Indholdsfortegnelse3. Kortlægning af potentielle punktkilder 4. Status for kortlægningen 5. Metodiske problemer 6. Konklusion 7. Referencer Bilagsfortegnelse Bilag 1: Nøgletal for kortlægningerne Bilag 2: Status for amternes kortlægninger 1. Baggrund og formålTil brug for Miljøstyrelsens udarbejdelse af en vejledning om fremtidig kortlægning af jordforurening er der iværksat en opsamling af den eksisterende erfaring om kortlægning af jordforurening og status for amternes kortlægning. Perspektivet for opsamlingen er at kunne beskrive og klassificere kilderne til kendte jord- og grundvandsforureninger i forhold til omfang, belastningsperiode/tidspunkt og problemområde (anvendelseskonflikt og/eller grundvandsressourcen) med henblik på afgrænsning af fremtidige kortlægningstemaer inden for jord- og grundvandsforurening. Undersøgelsen skal med udgangspunkt i status for eksisterende kortlægning:
Erfaringsopsamlingen er sket som et led i forarbejdet til Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord, og nærværende rapport er skrevet på et tidspunkt, hvor Lov om forurenet jord endnu ikke var vedtaget. Rapporten omhandler således udelukkende de erfaringer, som er indhentet under gammel lovgivning. Den niveaudelte kortlægning - vidensniveau 1 og vidensniveau 2 - er indført med Lov om forurenet jord og er derfor ikke behandlet i rapporten. Det understreges, at rapporten ikke kan anvendes som en vejledning, men udelukkende som baggrundsinformation. 2. Kortlægningens historieFørste kortlægning med egentligt miljømæssigt perspektiv fandt sted efter Naturbeskyttelsesloven, hvor amternes fredningsplanudvalg i begyndelsen af 1970'erne iværksatte en landsdækkende kortlægning af lossepladser og bilskrotpladser i det åbne land. Baggrunden var ikke en be- vidsthed om risiko for jordforurening, men var alene styret af ønsket om fjernelse eller afskærmning af naturskæmmende aktiviteter. Kortlægningen blev imidlertid 10 år senere et vigtigt grundlag for kortlægningen af tidligere lossepladser med potentielt indhold af kemikalieaffald. Med det formål at afdække omfanget af kemikalieaffaldsdeponeringer, som fandt sted før kontrolleret bortskaffelse blev mulig i 1976, gennemførte Miljøstyrelsen i 1982 i samarbejde med amterne, Hovedstadsrådet og kommunerne en landsdækkende kortlægning af lossepladser. Det indsamlede materiale kom til at udgøre grundlaget for Lov om kemikalieaffaldsdepoter, som trådte i kraft i 1983. Kortlægningen omfattede fortrinsvis lokaliteter, hvor der var sikkerhed eller stor sandsynlighed for deponering af olie- og kemikalieaffald, dvs. lossepladser og kendte deponeringer i form af nedgravet kemikalieaffald. Ved kortlægningen blev der identificeret et antal lokaliteter, som frem til 1986 gav anledning til 1.192 registreringer af kemikalieaffaldsdepoter. Erfaringerne med kortlægningen bragte imidlertid i stigende grad gamle industrigrunde i fokus. Efter at Kommunekemi A/S fra 1976 kunne modtage kemikalieaffald fik man overblik over hvilke kemikalieproducerende brancher, der tidligere måtte antages at have haft et bortskaffelsesproblem. Miljøstyrelsen beregnede på grundlag af denne information i 1987 det samlede antal nedlagte og eksisterende antal virksomheder inden for de mest forurenende brancher. Grundlaget for beregningen var opgørelser fra Danmarks Statistik over antal virksomheder til forskellige opgørelsestidspunkter i perioden 1948-84. Efter disse opgørelser kunne man regne med at finde 562 industrigrunde med risiko for forurening, 9.975 servicestationer, 1.518 mejerier samt et ikke nærmere opgjort antal grafiske industrier, skrotpladser mv. Miljøstyrelsen anbefalede med udgangspunkt i dette materiale amterne at gennemføre en systematisk kortlægning med udgangspunkt i de opregnede brancher med skønnet særlig risiko for forurening. Siden 1988 har amterne således gennemført kortlægninger af potentielle punktkilder til jordforureninger, som er sket før Miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden. Efterhånden som erfaringsgrundlaget er udbygget, er listen over inkluderede aktivitetstyper udvidet og således også antallet af kortlagte aktiviteter. Danmarks Statistik opgør i 1996 det samlede antal kortlagte grunde til 27.985 med forholdsvis store variationer i antal fra amt til amt. Kortlægningen af industrigrunde anses i de fleste amter at være i en afsluttende fase, idet det eksisterende kortlægningsmateriale fortsat bearbejdes og revurderes.
3. Kortlægning af potentielle punktkilder3.1 Kortlægningsbegrebet 3.1 KortlægningsbegrebetKortlægningen består af en simpel indsamling af oplysninger, der ligger til grund for en beslutning om registrering jf. hhv. Lov om kemikalieaffaldsdepoter og Lov om affaldsdepoter. Kortlægningen er således en forudsætning for identifikationen af lokaliteter, hvor der kan være risiko for forurening. Registreringen som affaldsdepot siden lovændringen i 1990 kan imidlertid først finde sted, når der foreligger dokumentation for, at aktiviteten har givet anledning til forurening på lokaliteten. Kortlægningsbegrebet har på ti år udviklet sig i takt med de krav, der er blevet stillet med hensyn til dokumentation for hhv. forureningskilde og forurening. De første kortlægninger blev ikke nødvendigvis fulgt op af tekniske undersøgelser før en registrering i henhold til Lov om kemikalieaffaldsdepoter. I de senere år er der i forbindelse med kortlægningsarbejdet indsamlet stadig flere oplysninger med mere omfattende dokumentation for de tidligere aktiviteter og fysiske forhold. Ændringen i begyndelsen af 1990'erne har således ført til en frasortering af en del mulige kilder ud fra nærmere kildestudier. Flere amter oplyser i indberetningerne for 1995 og 1996, at denne sortering fortsat pågår. Efter kortlægningen af lossepladserne i 1982 indførtes begrebet "Industrikortlægning", dvs. en kortlægning med det formål fortrinsvis at identificere kilder til spild og udsivning, idet kortlægningen af deponeringer ansås indeholdt i den gennemførte lossepladskortlægning. Industrikortlægningen kan defineres som den proces, hvor potentielle punktkilder søges identificeret ved en undersøgelse af virksomheder inden for brancher, som har håndteret olieprodukter eller kemikalier med risiko for spild, deponering eller udsivning til jordmiljøet. 3.2 Kommunernes rolle i kortlægningen De fleste kortlægninger er gennemført af amterne i et samarbejde med kommunerne. Samarbejdet er dels begrundet i et interessesammenfald mellem to myndigheder med hensyn til vandforsyning og den fysiske planlægning og dels råder kommunerne over nødvendige oplysninger i form af ejendomsoplysninger og det lokale historiske kendskab. Kommunernes rolle har varieret fra amt til amt. I de senere år, hvor kommunerne er opfordret til at indføje historiske gennemgange af områder omfattet af lokalplaner, er der i praksis flere steder gennemført en lokal detaljeret kortlægning parallelt med eller indarbejdet i den amtslige. Flere kommuner har selv forestået kortlægningen. Det gælder først og fremmest større købstadskommuner i provinsen samt omegnskommuner til København. Således har f.eks. Århus, Ålborg og Gladsakse kommuner på et tidligt tidspunkt, dvs. fra ca. 1987-88, iværksat kortlægninger af grunde med særlig risiko for belastning som følge af industriel aktivitet og affaldsdeponering. Flere af disse kortlægninger indeholder både eksisterende og ophørte aktiviteter, herunder aktiviteter, der har fundet sted efter Affaldsdepotlovens tidsgrænser. I Århus og Ålborg kommuner svarer kortlægningskonceptet stort set til det af amterne anvendte, mens Gladsakse kommune har fulgt en lidt anderledes tilgang. Gladsakse kommune har i perioden 1987-97 kortlagt tre større erhvervskvarterer i kommunen, nemlig Gladsakse (1987-88), Mørkhøj (1990) og Bagsværd (1997). Kortlægningerne er fulgt op af begrænsede feltundersøgelser på udvalgte ejendomme. Det bemærkes, at kortlægningerne tilstræbes stadig mere detaljerede med inddragelse af flere oplysninger. De tre kortlægninger er suppleret med en samlet kortlægning af grusgrave og servicestationer. Endelig er alle tidligere miljøsager kortlagt. 