Vandmiljø-99
4. Stoftilførsler til ferske og marine vandområder
Dette kapitel gør rede for tilførslerne af forurenende stoffer til de forskellige
vandområder. Størrelsen af tilførslerne til vandmiljøet er ikke som man umiddelbart
skulle tro identiske med udledningerne fra forureningskilderne, der blev behandlet i
forrige kapitel. Årsagen til dette er, at der undervejs i vandets kredsløb mange steder
sker en fjernelse eller yderligere tilførsel af forurenende stoffer. I den forbindelse er
det værd at gøre sig klart, at de forskellige dele af vandmiljøet og stoffernes
kredsløb kan skifte rolle, alt efter den synsvinkel man anskuer dem fra. Således vil et
vandløb, der modtager næringsstoffer fra f.eks. spildevandsudledninger selv optræde som
en kilde, når det er tilførslerne til havet, der betragtes.
For at kunne gennemføre en effektiv miljøforvaltning er det nødvendigt at vide hvor
store mængder af forurenende stoffer, der tilføres vandmiljøet fra de forskellige
samfundsmæssige aktiviteter, således at der kan sættes ind med politiske initiativer de
rigtige steder. Det er imidlertid ikke alle kildetyper, der direkte kan måles. Specielt
er det vanskeligt at måle udledninger fra diffuse kilder. Størrelsen af disse beregnes
istedet typisk ved, at man i et givet opland måler hvor mange næringsstoffer, der føres
videre og hvor mange, der tilføres fra punktkilderne. Derefter kan tilførslerne fra de
diffuse kilder beregnes.
Undervejs til havet blandes udledninger fra mange forskellige kilder. Det er derfor
vanskeligt, at vurdere hvor store andele de enkelte kilder bidrager med. Her skal nemlig
også som nævnt tidligere tages højde for den omdannelse som sker undervejs. Størrelsen
af denne bestemmes udfra kendskab til forholdene f.eks. antallet og størrelsen af søer i
det enkelte opland. Størrelsen af udledninger fra de diffuse kilder til ferskvand sættes
så lig med tilførslerne til havet via vandløb, minus punktkildetilførslerne til
ferskvand og plus retentionen. I dette kapitel er det valgt, når der tales om
tilførslerne til havet, at lade hele den fjernelse af næringsstoffer, der sker fra selve
udledningsstedet og indtil næringsstofferne når frem til havet eller søen komme de
diffuse kilder til gode. På denne måde sker der en mindre undervurdering af de diffuse
kilders betydning set i relation til punktkilderne. Begrundelsen for at gøre dette er
bl.a., at udledningerne fra punktkilder i de fleste tilfælde sker ret lang nede af
vandløbene. Retentionsprocesserne vil derfor alt andet lige have mindre indflydelse på
disse kilder. De diffuse kilder kan deles op i tilførsler fra spredt bebyggelse, landbrug
og det naturlige baggrundsbidrag. Baggrundsbidraget beregnes på basis af målinger i
nogle få oplande med lille menneskelig aktivitet. Der er altså en vis usikkerhed på
dette bidrags størrelse, når hele landet betragtes.
Udviklingen i tilførslerne fra de enkelte kilder afhænger selvfølgelig meget af de
konkrete tiltag, der bliver sat ind over for netop denne kilde, men også i høj grad af
naturgivne betingelser som nedbør og temperatur. De forskellige kildetyper har forskellig
følsomhed overfor de klimatiske variationer. For eksempel påvirker
variationer i nedbøren tilførslerne fra dyrkede arealer mere end tilførslerne fra
renseanlæg. Man skal derfor være forsigtig, når man sammenligner udviklingerne i
tilførslerne fra forskellige kildetyper over en årrække.
4.1 Kvælstoftilførsler
I dette afsnit redegøres der for tilførslerne af kvælstof til de ferske og
marine vandområder. De vigtigste dele af kvælstof kredsløbet er skitseret i figur 1.1.
Udover de kildetyper, der er beskrevet i kapitel 3 beskrives også de
kvælstoftilførsler, som skyldes naturlige årsager, det såkaldte baggrundsbidrag.
Afsnittet er delt op i to dele, først en status for 1998 og derefter en beskrivelse af
udviklingen siden 1989.
4.1.1 Året-der-gik
Søer
NOVA-2003 omfatter 31 overvågningssøer, der er udvalgt, så at de er repræsentative
for alle danske sø-typer, der spænder fra helt rene og klarvandede søer til søer, der
i årevis har været påvirket af store næringsstoftilførsler. Den relative betydning af
tilførslerne af kvælstof til de 31 overvågningssøer fra de forskellige kildetyper, er
vist i figur 4.1.
Figur 4.1
Kildefordeling for tilførsel af kvælstof til søer i 1998 (efter Jensen m.fl.,
1999).
