[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Standardiseret produktblad for kompost

6. Brugernes vurdering af produktbladet

6.1 Spørgeskemaundersøgelse
6.1.1 Spørgeskema, svarprocent og anvendelsesområder
6.1.2 Vurdering af produktbladet
6.1.3 Supplerende bemærkninger
6.2 DAKOFA-konference nov. 1997

Det var vigtigt at opnå så mange brugerreaktioner som muligt under udviklingen af det Standardiserede produktblad for kompost til jordbrugsformål. Det endelige udkast til et produktblad blev afprøvet i reelle afsætningssituationer i foråret 1998. Dette sikrede, at produktbladets udformning og indhold var af værdi for brugerne. Et stort antal komposteringsanlæg fik på en konference i efteråret 1997 forelagt produktbladet og flere jordbrugskonsulenters holdninger hertil. Denne tidlige informationsindsats overfor anlæggene blev anset for vigtig for at fremme den senere brug af produktbladet.

6.1 Spørgeskemaundersøgelse

Dronninglund, Køstrup, Nymølle og AFAV komposteringsanlæg anvendte produktbladet som informationsmateriale ved afsætning af kompost i maj 1998⁶. Samtidigt blev brugernes vurdering af produktbladets relevans og udformning undersøgt gennem uddeling af et spørgeskema.

Dronninglund havde indarbejdet produktbladets to sider i en lille folder, som også beskrev komposteringsproces, kompostpris og anvendelse. Oplysningerne om anvendelse var fra de områdespecifikke anbefalinger (f.eks. ‘Køkkenhave’, ‘Plantning af større træer og buske’) anført i Miljøstyrelsens miljøprojekt "Standardiseret produktblad for kompost til jordbrugsformål: vejledning til komposteringsanlæg", afsnit ‘4.3.1 Have-parkkompost til private haveejere’. Produktbladet blev udleveret til brugerne, når de afhentede komposten.

Køstrup udleverede produktbladets to sider samt de to sider fra afsnit ‘4.4.1 Husholdningskompost til private hdaveejere’ i ovennævnte miljøprojekt.

Nymølle tilsendte produktbladets to sider og en 1-sides brugsvejledning udarbejdet på baggrund af afsnit 4.3.2 Have-parkkompost til anlægsgartnere (grønne områder).

AFAV uddelte produktbladets to sider, og private haveejere fik endvidere en 1-sides brugsvejledning udarbejdet på basis af afsnit 4.4.1 Husholdningskompost til private haveejere, mens landmændene udover produktbladet fik tilsendt en 1-sides brugsvejledning med udgangspunkt i afsnit 4.4.3 Husholdningskompost til landmænd i Miljøstyrelsens miljøprojekt.

6.1.1 Spørgeskema, svarprocent og anvendelsesområder

Der blev anvendt et 1-sides spørgeskema, som er vist i tabel 6.1. AFAV anvendte et lettere modificeret spørgeskema, se tabel 6.2. Antal indhentede/opnåede svar må anses for tilstrækkeligt stort til at konkludere på undersøgelsen (se tabel 6.3). Dog indgår der kun svar fra tre landmænd, hvilket skal tages i betragtning i det følgende, når der konkluderes mht. dette brugersegment. Der var også forventet svar fra landmænd fra Århus, som imidlertid ikke deltog i undersøgelsen. Den forholdsvis lave svarprocent fra anlægsgartnerne skyldes, at undersøgelsesperioden (maj) er deres absolut travleste tid på året.

Brugernes anvendelse af kompost fremgår af tabel 6.3. De private haveejere henter 1-2 m³ kompost 1-2 gange årligt. Anlægsgartnerne henter en mængde kompost svarende til et lastbiltræk adskillige gange i løbet af et år, mens landmændene anvender meget store mængder af kompost i efteråret inden såning af vinterafgrøder.

De private haveejere anvender først og fremmest komposten i køkkenhaven, til staudebedene og indarbejdet i jorden som generel jordforbedring. Den næringsrige husholdningskompost anvendes desuden i høj grad som gødning, - den mere næringsfattige have-parkkompost anvendes også i plantehuller til større træer og buske.

