[Forside] Fjernelse af metaller fra grundvand ved traditionel vandbehandling på danske vandværker Indholdsfortegnelse Forord Sammendrag English summary 1 Indledning 1.1 Baggrund 1.2 Formål med projektet 2 Undersøgelsens omfang 2.1 Medvirkende vandværker 2.2 Besøg på vandværker 2.3 Udtagning og analysering af vandprøver 2.4 Analyseprogram 2.5 Akkrediterede analyser 3 Resultater 3.1 Beskrivelse af vandværker 3.2 Råvandskvalitet på vandværker 3.3 Indhold af metaller i råvand, behandlet vand og filterskyllevand 4 Vurderinger 4.1 Indhold af metaller i råvand 4.2 Fjernelse af metaller på vandværker 5 Referencer   1. Indledning 1.1 Baggrund Der er tidligere gennemført undersøgelser af indholdet af metaller i filterslam (okkerslam) fra vandværker (Aktor, 1990). Det er herved konstateret, at der udfældes en del metaller med okkerslammet ved den traditionelle filtrering af grundvand på vandværker (se tabel 1). Tabel 1 Resultater fra 39 udvalgte vandværker fra det tidligere gennemførte projekt med undersøgelse af indhold af metaller i filterslam (okkerslam). Det blev ikke undersøgt, hvor stor en del af grundvandets indhold af metaller, der fjernes ved den traditionelle vandbehandling med luftning samt enkelt eller dobbelt filtrering. Ved nærværende projekt er det derfor søgt nærmere at bestemme fjernelse af metaller fra grundvand ved traditionel vandbehandling på en række udvalgte danske vandværker. Endvidere er det undersøgt, hvorvidt filterskyllevand efter bundfældning af okkerslammet har uacceptabelt høje indhold af metaller ved afledning fra vandværkerne.   1.2 Formål med projektet Formålet med projektet har været at undersøge fjernelsen af metaller fra grundvand ved den traditionelle vandbehandling på danske vandværker med luftning og enkelt eller dobbelt filtrering. Endvidere har det været målet at undersøge, om filterskyllevand efter bundfældning har en uacceptabel kvalitet med hensyn til indhold af metaller i forhold til afledning af filterskyllevandet fra vandværkerne. Undersøgelsen har omfattet metallerne: Arsen (As), antimon (Sb), bly (Pb), cadmium (Cd), chrom (Cr), kobber (Cu), nikkel (Ni), molybdæn (Mo) og zink (Zn). Endvidere er der analyseret for indhold af jern (Fe) og mangan (Mn).   2. Undersøgelsens omfang 2.1 Medvirkende vandværker Udvælgelsen af de 20 vandværker, som har deltaget i undersøgelsen er baseret på en tidligere undersøgelse "Okkerslamprojektet" (Aktor, 1990). Til okkerslamprojektet var der udvalgt 39 værker, hvor okkerslammets sammensætning er nøje beskrevet og karakteriseret i forhold til jernindhold og reservoirgeologi mv. De væsentligste resultater er gengivet i tabel 1. I tabel 2 er de 20 værker i nærværende undersøgelse anført, idet kommune og vandværkets navn er anvendt til identifikation (se i øvrigt appendiks 1). Tabel 2 Liste over de medvirkende 20 vandværker samt reservoirgeologi. Vandværk Reservoir- geologi Tilladt indvinding pr. år Sorø Kommunale v/v, Sorø, Vestsjælland Kvartær 600.000 m3 Tarup v/v, Odense, Fyn Kvartær 700.000 m3 Fauerdal v/v, Haderslev, Sønderjylland Kvartær 1,5 mio. m3 Vojens v/v, Vojens, Ribe Kvartær 2,5 mio. m3 Tolne v/v, Frederikshavn, Nordjylland Kvartær 2,0 mio. m3 Toftlund v/v, Toftlund, Sønderjylland Kvartær 500.000 m3 Odder v/v, Odder, Århus Kvartær 1,7 mio. m3 Virklund v/v, Silkeborg, Århus Kvartær 135.000 m3 Erdrup v/v, Korsør, Vestsjælland Kvartær 2,1 mio. m3 Brande v/v, Brande, Ringkøbing Miocæn 1,4 mio. m3 Tørskind-Vork, Fredericia, Vejle Miocæn 4,7 mio. m3 Billund v/v, Billund, Ribe Miocæn 600.000 m3 Bækvej v/v, Haslev, Storstrøm Selandien 2,2 mio. m3 Højbjerg v/v, Fuglebjerg, Vestsjælland Selandien 35.000 m3 Skovgården v/v, Fuglebjerg, Vestsjælland Selandien 6.000 m3 