3.3 KortlægningsmetodeDen anvendte metodiske tilgang til industrikortlægningen har i alle amter fulgt samme overordnede retningslinier. Kortlægningerne er typisk sket i faser, hvor materialet løbende er indsamlet, vurderet og sorteret. Metoden har fulgt det mål inden for udvalgte brancher at kortlægge potentielle kilder til jordforurening, som har eksisteret før Affaldsdepotlovens tidsgrænser. De enkelte kortlægningsprojekter er generelt gennemført kommunevis. I kortlægningens begyndelse i slutningen af 1980'erne er der gennemført kortlægninger inden for grundvandsoplande (f.eks. Fyns amt og Hovedstadsrådet) og kortlægninger branchevis på tværs af kommuner (f.eks. Københavns amt). Generelt er der gennemført kortlægning af virksomheder med driftsstart før 1976, mens afgrænsningen bagud i tid varierer efter branche, kommune og kildemateriale. Enkelte amter har kortlagt virksomheder med driftsstart frem til kortlægningstidspunktet, dvs. til ca. 1990. Sådanne virksomheder er generelt i senere faser frasorteret i kortlægningsmaterialet. 3.4 KildematerialetAmternes kortlægning er overalt gennemført på et kildemateriale baseret på vejvisere/telefonbøger suppleret med en efterfølgende gennemgang af specifikke kilder til den enkelte lokalitet eller andre brede kilder. Den senere kortlægning af arealanvendelser i Københavns kommune sker på basis af såkaldte rekognoceringsplaner (temakort med angivelse af arealanvendelser) fra ca. 1950 og frem. Det samlede kildemateriale varierer i kvalitet over den historiske periode og fra sted til sted. Det er først og fremmest forbundet med vanskeligheder at tilvejebringe sikre oplysninger om aktiviteter i landkommunerne. Her gives sjældent ejendomsoplysninger før kommunalreformen i 1970. Byggemyndigheden for disse kommuner lå indtil 1970 i amterne. I nogle amter er sagsmaterialer overdraget til kommunerne, mens materialerne i andre fortsat findes i de amtslige arkiver. En del materialer ser ud til at være bortkommet i forbindelse med reformens realisering. Der har tilsyneladende hersket uklarhed om kassationsregler for bygge- og ejendomssager, idet mange sager i tidens løb ses bortkommet i flere købstadskommuner. Således savnes ofte dokumentation for nedrevne bygninger. Savnet kan skyldes uvidenhed om sagernes arkivering. Brandmyndigheden uden for købstæderne blev frem til kort efter kommunalreformen varetaget af politikredsene. Fra 1919 er alle lovligt etablerede brandfarlige oplag sagsbehandlet og godkendt af politimesteren. Sagerne er bevaret i de respektive politikredse eller i landsarkiverne. Dette arkivmateriale har i nogen grad rådet bod på fraværet af andre ejendomsoplysninger i landområderne, idet først og fremmest benzin- og olieoplag er veldokumenteret her. Følgende kilder er i landet som helhed anvendt: Vejvisere: Lokalvejvisere, telefonfagbøger, Kongeriget Danmarks Handelskalender. Disse kilder er typisk anvendt i intervaller af ca. 5 år. Andre kilder: Byggesags- og ejendomsarkiver, Dansk Tarifforenings inspektionsberetninger i Statens erhvervshistoriske Arkiv, Amtsvejvæsenets godkendelser af overkørsler til benzinsalgsanlæg ved hoved- og biveje, Politiets/Brandkommissionens godkendelser af brandfarlige oplag, Det Kongelige Biblioteks billedsamling, lokalhistoriske arkiver, interviews af branchekendte (fagforbund, foreninger mv.) Interviews af lokalkendte (historiske foreninger mv.), festskrifter og Arbejdstilsynet (tidl. Fabrikstilsynet). 3.5 Kortlægningens faserDer findes ingen enkelt indgang til identifikationen af punktkilder. Kortlægningen af "industrigrunde" er en proces, som kan beskrives i faser, men hvor den enkelte fase ikke nødvendigvis er klart adskilt fra den næste. Faserne ses defineret forskelligt fra amt til amt, men med følgende fællestræk: Fase 0: Projektafgrænsning
Fase 1:
Fase 2:
Frasortering af ikke relevante lokaliteter, f.eks. virksomheder uden dokumenterede eller sandsynlige aktiviteter med håndtering af olieprodukter eller kemikalier. Fase 3:
Fase 4:
Anden fase er typisk en iterativ proces, idet indsamling af detaljerede oplysninger normalt forudsætter en stedfæstelse, som ofte ikke gives umiddelbart af vejvisergennemgange. Stedfæstelsen giver mulighed for at tilvejebringe supplerende oplysninger, der atter vil afdække nye forhold, der må søges underbygget ved indsamling af yderligere oplysninger. Således bliver fase 2 sjældent færdigbearbejdet, men efterlader typisk uafklarede forhold. Fase 3 kan opfattes som enten indeholdt i fase 2 eller fase 4. 3.6 TemaafgrænsningDefinitionen af kortlægningstema har varieret fra amt til amt. Alle har taget udgangspunkt i en liste, som Miljøstyrelsen opstillede i midten af 1980'erne. Listen er på få punkter justeret frem til i dag, men i alle amter er den undergået fortolkninger og løbende justering. Listen omfattede oprindeligt følgende brancher:
Tabel 3.6: Brancher med særlig forureningsrisiko I senere versioner af listen er tilføjet: Renserier Miljøstyrelsens liste opstod ud fra forespørgsel til Danmarks Statistik på de branchekoder, som også Kommunekemi anvendte for at klassificere, fra hvilke brancher kemikalieaffaldet stammer. Dertil blev føjet virksomheder, som ved anvendelse og håndtering af olieprodukter antoges at udgøre en forureningstrussel. Disse tilføjelser skete tilsyneladende ikke ud fra nærmere undersøgelser af hvilke brancher, der var mest energitunge, men snarere ud fra kvalificerede skøn af antallet af virksomheder inden for branchen. Således medtoges mejerier pga. det store antal (1.376) nedlagte mejerier samt servicestationer, der, ud over at udgøre et erkendt miljømæssigt problem, omfattede omkring 10.000. Listen blev til med altovervejende fokus på produktionen af egentligt kemikalieaffald og deponering heraf, mens spild i forbindelse med omsætning af kemikalier i den industrielle produktion ikke nød samme opmærksomhed, skønt både spild, henlæggelser og deponering eksplicit blev nævnt i Lov om kemikalieaffaldsdepoter. Udviklingen i den tematiske afgrænsning er efterfølgende overvejende sket mod inddragelse af aktiviteter, hvor spild kan udgøre en forureningskilde. Således er listen løbende ændret ved fortolkninger og justeringer i de enkelte amter. Mest markant er det, at listen er tilføjet virksomheder, der har håndteret chlorerede opløsningsmidler. Denne gruppe er praktisk taget fraværende i den oprindelige liste. Således er medtaget en lang række brancher, hvor renseri, affedtning og ekstraktion med anvendelse af chlorerede opløsningsmidler kunne tænkes at have fundet sted, f.eks. metalindustri, maskinfabrikker, elektronikindustri, fremstilling af animalske og vegetabilske olier, renserier mv.. Dernæst er "olieoplag ved mejerier" tolket som alle større olieoplag i forbindelse med industriel produktion eller energiforsyning. Således er medtaget alle virksomheder med stort energiforbrug, f.eks. sten-, ler- og glasindustrien, (glas- og teglværker), væksthuse, elværker, varmeværker mv. Andre brancher er kommet til i takt med, at konkrete undersøgelser har påvist miljøproblemer. Dette gælder f.eks. "korn- og foderstofforretninger", der visse steder har udført kviksølvbejdsning af korn og "saltpladser" på grund af vejsaltets indhold af cyanider. Endelig har fortolkninger af listens brancheopdeling givet anledning til væsentlige udvidelser. Således er "industrilakering" kommet til at