pesticidfri drift, vil importen af foder medføre at energiforbruget samlet set bliver højere. Det har ikke været muligt på det foreliggende grundlag at vurdere ændringer i udledningen af methan og lattergas i de forskellige scenarier.

Konklusioner om udvaskning af næringssalte

Underudvalget vurderer, at ændringer i den mekaniske jordbehandling og i ændrede sædskifter vil påvirke udvaskningen af næringssalte. Ændringerne kan både være negative og positive, og en vurdering af nettoændringen vil kræve en omfattende analyse, som vil efterlade en stor usikkerhed. I det pesticidfri scenario vil udbyttenedgangen alt andet lige medføre et mindre forbrug af gødning med en reduceret udvaskning til følge. I tilfælde af misvækst, fx som følge af svampesygdomme, vil der derimod kunne forventes en øget udvaskning. Udvaskningen vil således fra år til år efhænge af et samspil mellem afgrødevalget, gødskningsniveauet, jordbehandlingens intensitet og tidspunkt, samt plantesundheden. I det omfang, at gødningsforbruget reduceres i de forskellige scenarier, vil implementeringen af Vandmiljøplan II blive fremskyndet.

Underudvalget konkluderer vedrørende proportionalitet

• Tungmetallerne cadmium, bly og kviksølv udgør set i proportionalitet med pesticidpåvirkningen et større sundhedsproblem end pesticider, medens de miljømæssigt ikke er et stort problem. Opmærksomheden skal dog være rettet mod en potentiel akkumulation i dyrkningsjorden af specielt cadmium, bly og kobber.
   
• Set i proportionalitet med pesticidpåvirkningen er de miljøfremmede stoffers direkte påvirkning af dyrkningsjorden og dermed forurening af afgrøderne lille. Kendskabet til mulige, indirekte forureninger med de miljøfremmede stoffer, fx via luft, eller ved utilsigtede tab, spild eller udledninger til vand er dog relativt ringe og kan derfor give anledning til bekymring, idet de langsigtede effekter selv af små koncentrationer ikke er kendt. Med den aktuelle miljøpolitik er det bestræbelsen, at der både nationalt og internationalt sker en reduktion ved kilden, men på grund af den stadige tilførsel skal belastningen med miljøfremmede stoffer følges på langt sigt.
   
• Generelt udgør organiske miljøgifte ikke et problem i dyrkningsjorden. Ved hyppig anvendelse af slam på samme areal kan den samlede mængde tilførte miljøfremmede stoffer være af samme størrelsesorden som pesticidtilførslen.
   
• Indholdet af nitrat i drikkevand i Danmark er i dag et større sundhedsmæssigt problem end resterne af pesticider i drikkevandet pga. en lille sikkerhedsmargen i forbindelse med dannelse af nitrit ved brugen af vand til modermælkserstatninger.
   
• Brugen af lægemidler og vækstfremmere indebærer en risiko for udvikling af resistente mikroorganismer, og den mulige påvirkning af dyrkningsjorden som følge af tilstedeværelsen i husdyrgødning er endnu ikke tilstrækkeligt belyst til at kunne vurdere lægemidlerne i proportionalitet med pesticiderne. Nogle af de anvendte udvaskelige vækstfremmere har egenskaber, som minder om pesticider, men deres opførsel i jordmiljøet er endnu ikke tilstrækkeligt belyst til, at man kan vurdere en eventuel risiko for udvaskning til grundvandet.
   
• En række naturligt forekommende stoffer anvendes i begrænset omfang som pesticider. Disse er forholdsvis let nedbrydelige, således at deres virkningstid er kort, men udvalget finder, at der i princippet ikke er forskel på disse og de syntetiske pesticider. Underudvalget konkluderer, at set i proportionalitet med naturstoffer indebærer pesticiderne på grund af deres anvendelsesmåde, relativt lille nedbrydelighed og kemisk betingede, forstærkede virkemåde et betydeligt større potentiale for miljøskadende effekter. Vedr. den humane sundhed finder udvalget, at visse naturligt forekommende indholdsstoffer i planter kan frembyde en risiko, og at disse fx i forbindelse med såkaldte "Novel Food"-produkter, herunder gensplejsede afgrøder, bør risikovurderes på linje med pesticider.
   

