[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Vandrådets årsberetning fra 1997 og 1998

5. Samlede projekter

Vandrådet behandler jævnligt ansøgninger, der vedrører et samlet projekt, hvor en række enkeltindvindere og eventuelt vandværker beliggende i samme område ansøger om støtte til tilslutning til et vandværk.

[Billede: Opgravning til vandledning]

At projektet er samlet - eller fælles - skal forstås på den måde, at vandværket, hvortil ansøgerne ønsker at tilslutte sig, har afgivet et tilbud om tilslutning, hvor prisen og vilkårene er afhængige af, at alle ansøgerne tilsluttes. På den måde er det ofte muligt for ansøgerne at opnå en lavere tilslutningspris. I sådanne tilfælde har Vandrådet i flere tilfælde bevilget tilskud til ansøgere, selvom det ikke har kunnet påvises, at vandindvindingen overskrider en eller flere af de højest tilladelige værdier for drikkevandskvalitet.

Bevillingen er sket ud fra en formodning om, at dersom flere vandindvindinger i et lokalområde er forurenede, kan der være risiko for, at også nærtliggende vandindvindinger på sigt vil blive forurenede og derfor ikke indenfor den nærmeste fremtid vil kunne overholde en eller flere af de højest tilladelige værdier for drikkevandskvalitet.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]