omfatte autolakererier og møbelindustri, "glasfiberproduktion" fremstilling af glasfiberprodukter, "kemisk råstofindustri" plast- og gummiindustri samt vulkaniseringsanstalter, "servicestationer" benzinsalg ved cykelhandler og købmandsforretninger, autoværksteder og autoelektrikere, "galvanisering" metallisering, "jernstøberier" metalstøberier, "medicinalvarefabrikker" apoteker, etc. Kortlægningen er således udviklet fra at fokusere på affaldsdeponering til at fokusere på potentielle belastninger fra al industriel aktivitet, hvor spild af kemikalier og olieprodukter har kunnet tænkes at ske. Det bemærkes, at denne udvikling er sket uden egentlige studier af kemikalieforbrug ved forskellige proces- og anlægstyper. Således ses den løbende forskning og erfaringsdannelse fortsat at bidrage med nye input. Senest er opmærksomheden rettet mod varmeværker, der har anvendt kviksølv i trykreguleringsanlæg, og DDT-bejdsning af rødgran i skovbrug. Udviklingen er for tiden inde i en fase, hvor fokus atter rettes mod affaldsdeponeringen. Årsagen til dette skyldes først og fremmest den igangværende udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), der logisk nok i de områder, hvor vandressourcerne tillader dette, går uden om byerne, hvor punktbelastningen fra industrien er størst. Konsekvensen er, at der fokuseres på indtil i dag delvist oversete deponeringer i det åbne land. Der findes et tusindtal af opfyldte mergel-, ler- og grusgrave. Det vides ikke, hvad de er fyldt op med, men at de er fyldt op, og at der i mange vil være en risiko for, at f.eks. pesticidrester og -emballage er deponeret sammen med andet affald og jordfyld. Dette er ikke mindst begrundet i, at nedgravning blev anvist som korrekt slutdeponering frem til 1970'erne. 3.7 SorteringKortlægningens faseforløb inkluderer en stadig stillingtagen til kortlægningstemaets afgrænsning. Typisk frasorteres et antal lokaliteter løbende ud fra forskellige sæt af kriterier. Ud over frasortering af lokaliteter, hvor der indhentes dokumentation for, at der ikke har fundet risikobetonede aktiviteter sted (kontorer, direktøradresser mv.) anvendes såkaldte bagatelgrænser i frasorteringen. De fleste amter opererer med et størrelseskriterium, som kan være baseret på skøn eller eksakte definitioner. Bagatelgrænserne har typisk eksakte værdier for f.eks. antal/størrelse af jordtanke og en aktivitets driftsperiode, mens afgrænsningen mellem f.eks. maskinværksteder og maskinfabrikker er foretaget skønsmæssigt. I flere amter frasorteres lokaliteter, der efter nærmere efterforskning ikke kan dokumenteres i tilstrækkelig grad. Praksis vedr. de frasorterede lokaliteters skæbne varierer. I mange tilfælde bliver oplysningerne liggende i systemet, da den løbende erfaringsdannelse kan begrunde en revurdering af de frasorterede lokaliteter. Olieoplag behandles tilsyneladende meget forskelligt. De fleste amter kortlægger alle større olieoplag ved industrier. Flere har tillige kortlagt oplag ved f.eks. væksthuse og lokale varmecentraler ved institutioner og beboelser. Enkelte amter medtager disse oplysninger i kortlægningen, men udtager dem efterfølgende af kortlægningsmaterialet for at videregive oplysningerne til de pågældende primærkommuner, der er myndighed på området. Kortlægning af havneområder udgør et tema med særlige vanskeligheder, både rent metodisk og forvaltningsmæssigt. Havnearealerne er vanskelige at kortlægge og amternes interesse i kystnære belastninger er i grundvandssammenhæng begrænsede. Havnearealerne er normalt ejet af kommunerne, hvilket kunne begrunde en overdragelse af kortlægningernes oplysninger til grundejeren, nemlig kommunen. Praksis er ikke belyst i materialet, dog oplyser Århus kommune, at kommunens egne oplysninger om havnearealerne er videregivet til amtet. 3.8 Registrering af dataDen historiske kortlægning har til formål at belyse lokalitetens anvendelse i en sådan detaljeringsgrad, at der opnås grundlag for en vurdering af de forureningsmæssige forhold. Tilføjelse af øvrige lokalitetsdata har desuden den funktion, at lokaliteten kan findes i det etablerede system og identificeres på kort. Følgende oplysninger er typisk medtaget i kortlægningen:
Kortlægningsdata opbevares generelt i elektronisk database med indsamlet bilagsmateriale i mapper og geografisk placering indtegnet på temakort. Bilagsmaterialet omfatter normalt situationsplaner, diverse byggesagsakter og tankoplysninger samt evt. fotos. Det bemærkes, at mindst 7 forskellige databasesystemer er anvendt. Ved konstatering af forurening, der giver anledning til registrering, indberettes denne i ROKA-format. (ROKA = Register Over Kemikalieaffalds Depoter) Implementeringen af GIS-systemer har generelt befordret en koordinatsætning af kortlagte lokaliteter, således at temakort med prikmarkering af lokaliteter løbende kan justeres og samkøres med andre temaer, f.eks. drikkevandsområder, som led i prioriteringen af indsats.
4. Status for kortlægningen4.1 Kortlægningsresultater Den historiske kortlægning, der danner grundlag for iværksættelse af tekniske undersøgelser, er i de fleste amter enten afsluttet eller i en afsluttende fase. På baggrund af oplysninger indsamlet marts-april 1997 kan kortlægningernes nøgletal fremdrages. Tallene er gengivet samlet og for hvert amt i bilag 1. En sammenfattet statusbeskrivelse for hvert amt er gengivet i bilag 2.
4.1 KortlægningsresultaterDe oplyste antal kortlagte lokaliteter svarer generelt til "fase 1", dvs. antal lokaliteter identificeret ud fra vejvisere mv.. Enkelte amter oplyser antal lokaliteter, der er stedfæstet, og hvor der foreligger dokumentation for aktiviteten. Variationerne fra amt til amt udtrykker således fraset forskelle i størrelse og erhvervsstruktur de variationer, der har været i kortlægningsmetode, samt antageligvis forskellig opgørelsesmetode og forskelle i niveau for vurdering af kortlægningsmaterialet. Den historiske kortlægning svarende til "fase 1" omfatter ca. 38.250 lokaliteter. Det samlede antal forventes at overstige 40.000 lokaliteter, når alle kortlægninger er afsluttet. En stor del af lokaliteterne forventes udtaget af kortlægningerne efter nærmere vurderinger på baggrund af et supplerende historisk kildegrundlag (fase 2). De fleste amter oplyser i de seneste redegørelser for status og planlægning af indsats over for affaldsdepoter, at der påregnes en frasortering af lokaliteter i kortlægningen. Der forventes alene gennemført registreringsundersøgelser på grunde, hvor nærmere historiske oplysninger indikerer en risiko for forurening. Skønsmæssigt udtages ca. 40-50 % af lokaliteterne. Af de resterende ca. 20-25.000 lokaliteter er der gennemført eller er der planlagt gennemførelse af registreringsundersøgelser på i alt 8.032 lokaliteter. Det bemærkes, at tallet ikke indeholder planlagte undersøgelser i Københavns kommune og Århus amt, ligesom Københavns Amt ikke påregner en færdiggørelse af kortlægningen inden for de kommende 3 år. Registreringsundersøgelserne prioriteres generelt således, at lokaliteter inden for drikkevandsområder og lokaliteter med følsom arealanvendelse undersøges først. Et foreløbigt skøn på baggrund af det nuværende kortlægningsmateriale er, at der skal gennemføres i alt ca. 10-11.000 registreringsundersøgelser for at afslutte kortlægningen på det grundlag, der arbejdes ud fra i dag. Meget foreløbige tal tyder på, at omkring halvdelen af de undersøgte lokaliteter konstateres forurenede. Antallet af benzinsalgssteder, som er medtaget i kortlægninger, er tidligere vurderet til at andrage ca. 10.000 lokaliteter. Det samlede antal, vurderet på baggrund af de nuværende indberetninger til Oliebranchens Miljøpulje (OM) er på i alt 5.726 (april 1998), ser ud til at bekræfte dette tal.
