Vandrådets årsberetning for 1997 og 1998
Indholdsfortegnelse
Forord
1 Grundlaget for Vandrådets arbejde
2 Behovet for Vandfonden i de kommende år
3 Vandrådets virksomhed i 1997 og 1998
4 Typer af forurening og projekter
5 Samlede projekter
6 Delegation af sagstyper til afgørelse i
sekretariatet
7 Administration af ordningen
8 Et typisk sagsbehandlingsforløb
9 Demonstrations- og udviklingsprojekter under
Vandfonden
10 Vandfondens virke skal evalueres
Bilag
Bilag A OVERSIGT OVER DE INFORMATIONSPROJEKTER, DER HAR FÅET
TILSAGN OM STØTTE FRA VANDFONDEN
BILAG B OVERSIGT OVER GENERELLE PROJEKTER FINASIERET AF VANDFONDEN,
DER ER IGANGSAT I 1997 OG 1998
BILAG C OVERSIGT OVER TILSAGN OM STØTTE TIL FORURENINGSTRUEDE
VANDINDVINDINGER
Forord ved formanden for Vandrådet, viceborgmester Elin Møller, Nibe Kommune
Vandfonden har nu eksisteret i knap to år.
Formålet med etableringen af Vandfonden var at skabe et organ, som kan medvirke til at
opretholde en decentral vandforsyning, der kan levere rent drikkevand. Jeg er ikke i tvivl
om, at Vandfonden bidrager væsentligt til at fremme den ønskede udvikling.
Det er Vandrådet, der administrerer Vandfondens midler. Vandrådet holdt sit første
møde i december 1997. Og har siden behandlet en lind strøm af ansøgninger om støtte
fra mindre vandværker og enkeltindvindere, der uforvarende er ramt af eller trues af
forurening.
Hertil kommer, at Vandfonden har finansieret en række projekter af generel karakter,
herunder især informationsprojekter og udviklingsprojekter, der har til formål at
opretholde en decentral og ren vandforsyning på længere sigt.
I løbet af de første knap to års levetid har Vandrådets hovedopgave været at
udbrede kendskabet til støtteordningen og fastlægge en praksis over for ansøgere med
vidt forskellige forureningsproblemer i vandindvindingerne. Jeg synes, det er lykkedes at
finde en god balance i tingene.
Vandrådet har nu lagt begyndelsesfasen bag sig. Rådet har delegeret en række
sagstyper til afgørelse i sekretariatet i Miljøstyrelsen, hvilket har medført en smidig
sagsgang. Der er fastlagt en praksis på de væsentligste områder, og de fleste af de
opgaver, der fremover tegner sig, er af driftsmæssig karakter og vil blive varetaget af
sekretariatet for Vandrådet. Imidlertid vil der fortsat være en vigtig opgave for
Vandrådet med at udbrede kendskabet til ordningen yderligere, ligesom erfaringerne siger,
at der fortsat vil være tvivlsager. Jeg er endvidere sikker på, at der vil blive
afdækket områder, hvor der endnu ikke er fastlagt en praksis.
Vandrådets årsberetning indledes med en beskrivelse af grundlaget for rådets
arbejde. Dernæst følger en vurdering af behovet for Vandfonden i de kommende år.
Herefter gennemgås i hovedtræk Vandrådets væsentligste opgaver i 1997 og 1998 samt
administrationen af støtteordningen. Rapporten indeholder endvidere en bilagsdel med
oversigter over tilsagn, geografisk fordeling, støttede projekter, statistikker mv.
1 Grundlaget for Vandrådets arbejde
Vandrådet blev nedsat af miljø- og energiminister Svend Auken i slutningen af 1997 i
medfør af Lov nr. 326 af 14. maj 1997 om støtte til forureningstruede vandindvindinger.
Vandrådet består af følgende medlemmer:
Viceborgmester Elin Møller, (formand)
Direktør Anders Bækgaard, Danske Vandværkers Forening (næstformand)
Konsulent N.E.A. Hörup, Danmarks Private Vandværker
Kontorchef Vibeke Vinten, Kommunernes landsforening
Direktør Gert Fischer, Københavns Vand
Konsulent Birgitte Blahaut, Amtsrådsforeningen
Konsulent Anders Nemming, Danmarks Naturfredningsforening
Afdelingschef Kr. Østergaard, De Danske Landboforeninger
Afdelingschef Lisbeth Arboe Jakobsen, Dansk Familielandbrug
Vandrådets opgave er at træffe afgørelser om tilskud efter loven om støtte til
forureningstruede vandindvindinger.
I loven om støtte til forureningstruede vandindvindinger samt bekendtgørelsen udstedt
i medfør af loven er angivet de nærmere betingelser for, hvilke projekter, der kan ydes
tilskud til, samt hvilke betingelser, der skal være opfyldt.
Der kan gives tilskud til mindre vandforsyninger, der uforskyldt er blevet ramt af
forurening eller trues af forurening, og som derfor er nødt til at investere i
vandværkstilslutning, nye boringer, nye behandlingsanlæg, afværge- og oprydningsindsats
eller lignende.
