[Forside]

2.5.2.1 Afbrænding af opløsningsmiddeldampe - Direkte indblæsning

Virksomhedseksempel

Teknologibeskrivelse

Direkte afbrænding af opløsningsmiddeldampe sker ved delvist at erstatte afbrændingsluften i spånfyret med udsugningsluft fra lakanlæg og indeholdende opløsningsmiddel-dampe.
For at afbrændingen kan blive fuldstændig, skal kedeltemperaturen være over 800° C i hele kedelen.
Derfor skal kedelvæggen normalt være opbygget af ildfaste sten.
Installationen er forholdsvis omfattende p.g.a. krav til styring og sikkerhedsforanstaltninger.

Problemer fra praksis:
I sommerperioder kan det være vanskeligt at bibeholde den ønskede høje kedeltemperatur, idet der om sommeren normalt er problemer med at afsætte overskudsvarme.
Herved bliver afbrændingen af opløsningsmiddel-dampene om sommeren for dårlig.

Miljø

Positiv indflydelse på miljøet, da organiske opløsningsmiddel-dampe ved afbrænding ikke bliver udledt til omgivelser.

Arbejdsmiljø

-

Energi

Ved afbrænding af opløsningsmiddel-dampe, udvindes der varmeenergi, der kan udnyttes til f.eks. rumopvarmning.

Affald

-

Investering

Afhængig af aktuelle forhold

Pay-back

Lang pay-back, da der kun er indtægter i form af varme-energi fra afbrændingen.
Anlægget er installeret, som følge af myndighedskrav om mindre udslip af opløsningsmiddel-dampe.

Kvalitet

-

Leverandørreference

COWI
Olof Palmes Allé, 8200 Århus N
Tlf. 87 39 66 00

Finnrose A/S
Smedvænget 14, 9560 Hadsund
Tlf. 98 57 11 44

Virksomhedsreference

HTH Køkkener A/S, Ølgod
Tlf. 75 24 47 77
Att. Leo Hansen

Litteraturreference

-

Virksomhedseksempel

Teknologibeskrivelse

Katalytisk afbrænding af opløsningsmiddel-dampe sker ved indblæsning af dampene i en separat unit, der er installeret med kun det formål at afbrænde f.eks. opløsningsmiddel-dampe.
Forbrændingstemperaturen er her kun 2-300° C.

Enheden for katalytisk afbrænding leveres komplet med blæser, forbrændingskammer, styring og skorsten.

Miljø

Positiv indflydelse på miljøet, da organiske opløsningsmiddel-dampe ved afbrænding ikke bliver udledt til omgivelser.

Arbejdsmiljø

-

Energi

Ved afbrænding af opløsningsmiddeldampe, udvindes der varmeenergi, der kan udnyttes til f.eks. rumopvarmning.

Affald

-

Investering

Over kr. 1.000.000,-

Pay-back

Lang pay-back, da der kun er indtægter i form af varme-energi fra afbrændingen.

Anlægget er installeret, som følge af myndighedskrav om mindre udslip af opløsningsmiddel-dampe.

Kvalitet

-

Leverandørreference

Haldor Topsøe A/S

Nymøllevej 55
2800 Lyngby
Tlf. 45 27 20 00

LESNI A/S
Kornmarken 7
7190 Billund
Tlf. 75 33 25 00

Virksomhedsreference

Tvis Køkkener og Garderobeskabe A/S
7500 Holstebro
Tlf. 97 43 52 00
Att. Dir. Frandsen

Desuden er der monteret katalysatoranlæg på 3 træ- og møbelvirksomheder i Sverige.

Litteraturreference

-

Virksomhedseksempel

Teknologibeskrivelse

Under trætørringsprocessen anvendes der forholdsvis megen energi på cirkulering af luften i tørrerummet.

Dog er der ikke behov for den samme mængde luftcirkulering i hele tørreperioden.

Derfor er der store fordele i at omdrejningsregulere ventilatorernes omdrejningstal afhængig af behovet.

Dette gøres ved at frekvensregulere ventilatorernes omdrejningstal i forhold til forudindstillet kurve i tilknyttet computer.

Herved er ventilatorernes omdrejningstal altid optimal i f.t. behovet på tørrestuen.

Desuden er der mulighed for at tage højde for de variable satser på el-energi., der er indført hos mange el-selskaber.

Miljø

Væsentligt nedsat el-forbrug og støjniveau.

(Ved halvering af omdrejningstallet på en ventilator, nedsættes støjen med ca. 15 db (A)).

Arbejdsmiljø

-

Energi

Pr. tørrestue hos Overgaard Møbelfabrik Aps er der monteret 6 venti-latorer a 4 kW.

Gennem en tørrecyklus på 12 dage, er den gennemsnitlige strømfor-brug pr. ventilator reduceret med 70%, sammenlignet med ventilato-rer uden frekvensregulering.

Dog er tørretiden i gennemsnit øget med 10%.

Årlig besparelse pr. tørrestue ved frekvensregulering: Ca. 100.000 kWh.

Affald

-

Investering

60.000,- kr.
Mulighed for energitilskud på 30%.

Pay-back

Ca. 2 år (Efter energitilskud)

Kvalitet

-

Leverandørreference

Carl F. Junget A/S
Viborgvej 202
8210 Århus V
Tlf. 89 36 55 00

Virksomhedsreference

Overgaard Møbelfabrik Aps,
Prins Burisvej 77, Mejdal
7500 Holstebro
Tlf. 97 40 25 11
Att. Henrik Overgård

Virksomhedseksempel

Teknologibeskrivelse

UV-lakering af plane emner.

Plane emner UV-grundes og UV-lakeres ved hjælp af klar lak, pigmenteret lak eller bejdse .

Til lakeringsprocessen er 7 valser efterfulgt af 7 hærdezoner.

Efter første grundingsvalse er monteret en stålvalse som anvendes ved grunding af finér. Stålvalsen virker som en spartel der både presser grunderen ned i finéroverfladen og samtidigt skraber overskydende grunder af.. Dette bevirker, at den endelige overfladekvalitet forbedres samtidig med at lakforbruget reduceres.

På dette UV-lakanlæg er fremdriftshastigheden øget fra 10 m/min. til 15 m/min., og den gennemsnitlige produktion udgør ca. 2.000 m² pr. dag.

Miljø

Den største miljøgevinst er, at den samlede emission af opløsningsmidler fra lakafdelingen er reduceret væsentligt. Lakforbruget er væsentligt reduceret sammenlignet med den hidtidige SH-lakering på traversanlæg.

Arbejdsmiljø

Operatøren udsættes ikke i nær samme grad for organiske opløsningsmidler ved arbejde med den anvendte UV-lak.

Energi

Efter indførelsen af systemet er registreret et reduceret energiforbrug, idet den tidligere konventionelle tørring er substitueret med hærdning v.h.a. UV-lys.

Affald

Der er opnået en betydelig reduktion i lakaffaldsmængden, da UV-lak ved valsepåføring kan genbruges kontinuerligt, således der kun er spild ved rengøring i forbindelse med lakskifte.

Kvalitet

Til mellemslibning er opstillet en Heesemann-pudser. Denne pudsemaskine har bl.a. medført, at overfladekvaliteten er forbedret, svarende til at antallet af omlakeringer er reduceret med 25%.

Investering

6,7 mill. kr. til ombygning af ældre anlæg.

Pay-back

2 - 2,5 år. Denne tilbagebetalingstid er udelukkende baseret på den øgede produktivitet og omfatter ikke de reducerede materialeomkostninger samt de reducerede omkostninger til affaldsbortskaffelse. Medregnes disse reducerede omkostninger, vil tilbagebetalingstiden forbedres væsentligt.

Leverandørreferencer

Anlæg:
Finnrose A/S
Smedevænget 14
9500 Hadsund

Klar lak, grunder og UV-bejdse:
AKZO NOBEL
Holmbladsgade 70
2300 København

UV-emalje (pigmenteret UV-lak):
Hygæa A/S
Gasværksvej 30
9100 Aalborg

Virksomhedsreference

Denka Møbler A/S
Mørupvej 16
7400 Herning
Att.: Benny Dahlmann

• Hastrup, Anette: Træets Arbejdsgiver, Rapport fra teknisk arbejdsgruppe for træ- og møbelbranchen: "Reduktion af emissionen af organiske opløsningsmidler", oktober 1992. (ikke publiceret)
• "Spredning af renere teknologi i træ- og møbelbranchen", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 24, 1995.
• "Renere teknologi i træ- og møbelbranchen i Nordjylland", Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 233.
• "Renere teknologi i træ- og møbelbranchen", Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 98.

Ovenstående publicerede materiale kan købes i Miljøbutikken på
Tlf. nr. 33 37 92 92

Bemærkninger

Der er en væsentlig risiko for udvikling af kontaktallergi, hvis operatøren rører ved uhærdet UV-lak.

Virksomhedseksempel

Teknologibeskrivelse

Anlæg til 3-sidet UV-sprøjtning og tørring af rette emner op til 250 mm bredde.

Anlægget er sammenbygget af en sprøjtezone og en UV-tørrezone. Fremføringen foregår ved hjælp af transportbånd med justerbar fremføringshastighed.

Emnerne passerer 2 sprøjtestationer, hver udstyret med 2 pistoler. Hver sprøjtestation har en beholder i rustfrit stål, som er forbundet med udsugningsrummet, således at al overskudsmateriale kan transporteres ind i en mørkezone, for senere genbrug.

En ventilator sørger for konstant undertryk i sprøjtezonen.

I tørre-/hærdezonen passerer emnerne 4 "kolde" UV-lamper, med mange regulerings- og optimeringsmuligheder.

Til sammenligning anvendte man tidligere en syrehærdende lak, som man påførte i et traverssprøjteanlæg..

Miljø

Der er opnået en væsentlig reduktion af lakforbrug, idet 97% af den overskydende lak opsamles og genvindes i et lukket system. Der påregnes en lakbesparelse på 70% (målt i kr.). Denne besparele er dog p.t. ikke verificeret.

Arbejdsmiljø

Anlægget er totalt indkapslet, således at anlæggets omgivelser kun i meget ringe grad udsættes for udledninger fra processen. Indkapslingen gør også, at støjafgivelsen er på et absolut minimum.

Transport og håndtering af emner foregår automatisk, således at ensidigt gentaget arbejde (EGA) er væsentligt reduceret for operatøren.

Energi

Efter indførelsen af systemet er registreret et reduceret energiforbrug.

Det nye anlæg er bl.a. energibesparende p.g.a. den korte procestid, "kolde" UVlamper med meget kort opvarmningstid samt stand-by funktion.

Affald

Kun ca. 3% af lakken udgår som affald.

Der er opnået en mere ensartet og stærkere overflade ved overgang fra SH-traverssprøjtning til UV-sprøjtning.

Investering

Ikke oplyst.

Pay-back

Ikke beregnet p.g.a. datagrundlaget i før situationen er for usikkert.

Leverandørreference

LIND MASKINER A/S
HI Park 411
7400 Herning
Att.: Frands Ellersgaard
Tlf. 96 26 96 26

Virksomhedsreference

TM LINE A/S
Eriksvej 22
8900 Randers
Att.: Torben Mogensen
Tlf. 86 42 03 99

Litteraturreferencer

• Hastrup, Anette: Træets Arbejdsgiver, Rapport fra teknisk arbejdsgruppe for træ- og møbelbranchen: "Reduktion af emissionen af organiske opløsningsmidler", oktober 1992. (ikke publiceret)
• Linde, Svend Åge et al.: Miljøvenlig møbellakering, udvikling af sprøjte- og hærdeteknik for UV-lakker ved komplekse træ- og møbelelementer, Miljøstyrelsen. (ikke publiceret)
• "Spredning af renere teknologi i træ- og møbelbranchen", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 24, 1995.
• "Renere teknologi i træ- og møbelbranchen i Nordjylland", Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 233.
• "Renere teknologi i træ- og møbelbranchen", Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 98.

Ovenstående publicerede materiale kan købes i Miljøbutikken på
Tlf. nr. 33 37 92 92

Bemærkninger

Ved arbejde med UV-lak udsættes operatøren ikke i samme grad for organiske opløsningsmidler. Der er derimod en væsentlig risiko for kontakt allergi, hvis operatøren rører ved uhærdet UV-lak.

Virksomhedseksempel

Teknologibeskrivelse

Dette traverssprøjteautomat er et anlæg til sprøjtelakering af emner i gennemløb. Anlægget er forsynet med et system til kontinuerlig afskrabning/rengøring af fremtræksbåndet og dermed opsamling af lakoverspray. Lakoverspray kan herefter genanvendes.

Mængden af lakoverspray reduceres ved at emnerne passerer forbi en fotocellebarriere, som aflæser emnestørrelsen og giver besked til traverssprøjterne.

Anlægget er forsynet med to sprøjtesystemer, hvilket medfører en hurtig omstilling fra f.eks. lak til bejdse.

En af de største fordele ved anlægget er at det er meget flexibelt, således det er rationelt at køre forholdsvist små serier.

