Referencer til renere teknologivurdering ved miljøgodkendelser, Miljøstyrelsen

Referencer til renere teknologivurdering ved miljøgodkendelser

Indholdsfortegnelse

Forord

Det fremgår af miljøbeskyttelsesloven, at forurenende virksomhed skal anvende bedste tilgængelige teknik for at minimere belastningen af omgivelserne mest muligt. Ved vurderingen af, hvad der skal anses som bedste tilgængelige teknik (BAT-princippet), skal der lægges særlig vægt på den forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi. Grundlæggende skal renere teknologi prioriteres i forhold til rensningsteknologi.¹

Renere teknologi

Renere teknologi defineres som ændrede produktionsprocesser eller råvarer, hjælpestoffer og produkter, som mindsker ressourceforbruget og som hindrer, at forureningen opstår ikke alene i produktionsprocessen men også i senere led i vare- og produktkredsløbet.

Når en kommune eller et amt skal vurdere, om en listevirksomhed bør godkendes, skal det først og fremmest overvejes,

om mulighederne for at udnytte energi- og råvareforbruget er udnyttet,
om mulighederne for at substituere særligt skadelige eller betænkelige stoffer med mindre skadelige eller betænkelige stoffer er udnyttet,
om mulighederne for at optimere produktionsprocesserne er udnyttet, f.eks. ved benyttelse af lukkede kredsløb eller lign., og
om affaldsfrembringelse kan undgås, eller - hvor dette ikke kan lade sig gøre - om mulighederne for genanvendelse eller recirkulation er udnyttet.

Først herefter skal det vurderes, i hvilket omfang den uundgåelige forurening kan begrænses ved hjælp af den bedste tilgængelige rensningsteknologi.

Til brug for myndighedernes og virksomhedernes vurdering af renere teknologi-løsninger for godkendelsespligtige virksomheder, har Miljøstyrelsen udarbejdet en referenceliste for hvert enkelt branche omfattet af listen over godkendelsespligtige virksomheder.²

For hvert enkelt listepunkt har Miljøstyrelsen anført referencer og anden litteratur om renere teknologi, som Miljøstyrelsen har kendskab til, for den pågældende branche.

Listen skal læses som et idekatalog og henvender sig såvel til industrien som til kommuner og amtskommuner. Miljøstyrelsen forventer, at der i ansøgningsmaterialet til miljøgodkendelse er taget stilling til, om virksomheden kan anvende de teknologier, der fremgår af materialet i referencelisten, og som umiddelbart forekommer relevante for den pågældende virksomhed. Samtidig forventer Miljøstyrelsen, at kommuner og amtskommuner orienterer sig i referencelisten med henblik på en aktiv stillingtagen til mulighederne for at anvende renere teknologi. Listen udgør med andre ord et udgangspunkt for den fremtidige dialog mellem myndighed og virksomhed.

For enkelte brancher som f.eks. kemiske virksomheder, har det ikke været muligt at finde relevante referencer om renere teknologi. I disse tilfælde anbefaler Miljøstyrelsen, at der, som ved enhver anden vurdering af renere teknologimuligheder på en virksomhed, følges de her beskrevne principper for renere teknologi, og at vurderingen foretages specifikt for de processer, stoffer og teknologier, der anvendes på den enkelte virksomhed. I denne forbindelse kan almen litteratur om renere teknologi og BAT anvendes som inspiration.

Tidligere Orientering erstattes

Miljøstyrelsen udsendte første gang listen over referencer til renere teknologivurdering ved miljøgodkendelser i 1994.³ Nærværende orientering indeholder en opdateret gennemgang af referencer og erstatter dermed den tidligere orientering fra 1994.

^{1. jf. § 3, stk. 1 i lov nr. 369 af 2. juni 1999 om
ændring af lov om miljøbeskyttelse
2. jf. bilag 1 i bekendtgørelse nr. 807 af 25. oktober 1999 om
godkendelse af listevirksomhed.
3. jf. Orientering fra Miljøstyrelsen , nr. 3/1994. Referencer
til renere teknologivurdering ved miljøgodkendelser.

1. Læsevejledning for
referencelisten
Hvad indeholder listen?
For hvert punkt på listen over godkendelsespligtige virksomheder findes oplysninger
om:
- Retningslinier
- Referencer til RT
- Anden litteratur
Retningslinier
Under punktet Retningslinier er anført de branchespecifikke bekendtgørelser,
branchevejledninger, brancheorienteringer og eventuelle fremtidige krav, som følge af
EU-direktiver.
Herudover findes der en lang række generelle bekendtgørelser, vejledninger mv., som
for eksempel luftvejledningen og støjvejledningen, som ikke er nævnt i denne liste, da
de ikke knytter sig til en specifik branche.
Vejledninger, bekendtgørelser m.v. kan hentes på Miljøstyrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk.

Referencer til RT
Under punktet referencer til RT findes fortrinsvis litteratur med oplysninger,
der retter sig mod branchens muligheder for at anvende renere teknologi.
Ved udvælgelsen af referencerne er der bl.a. taget udgangspunkt i miljøprojekter,
arbejdsrapporter, pjecer og andet publiceret fra RT-programmet.
Tekniske noter om bedst tilgængelige teknologi (BAT) samt projektrapporter om BAT er
også medtaget som referencer.
EU Kommissionen er i øjeblikket i gang med at udarbejde "BAT reference
documents" (BREF-notes) i forbindelse med gennemførelsen af IPPC-direktivet. Det
forventes, at disse såkaldte BAT-noter vil blive udarbejdet for samtlige (i)-mærkede
listevirksomheder. De første BAT-noter forventes færdige i år 2000.
Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at disse BAT-noter ikke umiddelbart er bindende
for hverken myndigheder eller virksomheder. Når BAT-noterne offentliggøres, vil
Miljøstyrelsen vurdere i hvilket omfang indholdet af disse dokumenter skal udmøntes i
bindende krav. Indtil da behandles de som referencer til RT.
Miljøstyrelsen gør samtidig opmærksom på, at en lang række bekendtgørelser, der
fastsætter grænseværdier for industriens udledning af forskellige stoffer, fortsat skal
betragtes som minimumskrav, der under alle omstændigheder skal overholdes. Tilsvarende
betragter Miljøstyrelsen emissionsgrænseværdier, der er fastsat i Luftvejledningen, som
minimumskrav, der skal overholdes.
Anden litteratur
Under Anden litteratur findes oplysninger, som Miljøstyrelsen har vurderet at
indeholde væsentlig information for den pågældende branche, uden at det nødvendigvis
forholder sig til renere teknologi. Anden litteratur kan være materiale, der er
udarbejdet i forbindelse med vurdering af forurening fra forskellige brancher,
livscyklusvurderinger, udredninger, stoflister, materiale om miljøstyring m.v.
Hvor kan materialet rekvireres?
Referencer mærket med (*) omfatter diverse fotokopieret materiale, som generelt
udleveres gratis ved skriftlig henvendelse til Miljøstyrelsen, Industrikontoret,
Strandgade 29, 1401 København K, tlf. 32 66 01 00, fax. 32 66 04 79. En del af det (*)
mærkede materiale kan kun kopieres i begrænset omfang (f. eks. indholdsfortegnelsen og
sammendraget) af hensyn til ophavsrettigheder.
Referencer mærket med (1) kan rekvireres via internetadressen: http://www.helcom.fi, eller ved henvendelse til
Helsingfors Kommisionen (HELCOM), Katajanokanlaituri 6 B, FIN-00160 Helsinki, Finland,
tlf.: 358-9-6220 220; Fax: 358-9-6220 2239.
Referencer mærket med (2) kan rekvireres gennem internetadressen: http://www.ospar.org, eller ved henvendelse til The Oslo
and Paris Commissions New Court, 48 Carey Street, London, WC2A 2JQ, United Kingdom, tlf:
+44 (0)171 242 9927; Fax: +44 (0)171 831 7427.
Referencer mærket med (3) kan rekvireres hos Svensk-Norsk bogimport, Esplanden 8 B,
1263 København K. Tlf. 33 14 26 66.
Referencer mærket med (4) kan rekvireres ved henvendelse til Industri- Energiudvalget,
Brancheenergisekretariatet, Dansk Industri, 1787 København V. Tlf: 33773377; Fax:
33773300.
Miljøstyrelsens publikationer kan rekvireres via Miljøstyrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk eller ved henvendelse til Miljøbutikken,
Information & bøger, Læderstræde 1-3, 1201 København K, tlf. 33 95 40 00.
Oplysninger om EU BAT-noter (BREF), deres fremadskriden og deres nøjagtige ordlyd kan
indhentes på Internettet på adressen: http://eippcb.jrc.es eller evt.
http://eippcb.jrc.es/exe/FActivities.htm.

2. Referencelisten
Referencelisten er efterfølgende ordnet i samme rækkefølge som listen over
godkendelsespligtige virksomhed i bekendtgørelse nr. 807 af 25. oktober 1999 om
godkendelse af listevirksomhed, med en ny side for hvert listepunkt.
Udeladte listepunkter
Listepunkter, hvor der ikke eksisterer virksomheder i Danmark, er udeladt af
referencelisten (eksempelvis B7 og G4).
Opdelte lister
Listens punkt E1 er delt i to lister, en for cellulosefabrikker og en for
papirfabrikker, da det er to forskellige processer med hver sine problemer og renere
teknologi-muligheder.

A 1. Jernværker (råjern), stålværker og stålvalse-
værker. (i)
Retningslinier:
Referencer til RT:
Anden litteratur:
Ingen retningslinier
PARCOM Recommendation 90/1. The Definition of the Best Available Technology for
Secondary Iron and Steel Plants (2)
PARCOM Recommendation 91/2. The Definition of the Best Availa-ble Technology in the
Primary Iron and Steel Industry (2)
EU BAT-note "Iron and steel", under udarbejdelse, offentliggøres i første
halvår af 2000
Ingen referencer
A 2a. Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mere end 20 tons/dag.
(i) (a)
A 2b. Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mindre end eller lig 20
tons/dag. (a)

Referencer:
Anden litteratur:
Retingslinier:
Ingen retningslinier
DTI, "Brancheenergianalyse for støberier (hovedrapport)", Tåstrup, 1994.
(4)
Miljøprojekt nr. 189: "Renere teknologi ved fremstilling af
støberikærner", Miljøstyrelsen 1992
Miljøprojekt nr. 191: "Renere teknologi i jern- og metalstøberier",
Miljøstyrelsen 1992
Branschfakta: "Gjuterier", Statens Naturvårdsverk, august 1991
Ingen referencer

A 3a. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter-
herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning, støbning,
raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten overstiger 4 tons pr. dag for bly og
cadmium tilsammen. (i) (a)
A 3b. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter-
herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning, støbning,
raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten er mindre end eller lig 4 tons pr. dag
for bly og cadmium tilsammen, dog med undtagelse af virksomheder af håndværksmæssig
karakter, herunder guld- og sølvsmedjer. (a)
Retningslinier:
Referencer til RT:
Anden litteratur:
Ingen retningslinier
DTI, "Brancheenergianalyse for støberier (hovedrapport)", Tåstrup, 1994.
(4)
Miljøprojekt nr. 189: "Renere teknologi ved fremstilling af
støberikærner", Miljøstyrelsen 1992
Miljøprojekt nr. 191: "Renere teknologi i jern- og metalstøberier",
Miljøstyrelsen 1992
Branschfakta: "Gjuterier", Statens Naturvårdsverk, august 1991
Bat-technical note on best available technologies not entailing excessive costs for
heavy metal emission from non-ferrous industrial plants, EU, april 1991. (*)
EU BAT-note "Non-Ferrous Metal processing", forventes offentliggjort i
første halvår af 2000.
Ingen referencer

