Katalog over midler til Miljødialog
Indholdsfortegnelse
1 Valg af midler er et spørgsmål om den rette
kombination
2 Distribution af miljøinformation
2.1 Annoncer
2.2 Dagblade
2.3 Direct mail
2.4 Emballage
2.5 Etiketter
2.6 Fagblade
2.7 Foldere og brochurer
2.8 Lokale dagblade
2.9 Magasiner
2.10 Manual til fælles markedsføring
2.11 Miljøbrugsanvisninger
2.12 EMAS logo og ISO 14001 certifikat
2.13 Miljømærker
2.14 Miljøoplysninger i økonomiske regnskaber
2.15 Miljørapporter
2.16 Miljøvaredeklarationer
2.17 Nyhedsbrev
2.18 Personligt brev
2.19 Point of sale-materiale
2.20 Postkort
2.21 Radio og tv
2.22 Tv-reklame
2.23 Video
3 Udbud af miljøinformation
3.1 Hjemmesider på Internet
3.2 Hotline
3.3 Intra- og Extranet
3.4 Virksomhedens omstilling
4 Personlig kommunikation
4.1 Besøg på virksomheden
4.2 Messer
4.3 Møder
4.4 Seminarer
5 Indsamling af viden om interessenten
5.1 Gruppeinterviews
5.2 Individuelle interviews
5.3 Spørgeskemaundersøgelser
6 6 andre håndbøger om miljødialog
Kataloget henvender sig til dig, der skal vælge kommunikationsmidler til
brug i miljødialogen med virksomhedens interessenter.
Du har en vifte af kommunikationsmidler til rådighed, når du skal kommunikere om
virksomhedens miljøforhold.
De midler, du oftest møder i hverdagen er annoncer, reklamespots i radio eller tv og
direct mail. Men der er også en lang række andre midler, som bliver anvendt i større
eller mindre udstrækning til at støtte miljødialogen, ligesom der findes
kommunikationsmidler, der alene er tiltænkt miljøbudskaber. Det er fx miljørapporter og
miljømærker på produkter.
Når du har fastlagt, hvad du vil have ud af dialogen med virksomhedens interessenter,
skal du vælge de mest relevante midler i forhold til de ressourcer, du kan bruge på
dialogen. Du vil formentlig kunne vælge mellem flere midler til hver situation. Derfor
skal du overveje, hvordan de enkelte kommunikationsmidler kan forstærke og supplere
hinanden.
Det viser sig ofte, at den rette kombination af midler indeholder fire forskellige typer
kommunikationsmidler:
Distribution af miljøinformation
Udbud af miljøinformation
Personlig miljøkommunikation
Indsamling af viden om interessenten
Distribution af miljøinformation
Her er afsenderen aktiv og modtageren passiv. Virksomheder, der annoncerer i aviser eller
udsender deres miljørapporter med posten, distribuerer deres budskaber. Modtageren har
hverken besluttet sig for at efterspørge information fra afsenderen eller tænkt over,
hvilken type informationer vedkommende savner. Som afsender kan du distribuere
miljøinformationer for at komme i kontakt med en stor gruppe modtagere, også dem, du
ikke kender. Derudover er det en fordel, at du selv bestemmer tidspunktet. Ulemperne ved
at distribuere miljøinformationer er, at det er dyrt og der er en risiko for, at effekten
bliver lille, fordi der er konkurrence om modtagernes opmærksomhed.
Modtager/afsender |
Aktiv |
Passiv |
Aktiv |
Personlig miljøkommunikation |
Distribution af miljøinformation |
Passiv |
Udbud af miljøinformation |
Indsamling af viden om interessenten |
Udbud af miljøinformation
Her er det modtageren af informationer, der er aktiv og afsenderen, som er passiv. Det kan
fx være, når naboerne ringer og spørger om, hvordan virksomheden påvirker det lokale
miljø. I takt med at modtagerne søger mere specifik og kompliceret information, bruger
flere virksomheder størstedelen af deres kommunikationsbudget på at udbyde informationer
på bekostning af distribution af informationer. Ressourcerne bliver anvendt på at
vedligeholde og opdatere informationer, der er til rådighed for interessenter. Derudover
bliver en mindre del af kommunikationsbudgettet anvendt til at informere om, hvilke typer
informationer, der er til rådighed for interesserede.
Personlig miljøkommunikation
Både afsender og modtager er aktive. Styrken ved personlig miljøkommunikation er, at
skridtet efter den personlige kommunikation ofte er handling. Ønsker du, at
kommunikationen hovedsageligt skal være baseret på dialog, bør du anvende personlige
miljøkommunikationsmidler. Og sørge for, at dine kollegaer er uddannede til at indgå i
dialog med de væsentligste interessenter.
Indsamling af viden om interessenten
Her er der ikke en dialog i gang om miljøforhold, men den ene eller begge parter holder
sig ajour med den anden parts ønsker og holdninger. Du bør indsamle informationer om de
væsentligste interessenter, fordi chancen for en vellykket kommunikationsindsats bliver
større, når du kender modtagernes holdninger og ønsker på forhånd.
Kataloget beskriver 34 midler inden for de fire typer kommunikationsmidler. Beskrivelsen
af de enkelte midler omfatter:
typer af budskaber, som midlet egner sig til at kommunikere
midlets levetid
fordele og ulemper ved midlet
andre midler, som det med fordel kan kombineres med
Til trods for en kort levetid er annoncer i trykte medier og i radio og tv det mest
kendte og udbredte middel til kommerciel kommunikation. Annoncer er et velegnet valg, når
målgruppen er bred og budskabet enkelt. Lidt forenklet bliver en annonces kvalitet målt
ud fra: om den skaber opmærksomhed, om den øger modtagernes interesse, om modtagerne
betragter afsenderen i et andet og mere positivt lys og endelig om modtagerne
efterfølgende handler anderledes.
Eftersom annoncer lever side om side med andre annoncer og redaktionelt stof, skal de
være opsigtsvækkende og helst gentages flere gange, for at overdøve støj. Enten ved
hyppigt at formidle budskabet i en række forskellige annoncer bygget over samme læst i
en kort periode, eller gentagne indrykninger af den samme annonce over en længere
periode.
Og så betyder omfanget alt. Uanset hvor godt udformet den lille annonce er, vil der være
en risiko for, at den drukner i al den øvrige information. Så hvis budskabet er en
annonce værd, så giv den plads, selv om det koster.
Fordele
den bliver set af mange
et præcist valg af medie giver god kontakt til målgruppen
stor opmærksomhedsværdi, hvis annoncen formidler budskabet enkelt og interessant
Ulemper
det er relativt dyrt at få en vedvarende effekt
et svagt medie til komplekse budskaber
der stilles store krav til udformningen
den optræder side om side med mange andre budskaber, der kan skabe støj
Kombination med andre medier
Annoncer fungerer godt i samspil med andre kommunikationsmidler: Tryksager, tv-annoncer og
pressekontakt.
Dagblade som fx Berlingske Tidende, Børsen, ErhvervsBladet, JyllandsPosten og
Politiken er primært interesserede i at præsentere din virksomheds holdninger og indsats
på miljøområdet, hvis de har en nyhedsværdi. Derfor skal dit miljøbudskab kunne
bindes op på en nyhed eller give en aktuel begivenhed perspektiv. Dagbladenes største
styrke er, at de bliver læst af mange, også dine væsentligste interessenter. Netop
fordi dagbladene læses af mange, kræver det, at budskaberne er relativt simple. Omtale i
et dagblad lever kun et døgns tid, medmindre andre journalister ønsker at følge op på
historien.
Fordele
presseomtale er mere troværdig end reklame, fordi det er journalisten og ikke
virksomheden, der er afsender
en artikel i et dagblad rammer bredt
det koster ikke andet end den tid, du bruger på at kontakte journalister
du kan få bragt et emne på den offentlige dagsorden
Ulemper
det er journalisten og redaktionen, som bestemmer, hvordan historien skal vinkles,
og om den skal trykkes
du ved ikke, hvordan dagbladet eller andre medier følger op på den første
historie
Kombination med andre midler
Du skal forberede dig på, at en artikel i et dagblad vil få folk til at henvende sig til
virksomheden. Derfor skal du være klar over, hvordan du kan supplere informationerne i
artiklen. Det kan fx være telefonisk, via hjemmesider, profilbrochurer, nyhedsbreve eller
produktfoldere.