Ved en intensiv styring af og optimering på sprøjtepistoler og pumpeanlæg er man kommmet ned på kun at lægge 45g SH-lak oven på UV-grundede bordplader. Dette resultat er opnået samtidig med at bordpladerne lever op til møbelfaktas "høje krav".

En anden fordel man har opnået p.g.a. båndet, er en bedre kantdækning af emnerne.

Miljø

Reduktion af lakforbrug p.g.a. overskydende klarlak opsamles og genvindes i et lukket system. Dette medfører samtidig en reduceret opløsningsmiddelemisssion fra lakken, men et øget fortynderforbrug i forbindelse med båndrensning.

Arbejdsmiljø

Ved en gennemsnitbetragtning (brøksum) er koncentrationen af opløsningsmidler i lakafdelingen målt til at være under 10% af grænseværdien for opløsningsmider

Energi

Der er ingen registrerede erfaringer vedr. energiforbrug, men sammenlignet med en manuel sprøjtelakering er erngiforbruget til udsugning væsentligt reduceret.

Affald

Lakgenvindingssystemet medfører en væsentligt reduceret mængde lakaffald. På grund af mange små serier har man valgt at anvende tørfilter, hvilket har reduceret omkostningerne til affaldsbortskaffelse.

Kvalitet

Anlægget har givet en kvalitetsforbedring p.g.a. mulighed for pålægning af en præcis belægningsvægt i en jævn mængde. Specielt har man set kvalitetsforbedringer på bejdsningen.

Investering

Ca. 1,2 mill kr. (traverskabine + pumpeanlæg).

Pay-back er ikke beregnet, men der forventes en lakbesparelse på 20 - 25%.

Leverandørreference

Anlægsleverandør:
Finnrose A/S
Smedevænget 14
9560 Hadsund
Att.: Leif Højvang Larsen
Tlf.: 98 57 11 44

Pumpeleverandør:
Böll-Tec ApS
Att.: Gunnar Jensen
Tlf.: 57 67 09 39

Lakleverandør:
Akzo Nobel Industrial Coatings A/S
Holmbladsgade 70
2300 København S
Tlf.: 31 54 85 55

Virksomhedsreference

System B8 møbler a/s
8850 Bjerringbro
Tlf. 89 50 50 50
Att.: Hans P. Nielsen

Litteraturreferencer

• Hastrup, Anette: Træets Arbejdsgiver, Rapport fra teknisk arbejdsgruppe for træ- og møbelbranchen: "Reduktion af emissionen af organiske opløsningsmidler", oktober 1992.
• "Spredning af renere teknologi i træ- og møbelbranchen", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 24, 1995.
• "Renere teknologi i træ- og møbelbranchen i Nordjylland", Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 233.
• "Renere teknologi i træ- og møbelbranchen", Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 98.

Ovenstående publicerede materiale kan købes i Miljøbutikken på
Tlf.nr. 33 37 92 92.

Bemærkninger

Systemet kan med stor fordel anvendes til vandbaserede lakker. Dette kræver dog, at der monteres et båndtørreaggregat med en varmeveksler for hedt vand. Denne ændring vil dog forøge energiforbruget (men medfører en væsetligt reduceret opløsningsmiddelemissionen).

Virksomhedseksempel

Teknologibeskrivelse

Dette anlæg er en 6-akset sprøjterobot for overfladebehandling af træ, metal og plastkomponenter. Det er valgt at placere robotten med en karruselløsning sammen med den eksisterende sprøjtekabiner. Lakering af emnerne foregår v.h.a. elektrostatisk påsprøjtning.

Tidligere lakerede man ved en manuel airmix-sprøjteproces.

Miljø

Den elektrostatiske påsprøjtning af lakken sikrer et stærkt reduceret forbrug af lak (ca. 30-40%) p.g.a. et reduceret overspray af lak. Hvilket igen medfører en reduceret opløsningsmiddelemission. Man arbejder p.t. på at substituere til vandbaseret lak, således at opløsningsemissionen kan reduceres yderligere. Problemet hermed består i en optimering af fugtighed m.h.t. elektrostatsprøjtning.

Arbejdsmiljø

Operatøren befinder sig nu ca. 4-5 meter fra selve sprøjteområdet. Samtidig undgår operatøren de meget belastende og ensidige bevægelser i forbindelse med manuel sprøjtelakering.

Energi

Energiforbruget på det gamle anlæg er ikke målt til sammenligning med det nye anlæg

Affald

Se miljø - Væsentligt reduceret spild.

Kvalitet

Der er opnået en mere ensartet sprøjtning og dermed en bedre kvalitet.

Investering

Ca. 800.000 kr. for det samlede anlæg.

Pay-back

Der er ikke foretaget en direkte pay-back-beregning..

Leverandørreference

LIND MASKINER A/S
HI Park 411
7400 Herning
Att.: Frands Ellersgaard
Tlf. 96 26 96 26

Virksomhedsreference

Findahls Møbelfabrik A/S
Tøndervej 53
6780 Skærbæk
Att.: Orla Findahl
Tlf. 74 75 12 06

3.2.6 Opløsningsmiddelbaseret lak – Robotpåføring

Virksomhedseksempel

Litteraturreferencer

• Hastrup, Anette: Træets Arbejdsgiver, Rapport fra teknisk arbejdsgruppe for træ- og møbelbranchen: "Reduktion af emissionen af organiske opløsningsmidler", oktober 1992 (ikke publiceret).
• "Spredning af renere teknologi i træ- og møbelbranchen", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 24, 1995.
• "Renere teknologi i træ- og møbelbranchen i Nordjylland", Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 233.

Ovenstående publicerede materiale kan købes i Miljøbutikken på
tlf. nr. 33 37 92 92

3.4 Pulverlakering

Teknologibeskrivelse

Pulverlak kan anvendes til lakering af MDF-plader, men det er ikke p.t. muligt at påføre pulver med en tilfredsstillende overfladekvalitet på kanterne.

Miljø

Arbejdsmiljø

Energi

Affald

Kvalitet

Investering

Pay-back

Leverandørreference

Teknos Schou A/S
Industrivej 19
6580 Vamdrup
Att.: Finn Wiemann

Virksomhedsreference

Litteraturreferencer

• Hastrup, Anette: Træets Arbejdsgiver, Rapport fra teknisk arbejdsgruppe for træ- og møbelbranchen: "Reduktion af emissionen af organiske opløsningsmidler", oktober 1992 (ikke publiceret).
• "Pulverlakering af træ- og træbaserede materialer", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 29, 1990.
• Rachliz, Marianne og Bender, Søren:"Pulverlakering af Medium Density Fiberboard (MDF)", DTI april 1993 (ikke publiceret).
• "Renere teknologi i træ- og møbelbranchen i Nordjylland", Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 233.

Ovenstående publicerede materiale kan købes i Miljøboghandlen på
tlf. nr. 33 37 92 92

Virksomhedseksempel

Teknologibeskrivelse

Dette anlæg er et fuldautomatisk bejdsesanlæg til overfladebehandling af plane og profilerede træ- og møbeldele i et gennemløb, hvor alle 6 sider behandles samtidigt.
Bejdseanlægget er med udskiftelige brusedyser, dobbelt justerbar afblæsning af emnerne, pumpe- og rullebane med udskiftelige ruller, der tilpasses emnerne. Gennemløbshastigheden er trinløs variabel via frekvensomformer.
Påføringsvæsken suges direkte op af den emballage, den leveres i. Overskydende væske løber retur via opsamlingsbakke og kan derefter genanvendes. Alle bejdsetyper på vand- eller spritbasis kan anvendes i maskinen.
Efter bejdsning kan emnerne løbe ind i en tørreovn, hvorefter de er færdige til håndtering eller løber videre til oliebehandling.

Miljø

Overskydende bejdse recirkuleres og kan oftes genbruges i systemet, dette medfører en væsentlig besparelse på indkøb af ny bejdse.

Arbejdsmiljø

Processen foregår automatisk i en lukket kabine. således der ikke sker udledning af gasser eller væsker fra anlægget.
Arbejdsmiljøet er væsentligt forbedret sammenlignet med den manuele sprøjte- eller dyppeproces, som har givet anledning til følgende arbejdsmiljøproblemer: Ergonomisk belastning og EGA samt andre fysiske og kemiske belastninger.

Energi

Tørreprocessen foregår i en ovn, hvor luften recirkuleres. Herved spares meget energi til opvarmning af frisk luft.

Affald

Alt spild opsamles kontinuerligt, og bejdsen kan ofte genanvendes direkte. Dette giver et meget lavt spild.

Kvalitet

Behandlingen medfører typisk en mere ensartet overflade end den tidligere manuelle bejdseproces.

Investering

Ca. 1,1 mio. DKK incl. automatisk ilægger, pudsemaskine, bejdsemaskine, tørreovn og udløbstransportør.

Pay-back

Ca. 1 år.

Leverandørreference

Anlæg:
Aagaard I/S
Østergade 69
9560 Hadsund
Att.: Per Frost
Tlf. 98571822

Kilsgaard Døre A/S
7400 Herning
Att.: Jens Bach Mortensen

Litteraturreference

• "Renere teknologi i træ- og møbelbranchen i Nordjylland", Miljøprojekt fra MIljøstyrelsen nr. 233.

Ovenstående publicerede materiale kan købes i Miljøbutikken på
tlf. nr. 33 37 92 92

3.7 Voksbehandling

Virksomhedseksempel

Teknologibeskrivelse

Overfladebehandling ved hjælp af varmvoks.

På dette varmvoksanlæg påføres varmvoks på alle seks kanter og flader i ét gennemløb. - Også fræsede og runde emner kan bearbejdes i anlægget.

Emner påsprøjtes varmvoks via specielle pistoler. Voksen opvarmes heri til 70 - 90° C ved hjælp af varmetransmission fra varm olie, som kontinuerligt cirkuleres op gennem pistolen.

Efter påsprøjtning af voks føres emnerne gennem en IR-zone, hvorved voksens udflydning forbedres (denne IR-zone kan evt. undværes). Til slut poleres emnerne i en speciel poleremaskine med over/underliggen-de børster.

Herved opnås en glat overflade, samtidig med at hærdning af voksen fremmes. Hærdeprocessen afsluttes dog først efter ca. 4 til 5 uger.

Voksen som er anvendt består af bl.a. carnauba voks (brasiliansk voks), bivoks og vegetabilske olier. Voksen indeholder ingen opløsningsmidler.

Miljø

Der er ingen emission af opløsningsmidler eller andre miljøskadelige stoffer fra processen.

Al forbisprøjt opsamles kontinuerligt for efterfølgende genbrug.

Ressourceforbruget er væsentligt reduceret i forhold til en sprøjtelakeringsproces. Årsagen hertil er et kontinuerligt genbrug samt en normal pålægningsmængde på kun 1 - 3 gange af 10 - 20 g/m².

Arbejdsmiljø

Processen foregår automatisk i en lukket kabine. Arbejdsmiljøet er væsentligt forbedret sammenlignet med en manuel sprøjteproces, som har givet følgende arbejdsmiljøproblemer: EGA, træk, ergonomisk belastning samt andre fysike og kemiske belastninger.

Energi

Er reduceret men ikke målt.

Affald

Processen medfører en meget lille affaldsmængde, som følge af rensning af sprøjtesystemet.

Kvalitet

Med denne behandling kan emnet overholde Møbelfaktas beskrivelser i kravgruppe 1 og Ikeas møbelfakta i kravgruppe R3.

Investering

Ca. 1,1 mio. DKK.

Ca. 2 - 3 år.

Leverandørreferencer

Anlæg:
Aagaard I/S
Østergade 69
9560 Hadsund
Att.: Per Frost

Voks:
Vilhelm Becker A/S
Nystedvej 5
7400 Herning

Virksomhedsreference

AS Eneberg og Sønner, Fetsund, Norge
Sarhall Interiør Gävle, Sverige

Litteraturreferencer

• Hastrup, Anette: Træets Arbejdsgiver, Rapport fra teknisk arbejdsgruppe for træ- og møbelbranchen: "Reduktion af emissionen af organiske opløsningsmidler", oktober 1992.
• "Renere teknologi i træ- og møbelbranchen i Nordjylland", Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 233.

Bemærkninger

Energiforbruget til processen vil ligge mellem 0 og 30 kW til IR-zonen samt et mindre energiforbrug til opvarmning af voks i sprøjtepistolen.

Virksomhedseksempel

Generelt

I træ- og møbelbranchen er det generelt et problem at definere en specifik ønsket råvarekvalitet tilstrækkelig præcis.

Det har gentagne gange vist sig, at der er problemer med at definere hvilken kvalitet, man ønsker træet leveret i.

På baggrund af denne problemstilling har man i nordisk regi udarbejdet et fælles nordisk kvalitetssprog til beskrivelse af træ og træprodukter.

Projektet er finansieret af Nordisk Industrifond, Erhvervsfremme Styrelsen og tilsvarende finansieringskilder i N, S, FIN samt de deltagende virksomheder fra de 4 nordiske lande.