A 4a. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter -
herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning, støbning,
raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten overstiger 20 tons pr. dag for andre
metaller end bly og cadmium. (i) (a)
A 4b. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern eller jernprodukter -
herunder fra sekundære råmaterialer (inklusive skrot) - ved smeltning, støbning,
raffinering, legering mv., når smeltekapaciteten er mindre eller lig 20 tons pr. dag for
andre metaller end bly og cadmium, dog med undtagelse af virksomheder af
håndværksmæssig karakter, herunder guld- og sølvsmedjer. (a)
Retningslinier:
Referencer til RT:
Anden litteratur:
Ingen retningslinier
DTI, "Brancheenergianalyse for støberier (hovedrapport)", Tåstrup, 1994.
(4)
Miljøprojekt nr. 189: "Renere teknologi ved fremstilling af
støberikærner", Miljøstyrelsen 1992
Miljøprojekt nr. 191: "Renere teknologi i jern- og metalstøberier",
Miljøstyrelsen 1992
Branschfakta: "Gjuterier", Statens Naturvårdsverk, august 1991.
Bat-technical note on best available technologies not entailing excessive costs for
heavy metal emission from non-ferrous industrial plants, EU, april 1991. (*)
EU BAT-note "Non-Ferrous Metal processing", forventes offentliggjort i
første halvår af 2000.
Ingen referencer

A 5. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern fra malm, koncentrater og
sekundære råmaterialer ved hjælp af metallurgiske, kemiske eller elektrolytiske
processer. (i) (a)
Retningslinier:
Referencer til RT:
Anden litteratur:
Ingen retningslinier
Bat-technical note on best available technologies not entailing excessive costs for
heavy metal emission from non-ferrous industrial plants, EU, april 1991. (*)
EU BAT-note "Non-Ferrous Metal processing", forventes offentliggjort i
første halvår af 2000.
Bat-technical note on best available technologies not entailing excessive costs for
heavy metal emission from non-ferrous industrial plants, EU, april 1991. (*)
Ingen referencer

A 6. Smedjer med hamre, hvis slagenergi overstiger 50 kJ pr. hammer, når den samlede
indfyrede effekt i ovnene samtidig overstiger 20 MW. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier

Referencer til RT:
Anden litteratur:
Ingen referencer
Ingen referencer

A 7a. Virksomheder, der pålægger et beskyttelseslag af smeltet metal, herunder
varmforzinkningsvirksomheder, når mængden af materiale, som skal pålægges smeltet
metal, overstiger 2 tons pr. time. (i)
A 7b. Virksomheder, der pålægger et beskyttelseslag af smeltet metal, herunder
varmforzinkningsvirksomheder, når mængden af materiale, som skal pålægges smeltet
metal, er mindre end eller lig 2 tons pr. time.
Retningslinier:
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3/1993: "Brancheorientering for
varmforzinkningsindustrien", Miljøstyrelsen 1993
Referencer til RT:
EU BAT-note " Ferrous Metals processing", forventes offentliggjort i år 2000
Anden litteratur:
Ingen referencer

A 8a. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og plastmaterialer
ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de
anvendte kar (forbehand-lingsbade, procesbade og aftræksbade) overstiger 30 m³.
(i)
A 8b. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og plastmaterialer
ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de
anvendte kar (forbehand-lingsbade, procesbade og aftræksbade) er mindre end eller lig 30
m³. Dog undtaget virksomheder af håndværksmæssig karakter.
Retningslinier:
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6/1993: "Brancheorientering for
galvanoindustri", Miljøstyrelsen 1993
Referencer til RT:
Anden litteratur:
Ingen referencer
Ingen referencer
A 9. Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder
slibning, sandblæsning og pulverlakering af emner af jern, stål eller andre metaller,
når den samlede udsugningskapacitet fra anlægget overstiger 10.000 normal m³
pr. time.

Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller,
herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler
overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg der er omfattet af J7.

Retningslinier:
VOC-direktivet, skal gennemføres i Danmark inden april 2001. Rådets direktiv
1999/13/EF af 11. marts 1999 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske
forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg
Referencer til RT:
Miljøprojekt nr. 418: "Alternative korrosionsbeskyttende malings-
systemer", Miljøstyrelsen 1998
Miljøprojekt nr. 431 "Konsekvenser ved brug af vandfortyndbare produkter til
autoreparationslakering", Miljøstyrelsen 1998
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 32/1997:"Anvendelse af vandige malinger til
aluminiumstogvogne, Miljøstyrelsen 1997
Peugeout City, "Renere teknologi ved autolakering", maj 1997. (*)
TemaNord nr. 1995:607: "BAT for billakkeringsanlegg", Nordisk Ministerråd
1995 (*)
Miljøprojekt nr. 266: "Blæserensning og korrosionsbeskyttelse af
stålkonstruktioner", Miljøstyrelsen 1994
Miljøprojekt nr. 216: "Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner",
Miljøstyrelsen 1993
Miljøprojekt nr. 236: "Renere teknologi ved affedtning af aluminium",
Miljøstyrelsen 1993
Miljøprojekt nr. 147: "Blæserensning", Miljøstyrelsen 1990
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 25/1995: "Spredning af renere teknologi i
industriel overfladebehandling", Miljøstyrelsen 1995
A 10. Stålskibsværfter og flydedokke.
Retningslinier:
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 311 af 14. maj 1991 om overfladebehandling af
skibe
Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1991 om overfladebehandling af skibe
Referencer til RT:
TemaNord nr. 1995:609: "Reduksjon av utslipp fra skipsverft", Nordisk
Ministerråd 1995 (*)
Anden litteratur:
Miljørapport, dateret august 1993, udarbejdet af Nordjyllands amtsråd (*)

A 11. Virksomheder i øvrigt, der foretager forarbejdning af jern, stål eller metaller
med et hertil indrettet produktionsareal på 1000 m² eller derover.

Retningslinier:
Referencer til RT:
Anden litteratur:
Ingen retningslinier
BAT-rapport om køle- og smøremidler, Nordisk Ministerråd, april 1999 (3)
Ingen referencer

A 12. Akkumulatorfabrikker og kabelfabrikker. (a)
Retningslinier:
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3/1992: "Generel branchevejledning for
forurenede grunde", Miljøstyrelsen 1993
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
Ingen referencer

A 13. Elektrotekniske virksomheder for fremstilling af transformatorer eller trykte
kredsløb.
Retningslinier::
Ingen retningslinier.
Referencer til RT:
Miljøprojekt nr. 236: "Renere teknologi ved affedtning af aluminium",
Miljøstyrelsen 1993
Miljønyt nr. 8/1993: "Kemiske afrensningsprocesser. Håndbog i teknisk og
miljørigtigt valg af kemiske afrensningsprocesser i jern- og metalindustrien.",
Miljøstyrelsen 1993
RENTEK - edb baseret informationssystem om renere teknologi, Miljøstyrelsen, kontoret
for renere teknologi og produkter
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 23/1996: "Datablade for igangværende og
gennemførte livscyklusvurderinger", Miljøstyrelsen 1996
Miljøprojekt nr. 291: " Introduktion til miljøvurdering af
elektronik-produkter", Miljøstyrelsen 1995
Miljøprojekt nr. 319: "Retningslinier for udvikling af bæredygtig
elektronik", Miljøstyrelsen 1995
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 53/1995: "Elektriske og elektroniske
produkter", Miljøstyrelsen 1995
TemaNord nr. 1995:554: "Waste from electrical and electronic
products", NordiskMinisterråd 1995 (3)
Miljøprojekt nr. 280: "Bortskaffelse af elektronikprodukter ",
Miljøstyrelsen 1994
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 37/1994 : "Elektronikaffald",
Miljøstyrelsen 1994
Håndbog i miljøledelse for elektronikvirksomheder. Udgivet af Brancheforeningen
Elektronikindustrien (Nørre Voldgade 48, 1358 København K, tlf. 33 36 40 60) kan
downloades fra http:\\www.ei.dk
Miljöhensyn innom elektronikbranchen. Nordisk Ministerråd (forventes udgivet medio
2000) (3)

B 1. Cementfabrikker, kalkværker og kridtværker. (i) (a)

Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU-BAT note "Cement and Lime", under udarbejdelse.
Anden litteratur:
Ingen referencer

B 2. Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier med en produktion på mere
end 20.000 tons pr. år.
Retningslinier:
Ingen retningslinier

Referencer til RT:
Miljøprojekt nr. 253: "Miljørigtig projektering", Miljøstyrelsen 1999
Miljøprojekt nr. 334: "Status for produktion og disponering af restprodukter og
jord", Miljøstyrelsen 1996
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 40/1995 : "Brancheanalyse beton - renere
teknologi ved betonfremstilling. Del rapport 1: Branche og produktprofil",
Miljøstyrelsen 1995
Miljøprojekt nr. 304: "Brancheanalyse beton - renere teknologi ved beton
fremstilling", Miljøstyrelsen 1995
Miljøprojekt nr. 350: "Industry analyses, concrete-cleaner technology in concrete
production. Main report: Environmental impact and life-cycle analyses". (Engelsk
oversættelse af miljøprojekt nr. 304)
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 41/1995 : "Brancheanalyse beton - renere
teknologi ved betonfremstilling. Del rapport 2 : Udpegning af pilotvirksomheders
miljøpåvirkningsprofil", Miljøstyrelsen 1995
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 42/1995: "Brancheanalyse beton - renere
teknologi ved betonfremstilling. Del rapport 3: Miljøpåvirkningsprofil for
underleverandører og brugere af beton", Miljøstyrelen 1995
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 9/1994: "Miljøinformation om
byggevarer"
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 23/1993: "Byggeri og renere
teknologi", Miljøstyrelsen 1993
Anden litteratur:
Miljøstyring i Bygge- og Anlægssektoren. Vejledning og værktøjer for
betonproducenter. "Indledende miljøgennemgang og vurdering". Projektgruppen for
projektet "Miljøstyring i Bygge- og Anlægssektoren", 1999
Miljøstyring i Bygge- og Anlægssektoren. Et værktøj for betonprodu-center.
"EDB værktøj, DTI miljøregistrering". Projektgruppen for projektet
"Miljøstyring i Bygge- og Anlægssektoren", 1999
Miljøstyring i Bygge- og Anlægssektoren."" Kom i gang" Vejledning i
miljøstyring". Projektgruppen for projektet "Miljøstyring i Bygge- og
Anlægssektoren", 1999
Miljøstyring i Bygge- og Anlægssektoren. Vejledning for betonprodu-
center. "Introduktion til miljøstyring". Projektgruppen for projektet
"Miljøstyring i Bygge- og Anlægssektoren", 1999
Miljøstyring i Bygge- og Anlægssektoren. Vejledning for betonprodu-
center. "Miljøstyring i henhold til ISO 14001". Projektgruppen for projektet
"Miljøstyring i Bygge- og Anlægssektoren", 1999
Rapporterne er uafhængige af hinanden og kan således benyttes hver for sig
Miljøprojekt nr. 181: "Beton med nedknust tegl som tilslag", Miljøstyrelsen
1991
Miljøprojekt nr. 221: "Byggeriets materialeforbrug", Miljøstyrelsen 1993
"Baustoffrecycling 1992", Hiersche, Ernst-Ulrich, Stein Verlag, Baden-Baden,
cop. 1991
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 43/1995 : "Brancheanalyse beton- renere
teknologi ved betonfremstilling. Del rapport 4: Livscyklus-analyser", Miljøstyrelsen
1995