4.2 Kortlægning af punktkildetyperKortlægningerne omfatter generelt lokaliteter, hvor der er deponeret affald, og lokaliteter som på grund af erhvervsaktivitet anses for at kunne være forurenede som følge af spild og udsivning af olie/benzinprodukter og kemikalier. Kortlægningen omfatter således to hovedgrupper af lokaliteter:
Knapt halvdelen (44 %) af de registrerede affaldsdepoter er lossepladser. I alt er 1.568 lossepladser registreret som affaldsdepoter. Der foreligger ikke oplysninger om antal yderligere kortlagte og ikke undersøgte losse- og fyldpladser. Det må antages, at tidligere kommunale pladser for dagrenovation, industriaffald, fyld og storskrald er kortlagt. Derimod omfatter gruppen med sikkerhed et antal ikke kortlagte lokaliteter med ukontrollerede deponeringer i tidligere råstofgrave og fyldområder. Der kan ikke på det foreliggende grundlag sættes tal på antallet af sådanne deponeringer, der vil udgøre et forureningsmæssigt problem. Århus Amt gennemførte i 1993 en stikprøveundersøgelse af 21 grusgrave svarende til knapt 1/4 af amtets grusgrave. 19 af de undersøgte grusgrave viste sig at indeholde deponeringer med forurenet fyldjord, heraf 14 i alvorlig grad. Kortlægningen af gruppen "industrigrunde" kan generelt ikke anses for at være afsluttet. Flere amter har ikke færdigbehandlet resultaterne af kortlægningens første fase omfattende en "screening" ud fra vejvisere mv.. Flere amter har afsluttet både første og anden fase ud fra den fastsatte målsætning med hensyn til tematisk afgrænsning. Dog er det sandsynligt, at kortlægningen vil blive suppleret med yderligere brancher begrundet i erfaringsopsamlingen vedr. registreringsundersøgelser. I Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen, nr. 9, 1995, fremgår f.eks., at 63 % af de undersøgte 27 autoværksteder er forurenede. Autoværksteder er i de fleste amter kun inkluderet i kortlægningen i forbindelse med benzinsalg og større oplag af olie og benzin. Andre brancher kan vise sig at blive inkluderet i de igangværende kortlægninger. Der kan ikke opstilles en udtømmende liste over branchetyper, der på landsplan er søgt kortlagt. Dels er en ensartet brancheklassificering eller klassificeringsmåde fraværende, og dels foreligger der ikke oplysninger om kortlægningernes indhold af brancher. I ovennævnte projekt er anført en "Oversigt over fysiske undersøgelser", som omfatter følgende brancher:
Tabel 4.2: Oversigt over fysiske undersøgelser med reference til forureningskildens branche. I flere af disse brancher er der ikke oplysninger om feltundersøgelser. Listen udtrykker vanskeligheden ved at systematisere kilder til punktbelastninger, idet brancheklassificering versus kildetype ikke er konsekvent. Således er maskinfabrikker ikke omfattet af listen, men anses enten at være indeholdt under "overfladebehandling" eller "metalforarbejdende virksomheder". Mejerier optræder under "Benzin- og olieoplag", mens andre branchers olieoplag findes som selvstændige brancher, f.eks. teglværker, cementfabrikker, betonværker. Usikkerheden træder endvidere frem i afgrænsningen af de enkelte brancher eller type forureningskilde. Det bemærkes f.eks., at landbrugsejendomme ikke figurerer på listen. Ca. 30.000 landbrugsejendomme fik i første halvdel af 1950'erne etableret traktorbenzinanlæg. Mange af disse anlæg matcher i størrelse de mindre anlæg ved købmandsforretninger og brugsforeninger. Afgrænsningen af "Olie- og benzinoplag" savner således klare definitioner. Tilsvarende afgrænsningsproblemer gemmer sig formentlig for andre brancher og forureningstyper.
4.3 Kortlægning af diffuse kilderDen igangværende kortlægning omfatter ikke jordforureninger eller potentielle jordforureninger som følge af belastninger fra diffuse kilder eller luftbåren forurening fra emissioner til luften. Kortlægningerne har ikke haft som mål systematisk at opspore sådanne kilder. Visse kilder til fladebelastninger vil imidlertid være indeholdt i kortlægningerne. Således vil luftafkast fra industrier og kraft-/varmeværker i en lang række tilfælde være indeholdt, fordi pågældende aktivitet også anses for at være risikobetonet som punktkilde til jordforurening. Dette gælder f.eks. jern- og metalstøberier, hvor afkast fra forskellige typer smelteovne vides at give anledning til tungmetalbelastninger. Der er ikke foretaget mere systematiske kortlægninger af arealer med potentiel risiko for fladebelastning. Fladebelastningen hidrørende fra diffuse kilder og luftbåren spredning fra industrier er imidlertid et erkendt problem, der har foranlediget temaundersøgelser af sådanne belastningers udbredelse. København Af undersøgelsesresultaterne fremgår det, at metalniveauerne er højest i industriområder og lavest i boligområder. Bly er tilsyneladende det mest problematiske metal, hvor kvalitetskriteriet på 40 mg/kg stort set overalt ses overskredet. Undersøgelsen kan imidlertid ikke på det foreliggende grundlag dokumentere en kildesammenhæng. Således anføres det, at belastningen både kan hidrøre fra nedfald af metalstøv fra industriafkast til luften og indhold i tilkørt (slaggeholdigt?) fyld. Undersøgelsen ser endvidere ud til at bekræfte forventede forhøjede koncentrationer langs trafikerede veje, men dog ikke entydigt. Århus (I) Undersøgelsen omfatter en detailundersøgelse af en længere vejstrækning samt stikprøveundersøgelser ved 23 andre vejlokaliteter. Der er undersøgt for PAH'er, olie og bly i en profil 0-1,5 m u. t. og 0,5-25 m fra rabatkant. I alt er 237 prøver analyseret. Undersøgelsen viser at rabatjorden er forurenet. Der konstateres variationer i belastningen, men der tegnes et generelt billede af en belastning af vejenes nærområde med en udbredelse til en afstand op til 10 m fra vejkanten. Forureningsdybden når op til 0,5 m ved vejkanten og aftager med afstanden fra vejkanten. Undersøgelsen kan ikke påvise en sammenhæng mellem belastningsniveau og trafikintensitet. Der ses dog generelt en større belastning i byområder end i det åbne land, hvilket forklares ved en højere baggrundsbelastning på grund af flere forureningskilder. Århus (II) Undersøgelsen omfatter et program, hvor prøveudtagningslokaliteterne er opdelt i tre områder, der hhv. er taget i anvendelse i perioderne før 1940, 1941-1970 og efter 1970. Disse områder er sammensat af dels industriarealer og dels arealer, der så vidt vides ikke ligger i nærheden af industri. I hvert af de seks delområder udtages 5-10 overfladenære jordprøver, der analyseres for indhold af bly, cadmium og nikkel samt total PAH'er. Undersøgelsesresultater forventes at foreligge i maj måned 1997. Ringkøbing Kun bly er fundet i koncentrationer over kvalitetskriteriet for jord til følsom anvendelse. I tre af de fire prøver blev konstateret et blyindhold på op til ca. 10% over kvalitetskriteriet, mens indholdet i den fjerde ligger under. Indholdet af de øvrige metaller ligger væsentligt under kvalitetskriteriet. Det konkluderes således, at jord afgravet fra rabatter i Ringkøbing amt ikke kræver speciel behandling. Dog "bør jorden ikke anvendes til følsom anvendelse". Roskilde Formålet forfulgtes ved udtagning af 39 jordprøver fra rabatten. Prøverne er udtaget af materialer over stabilgruslaget i et dybdeinterval fra 0,1 m til ca. 0,25 m u. t. i to positioner fra vejbane, hhv. 1 og 2 m. I alt er udtaget prøver fra 17 positioner. Der er generelt konstateret væsentlige overskridelser af kvalitetskriteriet (40 mg/kg). Mest markant er koncentrationerne i prøver udtaget 0,1 m u. t. i positionen 2 m fra vejbane. Her er konstateret et blyindhold mellem 35 og 610 mg/kg TS. Én af 13 prøver udtaget her har et indhold under kvalitetskriteriet. Koncentrationerne aftager kraftigt med dybden. Kun enkelte af prøverne udtaget umiddelbart over stabilgruslag ca. 0,25 m u. t. overstiger jordkvalitetskriteriet. Glostrup Kortlægningen viser et forhøjet indhold af bly og cadmium i overfladejorden i den sydlige del af kommunen og størst omkring Bergsøe-grunden. Hovedkilden til belastningen anses at være aktiviteterne ved Paul Bergsøe & Søn, mens biltrafikken vurderes at udgøre en belastning op til 75 m fra trafikerede veje. Enkelte afvigelser i kortlægningen forklares som mulige belastninger som følge af udbringning af tungmetalholdig spildevandsslam. Sammenfatning For det andet fremgår det, at belastningsforholdene i byområder adskiller sig fra det åbne land. Dels er belastningen generelt højere i byområder og dels varierer udbredelsen væsentligt her. Forklaringen anses dels at være bidrag fra flere kilder og dels at bero på et sæt af andre faktorer, bl.a. læforhold.
4.4 Kortlægning af udvalgte temaerKortlægningerne af kilder til jord- og grundvandsforureninger er ofte fulgt op af fysiske undersøgelser tilrettelagt således, at der har kunnet uddrages erfaringer fra enkeltaktiviteter (brancher). Erfaringsdannelsen er her sket amtsvis og på amtsligt initiativ uden egentlig landsdækkende koordineret arbejdsdeling. Således identificeres en vifte af særligt tilrettelagte undersøgelsestemaer omfattende enkeltbrancher, bl.a. renserier, jernstøberier, møbelfabrikker, tekstilfarverier, galvaniseringsanstalter, gasværker, garverier, autoværksteder og fyldjord (grusgrave og opfyldningsarealer). Til støtte for sådanne undersøgelser er der udarbejdet en række brancheredegørelser, bl.a. ved Vestsjællands amt. Flere er under udarbejdelse ved Amternes Videncenter for Jordforurening. De senere års fund af pesticider i grundvandet har bragt fokus på mulige punktbelastningskilder hertil. Amternes Depotenhed har planlagt en udarbejdelse af en redegørelse for pesticidanvendelsen inden for forskellige jordbrugsaktiviteter og hermed beslægtede aktiviteter. Århus amt har i 1996 gennemført en undersøgelse af lokaliteter, hvor bejdsning af rødgran med DDT har fundet sted inden for skovbrug. Københavns kommune har gennemført en række selvstændige temakortlægninger. Disse omfatter områder udlagt med slam, lystbådehavne, skydebaner og den anvendte ammunition, kolonihaver, lossepladser og opfyldning samt en historisk oversigt over hvilke typer af forbrændingsprocesser, der har genereret slagger i løbet af dette århundrede.
