[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Renere teknologi i transportsektoren

2. Godstransport og miljø – en kort introduktion

2.1 Miljøproblemerne ved transport
2.2 Godstransport ved henholdsvis lastbil, skib og bane
2.3 Miljøindsatsen inden for godstransport
2.4 Sammenfatning

Formålet med dette kapitel er at give en kort introduktion til miljøproblemerne ved godstransport samt give et indblik i, hvordan der kan arbejdes med at nedbringe disse påvirkninger. Dette skaber grundlag for at kunne vurdere renere teknologi projekterne i det efterfølgende kapitel.

CO₂-udslip

Ved forbrænding af fossile brændsler frigøres der bl.a. CO₂, som bidrager til drivhuseffekten. Transportsektoren står for ca. 20% af det samlede CO₂-udslip fra de energiforbrugende sektorer, og alene dette er grund nok til en aktiv miljøindsats på transportområdet. Derudover er der en række stoffer, der menes at have en sundhedsskadelig effekt, samt emissioner af kvælstof-ilter (NO_x) og svovldioxid (SO₂), der kan føre til forsuring af vandløb og søer. Der er også andre miljøpåvirkninger forbundet med transport f.eks. støjgener, beslaglæggelse af arealer til veje, skader på bygninger og arbejdsmiljømæssige problemer for chaufførerne.

Det er ikke endnu lykkedes at bremse stigningen af udslippet af CO₂ inden for transportsektoren. Dette kan ses i modsætning til, at blyudslippet fra transport næsten er forsvundet, og for mange af de øvrige udslip er der sket et fald, bl.a. på grund af udviklingen inden for katalysatorer og blyfri benzin.

Regeringens handlingsplan

I regeringens handlingsplan for reduktion af transportsektorens CO₂-udslip fra 1996 er der lagt op til, at CO₂-udslippet fra transportsektoren skal reduceres med 25% frem til år 2030. Dette skal ske samtidigt med at befolkningen og erhvervslivet fortsat tilbydes et effektivt og fleksibelt transportsystem.

En bred indsats

Reduktionen forventes at kunne nås ved en indsats, der bl.a. indebærer et aktivt medspil fra borgere og erhvervsliv, økonomiske styringsmidler samt tiltag inden for den fysiske planlægning, den kollektive trafik, cykeltransporten og køretøjernes energieffektivitet. Hvad angår erhvervslivets indflydelsesmuligheder, så har virksomhederne f.eks. mulighed for at vælge den miljømæssige mest optimale kombination af transportformer til transport af gods til og fra virksomheden.

National godstransport

Den nationale godstransport er transport af gods, hvor både af- og pålæsningssted er inden for landets grænser. Dette område er stærkt domineret af lastbiltransport, der udfører ca. 75% af godstransportarbejdet i tonkm, hvorimod skib og færge udfører ca. 21%, og banetransport udfører ca. 4 % af godstransportarbejdet. Hvis der ses på de transporterede mængder, er lastbilens dominans endnu mere udpræget. I 1995 blev der nationalt transporteret ca. 200 mio. tons. Denne godsmængde fordeles med ca. 92% på lastbil over 6 tons, ca. 1% på jernbane og ca. 7% med skib og færge. Flytransport udgør desuden en meget begrænset del af godstransporten (Trafikministeriet, 1997).

Godstransporten til og fra udlandet foregår hovedsageligt med skib ( hhv. 64,4 % af udført godsmængde og 78,1 % af indført godsmængde), hvor flydende og fast brændsel udgør hovedparten af det transporterede gods. Den resterende andel transporteres hovedsageligt med bil, hvorimod banetransporten og flytransporten tilsvarende den nationale transport er begrænset (Trafikministeriet, 1997).

Fordele ved lastbil

Lastbiltransportens fordele ved indenlands transport består i, at det er muligt at levere "just in time" – dvs. at det vægtes, at virksomhederne kan få sine varer leveret så ofte, præcist og fleksibelt som muligt. Dette har f.eks. indflydelse på hvor meget lagerplads virksomhederne skal have til rådighed, hvilke har økonomisk betydning for virksomheden.