Det åbne land, som omfatter kilderne spredt bebyggelse, landbrug og baggrund var i
1998 hovedkilden til kvælstoftilførslerne til overvågningssøerne. Som nævnt dækker
overvågningssøerne et meget vidt spektrum af sø-typer. Det er derfor kun muligt at
beregne den relative fordeling af de kildetyper, der ikke direkte er målt, med en meget
stor usikkerhed. Med dette forbehold vurderes det, at 60-80 % af disse tilførsler stammer
fra landbruget. Det ses, at ca. 17 % af kvælstoftilførslen til søer kommer via
atmosfæren. Oprindelsen til disse tilførsler skal i høj grad findes i søernes nære
omgivelser. Hovedkilden til dette kvælstof er således ammoniakfordampning fra
landbruget.
Vandløb
Den relative betydning af tilførslerne af kvælstof til vandløb fra de forskellige
kildetyper i 1998 er vist i figur 4.2.
Figur 4.2
Kildefordeling for tilførsel af kvælstof til vandløb i 1998 (efter Bøgestrand
m.fl., 1999).
Bidraget fra landbruget er også langt den største kilde til
kvælstoftilførslerne til vandløbene.c
Havet
I forhold til de ferske vandområder er der tre væsentlige forskelle, som gør sig
gældende når man taler om tilførsler til havområder.
For det første er tilførslerne fra atmosfæren af langt større betydning. Årsagen
er den simple, at havområdernes arealer er så mange gange større end de ferske
vandområders. For det andet kan det samme havområder optræde både som kilde og
modtager af kvælstof. I havet er der jo ikke, som i et vandløb, ensretning. Nogle dage
løber strømmen fra Østersen til Kattegat, andre dage er det modsat. Endelig er den
tilbageholdelse af næringsstoffer, den såkaldte retention, der blev omtalt i kapitlets
indledning af større betydning ved tilførsler til havområder. Årsagen hertil er især,
at vandet og dermed næringsstofferne ofte er længe undervejs fra den egentlige kilde og
til havet. Det er således ofte i søer og andre vådområder langs vandløbene, at der
sker en stor tilbageholdelse. Disse processer virker også i de kystnære områder, hvor
der altså også kan ske en væsentlig tilbageholdelse og omdannelse, inden
næringsstofferne når ud til det åbne hav.
Havmiljøet tilføres næringsstoffer fra en række forskellige kilder. En del
renseanlæg og industrier har via havledninger udledninger direkte til havet. Denne
kildetype kaldes direkte punktkilder. Også udslip fra saltvandsbaseret fiskeopdræt (i
det følgende for nemheds skyld kaldet havbrug), klapninger og udledninger fra
offshore-industrien er omfattet af denne kategori.
Endelig sker en væsentlig del af tilførslerne af næringsstoffer til havområderne
gennem atmosfæren og fra tilstødende havområder.
Den relative betydning af tilførslerne fra de forskellige kildetyper til havet i 1998
er vist i figur 4.3.
Figur 4.3
Kildefordeling for kvælstoftilførsler til havet via ferskvand, atmosfæren og
direkte udledninger i 1998 (efter Bøgestrand m.fl., 1999).
Figuren omfatter flere forskellige tilførselsveje: Direkte udledninger, tilførsler
via vandløb og tilførsler via atmosfæren. Tilførslerne via atmosfæren inkluderer
både danske og udenlandske kilder.
Tilførslen af kvælstof via vandløb til de danske farvande er for 1998 opgjort til
ca. 96.600 ton. Dertil kommer ca. 4.300 ton fra direkte udledninger. De forskellige
kildetypers andele er beregnet på baggrund af målinger af udledninger fra punktkilder,
kendskab til den "naturlige" tilførsel og retentionen.
Det samlede nedfald af kvælstof fra atmosfæren til de danske farvande er beregnet til
ca. 104.500 ton. Hvis man betragter de samlede danske havområder, skyldes langt
størsteparten af kvælstofnedfaldet udenlandske kilder.
Således stammer kun ca. 14 % fra danske kilder (Skov m.fl., 1999). I de kystnære dele
vil imidlertid en meget større andel, op til 50 %, være af dansk oprindelse. Det danske
bidrag i procent af det samlede bidrag fra danske og udenlandske kilder til de enkelte
havområder er vist i tabel 4.1. Omvendt tilføres andre landes havområder kvælstof fra
danske kilder.
Tabel 4.1
Bidrag fra danske kilder i procent af samlet nedfald til danske farvande i 1998
(Skov m.fl., 1999).
Farvandsområde |
% |
Nordsøen |
7 |
Skagerrak |
20 |
Kattegat |
27 |
Nordlige Bælthav |
29 |
Lillebælt |
23 |
Storebælt |
21 |
Øresund |
19 |
Sydlige Bælthav |
9 |
Østersøen |
9 |
Alle farvande |
14 |
Ca. 55 % af kvælstofnedfaldet til de åbne danske farvande vurderes at stamme fra
landbruget og resten fra afbrænding af fossile brændsler (Frohn m.fl., 1998). Det svarer
til at ca. 60.000 ton kvælstof kommer fra landbrugsaktiviteter, mens ca. 45.000 ton
stammer fra industri, kraftværker og trafik. Disse tilførsler stammer stort set
udelukkende fra udenlandske kilder.