4.5 Deponeringer af jordOprydninger på forurenede grunde har givet anledning til en del bortgravninger af forurenet jord. Noget af denne jord er deponeret på kontrollerede lossepladser, mens andet er renset på jordbehandlingsanlæg og efterfølgende deponeret. Kompetencen til anvisning af jorddeponeringer ligger hos kommunerne. Deponeringer af renset og/eller forurenet jord er således ikke registreret af amterne. Nærværende undersøgelse må afstå fra vurderinger af kommunernes registrering af sådanne jorddeponeringer.
4.6 Forureninger efter 1976Der er generelt ikke foretaget en systematisk opsamling af nyere forureninger, som i reglen er behandlet efter Miljøbeskyttelsesloven ved påbud eller som frivillige oprydninger. Dog er der i de seneste år påbegyndt en registrering og indberetning af nyere forureninger i ROKA. Et enkelt amt (Nordjylland) har kortlagt aktiviteter med særlig risiko for forurening, som har været i drift frem til kortlægningstidspunkt (1994). Kompetencen i forbindelse med nyere forureninger følger Miljøbeskyttelseslovens definerede tilsynsområder, hvilket vil sige, at kommunerne i de fleste tilfælde behandler sager vedr. nyere forureninger.
5. Metodiske problemer5.1 Kortlægningsdefinition Opsamlingen på amternes kortlægning afspejler den vifte af nuancer og forskelle i strategiske og metodiske tilgange, der må forventes at være i decentralt styrede processer over for et uafprøvet område. Af særlig relevans for den fremtidige kortlægningspraksis kan der i opsamlingen identificeres fire delvist sammenhængende væsentlige problemområder med hensyn til identifikation af punktkilder, klassifikation og erfaringsbearbejdning. For det første er selve kortlægningsbegrebet ikke klart defineret. For det andet gives ingen muligheder for kontrol af, hvornår alle betydelige kilder til jord- og grundvandsforurening er kortlagt. For det tredje ses en stor variation i anvendelsen af branchebegreb/kildetype, hvilket gør erfaringsudveksling vanskelig. For det fjerde er begrebet "forurenet grund" vanskeligt at håndtere i mangel af definition på "en grund".
5.1 KortlægningsdefinitionKortlægningsbegrebet er ikke defineret på en sådan måde, at det er klart, hvornår der tales om kortlægning af potentielle punktkilder, hvornår der tales om opsporing af forureningskilder/forurening, eller hvornår der tales om kortlægning af forurening. Problemet hidrører dels de rent lovgivningsmæssige problemer, som har sit udspring i den tidlige praksis, hvor der sattes lighedstegn mellem en given virksomhedsgrund og forurening på grund af branchetilhørsforhold. Dels hænger det sammen med, at en forureningskilde retter sig mod flere medier (jord, vand, luft) og at en jordforurening både kan være en forurening i sig selv og kilde til en anden (grundvand eller recipient).
5.2 Identifikation af punktkilderMan kan formentlig ikke gå ud fra, at alle potentielle kilder til jordforurening med de igangværende kortlægninger identificeres. Først og fremmest savnes et sikkert historisk kildemateriale, hvorpå det er muligt at identificere specielt atypiske og mere eksotiske procestyper inden for industrien. Dernæst har den metodiske tilgang båret præg af usikkerhed med hensyn til, hvilke kritiske procestyper, der kan forventes fundet inden for hvilke brancher. Endelig kan man trods veludviklede undersøgelses- og analysemetoder samt et solidt erfaringsgrundlag ikke være sikker på, at der ikke vil erkendes nye typer kilder til gamle måske upåagtede forureninger. Der er imidlertid næppe tvivl om, at langt de fleste kilder og kildetyper inden for industriel aktivitet er eller vil blive identificeret ud fra det metodiske grundlag, der arbejdes på i dag. En større metodisk udfordring knytter sig til deponier i tidligere råstofgrave. Her er formentlig kun meget få af et ukendt antal identificeret.
5.3 Klassifikation af punktkilderI kortlægningerne er der i alle amter anvendt et kodesystem for at klassificere kortlagte punktkildetyper. Alle steder knytter denne klassifikation sig til branchen, som den pågældende virksomhed tilhører. De fleste har anvendt Danmarks Statistiks brancheklassifikation evt. suppleret med alternative systemer, f.eks. Miljøbeskyttelseslovens bilagsliste til kap. 5. I 1995 udarbejdede Miljøstyrelsen et nyt system til klassificering i ROKA. Systemet blev udarbejdet, fordi Danmarks Statistiks system bar præg af at være udviklet på et tidspunkt, hvor maskinindustrien var altdominerende, og således gav for mange alternative muligheder for tildeling af kode inden for visse brancher, specielt maskinindustrien, mens den kemiske industri, der opstod senere, var alt for unuanceret. Det nye system er herefter anvendt i forbindelse med amternes indberetninger af registrerede forureninger til Miljøstyrelsen. Flere amter anvender fortsat de oprindelige klassificeringer i kortlægningerne, idet konvertering er forbundet med en del problemer. Et standardklassifikationssystem baseret på brancher er imidlertid ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt til klassificering af punktkilder eller potentielle punktkilder. Samme punktkilde kan findes inden for mange brancher, forskellige punktkilder kan træffes inden for samme virksomhed og i mange brancher er den potentielle punktkilde kun til stede i få virksomheder. Problemet er således kun delvist løst i det nye system. Eksempelvis kan et chlorekstraktionsanlæg ved fremstilling af animalske eller vegetabilske olier enten klassificeres som "levnedsmiddelindustri" eller "andet". Således forekommer klassifikationen helt overflødig. Denne erkendelse vil få betydning for erfaringsopsamlingen. Usikkerheden om, hvordan der skal systematiseres og klassificeres, har været meget synlig i kortlægningerne. Eksempelvis har maskinindustrien og korn- og foderstofforretningerne udgjort et problem. Begge steder forekommer processer, der udgør en potentiel risiko, men branchen har ikke en homogenitet, der kan sammenlignes med f.eks. galvaniseringsanstalter, jernstøberier og autolakererier. Problemet er, at det er brancher, der er søgt kortlagt, snarere end det er potentielle forureningskilder. Dette bunder først og fremmest i den metodiske vanskelighed, der ligger i at identificere en forureningskilde ud fra vejviserens uendelige liste af "maskinfabrikker og -værksteder" og andre komplekse brancher. Dette problem er enten "løst" ved at medtage alle i en foreløbig kortlægning eller udelade alle og efterfølgende ad anden vej opspore specielle typer anlæg inden for en given branche. Der knytter sig derved desuden den usikkerhed til kortlægningerne, at det ikke er klart, om de relevante punktkilder helt generelt er omfattet. Endelig skal det påpeges, at den industrielle udvikling historisk set går i retning af stadigt mere komplekse industrigrene. Det er således væsentligt lettere at klassificere gamle industrier end nyere og fremtidige.
5.4 Definition af en lokalitetLov om affaldsdepoter definerer en lokalitet som en grund, hvor der er deponeret, spildt eller henlagt kemikalieaffald. Denne definition er forvaltet således, at kun forureninger, der kan henføres til en punktkilde på samme grund eller senere udstykninger heraf, har kunnet behandles efter affaldsdepotloven. En grund er imidlertid ikke klart defineret og forvaltes forskelligt afhængig af den enkelte sag. I en lang række tilfælde er en tidligere industrigrund udstykket i mindre parceller. En forurening kan således enten være behandlet som flere sager eller som én sag. Når der tales om antal forurenede grunde, er det ikke klart, om der tales om antal punktkilder eller matrikler. Administrativt har Affaldsdepotlovens definition givet problemer, hvor matrikelskel ikke svarer overens med de skel, som de respektive nabogrundejere har opfattet som rammerne for aktivitetsudfoldelse. Der gives flere eksempler på, at der er registreret et affaldsdepot på en ejendom, hvor aktiviteten de jure har fundet sted, mens forureningen findes på naboejendommen, hvor aktiviteten de facto har fundet sted.