Formålet med kvalitetssproget er at sikre en entydig forståelse af de forskellige begreber, der anvendes ved samarbejde og handel inden for træindustrien, på tværs af de nordiske lande.

Til brug for dette er der udarbejdet "Træbranchens kvalitetssprog".

Dette skrift beskriver i tekst og billeder de forskellige særpræg, egenskaber og karakteristika, der er kendetegnende for træ.

Anvendelsen af kvalitetssproget foregår ved, at kunde og leverandør i samarbejde udarbejder de entydige kravsspecifikationer for råtræ, der har betydning for købet. Efterfølgende er det leverandørens pligt at overholde de opstillede kravsspecifikationer.

Dette sker ved at checke opfyldelsen af kvalitetskravene ved leverandørens slutkontrol, samt ved køberens indgangskontrol.

Kvalitetssproget er gennem 1995 blevet testet hos forskellige brugere i de nordiske lande omfattende såvel købere som sælgere af råtræ.

I projektforløbet er der gennemført et demonstrationsprojekt omfattende kravsspecifikationer fra køber til savværk, produktion af den specialsorterede kvalitet på savværkerne med efterfølgende konstatering af den effektive m³-pris hos køber. (Producenter af vinduer og møbler).

Denne effektive m³-pris har vist sig at variere meget, alt afhængig af virksomhedens evne til at præcisere sine krav tilstrækkelig præcist samt savværkets evne/vilje til at producere den ønskede kvalitet.

I omtalte demonstrationsprojekter er der konstateret besparelser på råvareforbrug på 30-60%.

DTI Træteknik
Birk Centerpark 11
7400 Herning
Tlf. 99 28 99 28
Att. Kai Kristensen

Virksomhedsreference

Overgårds Møbelfabrik
Prins Buris Vej 77
7500 Holstebro
Tlf. 97 42 25 90
Att. N.M. Overgård

Litteraturreferencer

"Træbranchens kvalitetssprog" (2. udkast), DTI Træteknik - 1996

Virksomhedseksempel

Teknologibeskrivelse

Virksomheden anvender smeltelim til polsterarbejde.

Smeltelimen anvendes i en såkaldt swirvelspray pistol, FP-200.

Smeltelimtype: Svenska Lim, type 9222 smelte lim.

Polstring kan foregå lige efter limning, hvilket giver en øget gennemløbshastighed pr. produkt (reduceret med ca. 25%).

Processen medfører også bedre pladsforhold, da mellemstationen for limede emner helt kan fjernes. Dette medfører igen, at omkostninger til intern transport reduceres.

Der har vist sig flere positive spin-off effekter, ved at anvende smeltelim. Bl.a. er antallet af fejl reduceret, da det er den samme person, som limer og polstrer, hvilket medfører, at personen kan optimere limningen efter den konkrete polsteropgave.

Miljø

Ingen udledning af opløsningsmidler fra processen.

Arbejdsmiljø

Sprøjtepistolen har en ergonomisk udformning og er ophængt i et balanceaggregat. Dette minimerer belastningen af både ryg, arme og håndled.

Ingen udledning af skadelige gasser fra processen, hvilket medfører, at det ikke er nødvendigt at arbejde i en sprøjteboks med kraftig ventilation.

Mindre risiko for arbejdsskader, da arbejdet bliver mere afvekslende. (Hele møblet eller dele af møblet kan færdigpolstres af den samme person).

Støjgenerne fra arbejde i en sprøjteboks er helt elimineret.

Væsentligt reduceret energiforbrug i forbindelse med ventilation.

Affald

Antallet af fejllimede emner er reduceret.

Kvalitet

Færre reklamationer.

Investering

Ca. 70.000 - 80.000 Sv.kr. pr. medarbejder.

Pay-back

Pay-back er ikke beregnet på dette eksempel.

Tilbagebetalingstiden vil variere fra virksomhed til virksomhed, men kan beregnes som en summation af følgende delt med investeringen:

• Energiforbrug til ventilatordrift og luftopvarmning i forbindelse med anvendelse af sprøjtebokse.
• Filteromkostninger (indkøb + bortskaffelse) i sprøjteboksen
• Omkostninger for limede emner der står x timer i bufferlager mellem lim- og polsterstationen.
• Interne transportomkostninger til ovenstående.

Leverandørreference

Nordson Danmark A/S
Att.: Jørge n Andreasen
Læhegnet 75
2620 Albertslund
tlf. 43 64 85 00

Virksomhedsreferencer

Scape, Alvesta, Sverige
Att.: Håkan Pettersson
Tlf. 46 472 16 000

Wilo, Nybro, Sverige
Att.: Maats Johansson
Tlf. 46 481 17 560

Litteraturreferencer

• Hastrup, Anette: Træets Arbejdsgiver, Rapport fra teknisk arbejdsgruppe for træ- og møbelbranchen: "Reduktion af emissionen af organiske opløsningsmidler", oktober 1992 (ikke publiceret).
• "Klæbere i polstermøbel- og skumforarbejdende industrier", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 35, 1990.
• "Spredning af renere teknologi i træ- og møbelbranchen", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 24, 1995.
• "Renere teknologi i træ- og møbelbranchen i Nordjylland", Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 233.
• "Renere teknologi i træ- og møbelbranchen", Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 98.

Ovenstående publicerede materiale kan købes i Miljøbutikken på
tlf.nr. 33 37 92 92.

Virksomhedseksempler

Generelt

Til sammenføjning af møbelkomponenter til hele møbler bruges der komponenter produceret i forskellige materialer.
Der er flere eksempler på, at man ved omkonstruktion/materiale-substituion har opnået et mere miljøvenligt produkt.

Eksempel 1

Montana Møbler har med held ændret på en hjørnesamling, hvor sammenføjningskomponenten bestod af PVC; (årligt forbrug af PVC ca. 5T til denne samling alene.)

Efter ændring:
Ingen forbrug af PVC
Materiale ændret til birke-krydsfinér, hvor forbrug er 2,5 T.
Bedre holdbarhed og styrke i samlingen.
Økonomisk er den nye løsning ikke dyrere.
I produktionen har man opnået en hurtigere gennemløbstid, da man blev i stand til at anvende en limtype med hærdetid på få minutter, istedet for den oprindelige lim med hærdetid på flere timer.
Limforbrug er halveret. (Besparelse: 0,5 T. på årsbasis)
Ved den oprindelige proces var det nødvendigt at bruge Strapex bånd til presning på grund af den lange hærdningstid på limen. - Dette forbrug er nu sparet væk. (Besparelse 550 km bånd pr. år.).

Eksempel 2

På KOMPAN bruger man plastdyvler til sammenføjning.
Disse var oprindeligt fremstillet i hærdet plast. (Kan ikke genanvendes).
Dette er nu ændret til en plasttype fremstillet i termoplast. Herefter kan plastdyvelen genanvendes.
Endvidere har det medført en lavere enhedspris, idet plastleverandøren nu er istand til at genanvende spild i form af frasorterede emner og støbefinèr.

Litteraturreferencer

-

Virksomhedseksempler

Generelt

Hos plademøbelproducenter anvendes der kantlister på kanter i møbler for at dække over den åbne struktur i spånpladen.

Kantlisterne er fremstillet i træ- eller plastmaterialer.

Hos flere producenter er der eksempler på, at man har substitueret kantlisterne i de oprindelige materialer med materialer, der er vurderet til at være mere miljøvenlige i hele livscyklusforløbet.

Eksempel 1

På HTH Køkkener i Ølgod har man i mange år brugt PVC forkanter på køkkenskabe.

Som led i indførelse af en miljøpolitik, satte man som et krav internt, at man i løbet af en årrække ønskede at blive i stand til at substituere PVC kantlister med et andet materiale.

Dette er nu (1996) gennemført ved, at alle PVC kantlister er skiftet til plastmaterialet ABS.
Dette er sket efter omfattende tests, hvor materiale-egenskaber og pris er blevet sammenlignet.

Prismæssigt er ABS kantlister lidt dyrere. (PVC index 100 og ABS index 125)

Eksempel 2

På SIS International A/S på Sjælland ,er det lykkedes at substituere PVC kantlister til plastmaterialet polypropylen (PP)

Prismæssigt er PP på tilsvarende niveau som PVC. (PVC index 100 og PP index 110)

Idet PP stiller andre krav til limning og bearbejdning end PVC, har det vist sig nødvendigt med en mindre ombygning af de eksisternde maskingader. (Kantlimer/dobbelttapper).
Denne ombygning er dog med held gennemført hos nævnte producent og med hjælp fra en maskinleverandør.

HTH Køkkener A/S
Ølgod
Tlf. 75 24 47 77
Att. Viggo Hansen

Leverandørreference
Eksempel 1

REHAU A/S
Jernbanegade 13
4000 Roskilde
Tlf. 42 36 52 52

Virksomhedsreference
Eksempel 2

SIS International A/S
Skovgårdsvej 23,
3200 Helsinge
Tlf.
Att: Elinor Andersen

Leverandørreference
Eksempel 2

Leverandør af kantlister:
REHAU A/S
Jernbanegade 13
4000 Roskilde
Tlf. 42 36 52 52

Ombygning af maskingader ved substitution PVC til PP:
Nicholaisen
Sønderskov 17
8362 Hørning
Tlf. 86 92 47 11

Litteraturreferencer

-

Virksomhedseksempel

Generelt

På mange træbaserede produkter bliver der af forskellige årsager påklæbet folier på overfladen.
Dette gøres af hensyn til ønsket overfladebeskaffenhed og/eller prisforhold.

Af alternativer til folier som overfladebelægning på træplader som f.eks. spån, MDF, OSB plader, kan nævnes laminater, melamin, finér og lakker.

Folier bruges f.eks. på skabslåger, højttalerkabinetter og skuffesider.

Folier leveres typisk i ruller med tykkelser fra 0,12 til 0,5 mm.

For at folien kan opnå de ønskede egenskaber under produktion og brug, er der ofte anvendt PVC i grundmaterialet.

Dog er der flere eksempler på, at virksomheder har substitueret en PVC baseret folie med en PP og PE baseret folie.

Grunden til dette er ofte et aktuelt forbud fra tilsynsmyndighederne mod at afbrænde PVC-holdigt træaffald i virksomhedens spånfyr.

Derved blev affaldsbehandlingen for de berørte virksomheder ofte for dyr, hvorefter der efter en indkøringsperiode er blevet indført folier, som ikke består af PVC.

Eksempel

På højttalervirksomheden Lydig of Scandinavia i Ringkøbing, fik man i 1990 et forbud mod at afbrænde PVC-holdigt træaffald i virksomhedens spånfyr.
Virksomheden valgte derefter at anvende en anden type folie, som ikke indeholder PVC, for herved at undgå de ekstra omkostninger til afbrænding hos Kommunekemi.. Erfaringer fra dette skift er bl.a. følgende:

* Øgede krav til håndtering og kvalitet ved produktion og montage

* Folierne, som var baseret på PVC var mere ridsefaste end den nye
folie.

* Den nye folie er ca. 10% dyrere end PVC folie.

Alkor Nordic K/S
Holsbjergvej 27
2620 Albertslund
Tlf. 43 64 46 33

Virsomhedsreference

Lydig of Scandinavia
Vesterled 1-6
6950 Ringkøbing
Tlf. 97 32 11 77
Att. Dir. Svend Elgård

Litteraturreferencer

Miljøprojekt nr. 131, Miljøstyrelsen

4.6 Emballage

Generelt

Hos de fleste møbelvirksomheder skal produktuerne inden forsendelse emballeres for at undgå beskadigelse under transporten.

Følgende er ofte ingredienser i emballage:

Emballage: Materialet er ofte pap eller strækfolie.

Af miljømæssige hensyn foretrækkes pap.

Hvis det af forskellige hensyn alligevel er påkrævet med strækfolie, foretrækkes dette fremstillet af ensartede materialer.

(Herved kan emballagen efter endt brug modtages på genbrugstationen)

Hjørner: Hjørner ses ofte fremstillet i plast.

Disse kan nu evt. susstitueres med støbepap. – Dog er dette ikke altid muligt p.g.a. risiko for ridser på produkternes færdige overflade.

Endvidere bruger mange virksomheder de såkaldte styropor-skaller til beskyttelse af ender. (F.eks. højttalere, bordplader m.m.)

Disse skaller kan evt. også substitueres med støbepap.

Som fyld i emballagen anvendes ofte de såkaldte chips.

Disse foreslås ligeledes substitueret med udstansede chips i pap.

Tape: Brun tape er ofte fremstillet i PVC baseret materiale med opløsningsmiddelbaseret klæber.

Alternativt kan denne tape i dag leveres fremstillet i PP baseret materiale og med vandbaseret klæber.

Det miljøvenlige alternativ har i dag ca. 80% af markedet.

Omsnøringsbånd: For at opnå en mere stabil samling end med brun tape, bruges ofte omsnøringsbånd.

Disse fremstilles i forskellige plastmaterialer afhængig af de ønskede styrkeforhold.

