[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Fjernelse af metaller fra grundvand ved traditionel vandbehandling på danske vandværker

3. Resultater

3.1 Beskrivelse af vandværker
3.2 Råvandskvalitet på vandværker
3.3 Indhold af metaller i råvand, behandlet vand og filterskyllevand

 

3.1 Beskrivelse af vandværker

De enkelte værker er blevet besøgt med henblik på en belysning af driftsforhold og indvindingsforhold, som eventuelt kunne have betydning i tolkningen af analyseresultaterne.

Det har derimod ikke været formålet med denne undersøgelse at vurdere de enkelte anlægs opbygning, råvandets egnethed eller driftens effektivitet.

Fra anlægsbesøgene er der for hvert værk udformet en besøgsrapport. Besøgsrapporterne er vedlagt i appendiks 1. Tabel 5 samler herfra oplysningerne om værkernes kapacitet, beluftningsform og filteranlæg.

Tabel 5: Hovedkomponeneter på de medvirkende vandværker

Som det fremgår af tabel 5, er der overvejende tale om anlæg med åbne filtre, hvoraf 5 anlæg har dobbeltfiltrering, 13 har enkeltfiltrering, hvortil kommer 2 anlæg med trykfiltre.

Halvdelen af anlæggene har trappeiltning, resten fordeler sig med afblæsning, bundbeluftning, kompressoriltning og diverse specialiteter. Det skønnes ud fra projektgruppens erfaring, at såvel beluftningen som filtreringen på rimelig vis er dækkende for danske vandværker, når der ses bort fra de mindste anlæg.

I besøgsrapporterne i appendiks 1 er der til orientering givet en forenklet principskitse af de enkelte anlæg.

     

3.2 Råvandskvalitet på vandværker

De eksisterende råvandsanalyser er gengivet i uddrag i besøgsrapporterne i appendiks 1.

Langt fra alle værker kunne fremkomme med fyldestgørende analyser af råvandet, og hvad angår tungmetaller er der udelukkende værdier for nikkel, og ikke for andre uorganiske spormetaller. Der er således ingen analyseværdier for arsen, hverken på råvand eller på drikkevand.

Ingen af de besøgte værker havde en råvandskvalitet, som umiddelbart giver anledning til kommentarer, når der ses bort fra Solrød, hvor råvandets indhold af nikkel er forhøjet.

Ud over råvandsanalyserne er et væsentligt kildemateriale datamængden fra Okkerslamprojektet. De viste tungmetalindhold i okkerslammet i tabel 1 giver således følgende tydelige fingerpeg:

  • Der kan forventes antimon i råvandet fra Faxe og Solrød, mens alle andre viser 0.
  • Der kan forventes meget nikkel ved de samme to værker, mens de øvrige har lave nikkelindhold.
  • Der kan forventes arsen i Tarup, Vojens, Erdrup, Højbjerg, Skovgården, Faxe og Solrød, mens de øvrige er lave.
  • Der kan forventes zink i Faxe og Højby.

De øvrige parametre synes ikke at give anledning til særlige forventninger.

 

3.3 Indhold af metaller i råvand, behandlet vand og filterskyllevand

Der foreligger 86 sæt analyser på hver 11 metaller fra de 20 vandværker, som har indgået i nærværende projekt. Dette er et værdifuldt materiale, som giver et fingeraftryk af dansk grundvand og vandværkernes evne til at fjerne disse sporstoffer. Alle analyseværdier findes tabelleret i analyserapporterne fra laboratoriet givet i appendiks 2.

Tabel 6: Resultatet for de udvalgte vandværker fra undersøgelsen af indhold af metaller i råvand.

 

De undersøgte værkers indhold af tungmetaller og uorganiske sporstoffer i råvandet er gengivet i tabel 6, mens det behandlede vands indhold af sporstoffer findes i tabel 7.

Tabel 7: Resultatet for de udvalgte vandværker fra undersøgelsen af indhold af metaller i behandlet vand.

 

I tabel 8 ses indholdet af tungmetal og sporstof i skyllevand til recipient. Det skal dog bemærkes, at enkelte værker ikke leder til recipient, men til renseanlæg.

Tabel 8: Resultatet for de udvalgte vandværker fra undersøgelsen af indhold af metaller i dekanteret skyllevand til recipient. Enkelte værker afleder til renseanlæg.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]