Anlægsgartnerne anvender primært have-parkkompost som jordforbedringsmiddel, enten udlagt eller indarbejdet, samt i plantehuller til større træer og buske. De bruger også kompost som dæklag til forbedring af vækst hos etablerede planter. Landmænd anvender husholdningskompost som gødning primært til vinterafgrøder.

Tabel 6.2.
AFAV’s spørgeskema til brugere af deres kompost anvendt i maj 1998. Spørgeskemaet er vist i komprimeret form. Se her Se her

6.1.2 Vurdering af produktbladet

I spørgeskemaet til brugere hos Dronninglund, Køstrup og Nymølle anvendes ordene "brugsvejledning" og "garantiparametre". "Brugsvejledning" antages at blive opfattet som primært den vedlagte uddybende brugsvejledning, sekundært som produktbladets side 1. "Garantiparametre" omfatter hele produktbladets side 2, men forventes især at blive opfattet som oplysninger om tungmetaller og miljøfremmede stoffer, fordi ordet anvendes i forbindelse med spørgsmål om det miljømæssigt forsvarlige i anvendelse af kompost.

AFAV’s spørgeskema anvender ordene "brugsvejledningen (side 1)", "deklarationen" og "deklarationen (side 2)". "Brugsvejledningen (side 1)" forventes at være opfattet af brugerne primært som den vedlagte 1-sides brugsvejledning, sekundært som produktbladets side 1. "Deklarationen" opfattes sandsynligvis som såvel side 1 som side 2 på produktbladet, mens "deklarationen (side 2)" må dække produktbladets side 2 med garantiparametre. I forbindelse med at være tryg ved at anvende kompost (som opfølgning på spørgsmål om det miljømæssigt forsvarlige i at anvende kompost) bruger AFAV ordene "vejledningen" og "brugsvejledningen/ deklarationen". Ved opgørelse af resultaterne er det antaget, at brugerne har opfattet sidstnævnte begreber som omfattende alt udleveret materiale.

Langt hovedparten af brugerne indenfor alle segmenter finder, at det er en fordel med den detaljerede brugsvejledning (80% jævnfør tabel 6.4), og tilsvarende har næsten alle læst deklarationen (79% jævnfør tabel 6.5). En tredjedel af alle brugere har hidtil været i tvivl om, hvordan kompost bedst anvendes, og der er med andre ord et markant behov for bedre oplysning. Selv blandt brugerne, som ikke hidtil har været i tvivl om bedste anvendelse, er ønsket om bedre oplysning markant (38% jævnfør tabel 6.4).

Det er også en tredjedel af alle brugere, hvor brugsvejledningen har ændret den måde, som de anvender komposten på (31% jævnfør tabel 6.4), eller hvor de angiver at bruge oplysningerne fra deklarationen (42% jævnfør tabel 6.5). Brugerne af AFAV’ kompost har først og fremmest ændret anvendelse ved at anvende lidt mindre kompost end tidligere, mens de ikke i så høj grad som brugere fra de øvrige anlæg er blevet gjort opmærksom på nye anvendelsesområder. 42% af alle brugere anvender komposten som hidtil og er ikke blevet opmærksomme på nye anvendelsesområder. 76% af alle brugere finder brugsvejledningen klar og entydig, 12% finder den for detaljeret (tabel 6.4).

Det er meget markant, at langt størstedelen af de private haveejere, som anvender kompost, ikke er i tvivl om det miljømæssigt forsvarlige ved denne anvendelse. Alligevel har oplysning om garantiparametrene (vel især tungmetallerne) medført, at ca. 60% af alle private haveejere nu er mere trygge ved det miljømæssigt forsvarlige i anvendelsen. Der er således brug for oplysning om garantiparametre overfor de private haveejere, som i dag anvender kompost. Halvdelen af dé private haveejere, som ikke var i tvivl om det miljømæssigt forsvarlige i kompostanvendelsen, er nu alligevel mere trygge pga. oplysninger om garantiparametrene (Dronninglund: 52%; AFAV: 11% + 26% nævnt i fodnote 3; jævnfør tabel 6.4).