Direct mail er et standardbrev til en udvalgt personkreds, valgt efter en række
kriterier. To faktorer afgør om virksomhedens direct mail bliver effektiv: At brevet
bliver sendt til de rigtige personer, og at modtagerne hurtigt kan vurdere budskabets
relevans. Det første handler om at opbygge eller købe den rigtige database. Det sidste
handler om at kombinere budskab og interessent.
Hvis du selv vælger at opbygge en database, får du med tiden et meget præcist
værktøj, men det koster tid. Ved at købe navne, titler og adresser sparer du tid, men
du må samtidig acceptere en lidt større fejlprocent.
En direct mail har en kort levetid, men indholdet kan genanvendes i kommunikationen med
lignende interessenter. Budskabet i en direct mail skal være enkelt, og det skal være
klart for modtageren, hvad du ønsker af vedkommende.
Fordele
du kan målrette kommunikationen meget præcist. Det letter arbejdet med at
evaluere resultatet af anstrengelserne
risikoen for, at en direct mail ender ulæst i papirkurven, er mindre end for den
adresseløse tryksag
Ulemper
det er dyrt og tidskrævende at opbygge en effektiv database
hvis indholdet er uinteressant for modtageren, bliver budskabet ikke læst. Og
mailen er overflødig
Kombination med andre midler
Annoncer, produktfoldere, hjemmesider eller salgsaktiviteter.
Emballage er alt det, som beskytter produktet fra lager via distribution til
slutbrugeren. Emballagen giver mulighed for at komme i kontakt med slutbrugerne. Derudover
bør du overveje, hvem der ellers kommer i kontakt med produktet til det er hos
slutbrugeren, og hvilken type information de har behov for.
Emballagen sender to typer budskaber:
Emballagens materiale og vægt viser, om der er taget højde for emballagens
miljøpåvirkninger. Det er vigtigt, at udformningen af emballagen ikke er i modstrid med
dine miljøargumenter, da emballagen er synlig og bliver modtaget af mange. Hvis
virksomheden ikke kan undgå at emballere produkterne, kan emballagen benyttes til at
formidle miljøbudskaber.
De påtrykte informationer i form af tekst og grafik er den anden type budskaber. Her kan
du gøre opmærksom på virksomhedens miljøpolitik, produktets miljøegenskaber og
miljøvenlig brug af produktet med henblik på at øge salget. Emballagens størrelse
sætter en fysisk begrænsning for, hvor mange informationer der kan være på
emballagen.
Og derfor egner emballage sig bedst til simple budskaber. De færreste emballager har en
levetid efter, at produktet er taget i brug.
Fordele
informationer på emballage øger forbrugernes viden om produktets miljøegenskaber
og miljøvenlig brug af produktet
det er en anledning til at komme i kontakt med slutbrugerne
emballagen kan påvirke købsbeslutningen
Ulemper
emballagen kan være et irritationsmoment, fordi den skaber affald hos kunden
emballagen forøger produktets vægt
Kombination med andre midler
Etiketter, miljømærker, produktfoldere og miljøvaredeklarationer.
Etiketter er informationer, som er påklæbet eller vedhæftet produktet. Du kan bruge
etiketter til at formidle miljøbudskaber om produktet eller produktionen. Rigtigt udført
kan etiketter styrke produktets genkendelighed over for eksisterende og potentielle
kunder. Men det kræver, at du vælger ét simpelt budskab, for der er ikke megen plads
på en etiket. Alligevel indeholder de fleste etiketter flere budskaber og ofte
kompliceret information. Det svækker effekten af de enkelte budskaber.
Fordele
du kommer i kontakt med slutbruger eller kunde
etiketten kan påvirke købsbeslutningen
produktet bliver mere genkendeligt
Ulemper
der er begrænset plads til informationer
etiketten kan opfattes som overflødig og dermed forstyrre miljøprofilen
Kombination med andre midler
Emballage, miljømærker, miljøvaredeklarationer og produktfoldere.
Fagblade og -magasiner skriver om et bestemt emne og til en udvalgt faggruppe. Det kan
fx være Aktuelt Miljø, Ren Viden, Ingeniøren eller Teknikeren. Oplaget er forholdsvist
beskedent, til gengæld er læserskaren motiveret og
ofte vidende om de forhold, bladet beskæftiger sig med.
Som udgangspunkt er fagbladene meget specialiserede og kræver, at læseren har viden om
emnet i forvejen. Den røde tråd i de enkelte historier er derfor også tit tekniske
løsninger og problemstillinger ved produktion eller produkter. Levetiden for dit budskab
er længere end i dagblade, men formentlig højst et par måneder.
Fordele
læseren er interesseret i emnet og giver sig derfor tid til at læse fagbladet
kan bruges til at formidle komplekse emner
er velegnede til at sammenligne konkurrerende virksomheder eller produkter
Ulemper
fagblade udkommer i forholdsvis små oplag
der er stor konkurrence fra anden information
Kombination med andre midler
Artikler i fagblade kan kombineres med miljøbrugsanvisninger og miljørapporter.
Tryksager som foldere og brochurer er kendte og velfungerende kommunikationsmidler til
præsentation af virksomheden og produkterne.
Foldere eller brochurer kan indeholde informationer om virksomhedens forretningskoncept og
holdninger, herunder miljøprofil. De kan også indeholde informationer om produkternes
miljøegenskaber. Tit er de en æstetisk oplevelse med et smukt design og flotte ord på
en god papirkvalitet. Du skal dog passe på med at udforme en folder eller brochure på en
måde, der kan skade jeres miljøbudskaber.
Du skal være opmærksom på, at deres levetid bliver kort, hvis de er baseret på for
mange nyheder. Tidshorisonten kan blive relativ lang, hvis folderen eller brochuren alene
formidler budskaber om holdninger, mens fakta om produktionen og produkterne er trykt på
løse indstiksark.
Brochurer og foldere bliver primært anvendt over for kunder, men kan rettes mod alle
interessenter.
Fordele
kan formidle komplekse budskaber i en grafisk og sproglig interessant form
kan integrere miljøbudskaber med forretningskonceptet
Ulemper
kan være dyre at producere
ikke velegnet til produkter, der ændrer sig hastigt
Kombination med andre midler
Hjemmeside og personlig kontakt.
Der findes to typer regional- og lokalaviser. Den første type er aviser som
Frederiksborg Amts Avis og Århus Stiftstidende. De udkommer dagligt og dækker en større
region, typisk et amt. Den anden gruppe, de lokale dagblade, dækker et noget mindre
område, men udkommer også dagligt.
For de regionale og lokale dagblade gælder det, at de i et vist omfang prioriterer lokale
nyheder frem for aktualitet. Det gælder også for miljø. De ønsker altid at give en
landshistorie et lokalt præg, fx ved at bruge en lokal virksomhed som eksempel.
Tidshorisonten er kort.
Omtale i regionale og lokale dagblade kan primært anvendes over for lokalsamfundet. Det
kan være medarbejdere, lokale kunder, leverandører samt myndigheder.
Fordele
giver synlighed i lokalsamfundet
når virksomhedens ansatte og deres familier
giver naboer miljøinformationer om virksomheden
Ulemper
det er journalisten og lokalbladet, som styrer historien
Kombination med andre midler
Kan kombineres med åbent hus arrangementer, annoncer, hjemmesider, produktfoldere,
profilbrochurer og miljørapporter.
Magasiner henvender sig typisk til en bred befolkningsgruppe primært med livsstils- og
hobbybetonede emner, fx Euroman og Bo Bedre. Det varierer meget, hvilke interessenter man
kommer i kontakt med alt efter, hvilket magasin der er tale om. En artikel om virksomheden
skal ofte have en klar personlig vinkel, fx hvad miljøarbejdet har betydet for en af
medarbejderne. Både på arbejdspladsen og når vedkommende er hjemme. Men du skal være
opmærksom på, at magasiner er mest velegnede til at formidle simple budskaber.
Tidshorisonten er op mod et halvt år, fordi de dyre magasiner ofte cirkulerer i
vennekredsen.