Højby v/v, Trundholm, Vestsjælland Danien/ Senon 135.000 m3 Faxe v/v, Fakse, Storstrøm Danien/ Senon 650.000 m3 Stubbekøbing v/v, Stubbekøbing, Storstrøm Danien/ Senon 330.000 m3 Marielyst v/v, Falster, Storstrøm Danien/ Senon 600.000 m3 Solrød v/v, Solrød, Roskilde Danien/ Senon 1,7 mio. m3 Flere af værkerne er tilkommet under undersøgelsen, dvs. ændret i forhold til den oprindelige udvælgelse, der blev vedtaget af styregruppen. Dette skyldes flere forhold: Et enkelt værk var under ombygning. Et værk havde fået nedlagt sine boringer og var tilsluttet et andet vandværks udpumpning. To værker ønskede ikke at deltage. I alt blev 5 nye værker inddraget i forhold til den oprindelige udvælgelse. I alle tilfælde er erstatningen sket fra samme reservoirgeologi og kun i et enkelt tilfælde blev lokaliteten ændret væsentligt (fra Bramming til Frederikshavn). Foruden vandværkerne listet i tabel 2 har Københavns Vand stillet data til rådighed for 7 vandværker, hvor der foruden traditionelle parametre (herunder jern og mangan) er analyseret for indhold af en række spormetaller. Tabel 3 Oversigt over vandværker for hvilke Københavns Vand har leveret supplerende data for analyser af indhold af metaller. Vandværk Kildeplads Ca. indvinding i m3/døgn Marbjerg Marbjerg Brokilde I alt: 10.000 – 12.000 Slangerup Hørup Strø Attemose Æbelholt Havelse       I alt: 36.000 – 38.000 Thorsbro Thorsbro Ishøj Solhøj Tåstrup-Valby Vardegård Karlslunde         I alt: 27.000 – 28.000 Lejre Ramsø Lavringe Hule Mølle Gevninge Kornerup Ledreborg Havdrup Assermølle             I alt: 28.000 – 32.000 Regnemark Ravneshave pumpestation Slimminge Svenstrup Kimmerslev + Nr. Dalby Vigersted       I alt: 37.000 Islevbro Kilde XI Kilde XIII + XIV Nybølle Øst Nybølle Vest Katrinebjerg Værebro + Hove         I alt: 21.000 – 22.000 Søndersø Bogøgård Egholm Søndersø Øst Søndersø Vest Tibberup       I alt: 28.000 – 30.000 Der er her løbende udført analyser af prøver fra hver af de i alt 37 tilknyttede kildepladser samt af prøver af behandlet vand på hver af de 7 værker. Analyserne er udført af Københavns Miljølaboratorium. De 7 vandværker med tilhørende kildepladser er anført i tabel 3.   2.2 Besøg på vandværker Alle de udvalgte værker er blevet besøgt af en ingeniør fra projektgruppen. Vandværket er herunder gennemgået, og der er indhentet så fyldestgørende oplysninger som muligt ved interview på stedet. Det har overraskende ikke været let at få fyldestgørende analyser af råvandet på flere værker, men det skønnes, at de manglende oplysninger generelt ikke forringer undersøgelsens værdi. For tungmetaller og uorganiske sporstoffer er nikkel som det eneste analyseret på en del af værkerne. Ingen af de besøgte værker havde beskrevet en råvandskvalitet, som kunne give anledning til kommentarer, når der ses bort fra Solrød, hvor råvandets indhold af nikkel er forhøjet. Udfyldte skemaer fra gennemførelsen af besøg på vandværkerne er vedlagt i appendiks 1. De eksisterende råvandsanalyser er her gengivet i uddrag.   2.3 Udtagning og analysering af vandprøver Udtagningen af vandprøver på vandværkerne er foretaget af de besøgende vandværksingeniører, hvor dette har været muligt og praktisk, ellers ved efterfølgende besøg af miljøteknikere. Prøvetagningssteder og -tidspunkter er noteret på et særligt skema, herunder også tidspunkter for sidste og næste forventede filterskylning. Kopi af skemaet har fulgt prøverne. Alle prøver er udtaget dobbelt således, at analyselaboratoriet har kunnet sende en parallelprøve til underleverandør for analyse af antimon og cadmium. Det bemærkes her, at disse analyser er foretaget på vand udtaget i underleverandørens klargjorte prøveflaske. Skyllevandsprøverne er