Oversigt:

Materiale Markedsandel Prisforhold Farvekode**
PP 80 100 sort*
Nylon 2 300 blå
Polyester 18 200 grøn
Stål 200

* Sort farvekode kun gældende i BRD. Ikke entydig i DK.
**Farvekoderne er beregnet for korrekt behandling af affaldet, når der indleveres på genbrugsstationer.

4.6 Emballage

Leverandørreference

Brdr. Hartmann
Klampenborgvej 203
2800 Lyngby
Tlf. 45 87 50 30

Tape:
Beiersdorf A/S
Klintehøj Vænge 12
3460 Birkerød
Tlf. 45 99 81 00

Omsnøringsbånd:
Cyklob A/S
Strapex A/S
Sinode A/S

Virksomhedsreference

-

Litteraturreferencer

-

5. Affaldshåndtering

Generelt

Nedenstående anvisninger er med Herning Kommune og Ikast Kommune som kilde, og er således kun gældende for disse to kommuner.

Det bemærkes, at anvisninger på affaldshåndtering kan variere fra kommune til kommune.

Træaffald:
Træaffald opdeles af myndighederne i 3 kategorier:

A. Rent træ.
Defineres ikke som egentligt affald.

B. Træ med rester af lim,lak m.v.
Dette kan afbrændes i eget fyr, forudsat at forbrændingen sker ved tilstrækkeligt høje temperaturer. Hvis dette ikke er tilfældet, skal affaldet sendes til et af myndighederne kontrolleret forbrændingsainlæg.

C. Trykimprægneret træaffald.
Sendes altid til et kontrolleret forbrændingsanlæg.

Afbrænding i fyr
Mange trævirksomheder afbrænder spåner og/eller overskudstræ i eget fyr. Om vinteren dog evt. med supplement fra øvrige energikilder.
Om sommeren afsættes spånerne til de aftagere, der er på markedet.
Prisen på spånerne har været meget varierende og pris-trenden har generelt været faldende de senere år.

Afsætning af træaffald
For at opnå en bedre afsætning af spåner, er der i marts 1996 oprettet en interesseorganisation for den spånproducerende træ-og møbelindustri.

Foreningen af Spånproducenter (FAS), har til formål:

- At sikre stabil afsætning af spåner og træaffald for foreningens med-
lemmer
- At sikre den til enhver tid optimale afregning for spåner og træaffald
- At sikre laveste transportomkostninger for spåner og træaffald
- At sikre koordineringen af afsætningen af spåner og træaffald til større
aftagere.
- At arbejde aktivt for udvidelse af afsætningsmulighederne.

Alle træ-og møbelvirksomheder, der har egenproduktion af spåner og træaffald, kan optages som medlemmer.

Foreningen har p.t (1996) ca. 70 medlemmer.

5. Affaldshåndtering

Optagelse i foreningen kan ske ved henvendelse til sekretariatet:

FAS v/DTI Træteknik
Birk Centerpark 11,
7400 Herning
Tlf. 99 28 99 28

Kan leveres til forbrænding, hvis støvet leveres i poser.

Hvis støvet leveres vis container, skal pudsestøvet deponeres. (Større afgift, end ved forbrænding).

Lakslibestøv kan i afhærdet tilstand og leveret i poser afleveres til forbrænding.

Støvet må ikke afbrændes i eget fyr.

Hvis støvet leveres i container, skal indholdet sendes til deponi.

Lakaffald kan leveres til forbrænding, hvis dette leveres i fuldt afhærdet tilstand og ikke indeholder tungmetaller.

Spildolie afsættes til aftager. Kontakt modtagestationen i pågældende kommune.

Spildolie opblandet med f.eks. spåner/støv leveres til kommunekemi via modtagestationen.

Leveres til Kommunekemi via modtagestationen i pågældende kommune. Ved forbrug af større mængder, kan det i nogle tilfælde betale sig at få den brugte fortynder regenereret, hvorefter fortynder kan genanvendes.

Kontakt evt. leverandør herom.

Affaldet sendes til kommunekemi.

Ved rengøring af gennemløbsbejdse, kan der sges om tilladelse til afledning af rengøringsvandet til spildevandsystemet.

Limrester kan i afhærdet tilstand sendes til forbrænding.

Hvis limen er flydende og ikke afhærdet, skal affaldet sendes til Kommunekemi.

Ved tilsætning af additiver vil lakrester "koagulere".

Lak-koagulat kan efter dræning sendes til forbrænding. – Dog under den forudsætning, at koagulat ikke indeholder tungmetaller.

Leveres til Kommunekemi via modtagestation.

5. Affaldshåndtering

Pap/papir

Hvis mængde af papir og papaffald er større end 100 kg. pr. måned skal dette genanvendes.

Hvis mængden er under 100 kg. pr. måned kan affaldet afhentes af genbrugscentret i pågældende kommune.

Pap/papir kan leveres til genbrugscentralen i "løs" vægt.

Pap kan også leveres til aftagere og ofte efter sammenpresning i bundter i de såkaldte pap-pressere.

Mulighed for afsætning:

Makir Herning
Krakursvej 17-27,
7400 Herning
Tlf. 97 22 44 00

Priser på pap/papir pr. 1-7-96 i Herning Kommune (Pr. ton):

Aviser 228,00 kr.
Bølgepap: -142,50 kr.
Blandet papir -173,25 kr.
Makuleret papir: ca .130,00 kr.

Aluminium kan med fordel sendes til genbrug hos enten aftager eller på genbrugscentral.

For evt. afsætning kontakt:

Sekretariat for aluminium og miljø.
Nørregade 45,
5000 Odense C
Tlf. 66 14 44 10

Sendes så vidt muligt til genbrug gennem produkthandlerne..

I modsat fald, sendes metallet til deponering.

PVC skal forsøges anvendt til genbrug. Kontakt den lokale genbrugscentral, der har kontakt til mulige aftagere.

Er der ingen mulighed for genbrug, sendes affaldet til forbrænding.

Plast skal forsøges anvendt til genbrug

For evt. at finde mulige aftagere kontakt:

Plastindustrien i Danmark
Nørre Voldgade 48,
1358 København K,
Tlf. 33 13 30 22

Er der ingen mulighed for genbrug, sendes affalset til forbrænding.

5. Affaldshåndtering

Limvand (Fra rengøring af limvalser m.m.)

Hvis det er muligt at bundfælde limrester, kan overskydende vand udledes som spildevand (tilladelse hertil kræves), medens afhærdede limrester sendes til forbrænding.

Hvis limen ikke kan bundfældes, skal limvandet sendes til Kommunekemi.

Kontakt genbrugscentret for evt. genbrug.

F.eks. genbrugscentret i Herning (Tlf. 97 21 62 22, att. Bo Jespersen), har mulighed for at fjerne træ, metal og plast fra plastdele, inden glasset sendes til genbrug ved Glasuld/Rockwool.

Sendes til deponi

Kontakt genbrugscentralen.

Alternativt sendes til forbrænding

Hvis der fra virksomhedskantiner er mere end 100 kg madaffald pr. uge, skal virksomheden være tilknyttet en kommunal indsamlingsordning.

Kilder

Herning og Ikast Kommuner

Litteraturreferencer

-

6.1 UMIP (Uvikling af miljøvenlige indutriprodukter)

Generelt

UMIP-værktøjernes formål er at støtte virksomheden i at indbygge miljøhensyn i nye produkter på lige fod med andre hensyn. Værktøjerne er tilegnet produktudviklingen og henvender sig især til store og mellemstore virksomheder.

Værktøjerne er med støtte fra Miljøstyrelsen blevet til i et projektsamarbejde mellem Instituttet for Produktudvikling, Institut for Arbejdsmiljø, Laboratoriet for Økologi og Miljølære og de fem danske virksomheder, Bang & Olufsen A/S, Danfoss A/S, Gram A/S, Grundfos A/S, KEW Industri A/S samt Dansk Industri.

Bogen "Miljøvurdering af produkter" skaber grundlag for at sammenligne miljøegenskaber for forskellige løsninger i produktudviklingen.

Typisk opgøres miljøbelastningen for et eksisterende produkt, hvorefter disse data danner basis for sammenligning ved udviklingen af et nyt produkt.

Bogen "Miljørigtig konstruktion" giver produktudvikleren forudsætning for at forstå og arbejde med produkters livsforløb. Det giver støtte i at tage miljøhensyn i skabelsen af livsforløb og i tilpasning af produktet til systemerne i livsforløbet. Det giver eksempler på produkter, hvor miljøhensyn er indbygget, og det opstiller principper for miljørigtig konstruktion.

3.

Som støtte til ovenstående værktøjer foreslåes anvendelse af nyudviklet PC-software og tilknyttet database, der udgives af Miljøstyrelsen i 1996. (UMIP enhedsprocesdatabase, Dansk Industri,1996).

Softwaren indeholder data for miljøbelastningsfaktorer fra vugge til grav for en række af de stoffer, der indgår i industriprodukter.

(Den første udgave er dog primært rettet mod elektronik - samt jern og metalbranchen.)

4.
Til belysning af praktiske eksempler på anvendelse af UMIP-metoden er der lavet en eksempelsamlig "Miljøvurdering i produktudviklingen - 5 eksempler" (Wenzel, 1996).

5.
Til konsulenten eller medarbejderen i den store virksomhed er der endvidere udarbejdet et metodegrundlag med følgende titler: "Miljøvurdering af produkter" (Wenzel, 1996) og "Baggrund for Miljøvurdering af produkter" (Hauschild,1996).

Kilder

Instituttet for Produktudvikling
Danmark Tekniske Universitet
DTU, Bygning 423
2880 Lyngby
Tlf.. 45 93 44 41
Fax. 45 88 25 25

Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen
Strandgade 29
1401 København K
Tlf. 32 66 01 00
Fax. 32 66 04 79

Dansk Industri
1787 København V.
Tlf. 33 77 33 77
Fax. 33 77 33 00

Litteraturliste

"Miljødimensionen i produktet", Dansk Industri - jan. 1996
"Miljørigtig konstruktion", Dansk Industri - jan. 1996
"Miljøvurdering af produkter", Dansk Industri - jan. 1996
"Baggrund for miljøvurdering af produkter", Dansk Industri - jan 1996
"Miljøvurdering i produktudviklingen - 5 eksempler", Dansk Industri -marts 1996
12 min. video med introduktion, Dansk Industri, 1996
UMIP enhedsprocesdatabase , Dansk Industri, 1996

Virksomhedsreferencer

Bang & Olufsen A/S
Danfoss A/S
Gram A/S
Grundfos A/S
KEW Industri A/S

6.3.4 Eget produktmærke

Generelt

Nedenstående er en kort beskrivelse af projekt "Grønne Møbler", der er igangsat af Foreningen Dansk Møbelindustri medio 1996.

Formålet med projektet er at fremme salg og produktion af danske møbler med lille miljøbelastning.

Dette søges gennemført ved dokumentation og efterfølgende mærkning af produkternes miljøkarakteristika.

I første omgang gennemføres projektet med henblik på det amerikanske marked og på lidt længere sigt på alle afsætningsmarkeder.

Projektet er en videreførelse af Erhvervsfremme Styrelsens projekt "Green Furniture - Eksport fremstød på det amerikanske marked."

Projektet er opdelt i 2 faser:

a) Etablering af tekniske miljøkrav til møbler i samarbejde med Green Seal, USA

Udformning af og eksemplificering af en model for miljømæssig information.

b) Danne baggrund for etablering af miljømærkning, der kan godkendes af Green Seal, USA.

Følgende virksomheder deltager som pilotvirksomheder:

Skovby Møbelfabrik A/S

Birkebæk Møbler A/S

Club 8 Møbler A/S

Denka Møbelfabrik A/S

Lamin Møbler A/S

Hirtshals Møbelfabrik

Øvrige deltagere i projektet:

Foreningen Dansk Møbelindustri

Mærkningsorganisationen Green Seal

DTI Træteknik

InterPartner A/S

Projektet forventes afsluttet i 1997.

Eksempler på øvrige produktmærker for møbler:

Den Hvide Svane (Norden)

Der blaue Engel (BRD)

ECO-label

Kontakt for yderligere oplysninger vedr. produktmærker:
DTI Træteknik ,Tlf. 43 50 43 50 Att. Kjeld Bulow

Dansk Møbel Industri, Tlf. 86 15 81 11

Kilder

Projektbeskrivelse fra Foreningen af Dansk Møbelindustri
Rådsnotat fra Miljøstyrelsen
DTI Træteknik

7.1 Miljøledelsessystemer

Generelt

Styringssystemer på ledelsesområder kan i korthed beskrives ved den strategisk cirkel for ledelse og planlægning. Denne cirkel indeholder fire faser (se nedenstående figur og beskrivelse):

1. En bred kortlægning på det område der arbejdes med. Det er her væsentligt at dække hele området, og man må ikke fortabe sig i en dyb/detaljeret kortlægning.
2. En vurdering, bedømmelse, prioritering etc. af det der er kortlagt.
3. En planlægning af de aktiviteter der sættes i gang på området.
4. En udførelse af aktiviteterne og en registrering af de resultater aktiviteterne har medført.