Herudover kan en mindre del af midlerne anvendes til støtte for generelle projekter
f.eks. demonstrations- og udviklingsprojekter, der har til formål at opretholde den
decentrale vandforsyning på længere sigt.
Vandrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Miljøstyrelsen er sekretariat for Vandrådet. Sekretariatet udgøres af en
AC-medarbejder, tre HK-medarbejdere samt en studentermedhjælp.
2 Behovet for Vandfonden i de kommende år
I forbindelse med Drikkevandsudvalgets arbejde blev der iværksat et udredningsarbejde
med det formål at belyse den fremtidige udvikling i den danske vandforsyningsstruktur.
Rapporten fra dette udredningsarbejde fremhæver en række forhold, der peger i retning
af, at der i de kommende år vil være et stort og voksende behov for tiltag til fremme af
forsyningen med rent drikkevand.
I rapporten fra 1997 er der foretaget et skøn over antallet af vandværker og private
brønde og boringer, der rammes af forurening i en sådan grad, at de vil have problemer
med at overholde grænseværdierne for drikkevand i de kommende ti år.
Det skønnes, at ca. 750 almene vandværker forventes at blive ramt af en eller flere
typer forurening over grænseværdien for drikkevand i én eller flere boringer.
Det vurderes endvidere i rapporten, at ca. to tredjedele af de i alt ca. 91.000 private
brønde eller boringer er forurenede, og at forureningen for så vidt angår ca. 50% heraf
forventes at overskride grænseværdierne for nitrat og/eller kim. Herudover skønnes ca.
50% af det totale antal brønde og boringer at have et indhold af pesticider, der
overskrider grænseværdien. Sidstnævnte skøn er dog baseret på et meget lille antal
undersøgelser og er derfor meget usikkert.
Efter Vandrådets opfattelse viser de forhold, der peges på i afrapporteringen fra
udredningsarbejdet, at der i de kommende år vil skulle gennemføres et stort antal
vandindvindingsprojekter. I den forbindelse spiller Vandfonden en vigtig rolle.
3 Vandrådets virksomhed i 1997 og 1998
Vandrådet holdt det første møde i december måned i 1997. I 1998 afholdtes seks
møder, hvoraf et blev gennemført ved skriftlig procedure.
Vandrådet modtog 150 ansøgninger om støtte til forureningstruede vandindvindinger i
1997 og 930 ansøgninger i 1998. Ansøgningerne var i 1998 fordelt nogenlunde jævnt ud
over hele året, dog således at der konsekvent blev modtaget mange ansøgninger
umiddelbart før ansøgningsfristernes udløb.
I 1997 behandlede Vandrådet 58 ansøgninger om støtte, hvoraf 43 fik tilsagn om
støtte fra Vandfonden i 1997 og 12 fik afslag. 3 ansøgere fik først tilsagn om støtte
i 1998.
I 1998 fik 603 ansøgere tilsagn om støtte og 176 fik afslag. De resterende
ansøgninger blev enten behandlet i 1999 eller "trukket" af ansøgeren.
Hvert år er der en række ansøgere, der "frafalder" deres ansøgning og
dermed i princippet hverken får tilsagn eller afslag.
I 1997 udbetaltes ikke penge fra Vandfonden. I 1998 udbetaltes 5.432.496 kr. Hertil
kommer udbetalinger på 1.615.894 kr. til generelle projekter.
I nedenstående tabel er der for årene 1997 og 1998 angivet fordelingen af tilsagn på
indsatsområder samt det gennemsnitlige tilsagnsbeløb for de tre ansøgningskategorier,
enkeltindvinding, ikke-almen vandforsyning og almen vandforsyning.
Tabel Se her
Begrundelserne for afslag på ansøgninger har navnlig været, at der ikke ydes støtte
til projekter, hvor der ikke er dokumentation for forurening eller trussel om forurening,
eller at der ikke gives tilskud til allerede igangsatte projekter.
I finansåret 1997 blev der i alt givet tilsagn om støtte til forureningstruede
vandindvindinger fra Vandfonden på 1.930.329 kr.
I finansåret 1998 bevilgede Vandrådet tilsagn om støtte på 14.680.784 kr.
Hertil kommer, at der er finansieret informationsprojekter og udviklingsprojekter for i
alt 6.398.143 kr.
Set i sammenhæng med den samlede finanslovbevilling på 19,1 mill. kr. i 1997 og 61
mill. kr. i 1998 må det konstateres, at Vandfonden ikke har disponeret over hele sin
tilsagnsramme. Da ordningen først er etableret i 1997, er det endnu for tidligt, at
vurdere, om der er tale om en mere langsigtet tendens. Det kan således ikke udelukkes, at
offentlighedens kendskab til ordningen på trods af betydelige informationsaktiviteter
endnu er relativt beskeden. Dette kan betyde, at der i de kommende år muligvis vil blive
et større træk på ordningen end det hidtil har været tilfældet. Desuden vil større
tilsynsaktiviteter samt det forhold, at der fremover vil blive analyseret for flere
pesticider formentligt medføre et større "træk" på støtteordningen.