Landbruget er klart den vigtigste kvælstofkilde til havområderne. Ca. 40 % af
landbrugstilførslerne sker via atmosfæren medens resten tilføres via vandløb. Som
nævnt tidligere er det kun en lille del af de samlede atmosfæriske tilførsler af
kvælstof, som kommer fra danske kilder. Det vurderes, at der fra dansk landbrug tilføres
omkring 15.000 ton kvælstof til de danske havområder via atmosfæren (O. Hertel, DMU,
personlig meddelelse).
En anden vigtig kilde tilførslerne fra forskellige former for energiproduktion og
transport. Disse kvælstofmængder transporteres udelukkende via atmosfæren.
Stoftransporter i havet
Som nævnt tilføres de danske havområder også store mængder af kvælstof fra de
tilstødende havområder. I forbindelse med NOVA-2003 er der opstillet en såkaldt
Farvandsmodel, som kan beskrive udvekslingen af næringsstoffer mellem de forskellige
havområder.
På baggrund af den gennemførte simulering af vand- og saltforholdene gennem året
1998 er transporten af kvælstof opgjort for følgende tre kontrolsnit (DHI, 1999c):
- Øresund/Arkona: Dragør - Limhamn,
- Femer Bælt/Arkona: Gedser - Darss, og
- Kattegat/Skagerrak: Vorså - Kungsbacka (over Læsø).
Beregningerne viser:
- at nettotransporten i 1998 af total- og uorganisk kvælstof fra Østersøen til Øresund
er beregnet at være nordgående (ca. 33.600 ton total-kvælstof og 406 ton uorganisk
kvælstof),
- at nettotransporten i 1998 af kvælstof fra Østersøen til Femer Bælt er beregnet at
være ud af Østersøen (ca. 32.000 ton), og
- at gennem snittene i det nordlige Kattegat er den samlede transport af kvælstof i 1998
nordgående (ca. 77.000 ton).
4.1.2 Udviklingen
Ferskvand
Udviklingen i tilførslerne kvælstof fra punktkilder til ferske vande siden 1998 er
vist i figur 4.4. Renseanlæggene udgør stadigvæk den største kvælstof-punktkilde til
de ferske vande. Dette på trods af at der i perioden siden 1989 er sket et fald til
omkring en tredjedel af det oprindelige. Også tilførslerne fra industrien og dambrugene
er faldet. Det er værd at bemærke sig, at der for første gang i 10 år er sket en
stigning i udledningerne fra punktkilder. Stigningen, der er beskeden, ses både for
kvælstof, fosfor og organisk stof. Stigningen stammer fra udledningerne fra renseanlæg,
industri og regnvandsbetingede overløb. Årsagen er, at 1998 var et relativt nedbørsrigt
år, som har belastet spildevandssystemerne mere end i de to foregående meget tørre år.
Figur 4.4
Udvikling i tilførslerne af kvælstof fra punktkilder til ferskvand (efter
Miljøstyrelsen, 1999b).
Udviklingen i tilførslerne af kvælstof til ferskvand fra samtlige kildetyper siden
1989 er vist i figur 4.5. Da udviklingen i tilførslerne til overvågningsøerne og
vandløbene følger stort set samme mønster præsenteres her kun data for vandløbene,
som giver et landsdækkende billede. Tilførslerne fra atmosfæren, som kun udgør mindre
end 1 promille, er ikke indregnet.
Figur 4.5
Udvikling i tilførslerne af kvælstof fra samtlige kilder, bortset fra
atmosfæren, til ferskvand (efter Bøgestrand m.fl., 1999).
Udviklingen i tilførslerne fra samtlige kildetyper viser et meget anderledes forløb
end når man kun betragter punktkilderne. Mest iøjnefaldende er det, at det tydelige
næsten konstante fald i tilførslerne fra punktkilderene bliver maskeret af de store
variationer i tilførslerne fra de diffuse kilder.
Landbruget har siden 1989 konstant været hovedkilden til kvælstoftilførslerne til
vandløb. Hvis man sammenholder udviklingen i tilførslerne fra landbruget og
baggrundsbidraget, med udviklingen i afstrømningen, ses det, at der er en nøje
sammenhæng. Dette er blevet testet statistisk, og det viser sig herved, at 90 procent af
variationen i udviklingen af de diffuse kilder kan forklares ved forskelle i
afstrømningen (Bøgestrand m.fl., 1999). Der kan dog ses tendens til et fald, som ikke er
statistisk sikkert i de samlede diffuse (spredt bebyggelse, landbrug og baggrund)
tilførsler af kvælstof til ferskvand. På grund af usikkerheden er det vanskeligt at
give et bud på årsagen hertil, men der kan dog også ses et fald i udledningerne fra den
spredte bebyggelse. Årsagen til dette fald skal sandsynligvis findes i ændringer i
opgørelsesmetoderne (se kapitel 3). Der kan ikke ses nogen sikker udvikling i
tilførslerne af kvælstof fra landbruget.
I forbindelse med den første rapportering af Vandmiljøplanens overvågningsprogram i
1990 (Miljøstyrelsen, 1990) blev det vurderet, at vandmiljøet blev tilført kvælstof i
form af det såkaldte gårdbidrag. Som følge af Vandmiljøplanens krav til bedre
gødningsopbevaring osv. antages det, at denne tilførselsvej nu er uden betydning.