Fordele
læseren giver sig tid til at læse magasinet og er samtidig positivt indstillet,
fordi det bliver læst for hyggens skyld
er velegnede til at give et personligt præg over jeres virksomhed eller produkter
læses af mange
Ulemper
bruger relativ lidt spalteplads på tekniske forhold
giver kun en indirekte omtale af virksomheden og dens produkter, fordi historien
fortælles gennem en persons oplevelser
Kombination med andre midler
Kan kombineres med hjemmesider, produktfoldere, profilbrochurer og personlig kontakt.
Du kan anvende en manual med retningslinier for fælles markedsføring af
miljøbudskaber i dit samarbejde med kunder og leverandører. Manualen er med til at
sikre, at alle samarbejdspartnere og medarbejdere bruger de samme miljøbudskaber over for
slutbrugere. Det øger troværdigheden og effekten af den samlede kommunikation. Derudover
kan manualen bruges til at sætte miljø på dagsordenen over for samarbejdspartnere.
Endelig kan en manual til fælles markedsføring være med til at profilere en
mærkevare.
Fordele
manualen styrker samarbejdspartneres og medarbejderes mulighed for at gå i dialog
om miljø
er med til at koordinere budskaber og argumentation
kan være med til at sætte dagsordenen for miljødialogen
kan opdateres løbende
Ulemper
udarbejdelse og indkøring tager tid
der kræves ressourcer til at vedligeholde manualen løbende
Kombination med andre midler
Miljørapporter, profilbrochurer og Extranet.
Miljøbrugsanvisninger informerer om, hvordan brugeren kan tage hensyn til miljøet,
når produktet skal bruges, vedligeholdes eller bortskaffes. Hvis det skal være relevant
at lave en miljøbrugsanvisning, kræver det, at en stor del af produktets totale
miljøbelastning skyldes brug, vedligeholdelse eller bortskaffelse. Det kan fx være
elektriske forbrugsgoder, maling eller batterier. Miljøbrugsanvisninger kan primært
anvendes over for kunder eller slutbrugere. Levetiden for en miljøbrugsanvisning er
lang.
Fordele
viser, at virksomheden påtager sig et ansvar for produktets miljøbelastning i
hele dets livscyklus
kan være med til at øge kundernes miljøbevidsthed
rammer brugere og ikke alene beslutningstagere i forbindelse med køb
er velegnet til at forstærke et samarbejde med eksisterende kunder
Ulemper
ikke alle læser informationen
ikke alle produkter egner sig til en miljøbrugsanvisning, fx hvis brugen af
produktet ikke påvirker miljøet særlig meget
nogle modtagere beholder ikke brugsanvisningen
Kombination med andre midler
Produktfoldere, sikkerhedsdatablade, point of sale-materiale, miljømærker.
Der findes to officielt anerkendte miljøledelsessystemer: EMAS og ISO 14001. Begge
systemer giver retningslinier for, hvordan virksomheden styrer sine væsentligste
miljøpåvirkninger. Ledelsessystemerne indeholder ingen absolutte krav til
miljøpræstationen ud over, at lovgivningen overholdes, og at virksomheden løbende
forbedrer sig. Når miljøledelsessystemet er indført, skal det godkendes af en uvildig
tredjepart, og virksomheden bliver herefter registreret under EMAS eller ISO 14001
certificeret. Miljøstyrelsen og Kommissionen opdaterer løbende en liste over
virksomheder, der er EMAS-registrerede. Adresserne er www.mst.dk og
www.europa.eu.int/comm/environment/emas/
Både EMAS logo og ISO 14001 certifikat er et enkelt signal til omverdenen om, at
virksomheden har styr på ressourceforbrug og udledninger. Samtidig signalerer
miljøledelsessystemet, at virksomheden er en seriøs dialogpartner. Logo og certifikat
må bruges på brevpapir, miljørapporter, information som reklamerer for
miljøledelsessystemet samt reklame for produkter og services, hvor der ikke er risiko for
forveksling med et produktmærke. Logo og certifikat må ikke bruges direkte på produkter
og deres emballage, fordi man derved kan tro, at det er produktet, der er miljømærket,
og ikke virksomheden.
Fordele
giver en enkel og ensartet kommunikation
skaber troværdighed fordi en tredjepart har godkendt systemet
signalerer en seriøs indstilling til miljøarbejdet
Ulemper
et miljøledelsessystem er ikke en garant for en overlegen miljøpræstation i
produkter eller produktion
kendskabet til EMAS og ISO14001 er forholdsvist beskedent, men i vækst
det kræver mange ressourcer for en virksomhed at indføre miljøledelse
Kombination med andre midler
Profilbrochurer, miljørapporter, personlige breve og direct mail.
Der er to officielle miljømærker, det nordiske Svanemærke og EU´s Blomsten. De kan
tildeles produkter, der ud fra en livscyklusbetragtning er blandt den bedste tredjedel i
markedet. De er udarbejdet, så både professionelle og private kunder hurtigt kan
vurdere, om produktet er miljørigtigt eller ej. Og på den måde øge efterspørgslen
efter de mindst miljøbelastende produkter.
For at få et produkt miljømærket kræver det, at produktet og produktionsprocessen kan
leve op til en række krav. Kravene til de enkelte produkter bliver revideret og skærpet
hvert tredje år. Hvis kravene kan opfyldes, er næste skridt at sende en ansøgning om at
få produktet miljømærket. Bliver produktet godkendt, skal der betales et årligt gebyr.
Du kan få yderligere information om miljømærker på Miljømærkesekretariatets
hjemmeside.
Adressen er: www.ecolabel.dk
Fordele
giver entydig information
er troværdige, fordi miljømærkerne kontrolleres af myndighederne
kravene til miljømærkede produkter bliver stadigt skrappere
flere aktører som fx forbrugerorganisationer, miljøorganisationer, forhandlere,
myndigheder og andre virksomheder, der har miljømærkede produkter, kommunikerer om
mærket
Ulemper
det er ikke alle produktgrupper, der kan blive miljømærket
gebyret for Blomsten er 500 ECU for at ansøge om at blive mærket. Kontingentet er
0,15% af produktets årlige omsætning. Det koster 3.500 kroner at ansøge om at få
Svanemærket. Kontingentet er 0,4% af produktets årlige omsætning, dog maksimalt 250.000
kroner om året
produkterne skal løbende forbedres, da kravene skærpes hvert 3. år
Kombination med andre midler
Etiketter, emballage, produktfoldere, produktannoncer og sikkerhedsdatablade.
Flere virksomheder er begyndt at rapportere om miljøforhold i forbindelse med
årsberetningen til investorer, aktionærer etc. Det kan være størrelsen af grønne
afgifter, de økonomiske konsekvenser af ressourcebesparelser, omkostninger til træning
af medarbejdere, penge hensat til igangværende miljøsager med myndighederne,
markedsværdien af en grøn profil, investeringer i renere teknologi etc.
Nogle af oplysningerne skal stå i det økonomiske årsregnskab, mens det
er op til virksomheden selv at vurdere, om den ønsker at informere om andre
miljøforhold. Ved at indarbejde miljøforhold i årsberetningen opfylder du et ønske fra
finansanalytikere, som helst vil have denne information i tæt tilknytning til
årsregnskabet. Tidshorisonten er et år.
Fordele
miljøinformationer distribueres ved hjælp af et etableret informationssystem
lettere eller bedre adgang til kapital
adgang til aktører i den finansielle sektor
Ulemper
virksomhedens konkurrenter kan få viden om virksomhedens ambitionsniveau på
miljøområdet
Kombination med andre midler
Miljørapporter, profilbrochurer og personlige breve.
Miljørapporter omfatter det lovpligtige grønne regnskab, miljøredegørelser i
forbindelse med virksomhedens registrering under EMAS og anden frivillig rapportering om
virksomhedens miljøpræstationer og ambitionsniveau for miljøarbejdet.
Kravene til indhold og form i både det lovpligtige grønne regnskab og i
miljøredegørelsen efter EMAS er formuleret som rammebestemmelser. Derfor er det op til
virksomhederne selv at afgøre, hvilke konkrete oplysninger og data de vil give, og
hvordan de vil præsentere dem.