6. Konklusion6.1 Eksisterende information
6.1 Eksisterende informationDet anses for givet, at summen af amternes konkrete erfaringer med kortlægning og tekniske undersøgelser i vid udstrækning vil dække behovet for viden om hvilke aktivitetstyper, der kan give anledning til hvilke forureningstyper. Erkendelsen af nye kildetyper vil formentlig løbende komme til. Det må formodes, at erfaringsopsamlingen vil betyde en optimering af undersøgelsesmetode og en afgrænsning af tilgang, således at en større andel af undersøgelserne i fremtiden vil give et positivt resultat, mens relativt færre antageligt vil blive undersøgt. Der identificeres umiddelbart et behov for tilførelse af standarder for klassifikation, metode og datadisciplin med henblik på maksimal udnyttelse af eksisterende viden og erfaring samt for at lette den løbende erfaringsudveksling, der fremover må forventes at indgå i en større europæisk sammenhæng. Erfaringsopsamlingen vedr. kortlægning peger umiddelbart på behovet for at identificere aktivitetstyper, som hyppigt findes i det åbne land, og som har anvendt eller anvender stoffer, som frekvent findes i grundvandet. Som eksempel kan nævnes trichlorethylen. Fyns amt har fundet stoffet i betragtelige koncentrationer under en tidligere destruktionsanstalt. Sådanne virksomheder har typisk eksisteret uden for byer. Storstrøms amt har fundet stoffet under et tidligere mejeri. Kilden var en virksomhed etableret i et nedlagt mejeri. En lang række mejeribygninger blev i 1960'erne anvendt til industrielle formål. Mange af disse har givet anledning til forurening af jordmiljøet. Hovedparten af de i 1960'erne nedlagte mejerier lå i landområderne.
6.2 Behov for inddragelse af ny videnEn nærmere analyse af resultatet af igangværende erfaringsopsamling vedr. registreringsundersøgelserne vil formentlig identificere enkelte branchetyper, som ikke er systematisk kortlagt i alle amter, og som viser sig at kunne udgøre en risiko for jordmiljøet. En revurdering af kortlægningstemaet vedr. "industrigrunde" kan eventuelt understøttes af en systematisk undersøgelse af hvilke brancher/procestyper, der har anvendt stoffer, som hyppigt har givet anledning til jord- og grundvandsforureninger. I erkendelse af, at olie-/benzinanlæg udgør et jordforureningsproblem, savnes en viden om, hvorvidt sådanne oplag ved f.eks. landbrugsejendomme udgør et tilsvarende problem. En revurdering af kortlægningstemaet vedr. "lossepladser" kan eventuelt understøttes af en systematisk undersøgelse af tidligere mergelgrave inden for et nærmere defineret projektområde. Et sådant projekt skal have til formål at afklare problemomfang og karakter. Grundlaget for nærværende erfaringsopsamling tillader ikke vurderinger af vidensniveauet vedr. fladebelastninger hidrørende fra punktkilder (skorstene) og diffuse kilder (biltrafik mv.).
6.3 Databehandling og informationsformidlingErfaringsopsamlingen påviser et umiddelbart behov for muligheder for en bedre almen adgang til information vedr. kortlægning af og undersøgelser af kilder til jordforureninger samt en større mulighed for dataudveksling. Sådanne muligheder fordrer dels åbne systemer og dels faste formater for klassifikation og databehandling. Det bør undersøges i hvilket omfang, der er mulighed for etablering af et åbent kommunikationssystem, hvor alle myndigheders behandling af i denne sammenhæng relevante miljødata implementeres i systemer med fælles formater. Med særlig henblik på kortlægningsprocessen savnes adgang til oplysninger om undersøgelser, hvor forurening ikke er konstateret, på lige fod med oplysninger om undersøgelser, hvor forureninger er påvist.
7. Referencer7.1 Refererede kilder
7.1 Refererede kilder- Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 1 1987: Undersøgelse af alternative bortskaffelsesmuligheder for olie- og kemikalieforurenet jord på virksomhedsgrunde i Danmark. - Betænkning fra Miljøstyrelsen, nr. 1 1996: Forurenet jord og uorganiske restprodukter. - Danmarks Statistik: Statiske Efterretninger, Miljø, 1996-9: Affaldsdepoter 1995. - Danmarks Statistik: Statiske Efterretninger, Miljø, 1996-3: Olie- og kemikalieaffald tilført Kommunekemi A/S i 1995. - Frederiksberg kommune m.fl.: Forurenet og renset jord på Sjælland og Lolland-Falster. Vejledning i håndtering og bortskaffelse, 1997. - Københavns Kommune, Miljøkontrollen: Lossepladser og opfyldning i København, 1996. - Københavns kommune, Miljøkontrollen: Slam. Historisk kortlægning af områder udlagt med slam. - Københavns kommune, Miljøkontrollen: Lystbådehavne. Historisk kortlægning af lystbådehavne i København. - Københavns kommune, Miljøkontrollen: Slagger. Historisk oversigt over hvilke typer af forbrændingsprocesser, der har genereret slagger i løbet af dette århundrede. - Københavns kommune, Miljøkontrollen: Kolonihaver. Historisk kortlægning af kolonihaverne i København. - Københavns kommune, Miljøkontrollen: Skydebaner. Historisk kortlægning af skydebaner og den anvendte ammunition i København samt de miljømæssige påvirkninger. - Lossepladsprojektet, Udredningsrapport U6, 1989. - Miljøministeriet: Bekendtgørelse nr. 17 1993: Bekendtgørelse om registrering af affaldsdepoter efter Lov om affaldsdepoter. - Miljø- og Energiministeriet/Skov- og Naturstyrelsen: Fyldjord og efterbehandling af råstofgrave, 1995. - Miljøstyrelsen: Antal, omfang og karakter af alle kendte forurenede grunde og diffus byforurening. Afrapportering, 1995. - Miljøstyrelsen: Jordforureningens omfang. Sammenfatning, 1995. - Miljøstyrelsen: Vejledning nr. 1 1993: Registrering, frigivelse og afmelding af affaldsdepoter. - Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen, nr. 9, 1995. - Ringkøbing amt: Kortlægning af potentielt forurenede grunde i Ringkjøbing amt (Depotnyt 1996). - Roskilde amt: Bestemmelse af blyindhold i jordprøver udtaget langs Holbækmotorvejen ved Roskilde, 1996. - Århus amt: DDT-forurening på skovlokaliteter (Depotnyt 1996). - Århus amt: Fyldjord i grusgrave, 1993 - Århus amt: Diffus forurening af overfladejord i Århus kommune. Programforslag for undersøgelse, 1997 - Århus amt: Jordforurening langs veje, april 1997 - Århus kommune: Kortlægning af industrigrunde i Århus kommune, 1880-1975.
7.2 Baggrund 1: Amternes redegørelser vedr. forurenede grunde:- Frederiksberg kommune: Indberetning Affaldsdepoter. Handlingsplan 1995-1998, 1994. - Frederiksborg amt: Indberetning om affaldsdepoter 1996. - Fyns amt: Forurenede grunde, Statusrapport 1996. - Københavns amt: Affaldsdepoter. Redegørelse 1994-1996 - Nordjyllands amt: Lov om affaldsdepoter, Indberetning 1996. - Ringkøbing amtskommune: Indberetning 1996, Affaldsdepoter. - Roskilde amt: Registrerede Affaldsdepoter 1996. - Ribe amt: Lov om affaldsdepoter. Indberetning 1996. - Vestsjællands amt: Affaldsdepoter, indberetning 1995. - Viborg amt: Indberetning 1995, Datarapport. - Århus amt, Natur og Miljø: Affaldsdepoter 1996.
7.3 Baggrund 2: Kortlægninger- Frederiksborg amt: Industrikortlægning i Frederiksborg amt, supplerende undersøgelser, 1992. - Fyns amt: Industrikortlægning. Svendborg kommune, 1992 Ringe kommune, 1993 Broby, Fåborg, Tommerup, Årslev kommuner, 1995. - Ribe amt: Industrikortlægning, Billund, Blaabjerg, Blåvandshuk, Bramming, Brørup, Fanø, Grindsted, Helle, Holsted, Ribe, Varde og Ølgod kommuner. - Roskilde amt: Industrikortlægning, Bramsnæs, Greve, Gundsø, Hvalsø, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skovbo, Solrød og Vallø kommuner, 1990 - Storstrøms amt: Historisk Undersøgelse. Stevns Kommune, 1992.