4 Typer af forurening og projekter
I 1997 fik 3 almene vandværker støtte til tilslutning til et andet vandværk, og 4
vandværker fik støtte til nye boringer. Heraf var de 4 vandværker forurenede med nitrat
og 3 var forurenede med pesticider.
I 1998 fik 14 almene vandværker tilskud til tilslutning til et andet værk, og 21 fik
tilskud til nye boringer. De resterende fik støtte til nye rørledninger,
afværgeboringer mv. De hyppigste forureningstyper på vandværkerne var også i 1998
nitrat (14 vandværker ) og pesticider (18 vandværker). I alt fik 39 almene vandværker
støtte.
For så vidt angår enkeltindvindere gav Vandrådet i 1997 tilsagn til 24 ansøgere,
der søgte om støtte til tilslutning til et vandværk, og tilsagn til 10, der søgte om
støtte til en ny boring. Endvidere bevilgedes i 6 tilfælde tilsagn om støtte til en ny
rørledning. I alt blev der givet støtte til 35 ansøgere, hvoraf enkelte ansøgere fik
tilsagn om støtte til flere tiltag.
I 1998 gav Vandrådet tilsagn til 470 enkeltindvindere, der søgte om tilskud til
tilslutning til et vandværk. 49 enkeltindvindere fik tilsagn om støtte til nye boringer,
og 60 fik støtte til en ny rørledninger. Også her var der ansøgere, der fik tilsagn om
støtte til flere tiltag. I alt blev der givet støtte til 544 enkeltindvindere.
De væsentligste typer af forurening blandt enkeltindvinderne var i 1997 nitrat (24
ansøgere) og bakterier (19 ansøgere). Der var flere ansøgere, som var ramt af to eller
flere typer af forurening.
I 1998 var de væsentligste typer af forurening blandt enkeltindvinderne bakterier (335
ansøgere) og nitrat (331). Der var 10 enkeltindvindere, hvis vandindvinding var forurenet
med pesticider. Flere af ansøgerne havde mere end et forureningsproblem.
I 1997 fik en ikke almen vandforsyning støtte til tilslutning til andet værk.
Forureningen udgjordes af bakterier.
I 1998 fik i alt 20 ikke almene vandforsyninger støtte, 18 til tilslutning til andet
værk, 1 til ny boring samt 1 til ny rørledning. Hvor støtten gik til projekter om
tilslutning til andet værk, var kilden til forurening fordelt med 16 på nitrat, 6 på
bakterier og 1 på pesticider (flere ansøgere var ramt af to eller flere
forureningstyper). Hvor projekterne omhandlede henholdsvis ny boring og ny rørledning,
var der tale om nitratforurening.
Vandrådet behandler jævnligt ansøgninger, der vedrører et samlet projekt, hvor en
række enkeltindvindere og eventuelt vandværker beliggende i samme område ansøger om
støtte til tilslutning til et vandværk.
At projektet er samlet - eller fælles - skal forstås på den måde, at vandværket,
hvortil ansøgerne ønsker at tilslutte sig, har afgivet et tilbud om tilslutning, hvor
prisen og vilkårene er afhængige af, at alle ansøgerne tilsluttes. På den måde er det
ofte muligt for ansøgerne at opnå en lavere tilslutningspris. I sådanne tilfælde har
Vandrådet i flere tilfælde bevilget tilskud til ansøgere, selvom det ikke har kunnet
påvises, at vandindvindingen overskrider en eller flere af de højest tilladelige
værdier for drikkevandskvalitet.
Bevillingen er sket ud fra en formodning om, at dersom flere vandindvindinger i et
lokalområde er forurenede, kan der være risiko for, at også nærtliggende
vandindvindinger på sigt vil blive forurenede og derfor ikke indenfor den nærmeste
fremtid vil kunne overholde en eller flere af de højest tilladelige værdier for
drikkevandskvalitet.
6 Delegation af sagstyper til afgørelse i sekretariatet
På de første møder behandlede Vandrådet samtlige ansøgninger om støtte til
forureningstruede vandindvindinger, såvel fra enkeltindvindere som fra vandværker. Denne
fremgangsmåde medførte imidlertid en forholdsmæssig tung og tidskrævende
administration. På den baggrund besluttede Vandrådet i slutningen af 1998 at delegere en
række veldefinerede sagstyper til afgørelse i sekretariatet i Miljøstyrelsen for at
skabe en enklere og smidigere sagsgang.
Disse bemyndigelser til Vandrådets sekretariat har i praksis medført, at antallet af
ansøgninger, der forelægges for Vandrådet til afgørelse, er reduceret væsentligt.
Ansøgningsskemaet til Vandfonden er udformet på en sådan måde, at kommuner og amter
inddrages, inden ansøgningen sendes til Miljøstyrelsen.