Den afgørende forskel på det grønne regnskab og en EMAS-redegørelse
er, at det grønne regnskab kun skal give en status for virksomhedens væsentlige
miljøforhold, hvorimod miljøredegørelsen også skal beskrive virksomhedens mål og
handlingsplaner for miljøarbejdet og det miljøledelsessystem, virksomheden har indført
for at miljøpolitik og
-mål opfyldes.
Det grønne regnskab skal udarbejdes årligt, mens EMAS-redegørelser skal udarbejdes
minimum hvert tredje år. Virksomheder, der udgiver en EMAS-redegørelse behøver ikke at
udarbejde
et grønt regnskab.
Naboer, medarbejdere og beboere i lokalområdet er naturlige modtagere af grønne
regnskaber, fordi loven siger, at den usagkyndige læser skal kunne forstå det grønne
regnskab. Miljøredegørelsen skal også kunne læses af den brede offentlighed. Men
miljørapporter kan også bruges over for andre interessenter. Fx kunder, leverandører,
investorer, miljøorganisationer og analytikere.
Fordele
miljørapporten kan give et helhedsbillede af virksomhedens miljøarbejde
signalerer seriøsitet, hvis den udgives frivilligt
kan bruges som dokumentation for miljøpåstande, der anvendes i den øvrige
miljøprofilering
giver mulighed for at sammenligne virksomheder inden for samme branche
Ulemper
få læser miljørapporter, fordi det kræver tid og forhåndsviden
det er dyrt at producere flotte miljørapporter
Kombination med andre midler
Personlige breve, miljøledelsescertifikater og hjemmesider.
Miljøvaredeklarationer viser et produkts miljøpræstation på væsentlige områder.
Det kan være forbrug af råvarer, vand eller energi. En miljøvaredeklaration kan også
give miljøoplysninger for hele produktets livscyklus. I de tilfælde bliver produktets
miljøpræstation tit omregnet til dets funktionelle enhed. Det gør det lettere for
professionelle indkøbere, miljøbevidste forbrugere og miljø- og forbrugerorganisationer
at sammenligne konkurrerende ydelser. Og vurdere, hvilke der har den bedste
miljøpræstation. Der er ingen officielle miljøvaredeklarationer i Danmark. Det svækker
troværdigheden, fordi de ikke bliver kontrolleret af en tredjepart. Den samme
miljøvaredeklaration kan anvendes, så længe produktets miljøpræstation ikke er
væsentligt ændret.
Fordele
giver detaljeret information om produktets miljøegenskaber
der er mulighed for at sammenligne to produkter med samme ydelse
Ulemper
det kræver stor viden at kunne vurdere en miljøvaredeklaration
det kræver, at du har lavet en livscyklusvurdering af produktet
der er ikke garanti for, at produkter med miljøvaredeklaration er mere
miljøvenlige end konkurrerende produkter
ikke kontrolleret af myndigheder eller anden tredjepart
Nyhedsbreve er velegnede til at holde dialogen med medarbejdere, faste kunder og
leverandører i live. Et kriterie gælder dog altid: Nyhedsbrevet skal indeholde nyheder.
Hvis du vælger at udgive et nyhedsbrev, skal du derfor overveje, hvor tit det skal
udgives. Det afhænger af, hvor meget og hvor hurtigt virksomhedens miljøarbejde udvikler
sig, og hvor mange ressourcer du kan afsætte til det redaktionelle arbejde. Nyhedsbrevet
kan både indeholde miljøoplysninger om produktion og produkter. Nyhedsbrevets fokus på
nyheder betyder samtidig, at levetiden for det enkelte nyhedsbrev er kort. Du skal nøje
overveje, hvem du sender nyhedsbrevet til: dels for at reducere ressourceforbruget, dels
for at undgå at støde modtagere, som ikke er interesserede i nyhedsbrevet.
Du skal desuden være klar over, at selv om du sender nyhedsbrevet til en begrænset
gruppe modtagere, er der stor sandsynlighed for, at nyhedsbrevet bliver læst af andre.
Fordele
det styrker loyaliteten hos de pågældende grupper, såfremt nyhedsbrevet
indeholder relevante nyheder og udgives med passende mellemrum
er velegnet til løbende at informere om jeres miljøresultater
Ulemper
ikke alle modtagere læser nyhedsbrevet
levetiden er kort
ressourcekrævende produktion
Kombination med andre midler
Direct mail, annoncer og hjemmesider.
Det personlige brev er i modsætning til direct mail, der skrives til mange på
en gang - rettet og skrevet til én bestemt person. Det giver dig mulighed for at bruge et
personligt ordvalg og fortælle om de miljøforhold, som du og modtageren har en fælles
holdning til. Derudover har du mulighed for at gå lige til sagen uden at beskrive
forhistorien.
Det personlige brev er velegnet til at komme med forslag til samarbejde. Effekten af
personlige breve reduceres, hvis de fylder mere end to A4-sider. Derfor egner det
personlige brev sig bedst til enkle informationer.
Et personligt brev kan bruges over for alle interessenter. Udfordringen består i at sende
brevet til personer, der qua deres position har mulighed for at træffe beslutninger eller
påvirke andre mennesker, virksomheder, organisationer mv.
Fordele
et personligt brev når præcis den tiltænkte
giver større opmærksomhed end tryksager
Ulemper
er tidskrævende
kræver detaljeret viden om modtageren
Kombination med andre midler
Miljørapport, produktfoldere, miljøledelsescertifikater og miljømærker.
Point of sale-materiale (POS-materiale) er en række kommunikationsmidler og
-aktiviteter i detailleddet, der skal stimulere salget af produkter. De mest anvendte
point of sale-midler er plakater, foldere og personlige produktpræsentationer. Men det
kan også være emballage, der - anvendt på den rigtige måde - i sig selv er en reklame
for produktet. Er materialet godt udformet, kan det anvendes over lang tid.
Fordele
materialet er med til at opbygge en mærkevare
det styrker virksomhedens miljøprofil
det synliggør de pågældende produkter
det engagerer detailleddet
Ulemper
det kræver, at produkterne er synlige i butikkerne
det kræver at detailleddet vil bruge plads i butikkerne på materialet
fungerer ikke uden opbakning fra butikspersonalet
Kombination med andre midler
Etiketter, emballage og produktfoldere.
Du kan sende et postkort, hvis du kort skal informere om nyskabelser og forandringer.
Motivet på postkortet skal støtte de budskaber, som teksten indeholder. Du kan også
anvende postkort som reklamegave til kunder og andre samarbejdspartnere, der kan bruge
postkortet til egen kommunikation og dermed formidle budskabet til en bredere kreds.
Endelig kan du anvende et postkort til andre interessenter, som din virksomhed p.g.a. sin
geografiske placering eller samarbejde har noget til fælles med. Du bør være opmærksom
på, at informationer på et postkort sjældent egner sig til forslag til samarbejde. Her
er direct mails, møder eller personlige breve mere velegnede. Oftest har et postkort en
kort levetid, medmindre modtageren vælger at opbevare det i længere tid, fx ved at
hænge det op.
Fordele
de fleste postkort bliver set af flere end den person, du stiler det til
det er billigt
de er velegnede til at skabe opmærksomhed om nye tiltag
hvis budskab og visualisering har en form, der appellerer til modtageren, kan
levetiden blive lang. Fx på opslagstavler
Ulemper
et postkort forsvinder let i mængden af post
kort levetid, hvis kortets udformning er uinteressant eller banalt
Kombination med andre midler
Interesserede modtagere af et postkort vil søge yderligere information. Derfor er det
vigtigt, at du supplerer informationerne på postkortet med andre midler. Fx hjemmeside,
produktfoldere, profil-brochurer, nyhedsbreve mv.
De elektroniske medier er velegnede, når du har en historie og et budskab, der egner
sig til formidling i enten radio eller tv. For begge typer medier gælder det, at
konkurrencen om at få plads i nyhedsudsendelserne er hård. Derfor skal din historie
være af en særlig god kaliber for at slippe helskindet igennem til seerne og lytterne:
Der skal være en kontant nyhed, den skal være væsentlig for mange, og du skal kunne
perspektivere den. Og så skal du kunne formidle dit budskab klart, kort og interessant.