Professionelle jordbrugere er mere i tvivl om det miljømæssigt forsvarlige ved at anvende kompost (36% af anlægsgartnerne, to af de tre landmænd), men over halvdelen af anlægsgartnerne, som var i tvivl, er blevet mere trygge pga. garantiparametrene (21%/36%). Hertil skal lægges de 43% af alle anlægsgartnerne, som ikke før var i tvivl, men som nu trods dette er mere trygge ved anvendelsen pga. oplysninger om garantiparametrene. De to landmænd, som var tvivl, er stadigvæk i tvivl om det miljømæssigt forsvarlige i anvendelsen. Dette skal ses i lyset af, at landmændene altid har modtaget oplysninger om kompostens indhold af tungmetaller.

Tabel 6.3

Brugernes anvendelse af kompost, jævnfør spørgeskemaundersøgelse maj 1998. Se her

Vurdering af produktbladets relevans og udformning hos forskellige brugersegmenter, jævnfør spørgeskemaundersøgelse maj 1998 (% af alle svar med nævnte svar). Se her

6.1.3 Supplerende bemærkninger

På adskillige af spørgeskemaerne har brugerne skrevet supplerende bemærkninger. Enkelte af disse bemærkninger er af uddybende karakter til et konkret spørgsmål på spørgeskemaet, og i disse tilfælde er bemærkninger indført som fodnoter i tabellerne 6.3 - 6.5. På en del af svarene var der skrevet "tilfreds, "meget godt" eller lignende kommentarer uden, at disse kommentarer var tilknyttet konkrete spørgsmål. Sådanne småbemærkning er ikke optalt, men holdningen bag dem forventes at fremgå af svarerne på de stillede spørgsmål. Alle andre bemærkninger refereres ordret i det følgende:

• Mange haveejere, som jeg har talt med om komposten, bruger den ikke, da de frygter, at den er fuld af ukrudtsfrø. Bedre oplysning om dette punkt, kan måske forbedre afsætningen noget.
• Jeres kreative deklaration er som den skal være.
• Komposten er for grov og dermed svær at bearbejde med haveredskaber det første år. - Burde vendes en gang mere.
• Det er bare alle tiders forbedring til, at en have kan trives.

• Plastik ikke problem - NH₃-lugt.
• Plastik ikke noget problem! Godt tilfreds.
• Plastik er et problem, men ellers godt tilfreds.
• Madaffaldskompost vælges fra pga. plastik! Bruger have-parkkompost.
• Vælger madaffaldskompost fra pga. plast. Bruger udelukkende kompost af have- og parkaffald.

De to spørgeskemaer fra Køstrup med sidstnævnte svar indgår ikke i opgørelserne i tabellerne 6.3 og6.4, fordi Køstrup deltog i undersøgelsen med husholdningskompost, og brugerne her anvendte have-parkkompost.

Private haveejere (AFAV): ingen bemærkninger.

• Hvilke småplanter kan ikke tåle komposten? F.eks. med risiko for svidningsproblemer.
• Jeg kan være i tvivl om, hvornår kompost kan optræde i for "stærk" koncentration.
• Hvor meget sætter jorden sig ved brug af kompost?

• Er glad for at der er svovl i komposten.
• At der er kalk i, giver nye muligheder.
• Vil gerne have den tidligere, midt september.
• Der mangler forsøg om, hvornår det er bedst at udbringe - og hvordan.
• Det er for dyrt med forårsudbringning, som (ifølge brugsvejledningen) er bedst.