Anvendelse af miljøstyrings- og miljøledelsessystemer er i dag frivillig, hvilket gør, at der som udgangspunkt kræves en interesseret virksomhed samt at ledelsen forpligter sig til, at arbejdet kan gennemføres

Om meget kort tid (evt. ultimo 1996) forventes der en international standard for miljøstyring, miljøstyringsstandarden ISO 14000.

Flere lande, bl.a. England, Irland, Frankrig og Spanien, har udgivet nationale miljøstyringssystemer hvor den britiske BS 7750 - "Specification for Environmental Management Institution" - er den mest kendte. Standarden er oversat og udgivet til information på dansk som DS/INF 75 "Miljøledelsessystemer".

EU har parallelt med ovennævnte udviklet EMAS (Enviromental Management and Audit Scheme), der mere beskriver en miljøforbedringsramme end et miljøstyringssystem.

I afsnit 7.1.1 er BS 7750 nærmere beskrevet.

I afsnit 7.1.2 er EMAS nærmere beskrevet. (Herunder redegørelse for forskel mellem BS 7750 og EMAS.

I afsnit 7.1.13 er sammenhængen mellem BS 7750 og ISO 9001 beskrevet.

7.1 Miljøledesessystemer

Ltteraturreferencer

• Henrik Kærgaard og Kristian B. Lauritsen: "Menneske, miljø & ledelse", Forlaget Centrum, 1994.
• "Miljøstyring i mindre virksomheder - Kommunens håndbog", Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 11, 1995
• "Miljøstyring i mindre virksomheder - Kortlægningshåndbog", Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 12, 1995.
• "Miljøstyring i mindre virksomheder - Miljøstyringshåndbog", Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 13, 1995.
• "Indførelse af miljøstyringssystem hos Casco Nobel A/S i Fredensborg: Fase 1 - Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 24, 1994.
• "Miljøledelse på Novotex A/S: Fasre 1 Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 25, 1994.
• Integreret miljø- og kvalitetsstyring på Tytex A/S: Fase 1 - Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelse nr. 26, 1994.
• "Miljøledelse på Kaiserplast A/S", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 27, 1994.
• "Miljøledelse på Novotex A/S. Fase 2/3 - Systemopbygning, implementering og certificering", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 57, 1995.
• Miljøledelse på Kaiserplast A/S. Fase 2/3", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 58, 1995.

"Miljøstyring - en håndbog i praktis miljøarbejde", Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6, 1992.

Ovenstående materiale kan købes i Miljøbutikken på tlf.nr. 33 37 92 92

7.1.1 BS 7750 (ISO 14001)

Generelt

BS 7750 erstattes af ISO 14001 pr. 1.3.1997. Denne indsatsliste opdateres efterfølgende til ISO 14001.

Formålet med BS 7750 er at skabe en miljømæssig stillingtagen i virksomheden, ved at virksomheden formulerer nogle miljøpolitikker samt miljømålsætninger og -mål.

På basis heraf skal virksomheden dokumentere en planlagt proces til styringen af virksomhedens miljøpåvirkninger, der forebygger afvigelser fra politikker og andre specificerede krav (f.eks. myndighedskrav).

Virksomheden skal gennemføre miljøforbedringer med udgangspunkt i gældende lovgivning. Der skal igangsættes tiltag, og der skal følges op på, at miljømålene nås, så der sker en fortsat miljøforbedring i virksomheden og dermed en reduktion i virksomhedens samlede miljøpåvirkninger. Endvidere skal det via miljøstyringssystemet kunne dokumenteres at virksomheden lever op til sin miljøpolitik og miljømålsætning.

"Miljøstyring" skal i standardens sammenhæng forståes som "styring/forbedring af det eksterne/ydre miljø", dvs. miljøpåvirkninger af virksomhedens omverden.

Derimod er det indre miljø, også kaldet arbejdsmiljøet, ikke omfattet af standarden. Der er dog intet i vejen for at inddrage arbejdsmiljø, hvilket bliver gjort i stort omfang i DK (se nedenstående eksempel).

Som det fremgår af nedenstående figur, kan de enkelte faser i BS 7750 beskrives i en cyklus, der samtidig illustrerer, at der er tale om en løbende proces.

Billede Se her

7.1.1 BS 7750 (ISO 14001)

Eksempel

Kompan har i foråret 1996 fået certificeret deres miljøstyringsstystem på basis af BS 7750.
Kompan har altid i større eller mindre grad arbejdet med miljø, men ønskede at få sat miljøarbejdet i system. Kompan valgte BS 7750, fordi de internt i virksomheden stiller meget høje krav til virksomhedens miljø- og arbejdsmiljøforhold, og fordi de mener, BS 7750 kan fastholde disse krav og overføre dem til politikker, mål og målsætninger.

Kompan har bygget BS 7750 sammen med ISO 9002 (se afsnit 7.1.3, Sammenhæng mellem BS 7750 og ISO 9001).

Kompan har valgt at bygge arbejdsmiljø ind i miljøstyringsstystemet, da man på virksomheden mener, at miljø og arbejdsmiljø ikke kan skilles ad.

Kompan har direkte fået krav om/forespørgsler vedrørende miljøledelse fra virksomhedens kunder. Specielt har danske offentlige virksomheder p.g.a. "Statens grønne indkøb" og svenske kunder stillet spørgsmål til Kompans miljøarbejde.

Kompan har følgende erfaringer med processen:

• Det medfører et virkeligt godt overblik over virksomhedens miljøpåvirkninger, og giver dermed den bedste basis for en optimal indsats, både hvad angår miljø og økonomi.
• Via arbejdet med miljø har Kompan etableret et meget godt forhold til kommunen, således at der nu er fuld åbenhed om alle miljøforhold fra virksomhed til kommune.
• Det er meget svært at forstå standardens sprog og oversætte dette til praktiske arbejdsopgaver.
• Det er en meget omfattende proces.
• Alle medarbejdere er blevet undervist i miljøarbejde og har på forskellige niveauer deltaget i registreringer og beskrivelser til miljøstyringssystemet. Derfor fungerer systemet godt.
• Kompan har under hele processen fået hjælp af COWI. Kompan anbefaler, at man gør brug af rådgivere ved opbygning af et miljøledelsessystem, da rådgiverne har erfaring med at omsætte standardsprog til praktiske arbejdsopgaver, således at processen forløber lettere.
• Der er opnået flere kontante miljø-, arbejdsmiljø- og økonomiske gevinster under processen.

7.1.1 BS 7750 (ISO 14001)

Kompan har følgende forventninger til systemet:

• Systemet skal forbedre afsætningen, på et miljømæssigt korrekt grundlag.
• Systemet skal give miljø-, arbejdsmiljø- og økonomiske gevinster. Følgende projekter finder sted i forår/sommer 1996:

1. Fortynderforbruget skal reduceres med 70 %, ved genbrug af rensefortynder efter destillation.
2. Alle malespande skal retur til leverandøren, evt. ved at der i malespanden placeres et plastindlæg, således det kun er plastindlægget, der skal bortskaffes efter brug.
3. Affaldssorteringen skal forbedres.
4. Emballeringen skal optimeres (papforbruget skal reduceres).

Virksomhedsreference

Kompan A/S
Att.: Henning Nielsen
Korsvangen
5750 Ringe
Tlf.: 62 62 12 50

Leverandørreference

COWI Rådgivende Ingeniører AS
Att.: Anne Mette R. von Benzon
Olof Palmes Allé 19
8200 Århus N.

Litteraturreferencer

• Specification for Environmental Management Systems, BS 7750, 1994. British Standard. Dansk Standdard tlf. 39 77 01 01
• Miljøledelsessystemer, DS/INF 75, 2.udgave, 1994-06-30, dansk Standard. - (Specification for Environmental Management Systems, BS 7750). Dansk Standard tlf. 39 77 01 01
  

Nedenstående materiale kan købes i Miljøbutikken på tlf. 33 37 92 92

• Henrik Kærgaard og Kristian B. Lauritsen: "Menneske, miljø & ledelse", Forlaget Centrum, 1994.
• "Miljøstyring - en håndbog i praktisk miljøarbejde", Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6 1992.
• "Miljøstyring i mindre virksomheder - Kortlægningshåndbog", Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 12, 1995.
• "Miljøstyring i mindre virksomheder - Miljøstyringshåndbog", Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 13, 1995.
• "Indførelse af miljøstyringssystem hos Casco Nobel A/S i Fredensborg: Fase 1 - Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 24, 1994.
• "Miljøledelse på Novotex A/S: Fase 1 Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 25, 1994.
• "Integreret miljø- og kvalitetsstyring på Tytex A/S": Fase 1 - Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelse nr. 26, 1994.
• "Miljøledelse på Kaiserplast A/S", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 27, 1994.
• "Miljøledelse på Novotex A/S. Fase 2/3 - Systemopbygning, implementering og certificering", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 57, 1995.
• "Miljøledelse på Kaiserplast A/S. Fase 2/3", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 58, 1995.

7.1.2 EMAS

EU har for at fremme en bæredygtig vækst i hele fællesmarkedet udarbedet EMAS.

EMAS er den populære forkortelse for EU-forordning nr. 1836/93 af 29. juni 1993 om industrivirksomhedernes frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision. EMAS står for "Environmental Management and Audit Scheme".

EMAS beskriver mere en miljøforbedringsramme end et miljøstyringssystem.

Set fra en virksomheds side er de interessante krav i EMAS kravene om indførelse af et miljøstyringssystem, udarbejdelse af en miljøredegørelse, en uafhængig bedømmelse af systemet samt miljøredegørelsen og endelig en offentliggørelse af miljøredegørelsen.

Til sammenligning stiller BS 7750 alene krav til indførelse af et miljøstyringssystem, hvorfor EMAS må siges at være bredere i sit sigte, specielt vedrørende offentliggørelse af virksomhedens faktiske miljøpåvirkninger.

Der er yderligere mindre forskelle, bl.a. krav om:

• indledende miljøkortlægning
• samarbejde med offentlige myndigheder omkring beredskabsplaner
• maksimalt interval på 3 år mellem mijørevisioner.

7.1.2 EMAS

Eksempel

Dalmose Trævareindustri (eksempel kommer)

Litteraturreferencer

- Rådets Forordning (EØF) nr. 1836/93 om industrivirksomhedens frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøstyring og miljørevision, Det Europæiske fællesskabstidende, nr. L 168/1, 10.7.93.

- Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 644 af 7. juli 1994 om industrielle virksomheders m.v. frivillige deltagelse i Den Europæiske Fællesskabsforordning for miljøstyring og miljørevision.

- "Miljøredegørelser i virksomheder under EU-forordningen om miljøstyring og miljørevision". Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 61, 1994.

- "Miljøstyring i mindre virksomheder - Kortlægningshåndbog", Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 12, 1995.

- "Miljøstyring i mindre virksomheder - Miljøstyringshåndbog", Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 13, 1995.

- Henrik Kærgaard og Kristian B. Lauritsen: "Menneske, miljø & ledelse", Forlaget Centrum, 1994.

Ovenstående materiale kan købes i Miljøbutikken på tlf 33 37 92 92.

- Miljøledelsessystemer, DS/INF 75, 2.udgave, 1994-06-30, Dansk Standard. Dansk Standdard tlf. 39 77 01 01.

- Specification for Environmental Management Systems, BS 7750, 1994. British Standard. Dansk Standdard tlf. 39 77 01 01.

7.1.3 Sammenhæng mellem BS 7750 (ISO 14000) og ISO 9001

I de senere år har mange virksomheder fokuseret kraftigt på kvalitetsudvikling, herunder specielt på opfyldelse og evt. certificering efter DS/EN ISO 9000-serien. Ca. 1000 danske virksomheder er således certificeret primo 1995.

I forbindelse med denne kvalitetsudvikling er der i mange virksomheder opstået en voksende erkendelse af, at miljøstyringen også burde styrkes, fordi miljø og kvalitet på mange områder er to sider af samme sag, bygger på de samme filosofier og skal bakkes op af ledelsen for at blive en del af virksomhedens hverdag og udvikling.

Den tætte sammenhæng mellem styring af miljø og kvalitet betyder, at der er fordele ved at integrere virksomhedens miljø- og kvalitetsstyringssystem i ét system for samtidig opfyldelse af DS/EN ISO 9001 og f.eks. BS 7750 eller ISO 14000.

Billede Se her

Sammenhæng mellem BS 7750 el. ISO 14000 og ISO 9001
Begrebsmæssigt er der en række lighedspunkter mellem ledelsessystemer for miljø og kvalitet:

• I begge tilfælde tages udgangspunkt i eksterne krav og behov hos henholdsvis kunder og interessenter, og på den baggrund formuleres virksomhedens egne intentioner og mål i form af politikker, målsætninger og mål.
• I begge tilfælde handler det om styring, dvs. at opfylde krav og forebygge problemer, snarere end om kontrol og "brandslukning" efter at skaden er sket.

7.1.3 Sammenhæng mellem BS 7750 (ISO 14000) og ISO 9001

I begge tilfælde kræves alles opmærksomhed og aktive medvirken for at opnå gode resultater, og de fleste er som udgangspunkt positivt stemte.