Hvis du vil på tv med den, skal der være levende billeder i historien. Nyheder i radio
og tv skal kunne klare at blive skåret til i en form, så de kan formidles på omkring et
minut. De har som regel en kort levetid.
Fordele
omtalen skaber levende formidling, som når mange mennesker
stor opmærksomhedsværdi, hvis du kommer i DRs tv-avis eller TV2s nyheder
Ulemper
ofte formidles historien og budskabet kort og unuanceret
de elektroniske nyhedsmedier afslår generelt at give sendeminutter til
produktreklame
Kombination med andre midler
Pressekontakt til andre medier samt nyhedsbrev og hjemmesider.
Effektiv brug af tv-spots afhænger af fire ting: Produktet, der skal sælges,
reklamens kvalitet, sendetidspunkt og hvilke programmer, den vises i forbindelse med.
Tv-reklamer er dyre. Både i produktion og ved indrykning i reklameblokken på en helt
eller delvis reklamefinansieret tv-kanal. Tv-reklamen kan genanvendes i forbindelse med
point-of-sales aktiviteter og på messer. Levetiden er kort, hvis der er tale om
produktreklame.
I princippet retter tv-reklame sig mod alle tv-seere. Men den enkelte tv-reklame sendes
dog som regel før eller efter udvalgte programmer for at tiltrække særlige
interessenter. Tv-spots egner sig bedst til at promovere konkrete budskaber: at et nyt
produkt løser et kendt miljøproblem eller et tilbud. Altså meget enkle budskaber.
Fordele
tv-reklamer sætter sig bedre fast i folks bevidsthed end reklamer på tryk af to
årsager: tv-reklamer er levende billeder, og de bliver vist igen og igen
tv-reklamer når ud til en meget bred kreds eller til en specielt udvalgt
interessent
tv-reklamer rammer interessenter, der kan være svære at nå med trykte medier
Ulemper
prisen. Tv-spots er dyre. Især i den bedste sendetid og i forbindelse med de
rigtige programmer
de er dyre at producere
der er en reel fare for at drukne i mængden af reklamer på tv
mange seere er trætte af reklamer i tv og bruger pauserne til at brygge kaffe
Kombination med andre midler
De seere, der fanges af en tv-reklame vil søge yderligere oplysninger, derfor er det
vigtigt at kunne uddybe og supplere indholdet andre steder. Fx hjemmesider, foldere og
nyhedsbreve.
En videofilm er særlig velegnet til at beskrive et produktionsforløb. Og ad den vej
formidle viden om virksomhedens indsats og holdninger på miljøområdet. En videofilm kan
være en god og levende formidler. Men det kræver, at der er billeder i
budskabet. Længden bør generelt afhænge af form og indhold, men bør dog ikke
være på mere end 10 minutter. Videoen kan glimrende bruges til at visualisere et oplæg,
foredrag eller produktpræsentation. Videoens mulighed for at lave stillbilleder har
medvirket til, at video tit erstatter traditionelle diasshows.
En video kan anvendes over for alle interessenter, blot der er taget højde for, hvordan
den skal vises. Oftest bliver en video vist som introduktion til at diskutere et givent
emne. En video skal helst kunne anvendes i lang tid, fordi den er dyr at fremstille.
Alligevel viser det sig ofte, at produktionen forældes overraskende hurtigt.
Fordele
levende billeder appellerer ofte stærkere og mere direkte til modtageren end det
trykte medie. Men det kræver, at din video har billeder og mennesker, der kommer ud
gennem skærmen
levende billeder kan give en stærk følelse af fælles oplevelse og fælles
referencepunkt, hvis repræsentanter fra målgruppen ser videoen sammen
Ulemper
en video er dyr at producere
den kan som regel ikke stå alene, men skal støttes af et personligt oplæg eller
introduktion på tryk
dyr at versionere til andre sprog, hvis du vil anvende den internationalt
Kombination med andre midler
Indholdet af en video bør også være tilgængelig på en hjemmeside eller i trykte
medier som foldere, brochurer og nyhedsbreve så de, der har set videoen, kan få
gentaget, suppleret og uddybet informationerne.
Internettet kan enten være en elektronisk opslagstavle for trykt reklame eller et
interaktivt, brugerdrevet medie.
På den elektroniske opslagstavle præsenterer virksomheder sig selv ved at oploade
eksisterende kommunikation som fx produktblade eller uddrag af årsregnskabet til
Internettet. Her opfattes nettet som en distributionskanal, der ikke adskiller sig fra
andre. Der er to fordele ved at anvende nettet på denne måde. For det første bliver
hjemmesiderne billigere at producere. For det andet er det en billig måde at distribuere
store tekst- eller talmængder. Denne tilgang
til Internettet er velegnet til at formidle komplekse informationer, som fx virksomhedens
miljøregnskab og supplerende data til miljøregnskabet eller dokumentation for andre
miljøbudskaber.
Hvis du betragter Internettet som et interaktivt, brugerdrevet medie, er det modtagerne,
der har kontrollen, fordi det er dem, der aktivt søger information. Denne type
hjemmesider varierer meget, men følgende går igen:
der er et underholdningsmoment
der er mulighed for interaktion med afsenderen
der er taget højde for, at læseprocessen er anderledes på en skærm end på
papir
det er nemt at finde rundt på hjemmesiden, og det ikke tager for lang tid at
downloade de enkelte sider
der er et nyhedselement
den gør modtagerens hverdag lettere
Du kan bruge denne type hjemmesider til at øge modtagerens interesse for og generelle
viden om miljø gennem fx miljøspil, quizzer, uddannelse i miljøforhold og
diskussionsemner.
Som udgangspunkt er der ingen, der besøger den samme side to gange, hvis de ikke
forventer, at siden er blevet opdateret i mellemtiden. Derfor afhænger en hjemmesides
levetid af, hvor ofte den bliver opdateret.
Fordele
hurtig og billig kommunikation
fleksibel
mulighed for at komme i kontakt med interessenter over hele kloden
multimedie med både tekst, lyd og grafik
mulighed for at modtageren kan skrive sine kommentarer på e-mail
større hjemmesider kan have en søgeinformation, så modtageren let kan finde de
informationer, der har interesse
mulighed for at lave statistik på, hvem der logger sig på hjemmesiden, og hvor
lang tid de bruger på de enkelte sider og i alt
Ulemper
ikke alle bruger Internettet
modtageren ser kun hjemmesiden én gang, medmindre vedkommende har en forventning
om, at den løbende bliver opdateret
det kan være svært for modtagerne at finde hjemmesider på Internettet. Derfor
skal modtagerne både kunne søge på virksomhedsnavn, produkter og temaer, som du mener,
kan interessere modtagerne
kræver at der anvendes andre midler til at informere om hjemmesiden
Kombination med andre midler
Det er vigtigt, at du bruger andre midler til at informere om hjemmesidens
miljøinformationer. Fx. miljørapporter, produktfoldere, nyhedsbreve, annoncer, direct
mail og tv-reklamer.
En hotline er en bemandet telefonlinie eller en e-mail adresse, som en bred gruppe af
interessenter kan kontakte for at få svar på spørgsmål. Det kan fx være en linie,
hvor forbrugere kan få viden om miljørigtig brug og bortskaffelse af visse typer
produkter, eller hvor den nærmeste forhandler af virksomhedens produkter findes. Det kan
også være medarbejdere, som kontakter et centralt sted for at få svar på spørgsmål,
som de er blevet konfronteret med. I dag er det blandt andet muligt at ringe til
Københavns Belysningsvæsen, Dansk Center for Affald og aluminiumsbranchens sekretariat
for Aluminium og Miljø.
Hvis der er tale om en telefonisk hotline, skal bemandingen kunne klare
spidsbelastninger. Det værste er at ringe og komme i kø uden at vide, hvornår ens
opkald bliver besvaret. Det næstværste er at ringe og få at vide, at man er nummer 13 i
køen. Til gengæld holder de fleste linien, hvis der er udsigt til, at det snart bliver
deres tur.
Hvis der ikke er ressourcer til en telefon hotline, kan du også vælge at lave et
opslagsværk, der giver svar på de mest typiske spørgsmål fra virksomhedens
interessenter. Opslagsværket kan eventuelt lægges på en hjemmeside. På den måde kan
interessenterne selv skaffe sig adgang til de informationer, de søger.