Lastbiltransporten har yderligere den fordel, at varerne kan hentes og leveres fra "dør til dør". Ifølge regeringens handlingsplan for reduktion af transportsektorens CO₂-udslip skal der udvikles "dør til dør" principper, hvis sø- og banetrafikken fremover skal have en større markedsandel.

Lastbilens popularitet i forbindelse med transport af gods er dog ikke alene forbundet med den fleksibilitet, der opnås ved denne transport form. Der kan også være økonomiske fordele forbundet ved lastbiltransporten i forhold til skib og bane. Eksempelvis har flere europæiske virksomheder valgt at holde deres transport af gods med jernbane på en minimum. Dette begrundes med, at jernbanen stadig er for dyr, langsom og usikker.

Fordele ved skib og bane

Ud fra en miljømæssig betragtning har sø- og banetransporten en fordel fremfor lastbiltransporten over lange afstande, idet lastbil er den forholdsvist mindst effektive transportform i en lang række sammenhænge. I et konkret eksempel fra Svendborg kommune er 1% af godset transporteret med bane, hvilket bidrager med 20 tons CO₂-udslip pr. år. Det ville svare til 2000 tons CO₂-udslip, hvis alt gods rent teoretisk kunne transporteres med bane. Til sammenligning er 96% af godstransporten i Svendborg kommune dækket af vejtransport, hvor varebiler og lastbiler tilsammen har et CO₂-udslip på 14600 tons pr. år (CO₂-virkemidler på transportområdet - et samarbejdsprojekt med Svendborg kommune, Miljønyt Nr. 32, Miljøstyrelsen 1998). I praksis er det dog begrænset hvor stor en del af godset, der kan flyttes fra lastbil til bane bl.a. på grund af jernbanenettets kapacitet og fleksibilitet, og lastbilens fordele ved transport over kortere afstande.

Lastbilen vinder frem

I fremtiden er der mulighed for, at lastbilen bliver mere fordelagtig ud fra en miljømæssig betragtning. Konsulentfirmaet Tetraplan offentliggør i begyndelsen af 1999 en analyse, der viser, at lastbilen i de senere år har halet ind på de miljømæssige fordele ved at transportere gods med skib og tog. Dette skyldes blandt andet, at der er sket en begrænset energi teknologisk udvikling på tog og skibe i de senere år, mens lastbilernes motor teknologi er blevet forbedret betydeligt. Desuden har lastbilen den fordel, at dens levetid er langt kortere, end det er tilfældet for tog og skib. Derved er der større mulighed for, at transportmidlerne i drift kan følge den teknologiske udvikling. Den kommende Euro 3-norm vil derudover begrænse forureningen på lastbilmotorer med op mod 33% fra d. 1. Oktober, år 2000 ifølge Foreningen af Danske eksportvognmænd (Jyllandsposten, Erhverv og økonomi, 28 dec. 1998).

Lastbiltransportens fordele har også indtil nu vejet tungest på vægtskålen, hvilket viser sig i en kraftig vækst på området. Lastbiltransporten i Vesteuropa er således mere end fordoblet fra 430 mia. tonkm i 1970 til 980 mia. tonkm i 1994. Banerne og søtransporten på de indre vandveje har derimod udført et relativt konstant transportarbejde i samme periode på ca. 100 mia. tonkm (Transport og miljø, Foreningen af Danske Eksportvognmænd 1995).