B 3. Glasværker og virksomheder der fremstiller glasfibre, inklusive fremstilling af
glasuldsfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr. dag. (i) (a)

Mineraluldsfabrikker og virksomheder der smelter mineralske stoffer, inklusive
fremstilling af mineralfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr. dag. (i)
(a)
Retningslinier:
EU BAT note "Glass", under udarbejdelse.
Referencer til RT:
Arbejdsrapport nr. 88/1997: "Genanvendelse af planglas", Miljøstyrelsen 1997
Miljøprojekt nr. 340: "Test af glasindsamling med farveseparering",
Miljøstyrelsen 1996
Miljøprojekt nr. 334: "Status for produktion og disponering af restprodukter og
jord", Miljøstyrelsen 1996
Arbejdsrapport nr. 9/1994: "Miljøinformation om byggevarer", Miljøstyrelsen
1994
Anden litteratur:
Branchfakta 1993: "Manuella glasbruk", Naturvårdsverket informerer (Sverige)

B 4. Virksomheder, der fremstiller keramiske produkter ved brænding, f.eks. tagsten,
mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj, porcelæn, klinker, glaserede rør, samt
molerværker, hvis virksomheden har en produktionskapacitet på mere end 75 tons pr. dag,
eller hvis virksomheden har en ovnkapacitet (ovnstørrelse) på mere end 4 m³
og en sættekapacitet på mere end 300 kg pr. m³. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier

Referencer til RT:
Miljøprojekt nr. 499: "Renere Teknologi i tegl- og mørtelbranchen",
Miljøstyrelsen 1999
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 16/1997: "Genanvendelsesanlæg i
grøften", Miljøstyrelsen 1997
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 39/1996: "Det genanvendte hus -renere
teknologi", "Bilagsrapport 5: Energianalyse af produktionen",
Miljøstyrelsen 1996
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 40/1996: "Det genanvendte hus - renere
teknologi", "Bilagsrapport 6: Miljø- og arbejdsmiljøvurderinger",
Miljøstyrelsen 1996
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 37/1996: "Det genanvendte hus - renere
teknologi", "Bilagsrapport 3 - registrering af arbejdsmiljø"
Miljøprojekt nr. 334: "Status for produktion og disponering af restprodukter og
jord", Miljøstyrelsen 1996
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 10/1996: "Genanvendelsesindsatsen i bygge- og
anlægssektoren 1986 -1995: Sammenfatning af erfaringerne fra projekter om genanvendelse
af bygge- og anlægsaffald", Miljøsty-relsen 1996
Arbejdsrapport nr. 79/1995: ""Demonstrationsprojekt" Det genanvendte
hus"", Miljøstyrelsen 1995
Arbejdsrapport nr. 63/1994: "Demonstrationsprojekt "Ved fortet",
Miljøstyrelsen 1994
Arbejdsrapport nr. 23/1993: "Byggeri og renere teknologi", Miljøstyrelsen
1993
Rapport omkring fluoridemission fra teglværker. Dansk Industri møderapport, 23.
november 1992. Miljøstyrelsens J. nr. 131/024-0001 (*)
Anden litteratur:
Miljøprojekt nr. 145: "Genanvendelse af nedknust tegl", Miljøstyrelsen 1990

B 5. Kalcinering af flint.
Retningslinier:
Ingen retningslinier

Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
Ingen referencer

B 6. Virksomheder, der fremstiller bygningselementer af overvejende mineralske
råmaterialer.

Retningslinier:
Ingen retningslinier

Referencer til RT:
Miljøprojekt nr. 334: "Status for produktion og disponering af restprodukter og
jord", Miljøstyrelsen 1996
Anden litteratur:
Ingen referencer

C 1. Raffinaderier, der behandler mineralolie, og anlæg for indvinding af mineralolie,
herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (i) (a)
Retningslinier:
EU BAT-note, "Refineries", under udarbejdelse.
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
Ingen referencer

C 2. Anlæg for indvinding, lagring, behandling eller oparbejdning af naturgas og gas,
herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (i) (a)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
Process guidance note IPR I/12: "Chief inspector's guide to inspectors:
Gasification processes refining of natural gas", HMSO 1992 UK. (*)
Process guidance note IPR I/13: "Chief inspector's guide to inspectors:
Gasification processes the refining of natural gas at liquefied natural gas sites",
HMSO 1992 UK. (*)
Process guidance note IPR I/14: "Chief inspector's guide to inspectors:
Gasification processes the odorising of natural gas or liquefied petroleum gas", HMSO
1992 UK. (*)

C 3. Lagre af flydende gas (carbonhydrider) på mere end 100 m³. Oplag af
mineralolieprodukter på mere end 10.000 m³.
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
Ingen referencer

C 4. Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en
produktionskapacitet på 10 tons pr. time eller derover, bortset fra kold forarbejdning af
rene stenmaterialer. (a)
Retningslinier:
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 4/1995: "Brancheorientering for
asfaltindustrien", Miljøstyrelsen 1995
Miljøstyrelsens vejledning nr. 10/1998: "Branchevejledning for forurenede
tjære/asfaltgrunde", Miljøstyrelsen 1998
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
Miljøprojekt nr 471/1999, "Miljøstyring i asfaltbranchen", Miljøstyrelsen
1999
"Asfaltværkerne og miljøet", Århus amtskommune, december 1992. (*)
Vejbygning -materialer -befæstelser -belægninger, A/S Phønix Contractors, 3. udgave,
1992
"Vejle amts miljøkrav til asfaltvirksomheder", Vejle amtskommune, december
1990. (*)
"Vurdering af udvaskningsrisici ved oplagspladser for genbrugsasfalt, rapport fra
arbejdsgruppe fra FATCH", Miljøstyrelsen og Asfaltindustrien, August 1991. (*)
"Undersøgelse af støv-, PAH-, SO₂- og lugtemission fra stationære
asfaltværker med og uden genbrug 1987/88", Rapport fra Miljøstyrelsen og
asfaltindustrien 1988
C 5. Tagpapfabrikker. (a)
1. jan. 1995
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
Ingen referencer

C 6. Tjæredestillationsanlæg. (a)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
Ingen referencer

D 1a. Virksomheder, der ved kemisk eller biologisk proces fremstiller organiske eller
uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. (i) (a)
D 1b. Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller
biologiske processer fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter
eller mellemprodukter, herunder enzymer. Oplag af organiske eller uorganiske kemiske
stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. (a)
D 3. Kunstgødningsfabrikker. (i) (a)
D 5a. Virksomheder der ved kemisk eller biologisk proces fremstiller farvestoffer,
tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien. (i)
D 5b. Virksomheder der ved andre processer end kemiske eller biologiske processer
fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til
levnedsmiddelindustrien, med en samlet produktionskapacitet på mindst 3.000 tons pr. år.
Retningslinier:
Ingen retningslinier

Referencer til RT:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 9/1996 : "Elimination af organisk
spildevand fra organisk batchproduktion hos GEA A/S", Miljøstyrelsen 1996
PARCOM Recommendation 96/2. Concerning Best Available Techniques for the Manufacture of
Vinyl Chloride Monomer (2)
PARCOM Recommendation 96/3. Concerning Best Available Techniques for the Manufacture of
Suspension-PVC from Vinyl Chloride Monomer (2)
OSPAR Recommendation 99/1. Recommendation on the Best Available Techniques for the
Manufacture of Emulsion PVC (e-PVC) (2)
PARCOM Recommendation 94/4. Best Available Techniques
for the Organic Chemical Industry (2)
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 47/1994 : "Miljøgennemgang af kemiske
virksomheder i Esbjerg", Miljøstyrelsen 1994
Process guidance note IPR 4/5: "Chief inspector's guide to inspectors. Batch
manufacture of organic chemicals in multipurpose plant", HMSO 1993 UK. (*)
Proces guidance note IPR 4/7: "Chief inspector's guide to inspectors. Processes
for the manufacture of organo-metallic compounds", HMSO 1993 UK. (*)
Den kemiske industris miljøforhold, Carl Th. Pedersen, Odense Universitetsforlag, 1987
D 2. Petrokemisk industri. (i) (a)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
PARCOM Recommendation 94/4. Best Available Techniques
for the Organic Chemical Industry (2)
Anden litteratur:
Ingen referencer

D 4a. Virksomheder, der ved kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler. (i)
(a)
D 4b. Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller biologiske processer
fremstiller lægemidler. (a)
Retningslinier:
Ingen retningslinier.
Referencer til RT:
Lægemiddelstyrelsens bekendtgørelse nr. 264/1997 om god fremstillingspraksis (EMP) og
god distrbutionspraksis (GDP) for lægemidler
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 18/1997: " Elimination af organisk belastet
spildevand fra organisk batchproduktion", Miljøstyrelsen 1997
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 9/1996: "Elimination af organisk belastet
spildevand fra organisk batchproduktion hos A/S GEA", Miljøstyrelsen 1996
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 34/1994: "Cross Flow Filtrering -
anvendelsesmuligheder og miljøgevinster. International erfaringsopsamling",
Miljøstyrelsen 1994
PARCOM Recommendation 94/4. Best Available Techniques for the Organic Chemical Industry
(2)
PARCOM Recommendation 92/5. Best Available Technology in the Pharmaceutical
Manufacturing Industry (2)
Anden litteratur:
"Miljøledelse i lægemiddelvirksomheder", Lægemiddelindustriforeningen 1998

Miljøprojekt nr. 361: "Forekomst af antibiotika-resistente bakterier i akvatiske
miljøer, Miljøstyrelsen 1997
Miljøprojekt nr. 183: " Eksempler på risikoanalyse af værtsmikroorganismer,
Miljøstyrelsen 1991
Miljøprojekt 182: "Model til risikoanalyse af værtsmikroorganismer,
Miljøstyrelsen 1991
D 6a. Virksomheder, der fremstiller basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider.
(i) (a)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
PARCOM Recommendation 94/4. Best Available Techniques for the Organic Chemical Industry
(2)
Anden litteratur:
Process Guidance Note IPR 4/5: "Chief Inspector's Guide to inspectors: Batch
Manufacture of Organic Chemicals in Multipurpose Plant", HMSO 1993 UK. (*)
Process Guidance Note IPR 4/8: "Chief Inspector's Guide to inspectors: Pesticide
processes", HMSO 1993 UK. (*)

D 6b. Virksomheder, der alene aftapper og pakker basisplantebeskyttelsesmidler eller
biocider. (a)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
Process Guidance Note IPR 4/5: "Chief Inspector's Guide to inspectors: Batch
Manufacture of Organic Chemicals in Multipurpose Plant", HMSO 1993 UK. (*)
Process Guidance Note IPR 4/8: "Chief Inspector's Guide to inspectors: Pesticide
processes", HMSO 1993 UK. (*)

D 7. Sæbefabrikker, vaskemiddelfabrikker og rengøringsmiddelfabrikker med en
produktionskapacitet på mindst 5.000 tons pr. år.
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 38/1995: "Substitution of Surface Active
Substences in Detergents with Glycolipids", Miljøstyrelsen 1995
PARCOM Recommendation 94/4. Best Available Techniques for the Organic Chemical Industry
(2)
Anden litteratur:
Ingen referencer