sendt til analyse dels i den tilstand, hvori de er udtaget fra sedimentationsbassinet, dels efter en filtrering i glasfilterpapir udført på stedet. Alle flasker var fra laboratoriet før udsendelsen tilført en lille mængde salpetersyre (Superpure) til konservering af prøven. Der sker ved denne konservering en delvis oplukning af prøvens indhold af jern- og manganoxider samt en frigørelse af adsorberede tungmetaller/sporstoffer. Der er på laboratoriet analyseret på hele prøven, men ikke foretaget yderligere oplukning af eventuelle sedimenter. Analyser af vandprøver er udført på laboratoriet AnalyCen A/S i Fredericia. Laboratoriet blev udvalgt efter et udbud af opgaven og på basis af Miljøstyrelsens præstationsprøvninger. Antimon og cadmium er analyseret af DTI i Tåstrup som underleverandør til AnalyCen.   2.4 Analyseprogram Projektets første mål var en dokumentation af vandværkernes evne til metalfjernelse. Der blev analyseret for tungmetaller/uorganiske sporstoffer i råvandsprøver fortrinsvis udtaget på den samlede vandstrøm før iltningen. I enkelte tilfælde er råvandsprøven sammensat af delprøver fra de enkelte boringer i drift, og i et enkelt tilfælde er der udtaget to råvandsprøver fra de to boringer i drift. Ligeledes analyseredes for de samme stoffer i rentvandsprøver udtaget fra rentvandstanken eller prøvehaner efter rentvandstanken. Herved blev det muligt at vurdere vandværkets evne til metalfjernelse inklusive de eventuelle bidrag fra rør, pumper og installationer, som indgår i et dansk normalbehandlingsanlæg. Seks af værkerne har dobbeltfiltrering. Der er her supplerende udtaget prøver mellem for- og efterfilter. Projektets andet mål var at dokumentere skyllevandets bidrag til en eventuel tungmetalbelastning af recipienten. Dette er sket ved udtagning af vandprøver fra eventuelle skyllevandsbassiners overflade på et tidspunkt, hvor sedimentationen af okkerslammet skønnedes at svare til den normale dekantering. På enkelte anlæg er der ikke skyllevandsdekantering, men direkte udledning til kloak. For her at få et billede af skyllevandets potentielle indhold af sporstoffer er der sedimenteret i en "balje" før prøveudtagningen. I samme omgang blev der udtaget en prøve, som blev filtreret på stedet således, at det ved analysen blev muligt at vurdere slammets bidrag til metalindholdet og dermed potentialet for en reduktion af metalbelastningen på recipienten ved forbedret behandling af skyllevand inden udledning. Det skal allerede her understreges, at det filtrerede vands kvalitet også er et udtryk for eventuelle bidrag fra filterpapir og andet udstyr. Der foreligger således et antal analyser på filtreret skyllevand, hvor indholdet af visse sporstoffer (her især zink) er højere end i ufiltreret skyllevand.   2.5 Akkrediterede analyser Alle prøver er udtaget af medarbejdere på projektet efter grundig instruktion, og således ikke af analyselaboratoriet. Alle prøveflasker er leveret af analyselaboratorierne. De udtagne prøver er anbragt i køletasker fra laboratoriet og forsynet med omhyggelig identifikation og medfølgende beskrivelse. Prøverne er herefter straks afhentet af personale fra laboratoriet og analyseret i henhold til kvalitetskrav til analyser som anført i bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger (Miljøministeriet, 1997). Detektionsgrænserne for de udførte analyser er anført i tabel 4. Tabel 4 Detektionsgrænser for analyser. Parameter Detektionsgrænse Enhed Arsen (As) 0,05 µg/l Antimon (Sb) 0,01 µg/l Bly (Pb) 0,05 µg/l Cadmium (Cd) 0,005 µg/l Chrom (Cr) 0,02 µg/l Kobber (Cu) 0,05 µg/l Nikkel (Ni) 0,05 µg/l Molybdæn (Mo) 0,05 µg/l Zink (Zn) 0,5 µg/l Jern (Fe) 0,01 mg/l Mangan (Mn) 0,01 mg/l   3. Resultater 3.1 