Også indenlands har der været en stigning i lastbiltransporten. Fra 1980 til 1990 har transportarbejdet fra bane og bil tilnærmelsesvis været konstant, mens lastbiltransporten er steget fra 8.400 til 10.800 mill. ton-km. Den omfattende lastbiltransport har medført, at vognmandserhvervet står for ca. 75% af alle indenlandske transporter. Transporterhvervet omsætter derved årligt for et tocifret milliardbeløb, ligesom beskæftigelsen nærmer sig 200.000 ansatte. Branchen er dog præget af en kraftig konkurrence, som hovedsageligt skyldes, at der er mange små udbydere og kun få store. I 1996 undersøgte Foreningen af Danske Eksportvognmænd, hvor mange ansatte de danske transportvirksomheder havde. Der var 3905 virksomheder med 0-10 ansatte, hvorimod 373 virksomheder havde 10-50 ansatte, og kun 30 virksomheder havde over 50 ansatte (Trafikdage på Aalborg Universitet, 1997).

Transport og miljøledelse

Virksomhedernes miljøpåvirkning som følge af transport af gods kan inddrages som en oplagt del af et miljøledelsesystem. Virksomheden kan derved gøres en indsats for at "miljøoptimere" driften – med hensyn til belastningerne fra transport til det ydre miljø og arbejdsmiljøet, samt ved at sætte de bagvedliggende faktorer for transportens miljøbelastning i fokus, f.eks. medarbejderinddragelse og samarbejde med eksterne aktører som leverandører, varemodtagere og transportører.

Projektet "Miljøstyring og transport" er netop et eksempel på et projekt, som har fokuseret på at operationalisere inddragelsen af transport i virksomhedernes miljøledelse. Resultatet er bl.a. en håndbog, der er udkommet i en foreløbig udgave i marts, 1998. Håndbogen er rettet imod virksomheder med et generelt kendskab til miljøledelse. Projektet var støttet af Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen under ordningen til fremme for miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder, og COWIconsult har været projektansvarlig.

Af andre initiativer inden for samme område kan nævnes Miljø og sikkerhed – håndbog for vejtransport, der er udarbejdet af Foreningen af Danske eksportvognmænd (FDE) og Erhvervenes Transportudvalg. Håndbogen er i højere grad rettet mod transportvirksomheder og indeholder bl.a. checklister med virkemidler og ideer til at reducere miljøpåvirkningerne ved godstransport. Derudover er der en model til et branchetilrettet grønt regnskab, hvorved transportens miljøpåvirkninger og virksomhedens indsats på området kan synliggøres.

I 1999 igangsættes endvidere et projekt om miljøstyring i mindre og mellemstore vognmandsvirksomheder. Projektet udføres af Dansk Transport og Logistik (DTL), DTI og COWIconsult.

Som et eksempel på en transportvirksomhed, der har arbejdet systematisk med deres miljøindsats, kan nævnes Lars Stokholm Transport A/S. I kraft af et projekt afsluttet i 1998, har virksomheden etableret et miljøledelsessystem. Virksomheden har udarbejdet en miljøledelseshåndbog, der er integreret i det eksisterende kvalitetsstyringshåndbog. Virksomhedens centrale forurening er emissioner til luft, men der arbejdes også med andre områder som f.eks. reduktion af affald og de arbejdsmiljømæssige belastninger. Der lægges desuden stor vægt på medarbejderinddragelse, hvilket har resulteret i at der er nedsat medarbejdergrupper. Som et af resultaterne har virksomheden opnået brændstofbesparelser på 4% ved bl.a. at tilskynde chaufførerne til at køre mere energiøkonomisk.

Transport i et livscyklusperspektiv

I fremtiden vil flere virksomheder sandsynligvis begynde at inddrage transport i en opgørelse af deres produkters miljøpåvirkning i hele livscyklusforløbet. Dermed kan det forventes, at virksomhederne i højere grad begynder at designe deres produkter med henblik på en miljøvenlig transport. F.eks. kan produkternes vægt, omfang og udformning have stor betydning for transportbehovet – og det samme er i høj grad gældende for den valgte emballering.

Lastbilers effektivitetsgrad i form af udnyttelsen af transportkapaciteten er forholdsvis lav. For den nationale godstransport var kapacitetsudnyttelsen, beregnet på baggrund af såvel tomme ture som ture med læs, i 1996 38%. (Trafikministeriet, Trafikredegørelse 1997, s. 150). Dette skyldes især tre forhold nemlig emballering af produkterne, valg af bilstørrelse og kørselsplanlægning, hvor måske overraskende emballering har størst betydning og derefter valg af bilstørrelse. Dette betyder, at der kan laves relativt store miljøforbedringer ved at ændre på rutiner og vanetænkning hos vognmænd og virksomheder (Søren Østergård, DTI, 1999).