• Begge områder udgør salgs-/konkurrenceparametre, som får stigende betydning for dansk erhvervsliv.
• Men begge områder kræver også ledelsens opbakning og involvering for at opnå gode resultater.

Og måske vigtigst, i begge tilfælde er der tale om en filosofi og bevidsthed, der skal indgå i alt hvad ledelse og medarbejdere foretager sig.

Den tætte sammenhæng mellem miljø og kvalitet er baggrunden for, at mange kvalitetscertificerede virksomheder er i gang med at udvide deres kvalitetsstyringssystem med et miljøstyringssystem.

7.1.3 Sammenhæng mellem BS 7750 (ISO 14000) og ISO 9001

Eksempel 1

KOMPAN har udvidet deres certificerede kvalitetsstyringssystem - ISO 9002 - med miljøstyring BS 7750 og er certificeret efter dette samlede system i foråret 1996.

Rent praktisk foregik arbejdet ved, at man udbyggede kvalitetshåndbogen med miljø- og arbejdsmiljøforhold. For at kunne holde styr på, hvad der var nyt og "gammelt" i håndbogen, blev alt hvad der havde med miljø at gøre indført med kursiv. Denne kursivskrift erstattedes først, når den pågældende side i håndbogen senere hen blev/bliver redigeret.

KOMPAN vurderer, at man er meget godt hjulpet under arbejdet med at indføre miljøledelse, når man på forhånd har et kvalitetsstyringssystem, men tilføjer, at der stadig kræves en omfattende arbejdsindsats, før systemet er beskrevet og implementeret.

Eksempel fra KOMPANs kvalitets- og miljøhåndbog:

Kvalitetsmålsætning:
Kompan A/S skal i alle sine aktiviteter arbejde for at tilfredsstille kundernes forventninger og myndighedskrav under hensyntagen til produktkonceptet.

Kvalitets- og miljøstyringssystemet skal sikre, samt give pålidelige og eftervislige informationer om, at dette nås. Tillige skal kvalitets- og miljøstyringssystemet opfylde kravene i DS/EN ISO 9002 og BS 7750.

Kompan skal arbejde for en generel højnelse af markedets forventninger til produkternes standard, kvalitet og opnåeligt miljøhensyn.

Litteraturreferencer

• Per Ponsaing og Anders Haahr: "BS 7750: 1994 sammenholdt med DS/EN ISO 9001: 1994", Dansk Standard, DS-Hæfte 3, 1995. Dansk Standard tlf. 39 77 01 01.
• Integreret miljø- og kvalitetsstyring på Tytex A/S: Fase 1 - Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelse nr. 26, 1994. Miljøbutikken tlf. 33 37 92 92.

7.2.1 Miljøpolitik

Generelt

Miljøpolitikken er en redegørelse fra virksomhedens ledelse vedrørende hensigter og handlingsprincipper med hensyn til virksomhedens miljøpåvirkninger.

Miljøpolitikken skal ikke være sofistikeret eller højtravende. Den skal beskrive virksomhedens langsigtede mål på miljøområdet i jævne vendinger.

Eksempel 1

Eksempel fra Montana Møbler, "Bedre miljø og forsat vækst", Miljøministeriet, Miljøstyrelsen:

Miljøpolitik:

• Reducere vort forbrug af hjælpestoffer og energi mest muligt, gennem en mere effektiv udnyttelse.
• Stræbe imod at anvende så få miljømæssigt skadelige stoffer som muligt. Det gælder råvarer, hjælpestoffer og emballage - herunder øge anvendelsen af genbrugsmaterialer.
• Nedbringe udledningen fra vore processer, både udsendelse af stoffer og støj.
• Tilskynde vore leverandører til at levere miljømæssigt acceptable råvarer, hjælpestoffer, produkter og serviceydelser.
• Tage miljøforhold i betragtning ved beslutning om investering.

Regelmæssigt revidere og informere om miljømæssige virkninger af vore aktiviteter, det vil sige opbygge og vedligeholde et miljøstyringssystem.

Eksempel 2

Eksempel fra Kompans miljø- og kvalitetshåndbog, Kvalitetspolitikker, 4.1 Ledelsens ansvar

4.1.1 Kvalitets- og miljøpolitik:

"Ved kvalitet forstår Kompan total kvalitet; heri indgår eksternt og internt miljø og psykisk og fysisk arbejdsmiljø som elementer.

Der skal i Kompan arbejdes ud fra en integreret ledelsesstil, hvor miljøhensyn indgår i ledelsesbeslutningerne.
Stadige forbedringer skal være en del af aktiviteterne i samtlige afdelinger. Medarbejderne skal aktivt involveres i forbedringsaktiviteter som led i Kompans jobudvikling.

Medarbejderdeltagelse i kvalitets- og miljøstyringsarbejdet skal til stadighed støttes.

Kompan er indstillet på også udadtil at bidrage til udvikling af

miljømæssigt forsvarlige teknologier, ledelsesmetoder og adfærd.

Kompan vil således fremstille produkter, som er frembragt under den mindst miljøpåvirkende teknologi. Kompan vil til stadighed tilstræbe at imødekomme kunders og samfundets efterspørgsel efter mindst miljøbelastende produkter.

Kompan vil løbende gennemføre kvalitets- og miljøaudits indenfor kvalitets- og miljøstyresystemet i henhold til QF 17. Kompan skal ved efterfølgende evalueringer sikre, at såvel miljøpolitikker som miljømål forbedres og tilpasses behovene i samfundet.

Kompan vil løbende søge at effektivisere og minimere forbruget af ressourcer. Dette gøres bl.a. gennem en aktiv medarbejderstab, der gennem information og uddannelse får kendskab til virksomhedens miljøpåvirkninger.

Det er Kompans kvalitets- og miljøpolitik at opfylde relevante normer, standarder og myndighedskrav, samt Kompans kvalitets- og miljømålsætning gennem efterlevelse af nærværende kvalitetshåndbog."

Virksomhedsreference
Eksempel 1

Montana Møbler A/S
Att.: Bjørn Thygesen
Akkerupvej 16
5683 Hårby
Tlf.: 64 73 32 11

Leverandørreference
Eksempel 1

COWI Rådgivende Ingeniører AS
Att.: Anne Mette R. von Benzon
Olof Palmes Allé 19
8200 Århus N.

Virksomhedsreference
Eksempel 2

Kompan A/S
Att.: Henning Nielsen
Korsvangen
5750 Ringe
Tlf.: 62 62 12 50

Leverandørreference
Eksempel 2

COWI Rådgivende Ingeniører AS
Att.: Anne Mette R. von Benzon
Olof Palmes Allé 19
8200 Århus N.

Litteratur

• Henrik Kærgaard og Kristian B. Lauritsen: "Menneske, miljø & ledelse", Forlaget Centrum, 1994.
• "Miljøstyring i mindre virksomheder - Miljøstyringshåndbog", Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 13, 1995.
• "Miljøstyring - en håndbog i praktisk miljøarbejde", Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6 1992.

Ovenstående materiale kan købes i Miljøbutikken på tlf. 33 37 92 92.

7.2.2 Miljømål

Generelt

Miljømål bør være krævende, opnåelige, tidsbestemte og kvantificbare (der skal sættes tal på, hvor meget de højst prioriterede miljøpåvirkninger skal nedbringes og hvornår).

Udgangspunktet for fastsættelse af mål kan være:

• virksomhedens miljøpolitik (hvor ambitiøse skal målene være?)
• lovkrav
• standarden i branchen (hvad har andre kunnet gennemføre?)
• økonomien (f.eks. forventninger om stigninger i miljøafgifter).
• Kundekrav
• etc.

Virksomhedens ledelse bør inddrages ved fastlæggelse af målene, idet målene skal være realistiske og afspejle ledelsens ambitionsniveau.

Eksempel

Eksempel fra Montana Møbler, "Bedre miljø og fortsat vækst", Miljøministeriet, Miljøstyrelsen.

Udpluk af virksomhedens miljømål er:

• Reduktion af emissionen med de organiske opløsningsmidler. For at opnå dette, er det virksomhedens langsigtede mål, hovedsageligt at ville anvende vandfortyndbare lakker - når disse kvalitetsmæssigt lever op til virksomhedens krav. Lakleverandøren og videncentre forventer, at dette sker inden for 3 - 5 år (basisår 1993).
• Reduktion af el-forbruget med op til 5 - 10% pr. produceret enhed. Dette søges opnået ved hjælp af eftersyn og ændringer af ventilations- og trykluftssystemet.
• Al ydre emballage er fremstillet af 100% genbrugspap. På længere sigt vil det være virksomhedens mål, at al emballage er fremstillet i genbrugspap.
• At der i forbindelse med design af nye produkter tages miljøhensyn i forbindelse med råvare- og procesvalg.

Virksomheden har udpeget en miljøansvarlig, der fremover skal stå for vedligeholdelsen af oplysningerne om råvarerne og miljørelationerne. Med baggrund i de oplysninger vil virksomheden hvert andet år evaluere gamle miljøhandlingsplaner og opstille nye miljømål.

Virksomhedsreference

Montana Møbler A/S
Att.: Bjørn Thygesen
Akkerupvej 16
5683 Hårby
Tlf.: 64 73 32 11

Leverandørreference

COWI Rådgivende Ingeniører AS
Att.: Anne Mette R. von Benzon
Olof Palmes Allé 19
8200 Århus N.

Litteraturreferencer

• Henrik Kærgaard og Kristian B. Lauritsen: "Menneske, miljø & ledelse", Forlaget Centrum, 1994.
• Miljøledelsessystemer, DS/INF 75, 2.udgave, 1994-06-30, dansk Standard. - (Specification for Environmental Management Systems, BS 7750).
• "Miljøstyring i mindre virksomheder - Kortlægningshåndbog", Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 12, 1995.
• "Miljøstyring i mindre virksomheder - Miljøstyringshåndbog", Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 13, 1995.
• "Indførelse af miljøstyringssystem hos Casco Nobel A/S i Fredensborg: Fase 1 - Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 24, 1994.
• "Miljøledelse på Novotex A/S: Fasre 1 Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 25, 1994.
  
• "Integreret miljø- og kvalitetsstyring på Tytex A/S": Fase 1 - Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelse nr. 26, 1994.
• "Miljøledelse på Kaiserplast A/S", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 27, 1994.
• "Miljøledelse på Novotex A/S. Fase 2/3 - Systemopbygning, implementering og certificering", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 57, 1995.
• "Miljøledelse på Kaiserplast A/S. Fase 2/3", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 58, 1995.
• "Miljøstyring - en håndbog i praktisk miljøarbejde", Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6 1992.

Ovenstående materiale kan købes i Miljøbutikken på tf. 33 37 92 92.

7.2.3 Miljøgennemgang

Generelt

For at få overblik over virksomhedens miljøforhold skal alle virksomhedens miljøpåvirkninger kortlægges. Med miljøpåvirkninger menes alle de forhold, hvor virksomheden påvirker naturen på den ene eller den anden måde.

Det drejer sig om registrering af:

• Råvareforbrug
• El-forbrug
• Vandforbrug
• Luftemission (udledning af luftforurenende stoffer)
• Affaldsmængde og bortskaffelsesform
• Spildevand
• Støjudsendelse
• Luftudledninger
• Driftsuheld
• Risikooplagringer

Det miljømæssige problemniveau ved de enkelte miljøpåvirkninger kan herefter evt. prioriteres ud fra deres mængde, spredning og effekt. De miljøpåvirkninger, der viser sig at være mest kritiske, undersøges nærmere for at finde en løsning (se Miljøhandlingsplan, afsnit 7.3.2).

Eksempel

Eksempel fra Montana Møbler, "Bedre miljø og fortsat vækst", Miljøministeriet Miljøstyrelsen.

Hos Montana Møbler er registreringen af miljøpåvirkninger foretaget af medarbejdere fra de enkelte afdelinger. Medarbejderne har det bedste indblik i de daglige processer, og deres medvirken i miljøarbejdet er afgørende for, om eventuelle ændringer og omlægninger kommer til at fungere i praksis.

Der er i alt registreret 29 miljøpåvirkninger. Montana Møbler har prioriteret dem i forhold til hinanden. Prioriteringen er foregået ved at betragte mængde, spredning og effekt af hver enkelt miljøpåvirkning.

De tre højest prioriterede miljøpåvirkninger er:

• Bortskaffelse af MDF-plade
• Udledning af organiske opløsningsmidler via luftafkast
• Elforbrug

Af de 29 miljøpåvirkninger, der er registreret, valgte Montana Møbler med det samme at vurdere de alternative måder, hvorpå MDF-plader kan bortskaffes. Samtidig gik virksomheden i gang med at undersøge mulighederne for at reducere udledningen af organiske opløsningsmidler samt mindske el-forbruget. Denne undersøgelse foregik ved at vurdere forskellige renere teknologier.