Fordele
reducerer behovet for at uddanne andre medarbejdere i miljøforhold, fordi de kan
henvise til telefon hotlinen
forstærker virksomhedens miljøprofil
Ulemper
det kræver, at der er folk til at tage telefoner
det kræver distribution af information om, hvilke spørgsmål man kan få svar på
Kombination med andre midler
Produktfoldere, etiketter, hjemmesider og miljørapporter.
Den seneste udvikling i den digitale kommunikation er at kombinere Internet med
virksomhedens interne net.
Når det drejer sig om intern kommunikation kaldes det populært Intranet. Det giver mange
nye muligheder for at kommunikere med medarbejdere uden for virksomheden, fx sælgere
eller reparatører på kundebesøg. De kan ved hjælp af en bærbar pc og en mobiltelefon
koble sig på virksomhedens computer via Internet og hente detaljerede oplysninger, som fx
miljødatablade, materialevalg og -forbrug mv.
Flere virksomheder vælger også at åbne egne informationsbaser for leverandører og
faste kunder. Det kaldes Extranet. Det kan fx give en møbelfabrikant mulighed for at se,
om et bestemt stykke stof er på lager hos tekstilproducenten. Eller sætte
møbelhandleren i stand til at give et præcist svar på leveringstiden for en reol, hvis
han kan se ordre-flowet hos sin leverandør. Men Extranettet er også et oplagt sted at
placere fælles manualer om fx miljømarkedsføring, fordi du har nemt ved at opdatere
informationerne og slipper for omkostninger til fremstilling af supplerende løsblade.
Både Intranet og Extranet er en del af den fremtidige kommunikation internt i
virksomheden og med samarbejdspartnere.
Fordele
informationer bliver hurtigt spredt til de personer, som skal anvende dem
giver adgang til medarbejdere eller samarbejdspartnere, som befinder sig et andet
sted
det er let at få adgang til den nyeste version af forskellige dokumenter
Ulemper
er relativt dyrt at opbygge
kræver, at organisationen er af en vis størrelse, eller har tætte
samarbejdspartnere, for at det kan betale sig
Kombination med andre midler
Nyhedsbreve, personaleblade, seminarer og manual til fælles markedsføring.
Telefonen er et af de vigtigste kommunikationsmidler, når interessenterne søger
information om miljøforhold ved virksomhedens produkter eller produktion. Det er nemt at
ringe op og stille de spørgsmål, man ønsker svar på. Derfor skal du sikre dig, at de
medarbejdere, der har ansvaret for at besvare telefonopkald til virksomheden, kender
virksomhedens miljøpolitik og indholdet i de skriftlige kommunikationsmidler om miljø,
du har udarbejdet for virksomheden. På den måde sikrer du dig, at det første møde med
virksomheden er positivt. Når de mest banale spørgsmål er besvaret, skal opkaldet
stilles videre til den rette person i virksomheden. En grundig uddannelse og introduktion
til virksomhedens miljøholdninger har en langvarig effekt, der rækker ud over
telefonbetjeningen.
Fordele
den styrker virksomhedens miljøprofil
den øger miljøpolitikkens troværdighed
den engagerer medarbejderne
Ulemper
omstillingen fungerer ikke uden, at du støtter og uddanner receptionisterne
den stiller krav til receptionistens viden om jeres miljøarbejde
Kombination med andre midler
Al personlig kommunikation med virksomheden og informationsmateriale, du efterfølgende
kan fremsende.
Besøg og rundvisninger på virksomheden er en god anledning til at tale med gæsterne
om miljø, sundhed og sikkerhed. Under besøget kan du formidle komplekse budskaber om
miljøpåvirkningen ved virksomhedens produktion og produkter på en pædagogisk måde,
fordi gæsterne kan se og høre de maskiner og processer, som påvirker miljøet. Det
giver dig god mulighed for at fortælle om virksomhedens miljøindsats, og hvad gæsterne
kan gøre på deres side. Besøg på virksomheden er et bredt middel, som er egnet til at
invitere skoleklasser, naboer, foreninger og det øvrige lokalsamfund samt de
forretningspartnere, som virksomheden har et tæt samarbejde med. Du bør være opmærksom
på, at der er en forskel mellem at invitere én bestemt gruppe og holde åbent hus. Hvis
du inviterer en bestemt gruppe, har du mulighed for at målrette dit oplæg. Holder du
derimod åbent hus, ved du ikke, hvem der deltager. Fordelen ved et åbent hus arrangement
er, at der plejer at komme mange, og at du signalerer, at du ønsker at være i dialog med
alle interessenter.
Fordele
besøgene skaber personlig kontakt
rundvisninger er særlig velegnede til at skabe et godt forhold til naboer
Ulemper
det tager tid at uddanne og forberede rundviserne
det tager tid at forberede og gennemføre en rundvisning
Kombination med andre midler
De informationer, der kommunikeres under rundvisningen i virksomheden skal også være
tilgængelig på skrift. Her kan du bruge nyhedsbreve, profilbrochurer, produktfoldere og
miljørapporter.
Stande på messer giver dig lejlighed til at præsentere virksomhedens indsats og
resultater i miljøarbejdet. Men du skal være forberedt på, at nogle kan ønske
overordnede og enkle informationer, mens andre går mere i dybden. De fleste messer er
rettet mod en branche. Det betyder, at du får lejlighed til at møde leverandører,
konkurrenter og kunder i branchen. Derudover bliver der afholdt messer, hvis tema er
miljø. Oftest stiger salget ikke direkte som følge af, at man har en stand på en messe.
Derimod er det et godt sted at præsentere virksomheden, følge med i branchens udvikling,
få indblik i kundebehov og skabe nye kontakter. På miljømesserne får du desuden
lejlighed til at skaffe dig viden om andre branchers erfaringer på miljøområdet. Måske
er der noget at lære. I hvert fald deltager mange i messer for ikke at gå glip af nye
muligheder eller viden.
Fordele
du får personlig kontakt med folk, der er interesserede i virksomhedens
miljøforhold
messer er et godt sted at indhente informationer
Ulemper
messedeltagelse er en dyr kommunikationsform
det er svært at måle effekten
Kombination med andre midler
Produktfoldere, nyhedsbreve, direct mail, hjemmesider og profilbrochurer.
Møder dækker alle situationer, hvor du har en samtale med en anden person. Det kan
være møder med leverandører eller kunder, hvor I diskuterer mulighederne for et
samarbejde. Det kan også være møder med tilsynsmyndigheden, hvor I er i dialog om
vilkår og mulige indsatsområder. Fælles for alle møder er, at de er handlingsrettede.
Det vil sige, at I under mødet søger at blive enige om en mere eller mindre forpligtende
aftale. Op til hvert møde bør du overveje, hvilke miljøbudskaber interessenten er
interesseret i. Har interessenten i forvejen dyb viden om de pågældende miljøforhold,
kan du under mødet formidle komplekse budskaber. Har interessenten derimod ikke viden om
miljøforholdene, er du nødt til at kommunikere enkle miljøbudskaber med henblik på at
øge vedkommendes interesse for miljø. Er du i tvivl om interessentens viden om og
indstilling til miljø, kan du anvende tjekspørgsmål under mødet. Hvis du ikke er til
stede under mødet, bør du overveje, hvordan du kan forberede din kollega, som skal til
mødet, og hvordan du efter mødet får information om interessentens holdninger og
videnniveau på miljøområdet. De tanker, du har gjort dig i forbindelse med planlægning
af mødet, kan ofte genbruges.
Fordele
det er billigt
der er stor chance for at få en aftale på plads
Ulemper
du skal bruge ressourcer på at træne og motivere de af dine kollegaer, der
deltager i møder om miljøforhold
det er svært at vurdere, hvilke interessenter, der prioriterer miljøforhold højt
Kombination med andre midler
Produktfoldere, profilbrochurer, personlige breve, miljømærker, miljørapporter,
miljøvaredeklarationer og miljøbrugsanvisninger.