I praksis er det med få undtagelser kun den kommunale myndighed, der involveres ved
udfærdigelsen af ansøgningen. Kommunen skal således svare på, om det enkelte projekt
er i overensstemmelse med den godkendte vandforsyningsplan og den øvrige planlægning.
Ofte er kommunen imidlertid den enkelte ansøger behjælpelig med at udfylde en stor del
af ansøgningsskemaet og ved indsamling af andet materiale, der kan være relevant for den
enkelte ansøgning. Af samme grund er der også hyppigt kontakt mellem sekretariatet og de
pågældende kommuner, når ansøgninger viser sig ikke at være fuldt oplyste. I sådanne
tilfælde er den enkelte ansøger, men i høj grad også den pågældende kommune, meget
behjælpelig ved oplysningsarbejdet.
8 Et typisk sagsbehandlingsforløb
Nedenfor er et typisk sagsbehandlingsforløb beskrevet.
1 Efter journalisering modtages ansøgningen i sekretariatet for Vandrådet.
2 Der udsendes et anerkendelsesbrev til ansøger. Der svares på eventuelle
dispensationsansøgninger.
3 Det undersøges, om ansøgningen er fuldt oplyst. Manglende oplysninger indhentes.
4 Ansøgningerne opdeles efter hvorvidt de skal forelægges for Vandrådet med
indstilling fra sekretariatet eller kan afgøres af sekretariatet ifølge delegationen
hertil.
5 Ansøgningen behandles i henhold til lov, bekendtgørelse, samt de af Vandrådet
udstukne retningslinier.
6 Der udfærdiges en sagsoversigt for hver ansøgning.
7 Sagsoversigten med indstilling fra sekretariatet for ansøgninger fra almene
vandforsyninger eller fra en samlet gruppe af enkeltindvindere, præsenteres for
Vandrådet. For enkeltindvinderes vedkommende afgøres disses ansøgninger, jf.
delegationen til sekretariatet, af sekretariatet.
8 For enkeltindvindere giver sekretariatet ansøger tilsagn/afslag på baggrund af den
sagsoversigt, der er udarbejdet for hver enkelt ansøgning. Afgørelser truffet af
Vandrådet meddeles efterfølgende til ansøger.
9 Ansøger fremsender accept eller afslag på tilsagnsbrevet.
10 Ved accept af tilsagn afventer sagen, at projektet bliver gennemført.
11 Ansøger fremsender projektrapport samt udbetalingsbilag, attesteret af en
registreret eller statsautoriseret revisor, og kopier af betalte fakturaer.
12 Der anvises et beløb til ansøgerens konto svarende til tilsagnsbeløbet eller et
beløb beregnet på baggrund af de indsendte fakturaer, såfremt projektets
totalomkostning er blevet mindre i forhold til de oplysninger, der blev opgivet på
ansøgningstidspunktet.
9 Demonstrations- og udviklingsprojekter under Vandfonden
Vandfondens hovedformål er at yde tilskud til forureningstruede og -ramte mindre
vandforsyninger.
Men en del af fondens midler, nærmere betegnet 3 mio. kr. pr. år, går til generelle
demonstrations- og udviklingsprojekter til støtte for den decentrale vandforsyning. Da
fonden kom i gang meget sent i 1997, blev det besluttet at overføre 1997-beløbet til
1998, således at der i 1998 kunne igangsættes projekter for 6 mio. kr. Der kunne derfor
virkeligt skabes aktivitet i en række nyttige projekter fra begyndelsen.
Indtil projekterne i Vandfonden kom i gang, var udviklingen på teknologisiden i dansk
vandforsyning i mange år gået helt i stå. Få og meget spredte, ukoordinerede
initiativer kendetegnede situationen.
Vandfondens udviklingsprojekter har naturligvis særligt sigte på de mindre
vandforsyninger; men Vandrådet håber, at projekterne for vandforsyningsbranchen som
helhed vil vise sig nyttige og være en inspiration, således at vandforsyningen og
myndighederne i fællesskab kan medvirke til et længe ventet og koordineret løft af
vandforsyningsteknologien.
Vandrådet besluttede sig for 5 indsatsområder for de første 4 år, og størstedelen
af projekterne vedrører den tekniske side af vandforsyningen. Men informationsprojekter
rettet mod forbrugere og vandforsyninger blev også prioriteret.
Af allerede igangsatte teknologiprojekter kan nævnes
- afgivelse af metaller fra materialer anvendt i vandinstallationer,
- afgivelse af stoffer fra filtermaterialer,
- drikkevandstypers evne til mikrobiologisk vækst,
- materialers evne til mikrobiologisk vækst,
- forskellige undersøgelser om traditionelle vandværksfiltres evne til at
fjerne metaller/uorganiske sporstoffer fra vandet
- metoder til bestemmelse af detergenter
- vandbehandlingsmetoder på danske vandværker
- laboratoriernes analysekvalitet vedr. pesticider
På informationssiden har Vandfonden støttet en række mindre lokale projekter samt et
større projekt, "Vandværkets styring", hvor der er udviklet et
ledelsesmæssigt styringssystem samt et informationssystem for de private vandværker.