Udviklingen i tilførslerne til vandløb og transporten videre til havområderne afspejler
imidlertid ikke dette forhold. Årsagen til dette kan bl.a. søges i usikkerheden på
disse opgørelser eller i, at gårdbidraget oprindelig blev overestimeret.
Havet
Udviklingen i de direkte tilførsler fra punktkilder til de danske havområder af
kvælstof er vist i figur 4.6. Tilførslerne af kvælstof til havet fra punktkilder har
vist et stort fald til ca. en fjerdel af det oprindelige siden 1989. Det er især
tilførslerne fra renseanlæg, der er faldet. Renseanlæggene udgør dog stadigvæk den
dominerende kvælstof-punktkilde.
Figur 4.6
Udvikling i de direkte udledningerne af kvælstof fra punktkilder til havet (efter
Miljøstyrelsen, 1999b).
Tilførslerne af kvælstof til de danske havområder fra direkte punktkilder, vandløb
og atmosfæren er angivet i tabel 4.2. Denne opgørelsesform svarer til de indberetninger,
der årligt skal laves til de internationale havkonventioner (OSPAR og HELCOM).
Oplysninger er her sammenstillet til et landsdækkende billede.
Tabel 4.2
Udledninger og tilførsler af kvælstof fra direkte udledninger, vandløb og
atmosfæren til de danske havområder i perioden 1989-1998. Forkortelserne står for: RA -
renseanlæg, SIU - særskilte industrielle udledere, RBU - regnbetingede udløb, SB -
spredt bebyggelse, SF - saltvandsbaseret fiskeopdræt, DI - direkte udledninger, VL -
vandløb, AT - bidrag fra atmosfæren.
|
RA |
SIU |
RBU |
SB |
SF |
DI |
VL |
AT |
I alt |
ton |
ton |
1989 |
11.300 |
4.700 |
240 |
12 |
320 |
16.700 |
61.900 |
98.000 |
176.600 |
1990 |
10.500 |
3.900 |
230 |
12 |
330 |
15.000 |
97.000 |
116.000 |
228.000 |
1991 |
9.100 |
3.800 |
240 |
12 |
270 |
13.500 |
78.500 |
108.000 |
200.000 |
1992 |
7.800 |
4.100 |
260 |
12 |
360 |
12.500 |
91.700 |
101.000 |
205.200 |
1993 |
6.700 |
2.500 |
310 |
12 |
370 |
9.800 |
98.200 |
87.000 |
195.000 |
1994 |
6.300 |
2.600 |
370 |
12 |
300 |
9.600 |
119.100 |
99.000 |
227.600 |
1995 |
5.500 |
2.400 |
250 |
4 |
350 |
8.400 |
84.400 |
96.000 |
188.800 |
1996 |
3.600 |
1.600 |
190 |
3 |
330 |
5.800 |
42.500 |
97.000 |
145.300 |
1997 |
2.400 |
1.700 |
230 |
1 |
270 |
4.700 |
45.400 |
96.000 |
146.100 |
1998 |
2.500 |
1.400 |
240 |
3 |
290 |
4.400 |
96.600 |
105.000 |
205.900 |
Der er ikke siden 1989 sket nogen statistisk sikker udvikling i det beregnede
atmosfæriske nedfald af kvælstof til de danske havområder. Der er dog en tendens til et
svagt fald, som ikke er statistisk sikker (Skov m.fl., 1999). Målinger af koncentrationen
af kvælstofforbindelser i luften, viser dog et fald, som er statistisk sikkert.
Udviklingen i tilførslerne af kvælstof fra samtlige kilder til havet er vist i figur
4.7. Da der som nævnt ovenfor ikke kan konstateres nogen udvikling i de atmosfæriske
tilførsler, er disse ikke medtaget i figuren.
Figur 4.7
Udvikling i tilførslerne af kvælstof til havet fra samtlige kilder, bortset fra
atmosfæren (efter Bøgestrand m.fl., 1999).
Udviklingen i de samlede tilførsler af kvælstof til havet er især præget af
variationen i de diffuse tilførsler specielt fra landbruget. Ligesom for tilførslerne
til ferskvand er der er en klar sammenhæng mellem afstrømningen og tilførslerne. Selvom
det, ligesom det var tilfældet for tilførslerne for ferskvands vedkommende, i meget høj
grad er afstrømningen, der influerer på udviklingen, kan der alligevel konstateres et
statistisk sikkert fald i de samlede tilførsler (Bøgestrand m.fl., 1999). Hvis man ser
på de enkelte farvandsområder er der sket statistisk sikkert fald i de samlede
tilførsler af kvælstof via vandløb og direkte punktkilder til alle farvandsområderne
bortset fra Nordsøen, Kattegat og Nordlige Bælthav. Der er derimod ingen statistisk
sikker udvikling i den diffuse tilførsel (Bøgestrand m.fl., 1999). De steder, hvor der
kan ses et fald i tilførslerne af kvælstof, kan de altså stort set tilskrives forbedret
spildevandsrensning.
4.2 Fosfortilførsler
Dette afsnit handler om fosfortilførsler til de ferske og marine vandområder.