Der er taget initiativ til at reducere transporten som følge af uhensigtsmæssig emballering med implementeringen af Emballage- og affaldsdirektivet i EU fra d. 1.1. 1998. Dog er de standarder, som direktivet refererer til, endnu ikke vedtaget. En af standarderne "Prevention by source reduction" kræver, at alle afsendere af gods skal kunne dokumentere minimal anvendelse af emballage. Fordelen ved dette initiativ er, at EU kræver, at de nationale myndigheder fører kontrol hermed. Samtidig er der et europæiske standardiseringsarbejde i CEN, hvor der arbejdes på standarder for transportindustrien til at kunne deklarere miljøkonsekvenserne af transport (Søren Østergård, DTI, 1999).

Miljøpåvirkningerne fra transport vil ofte have en begrænset andel af et produkts samlede miljøbelastning. Dette skal ses i forhold til, at miljøpåvirkningerne fra alt transportarbejde er betydeligt, hvorved et marginalt fald i miljøpåvirkningerne fra de enkelte virksomheders transportarbejde kan have væsentlig betydning i det samlede regnskab.

Transport kan dermed belyses igennem en opgørelse af et produkts miljøbelastning, men transport kan også betragtes som et produkt i sig selv i kraft af den serviceydelse, der udføres ved transportarbejdet – i dette tilfælde transport af gods. Hvis denne indgangsvinkel tillægges et livscyklusperspektiv vil næste skridt være, at transportudbyderne begynder at vurdere deres transportarbejde i et livscyklusperspektiv. Dette kan bl.a. medvirke øgede krav til producenterne af transportmidlerne.

Transportmidler i et livscyklusperspektiv

Producenter af transportmidler og deres underleverandører har en vigtig rolle i miljøindsatsen på transportområdet. Det skyldes, at de gennem deres produktudvikling har mulighed for at præge transportmidlets livscyklusfaser dvs. materiale-, produktions-, brugs- og bortskaffelsesfasen. Tilsvarende er gældende for kunder af transportmidler og transportydelser, som har direkte indflydelse på transportmidlets brugs- og bortskaffelsesfase og indirekte indflydelse på dets design i kraft af deres efterspørgsel.

I samtlige faser har transportmidlet en given miljøpåvirkning, som følge af de processer det indgår i.

Materialerne kan f.eks. indeholde ikke-fornyelige ressourcer eller være bearbejdet under et upassende arbejdsmiljø ved brug af en energiform baseret på fossile brændsler. Det valgte materiale kan derudover indeholde farlige stoffer som frigives under produktionsprocessen, eller ved senere brug eller bortskaffelse. Af typiske materialer i transportmidler kan nævnes aluminium, plastik, gummi, jern og stål. Det er også af betydning, hvorvidt materialet kan skilles fra de resterende materialer, og hvorvidt det er egnet til genbrug – det er f.eks. i visse tilfælde muligt at anvende knuste ruder fra transportmidler til glasuld, ligesom en betydelig del af materialerne stål og jern kan genbruges.

Det er tillige muligt at udvikle produktet med henblik på at mindske miljøpåvirkningerne i produktionsfasen – både hvad angår arbejdsmiljøet og det ydre miljø. For transportmidler vil produktionsprocesserne ofte omhandle formgivning og tilpasning af materialer, samling af karosseri, overfladebehandling, montering og maling. Udover energiforbruget og emissioner fra luft kan der være tale om VOC-emissioner fra affedtning og lakering, spildevand med organisk stof, tungmetaller og olie samt et stor vandforbrug. Et miljøledelsessystem vil være en væsentlig hjælp i forbindelse med at mindske miljøpåvirkningerne, idet virksomheden derigennem har erfaringer omkring de nuværende produktionsprocessers miljøpåvirkning og eventuelle muligheder for ændringer.