D 8. Farvefabrikker, lakfabrikker eller limfabrikker med en produktionskapacitet på
mindst 3.000 tons pr. år. (a)
Retningslinier:
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 5/1996: "Brancheorientering for lak- og
farveindustri", Miljøstyrelsen 1996
Tillæg til: "Brancheorienteringen for lak- og farveindustri",
Miljøstyrelsen, forventes udgivet i 2000
Referencer til RT:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 57/1994: "Renere teknologi i farve-, lak-
og limindustrien", Miljøstyrelsen 1994
PARCOM Recommendation 94/4. Best Available Techniques for the Organic Chemical Industry
(2)
Anden litteratur:
Ingen referencer
D 9. Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af fluorplast,
pressestøbning eller fiberarmering af hærdeplast med et forbrug af plastmateriale på
mere end 100 kg pr. dag.
Retningslinier:
Brancheorientering for plastindustrien, Miljøstyrelsen, under udarbejdelse
Referencer til RT:
RENTEK - edb-baseret informationssystem om renere teknologi, Miljøstyrelsen, kontoret
for renere teknologi og produkter
Plastindustrien i Danmark, "Brancheenergianalyse i plastindustrien ‘95",
København, 1995. (4)
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 40/1992: "Muligheder for reduktion af
blyanvendelse ved substitution", Miljøstyrelsen 1992
Miljøprojekt nr. 87: "Substitution af PVC-plast med andre plastmaterialer",
Miljøstyrelsen 1987
Renere teknologi i plastbranchen, Miljøstyrelsen, under udarbejdelse

Anden litteratur:
Plast og Miljø, Lars Borch Pedersen, Teknisk forlag 1999
Materialekendskab - plast og fibre, Kjeld Karbæk - DTI og Hans Lilholt -
Forskningscenter Risø, Danmarks Ingeniørakademi, Dansk Teknologisk Institut, Force
Institutterne og Forskningscenter Risø 1993
Plast og gummi ståbi, Kåre Hastrup, Teknisk forlag A/S 1992
D 10. Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning,
ekstrudering, herunder kalandrering, eller ved termoformning med et forbrug af
plastmaterialer på mere end 5 tons pr. dag. Virksomheder, der fremstiller produkter i
ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere end 5 tons pr. dag.
Retningslinier:
"Brancheorientering for plastbranchen", Miljøstyrelsen, under udarbejdelse
Referencer til RT:
RENTEK - edb baseret informationssystem om renere teknologi, Miljøstyrelsen, kontoret
for renere teknologi og produkter
Plastindustrien i Danmark, "Brancheenergianalyse i plastindustrien ‘95",
København, 1995. (4)
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 40/1992: "Muligheder for reduktion af
blyanvendelse ved substitution", Miljøstyrelsen 1992
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 9/1991: "Substitution af PVC til gulv- og
vægbeklædning", Miljøstyrelsen 1991
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 17/1991: "Muligheder for substitution af
PVC i udvalgte hospitalsartikler", Miljøstyrelsen 1991
Miljøprojekt nr. 87: "Substitution af PVC-plast med andre plastmaterialer",
Miljøstyrelsen 1987
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 18/1987: "Muligheder for substitution af
PVC-plast med andre plastmaterialer", Miljøstyrelsen 1987

Anden litteratur:
Plast og Miljø, Lars Borch Pedersen, Teknisk Forlag 1999
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 82/1995: "Erfaringer med substitution af
PVC ved renere teknologi og brancheaftale", Miljøstyrelsen 1995
Materialekendskab - plast og fibre, Kjeld Karbæk - DTI og Hans Lilholt -
Forskningscenter Risø, Danmarks Ingeniørakademi, Dansk Teknologisk Institut, Force
Institutterne og Forskningscenter Risø 1993
Plast og gummi ståbi, Kåre Hastrup, Teknisk forlag a/s 1992

D 11. Virksomheder der fremstiller skumplast eller andre polymere materialer. (i) (a)
Retningslinier:
Brancheorientering for plastindustrien, Miljøstyrelsen, under udarbejdelse
Referencer til RT:
RENTEK - edb-baseret informationssystem om renere teknologi, Miljøstyrelsen, kontoret
for renere teknologi og produkter
Miljøprojekt nr.300: "Polyurethane Foam without Ozone Depleting",
Miljøstyrelsen 1995
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 62/1994: "Polyurethane Foam without Ozone
Depleting", Miljøstyrelsen 1994
"Renere teknologi i plastbranchen", Miljøstyrelsen, under udarbejdelse
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen 1/1999: Substitutes for potent Greenhouse Gases -
Final Report: HFCs, PFCs and SF₆

D 12. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af plast, når kapaciteten til
forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra virksomheder,
der er omfattet af J7.
Retningslinier:
Referencer til RT:
Anden litteratur:
Ingen retningslinier
Ingen referencer
Ingen referencer

E 1. Cellulosefabrikker, papirmassefabrikker, papirfabrikker og papfabrikker. (i) (a)
(Cellulosefabrikker)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU-BAT note (BREF) Reference Document on Best Available Techniques in the Pulp and
Paper Industry. Forventes færdig 2000

Anden litteratur:
Den nordiske skogsindustriks miljöfrågor volum 1 och 2, Nordisk Seminar- og
arbejdsrapport 1993:599 (3)
E 1. Cellulosefabrikker, papirmassefabrikker, papirfabrikker og papfabrikker. (i)
(a) (Papirfabrikker)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
EU-BAT note (BREF) Reference Document on Best Available Techniques in the Pulp and
Paper Industry. Forventes færdig 2000
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 68/1996: "Øget genbrug af vand i
papirindustrien", Miljøstyrelsen 1996
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 62/1993 : "Kombinerede energi- og
vandbesparelser på Dalum Papirfabrik", Miljøstyrelsen 1993
Anden litteratur:
Den nordiske skogsindustriks miljöfrågor volum 1 och 2, Nordisk Seminar- og
arbejdsrapport 1993:599 (3)
Miljøprojekt nr. 294: "Miljøøkonomi for papir- og papkredsløb",
Miljøstyrelsen 1995
Miljøprojekt nr. 257: "Produktion og miljøforhold i papirindustrien",
Miljøstyrelsen 1994
E 2. Virksomheder, der foretager trykimprægnering af træ. (a)

Retningslinier:
Aftale vedrørende trykimprægneringsområdet mellem Miljøministeren og
træimprægneringsbranchen af 2. februar 1993. (*)
Miljøstyrelsens vejledning nr. 8/1998: "Branchevejledning for forurenede
træimprægneringsgrunde", Miljøstyrelsen 1998
Referencer til RT:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 62/1993: " CCB-imprægnering ved
saftfortrængning: Pilotforsøg i fuld skala med elmaster og havnepæle af saftfriskt
rundtræ", Miljøstyrelsen 1994
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 20/1993: "Udvikling af
træbeskyttelsesmidler uden arsen og krom", Miljøstyrelsen 1993
Anden litteratur:
Ingen referencer

E 3. Rotations-, off-set-, serigrafiske trykkerier, bogtrykkerier samt trykkerier på
papirvarefabrikker, kartonnagefabrikker og plastfabrikker, når kapaciteten til forbrug af
organiske opløsningsmidler er på mindst 6 kg pr. time. Bortset fra anlæg der er
omfattet af J7.
Retningslinier:
Miljøstyrelsens vejledning nr. 11/1992: "Tilsyn med de ydre miljøforhold i den
grafiske branche"
Referencer til RT:
Miljøprojekt nr. 439: "Vurdering af UV-hærdende trykfarver og -lakker i et
miljøperspektiv", Miljøstyrelsen 1998
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 60/1997: "Minimering af kemikalie- og
vandudladninger fra fotoprocesser i grafiske virksomheder", Miljøstyrelsen 1997
Miljøprojekt nr. 339: "VOC-reduktion i grafisk industri", Miljøstyrelsen
1996
Miljøprojekt nr. 284: "Indsatsområder for renere teknologi i
den grafiske branche"(spildevandsvurdering), Miljøstyrelsen 1995
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 21/1994: "Karakterisering af vegetabilske
olier som afvaskere", Miljøstyrelsen 1994
Grafisk Arbejdsgiverforening, "Grafisk Arbejdsgiverforening-
brancheenergianalyse", Odense, 1994. (4)
Miljøprojekt nr. 169: "Renere teknologi i den grafiske branche",
Miljøstyrelsen 1991
Miljøprojekt nr. 176: "Opløsningsmiddelfattige serigrafifarver",
Miljøstyrelsen 1991
Vandfri offset i dansk grafisk industri, Miljøstyrelsen 1999
Miljøprojekt nr. 508: "Anvendelse af vandfortyndbare farver til serigrafisk
tryk", Miljøstyrelsen 1999
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 23/1995: "Spredning af renere teknologi i
det grafiske område", Miljøstyrelsen 1995.
Branchefakta: Grafisk Industri, Statens Naturvårdverk, Sverige, oktober 1990
Miljøprojekt nr. 212: "Miljø og arbejdsmiljø i den grafiske branche, Bind I -
ydre miljø. Bind II - 117 veje til et bedre arbejdsmiljø i den grafiske branche",
Miljøstyrelsen 1993
Miljøprojekt nr. 235: "Emission af toluen fra dybtrykte tryksager",
Miljøstyrelsen 1993
E 4. Savværker med kapacitet for produktion af råtræ på mindst 50.000 kubikmeter
fast masse pr. år af nåletræ eller kapacitet for produktion på mindst 10.000
kubikmeter fast masse af løvtræ pr. år eller med en samlet kapacitet for produktion på
mindst 50.000 kubikmeter fast masse af nåle- og løvtræ pr. år. Virksomheder der
fremstiller finerplader eller fiberplader.
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Miljøprojekt nr. 444: "Renere teknologi og miljøledelse i træ- og
møbelbranchen", Miljøstyrelsen 1999
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen: "Reduktion af emissionen af flygtige organiske
forbindelser ved hjælp af renere teknologi - træ- og møbelbranchen",
Miljøstyrelsen 1999
Miljøprojekt nr. 98: "Renere Teknologi i træ- og møbelbranchen",
Miljøstyrelsen 1998
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 24/1995: "Spredning af renere teknologi i
træ- og møbelindustrien", Miljøstyrelsen 1995
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 9/1994: "Miljøinformation om
byggevarer", Miljøstyrelsen 1994
Miljøprojekt nr. 233: "Renere Teknologi i træ- og møbel i Nordjylland",
Miljøstyrelsen 1993
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 35/1990: "Klæbere i polstermøbel- og
skumforarbejdende industrier", Miljøstyrelsen 1990
Anden litteratur:
Miljøstyring i Bygge- og Anlægssektoren. Vejledning for vinduesproducenter. "Kom
i gang med miljøstyring". Projektgruppen for projektet "Miljøstyring i Bygge-
og Anlægssektoren", 1999
Miljøstyring i Bygge og Anlægssektoren. Vejledning for vinduesproducenter .
"Vejledning i miljøstyring". Projektgruppen for projektet "Miljøstyring i
Bygge- og Anlægssektoren", 1999
Miljøstyring i Bygge- og Anlægssektoren. Vejledning for vinduesproducenter.
"Brancheeksempel". Projektgruppen for projektet "Miljøstyring i Bygge- og
Anlægssektoren", 1999
Miljøprojekt nr. 376: "Miljøvurdering og udvikling af et reolsystem: Et eksempel
fra Montana Møbler A/S", Miljøstyrelsen 1998
"Brancheenergianalyse for træindustrien", dk-Teknik 1993
E 5. Gummivarefabrikker med en årlig produktionskapacitet på 1.000 tons eller
derover.
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
Ingen referencer

E 6a. Virksomheder der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering)
eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en behandlingskapacitet på mere end 10
tons pr. dag. (i)
E 6b. Virksomheder der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering)
eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en behandlingskapacitet på mindre end
eller lig 10 tons pr. dag. Virksomheder, der foretager anden form for tekstil
vandbehandling, dog undtaget vaskerier.