Bemærkningerne understøtter, at der er behov for oplysninger om kompostens indhold af ukrudt, svovl og kalk. Hvis indholdet af synlige urenheder er større end 0,5 % af tørstof, vil nogle opfatte det som et visuelt problem (indhold af synlige urenheder var 0,8% af tørstof i husholdningskompost fra Køstrup, jævnfør Hedeselskabets afprøvning). Anlægsgartnere har behov for detaljerede informationer - gerne specificerede i forhold til de plantearter, som de anvender. Endelig er oplysninger/forsøg om den mest rationelle udbringning meget vigtig for landmænd, som jo anvender meget store mængder i løbet af en meget kort periode. Mht. oplysninger til landmænd om udnyttelse af næringsstoffer i komposten, skal vægten (hos AFAV) åbenbart lægges på udnyttelsesprocenter ved efterårsudbringning af kompost.

6.2 DAKOFA-konference nov. 1997

DAKOFA arrangerede i samarbejde med ORGAF-udvalget en heldagskonference den 24. november 1997 om "Afsætning af organiske restprodukter". Det primære formål med konferencen var at få fremlagt og debatteret udkastet til det standardiserede produktblad for kompost. Programmet var udsendt til alle danske komposteringsanlæg med tilbud om, at &eacuten person fra hvert anlæg kunne deltage uden betaling af konferencegebyr. Der var 24 forskellige komposteringsanlæg repræsenteret, - konferencen havde i alt 97 deltagere. I det følgende refereres udvalgte hovedpunkter fra konferencen.

PR-ekspert

Indledningsvis fik forsamlingen en frisk opsang fra PR-eksperten Peter Elley, Grey Communications Group A/S, som bedyrede, at det ikke nytter noget at se biologisk behandling og afsætning af restprodukterne som et bortskaffelsesfænomen. Man må lære at tænke på komposten som et produkt med en egen værdi og så søge at promovere dette produkt. Elley mente, at en reel produktinformation ikke bare var en god idé, men et must for at komme videre, og han opfordrede til dannelse af en brancheorganisation.

I en række oplæg kommenterede brugerne det kommende standardiserede produktblad for kompost.

Kerteminde-Munkebo komposteringsanlæg

Jette Dirksen, Kerteminde-Munkebo kommune (og komposteringsanlæg) fremlagde deres egen nuværende deklarering og sammenlignede denne med det kommende produktblad. Dirksen fandt, at der var mange positive takter i produktbladet og fremhævede bl.a. ukrudts-testen. Denne parameter overvejede hun hurtigt at inddrage, da der var en vis skepsis blandt brugerne overfor ukrudt i komposten.

Landforeningen Danske Anlægsgartnermestre

Kim Tang, Landsforeningen Danske Anlægsgartnermestre/Have- og Landskabsrådet, var sikker på, at anlægsgartnerne ville få stor nytte af produktbladet, og fremhævede især behovet for præcis brugsanvisning. Tang fandt det vigtigt, at parametre som f.eks. tungmetalindhold relateres til grænseværdier.

Nordvestsjællands Planteavlsrådgivning

Kim Enemark, Nordvestsjællands Planteavlsrådgivning, sagde til en indledning, at landbruget næppe kunne siges at have brug for byens organiske restprodukter, og at afsætning afhang af prisforhold og sikkerhed. Med hensyn til prisen mindede han om, at man kan købe kvælstof i form af kunstgødning for ca. 4 kr/kg, og at gødningsværdien af f.eks. have-parkkompost næppe overstiger 10-12 kr/ton. Enemark fandt, at et produktblad er en god ting, men han fremhævede, at det var svært at lave et blad, der både er dækkende for fru Jensen og landmanden. Enemark foreslog derfor udarbejdelse af et særligt tillæg rettet mod jordbrugere.