Beskrivelse af vandværker De enkelte værker er blevet besøgt med henblik på en belysning af driftsforhold og indvindingsforhold, som eventuelt kunne have betydning i tolkningen af analyseresultaterne. Det har derimod ikke været formålet med denne undersøgelse at vurdere de enkelte anlægs opbygning, råvandets egnethed eller driftens effektivitet. Fra anlægsbesøgene er der for hvert værk udformet en besøgsrapport. Besøgsrapporterne er vedlagt i appendiks 1. Tabel 5 samler herfra oplysningerne om værkernes kapacitet, beluftningsform og filteranlæg. Tabel 5 Hovedkomponenter på de medvirkende vandværker. Som det fremgår af tabel 5, er der overvejende tale om anlæg med åbne filtre, hvoraf 5 anlæg har dobbeltfiltrering, 13 har enkeltfiltrering, hvortil kommer 2 anlæg med trykfiltre. Halvdelen af anlæggene har trappeiltning, resten fordeler sig med afblæsning, bundbeluftning, kompressoriltning og diverse specialiteter. Det skønnes ud fra projektgruppens erfaring, at såvel beluftningen som filtreringen på rimelig vis er dækkende for danske vandværker, når der ses bort fra de mindste anlæg. I besøgsrapporterne i appendiks 1 er der til orientering givet en forenklet principskitse af de enkelte anlæg.   3.2 Råvandskvalitet på vandværker De eksisterende råvandsanalyser er gengivet i uddrag i besøgsrapporterne i appendiks 1. Langt fra alle værker kunne fremkomme med fyldestgørende analyser af råvandet, og hvad angår tungmetaller er der udelukkende værdier for nikkel, og ikke for andre uorganiske spormetaller. Der er således ingen analyseværdier for arsen, hverken på råvand eller på drikkevand. Ingen af de besøgte værker havde en råvandskvalitet, som umiddelbart giver anledning til kommentarer, når der ses bort fra Solrød, hvor råvandets indhold af nikkel er forhøjet. Ud over råvandsanalyserne er et væsentligt kildemateriale datamængden fra Okkerslamprojektet. De viste tungmetalindhold i okkerslammet i tabel 1 giver således følgende tydelige fingerpeg: Der kan forventes antimon i råvandet fra Faxe og Solrød, mens alle andre viser 0. Der kan forventes meget nikkel ved de samme to værker, mens de øvrige har lave nikkelindhold. Der kan forventes arsen i Tarup, Vojens, Erdrup, Højbjerg, Skovgården, Faxe og Solrød, mens de øvrige er lave. Der kan forventes zink i Faxe og Højby. De øvrige parametre synes ikke at give anledning til særlige forventninger.   3.3 Indhold af metaller i råvand, behandlet vand og filterskyllevand Der foreligger 86 sæt analyser på hver 11 metaller fra de 20 vandværker, som har indgået i nærværende projekt. Dette er et værdifuldt materiale, som giver et fingeraftryk af dansk grundvand og vandværkernes evne til at fjerne disse sporstoffer. Alle analyseværdier findes tabelleret i analyserapporterne fra laboratoriet givet i appendiks 2. Tabel 6 Resultatet for de udvalgte vandværker fra undersøgelsen af indhold af metaller i råvand. De undersøgte værkers indhold af tungmetaller og uorganiske sporstoffer i råvandet er gengivet i tabel 6, mens det behandlede vands indhold af sporstoffer findes i tabel 7. Tabel 7 Resultatet for de udvalgte vandværker fra undersøgelsen af indhold af metaller i behandlet vand. I tabel 8 ses indholdet af tungmetal og sporstof i skyllevand til recipient. Det skal dog bemærkes, at enkelte værker ikke leder til recipient, men til renseanlæg. Tabel 8 Resultatet for de udvalgte vandværker fra undersøgelsen af indhold af metaller i dekanteret skyllevand til recipient. Enkelte værker afleder til renseanlæg.   