Retningslinier:
"Brancheorientering for tekstilindustrien", Miljøstyrelsen, under
udarbejdelse
Referencer til RT:
Miljøprojekt nr. 383: Miljøpåvirkning ved farvning og trykning af tekstiler,
Miljøstyrelsen 1998
Miljøprojekt nr. 374: Genbrug af processpildevand fra reaktiv farvning af bomuld,
Miljøstyrelsen 1998
Pjece fra Miljøstyrelsen 1998: Miljørigtig reaktiv farvning af bomuld i batch -
Erfaringer, forslag og inspiration, Miljøstyrelsen 1998
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 95/1997: Kemikalie-, energi- og vandgenbrug i
tekstilindustrien, Miljøstyrelsen 1997
Miljøprojekt nr. 369: Environmental assessment of Textiles, Miljøstyrelsen 1997
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 105/1997: Logbog for bomuldsråvarer,
Miljøstyrelsen 1997
Miljøprojekt fra Miljøstyrelsen nr. 375: Miljørelateret leverandørstyring i
tekstilindustrien, Miljøstyrelsen 1996
TemaNord nr. 1995:568: "BAT tekstil-vådebehandling", Nordisk Ministerråd
1995 (3)
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 60/1995: "Udvikling og dokumentation af
kemikaliebesparende recept til skyl efter reaktivfarvning", Miljøstyrelsen 1995
DTI Beklædning og textilinstituttet: "Brancheenergianalyse- tekstil- og
beklædningsindustrien", Herning, 1995. (4)
Miljøprojekt nr. 268: "Kortlægning af ressourcehåndtering i tekstil
vådbehandling", Miljøstyrelsen 1994
EU BAT-note "Textiles", under udarbejdelse
PARCOM Recommendation 9/45. Best Available Techniques and Best Environmental Practice
for Wet Processes in the Textile Processing Industry (2)
PARCOM Recommendation 97/1. Reference Values for Effluent Discharges for Wet Processes
in the Textile Processing Industry (2)

Anden litteratur:
Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 25: "Reduktion af farve i
industrispildevand", Miljøstyrelsen 1991
Scoresystem for sortering af kemikalier på basis af miljødata og oplysninger om
forbrug. Udarbejdet i samarbejde mellem Textil- og Beklædningsindustrien, Ringkjøbing
amtskommune, Brande kommune, Herning kommune, Ikast kommune og Videbæk kommune, 2.
udgave, januar 1994. (*)

E 7. Foderstofvirksomheder med en kapacitet på mindst 6 tons pr. time. Grønttørring
og grøntpilleproduktion. (a)
Retningslinier:
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/1991: "Retningslinier for
grovvarebranchen" Miljøstyrelsen 1991
Referencer til RT:
Landbrugsrådet, "Brancheenergianalyse for kornfoderstof-, og
grønttørringsindustreien- Delrapporter A: Foderstoffabrikker; B: Korn- og
såsædsfabrikker; C: Grønttørringsfabrikker, København, 1995. (4)
"Udledning af overfladevand fra korn- og foderstofvirksomheder -
Udredningsrapport", Sønderjyllands amt og Ribe amt, januar 1992. (*)
Anden litteratur:
Branschfakta SFS: "Spannmålsanläggningar och fodermedelsfabriker", Statens
Naturvårdsverk, Sverige, juni 1990
Bulletin: Commission of the European Community Documentation Centre on Industrial Risk,
ISPRA 1990. (Revideres løbende)

E 8 a. a) Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske
olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag
i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (a)
E 8 b. a) Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske
olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300
tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. Dog undtaget margarinefabrikker (a)
Retningslinier:
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/1991: "Retningslinier for
grovvarebranchen", Miljøstyrelsen 1991
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
Major accident reporting system: Lessons Learned from Accidents notified, G. Drogaris,
Commission of the European Communities, 1991 (EUR 13385)
Branschfakta SFS: "Spannmålsanläggningar och fodermedelsfabriker", Statens
Naturvårdsverk, Sverige, juni 1990
Bulletin: Commission of the European Community Documentation Centre on Industrial Risk,
ISPRA 1990. (Revideres løbende)

E 8a. b). Sprit- og gærfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter
på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (a)
E 8b. b). Sprit- og gærfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter
på mindre end eller lig 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (a)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
Ingen referencer

E 8a. c) Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere
end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (a)
E 8b. c) Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på
mindre end eller lig 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (a)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 39/1997: "Forsøg med roerrensning på en
stationær rensestation", Miljøstyrelsen 1997
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 40/1997: "Undersøgelser af 3
optageprincippers indflydelse på den efterfølgende rensning af sukkerroer",
Miljøstyrelsen 1997
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 41/1997: "Anvendelse af fluid (luft eller
vand) til rensning af sukkerroer", Miljøstyrelsen 1997
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 46/1997: "Undersøgelser af roeoptagning
og- rensning i Armer Salmon og en TIM roeoptager" Miljøstyrelsen 1997
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 12/1994: "Renere teknologi i
sukkerindustrien", Miljøstyrelsen 1994
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 38/1997: " Effekter af jord, grønt og
vaskevand i oparbejdning af sukkerroer til sukker", Miljøstyrelsen 1997
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 42/1997: "Undersøgelser af sammenhæng
mellem roesorter og jordvedhæng", Miljøstyrelsen 1997

E 8a. d). Bryggerier og mineralvandsfabrikker med en kapacitet til produktion af
færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)
E 8b. d). Bryggerier, mineralvandsfabrikker og maltfabrikker med en kapacitet til
produktion af færdige produkter på mindre end eller lig 300 tons pr. dag og mindst 50
tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis.
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Miljøprojekt nr. 267: "Renere teknologi i malteri-, bryggeri-
og mineralvandsindustri", Miljøstyrelsen 1994
EU-BAT note: Reference Document on application of Best Available Techniques to
Industrial Cooling Systems. Forventes færdig i 2000
HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP in food
industry (1)
Anden litteratur:
Ingen referencer
E 8a. e) Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af
færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)
E 8b. e) Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige
produkter på mindre end eller lig 300 tons pr. dag og mindst 20 tons pr. dag i gennemsnit
på kvartalsbasis. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP in food
industry (1).
Anden litteratur:
Ingen referencer

E 8a. f) Kartoffelmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter
på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)
E 8b.f) Kartoffelmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter
på mindre end eller lig 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Etablering og demonstration af ny proceslinie på Andelskartoffelmelfabrikken
Midtjylland i Brande, rapport primo 1998. Miljøstyrelsen
Udfældning og genanvendelse af stivelse i skyllevand fra derivatfabrikker, notat medio
1997, Miljøstyrelsen
Anden litteratur:
Ingen referencer

E 8a. g) Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end
300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)
E 8b. g) Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre
end eller lig 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Ingen referencer

Anden litteratur:
Ingen referencer

E 8a. h) Andre virksomheder, der foretager behandling og forarbejdning med henblik på
fremstilling af levnedsmidler på basis af vegetabilske råstoffer med en kapacitet til
produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på
kvartalsbasis. (i)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP in food
industry (1)
Anden litteratur:
Ingen referencer

E 9. Virksomheder, der foretager vacuum- og dypimprægnering af træ eller
overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler
overstiger 6 kg pr. time. Bortset fra virksomheder der er omfattet af J 7.
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Anden litteratur:
RENTEK - edb baseret informationssystem om renere teknologi, Miljøstyrelsen, kontoret
for renere produkter
Miljøprojekt nr. 56: "Overfladebehandling III", Miljøstyrelsen 1984
Ingen referencer
F 1a. Slagterier med kapacitet til produktion af slagtekroppe på mere end 50 tons
pr. dag. (i) (a)

Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Slagteriernes Forskningsinstitut, "Brancheenergianalyse for Slagteribranchen-
hovedrapport", Roskilde, 1994 (4)
Video "Renere teknologi på slagterierne", Slagteriernes Forskningsinstitut,
1993
Miljøprojekt nr. 116: "Renere teknologi i svine-og kreaturslagteribranchen",
Miljøstyrelsen 1989
Renere teknologi på svine- og kreaturslagterier. Resumerapport udgives af
Miljøstyrelsen i 2000
HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP ind food
industry (1)
Anden litteratur:
Miljøledelse på svineslagterier. Slagteriernes Forskningsinstitut, 1998
Miljøprojekt nr.397: "Organiske restprodukter i industrien, del 1: Opgørelse af
mængder og anvendelse", Miljøstyrelsen 1998
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 17/1995: "Branchekonsulent-ordning om
renere teknologi på svineslagterier", Miljøstyrelsen 1995
F 1b. Slagterier med slagtning af mere end 5.000 tons fjerkræ pr. år. (a)

Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP ind food
industry (1)

Anden litteratur:
Miljøstyring i den Agroindustrielle sektor. Fjerkræslagteriet. Det danske
Fjerkræraad, 1998
Miljøprojekt nr. 397: "Organiske restprodukter i industrien, del 1: Opgørelse af
mængder og anvendelse", Miljøstyrelsen 1998

F 2. Virksomheder der foretager behandling og forarbejdning med henblik på
fremstilling af levnedsmidler på basis af animalske råstoffer (bortset fra mælk) med en
kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 tons pr. dag. (i)

Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP ind food
industry (1)

Anden litteratur:
Miljøprojekt nr.397: "Organiske restprodukter i industrien, del 1: Opgørelse af
mængder og anvendelse", Miljøstyrelsen 1998

F 3a. Kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter), herunder benmelsfabrikker,
blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker med en kapacitet på mere end
10 tons pr. dag. (i) (a)
F 3b. Kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter), herunder benmelsfabrikker,
blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker. (a)

Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
Miljøprojekt nr.397: "Organiske restprodukter i industrien, del 1: Opgørelse af
mængder og anvendelse", Miljøstyrelsen 1998

F 4a. Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mere end 12 tons
pr. dag. (i) (a)
F 4b. Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mindre end eller
lig 12 tons pr. dag. (a)

Retningslinier:
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 9/1998: "Branchevejledning for forurenede
garverigrunde", Miljøstyrelsen 1998
Referencer til RT:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 36/1994: "Unhairing of Hides by means of
Enzymes as a Cleaner Technology", Miljøstyrelsen 1994
"Möjligheter at minska miljöbelastningen från garverier" Nordisk
Ministerråd, NSA 1993:517 (*)
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 28/1990: "Miljøvenlig afhåring ved hjælp
af mælkesyre eller beslægtede organiske kemikalier (hovedrapport og
bilagsrapport)", Miljøstyrelsen 1990
HELCOM Recommendation 16/7. Basic principles in waste water management in the leather
industry (2)
Anden litteratur:
"Technical and economic Study on the reduction (based on Best Technology
Available) of Industrial Emissions (Water, Air and solid Wastes) from Tanneries",
Organisation et Environnement for EF-Kommissionen, april 1992 (*)
Forelæsninger over nogle afsnit af den tekniske biokemi, Glavind, Johs., Store
Nordiske Videnskabsboghandel, København 1962 (*)
F 5a. Virksomheder for behandling og forarbejdning af mælk eller flydende
mælkefraktioner, når den modtagne mængde af mælkebaserede råvarer er på mere end 200
tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis. Eksempelvis mejerier og virksomheder for
fremstilling af ost, tørmælk, smør og smørblandingsprodukter. (i)
F 5b. Virksomheder for fremstilling af ost og tørmælk, når den modtagne mængde af
mælkebaserede råvarer er på mindre end eller lig 200 tons og mere end eller lig 100
tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis.

Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Danske Mejeriers Fællesorganisation, "Brancheenergianalyse for mejeriindustrien,
iskremindustrien og margarineindustrien", Århus, 1994 (4)
Miljøprojekt nr. 167: "Renere teknologi i mejeribranchen", Miljøstyrelsen
1991
HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP ind food
industry (1)

Anden litteratur:
Miljøstyring i Mejerivirksomheder - håndbøger, Mejeriforeningen 1998
Miljøprojekt nr. 345: "Miljømæssige screening af emballager til mælk",
Miljøstyrelsen 1996
Branschfakta: "Mejerier och torrmjölksfabriker", Statens Naturvårdsverk,
Sverige, februar 1991

F 6. Fiskemelsfabrikker. (a)

Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 41/1994: "Spredningen af renere teknologi i
den danske fiskeindustri", Miljøstyrelsen 1994
Arbejdsrapport: "Microprocesstyret isdosering på industrifiskekuttere",
Miljøstyrelsen 1992. (*)
Anden litteratur:
Miljøprojekt nr.397: "Organiske restprodukter i industrien, del 1: Opgørelse af
mængder og anvendelse", Miljøstyrelsen 1998

F 7a. Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter,
herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion af færdige
produkter på mere end 75 tons pr. dag. (i)
F 7b. Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter,
herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion af færdige
produkter på højst 75 tons pr. dag og mindst 10 tons pr. dag.

Retningslinier:
"Brancheorientering for fiskeindustrien", Miljøstyrelsen,
udkommer 2000
Referencer til RT:
TemaNord nr. 1997:580: "BAT Best Available Technology i fiskeindustrien",
Nordisk Ministerråd 1997 (3)
Miljøprojekt nr. 317: "Oversigt over renere teknologi i fiskeindustrien,
Miljøstyrelsen 1996
Informationssystemet for renere teknologi. Database for fiskeindustrien,
Miljøstyrelsens database, 1992
"Renere rengøringsteknologi i fiskeindustrien", Miljøstyrelsen 1991
Miljøprojekt nr. 104: "Miljøforbedringer ved hovedseparation i
rejeindustrien", Miljøstyrelsen 1988
HELCOM Recommendation 17/10. Basic principles for realization of BAT and BEP
in food
industry (1)

Anden litteratur:
Miljøprojekt nr. 397: "Organiske restprodukter i industrien, del 1: Opgørelse af
mængder og anvendelse", Miljøstyrelsen 1998

F 8. Virksomheder, der foretager tørring eller formaling af østers- eller
muslingeskaller. (a)

Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Ingen referencer.
Anden litteratur:
Ingen referencer

G 1. Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en
samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. (i) (a)

Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Miljøprojekt nr. 358: " Fyring med biomassebaserede restprodukter",
Miljøstyrelsen 1997
Miljøprojekt nr. 173: "Fyring med halm - en metode til renere forbrænding",
Miljøstyrelsen 1991
Miljøprojekt nr. 138: "Renere teknologi på energiområdet", Miljøstyrelsen
1990
PARCOM Recommendation 97/2. Measures to be Taken to Prevent or Reduce Emissions of
Heavy Metals and Persistent Organic Pollutants Due to Large Combustion Plants (>50 MWth
(2)
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 50/1997: Dioxins, Miljøstyrelsen 1997
Arbejdsrapport fra MIljøstyrelsen nr. 2/1996: "Håndbog i miljøstyring for
kraftværker", Miljøstyrelsen 1996
Miljøprojekt nr. 203: "Risikoscreening ved nyttiggørelse og deponering af
slagge", Miljøstyrelsen 1992

G 2. Kraftproducerende, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg
med en samlet indfyret effekt på mellem 5 og 50 MW.

Retningslinier:
Bekendtgørelse nr. 720 af 05.10.1998: "Bekendtgørelse om begræns-ning af
emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid fra gasmotorer
og gasturbiner
Referencer til RT:
Miljøprojekt nr. 173: "Fyring med halm - en metode til renere forbrænding",
Miljøstyrelsen 1991
Miljøprojekt nr. 138: "Renere teknologi på energiområdet", Miljøstyrelsen
1990
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 6/1997: "Miljøstyring i en kommunal
forsyningsvirksomhed", Miljøstyrelsen 1997
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 2/1996: "Håndbog i miljøstyring for
kraftværker", Miljøstyrelsen 1996

G 3. Kraftproducerende anlæg og varmeproducerende anlæg, der helt eller delvist er
baseret på faste biobrændsler, med en samlet indfyret effekt på mellem 1 MW og 5MW.

Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Miljøprojekt nr. 358: "Fyring med biomassebaserede restprodukter",
Miljøstyrelsen 1997
Miljøprojekt nr. 173: "Fyring med halm - en metode til renere forbrænding",
Miljøstyrelsen 1991
Miljøprojekt nr. 138: "Renere teknologi på energiområdet", Miljøstyrelsen
1990
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 6/1997: "Miljøstyring i en kommunal
forsyningsvirksomhed", Miljøstyrelsen 1997
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 2/1996: "Håndbog i miljøstyring for
kraftværker", Miljøstyrelsen 1996
Miljøprojekt nr. 203: "Risikoscreening ved nyttiggørelse og deponering af
slagge", Miljøstyrelsen 1992

H 1. Motorsportsbaner og køretekniske anlæg.

Retningslinier:
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6/1997: "Støj fra motorsportsbaner, (anden
udgave), Miljøstyrelsen 1997
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
Ingen referencer
H 2. Lufthavne og flyvepladser. (a)
Retningslinier:
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1994: "Støj fra flyvepladser".
Miljøstyrelsen 1994. (Rettelser og tilføjelser med tillæg 1 af 19.6.1997, tillæg 2 af
5.3.1998 og tillæg 3 af 26.6.1998
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1994: "Støj fra flyvepladser -bilag".
Miljøstyrelsen 1994. (Rettelser og tilføjelser med tillæg 1 af 19.6.1997, tillæg 2 af
5.3.1998 og tillæg 3 af 26.6.1998)
Støjkontrol ved flyvepladser, Luftfartstilsynet og DELTA Akustik og Vibration, juli
1995.(*)
"Bestemmelser for civil luftfart", Statens Luftfartsvæsen

Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 73/1996: "Vejledning i brug af
flystøjpunktberegningesmetoden SPM", Miljøstyrelsen 1996

I 1. Anlæg til husdyrproduktion for mere end

250 dyreenheder (i) eller
b) 100 dyreenheder i slagtekyllinger. (i)

Antal dyreenheder beregnes på grundlag af reglerne i bekendtgørelse om
erhvervsmæssig dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.m., jf. dennes § 2, nr. 11.
Retningslinier:
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 877 af 10. december 1998 om
erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning og ensilage mv.
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/1997: Godkendelse af husdyrbrug, 2. udgave,
Miljøstyrelsen 1997
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6/1997: 10-års kontrol med gyllebeholdere.
Miljøstyrelsen 1997
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3/1994: Tilsyn med landbrug, Miljøstyrelsen 1997
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 7/1993: Erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning og
ensilage m. v., Miljøstyrelsen 1993
Referencer til RT:
Miljøprojekt nr. 468: "Demonstrationsejendomme for bedre udnyttelse af
husdyrgødning". Miljøstyrelsen 1999
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 1/1991: "Forprojekt til udvikling af
gylleseparationsanlæg", Miljøstyrelsen 1991
Miljøprojekt Nr. 174: "Spredningsudstyr til optimal udnyttelse af gylle",
Miljøstyrelsen 1990
Anden litteratur:
Miljøprojekt nr. 461: " Kvælstofanvendelsen i dansk landbrug".
Miljøstyrelsen 1999
Miljøprojekt nr. 283: "Ammoniakfordampning fra landbruget". Miljøstyrelsen
1994
Ammoniakfordampning fra svinegylle og opkoncentreret biogasgylle, Beretning nr. S 2252
- 1993, Tidsskrift for planteavls Specialserie, Statens Planteavlsforsøg 1993
Kombination af direkte nedfældning af svinegylle og mekanisk ukrudtsbekæmpelse i
vinterhvede, Beretning nr. 2251 - 1992, Særtryk af Tidsskrift for planteavl 96, 405-415,
Statens Planteavlsforsøg 1992
I 2. Saltvandsdambrug - bortset fra fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og
uden direkte udledning til vandløb, søer eller havet. (a)
Retningslinier:
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 17. september 1990 om
saltvandsbaseret fiskeopdræt
Referencer til RT:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 40/1994: " På vej mod det forureningsfri
dambrug", Miljøstyrelsen 1994
PARCOM Recommendation 94/6. Best Environmental Practice (BEP) for the Reduction of
Inputs of Potentially Toxic Chemicals from Aquaculture Use (2)
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 31/1993: "Styringsværktøj til minimering
af forurening fra dambrug gennem optimering af driftsparametre. Miljøstyrelsen 1993
Forurensning fra nordisk akvakultur - mængder, effekter og tiltak. Nordisk
Ministerråd 1992:571, marts 1992. (3)
Forurensning fra fiskeopdrett - belastningsreducerende tiltak, SFT-rapport nr. 76,
1986. (*)
Anden litteratur:
Rapport vedrørende udvikling af en mærkningsmodel for økologisk
akvakulturproduktion, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Strukturdirektoratet marts 1999
Perspektivplan for akvakultur i Danmark, Danmarks Fiskeriundersøgelser 1997

I 3. Ferskvandsdambrug og andre fiskeproduktionsanlæg - bortset fra
fiskeproduktionsanlæg med fuld recirkulation og uden direkte udledning til vandløb,
søer eller havet. (a)
Retningslinier:
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 204 af 31. marts 1998 om
ferskvandsdambrug
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3/1998: "Godkendelse af ferskvandsdambrug
Referencer til RT:
DFU-rapport nr. 52/1998: "Redegørelse vedrørende det tekniske grundlag for
miljøgodkendelse af dambrug", Danmarks Fiskeriundersøgelser 1998
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 71/1997: "Renseforanstaltninger på
dambrug", Miljøstyrelsen 1997
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 40/1994: " På vej mod det forureningsfri
dambrug - Et forsøg med 100% recirkulering i fiskeopdræt", Miljøstyrelsen 1994
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 64/1994: "Fiskefoder med lavt
fosforindhold", Miljøstyrelsen 1994
PARCOM Recommendation 94/6. Best Environmental Practice (BEP) for the Reduction of
Inputs of Potentially Toxic Chemicals from Aquaculture Use (2)
Anden litteratur:
"Perspektivplan for akvakultur i Danmark". Danmarks Fiskeriundersøgelser
1997