Landsforeningen Økologisk Jordbrug

Søren Gabriel, Landsforeningen Økologisk Jordbrug (LØJ), fandt som udgangspunkt, at et produktblad var en god idé, og bemærkede, at LØJ var positiv overfor at få recirkuleret næringsstofferne. Gabriel påpegede eksplicit, at kalium i kompost var interessant for det økologiske jordbrug, hvor det kan være svært at skaffe tilstrækkeligt af dette næringsstof. Gabriel fandt, at så længe man ikke ved præcis, hvad der er af forurenende stoffer i komposten, må man være skeptisk, og han betragtede de fastsatte grænse- og afskæringsværdier mere som forureningstilladelser end som beskyttelse. Gabriel mente, at der måtte være tale om en dynamisk proces, hvor man hele tiden nedbragte koncentrationerne til det lavest mulige. Han problematiserede, at afskæringsværdierne for miljøfremmede stoffer typisk var fastsat på basis af slam-scenarier, mens der ved anvendelse af kompost var tale om tilførsel af væsentligt større tørstofmængder - og dermed også af totale mængder miljøfremmede stoffer.

Det jydske Haveselskab

Erik Kiel, konsulent for Det jydske Haveselskab, gav et oplæg til den efterfølgende debat, om et standardiseret produktblad kunne styrke afsætningen af kompost. Kiel mente, at det ville være svært at afsætte komposteret spildevandsslam til private haveejere, som forventer at finde rester i dette slam fra alle de effektive vaskemidler mv., som der reklameres for i TV. Han fandt, at den jordforbedrende effekt af kompost kunne fremhæves meget mere af producenterne. Således var kompost det bedste jordforbedringsmiddel til lerjorder, som han kendte, mens anvendelse af spagnum på lerjorder kun førte til, at "jorden blev uden struktur og krøb op ad skaftet og ned i gummistøvlerne". Kiel nævnte også, at forbedrede leveringsforhold vil være til gavn for haveejerne, - herunder levering ind over en høj hæk.

I debatten uddybede Gabriel sine tidligere fremførte synspunkter og anførte, at der sandsynligvis ville være behov for at redesigne de systemer, der skal tilbageføre næring og organisk stof til jorden, før byens organiske restprodukter kan accepteres.

Fra tilhørerne i salen påpegedes det, at der manglede en væsentlig positiv parameter - nemlig det forhold, at kompost bringer liv i jorden. Der var enighed herom, men ingen mente, at der i dag findes en pålidelig parameter, der kan dokumentere det.

Svenska Renhållningsverksföreningen

Simon Lundeberg, RVF - Svenska Renhållningsverksföreningen, redegjorde i et af de afsluttende oplæg for behandlings- og afsætningsforholdene for organiske restprodukter i det øvrige Skandinavien. Lundeberg fandt, at der generelt er folkelig opbakning til at slutte kredsløbet hvad angår det organiske affald, hvilket kan betragtes som en art lakmusprøve på, om vi er villige til kredsløbssamfundet. Han slog til lyd for øget skandinavisk samarbejde om kvalitetssikring og deklarering.

forskningsprogram II

Christian Grøn fra Forskningscentret Risø præsenterede "Centret for bæredygtig arealanvendelse", som er et netop iværksat treårigt forskningsprojekt under det Strategiske Miljøforskningsprogram II. Dette projekt skal afsløre, om og hvordan de organiske restprodukter kan tilbageføres miljømæssigt forsvarligt til jorden.

Konferencens dirigent, Jens Aage Hansen, Aalborg Universitet, konkluderede bl.a., at ressource- og miljøhensyn koster noget, at vi tilsyneladende ikke er helt færdige med produktkvalitetsdiskussionen (f.eks. hvordan definerer og påviser vi "liv i komposten"), at økologerne kræver fortsat udvikling af renere teknologi, hvis de organiske restprodukter skal accepteres, og at genanvendelse af organisk affald måske er et nødvendigt middel til et rent og forsvarligt kredsløbssamfund.

Konferencen viste, at indhold og udforming af produktbladet i stort omfang dækker de forskellige brugergruppers behov. Det gælder i særlig grad, når der tages hensyn til de specifikke brugsvejledninger, som er udarbejdet efter gennemførsel af konferencen. Udarbejdelse af brugsvejledninger indgik ikke i projektet fra begyndelsen. Produktbladet må siges at være et væsentligt skridt i den af PR-eksperten anbefalede retning: reel produktinformation om et produkt med egen værdi.