4. Vurderinger 4.1 Indhold af metaller i råvand Indholdet af metaller fundet i prøver af råvand fra de 20 vandværker omfattet af nærværende projekt er angivet i tabel 9 ved gennemsnit, median samt minimum- og maksimumværdi for indhold af hvert af de indgående metaller. Endvidere er der i tabellen anført tilsvarende for indhold af metaller i råvand fra 37 af Københavns Vands kildepladser. Endelig er der til sammenligning i tabel 9 anført drikkevandskvalitetskrav for de indgående metaller. Tabel 9 Oversigt over indhold af metaller fundet i råvand samt drikkevandskvalitetskrav (Miljøministeriet, 1988). Som det fremgår af tabel 9 ligger de fundne indhold af spormetaller i råvandsprøver fra såvel de 20 vandværker omfattet af nærværende projekt som fra Københavns Vands 37 kildepladser generelt på niveauer, som er størrelsesordener mindre end de højest tilladelige drikkevandskvalitetskrav. For spormetaller er der kun for nikkel og zink fundet få overskridelser af de højest tilladelige drikkevandskvalitetskrav: Ud af de 20 vandværker (tabel 2) er der 2, hvor der er fundet indhold af nikkel over 20 µg/l. Ud af de 37 KV kildepladser (tabel 3) er der 2, hvor der er fundet indhold af nikkel over 20 µg/l. Ud af de 20 vandværker (tabel 2) er der 2, hvor der er fundet indhold af zink over 100 µg/l. Det vurderes umiddelbart, at de 2 fundne høje indhold af zink må tilskrives afsmitning fra pumper, rør, prøvetagningshaner m.v., mens de fundne høje indhold af nikkel antageligt kan tilskrives høje indhold i grundvandsmagasinerne. Generelt kan de fundne resultater ikke betegnes som overraskende, idet såvel afsmitning af zink fra installationer som nikkelproblemer i særlige egne af Danmark er velkendte problemstillinger. Korrelation mellem indholdene af de forskellige metaller i råvandsprøverne er undersøgt for henholdsvis de 20 vandværker omfattet af nærværende projekt og data fra Københavns Vands 37 kildepladser. Generelt kan indholdene ikke betegnes som velkorrelerede. De bedste sammenhænge er fundet for data fra Københavns Vands 37 kildepladser for følgende spormetaller (se også figur 1): nikkel og zink, nikkel og antimon, zink og antimon. For de 20 vandværker omfattet af nærværende projekt er der også fundet en korrelation mellem nikkel og antimon. Dog bemærkes det, at indhold af antimon kun er påvist for få af de 20 vandværker. Figur 1: Korrelation mellem indhold af nikkel og zink i råvandsprøver fra 37 KV kildepladser. Figuren viser sammenhængen mellem indhold af nikkel og zink i grundvandsprøver. Indholdene kan ikke betegnes som velkorrelerede. Figur 2: Korrelation mellem indhold af nikkel og antimon i råvandsprøver fra 20 vandværker samt 37 KV kildepladser. Figuren viser sammenhængen mellem indhold af nikkel og antimon i grundvandsprøver. Indholdene kan ikke betegnes som velkorrelerede. Modsat data fra Københavns Vands 37 kildepladser er indholdene af nikkel og zink ikke korrelerede for råvandsprøverne fra de 20 vandværker omfattet af nærværende projekt. Det vurderes, at dette må tilskrives en generelt større afsmitning af zink fra pumper, rør, prøvetagningshaner m.v. for de 20 vandværker, hvor der – modsat de 37 kildepladser – ikke rutinemæssigt udtages råvandsprøver til analyse for indhold af spormetaller. Det bemærkes, at hverken indholdene af jern eller mangan er velkorrelerede med nogen af spormetallerne. De dårligt korrelerede værdier kan nok i nogen grad tilskrives, at der antageligt også forekommer afsmitning fra pumper og ledninger. De fundne indhold afspejler generelt indhold i tilgang til værkerne og dermed ikke nødvendigvis entydigt grundvandets indhold af metallerne.   