Virksomhedsreference

Montana Møbler A/S
Att.: Bjørn Thygesen
Akkerupvej 16
5683 Hårby
Tlf.: 64 73 32 11

Leverandørreference

COWI Rådgivende Ingeniører AS
Att.: Anne Mette R. von Benzon
Olof Palmes Allé 19
8200 Århus N.

Litteraturreferencer

• Lassen, Joakim og Lauritsen, Kristian B.: "Bedre miljø og fortsat vækst, Et eksempel fra Montana Møbler", Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, 1993.
• "Miljøstyring i mindre virksomheder - Kortlægningshåndbog", Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 12, 1995.
• Henrik Kærgaard og Kristian B. Lauritsen: "Menneske, miljø & ledelse", Forlaget Centrum, 1994.
• "TIC-nettets indsats for renere teknologi i mindre virksomheder", Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 286, 1995.
• "Indførelse af miljøstyringssystem hos Casco Nobel A/S i Fredensborg: Fase 1 - Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 24, 1994.
• "Miljøledelse på Novotex A/S: Fase 1 Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 25, 1994.
• Integreret miljø- og kvalitetsstyring på Tytex A/S: Fase 1 - Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelse nr. 26, 1994.
• "Miljøledelse på Kaiserplast A/S", Arbejdsrapport fra MIljøstyrelsen nr. 27, 1994.
• "Miljøstyring - en håndbog i praktisk miljøarbejde", Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6 1992

Ovenstående materiale kan købes i Miljøbutikken på tlf 33 37 92 92.

7.2.4 Produktvurdering

Generelt

Ideelt set består en produktvurdering af en vurdering af alle de miljømæssige relationer fra "vugge til grav" af hver enkelt komponent/råvare. For at gøre produktvurderingen gennemførlig indenfor afsat tid og budget skal der laves en række afgrænsninger.

Udfordringen i en produktvurdering er således at skabe et tilstrækkeligt godt overblik over de forskellige råvarer i produktet, uden at drukne i data.

Der skal derfor ske en kritisk udvælgelse. Det kan for eksempel gøres ved anvendelse af en eller flere af nedenstående afgrænsninger:

• at beslutte kun at medtage råvarer, der er indkøbt for over et vist beløb
• kun at vurdere de miljøpåvirkninger produktionen af de enkelte komponenter/råvarer giver anledning til (altså kun gå et skridt tilbage i livscyklus)
• kun at vurdere miljøpåvirkninger fra virksomhedens produktion til bortskaffelse af produktet
• at vælge en miljøpåvirkning (f.eks. energiforbrug) og registrere størrelsen af denne miljøpåvirkning fra råvareudvinding til bortskaffelse af det aktuelle produkt

Der skal efter metodeafgrænsningen rettes henvendelse til alle leverandører for at få oplysninger om, hvilke stoffer de enkelte komponenter indeholder. For særligt betydningsfulde råvarer kan der indhentes oplysninger om eksisterende og alternative leverandørers produktionsforhold.

Eksempel 1

Eksempel fra Montana Møbler, "Bedre miljø og forsat vækst", Miljøministeriet, Miljøstyrelsen.

Hos Montana Møbler er der fundet 215 forskellige råvarer og delkomponenter, der indgår i fremstillingsprocessen. Der er kommet besvarelser fra 80 % af leverandørerne. De øvrige har enten ikke svaret eller svaret utilstrækkeligt. Vurderingen af indholdet af miljø- og arbejdsmiljøfarlige stoffer i komponenterne er foretaget ved at sammenligne dem med lister over stoffer, der er:

• farlige
• kræftfremkaldende
• ozonnedbrydende
• allergifremkaldende
• uønskede i forbindelse med forbrænding
• uønskede i forbindelse med deponering af fast affald

Flere af råvarerne og delkomponenterne indeholder uønskede stoffer, men generelt i så små koncentrationer, at der ikke i første omgang har været grund til at bekymre sig om anvendelsen af stofferne. På den anden side er der skabt klarhed over, hvilke problemkredse, der før eller siden skal tages stilling til. For Montana Møbler drejer det sig om:

• overfladebehandling af metalfittings
• anvendelse af plasttyper
• anvendelse af aluminium
• vurdering af MDF- og lakproducenter
• valg af limtype til finér
• valg af emballagematerialer.

Eksempel 2

Tytex A/S

I forbindelse med opbygning af miljøstyringssystem på Tytex A/S er der foretaget en produktvurdering. For at kunne foretage produktvurderingen indenfor kort tid var det nødvendigt at koncentrere indsatsen mod de dele af produkternes livsforløb, hvor de mest betydende miljøpåvirkninger forventes at være. Valget faldt på energiforbrugene igennem produkternes levetid. Begrundelsen var:

• at miljøgennemgangen på Tytex havde vist, at miljørelationerne i forbindelse med energiforbrug var de mest betydende
• at den væsentlige komponent, garnerne, hovedsageligt produceres i lukkede kredsløb med få emissioner til luft og vand.

Analysen blev herefter gennemført for hver af Tytex' 5 standardprodukter.

Virksomhedsreference
Eksempel 1

Montana Møbler A/S
Att.: Bjørn Thygesen
Akkerupvej 16
5683 Hårby
Tlf.: 64 73 32 11

Leverandørreference
Eksempel 1

COWI Rådgivende Ingeniører AS
Att.: Anne Mette R. von Benzon
Olof Palmes Allé 19
8200 Århus N.

Virksomhedsreference
Eksempel 2

Tytex A/S
Att.: Jens Röhme
Industrivej 21
7430 Ikast
Tlf.: 97 15 31 00

Leverandørreference
Eksempel 2

COWI Rådgivende Ingeniører AS
Att.: Anne Mette R. von Benzon
Olof Palmes Allé 19
8200 Århus N.

Litteraturreferencer

• UMIP - Udvikling af Miljørigtige Industri Produkter (Se afsnit 6.1)
• "Grøn, statslig indkøbspolitik", Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 242.
• "Grøn indkøbspolitik i amter og kommuner", Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 263.
• "Miljørigtig projektering", Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 253.
• "Miljøinformation om byggevarer", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 9, 1994.

Ovenstående materiale kan købes i Miljøbutikken på tlf 33 37 92 92.

7.2.5 Miljøhandlingsplan

Generelt

Miljøhandlingsplanen er en samlet beskrivelse af de aktiviteter, der skal sættes i værk for at miljømålene nåes.

Efter miljøgennemgangen (se afsnit 7.2.4) er de væsentligste miljøpåvirkninger fundet. Det efterfølgende arbejde med at finde løsninger til reduktion af disse miljøpåvirkninger kan evt. planlægges som beskrevet nedenfor.

For de miljøpåvirkninger, der kræver handling, nedsættes arbejdsgrupper til at arbejde med miljøpåvirkningen, herunder evt. foretage mere detaljerede kortlægninger, stille forslag til, hvordan den pågældende miljøpåvirkning kan nedbringes og opstille konkrete mål for miljøpåvirkningen.

Arbejdsgrupperne kan for eksempel sammensættes af en eller to medarbejdere fra det område, hvor miljøpåvirkningen er registreret, en sikkerhedsrepræsentant og en ledelsesrepræsentant samt evt. myndigheder, leverandører og rådgivere.

Reduktionen af miljøpåvirkningen bør nås ved en løsning baseret på renere teknologi og bør prioriteres som følger:

1. Undgå miljøpåvirkningen ved at erstatte farlige stoffer eller ved at indføre nye arbejdsmetoder, dvs. bekæmp forureningen ved kilden.
2. Nedsæt forbrug og spild ved at ændre arbejdsgange eller anlæg.
3. Genanvend mest muligt internt og efterfølgende eksternt.

Alle forslag skal vurderes teknisk, miljømæssigt og økonomisk ud fra en samlet helhedsvurdering for at finde de bedste forslag til handlingsplanen.

Miljøhandlingsplanen er som beskrevet en samlet beskrivelse af de aktiviteter, der skal sættes i værk, for at målene nås.

Eksempel

Eksempel fra Montana Møbler, "Bedre miljø og fortsat vækst", Miljøministeriet, Miljøstyrelsen.

En af de højst prioriterede miljøpåvirkninger på Montana Møbler var udledning af organiske opløsningsmidler fra lakeringsprocessen.

Reduktion af denne miljøpåvirkning er vanskelig at ændre. Dette skyldes især, at hensynet til produktkvalitet, investeringer, arbejdsmiljø samt forskellige rensemetoder gør det meget komplekst at ændre strategi indenfor overfladebehandling.

For at gennemdiskutere problemerne og foretage fornuftige afvejninger mellem de forskellige nye muligheder blev der afholdt et miniseminar. På dette deltog repræsentanter fra virksomheden og fra forskellige

videncentre inden for lakerings- og miljøområdet.

På seminaret blev den nyeste viden inddraget, herunder erfaringer med vandfortyndbar lak og UV-lak, samt de første erfaringer med pulverlak.

Seminaret blev en succes. Montana Møbler følte sig mere sikker på de valgte forsøg med lakering, og virksomheden fik vished for, at forsøgene ikke ville "løbe løbsk".

Seminaret mundede - i meget korte træk - ud i følgende handlingsplan:

Nov. 1992: Etablering af ny rensestation i lakgaden.

Nov. 1992: Forsøg med kantgrunding med vandfortyndbar lak.

Dec. 1992: Opstilling af objektive, målbare kvalitetskrav til toplak.

Jan. 1993: Deltagelse i lakseminar hos anden virksomhed i branchen vedrørende vandfortyndbar lak.

Feb. 1993: Samlet vurdering: Støvsituation, vandfortyndbare lakker til grunding af kanter, kvalitetsmåleprogram.

Mar. 1993: Kontakt til myndigheder: Diskussion af alternative muligheder og handlingsplan for de fortsatte undersøgelser.

Leverandørreference

Montana Møbler A/S
Att.: Bjørn Thygesen
Akkerupvej 16
5683 Hårby
Tlf.: 64 73 32 11

Virksomhedsreference

COWI Rådgivende Ingeniører AS
Att.: Anne Mette R. von Benzon
Olof Palmes Allé 19
8200 Århus N.

Litteraturreferencer

• Henrik Kærgaard og Kristian B. Lauritsen: "Menneske, miljø & ledelse", Forlaget Centrum, 1994.
• "Miljøstyring i mindre virksomheder - Kortlægningshåndbog", Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 12, 1995.
• "Miljøstyring i mindre virksomheder - Miljøstyringshåndbog", Orientering fra Miljøstyrelsen, nr. 13, 1995.
• "Indførelse af miljøstyringssystem hos Casco Nobel A/S i Fredensborg: Fase 1 - Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 24, 1994.
• "Miljøledelse på Novotex A/S: Fase 1 Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 25, 1994.
• "Integreret miljø- og kvalitetsstyring på Tytex A/S": Fase 1 - Virksomhedsgennemgang", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelse nr. 26, 1994.
• "Miljøledelse på Kaiserplast A/S", Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 27, 1994.

• "Miljøstyring - en håndbog i praktisk miljøarbejde", Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6 1992.

Ovenstående materiale kan købes i Miljøbutikken på tlf. 33 37 92 92.

7.2.6 Interessentanalyse

Generelt

Interessenter eller interesseparter vedrørende miljø er personer, grupper, organisationer, myndigheder o.lign., som har en eller anden miljømæssig interesse i virksomheden. Af disse kan nævnes nuværende og kommende kunder, leverandører, medarbejdere, ejere, naboer, kommune, amt, arbejdstilsyn, miljøorganisationer m.fl.

Betydningen af en virksomheds miljøpåvirkninger kan vurderes meget forskelligt, alt efter hvilke øjne der ser.

Formålet med en interessentanalyse er derfor at indsamle og vurdere svar på, hvordan virksomhedens interessenter vurderer virksomhedens miljøpåvirkninger. Denne vurdering kan så benyttes i forbindelse med prioritering af virksomhedens miljøindsats og opstilling af målsætning og mål herfor.

Eksempel

I forbindelse med pilotprojekt om miljøstyring blev det besluttet at gennemføre en analyse af virksomhedens miljøinteressenter.

Interessentanalysen blev gennemført ud fra eksisterende oplysninger om henvendelser og lignende fra virksomhedens interessenter. Dette vurderes som tilstrækkeligt i første omgang ud fra en formodning om, at interessenternes vigtigste protester/interessepunkter nok på en eller anden måde er blevet kendt af medarbejderne på virksomheden.

Opgaven har derfor bestået i at indsamle tilgængelig viden på virksomheden om

• henvendelser om miljøspørgsmål
• miljøklager (naboer, myndigheder)
• kundekrav, miljøspecifikationer, forespørgsler
• positiv/negativ omtale vedrørende miljø (pressen)
• viden om markedet om kommende produktmæssige miljøkrav
• osv.

For at sikre, at alle oplysninger om interessenter i virksomheden kommer i betragtning, er der udsendt en forespørgsel vedrørende ovenstående til alle medarbejdere i virksomheden.

Virksomhedsreference

Anonym større virksomhed

Leverandørreference

COWI Rådgivende Ingeniører AS
Att.: Anne Mette R. von Benzon
Olof Palmes Allé 19
8200 Århus N.