Afsnittet omhandler samme emner som kvælstofafsnittet, og er opbygget på samme måde,
med en status for 1998 og derefter en beskrivelse af udviklingen siden 1989.
De vigtigste dele af fosforkredsløbet er skitseret i figur 1.2. Ligesom for kvælstof
kan fosfor opdeles i organiske og uorganiske forbindelser. Nogle fosforforbindelser har
let ved at binde sig jorden eller andet materiale. Der vil altså flere steder i
fosforkredsløbet være opmagasineret store mængder fosfor, som under visse
omstændigheder kan frigives til vandmiljøet.
Det er også værd at notere sig, at fosfor ikke transporteres rundt med luften i nær
samme grad som kvælstoffet.
4.2.1 Året-der-gik
Søer
Den relative fordeling af fosfortilførslerne fra de enkelte kilder til
overvågningssøerne i 1998 er angivet i figur 4.8.
Figur 4.8
Kildefordeling for tilførsel af fosfor til overvågningssøerne i 1998 (efter
Jensen m.fl., 1999).
Som nævnt tidligere spænder overvågningssøerne over et spektrum af forskellige
søtyper. Af denne grund er det endnu ikke muligt, at foretage en fuldstændig opsplitning
af de diffuse kilder. Det vurderes dog, at i de fleste søer er landbruget den dominerende
fosforkilde. Det ses, at ca. 12 % af fosfor tilførslen til søer kommer via atmosfæren.
Oprindelsen til disse tilførsler skal i findes i søernes nære omgivelser - heller ikke
disse tilførsler er det muligt at fordele på kilder.
Vandløb
Den relative fordeling af fosfortilførslerne fra de forskellige kilder til vandløb er
vist i figur 4.9. Lige som for kvælstof er landbruget den vigtigste kilde for fosfor til
vandløbene.
Figur 4.9
Kildefordeling for tilførsel af fosfor til vandløb i 1998 (efter Bøgestrand
m.fl., 1999).
Havet
Den relative fordeling af fosfortilførslerne fra de forskellige kilder til havet er
vist i figur 4.10.
Fosfortilførslerne fordeler sig stort set ligeligt på spildevand (punktkilder +
spredt bebyggelse) og landbruget. Det er første gang i overvågningsperioden, at
landbrugets andel overstiger punktkildernes. Da oprindelsen og den biologiske
tilgængelighed af den atmosfæriske tilførsel af fosfor er stort set ukendt, er denne
tilførselsvej ikke indraget i denne figur.
Tilførslen af fosfor via vandløb for 1998 er opgjort til ca. 2.090 ton.
Figur 4.10
Kildefordeling (bortset fra atmosfæren) i 1998 af fosfortilførsler til havet
(efter Bøgestrand m.fl., 1999).
Nedfald af fosfor over havet
Depositionen af fosfor til Kattegat, Nordlige Bælthav, Lillebælt, Storebælt,
Øresund og Sydlige Bælthav er estimeret til cirka 8 kg fosfor pr. km2
svarende til cirka 280 ton fosfor om året. Dette estimat angiver den øvre grænse for
fosfordepositionen. På baggrund af dette vurderes det, at den samlede fosfordeposition
til danske havområder maksimalt kan være på 1.000 ton årligt. Det anslåede nedfald af
fosfor er behæftet med en betydelig usikkerhed. En stor del af fosfornedfaldet stammer
sandsynligvis fra biologiske kilder - bl.a. små jordpartikler (Ellermann m.fl., 1997).
Det er sandsynligt, at en meget stor del af den fosfor, der tilføres fra luften, er
biologisk utilgængeligt
Fosfortransport i de danske farvande
De danske havområder tilføres også store mængder af fosfor fra de tilstødende
havområder. På baggrund af den gennemførte simulering af vand og saltforholdene gennem
året 1998 er transporten af fosfor opgjort (DHI, 1999c). Beregningerne viser:
- at der er en nettotransport af total fosfor fra Østersøen til Øresund (ca. 1.600
ton), mens den uorganiske fosfortransport er i retning af Østersøen (ca. 155 ton),
- at der er en nettotransport af såvel total fosfor som uorganisk fosfor mod Østersøen
fra Femer Bælt (ca. 5.600 ton total-fosfor og ca. 2.200 ton uorganisk fosfor), og
- at gennem snittene i det nordlige Kattegat er den samlede transport af fosfor sydgående
(ca. 1.460 ton).
4.2.2 Udviklingen
Ferskvand
Udviklingen i tilførslerne af fosfor fra punktkilder til ferske vande siden 1998 er
vist i figur 4.11.
Fosfortilførslerne til ferskvand fra punktkilder stammer især fra renseanlæggene,
der har været den dominerende kilde gennem hele perioden. Der er er imidlertid her sket
et fald på omkring 80 %. Også tilførslerne fra dambrug, har vist et relativt set stort
fald til ca. en tredjedel.
Fosfor udviser ligesom kvælstof for første gang en stigning i tilførslerne fra
punktkilder. Årsagerne vurderes, at være de samme som for kvælstofs vedkommende.