Du kan vælge at invitere dine faste kunder og leverandører til et seminar om
miljøforhold. Et seminar veksler mellem oplæg og diskussioner. Du kan benytte seminaret
til sammen med deltagerne at blive enige om, hvor der er miljøproblemer og et
forbedringspotentiale ved virksomhedens produkter, distribution og produktion. For at et
seminar skal blive en succes, kræver det for det første, at deltagerkredsen er relativt
begrænset, så den efterfølgende dialog bliver indholdsrig. For det andet kræver det,
at oplæggene er interessante for dem, som du inviterer til seminaret. Ellers melder de
afbud. Seminaret signalerer, at du er indstillet på at starte og vedligeholde en dialog.
Derfor kan et af resultaterne være, at deltagerne senere giver dig nye informationer
eller foreslår forskellige former for samarbejde.
Fordele
seminarer giver en fælles forståelse af miljøproblemer og løsninger
de inviterede opfatter seminaret som en ekstra service fra virksomhedens side
kan resultere i en løbende dialog
Ulemper
succesen afhænger af evnen til at levere interessante oplæg og skabe gode rammer
for uformelle kontakter
diskussionernes kvalitet afhænger af deltagerne
deltagerne skal afsætte tid til at deltage
Kombination med andre midler
Foldere, møder, miljørapporter, direct mails og personlige breve.
Gruppeinterviews foregår typisk ved, at 8-12 personer samles et par timer for at
diskutere, hvordan de forholder sig til og handler i forbindelse med et specifikt emne.
Gruppeinterviews er mest velegnede over for relativt store interessentgrupper som fx
naboer, forbrugere eller miljøorganisationer. Det er vigtigt, at der er en god stemning,
ellers går diskussionen enten i stå eller udvikler sig til en konflikt. Begge dele går
ud over kvaliteten af de informationer, som indsamles. For at interviewet skal lykkes,
kræver det, at personerne har noget tilfælles. Derudover kræver det en erfaren
interviewer, som kan skabe en god stemning og samtidig finde balancen mellem at lade
diskussionen udvikle sig og holde sig til emnet.
En variant af gruppeinterviews, som bliver stadigt mere udbredt, er ekspertgruppemødet.
Her samles en lille gruppe eksperter for at diskutere et givent emne. Ekspertgruppemødet
kan give dig værdifuld viden om baggrunden for og tendenserne på miljøområdet. Men for
at kunne samle eksperterne kræver det, at de bliver overbevist om, at de også får
værdifuld viden eller gode kontakter ud af mødet. Samtidig med at de ikke behøver at
forberede sig i lang tid for at deltage i mødet.
Fordele
gruppeinterviews er en billig og hurtig metode til at få viden om interessenten
informanterne bringer ofte emner på banen, som du ikke har overvejet i forvejen
der skabes synergi i gruppen, fordi en persons udtalelser får en anden til at
reagere. På den måde får du tit flere informationer end ved at interviewe folk hver for
sig
Ulemper
det kræver erfaring at afholde et gruppeinterview, fordi det er let at påvirke
informanterne til at svare i den retning, man ønsker
det kræver træning eller professionel bistand at analysere interviewet
Kombination med andre midler
Gruppeinterviews kan kombineres med spørgeskemaundersøgelser.
Individuelle interviews varer typisk en halv til en hel time og har karakter af en
samtale. Hensigten med interviewet er at få kortlagt, hvordan informanten - som typisk er
en væsentlig interessent - forholder sig til et komplekst emne. Der er fokus på, hvilken
viden informanten har på området og hvilke værdier, personen tillægger emnet. Det
stiller store krav til intervieweren at udføre og analysere et individuelt interview.
Derfor er mange af disse interviewere uddannede psykologer eller sociologer.
Nogle gange kan det være svært for informanten at udtale sig om sine værdier på
miljøområdet. Det kan være, fordi vedkommende ikke har tænkt over dem før, eller
fordi vedkommende giver de politisk korrekte svar i stedet for sine egne holdninger. Det
sidste ser man ofte på miljøområdet, hvor et stort flertal af forbrugerne siger, at de
prioriterer miljøforhold ved indkøb, mens det er færre, som handler miljøbevidst. For
at komme over det problem, kan du som interviewer spørge indirekte til personens
værdier. Du kan fx bede personen svare på sin nabos vegne, eller du kan begynde at
fortælle en historie, hvor miljø indgår og lade personen fortælle videre på
den.
Miljøforhold er et emne, der egner sig til individuelle interviews, fordi det både er et
følelsesladet og komplekst emne. De bedste resultater får du, hvis du briefer en erfaren
interviewer om relevante miljøforhold og dernæst lader vedkommende gennemføre
interviewet.
Fordele
giver dybere indsigt end gruppeinterviews
informanten udtaler sig om fortrolige forhold
Ulemper
dyr i forhold til antallet af respondenter
kræver erfaring at udføre og analysere
En spørgeskemaundersøgelse stiller de samme spørgsmål til en større personkreds.
Der er begrænsede svarmuligheder til hvert spørgsmål fx ja/nej. Eller man kan vægte,
hvor enig man er i et udsagn på en skala fra et til fem. Spørgeskemaer er velegnede til
at teste, om dine forventninger til den pågældende interessentgruppe afspejler
virkeligheden. På den måde giver et spørgeskema relativt simple informationer.
Spørgsmålene kan stilles over telefonen, ved et personligt interview eller via posten.
Kvaliteten af en spørgeskemaundersøgelse afhænger af, hvor relevante spørgsmålene er,
og at spørgsmålene ikke manipulerer informanten til at svare i en bestemt retning.
Det er vigtigt at spørge tilstrækkelig mange personer, så den statistiske usikkerhed
bliver så lille som mulig. Derudover bør man lave følsomhedsanalyser over de personer,
som har fået mulighed for at svare, men undlader at gøre det. Det varierer betydeligt,
hvor lang tid svarene fra en spørgeskemaundersøgelse er gyldige. Jo ældre
undersøgelsen er, jo mindre sikker kan du være på dens resultater. Derudover kan
resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse hurtigt forældes, hvis der kommer en
alvorlig miljøsag eller nye resultater på miljøområdet, som har indflydelse på de
stillede spørgsmål.
Fordele
du får viden om virksomhedens interessenter på specifikke områder
giver et generelt billede af den pågældende gruppes holdninger
Ulemper
spørgeskemaundersøgelser skal sendes ud til mange mennesker for at reducere
statistisk usikkerhed
kræver forhåndsviden om interessenterne for at kunne udarbejde et relevant
spørgeskema
Kombination med andre midler
Spørgeskemaundersøgelser kan kombineres med gruppeinterviews eller individuelle
interviews.
Katalog over midler til miljødialog er én
af en serie på syv håndbøger, som støtter små og mellemstore virksomheder i at bruge
deres resultater på miljøområdet i
dialogen med kunder, leverandører, medarbejdere og andre interessenter.
I små og mellemstore virksomheder ender ansvaret for virksomhedens miljøkommunikation
som regel hos den
miljøansvarlige. Medarbejderen har den miljøfaglige viden, men færre færdigheder inden
for kommunikation. Især når det handler om at formidle teknisk stof, så lægmænd kan
forstå og forholde sig til det. Håndbøgerne er en hjælp til dig, som ud over ansvaret
for miljø også har ansvaret for virksomhedens miljøkommunikation.