Vandforsyning er også teknologi, omend de senere års debat kunne give det indtryk, at
vandforsyning kun drejer sig om de miljømæssige aspekter. Det er meget vigtigt, at dansk
vandforsyning, store som små vandforsyninger, har et højt teknologisk beredskab.
Vandrådet håber, at aktiviteterne i Vandfondens regi også vil virke inspirerende på
de egentlige forskningsprogrammer, således at vandforsyningsteknologien fremover også
vil blive tilgodeset med forskningsmidler til mere grundforskningsagtige programmer.
For en mere detaljeret gennemgang af de enkelte projekter henvises til årsrapportens
bilagsdel.
10 Vandfondens virke skal evalueres
Lige siden Vandfonden blev oprettet, har det været meningen, at fonden og
administrationen heraf skulle evalueres efter at have fungeret i ca. to år. Arbejdet med
tilrettelæggelsen af evalueringen er iværksat i efteråret 1999, og selve evalueringen
forventes afsluttet i løbet af første halvår år 2000. Evalueringen vil blive
gennemført af en ekstern konsulent/et eksternt evalueringspanel. Og vil i øvrigt blive
tilrettelagt således, at den muliggør en perspektivering af den fremtidige indsats på
området.
Bilag A Oversigt over de informationsprojekter, der har fået
tilsagn om støtte fra Vandfonden i 1997 og 1998
Rødovre Kommune - Informations- og vejledningsaktiviteter om
forbedring/opretholdelse af drikkevandskvaliteten
Projektet
Rødovre Kommune er holdt op med at benytte sprøjtemidler på de kommunale arealer.
For at inspirere andre til at undgå brugen af sprøjtemidler og for at imødegå klager
og utilfredshed er det vigtigt at informere borgerne om formålet med og de driftsmæssige
konsekvenser af sprøjtestoppet. Vandrådet har givet tilsagn om støtte til
informationsaktiviteter i tilknytning hertil.
Tidsplan
Projektet skal være afsluttet den 1. august 2000.
Økonomi
Tilsagnet er på 183.800 kr.
Skagen Kommune - Informations- og vejledningsaktiviteter om
forbedring/opretholdelse af drikkevandskvaliteten
Projektet
Vandforsyningen i Skagen Kommune har fået tilsagn om støtte fra Vandrådet til at
gennemføre et informationsprojekt. Projektets mål er at gøre Skagen Kommune til
Danmarks førende kommune, når det gælder information om vand. Herudover er det et mål
at få borgerne i kommunen til at blive bedre til at spare på, beskytte og undgå spild
af vand. Endvidere skal der skabes opbakning hos borgerne bag de tiltag og investeringer,
kommunen har foretaget for at sikre rent vand. Endelig er det et mål at skabe tillid til
drikkevandets kvalitet.
Midlerne er en webside, en informationspjece, annoncer, en mobil udstilling,
pressemeddelelser mv.
Tidsplan
Projektet skal være afsluttet den 1. august 2000.
Økonomi
Tilsagnet er på 124.000 kr.
Danmarks Private Vandværker - Informations- og vejledningsaktiviteter om
forbedring/opretholdelse af drikkevandskvaliteten
Projektet
Vandrådet har givet støtte til et projekt om "Vandværkets styring".
Gennem projektet er der udarbejdet et styringssystem, som er implementeret på 10 private
vandværker. "Vandværkets styring" er et ledelsesmæssigt styringssystem til
brug i vandværkerne i den daglige drift og et informationssystem, som letter tilgangen
til vandværksopgaver for nye bestyrelsesmedlemmer, personale samt andre tilknyttede
personer.
Tidsplan
Projektet er afsluttet i august 1999.
Økonomi
Tilsagnet er på 379.200 kr.
Agtrup Sdr. Bjert Vandværk - Informations- og vedjledningsaktiviteter om
forbedring/opretholdelse af drikkevandskvaliteten
Projektet
Agtrup Sdr. Bjert Vandværk har fået tilsagn om støtte fra Vandfonden til projektet
"Giftfri by". Projektet består af en informationskampagne, foredrag, annoncer,
en plakatkonkurrence og havevandringer. Kampagnen er primært rettet mod den enkelte
borgers adfærd i "have-perioden" med henblik på at stoppe brugen af
sprøjtemidler. For at markere den "giftfri by" opsættes der skilte ved alle
indfaldsveje samt uddeles skilte med teksten "giftfri have", som grundejerne
placerer synligt i haverne.
Tidsplan
Projektet skal være afsluttet den 1. december 1999.
Økonomi
Tilsagnet er på 63.000 kr.
Bilag B Oversigt over generelle projekter finansieret af
Vandfonden, der er igangsat i 1997 og 1998
Afgivelse af metaller fra materialer anvendt i installationer.
Formål
Formålet med projektet er at undersøge, hvorvidt afgivelsen af forskellige metaller
fra installationer varierer afhængig af den vandtype, der leveres fra vandforsyningen.