Figur 4.11
Udvikling i fosforudledninger fra punktkilder til ferskvand (efter Miljøstyrelsen,
1999b).
Udviklingen i tilførslerne af fosfor til ferskvand fra samtlige kildetyper siden 1989
er vist i figur 4.12. Da udviklingen i tilførslerne til overvågningsøerne og
vandløbene følger stort set samme mønster, præsenteres her kun data for vandløbene,
som i modsætning til de 31 overvågningssøer giver et landsdækkende billede.
Tilførslerne fra atmosfæren, som udgør mindre end 1 promille af den samlede tilførsel,
er ikke indregnet.
Figur 4.12
Udvikling i tilførslerne af fosfor fra samtlige kilder til ferskvand (efter
Bøgestrand. m.fl., 1999).
Udviklingen i tilførslerne fra samtlige kildetyper viser et meget anderledes forløb
end når man kun betragter punktkilderne. Mest iøjnefaldende er det, at det tydelige,
næsten konstante, fald i tilførslerne fra punktkilderne bliver overskygget af de store
variationer i tilførslerne fra de diffuse kilder. Også tilførslerne af fosfor fra de
diffuse kilder er nært koblet til afstrømningen. Her er det næsten 85 % af variationen,
der kan forklares på denne måde. Der kan således heller ikke her ses en statistisk
sikker udvikling.
Havet
Udviklingen i de direkte tilførsler fra punktkilder til de danske havområder af
fosfor er vist i figur 4.13.
Figur 4.13
Udviklingen i direkte punktkildeudledninger af fosfor til havet (efter
Miljøstyrelsen, 1999b).
Den svage stigning i tilførslerne fra punktkilder til ferskvand, der er sket siden
sidste år, kan ikke genfindes i punktkildetilførslerne direkte til havet. Årsagen
hertil er bl.a., at der samtidigt er sket en væsentlig forbedring i spildevandsrensningen
på Lynette-anlægget.
Som nævnt vurderes det, at nedfaldet af fosfor over de danske havområder ligger på
omkring 1.000 ton pr. år. Der er ingen tegn på udvikling i dette bidrag. De samlede
tilførsler af fosfor til de danske havområder fra direkte punktkilder, vandløb og
atmosfæren er angivet i tabel 4.3.
Tabel 4.3
Udledninger og tilførsler af fosfor fra direkte udledninger, vandløb og atmosfæren
til de danske havområder i perioden 1989-1998. Forkortelserne står for: RA -
renseanlæg, SIU - særskilte industrielle udledere, RBU - regnbetingede udløb, SB -
spredt bebyggelse, SF - saltvandsbaseret fiskeopdræt, DI - direkte udledninger, VL -
vandløb, AT - bidrag fra atmosfæren.
|
RA |
SIU |
RBU |
SB |
SF |
DI |
VL |
AT |
I alt |
ton |
ton |
1989 |
2.700 |
1.200 |
59 |
5 |
44 |
4.000 |
2.800 |
1.000 |
7.800 |
1990 |
2.400 |
630 |
56 |
5 |
40 |
3.100 |
3.600 |
1.000 |
7.700 |
1991 |
1.800 |
560 |
62 |
3 |
36 |
2.500 |
2.300 |
1.000 |
5.800 |
1992 |
1.500 |
420 |
67 |
3 |
37 |
2.000 |
2.000 |
1.000 |
5.000 |
1993 |
1.200 |
240 |
78 |
3 |
39 |
1.600 |
2.000 |
1.000 |
4.600 |
1994 |
1.100 |
310 |
94 |
3 |
32 |
1.600 |
3.000 |
1.000 |
5.000 |
1995 |
830 |
200 |
65 |
1 |
37 |
1.300 |
2.200 |
1.000 |
3.500 |
1996 |
580 |
120 |
47 |
0 |
35 |
800 |
1.200 |
1.000 |
3.000 |
1997 |
400 |
140 |
57 |
0 |
30 |
600 |
1.200 |
1.000 |
2.800 |
1998 |
330 |
120 |
62 |
0 |
33 |
500 |
2.100 |
1.000 |
2.700 |
Udviklingen i tilførslerne af fosfor fra samtlige kilder til havet er vist i figur
4.14. Selv om de samlede tilførsler af fosfor til havet varierer kraftigt i takt med
afstrømningen, kan der påvises et tydeligt fald. Årsagen skal søges i et fald i
tilførslerne fra punktkilderne. I de enkelte farvandsområder ses der alle steder et
statistisk sikker fald i tilførslerne fra punktkilder. For de diffuse tilførslers
vedkommende kan der kun påvises et statistisk sikker fald i tilførslerne til Lillebælt,
samtidigt er der tendens til stigning i andre områder. På figuren ses det, at der i 1989
ikke skete nogen tilførsel af fosfor fra landbruget til havet. Årsagen til dette er at
den fjernelse og tilbageholdelse af fosfor fra samtlige kilder, der er sket undervejs til
havet har været større end tilførslerne fra landbruget. Dette er et eksempel på den
relative underestimering, som beregningsmæssigt sker af de diffuse kilder.