Underudvalgets anbefalinger vedrørende proportionalitet

På grund af den udbredte forekomst af små mængder af mange kemikalier i alle medier, hvis effekter måske skal adderes for at give et realistisk billede, anbefaler Underudvalget i henhold til forsigtighedsprincippet at den samlede kemiske belastning i miljøet reduceres mest muligt med henblik på nedsættelse af eksponeringen af såvel mennesker som miljøet.

Konklusioner om hjælpestoffer

Underudvalget har specielt vurderet de hjælpestoffer, som tilsættes pesticidformuleringer. Disse er er ikke omfattet af en godkendelsesordning af samme omfang som for de aktive pesticidkemikalier. Der er tale om en meget bred og omfattende stofgruppe, som inden for det enkelte produkt eller type af produkter kan udvise variationer i sammensætningen. Set i proportionalitet med de aktive stoffer er hjælpestofferne normalt mindre miljø- eller sundhedsskadende end de aktive stoffer, men de kan ofte forekomme i større koncentrationer, og der kan anvendes stoffer, som er skadelige for miljøet og/eller sundheden, fx akut eller kronisk toksiske stoffer. Nogle af stofferne kan således være mere belastende for miljøet eller sundheden end det aktive stof, hvortil de er tilsat. Enkelte af stofferne er optaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.

Underudvalgets anbefalinger om hjælpestoffer

Underudvalget anbefaler, at der arbejdes på at udvide godkendelsesordningen, således at kravene til hjælpestofferne tilnærmes de krav, der stilles til de aktive stoffer, herunder at alle kræftfremkaldende stoffer forbydes. Hjælpestofferne finder imidlertid også anvendelse til andre formål end pesticidformuleringer. Der bør derfor ske en generel stramning i anvendelsen af disse stoffer på alle anvendelsesområder.

Konklusioner om naturstoffer i sammenligning med pesticider

Alle planter indeholder giftige stoffer i varierende koncentrationer for at beskytte sig mod angreb af vira, mikroorganismer og planteædende dyr. For de fleste planteædende dyr indgår kun specifikke fødeplanter i kosten. Menneskets ernæring omfatter således kun et begrænset antal arter, og den almindelige ernæring tæller mindre end 100 plantearter, som hver for sig er karakteriserede ved traditionelt og gennem generationer at være udvalgte som egnede komponenter i den menneskelige føde. Selv om afgrødeplanterne derfor har indholdsstoffer, der virker giftigt på visse andre organismegrupper, er disse i de fleste tilfælde meget lidt giftige for mennesker. Til forskel fra pesticiderne befinder de giftige naturstoffer sig hovedsageligt inde i planten og udviser først giftvirkningen, når andre organismer nærmer sig planten, berører den eller fortærer den. Pesticiderne spredes derimod normalt over et større eller mindre samlet areal med det sigte at uskadeliggøre skadevoldere ofte med omkring 90% effekt på hele arealet. Til forskel fra planteindholdsstofferne eksponeres herved alle organismer, som befinder sig på arealet, og som rammes af pesticidet eller senere fortærer plantedele med pesticidrester. De syntetiske pesticider indeholder som regel kemiske strukturer, som sjældent findes i naturen.Herved ændres molekylets fysisk-kemiske egenskaber og dermed dets giftighed.Denne virkning er især betinget af ændringer mod mindre nedbrydelighed, større persistens, ændret opløselighed og øget gennemtrængningsevne i membraner.

Anbefalinger vedrørende pesticider set i relation til naturstoffer

Underudvalget anbefaler, at pesticider fortsat behandles som en gruppe kemiske stoffer for sig, fordi de for det første som fællestræk har en iboende karakteristisk og ofte kraftig biologisk effekt, for det andet spredes over et større eller mindre samlet areal i effektive doser, og for det tredje ofte indeholder miljøfremmede kemiske strukturer. Anvendelsen og de iboende egenskaber medfører således tilsammen, at pesticiderne i miljømæssig sammenhæng afviger fra "naturstoffer".