Bilag 1: Nøgletal for kortlægningerneTabel Se her
Bilag 2: Status for amternes kortlægningerKøbenhavns Kommune Strategi Omfang
Den historiske kortlægning omfatter hele kommunens område. Afvikling En historisk undersøgelse af byens opfyldninger og lossepladser 1900-1995 blev afsluttet og publiceret i 1996. Første fase af en historisk kortlægning omfattende arealanvendelsen på samtlige ejendomme, hvor der tidligere har fundet aktiviteter med risiko for forurening sted, afsluttes i 1997. Kortlægningen fortsætter som en løbende proces. Afgrænsning Arealanvendelseskortlægningen suppleres af temakortlægninger. Metode Tidligere kortlægninger er gennemført bl.a. på baggrund af en gennemgang af en længere årrække af vejvisere og telefonbøger samt sagsarkiv og tankregister. Databehandling Undersøgelsen af lossepladser og opfyldninger er publiceret i en rapport. Kortene er indtegnes i MapInfo. Kortlægningen af arealanvendelsen indtegnes i MapInfo. Frederiksberg kommune Strategi Kortlægningen retter sig mod at identificere aktiviteter på lokaliteter, hvor der er særlig risiko for forurening. Kortlægningen følges op med feltundersøgelser (registrerings- og/eller poreluftundersøgelser). Lokaliteter, der alene er medtaget i kortlægningen på grund af tidligere benzinsalgsanlæg, undersøges ikke. Disse indberettes løbende til Oliebranchens Miljøpulje (OM). Såvel kortlægning som feltundersøgelser tilrettelægges således, at brancher med vurderet størst risiko for grundvandsbelastning og/eller arealanvendelseskonflikt undersøges først. Målsætningen, som er beskrevet i miljøhandlingsplanen, er oprensning af alle kilder til grundvandsforurening inden for de kommende 10 år. Omfang
I alt omfatter den historiske kortlægning 220 lokaliteter. Afvikling Afgrænsning Følgende brancher er kortlagt: servicestationer, renserier, gasværker, metalindustri, kemisk industri, farve/lak og garverier. Her ud over er enkelte andre virksomhedstyper kortlagt. Den kortlagte periode varierer fra branche til branche. Renserier, der er kortlagt 1996, er kortlagt inden for perioden 1940-1996. Metode Prioritering Databehandling Københavns amt Strategi Omfang
Andet sæt omfatter lokaliteter inden for fem brancher med supplerende oplysninger. Tredje sæt svarer til en fase 2 med indsamling af byggesags- og ejendomsoplysninger i primærkommunen. Afvikling Første fase af kortlægningen af industrigrunde mv. baseret på vejvisergennemgange er gennemført i perioden 1989-90. På baggrund af de fremkomne oplysninger er et udvalg af ejendomme inden for 5 brancher (garveri, asfalt, farve/lak, træimprægnering og galvano) nærmere kortlagt og undersøgt. I 1996 er der iværksat opfølgende kortlægning i 1 kommune. Opfølgningen sker ved byggesagsgennemgang ud fra oplysninger om beliggenhed i første fase. Servicestationer er kortlagt særskilt med henblik på indberetning til OM. 3 kommuner har selv forestået kortlægninger. Afgrænsning Kortlægningen dækker perioden ca. 1920-1976. Metode Prioritering Databehandling Data fra første fase af kortlægningen af industrigrunde mv. er indlagt i Roking. Øvrige data bevares i mapper med dokumentationsbilag. Registrerede depoter indlægges i ROKA. Amtet overvejer p.t. håndtering af øvrige data. Frederiksborg amt Strategi Kortlægningen følges op med feltundersøgelser (registreringsundersøgelser) efter fastsatte prioriteringskriterier. Lokaliteter, der alene er medtaget i kortlægningen på grund af tidligere benzinsalgsanlæg, undersøges ikke. Disse indberettes løbende til OM. Kortlægningen er gennemført for alle amtets kommuner. Feltundersøgelser tilrettelægges således, at områder med drikkevandsinteresser og sårbare områder prioriteres. Omfang
I alt er kortlagt ca. 5.500 lokaliteter. Nærmere vurderinger på baggrund af indsamlede historiske oplysninger forventes at reducere antallet, således at der i alt gennemføres ca. 1.000 registreringsundersøgelser. Afvikling Afgrænsning Kortlægningen dækker perioden ca. 1925-1976, dog således at ældre aktiviteter medtages, hvis oplysninger gives. Metode Der er løbende sket en frasortering af lokaliteter, der efter arkivstudier ikke har givet anledning til antagelser om risikobetonede aktiviteter. Prioritering Databehandling Roskilde amt Strategi Kortlægningen følges op med feltundersøgelser (registreringsundersøgelser) efter fastsatte prioriteringskriterier. Lokaliteter, der alene er medtaget i kortlægningen på grund af tidligere benzinsalgsanlæg, undersøges ikke. Disse indberettes løbende til OM. Såvel kortlægning som feltundersøgelser tilrettelægges således, at områder med særlige drikkevandsinteresser prioriteres. Kortlægningen er gennemført for hele amtet. Omfang
Den historiske kortlægning omfatter i alt ca. 3.000 lokaliteter. Afvikling Gennemførelse af registreringsundersøgelser forventes afsluttet inden for en 4-6 årig periode og omfatter ca. 400 undersøgelser. Afgrænsning Kortlægningen dækker perioden ca. 1925-1976, dog således at ældre aktiviteter medtages, hvis oplysninger herom findes. Metode Der er løbende sket en frasortering af lokaliteter, der efter arkivstudier ikke har givet anledning til antagelser om risikobetonede aktiviteter. Prioritering Databehandling Vestsjællands amt Strategi Kortlægningen følges op med feltundersøgelser (registreringsundersøgelser) efter fastsatte prioriteringskriterier. Lokaliteter, der alene er medtaget i kortlægningen på grund af tidligere benzinsalgsanlæg, undersøges ikke. Disse indberettes løbende til OM. Registreringsundersøgelser gennemføres for udvalgte brancher inden for særlige indsatsområder ud fra en vurdering af grundvandsrisiko (mobile miljøfarlige stoffer). Omfang
Den historiske kortlægning omfatter i alt ca. 5.000 lokaliteter. Afvikling Nye brancher kan blive aktuelle at inkludere i kortlægningen. Afgrænsning Kortlægningen gennemføres på baggrund af et kildemateriale dækkende perioden fra 1930 til kortlægningstidspunkt. Aktiviteter, der ikke har fundet sted før 1976 (1972/1974), frasorteres. Metode Materialet er i 1992 suppleret med en grundejerorientering/forespørgsel på ca. 1.000 ejendomme. Prioritering Databehandling Lokaliteter, hvor stedfæstelse er kendt, er prikmarkeret på temakort. Storstrøms amt Strategi Såvel kortlægning som feltundersøgelser tilrettelægges således, at områder med særlige drikkevandsinteresser og grunde med anvendelseskonflikt prioriteres. Omfang
Den historiske kortlægning omfatter i alt ca. 4.000 lokaliteter. Afvikling Afgrænsning Kortlægningen dækker perioden frem til tidspunktet, hvor kortlægningen er påbegyndt, dvs. 1989-1995. Der er ingen fast afgrænsning bagud i tid. Metode Prioritering Databehandling Bornholms amt Strategi Kortlægningen følges op med feltundersøgelser (registreringsundersøgelser) efter fastsatte prioriteringskriterier. Lokaliteter, der alene er medtaget i kortlægningen på grund af tidligere benzinsalgsanlæg, undersøges ikke. Disse indberettes løbende til OM. Omfang
Kortlægningen omfatter i alt 416 lokaliteter. Afvikling Afgrænsning Kortlægningen dækker perioden ca. 1902-1994. Helt små fyldpladser er ikke planlagt undersøgt ved fysiske undersøgelser. Metode Prioritering Databehandling Fyns Amt Strategi Kortlægningen følges op med feltundersøgelser (registreringsundersøgelser) efter fastsatte prioriteringskriterier. Lokaliteter, der alene er medtaget i kortlægningen på grund af tidligere benzinsalgsanlæg, undersøges ikke. Disse indberettes løbende til OM. Såvel kortlægning som feltundersøgelser tilrettelægges således, at områder med særlige drikkevandsinteresser prioriteres. Kortlægningen finder sted kommunevis. Omfang
Den historiske kortlægning omfatter i alt ca. 2.000 lokaliteter. Afvikling Afgrænsning Kortlægningen dækker perioden ca. 1925-1976, dog således at ældre aktiviteter medtages, hvis oplysninger herom findes. Metode Hver lokalitet er besigtiget og affotograferet i gadeperspektiv. Prioritering Undersøgelser på grunde inden for områder med særlige drikkevandsinteresser forventes afsluttet 1999. Derefter gennemføres undersøgelser på ejendomme med følsomme anvendelser (2000), grunde i områder med almindelige drikkevandsinteresser (2001-2003) og evt. grunde i områder med begrænset drikkevandsinteresse. Indsatsen understøttes derudover af prioritering af enkeltbrancher med henblik på lokal erfaringsopsamling. Databehandling Sønderjyllands amt Strategi Kortlægningen følges op med feltundersøgelser (registreringsundersøgelser). Lokaliteter, der alene er medtaget i kortlægningen på grund af tidligere benzinsalgsanlæg, undersøges ikke. Disse indberettes løbende til OM. Oprydninger tilrettelægges således, at områder med særlige drikkevandsinteresser prioriteres. Omfang