Figur 4.14
Udvikling i tilførslerne af fosfor til havet fra samtlige kilder (bortset fra
atmosfæren) (efter Bøgestrand m.fl., 1999).
4.3 Organisk stof
Opgørelserne af tilførslen af organisk stof til de forskellige vandområder
omfatter kun tilførslerne fra punktkilder og spredt bebyggelse. Endvidere opgøres
tilførslerne til havet via vandløb. Tilførslerne fra den spredte bebyggelse opgøres
sædvanligvis under de diffuse kilder. I NOVA-2003 måles der imidlertid ikke tilførsler
af organisk stof fra andre diffuse kilder. Derfor er disse tilførsler behandlet her.
4.3.1 Året-der-gik
Den relative fordeling af tilførslerne af organisk stof til ferskvand er vist i
figur 4.15. De vigtigste kilder udgøres af dambrug og spredt bebyggelse. Den relative
fordeling af tilførslerne af organisk stof direkte til havet er vist i figur 4.16. Langt
den mest dominerende punktkilde for udledning af organisk stof til havet er industrien.
Figur 4.15
Kildefordeling for tilførsel af organisk stof fra punktkilder til ferskvand (efter
Miljøstyrelsen, 1999b).
Figur 4.16
Kildefordeling for tilførsel af organisk stof til havet fra direkte udledninger
(efter Miljøstyrelsen, 1999b).
Tilførslerne af organisk stof fra vandløb er for 1998 opgjort til 26.700 ton.
Størstedelen af denne mængde skyldes naturlige kilder i form af f.eks. algevækst, visne
blade osv. De danske havområder blev således i 1998 tilført i alt ca. 41.000 ton
organisk stof fra vandløb og direkte punktkilder.
4.3.2 Udviklingen
Udviklingen i tilførslerne af organisk stof fra punktkilder og spredt bebyggelse
til ferskvand er vist i figur 4.17.
Tidligere var renseanlæggene langt den vigtigste punktkilde til organisk stof.
Tilførslerne herfra er imidlertid faldet med ca. 80 % siden 1989. Også for dambrugene er
der sket et væsentligt fald til ca. halvdelen af den oprindelige udledning i 1989.
Dambrugene udgør imidlertid stadigvæk, når man ser bort fra den spredte bebyggelse, den
vigtigste kilde for tilførsler af organisk stof til ferske vande.
Figur 4.17
Udvikling i udledningen af organisk stof fra punktkilder til ferskvand (efter
Miljøstyrelsen, 1999b).
Det ses, at tilførslerne fra den spredte bebyggelse er blevet den største enkelte
kildetype til organisk stof til ferskvand. Tilførslerne har kun udvist et svagt fald på
ca. 20-25 % i perioden 1989-1998.
Udviklingen i tilførslerne af organisk stof fra punktkilder og spredt bebyggelse til
havet er vist i figur 4.18. For alle kildetyperne kan der ses et fald siden 1989. Specielt
er tilførslerne fra renseanlæg faldet kraftigt, således at de fra at udgøre knap
halvdelen af tilførslerne nu kun står for lidt over 10 %. På trods af et stort fald er
industriudledninger stadig den væsentligste direkte kilde til tilførsler af organisk
stof til havet.
Figur 4.18
Udvikling i udledningen af organisk stof fra punktkilder til havet (efter
Miljøstyrelsen, 1999b).
I det nordlige Bælthav og Lillebælt er tilførslerne fra havbrug og saltvandsdambrug
den vigtigste kilde til organisk stof (Miljøstyrelsen, 1999b)
4.4 Tungmetaller og miljøfremmede stoffer
Opgørelser af udledninger af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er et af de nye
områder i NOVA-2003 i forhold til det tidligere overvågningsprogram. Ydermere udføres
målingerne med lavere frekvens og med mindre geografisk dækning end resten af
programmet. Datagrundlaget er derfor endnu ikke af samme kvalitet på dette område som
for næringsstofferne.
Overvågningen i NOVA-2003 af tilførslerne af tungmetaller til vandmiljøet omfatter
tilførsler fra punktkilder, transporten i vandløb og nedfaldet fra atmosfæren. Det er
imidlertid kun muligt at præsentere data fra punktkilder, spredt bebyggelse og
atmosfærisk nedfald.
Tungmetaller er jo som navnet siger metaller og derfor grundstoffer. De findes derfor
naturligt i miljøet i små koncentrationer. Menneskelige aktiviteter har dog medført, at
en række tungmetaller nu er spredt i miljøet i mængder, hvor der kan registres
skadevirkninger på mennesker eller miljøet. Som alle andre grundstoffer er tungmetaller
i sagens natur unedbrydelige. Der er altså ikke noget der hedder væk, når
det drejer sig om tungmetaller. Heraf følger også, at de tabsprocesser, som kan
medføre, at næringsstofferne forsvinder undervejs fra kilden og til vandmiljøet ikke
virker når det drejer sig om tungmetaller. Der kan højst være tale om forsinkelser. En
del af de miljøfremmede stoffer er så svært nedbrydelige, at dette forhold også
gælder herfor.
Status for udledninger af tungmetaller og miljøfremmede stoffer er givet i kapitel 3.