4.2 Fjernelse af metaller på vandværker For de enkelte vandværker er fjernelsen af metaller beregnet. Fjernelsen er udtrykt ved fjernelsesgrader beregnet som reduktion af metalindhold fra indhold i råvand til indhold i behandlet vand. De beregnede fjernelsesgrader for de 20 vandværker omfattet af nærværende projekt er anført i tabel 10. Til sammenligning er der også i tabel 10 anført data for de 7 vandværker fra Københavns Vandforsyning. Af tabel 6 fremgår det, at ikke alle de 20 værker kan overholde de vejledende kvalitetskriterier for indhold af jern i behandlet vand. På trods heraf er der dog jf. værdierne i tabel 10 på alle værkerne fundet en høj fjernelsesgrad for jern (Fakse dog evt. undtaget). Fjernelsen af mangan synes tilfredsstillende for alle værker. Der er også fundet fjernelse af spormetallerne. For disse overskygges fjernelsen dog i nogen grad af, at der jf. tabel 10 også er set væsentlige bidrag til vandets indhold af spormetallerne fra pumper, rør, beholdere, prøvehaner m.v. på værkerne. Dette gælder især metallerne bly, cadmium, chrom, kobber, nikkel og zink. Bidragene til vandets indhold af disse spormetaller synes at følges i et vist omfang således, at der typisk er bidrag fra to eller flere af metallerne samtidigt. Bidrag med zink synes at være en god indikator for bidrag med andre metaller også. Med hensyn til fjernelse af spormetaller på vandværkerne, er de bedste data for fjernelse opnået for arsen. Det ses således af tabel 10, at der er set fjernelse af arsen på 15 af de 20 vandværker omfattet af nærværende projekt. Blandt de 20 værker er der 2, hvor der ikke er påvist arsen i råvandet. Der er således set fjernelse af arsen på 15 af 18 mulige værker. Endvidere er der set fjernelse af arsen på alle de 7 værker, hvorfra der er leveret data fra Københavns Vand. For molybdæn er der stort set ikke konstateret bidrag på værkerne (se tabel 10). De fundne fjernelser af molybdæn på værkerne er imidlertid ringe. Sammenfattede må molybdæn således betegnes som det mest konservative af de indgående spormetaller. Fjernelse af visse af spormetallerne er koblet til mængden af fjernet jern eller mængden af fjernet mangan på værkerne. Givet de gennemgående høje fjernelsesgrader for jern og mangan, synes der dog dermed ikke at være nogen særlig differentiering af fjernelsen af de andre metaller, som kan tilskrives fjernelsesgraden for jern henholdsvis mangan. Væsentligt synes derimod at være den mængde af jern henholdsvis mangan, som fjernes på de enkelte værker. For nærværende spiller indholdene af jern og mangan i værkernes råvand derfor en vigtig rolle for fjernelsen af andre metaller. For de enkelte vandværker er molfjernelsen af spormetaller derfor beregnet med henblik på sammenligning med molfjernelsen af jern henholdsvis mangan. Tabel 10 Fjernelsesgrader for metaller på vandværker beregnet som reduktion fra indhold i råvand til indhold i behandlet vand. 0,00: Indhold i behandlet vand er større end indhold i råvand svarende til bidrag af metal på værk. Ingen værdi: Ikke påvist indhold i hverken råvand eller behandlet vand. Molfjernelsen er beregnet som reduktion af metalindhold fra indhold i råvand til indhold i behandlet vand. De beregnede molfjernelser for de 20 vandværker omfattet af nærværende projekt er anført i tabel 11. Til sammenligning er der også i tabel 11 anført data for de 7 vandværker fra Københavns Vandforsyning. Tabel 11 Molfjernelser beregnet som reduktion fra indhold i råvand til indhold i behandlet vand. Ingen værdi: Ikke påvist indhold i hverken råvand eller behandlet vand. Ved sammenligningerne af molfjernelserne jf. tabel 11 er de bedste korrelationer for fjernelse af spormetaller sammen med fjernelse af jern henholdsvis mangan fundet for følgende: arsen og jern, nikkel og mangan. Korrelationen mellem nikkel- og manganfjernelsen er dog kun gældende for så vidt, at der alene ses på værker uden bidrag af nikkel. Det bemærkes, at arsen- og manganfjernelsen henholdsvis nikkel- og