Baggrunden for projektet er bl.a. en undersøgelse af kobberrør, som påviser, at
kobberindholdet i drikkevand i høj grad afhænger af den pågældende vandtype.
Arbejdsmetode
På fire vandværker, der er repræsentative for fire forskellige vandtyper i Danmark,
testes afgivelsen af metaller fra installationer af rustfrit stål, rustfrit stål med
fortinnede samlinger, varmforzinket stål, messing, afzinkningsbestandigt messing og
forkromet messing. Afgivelsen af metaller undersøges over et år. Der er opstillet en
testrig på hvert af de fire vandværker, testriggen skal illudere en almindelig
anvendelse af installationen.
Foreløbige resultater
På nuværende tidspunkt foreligger der kun få resultater, men en af de oplysninger,
der allerede nu kan hentes er, at der tilsyneladende afgives en meget store mængde af
nikkel og zink fra installationer af forkromet messing.
Udførende
Danmarks Tekniske Universitet - Institut for anvendt kemi er ansvarlig for projektet,
som udføres i samarbejde med FORCE Instituttet og Vandkvalitetsinstituttet, VKI.
Tidsplan
Projektet er påbegyndt i september 1998, og de første prøver til bestemmelse af
metalafgivelsen er udtaget i april 1999. Projektet er blevet noget forsinket i forhold til
den oprindelige tidsplan, men de sidste prøver udtages i marts 2000, og projektet
forventes afsluttet i august 2000.
Økonomi
Tilsagnet er på 899.510 kr.
Undersøgelse af afgivelse af stoffer fra filtermaterialer.
Formål
Formålet med projektet er at undersøge, om filtermaterialer, som anvendes til
drikkevand, afgiver tungmetaller eller organiske stoffer.
Arbejdsmetode
I projektet undersøges afgivelsen af organisk stof og tungmetaller i 10 forskellige
filtermaterialer.
Foreløbige resultater
Resultaterne af udvaskningsforsøgene kan i et vist omfang korreleres til produkternes
oprindelse og sammensætning.
Udførende
Projektet udføres af Dansk Teknologisk Institut.
Tidsplan
Projektet blev igangsat i juli 1999, og rapporten forventes publiceret i efteråret
1999.
Økonomi
Tilsagnet er på 455.728 kr.
Undersøgelse af en række drikkevandstypers evne til mikrobiologiske vækst ved
laboratorieforsøg
Formål
Formålet med projektet er at få afklaret, i hvilken udstrækning forskellige
drikkevandstyper i sig selv indebærer et vækstpotentiale, der kan give anledning til
vækst i ledningsnettet samt at gennemføre en vurdering af hvilke metoder, der er bedst
egnede til bestemmelse af mikrobiologisk vækst.
Arbejdsmetode
Undersøgelsen foregår ved sammenligning af en række metoder til bestemmelse af
bakteriel vækst. For de anvendte metoder vil der blive gennemført undersøgelser af 10
vandværker i triplikat (dvs. der udtages 3 vandprøver per vandværk).
Vandværkerne, der indgår i projektet, er udvalgt ud fra følgende grunde: højt
indhold af methan og svolvbrinte, højt indhold af organisk stof, bakteriologisk problemer
eller lavt indhold af organisk stof.
Den indledende forsøgsrunde er blevet foretaget på 4 vandværker, der var udvalgt på
grund af henholdsvis variation i vandet, højt indhold af methan og svovlbrinte samt højt
indhold af organisk stof.
Vandprøverne undersøges for følgende analyseprogram: kimtal ved 210 C
(flere metoder), kimtal ved 370 C (flere metoder), ATP, AODC og AOC. Prøverne
er udtaget ved dag 0, 3, 7 og 14, idet dette interval afspejler vandets opholdstider i
lednings-nettet. Ved start måles AOC og NVOC.
Med henblik på at få en vurdering/validering af metoden til bestemmelse af AOC er der
foretaget en international ringtest med deltagelse af 5 laboratorier.
De efterfølgende vandundersøgelser fra de resterende vandværker udføres som
triplikater, idet resultaterne af undersøgelserne i den indledende forsøgsrunde viste
store variationer mellem prøverne udtaget på samme vandværk. Dette blev bekræftet af
resultaterne fra prøverne fra de to vandværker, hvor undersøgelserne var udført i
triplikat. Udførelse af undersøgelserne i triplikat medførte en udvidelse af projektets
økonomi.
Foreløbige resultater
De foreløbige konklusioner på undersøgelser er, at der kan observeres tydelige
forskelle mellem de forskellige vandtyper. Det ses, at kimtal ved 210 C med de
forskellige metoder giver konsistente resultater, hvorimod kimtal ved 370 C ved
de forskellige metoder ikke er konsistente. Der ses en svag sammenhæng mellem AOC, NVOC
og kimtal.
Udførende
Projektet udføres af VKI, med DTU som underleverandør.
Tidsplan
Projektet blev igangsat den 1. oktober 1999 og forventes afsluttet med udgangen af
1999. Der er sket en forskydning i tidsplanen på grund af udvidelse af projektet samt
sygdom blandt personalet. Der vil ligge et udkast til den foreløbige rapport medio
november 1999.