I dette afsnit gives en kort oversigt over de forskellige transportveje og kildetyper.
Punktkilder
Udover de kilder, der er omfattet af NOVA-2003 tilføres tungmetaller til vandmiljøet
fra yderligere en række punktkilder. Det drejer sig om offshore-aktiviteter og
klapninger. Det kan diskuteres, om tilførsler fra klapninger udgør en egentlig kilde,
eller om der er tale om omfordelinger af materiale, der allerede én gang er tilført
vandmiljøet. Endvidere er det meget vanskeligt på baggrund af den tilgængelige
datamængde at udarbejde et overblik over de samlede tilførsler af tungmetaller fra denne
kilde. Tilførsler af tungmetaller fra klapninger er derfor ikke med i denne opgørelse.
De samlede tilførsler til vandmiljøet fra renseanlæg, industriudledninger og
offshore-industrien er angivet under punktkilder i tabel 4.4. Spredt bebyggelse er angivet
som en selvstændig kildetype. Opgørelserne af tilførslerne fra punktkilderne og spredt
bebyggelse er tilvejebragt på forskellige måder. Der er altså til en hvis grad tale om
usammenlignelige størrelser.
Tabel 4.4
Tilførsler af tungmetaller fra egentlige punktkilder, spredt bebyggelse og atmosfæren
i 1998 (data fra kapitel 3 og Hovmand & Kemp, in prep.).
|
Punktkilder |
Spredt bebyggelse |
Atmosfæren |
Stofnavn |
kg |
Arsen (As) |
10.000 |
30 |
7.300 |
Bly (Pb) |
3.300 |
200 |
45.000 |
Cadmium (Cd) |
720 |
30 |
1.500 |
Kobber (Cu) |
10.300 |
1.000 |
33.000 |
Krom (Cr) |
2.600 |
200 |
5.300 |
Kviksølv (Hg) |
590 |
20 |
- |
Nikkel (Ni) |
11.600 |
500 |
12.000 |
Zink (Zn) |
91.700 |
4.000 |
352.000 |
Det er sandsynligt, at der er en del kviksølv aflejret i spildevandssystemerne, som
langsomt vil blive udledt via renseanlæggene selv efter at forbruget af kviksølv er
nedbragt.
Derudover tilføres vandmiljøet tungmetaller fra en række andre diffuse kilder. I
forbindelse med spildevandsrensning dannes der en mængde slam, hvori en stor del af
spildevandets tungmetaller vil blive tilbageholdt. Størstedelen af slammet bliver
bortskaffet ved at blive brugt som gødning på landbrugsjord, resten bliver brændt eller
deponeret på lossepladser. Den samlede mængde tungmetaller i spildevandsslam er angivet
i tabel 3.6. Det vides, at tungmetallerne er bundet kraftigt til slammet, således at
frigivelsen til vandmiljøet må forventes, at være meget lille. Det må dog alligevel
forventes, at vil der over en længere årrække ske en vis frigivelse. I forbindelse med
korrosionsbeskyttelse af bl.a. havneanlæg, broer og skibe frigives store mængder af
zink, som kan indeholde rester af andre metaller, f.eks. cadmium. Også fra bundmaling på
skibe frigives tungmetaller.
Nedfald fra atmosfæren
En stor andel af de samlede tilførsler af tungmetaller til vandmiljøet sker via
atmosfæren, jf. afsnit 3.4. På baggrund af målinger af koncentrationen af tungmetaller
i luften, er det anslået hvor store mængder tungmetaller, der tilføres de indre danske
farvande fra denne kilde (Hovmand & Kemp, in prep.).
Stoftransport i vandløb
I forbindelse med en rapportering til OSPAR blev der i 1990 udført målinger af
tungmetal transporten til Nordsøen og Skagerrak i en række vandløb. Det er senere
blevet vurderet at vandløbstilførslerne til disse havområder udgør ca. 20 % af de
samlede tilførsler via vandløb. På basis heraf kan de samlede tilførsler til havet via
vandløb i 1990 anslås (tabel 4.5).
Tabel 4.5
Tilførsler af tungmetaller via vandløb i 1990 (på basis af OSPAR, 1998).
Stofnavn |
kg |
Bly (Pb) |
14.500 |
Cadmium (Cd) |
1.950 |
Kobber (Cu) |
32.000 |
Kviksølv (Hg) |
110 |
Zink (Zn) |
269.000 |
Da de totale mængder er anslået på baggrund af målinger i få vandløb er
usikkerheden på dette overslag stor. Endvidere var de anvendte analyse metoder mindre
fintmærkende end de metoder, der anvendes i dag. Tallene skal derfor opfattes som et
meget groft billede af de generelle forhold i slutningen af 80erne og begyndelsen af
90erne.
Tilførslerne af tungmetaller via vandløb til de marine områder i 1998 er ikke
rapporteret.
Miljøfremmede stoffer
På grund af blandt analysemæssige problemer er datagrundlaget for at opgøre
tilførsler af miljøfremmede stoffer til vandmiljøet endnu ikke tilstede. Den første
gennemgang af dette område forventes at ske i forbindelse med temarapporteringen i 2002.
|