jern-fjernelsen ikke er korrelerede. Det bemærkes endvidere, at entydige sammenhænge mellem arsen og jern henholdsvis nikkel og mangan i nogen grad forstyrres af, at også andre faktorer spiller ind på fjernelsen. F.eks. har råvandets indhold af arsen også indflydelse på fjernelsen af arsen, således at højt indhold af arsen i råvandet også forøger fjernelsen af arsen. Tilsvarende gør sig gældende for nikkel. Sammenhængene mellem fjernelsen af arsen og jern henholdsvis nikkel og mangan er vist i figur 3 og 4. Figur 3: Korrelation mellem fjernelse af jern og arsen på de 20 værker i projektet samt de 7 KV værker. Værker med bidrag af arsen er sorteret fra. Figuren viser sammenhængen mellem fjernelse af jern og arsen ved traditionel vandbehandling. Fjernelserne kan ikke betegnes som velkorrelerede. Figur 4: Korrelation mellem fjernelse af mangan og nikkel på de 20 værker i projektet samt de 7 KV værker. Værker med bidrag af nikkel er sorteret fra. Figuren viser sammenhængen mellem fjernelse af mangan og nikkel ved traditionel vandbehandling. Fjernelserne kan ikke betegnes som velkorrelerede. Sammenhæng mellem fjernelsen af de enkelte spormetaller er også undersøgt. Det er dog her fundet, at fjernelserne af de enkelte metaller gennemgående er dårligt korrelerede indbyrdes. Dette gælder såvel fjernelsesgraderne som molfjernelserne. For filterskyllevandet fra de 20 værker omfattet af nærværende projekt er det naturligt nok fundet, at prøvefiltreringen har en stor effekt på fjernelsen af opslemmet jern og mangan. Prøvefiltreringen synes også at have haft en effekt på arsenindholdene, hvilket indikerer, at arsen er knyttet til jernslammet. Ved prøvefiltreringen er der generelt fjernet over 95% af filterskylle-vandets indhold af jern. Tilsvarende er der ved prøvefiltreringen generelt set en stor fjernelse af filterskyllevandets indhold af arsen for værker med arsen i råvandet. Prøvefiltreringen har også i nogen grad haft en effekt for antimon, bly, cadmium, chrom, kobber og nikkel om end ikke i samme omfang som for arsen. For molybdæn er der ikke set nogen effekt. For zink konstateres der generelt et bidrag ved prøvefiltreringen, hvilket tilskrives de anvendte glasfiltre. Sammenfattende synes en passende henstand med henblik på sedimentation af jern- og manganslam inden afledning af filterskyllevandet således primært at have en effekt på afledning af arsen fra værkerne. Dette er i overensstemmelse med resultaterne af det tidligere gennemførte okkerslamprojekt. Givet en passende henstand inden afledning af filterskyllevandet vurderes det, at indholdet af metaller i filterskyllevandet (dog evt. bortset fra arsen) generelt ikke vil give anledning til overskridelser af kvalitetskravene (ferskvand) til vådområder for metaller (Miljøministeriet, 1996). Dette baseres på de generelt fundne lave indhold af metaller i råvandet til vandværkerne og de tilsvarende indhold fundet i prøver af filtreret skyllevand, som typisk ligger på niveauer, som er væsentligt mindre end kvalitetskravene til vådområder.   5. Referencer Aktor, Henrik (1990). Okkerslam. Karakterisering af vandværksokkerslam og vurdering af betydningen af naturgivne forhold og fysisk-kemiske processer. Afsluttende rapport for erhvervsforskeruddannelse EF 241. Miljøministeriet (1988). Kvalitetskrav til drikkevand. Bekendtgørelse nr. 515 af 29.august 1988. Miljøministeriet (1996). Bekendtgørelse om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet. Bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996. Miljøministeriet (1997). Kvalitetskrav til miljømålinger udført af et akkrediteret laboratorium, certificerede personer m.v. Bekendtgørelse nr. 637 af 30. juni 1997.   [Forside] [Top]