[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Anvendelse af vandfortyndbar farve til serigrafisk tryk

5. Konklusion og anbefalinger

5.1 Konklusion
5.2 Muligheder og forudsætninger for udbredelse af farverne
5.3 Anbefalinger til hovedprojekt
5.3.1 Miljømæssig vurdering
5.3.2 Tekniske undersøgelser
5.3.3 Formidling

5.1 Konklusion

Den gennemførte miljø- og sundhedsmæssige vurdering kan tyde på, at anvendelse af vandfortyndbar farve i stedet for traditionel opløsningsmiddelbaseret farve kan være miljømæssig fordelagtigt.

Den miljø- og sundhedsmæssige vurdering på screeningsniveau omfatter såvel den vandfortyndbare farve som de hjælpekemikalier, der anvendes i processen:

  • fotoemulsion, filler og vævsaffedter til formfremstilling
  • trykfarve og fortynder i trykning
  • farvefjerner, stencilfjerner og skyggefjerner til rengøring af rammer.

Screeningsværktøjer

Vurderingen bygger på to screeningsværktøjer/scoringsmodeller:

1. Til karakterisering af miljøfarlighed af stoffer, der afledes til offentlig kloak, anvendes det såkaldte "ABC"-system. Stofferne grupperes i: Stoffer der er uønskede i kloaksystemet (A), stoffer for hvilke det anbefales, at der opstilles udlederkravværdier (B) og stoffer for hvilke der normalt ikke opstilles udlederkravværdier (C).

2. Til karakterisering af stofferne med hensyn til iboende sundhedsfarlighed anvendes det såkaldte UPH-system. Her opdeles stofferne i Uacceptable (U), Problematiske (P) og Håndterbare (H) på baggrund af kriterierne for EU-klassifikation mht. sundhedsfare.

Fordele

Én af de væsentligste miljø- og sundhedsmæssige fordele ved anvendelse af vandfortyndbar farve er, at opløsningsmiddelbaserede farvefjernere, hvoraf flere typer i /3/ er tildelt højeste score for miljø- og sundhedsfarlighed, kan erstattes af vand eller vand med håndopvaskemiddel.

En anden fordel er, at det væsentligt lavere indhold af opløsningsmidler i farven samt erstatning af opløsningsmiddelbaserede farvefjerner medfører, at behovet for ventilation under trykning, tørring og rammevask bliver mindre. Det konkrete behov afhænger af de anvendte produkters MAL-koder, produktionslokalets størrelse osv.

Ulemper

Af ulemper skal dog nævnes, at der ved rammevask efter brug af vandfortyndbar farve typisk vil emitteres mere trykfarve til kloak (såfremt der ikke recirkuleres/vandbehandles). Ved trykning på plast kommer hertil den nødvendige brug af tværbindere, der typisk indeholder aziridiner, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Teknisk beskrivelse

Den tekniske beskrivelse af brugen af vandfortyndbar farve, som tager udgangspunkt i forholdene hos Lunøe Serigrafi, viser, at overgangen til vandfortyndbar farve ikke er problemløs. Det kræver tid at lære at producere optimalt med farven, fordi den opfører sig anderledes end traditionel opløsningsmiddelbaseret farve. Men som så meget andet kan det lade sig gøre, hvis man vil investere en vis tid - og dermed økonomi - i det.

Vandfortyndbar farve har generelt samme vedhæftning og holdbarhed som opløsningsmiddelbaseret farve. Kvaliteten af trykket bliver mindst lige så god med den vandfortyndbare farve, og farven koster stort set det samme som traditionel farve.

En løbende udvikling af vandfortyndbar farve betyder, at antallet af anvendelige trykmaterialer er stigende. Blandt andet kan farven anvendes på forskellige plasttyper som PVC, PP og PE med godt resultat. Farven stiller dog større krav til papir/karton end opløsningsmiddelbaseret farve, fordi vandet i farven påvirker papiret. Papir i god kvalitet kan anvendes, og der findes også papir specielt fremstillet til vandfortyndbar farve.

5.2 Muligheder og forudsætninger for udbredelse af farverne

Henvendelse til større serigrafiske virksomheder og til farveleverandører viser, at der ikke p.t. foregår den store udvikling på markedet for vandfortyndbar farve til papir/karton og plast.

Farveleverandørerne forholder sig afventende overfor markedets (kundernes) krav. De fleste leverandører har i deres sortiment en eller flere vand-fortyndbare farveserier, som dog ikke markedsføres særlig intensivt.

Størst udvalg er der indenfor vandfortyndbar farve til serigrafisk trykning på tekstil, hvor farven har været anvendt i adskillige år.

Kunderne forholder sig også lidt afventende. En del af de større serigrafiske virksomheder har forsøgt at anvende vandfortyndbar farve, men uden held. De har bl.a. oplevet problemer med, at vandet i farven påvirkede trykmaterialet (papiret), og at farven koagulerede på rammen. Nogle af disse trykkerier har i stedet indført UV-hærdende vandfortyndbar farve, som anvendes til en del af produktionen. Dog kan farven ikke anvendes til trykning af store farveflader, hvor der derfor stadig anvendes opløsningsmiddelbaserede farver.