|
Udformning af skriftlig miljøkommunikation
giver opskriften på, hvordan en lille eller mellemstor
virksomhed gør skriftlig miljøkommunikation relevant,
troværdig og læsevenlig for modtageren. Håndbogen
indeholder også råd om illustrationer, hjemmesider,
artikler, miljørapporter og produktinformation. |
Miljødialog gennem pressen
hjælper den lille eller mellemstore virksomhed til et bedre samarbejde med journalister,
når det handler om miljø. Håndbogen beskriver pressens spilleregler og gennemgår,
hvordan virksomheden udvælger sine historier, skaber tillid hos journalister, forbereder
sig på dårlig omtale og evaluerer pressearbejdets resultater. |
|
|
Miljødialog med kollegaer
handler om, hvordan den miljøansvarlige og resten af
organisationen i en lille eller mellemstor virksomhed håndterer den interne dialog om
miljø med medarbejdere og ledelse. Håndbogen beskriver, hvordan man tilrettelægger den
interne dialog før, under og efter et miljøprojekt. |
Miljødialog med kunder
viser, hvordan den miljøansvarlige i samarbejde med markedsføringsfolk og sælgere i en
lille eller mellemstor virksomhed kan forbedre dialogen om miljøforhold og miljøledelse
med kunder. Håndbogen vejleder virksomheden i at vælge relevante kunder, undersøge
deres behov, opbygge troværdige miljøargumenter og gennemføre dialogen. |
|
|
Miljødialog med leverandører
beskriver, hvordan en lille eller mellemstor virksomhed kan opbygge og opretholde et
system til håndtering af og dialog med leverandører. Håndbogen vejleder virksomheden i
at prioritere leverandørerne og fastlægge emner for miljødialogen samt vurdere og
godkende leverandørerne. |
Tilrettelæggelse af miljødialog
beskriver, hvordan en lille eller mellemstor virksomhed planlægger dialogen om miljø med
omverdenen. Håndbogen beskriver tre faser: Prioritering af interessenterne og
fastlæggelse af dialogens emner og mål. Valg af midler, udarbejdelse af tidsplan og
styring af udformningen. Og evalueringen af dialogen i forhold til virksomhedens mål. |
|
Efterskrift
For at sikre, at håndbøgerne om miljødialog opfylder små og mellemstore virksomheders
behov og krav til anvendelighed, er der afholdt flere evalueringsmøder, hvor
håndbøgernes indhold, form og anvisninger er blevet diskuteret. Vi vil gerne sige tak
til følgende brancheorganisationer og virksomheder, som har deltaget i disse workshops:
Arbejdsgiverforeningen for Handel,
Transport og Service
Asfaltindustrien
BASF Danmark
Brandts Auto- og Industrilakering
Byggefagenes Kooperative
Landssammenslutning
Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark
Colas Danmark
Dansk Handel & Service
Dansk Industri
Dansk Skovforening
Dansk Supermarked
Det Danske Handelskammer
Foreningen af Auto- og Industrilakerere
Forenede Rengøring
FSB Malerselskab
Grafisk Arbejdsgiverforening |
HJ Hansen Miljøsystemer
Horesta
Håndværksrådet
I/S Alssund Affald
I/S Kavo
I/S Noveren
Liniebus
Lucent Technologies Denmark
Mayfair Hotel
Mercedes-Benz
Merrild Kaffe
Neptun Hotel
PricewaterhouseCoopers
Reno-Sam
Sorø Akademis Skovdistrikt
SvedaKemi
Træets Arbejdsgiverforening
VEGA |
Der har desuden været tilknyttet en følgegruppe til projektet med
nedenstående personer:
Ulla Ringbæk, Miljøstyrelsen
Charlotte Thy, Miljøstyrelsen
Palle M. Sørensen, Erhvervsfremme Styrelsen
Ninna Johnsen, Grafisk Arbejdsgiverforening
Helle Fabiansen, Asfaltindustrien
Hans Niemann, Valør & Tinge A/S
Håndbogen er støttet af Miljøstyrelsens og Erhvervsfremme Styrelsens
støtteordning til fremme af miljøstyring i små og mellemstore virksomheder.
Registreringsblad
Udgiver: |
Miljø- og Energiministeriet,
Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K,
Telefon 32 66 01 00, fax 32 66 04 79, www.mst.dk |
Serietitel, nr.: |
Miljønyt, 47 |
Udgivelsesår: |
2000 |
Titel: |
Katalog over midler til miljødialog |
Forfatter(e): |
Niemann, Hans; Petersen, Anette; Møller-Jørgensen, Aksel |
Udførende institution(er): |
Valør & Tinge A/S |
Resumé: |
Katalog over 34 kommunikationsmidler, der er velegnede for
små eller mellemstore virksomheder ved kommunikation af miljøbudskaber. Midlerne
præsenteres i fire grupper: Distribution af miljøinformationer, udbud af
miljøinformation, personlig kommunikation og indsamling af viden om interessenten. |
Emneord: |
virksomheder; kommunikation; information; fortegnelser;
metodik |
Supplerende oplysninger: |
Hører sammen med: Udformning af skriftlig
miljøkommunikation (Miljønyt, 42), Tilrettelæggelse af miljødialog
(Miljønyt, 43), Miljødialog gennem pressen (Miljønyt, 44),
Miljødialog med kollegaer (Miljønyt, 45), Miljødialog med
kunder (Miljønyt, 46), Katalog over midler til miljødialog (Miljønyt,
47) og Miljødialog med leverandører (under udarbejdelse) |
Andre oplysninger: |
Grafisk tilrettelæggelse:
Lotte Kokfelt i samarbejde med Valør & Tinge A/S
Illustrationer: Jørn Rønnau/COPY-DAN, Billedkunst 19990354. |
Md./år for redaktionens afslutning: |
September 1999 |
Sideantal: |
32 Format: A4 |
Oplag: |
1.500 |
ISBN: |
87-7909-602-6 ISSN: 0905-5991 |
Tryk: |
Phønix-Trykkeriet A/S, Århus |
Pris: |
50 kr. inkl. moms (300 kr. ved samlet køb af de 7
publikationer) |
Kan købes hos: |
Miljøbutikken, tlf. 33 95 40 00. Telefax 33 92 76 90,
E-mail: butik@mem.dk |
Må citeres med kildeangivelse
Denne tryksag er fremstillet på Phønix-Trykkeriet A/S og er mærket med det nordiske
miljømærke Svanen. Licensnummer 241 006. Phønix-Trykkeriet A/S er miljøcertificeret
efter ISO 14001 og registreret under EMAS, der er den europæiske forordning for
miljøstyring og miljørevision.
Miljønyt (Environment News)
Nr. 1: Badevandskort 1990
Nr. 2: Danske vandplanter
Nr. 3: Badevandskort 1991
Nr. 4: Ikke-kemisk ukrudtsbekæmpelse i grønne områder
Nr. 5: Badevandskort 1992
Nr. 6: Håndbog i genanvendelse
Nr. 7: Badevandskort 1993
Nr. 8: Kemiske afrensningsprocesser
Nr. 9: Badevandskort 1994
Nr. 10: Vandløbene
Nr. 11: Danish Watercourses
Nr. 12: Vækstens konsekvenser
Nr. 13: Vandløbene - 2. udgave
Nr. 14: Badevandskort 1995
Nr. 15: Håndbog om miljø og medarbejderinddragelse
Nr. 16: Medarbejderdeltagelse i forebyggende miljøarbejde - en håndbog
Nr. 17: Environmental Administration in Denmark
Nr. 18: Administración Medioambiental en Dinamarca
Nr. 19: Badevandskort 1996
Nr. 20: Miljøindikatorer - en genvej til miljøforbedringer i kommunerne
Nr. 21: Los arroyos - 2a edición
Nr. 22: Markedsorienteret miljøkommunikation
Nr. 23: Badevandskort 1997
Nr. 24: Ørreden som miljøindikator
Nr. 25: Alternative transportløsninger i landdistrikterne. - 2. udg.
Nr. 26: Trafik og miljø i kommuner - ny inspiration
Nr. 27: Badevandskort 1998
Nr. 28: Sørestaurering i Danmark
Nr. 29: Miljøbevidst design af grafiske produkter
Nr. 30: Begrænsning af trafikstøj
Nr. 31: Forsigtighedsprincippet
Nr. 32: CO2-virkemidler på transportområdet - et samarbejdsprojekt med Svendborg kommune
Nr. 33: Ecosystem Vulnerability to Climate Change in Greenland and the Faroe Islands
Nr. 34: Miljøkapacitet som grundlag for byplanlægning - Generel del
Nr. 35: Precautionary Principle
Nr. 36: Badevandskort 1999
Nr. 37: På rette vej
Nr. 38: Borgernes miljørettigheder
Nr. 39: Miljø og arbejdsmiljø
Nr. 40: Dansk miljøeksport af produkter og rådgivningsydelser til vandsektoren
Nr. 41: Danish environmental export of products and consultancy services within the water
sector
Nr. 42: Udformning af skriftlig miljøkommunikation
Nr. 43: Tilrettelæggelse af miljødialog
Nr. 44: Miljødialog gennem pressen
Nr. 45: Miljødialog med kollegaer
Nr. 46: Miljødialog med kunder
Nr. 47: Katalog over midler til miljødialog
|