Økonomi
Tilsagnet er på 697.025 kr. Der er herudover givet en ekstrabevilling på 235.300 kr.
Undersøgelse af materialers evne til mikrobiologisk vækst ved
laboratorieforsøg.
Formål
Formålet med projektet er at undersøge, om en række produkter afgiver assimilerbart
organisk kulstof (AOC) til det vand, der er i kontakt med det testede materiale gennem en
måned.
Dette indebærer, at der skal fastlægges en metode, hvorved materialerne kan testes.
Arbejdsmetode og foreløbige resultater
I projektets første fase er foretaget metodeudvikling, og rutiner i forsøgsgangen er
oparbejdet. I det foreløbige laboratoriearbejde er der blevet afprøvet 3 testmetoder
(måling af AOC på vandig ekstraktion; måling af AOC på vand podet med P17 og NOX
(bakterier) og måling af AOC på vand podet med naturlig flora) med forskellige
inkubering af testmaterialet. Testmetoderne er blevet udført med to materialetyper;
Pex-rør og PEM-rør. Der blev for både Pex materialet og PEM materialet set signifikante
afgivelser for alle 3 metoder ved sammenligning af prøver og blandprøver. Udkast til
delrapportering af fase1 har været drøftet på en styregruppemøde.
I projektets fase 2 blev en forsøgsplan for videre metodeudvikling angivet og
afprøvet. I fase 2 blev kun sammenlignet test med PEM som testmateriale. I fase 2 indgik
også en evaluering af, om pasteurisering eller chlor-desinfektion af testmaterialet
ændrer afgivelsen af organisk stof. Endvidere er afprøvning af betydning af overflade/
volumen forhold for 3 materialer (PVC, PEX og PLEM) igangsat.
Flere forskellige typer materialer, der anvendes til vandrør, til relining og
fittings, er blevet udpeget og vil blive afprøve.
Udførende
Projektet udføres af DTU, med VKI som underleverandør.
Tidsplan
Projektet blev igangsat den 1. oktober 1999 skulle været afsluttet den 30. juni 1999.
Projektet afsluttes imidlertid først primo december 1999. Årsagen til forsinkelsen
skyldes afprøvning af forskellige testprocedurer med henblik på fastlæggelse af en
velafprøvet procedure, førend mange testmaterialer inddrages i undersøgelsen.
Økonomi
Tilsagnet er på 749.080 kr.
Undersøgelse af fjernelsen af grundvandets indhold af metaller/uorganiske
sporstoffer ved den traditionelle vandbehandlingsproces på danske vandværker.
Formål
Formålet med projektet er at undersøge, om den almindelige vandbehandling kan fjerne
tungmetaller fra drikkevandet, og hvad der har betydning for, om denne fjernelse fungerer.
Arbejdsmetode og resultater
Fjernelsen af tungmetaller er undersøgt på 20 vandværker. Desuden er data fra 7 af
Københavns Vands vandværker analyseret. Vandet har generelt et lavt indhold af metaller,
og vandbehandlingen reducerer indholdet yderligere.
Udførende
Projektet udføres i et samarbejde mellem Krüger A/S og Rambøll.
Tidsplan
Projektet blev igangsat i juli 1998, og rapporten forventes publiceret i efteråret
1999.
Økonomi
Tilsagnet er på 500.000 kr.
Oversigt over metoder til bestemmelse af anioniske og kationiske detergenter, der
bruges i Danmark
Formål
Projektet går ud på at undersøge hvilke anioniske og kationiske detergenter, der er
brugt i Danmark, og hvilke analysemetoder, der kan anvendes til at måle indholdet af
disse typer i grundvand og drikkevand.
Arbejdsmetode og resultater
Et første udkast til færdig rapport er udarbejdet. Rapporten indeholder en oversigt
over hovedtyperne af typer detergenter, der er anvendt i Danmark. Det er skønnet, at der
er anvendt mindst 250 - 300 forskellige anioniske og 100 kationiske detergenter som
enkeltstoffer. Der er gennemgået mange referencer for analysemetoder til bestemmelse af
de nævnte detergenttyper og rapporten konkluderer, at der kan angives forskellige metoder
til at bestemme de forskellige typer detergenter - både metoder, der bestemmer summen af
detergenterne, og metoder, der anvendes til de forskellige typer enkeltstoffer.
Udførende
Det er VKI, der har stået for projektet.
Tidsplan
Projektet er afsluttet
Økonomi
Tilsagnet er på 247.034 kr.
EU projekt - Undersøgelse af vandbehandlingsmetoder på en række danske
vandværker
Formål
Projektet går ud på at undersøge, hvorfor en række vandværker ikke kan klare
kravene til jern- og manganindhold i det behandlede drikkevand.
Arbejdsmetode og foreløbige resultater
Undersøgelsen skal omfatte målinger af drikkevandets uklarhed ved et registrerende
instrument i en periode mellem filterskylninger samt en række kemiske analyser af det
filtrerede vandværksvand i samme periode.
