[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Livscyklusvurderinger i virksomheders miljøindsats

Baggrund

I december 1995 fik farve- og lakfabrikken Teknos Schou A/S i Vamdrup, Vejle Amt og COWI et tilskud fra Rådet vedrørende genanvendelse og renere teknologi til at gennemføre et projekt med titlen: "Livscyklusvurdering hos Teknos Schou A/S".

Projektet var et lokalt demonstrationsprojekt, der bl.a. skulle vise hvordan arbejdet med miljøgennemgange og miljøstyring på mindre virksomheder naturligt kan udvides til også at omfatte livscyklusvurdering af produkterne ved brug af de værktøjer, der er udviklet under UMIP-projektet.1

Projektet skulle endvidere forsøge at definere myndighedernes bidrag til LCA-arbejdet.

Endelig skulle projektet give Teknos Schou A/S kendskab til og mulighed for at arbejde med livscyklusvurdering af udvalgte produkter.

Det har ikke været hensigten med projektet at beskrive værktøjer der kan anvendes til miljømærkning eller sammenlignende livscyklusvurderinger mellem konkurrerende produkter.

Derimod var det tanken at projektet skulle anvendes i Green Network sammenhæng med henblik på at udbrede anvendelsen af livscyklusvurderinger i de virksomheder der er tilsluttet netværket.

Målet er at virksomhederne får et redskab til løbende forbedringer af egne produkter og processer.

Projektet og nogle af resultaterne herfra er nærmere beskrevet i den artikel der er indsat som bilag.

_____________________
Fodnote:
1  UMIP-projektet er et projekt der handler om Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter. Projektet er gennemført af Instittuttet for Produktudvikling på DTU i samarbejde med Grundfoss A/S, Danfoss A/S, Gram A/S, KEW Industri A/S og Bang & Olufsen A/S.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]