Endvidere indgår en besigtigelse af de enkelte ejendomme. Kortlægningen, hvor aktiviteter og stedfæstelse er kendt, omfatter pr. januar 1997 i alt ca. 2.700 lokaliteter. Det samlede antal forventes at nå ca. 4.000. Afvikling Afgrænsning Kortlægningen dækker perioden ca. 1925-1997, dog således at aktiviteter, der fortsat er i drift eller kun har været i drift efter 1976, udtages af kortlægningen. Oplysninger herom overdrages til de respektive kommuner. Enkelte kortlagte aktiviteter har fundet sted før 1925, heraf én i midten af 1700-tallet. Metode Kortlægningen afvikles i to faser, hvor første fase omfatter en "råkortlægning", som sker ud fra vejvisergennemgange, lokalhistorisk arkiv og verificering af ejendommene. Anden fase omfatter registreringsundersøgelser på hver kortlagt ejendom. Forud for registreringsundersøgelserne indsamles dokumentation, primært baseret på byggesagsarkivet og en besigtigelse. Prioritering Prioritering af oprydnings- og afværgeindsats sker ud fra grundvandsinteresser. Databehandling Registrerede depoter er prikmarkeret på temakort. Endvidere er kortlagte lokaliteter inden for de udpegede drikkevandsområder prikmarkeret på temakort. Behandling af kortdata i øvrigt sker i MapInfo. Ribe amt Strategi Kortlægningen følges op med feltundersøgelser (registreringsundersøgelser) efter fastsatte prioriteringskriterier. Lokaliteter, der alene er medtaget i kortlægningen på grund af tidligere benzinsalgsanlæg, undersøges ikke. Disse indberettes løbende til OM. Feltundersøgelser tilrettelægges således, at områder med særlige drikkevandsinteresser samt grunde med følsom anvendelse prioriteres. Omfang
Kortlægningen, hvor aktiviteter er dokumenteret og stedfæstelse er kendt, omfatter i alt ca. 2.000 lokaliteter. Afvikling Kortlægningen er gennemført i tre selvstændige og samlede forløb dækkende hhv. Esbjerg, Vejen og de øvrige kommuner. Afgrænsning Kortlægningen dækker perioden ca. 1925-1976. Metode Ca. 50 % af lokaliteterne frasorteres efter en nærmere vurdering forud for registreringsundersøgelserne. Prioritering Databehandling Vejle amt Strategi Kortlægningen følges op med feltundersøgelser (registreringsundersøgelser) efter fastsatte prioriteringskriterier. Lokaliteter, der alene er medtaget i kortlægningen på grund af tidligere benzinsalgsanlæg, undersøges kun for så vidt de ligger inden for indvindingsoplande og OSD eller udgør en aktuel arealanvendelseskonflikt (herunder salgssituation). Såvel kortlægning som feltundersøgelser tilrettelægges således, at områder med særlige drikkevandsinteresser prioriteres. Omfang
Kortlægningen, hvor aktiviteter og stedfæstelse er kendt, omfatter i alt 1.975 lokaliteter. Afvikling Afgrænsning Kortlægningen dækker perioden frem til 1976, mens der ikke er fast afgrænsning bagud i tid. Metode Der indhentes løbende supplerende arkivoplysninger forud for feltundersøgelser. En samlet arkivgennemgang med henblik på identifikation og dokumentation af benzinsalgssteder påtænkes gennemført i 1997. Prioritering Databehandling Ringkøbing amt Strategi Kortlægningen følges op med feltundersøgelser (registreringsundersøgelser) efter fastsatte prioriteringskriterier. Lokaliteter, der alene er medtaget i kortlægningen på grund af tidligere benzinsalgsanlæg, undersøges ikke. Disse indberettes løbende til OM. Såvel kortlægning som feltundersøgelser tilrettelægges således, at områder med særlige drikkevandsinteresser prioriteres. Kortlægningen finder sted kommunevis. Omfang
Det forventes, at kortlægningen vil omfatte i alt ca. 1.700 lokaliteter. Afvikling Afgrænsning Kortlægningen dækker perioden frem til 1976, mens der ikke er fast afgrænsning bagud i tid. Metode Anden fase omfatter indhentning af materialer fra hhv. politiarkiv og byggesagsarkiv samt en kontakt til nuværende grundejer med henblik på at fremskaffe kontaktpersoner, som kan bidrage med yderligere oplysninger. Fase 2 kortlægningen er påbegyndt 1994 og forventes afsluttet 1998. Prioritering Indsatsen understøttes derudover af prioritering af enkeltbrancher med henblik på lokal erfaringsopsamling. Databehandling Århus amt Strategi Kortlægningen følges op med feltundersøgelser (registreringsundersøgelser) efter fastsatte prioriteringskriterier. Lokaliteter, der alene er medtaget i kortlægningen på grund af tidligere benzinsalgsanlæg, undersøges ikke. Disse indberettes løbende til OM. Såvel kortlægning som feltundersøgelser tilrettelægges således, at områder med særlige drikkevandsinteresser prioriteres. Kortlægningen finder sted kommunevis. Omfang
Kortlægningen omfatter pr. marts 1997 ca. 2.700 lokaliteter. Afvikling En detaljeret kortlægning dækkende hele amtet er iværksat i 1996. Kortlægningen gennemføres i 2 faser og forventes afsluttet for alle kommuner i 1999. Afgrænsning Metode Kortlægningen har i alt givet anledning til oplysninger om ca. 2.700 ejendomme. Heri er medregnet alle ejendomme, hvor en forureningssag er behandlet. En fasedelt kortlægning er i 1997 iværksat for hele amtet. Første fase er baseret på vejvisere, politiarkiv mv. I anden fase gennemgås byggesager. Kortlægningen omfatter i 1997 i alt 7 kommuner. Kortlægningen af hele amtet forventes afsluttet med udgangen af 1999. Århus kommune har i 1988-92 gennemført en kortlægning af kommunen. Kortlægningen omfatter perioden 1880-1975 og er gennemført på et detaljeret metodisk grundlag, hvori indgår amtets afgrænsningsliste fra 1987. I alt omfatter kortlægningen ca. 2.000 ejendomme. Kortlægningen er beskrevet i Århus kommune: Kortlægning af industrigrunde i Århus kommune, 1880-1975. Prioritering Databehandling Viborg amt Strategi Kortlægningen følges op med feltundersøgelser (registreringsundersøgelser) efter fastsatte prioriteringskriterier. Lokaliteter, der alene er medtaget i kortlægningen på grund af tidligere benzinsalgsanlæg, undersøges ikke. Disse indberettes løbende til OM. Kortlægningen er gennemført for hele amtet i et samlet forløb. Feltundersøgelser tilrettelægges således, at områder med særlige drikkevandsinteresser prioriteres. Omfang
Den historiske kortlægning omfatter 1.640 lokaliteter. Afvikling Afgrænsning Kortlægningen dækker perioden frem til ca. 1987, mens der ikke er fast afgrænsning bagud i tid. Metode Der er ikke systematisk indhentet dokumentation i byggesagsregister, politiarkiver og lignende. Prioritering Databehandling Nordjyllands amt Målsætning De væsentligste målsætninger for kortlægningen er:
Strategi Kortlægningen retter sig mod at identificere aktiviteter på lokaliteter, hvor der er særlig risiko for forurening. Den historiske kortlægning følges op med feltundersøgelser (orienterende forureningsundersøgelser) efter fastsatte prioriteringskriterier. Omfang Den indledende historiske kortlægning omfatter ca. 5.300 lokaliteter, der er beskrevet med hensyn til: - beliggenhed i form af adresse og matr.nr. samt - brancheoplysninger og driftsperiode. Afvikling Kortlægningen, som er foretaget kommunevis, er gennemført i samarbejde med kommunerne, og resultaterne indgår i kommunernes sagsbehandling. Afgrænsning Kortlægningen dækker perioden frem til 1989-1994, mens der ikke er fast afgrænsning bagud i tid. Metode Umiddelbart efter kortlægningen er der gennemført en opfølgning på udvalgte lokaliteter i form af byggesags- og tingbogsgennemgang. Samtidig er der for hver lokalitet udarbejdet matrikelkort og et teknisk kort. På de lokaliteter, hvor der herefter vurderes at skulle udføres en orienterende forureningsundersøgelse, er der gennemført en besigtigelse med interview og affotografering. Prioritering Gennemførelse af orienterende forureningsundersøgelser forventes afsluttet 1998. Herefter vil der primært blive udført orienterende forureningsundersøgelser på nye, ikke tidligere kortlagte grunde. Databehandling Bilag opbevares i mapper eller oprettede enkeltsager. Alle lokaliteter kan udtegnes på kort i forhold til indvindingsoplande, boringer m.m. ved hjælp af WaterInfo. GIS er under indkøring (ArcView).
|