J 1. Industriel udvinding eller fremstilling af protein eller pektin. (a)
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 34/1994: "Cross Flow Filtrering -
Anvendelsesmuligheder og miljøgevinster. International erfaringsopsamling,
Miljøstyrelsen 1994
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 7/1995: "Superkritisk teknologi",
Miljøstyrelsen 1995
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 15/1991: "Kortlægning af organiske
affaldsstoffers brugbarhed på landbrugsjord", Miljøstyrelsen 1991

J 2. Virksomheder, der er omfattet af pligten til at indhente godkendelse af produktion
med anvendelse af genetisk modificerede organismer i medfør af lov om miljø og
genteknologi. (a)

Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
Ingen referencer

J 3. Virksomheder med anmeldelsespligtige aktiviteter omfattet af § 5 i
bekendtgørelse om vurdering af sikkerheden i forbindelse med risikobetonede aktiviteter,
der kan medføre større uheld. (a)
Retningslinier:
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/1990: Pligter ved risikobetonede aktiviteter,
Miljøstyrelsen 1990. Ny vejledning under udarbejdelse
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
Ingen referencer

J 4. Krematorieanlæg.
Retningslinier:
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2/1993: "Begrænsning af forurening fra
forbrændingsanlæg", del III p. 52 ff krematorieanlæg, Miljøstyrelsen 1993
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
VDI-richtlinien (Verein Deutscher Ingenieure): "Emission Control.
Crematoria." VDI 3891, august 1992

J 5. Udendørs skydebaner.
Retningslinier:
Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 1057 af 14. december 1998
"Bekendtgørelse om støjregulering af forsvarets øvelsespladser og skyde- og
øvelsesterræner."
Brev fra Miljøstyrelsen til alle kommuner af 1 marts 1999 om "Bekendtgørelsen om
støjregulering af forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesterræner
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 8/1997: "Beregning af støjkonsekvensområder
omkring forsvarets øvelsesområder". Miljøstyrelsen 1997
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1/1995: "Skydebaner"
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2/1995: "Beregning og måling af støj fra
skydebaner"
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 65 af 14. februar 1993
"Bekendtgørelse om forbud mod brug af blyhagl".
Referencer til RT:
"Støjen fra haglgeværer er sænket de seneste 10 år". Projektartikel fra
Miljøstyrelsen , Ny viden fra Miljøstyrelsen nr. 3/1999
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 21/1999 "Støj fra tunge våben og
håndvåben på øvelsesområder"
Brev fra Miljøstyrelsen til alle kommuner af 3. juni 1998 om opgørelse af aktivitet,
rammegodkendelse, nye støjdata (*)
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr.77/1997: "Støj fra skydebaner,
emissionskatalog for haglpatroner- hovedrapport", Miljøstyrelsen 1997
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr.78/1997: "Støj fra skydebaner,
emissionskatalog for haglpatroner- bilagsrapport", Miljøstyrelsen 1997
Anden litteratur:
Ingen referencer

J 6. Forlystelsesparker
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
Ingen referencer

J 7. Virksomheder, der behandler overflader på stoffer, genstande eller produkter
under anvendelse af organiske opløsningsmidler, navnlig med henblik på afpudsning,
bejdsning, påtrykning, coating, affedtning, imprægnering, kachering, lakering eller
rensning, med en forbrugskapacitet med hensyn til organiske opløsningsmidler på mere ned
150 kg pr. time eller mere end 200 tons pr. år. (i)
Retningslinier:
VOC-direktivet, skal gennemføres i Danmark inden april 1999. Rådets direktiv
1999/13/EF af 11. marts 1999 om begrænsning af emissionen af flygtige organiske
forbindelser fra anvendelse af organiske opløsningsmidler i visse aktiviteter og anlæg
Referencer til RT:
Miljøprojekt nr. 431 : "Konsekvenser ved brug af vandfortyndbare produkter til
autoreparationslakering ", Miljøstyrelsen 1998
Miljøprojekt nr. 418: "Alternative korrosionsbeskyttende malingssystemer".
Miljøstyrelsen 1998
Miljøprojekt nr. 216: " Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner".
Miljøstyrelsen 1993
Anden litteratur:
Ingen referencer

K 1a. Anlæg der nyttiggør farligt affald efter en af metoderne R1, R5, R6, R8, R9,
som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, med en kapacitet på mere end 10 tons
pr. dag. (i) (a)

Anlæg for bortskaffelse af farligt affald med en kapacitet på mere end 10 tons pr. dag.
(i) (a)
K 1b. Anlæg der nyttiggør farligt affald efter en af metoderne R1, R5, R6, R8, R9,
som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, med en kapacitet på mere end 10 tons
pr. dag. (i) (a)

Anlæg for bortskaffelse af farligt affald med en kapacitet på mindre end eller lig10
tons pr. dag. (a)
K 1c. Anlæg der nyttiggør farligt affald efter en af metoderne R2, R3, R4, R7, R10,
R11, F12, R13, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen. (a)
Retningslinier:
Bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald
Bekendtgørelse nr. 660 af 11. august 1997 om godkendelse m.v. af anlæg, der
forbrænder farligt affald. Miljø- og Energiministeriet
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2/1993: Begrænsning af forurening fra
affaldsforbrænding, Miljøstyrelsen 1993
Referencer til RT:
Ingen referencer
Andenlitteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 3/1996: Dioxindannelse ved affaldsforbrænding,
Miljøstyrelsen 1996
Working Report no. 50, 1997, Dioxins, Danish Environmental Protection Agency
Miljøprojekt nr. 193: "Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding
II", Miljøstyrelsen 1992
Miljøprojekt nr. 41: "Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald",
Miljøstyrelsen 1991
Miljøprojekt nr. 146: "Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding
I", Miljøstyrelsen 1990
Miljøprojekt nr. 117: "Dioxinemission ved affaldsforbrænding, Miljøstyrelsen
1989
Miljøprojekt nr. 118: "Klorkilders betydning for dioxindannelse ved
forbrænding", Miljøstyrelsen 1989
K 2a. Anlæg til biologisk eller fysisk-kemisk behandling af ikke-farligt affald med
en kapacitet på mere end 50 tons affald pr. dag. (i) (a)

K 2b. Anlæg til biologisk eller fysisk-kemisk behandling af ikke-farligt affald med en
kapacitet på mindre end eller lig 50 tons affald pr. dag. (a)
Retningslinier:
Bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6/1995: "Brancheorientering for Jern- og
metalgenindvindingsvirksomheder ", Miljøstyrelsen 1995
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/1994: Bortskaffelse, planlægning og registrering
af affald
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 9/1993: "Anvendelse af ISAG på virksomheder
der bortskaffer affald", Miljøstyrelsen 1993
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2/1990: "Bortskaffelse af affald"
Referencer til RT:
Dansk Ingeniørforenings anvisning for membraner til lossepladser, DS/R 466, 1990
(forventes afløst af DS INF 466, Membraner til deponeringsanlæg i år 2000)
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 33/1997: Deponeringskapacitet 1995,
Miljøstyrelsen 1997
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 16/1995: "Heavy Metal Migration in
Soil", Miljøstyrelsen 1995
Miljøprojekt nr. 217: "Indsamling af køleskabe og frysere", Miljøstyrelsen
1993
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 33/1993: "Rescues: Recycling of scrapped
cars under environmental supervision", Miljøstyrelsen 1993.
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 18/1992: "Skrotning af elektroniske
apparater", Miljøstyrelsen 1992
Miljøprojekt nr. 198: "Kommunale affaldsregulativer", Miljøstyrelsen 1992
"Håndtering af asbestaffald på genbrugsstationer", ØKOconsult aps, Den
blå serie, I/S Vestforbrænding, 1992
Miljøprojekt nr. 6: "Håndbog i genanvendelse", Miljøstyrelsen 1992
Miljøprojekt nr. 172: "Økonomi i genanvendelse og affaldsbehandling",
Miljøstyrelsen 1991
"Grunnlag for forskrift for virksomhet som driver med gjenvinning av
metaller", Rapport 91:17, TA-0805, Statens Forurensningstilsyn 1991
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 2/1988: "Behandlingsmetoder for blyaffald
fra startbatterier", Miljøstyrelsen 1988