Netop fordi det at skifte fra én farvetype til en anden ikke er noget "man bare gør", skal der gode argumenter, såvel miljømæssige som tekniske, for at trykkeriet beslutter sig for at forsøge det.

Der er ikke fuldstændig enighed om, hvordan fremtiden ser ud for den vandfortyndbare farve. Visse serigrafiske trykkerier og farveleverandører vurderer, at der skal ske en yderligere teknisk udvikling af såvel farven som nødvendige hjælpekemikalier, f.eks. filler, før det er for alvor er interessant for et større antal trykkerier at forsøge sig med farven. Andre farveleverandører, f.eks. Pröll, tror på den vandfortyndbare farves muligheder, og for mindre end et år siden sendte SunChemical en ny farveserie på markedet.

Det paradoksale er, at udviklingen sker, hvis farveproducenterne har en forventning om, at markedet (trykkerierne) vil efterspørge farven - og trykkerierne efterspørger farven, hvis de finder en kvalitet, der virker i deres produktion, og ikke mindst - hvis deres kunder viser interesse for hvilken farve, der anvendes.

Efterspørgslen kan måske komme via det nordiske miljømærke, Svanemærket, som på kort tid opnået stor udbredelse blandt de danske trykkerier. Tryksager i serigrafi kan først opnå Svanemærket, når de nuværende krav revideres i 2002. Det er sandsynligt, at vandfortyndbar farve vil blive foretrukket fremfor opløsningsmiddelbaseret farve, når kravene sættes.

5.3 Anbefalinger til hovedprojekt

På baggrund af forprojektet anbefales det at gennemføre et hovedprojekt med en egentlig miljø- og sundhedsmæssig vurdering samt tekniske undersøgelser af vandfortyndbar farve.

Farvetyper

Det er ønskeligt, at hovedprojektet skal omfatte samtlige farvetyper, som anvendes til serigrafisk trykning, dvs. også UV-hærdende farver.

Der er ikke tidligere foretaget sammenlignende undersøgelser af fordampningstørrende vandfortyndbar farve og UV-vandfortyndbar farve, og det bør afklares, om der er en miljømæssig forskel.

Materialer

Desuden bør indgå de miljømæssige og de tekniske forhold ved tryk på de forskellige materialer, hvorpå der anvendes serigrafisk trykning. Blandt andet er trykning på tekstil interessant, da Miljøstyrelsens PVC-handlingsplan sætter fokus på de uønskede phthalater i tekstiltryk.

Teknologiske muligheder

Endvidere bør hovedprojektet indeholde beskrivelser af de forskellige teknologiske muligheder for miljøforbedringer i serigrafiske trykkerier, bl.a. en ny teknik med trykluft/vand til rammevask samt rensningsmuligheder for spildevandet.

Med det skitserede indhold i hovedprojektet vil man få en samlet, kvalificeret analyse af miljøaspekterne i den serigrafiske branche.

5.3.1 Miljømæssig vurdering

Såfremt der ønskes et kvalificeret grundlag for at anbefale vandfortyndbar farve som en miljøforbedring bør der gennemføres en sammenlignende livscyklusanalyse af to serigrafiske tryksager med samme ydelse, men trykt med henholdsvis en opløsningsmiddelbaseret og en vandbaseret farve. Derved belyses i hvilket omfang, der er forskel i den samlede miljøbelastning fra de to produkttyper.

Analysen bør koncentreres om de områder, hvor der er forskelle i livsforløbet, og som sandsynligvis har betydning for den samlede miljøbelastning. Følgende områder kan umiddelbart identificeres:

  • forskelle i trykfarvens sammensætning (her drejer det sig primært om bindemidler, solventer, brugen af pH-regulatorer og flere additiver, mens f.eks. pigmenter er ens)
  • forskelle i brug af vævsåbnere og farvefjernere (detergentbaserede typer kontra solventbaserede)
  • forskelle i produktionstekniske forhold (her tænkes f.eks. på tørreprocessen under trykningen)
  • forskelle i emissioner under produktion (emission af organiske opløsningsmidler til luft og vand kontra større emission af tryk-farvekomponenter, især pigmenter til vand)
  • forskelle mht. muligheder for (og miljøbelastning ved) genbrug af papirmasse.

5.3.2 Tekniske undersøgelser

Der bør i hovedprojektet gennemføres forskellige tryktekniske forsøg, bl.a. forskellige af- og befugtningsteknikker kombineret med trykning på forskellige materialer.

5.3.3 Formidling

Det vurderes, at de forbehold, som grafiske virksomheder kan have for anvendelse af vandfortyndbar farve, kan mindskes ved at formidle viden om den konkrete brug af farven i form af en "håndbog".

I "håndbogen" skal den tekniske bekrivelse samles med oplysninger om håndtering af de pågældende materialer på baggrund af den miljø- og sundhedsmæssige vurdering. I tilknytning hertil arrangeres virksomhedsbesøg, temamøder, kurser og/eller konsulentbesøg.

Serigrafiske virksomheder og leverandører til branchen skal i høj grad inddrages i hovedprojektet. F.eks. skal en række serigrafiske trykkerier involveres i udvikling og afprøvning af "håndbogen". GA har gode erfaringer med dette fra tidligere miljøprojekter, bl.a. "Miljøledelse – Branchepakke i grafisk branche" /18/.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]