Projektet finder sted på 30 vandværker, og ca. halvdelen af vandværkerne er nu
undersøgt. Målinger af vandets uklarhed har vist meget interessante og brugbare
resultater. Der sker en kraftig stigning i det behandlede vands uklarhed umiddelbart efter
filterskylningen. Der er også stor forskel på vandets uklarhed på de forskellige
vandværker, og forskellen i uklarhed kan relateres til forskel i vandet jernindhold.
Målingerne har samtidig afsløret, at mange små vandværker er overdimensioneret i en
sådan grad, at der kun er behov for filterskylning hver 3. uge. Forudsætningen om at
måle over 3 filterperioder af ca. en uges længde har derfor på disse vandværker
måttet ændres, og der måles alene i 1,5 filterperiode, da det ellers ikke er muligt at
færdiggøre projektet inden for tidsrammen. Samtidig har længere tids målinger vist, at
vandkvaliteten er meget ensartet i de forskellige filterperioder mellem
filterskylningerne, således at det er forsvarligt at ændre projektet på dette punkt.
Udførende
Det er Krüger A/S, der udfører arbejdet.
Tidsplan
Projektet skal være afsluttet den 1. juli 2000.
Økonomi
Tilsagnet er på 1.600.000 kr.
Afprøvning af laboratoriernes analysekvalitet for en række grund- og
drikkevandsprøver med indhold af pesticider.
Formål
Projektets formål er at afprøve laboratoriernes analysekvalitet for en række
pesticider, der ikke i dag analyseres i særligt stort omfang, men som kan udgøre en
trussel for grundvandet.
Ved behandlingen af loven om vandfonden lagde Folketinget stor vægt på, at en del af
midlerne til generelle projekter blev anvendt til udvikling af flere analysemetoder til
kontrol og overvågning af bl.a. pesticider og disses nedbrydningsprodukter i grundvandet.
Arbejdsmetode og foreløbige resultater
Ved metodeafprøvningen er analysekvaliteten for 22 pesticider og
nedbrydningsprodukter af "gamle" pesticider testet. De "gamle"
pesticider anvendes ikke længere i Danmark, f.eks. fordi brugen er blevet forbudt. De 22
pesticider kan potentielt være en risiko for grundvandet, og fælles for stofferne er, at
de indgår i overvågningen af vandløb og/eller spildevand i det reviderede
overvågningsprogram for vandmiljøet.
Selve metodeafprøvningen fandt sted i december 1998. 12 laboratorier deltog, heraf 9
danske, 2 svenske og 1 finsk laboratorium. Den endelige rapportering af
metodeafprøvningen forventes at foreligge DMU i november 1999, men Vandrådets
sekretariat har modtaget resultaterne i udkast.
På baggrund af udkastet kan sekretariatet konkludere, at 4 af de medvirkende
laboratorier har en analysekvalitet, der kan leve op til de kvalitetskrav, som stilles til
analyser i grundvand og drikkevand. 2 laboratorier kan med enkelte tilpasninger af deres
analysemetoder bringe analysekvaliteten i overensstemmelse med kravene. Dvs. at halvdelen
af de deltagende laboratorier kan levere en acceptabel analysekvalitet. Dette svarer til
det generelle billede, der er ved præstationsprøvninger for pesticider i drikkevand og
grundvand.
Udførende
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) er som referencelaboratorium for miljøfremmede
stoffer ansvarlig for metodeafprøvningen.
Tidsplan
Det forventes, at projektet vil foreligge i udkast i november 1999
Økonomi
Tilsagnet er på 361.500 kr.
Oversigt over afgivende stoffer til vandet i materialeafprøvninger af vandrør
og andre vandforsyningsmaterialer.
Formål
Formålet med projektet er at samle den information, der siden 1985 er samlet for test
af materialer, der er søgt godkendt til brug for drikkevandsinstallationer. Denne
information er væsentlig til vurdering af den påvirkning, installationerne har på
drikkevandets kvalitet. Resultaterne vil bl.a. skulle anvendes ved implementeringen af
drikkevandsdirektivet, hvor der er krav om at påvirkningen fra materialer ikke ændrer
drikkevandets kvalitet.
Arbejdsmetode og resultater
Projektet indeholder oplysninger om alle de afprøvninger, der er foretaget på
plastmaterialer i perioden 1985 - 1998. Det er både materialer, der er godkendte til
drikkevand, og materialer, der ikke er godkendte, enten fordi producenten alligevel ikke
har ønsket en godkendelse, eller fordi produktet har ikke kunnet leve op til de danske
krav til afsmitning fra drikkevandsinstallationer.
Udførende
Teknologisk Institut i Aarhus har stået for gennemførelse af projektet.
Tidsplan
Projektet er afsluttet, og der foreligger et udkast til rapport.
Økonomi
Tilsagnet er på 137.673
Bilag C Oversigt over tilsagn om støtte til forureningstruede
vandindvindinger
--
|