Tilsvarende kan den valgte konstruktion influere på miljøpåvirkningerne i driftsfasen, f.eks. afhænger mængden af udledninger af motorens energiudnyttelse. Miljøpåvirkningerne i driftsfasen er afhængige af en lang række parametre såsom køretøjets type og alder samt chaufførens vedligeholdelse og kørsel. Transportmidlet kan desuden konstrueres med henblik på at formindske brugen af vand, olie, kemikalier, maling og reservedele til transportmidlernes vedligeholdelse.

Indsatsområder

Der kan altså gøres en miljøindsats inden for godstransport ved at undersøge mulighederne for at mikse transportformer på en miljømæssig optimal måde – evt. i forbindelse med et miljøledelsessystem. Tilsvarende er det væsentligt, at transportudbyderne i stigende grad ser serviceydelsen "transport" i et livscyklusperspektiv. Dette kan betyde øgede krav til producenterne af transportmidler, hvilket kan initiere en øget indsats i udviklingen af mere miljøvenlige transportmidler til godstransport.

Et bredt udsnit af aktører

En sådan miljøindsats inden for godstransport vil kræve deltagelse af et bredt udsnit af aktører – herunder forskellige brancherettede organisationer, leverandører, producerende virksomheder, kunder og videnscentre. DSB-gods, Danmarks Rederiforening samt Dansk Transport og Logistik f.eks. organisationer, der har en direkte relation til godstransport, og som derfor kan spille en vigtig rolle i miljøindsatsen på området.

2.4 Sammenfatning

Miljøbelastning

Der er flere miljøpåvirkninger forbundet med transport, hvor en af de væsentligste består i udledningen af CO₂, som bidrager til drivhuseffekten. Ud fra en miljømæssig betragtning har sø- og banetransporten stadig en fordel fremfor lastbiltransporten for transport over lange afstande, idet lastbil er den forholdsvist mindst effektive transportform. Ved indenlandsk godstransport i Danmark er lastbiler det foretrukne transportmiddel. Lastbiltransportens fordele ved indenlands transport består i fleksibiliteten, at der kan leveres "just in time" og fra "dør til dør", og at den er velegnet over kortere afstande. I visse tilfælde kan der tilmed være økonomiske fordele ved lastbiltransporten.

Initiativer

Af initiativer inden for godstransport kan nævnes håndbogen med retningslinier for miljøstyring og transport, håndbogen omhandlende miljø og sikkerhed ved vejtransport samt miljøledelse i transportfirmaer. I fremtiden må der desuden forventes en større fokus på at betragte transport i et livscyklusperspektiv.

Virksomhederne kan være interesserede i at nedbringe miljøbelastningen fra det eksterne transportarbejde af deres produkter. Dette kan medvirke en omlægning af virksomhedens eksterne transportarbejde, men også en større efterspørgsel efter transport som en mere miljøvenlig serviceydelse.

Virksomhedernes efterspørgsel vil være afgørende for, at transportørerne bliver initieret til at gøre deres serviceydelse mere miljøvenlig. Hvis dette sker, kan det betyde øgede forventninger til, at producenterne af transportmidler kan levere et mere miljøvenligt produkt. Omvendt har producenterne af transportmidler via deres produktudvikling mulighed for at præge transportmidlets miljøbelastning igennem produktets livscyklusfaser, dvs. materiale-, produktions-, brugs- og bortskaffelsesfasen.

Aktører

Det er ikke kun virksomheder med et eksternt transportarbejde, transportører og producenter af transportmidler, der kan have indflydelse på miljøindsatsen inden for godstransport. Også forskellige brancherettede organisationer som f.eks. Danmarks Rederiforening samt Dansk Transport og Logistik kan ligeledes spille en vigtig rolle som vidensformidlere og katalysatorer for en styrket produktorienteret miljøindsats inden for godstransport.