K 2c. Anlæg til anden behandling end biologisk eller fysisk-kemisk behandling af
ikke-farligt affald med henblik på bortskaffelse. (a)
Retningslinier:
Bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6/1995: "Brancheorientering for Jern- og
metalgenindvindingsvirksomheder ", Miljøstyrelsen 1995
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/1994: Bortskaffelse, planlægning og registrering
af affald
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 9/1993: "Anvendelse af ISAG på virksomheder
der bortskaffer affald", Miljøstyrelsen 1993
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2/1990: "Bortskaffelse af affald"
Referencer til RT:
Dansk Ingeniørforenings anvisning for membraner til lossepladser, DS/R 466, 1990
(forventes afløst af DS INF 466, Membraner til deponeringsanlæg i år 2000)
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 33/1997: Deponeringskapacitet 1995,
Miljøstyrelsen 1997
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 16/1995: "Heavy Metal Migration in
Soil", Miljøstyrelsen 1995
Miljøprojekt nr. 217: "Indsamling af køleskabe og frysere", Miljøstyrelsen
1993
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 33/1993: "Rescues: Recycling of scrapped
cars under environmental supervision", Miljøstyrelsen 1993
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 18/1992: "Skrotning af elektroniske
apparater", Miljøstyrelsen 1992
Miljøprojekt nr. 198: "Kommunale affaldsregulativer", Miljøstyrelsen 1992
"Håndtering af asbestaffald på genbrugsstationer", ØKOconsult aps, Den
blå serie, I/S Vestforbrænding, 1992
Miljøprojekt nr. 6: "Håndbog i genanvendelse", Miljøstyrelsen 1992
Miljøprojekt nr. 172: "Økonomi i genanvendelse og affaldsbehandling",
Miljøstyrelsen 1991
"Grunnlag for forskrift for virksomhet som driver med gjenvinning av
metaller", Rapport 91:17, TA-0805, Statens Forurensningstilsyn 1991
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 2/1988: "Behandlingsmetoder for blyaffald
fra startbatterier", Miljøstyrelsen 1988
K 2d. Anlæg der nyttiggør affald efter en af metoderne R1-R13, som nævnt i bilag
6B til affaldsbekendtgørelsen, bortset fra de under K 4-K 8 nævnte anlæg. (a)
Retningslinier:
Bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6/1995: "Brancheorientering for Jern- og
metalgenindvindingsvirksomheder ", Miljøstyrelsen 1995
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/1994: Bortskaffelse, planlægning og registrering
af affald
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 9/1993: "Anvendelse af ISAG på virksomheder
der bortskaffer affald", Miljøstyrelsen 1993
Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 510 af 18. juni 1999 af listen over
farlige stoffer
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2/1990: "Bortskaffelse af affald"
Referencer til RT:
Dansk Ingeniørforenings anvisning for membraner til lossepladser, DS/R 466, 1990
(forventes afløst af DS INF 466, Membraner til deponeringsanlæg i år 2000)
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 33/1997: Deponeringskapacitet 1995,
Miljøstyrelsen 1997
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 16/1995: "Heavy Metal Migration in
Soil", Miljøstyrelsen 1995
Miljøprojekt nr. 217: "Indsamling af køleskabe og frysere", Miljøstyrelsen
1993
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 33/1993: "Rescues: Recycling of scrapped
cars under environmental supervision", Miljøstyrelsen 1993
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 18/1992: "Skrotning af elektroniske
apparater", Miljøstyrelsen 1992
Miljøprojekt nr. 198: "Kommunale affaldsregulativer", Miljøstyrelsen 1992
"Håndtering af asbestaffald på genbrugsstationer", ØKOconsult aps, Den
blå serie, I/S Vestforbrænding, 1992
Miljøprojekt nr. 6: "Håndbog i genanvendelse", Miljøstyrelsen 1992
Miljøprojekt nr. 172: "Økonomi i genanvendelse og affaldsbehandling",
Miljøstyrelsen 1991
K 2e. Shredderanlæg. (i) (a)
Retningslinier:
Bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 6/1995: "Brancheorientering for Jern- og
metalgenindvindingsvirksomheder ", Miljøstyrelsen 1995
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/1994: Bortskaffelse, planlægning og registrering
af affald
Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer, Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 830 af 15. oktober
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 9/1993: "Anvendelse af ISAG på virksomheder
der bortskaffer affald", Miljøstyrelsen 1993
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2/1990: "Bortskaffelse af affald"
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 33/1997: Deponeringskapacitet 1995,
Miljøstyrelsen 1997
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 16/1995: "Heavy Metal Migration in
Soil", Miljøstyrelsen 1995
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 33/1993: "Rescues: Recycling of scrapped
cars under environmental supervision", Miljøstyrelsen 1993
Miljøprojekt nr. 198: "Kommunale affaldsregulativer", Miljøstyrelsen 1992
Miljøprojekt nr. 172: "Økonomi i genanvendelse og affaldsbehandling",
Miljøstyrelsen 1991
K 3a. Deponeringsanlæg for affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr.
dag eller som har en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse af anlæg
for deponering af inert affald. (i) (a)
K 3b. Deponeringsanlæg for affald, som modtager mindre end eller lig 10 tons affald
pr. dag og som har en samlet kapacitet på mindre end eller lig 25.000 tons, med
undtagelse af anlæg for deponering af inert affald. (a)
Retningslinier:
Bekendtgørelse nr. 428 af 4. juni 1999 om supplerende regler i medør af lov om
planlægning
Bekendtgørelse nr. 299 af 30.april 1999 om affald
EU-direktiv 1999/31/EU af 26.april 1999 om deponering af affald
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6/1998: "Oprydning på forurenede
lokaliteter", hovedbind
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 7/1998: "Oprydning på forurenede
lokaliteter", appendikser
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997: "Affaldsdeponering"
Referencer til RT:
Dansk Ingeniørforenings anvisning for membraner til lossepladser, DS/R 466, 1990
(forventes afløst af DS INF 466, Membraner til deponeringsanlæg i år 2000)
Miljøprojekt nr. 467: "Restprodukters påvirkning af grund- og
indvindingsvand", Miljøstyrelsen 1999
Miljøprojekt nr. 394: "Emballering af forbrændingsegnet affald",
Miljøstyrelsen 1998
Miljøprojekt nr. 396: "Reduktion af affald til deponi i Århus kommune",
Miljjøstyrelsen 1998
Miljøprojekt nr. 414: "Karakterisering af affald", Miljøstyrelsen 1998
Miljøprojekt nr. 415: "Grundlag for nyttiggørelse af forurenet jord og
restprodukter", Miljøstyrelsen 1998
Miljøprojekt nr. 441: "Barrierer for genanvendelse af forbrændingsegnet
erhvervsaffald", Miljøstyrelsen 1998
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 70/1997: "Vurdering af lossepladsers
overgang fra aktiv til passiv miljøbeskyttelse", Miljøstyrelsen 1997
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 33/1997: Deponeringskapacitet 1995,
Miljøstyrelsen 1997
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 16/1995: "Heavy Metal Migration in
Soil", Miljøstyrelsen 1995
K 3 c. Deponeringsanlæg for inert affald. (a)
Retningslinier:
Bekendtgørelse nr. 428 af 4. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om
planlægning
Bekendtgørelse nr. 299 af 30.april 1999 om affald
EU-direktiv 1999/31/EU af 26.april 1999 om deponering af affald
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6/1998: "Oprydning på forurenede
lokaliteter", hovedbind
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 7/1998: "Oprydning på forurenede
lokaliteter", appendikser
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 9/1997: "Affaldsdeponering"
Referencer til RT:
Dansk Ingeniørforenings anvisning for membraner til lossepladser, DS/R 466 (forventes
afløst af DS INF 466, Membraner til deponeringsanlæg i år 2000)
Miljøprojekt nr. 467: "Restprodukters påvirkning af grund- og
indvindingsvand", Miljøstyrelsen 1998
Miljøprojekt nr. 414: "Karakterisering af affald", Miljøstyrelsen 1998
Miljøprojekt nr. 415: "Grundlag for nyttiggørelse af forurenet jord og
restprodukter", Miljøstyrelsen 1998
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 70/1997: "Vurdering af lossepladsers
overgang fra aktiv til passiv miljøbeskyttelse
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 33/1993: "Deponeringskapacitet 1995",
Miljøstyrelsen 1997
K 4. Autoophugning (autogenbrug) og skibsophugning.
Retningslinier:
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 5/1993: Brancheorientering for
autoophugningsbranchen, Miljøstyrelsen 1993
Referencer til RT:
Ingen referencer
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 33/1993: "Rescues: Recycling of scrapped
cars under environmental supervision", Miljøstyrelsen 1993

K 5. Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald, herunder omlastestationer
og containerpladser, med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons pr. dag eller
derover eller med mere end 4 containere, hvor voluminet af hver container er på mindst 8
m³.
Retningslinier:
Bekendtgørelse nr. 299 af 30. april 1997 om affald
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/1994: Bortskaffelse, planlægning og registrering
af affald
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 9/1993: "Anvendelse af ISAG på virksomheder
der bortskaffer affald", Miljøstyrelsen 1993
Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2/1990: "Bortskaffelse af affald"
Referencer til RT:
Dansk Ingeniørforenings anvisning for membraner til lossepladser, DS/R 466, 1990
(forventes afløst af DS INF 466, Membraner til deponeringsanlæg i år 2000)
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 33/1997: Deponeringskapacitet 1995,
Miljøstyrelsen 1997
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 16/1995: "Heavy Metal Migration in
Soil", Miljøstyrelsen 1995
Miljøprojekt nr. 217: "Indsamling af køleskabe og frysere", Miljøstyrelsen
1993
Miljøprojekt nr. 198: "Kommunale affaldsregulativer", Miljøstyrelsen 1992
"Håndtering af asbestaffald på genbrugsstationer", ØKOconsult aps, Den
blå serie, I/S Vestforbrænding, 1992
Miljønyt nr. 6: "Håndbog i genanvendelse", Miljøstyrelsen 1992

K 6. Anlæg for oplagring, behandling eller oparbejdning af husdyrgødning, herunder
husdyrgødningskomposteringsanlæg og biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af
animalsk eller vegetabilsk affald, herunder husdyrgødning og slagteriaffald, på 30 tons
pr. dag eller derover.
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 8/1995: "Behandling af kildesorteret
husholdningsaffald på Vegger Biogasanlæg", Miljøstyrelsen 1995
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 63/1997: "Fordeling af restprodukter fra
biogasanlæg", Miljøstyrelsen 1997

K 7. Komposteringsanlæg i øvrigt med en kapacitet for tilførsel af affald på 100
tons pr år eller derover - bortset fra husdyrgødning.

Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Ingen referencer.
Anden litteratur:
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 55/1997: "Kvalitetsstyring -
affaldsselskabet AFAV I/S"
"Materialesamling om lavteknologisk kompostering", Fyns Amt 1990
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 21/1990: "Komposteringsanlæg - teknik,
miljø og økonomi", del 1 og 2
K 8a. Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald
med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time. (i) (a)
Retningslinier:
Bekendtgørelse nr. 41 af 14. januar 1997 om affaldsforbrænding
Referencer til RT:
Miljøprojekt nr. 358: "Fyring med biomassebaserede restprodukter",
Miljøstyrelsen 1997.
Anden litteratur:
Arbejdsrapport nr. 50/1997: "Dioxins", Miljøstyrelsen 1997
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 3/1996: "Dioxindannelse ved
affaldsforbrænding"
Arbejdsrapport nr. 4/1996: "Emissioner fra halm og flisfyr", Miljøstyrelsen
1996
Arbejdsrapport nr. 14/1996: "Dioxin fra affaldsfor-brænding",
Miljøstyrelsen 1996
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 81/1995: "Kilder til dioxinforurening og
forekomst af dioxin i miljøet"
Miljøprojekt nr. 193: "Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding
2", Miljøstyrelsen 1992
Miljøprojekt nr. 203: "Risikoscreening ved nyttiggørelse og deponering af
slagge", Miljøstyrelsen 1992
Miljøprojekt nr. 138: "Renere teknologi på energiområdet", Miljøstyrelsen
1990
Miljøprojekt nr. 146: "Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding
1", Miljøstyrelsen 1990
Miljøprojekt nr. 118: "Klorkilders betydning for dioxindannelse ved
forbrænding", Miljøstyrelsen 1989
Miljøprojekt nr. 117: "Dioxinemission ved affaldsforbrænding",
Miljøstyrelsen 1989
Miljøprojekt nr. 62: "Luftforurening med kvælstofoxider i Danmark",
Miljøstyrelsen 1985
K 8b. Øvrige anlæg, der forbrænder ikke-farligt affald. (a)
Retningslinier:
Bekendtgørelse nr. 41 af 14. januar 1997 om affaldsforbrænding
Referencer til RT:
Miljøprojekt nr. 358: "Fyring med biomassebaserede restprodukter",
Miljøstyrelsen 1997
Anden litteratur:
Process guidance note IPR 3/1: "Chief inspector's guide to inspectors: Cement
manufacture and associated processes", HMSO 1992 UK. (*)
Process guidance note IPR I/15: "Chief inspector's guide to inspectors: Petroleum
processes crude oil refineries", HMSO 1992 UK. (*)
Process guidance note IPR I/15: "Chief inspector's guide to inspectors: Petroleum
processes on-shore oil produktion", HMSO 1992 UK. (*)
VDI-richtlinien (Verein Deutscher Ingenieure): "Emmission Control. Thermal
Treatment of Solid Waste Incineration of Domestic and Similar Waste", VDI 2114, juni
1992
Miljøprojekt nr. 193: "Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding
2", Miljøstyrelsen 1992
Miljøprojekt nr. 203: "Risikoscreening ved nyttiggørelse og deponering af
slagge", Miljøstyrelsen 1992
Miljøprojekt nr. 138: "Renere teknologi på energiområdet", Miljøstyrelsen
1990
Miljøprojekt nr. 146: "Restprodukter fra røggasrensning ved affaldsforbrænding
1", Miljøstyrelsen 1990
Miljøprojekt nr. 117: "Dioxinemission ved affaldsforbrænding",
Miljøstyrelsen 1989
Miljøprojekt nr. 118: "Klorkilders betydning for dioxindannelse ved
forbrænding", Miljøstyrelsen 1989
Miljøprojekt nr. 62: "Luftforurening med kvælstofoxider i Danmark",
Miljøstyrelsen 1985
Fælles for alle listepunkter
Retningslinier:
Ingen retningslinier
Referencer til RT:
Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1/1998: "Listen over uønskede stoffer",
Miljøstyrelsen 1998
Anden litteratur:
Miljøprojekt nr. 331: "Integration af renere teknologi i
miljøsagsbehandling", Miljøstyrelsen 1996

[Forside] [Top]}