7.2.7 Leverandørvurdering

Generelt

I BS 7750 er der krav til (standardens afsnit 4.3.5) om at virksomheden skal skabe og opretholde fremgangsmåder, som sikrer, at leverandører er opmærksomme på relevante krav og forholdsregler i miljøledelsessystemet.

Herudover skal virksomheden (standardens afsnit 4.8.2.b) udarbejde fremgangsmåder og arbejdsrutiner, der omhandler indkøb og kontraktmæssige aktiviteter for at sikre, at leverandører, og de der optræder på virksomhedens vegne, overholder de virksomhedspolitiske krav, som vedrører dem.

7.2.7 Leverandørvurdering

Eksempel

Kompan A/S har et certificeret miljøstyringssystem i henhold til BS 7750 og har udarbejdet en checkliste til leverandørvurdering.

Checklisten er bygget op i tre dele:

• Et skema til beskrivelse af leverandørens vrksomhed.
• Et spørgeskema vedrørende kvalitetssikring
• Et spørgeskema vedrørende miljøsikring og herunder:
• Spørgsmål vedrørende produktudvikling
• Spørgsmål vedrørende miljø- og sikkerhedsarbejde

I det følgende er udvalgte dele af Kompans leverandørcheckliste refereret.

Produktudvikling:

• Er produktet mærket med anerkendt miljømærke?
• Er komponenter fra underleverandører checket miljø- og sikkerhedsmæssigt inddden de ndgår i produktonen af de produkter Kompan køber?
• Er produktet mærkningspligtigt i henhold til lovgivning?
• Indgår der stoffer eller materialer i produktet som er af miljø- eller sikkerhedsmæssig betydning?
• Overholder produktet alle relevante, gældende love og regler, maskindirektivet m.m.?
• Er der særlige miljø- og sikerhedsmæssige forhold, der har indflydelse ved bortskaffelse af produktet?
• Er der en bortskaffelsesanvisning for produktet?
• Kan dele af produktet genbruges?

7.2.7 Leverandørvurdering

Miljø og sikkerhed:

• Anvender virksomheden et miljø- og sikkerhedssystem. Hvis ja hvilket?
• Er systemet certificeret, eller ønsker virksomheden at blive certificeret? – Hvis ja, hvilket certificerende organ samarbejder De med?
• Har virksomheden foretaget en miljøgennemgang
• Er der foretaget registreringer af materialet og energiforbrug
• Har virksomheden en miljøpolitik? – Hvis ja, bedes den vedlægges.
• Har virksomheden indenfor de sidste 3 år investeret i renere teknologi? – Hvilken investering
• Arbejder virksomheden systematisk med miljæ- og sikkerhed? – Hvis ja, hvilke tiltag er gjort? – Hvis nej, hvorfor?
• Er der planlagt investeringer i renere teknologi – Hvilke og hvornår
• Har virksomheden stillet sikkerheds- og miljøkrav til underleverandørene? – Hvis ja, hvilke
• Har virksomheden uddannet medarbejder i sikkerheds- og miljøforhold?
• Har alle medarbejder deltaget i denne uddannelse og hvordan er uddannelsen foregået
• Er der løbende information om miljø- og sikkerhedsforhold til medarbejderne i virksomheden?
• Har virksomheden modtaget påbud, forbud, henstillinger eller vejledning fra Arbejdstilsynet, miljømyndighederne eller anden relevant myndighed? – I givet fald hvilke?
• Har virksomheden på nuværende tidspunkt et udestående med miljømyndighederne eller ligende (herunder naboklager)?
• Fremtræder virksomheden som værende regelmæssigt vedligeholdt og er der ordentligt rent?

Virksomhedsreference

Kompan A/S
Att.: Henning Nielsen
Korsvangen
5750 Ringe
Tlf.: 62 62 12 50

Leverandørreference

COWI Rådgivende Ingeniører AS
Att.: Anne Mette R. von Benzon
Olof Palmes Allé 19
8200 Århus N.

Litteraturreferencer

7.2.8 Kortlægning af nuværende miljøprocedurer

Generelt

Formålet med en kortlægning af nuværende miljøprocedurer er følgende:

• at få et indtryk af væsentlige, generelle problemstillinger for virksomheden med relation til systematisk miljøarbejde
• at bedømme organisationens holdninger og motivation for miljøarbejde og herunder evt. gennemførelse af et miljøstyringsystem
• at fastslå i hvilket omfang virksomhedens nuværende aktiviteter opfylder kravene i en miljøstyringsstandard
• at give et overordnet indtryk af kravene i en miljøstyringsstandard gennem beskrivelse af de opgaver, der ligger til gennemførelse på miljøområdet på virksomheden.

Eksempel

I forbindelse med pilotprojekt om miljøstyring er der på virksomheden gennemført en holdnings- og systemmæssig status med udgangspunkt i BS 7750.

Statusundersøgelsen er foregået ved interview af ledere, mellemledere, tillids- og sikkerhedsrepræsentanter. Hvert interview havde en varighed på ½ - 1 time og blev foretaget af en konsulent fra Dansk Kvalitetsrådgivning.

Uddrag af konklusion:

"De fleste medarbejdere har en meget afklaret holdning til miljøproblemematikken og en positiv interesse i at fortsætte og videreudvikle de tiltag, der allerede er sket på området........; ligesom der fra alles side udtrykkes stor tilfredshed med, at ledelsen har vist sig i praksis at være parat til at ofre penge på miljøforbedrende tiltag.

......

Virksomheden er med hensyn til dokumentation et stort stykke fra et dokumenteret miljøstyringssystem, men en meget stor del af grundlaget for et sådant system er på plads i kraft af de eksisterende "faste" rutiner og den grundlæggende dokumentation af produkter og processer m.v. Enkelte områder er dog allerede dokumenteret (f.eks. affaldsbehandling);"

Virksomhedsreference

Anonym mellemstor virksomhed

Leverandørreference

COWI Rådgivende Ingeniører AS
Att.: Anne Mette R. von Benzon
Olof Palmes Allé 19
8200 Århus N.

Dansk Kvalitets Rådgivning
Att.: Jørgen Sørensen
Hovedgaden 54
8220 Brabrand

Litteraturreferencer

7.3 Arbejdspladsvurderinger, APV

Generelt

Arbejdspladsvurderinger forkortet APV er vurderinger af sikkerheds- og sundhedforholdene på arbejdspladsen.

APV er grundlag for, at arbejdet i alle led kan planlægges og tilrettelægges, således at det kan udføres forsvarligt. APV er tillige et led i arbejdsgiverens løbende kontrol med arbejdsmiljøet.

Arbejdsgiveren skal på tilfredsstillende måde kunne redegøre overfor Arbejdstilsynet, hvad der er foretaget til at sikre arbejdets forsvarlige udførelse.

Omfanget af og indholdet i en APV vil være afhængig af arbejdets art, virksomhedens størrelse samt arbejdsmetoder og -processer m.v., der anvendes i virksomheden. Herunder især om de frembyder særlige farer og risici for sikkerheden og sundheden. Arbejdspladsvurderingen skal afrapporteres skriftligt.

• Identificering og kortlægning af påvirkninger. Herunder:

1. Fysiske forhold
2. Ergonomiske forhold
3. Psysiske forhold
4. Kemiske forhold
5. Ulykkesfarer

• Beskrivelse af de konstaterede påvirkninger, farer og risici. Herunder specielt:

1. Hvilke farer og påvirkninger der er konstateret
2. Hvilke risici de kan bevirke
3. Omfanget af risici
4. Hvorledes de giver sig udslag i forbindelse med arbejdet, arbejdsmetoden, -processen m.v.

10. Det er også vigtigt at beskrive mulige risici i forbindelse med: rengøring, reparation og vedligeholdelse, driftsforstyrrelser og mulige nødsituationer m.v.

 

• Undersøgelse og vurdering af årsagerne til påvirkninger, farer og risici.
• Valg af foranstaltninger, med hensyntagen til forebyggelsesprincipperne:

1. Løsninger og foranstaltninger skal rettes mod kilden til problemet
2. Fjernelse af de direkte påvirkninger, farer eller risici
3. Udskiftning af det der er farligt, med noget der er mindre farligt
4. Sikre kollektiv beskyttelse frem for individuel
5. Den tekniske udvikling på området og ny arbejdsmiljøviden
6. Hensigtsmæssig instruktion

Der skal løbende føres tilsyn og kontrol med arbejdsmiljøforholdende og de iværksatte foranstaltninger.

Metodikken og arbejdet med APV kan med stor fordel indarbejdes i et miljøledelsessystem.

Eksempel

Kompan har valgt at indbygge arbejdsmiljø i deres miljøledelsessystem (BS 7750). Systematikken til registrering og vedligeholdelse af afbejdsmiljødata i miljøledelsessystemet er baseret på APV.

Virksomhedsreference

Kompan A/S
Att.: Henning Nielsen
Korsvangen
5750 Ringe
Tlf.: 62 62 12 50

Litteraturreferencer

• Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1183 af 18. dec. 1992 om arbejdets udførelse
• Arbejdstilsynets At-anvisning Nr. 4.0.0.1 August 1994, Vurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdende på arbejdspladsen (arbejds-pladsvurdering), Arbejdstilsynet tlf. 31 18 00 88.
• BST-København har udviklet et EDB-baseret værktøj (IPL - identifikation, prioritering og løsning) til håndtering af APV.

7.4 Grønne regnskaber

Generelt

Fra og med kalenderåret 1996 skal visse virksomheder aflevere et grønt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen sammen med det økonomiske regnskab. Det vil sige det første regnskab skal afleveres i 1997.

Møbelfabrikker, maskinsnedkerier og bygningssnedkerier er i henhold punkt E 52 omfattet af bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørrende anden virksomhed end listevirksomhed (anmeldevirksomheder).

Pligten til at udarbejde et grønt regnskab er baseret på reglerne om lis-tevirksomhed (miljøgodkendelsespligtig virksomhed i henhold til miljølovens kap. 5).

Mange virksomheder i træ- og møbelbranchen har et lakanlæg, som er omfattet af reglerne for miljøgodkendelse (punkt A4 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 794 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomhed). Disse virksomheder har kun pligt til at udarbejde et grønt regnskab, såfremt lakeringsprocessen er registreret som virksomhedens hovedaktivitet.

I kommunen kan der indhentes oplysninger om, hvorvidt hele virksomheden (virksomhedens hovedaktivitet) er registreret under punkt E 52 eller punkt A4.

Hvis virksomhedens hovedaktivitet er registreret under punkt A4, har virksomheden pligt til at udarbejde et grønt regnskab.

Hvis virksomhedens hovedaktivitet er registreret under punkt E 52, har virksomheden ikke pligt til at udarbejde et grønt regnskab.

Træimprægneringsanstalter har i henhold til punkt E2 i bekendtgørelsen om grønne regnskaber pligt til at udarbejde et grønt regnskab.

En virksomhed, der er registreret medlem i EMAS-ordningen (se afsnit 7.1.2), kan "nøjes" med at indsende de årlige, bekræftende miljøredegørelser til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Virksomheder, som ikke har pligt til at aflevere et grønt regnskab, kan frivilligt vælge at tilslutte sig ordningen. Virksomheder, som ønsker at opnå de fordele, der ligger i regnskabsførelsen og offentliggørelsen, men som ikke i første omgang vil have et komplet miljøstyringssystem, kan med fordel beslutte sig for frivilligt at aflevere et grønt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Frivillige regnskaber skal opfylde samme krav som de obligatoriske.

Det grønne regnskab skal opstilles med følgende oplysninger i rækkefølge:

• Indledende oplysninger om virksomheden

• Ledelsens redegørelse
• Forbrug af energi, vand, råvarer samt mængden af forurenende stoffer i produktion, produkter, udledninger og affald.

Eksempel

Kompan er i henhold til Ringe Kommune registreret som e maskinsnedkeri efter punkt E 52 og har således ikke pligt til at udarbejde grønt regnskab, selvom virksomheden har en miljøgodkendelse af deres lak-anlæg.

Kompan har valgt, at de alligevel vil udarbejde et grønt regnskab, fordi virksomheden af ideologiske og afsætningsmæssige årsager ønsker offentlighed om deres miljøforhold.

Kompan har et certificeret miljøledelsessystem i henhold til BS 775og vil evt. indføre EMAS. Dette medfører, at det grønne regnskab er enklere at udarbejde, idet de herefter kan nøjes med at indsende deres miljøredegørelse.

Virksomhedsreference

Kompan A/S
Att.: Henning Nielsen
Korsvangen
5750 Ringe
Tlf.: 62 62 12 50

Litteraturreferencer

• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 975 af 13. december 1995 om visse virksomheders pligt til at udarbejde et grønt regnskab.
• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed (anmeldepligtig virksomhed).
• Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 974 af 9. december 1991 om godkendelse af listevirksomhed.

Ovenstående materiale kan købes i Miljøbutikken på tlf. 33 37 92 92.

• "Grønne Regnskaber - sådan!", Ingeniørforeningen i Danmark, København, 1996. IDA tlf. 43 99 52 41

[Forside] [Top]