Brug af væsentlighedskriterier ved prioritering af miljøindsatsen

Indholdsfortegnelse

6. Sammenfatning

Forord

Med støtte fra Miljøstyrelsens og Erhvervsfremme Styrelsens tilskudsordning til fremme af miljøstyring i små og mellemstore virksomheder har dk-TEKNIK gennemført en undersøgelse af, hvordan en række virksomheder fastlægger og bruger væsentlighedskriterier, når de skal prioritere miljøindsatsen.

Tak til de18 virksomheder, udvalgte brancheorganisationer, myndigheder og konsulenter, som velvilligt har stillet deres erfaringer til rådighed for projektet. Disse erfaringer er omsat til råd og anbefalinger i to artikler med fokus på henholdsvis ledelsens prioriteringer og den miljøansvarliges muligheder.

Projektet er gennemført af Jakob Zeuthen og Kirsten Schmidt, dk-TEKNIK med gode kommentarer og spørgsmål fra Ulla Ringbæk, Miljøstyrelsen.

1. Baggrund

Virksomheder, der indfører miljøledelse efter EMAS eller ISO 14001, skal udpege, hvilke væsentlige miljøpåvirkninger, der er tilknyttet til deres aktiviteter. Derefter skal virksomheden prioritere indsatsen og fastlægge mål og handlingsplaner for at reducere miljøpåvirkningerne inden for de prioriterede indsatsområder. Det kan være vanskeligt at vurdere, hvad der er miljømæssigt væsentligt, og de fleste virksomheder ønsker desuden at få positive "sideeffekter" ud af deres miljøindsats, f.eks. i form af et godt image eller økonomiske besparelser.

Samtidig kan der fra virksomhedens omverden være direkte eller direkte forventninger til, hvad der bør arbejdes med som væsentlige miljøpåvirkninger. Dette skyldes, at væsentlige miljøpåvirkninger ikke er en fast veldefineret størrelse, men at forskellige grupper/individer kan have forskellige ønsker og dermed prioritere forskelligt. For en virksomhed er det således en udfordring at finde frem til, hvad der miljømæssigt er væsentligt, og hvad der er væsentligt at gøre noget ved med de ressourcer, den har til rådighed.

Virksomheden sikrer en målrettet og effektiv miljøindsats med størst mulig udnyttelse af ressourcerne ved at fastlægge de væsentligste miljøforhold ud fra en række væsentlighedskriterier. Med væsentlighedskriterier forstås virksomhedens egen opfattelse af, hvad som er væsentligt.

2. Formål

Projektets undersøgelser har til formål at opsamle forskellige virksomheders erfaringer med fastlæggelse og brug af væsentlighedskriterier i miljøarbejdet ved at gennemføre en række interviews og belyse, hvilken betydning kriterierne har for den konkrete miljøindsats. På den baggrund opstilles en række forslag og anbefalinger til, hvordan virksomheder kan systematisere arbejdet med at prioritere miljøindsatsen ud fra både de miljømæssige, men også de forretningsmæssige forhold og derved høste de forventede fordele. For at budskaberne kan komme ud til virksomhederne er forslag, anbefalinger og diskussionen af dem udgivet i 2 artikler i Børsen og i Miljøinformation. Artiklernes målgrupper er henholdsvis virksomhedens ledelse (Børsen) og den miljøansvarlige (Miljøinformation).

3. Gennemførelsen af interviewundersøgelsen

De forskellige erfaringer blev indsamlet ved systematiske telefoninterviews af 18 forskellige virksomheder, som alle havde indført miljøledelse efter EMAS og/eller ISO 14001. Valget af væsentlighedskriterier og problemer forbundet derved kan afhænge af forskellige forhold som f.eks. virksomhedens produktionstype, opbygning, størrelse og placering, hvorfor virksomhederne systematisk blev udpeget efter nogle af disse forhold:

• Både store og mindre virksomheder deltog
• Virksomhederne tilhørte 5 overordnet forskellige brancher: tekstil, affald, grafisk, papir, plast
• I en enkelt branche (grafisk) blev der udvalgt flere virksomheder for at undersøge forskelle og ligheder
• Både nyligt certificerede og mere erfarne virksomheder deltog

Desuden blev Københavns Miljøkontrol, forskellige brancheorganisationer, BST tjenester og en miljøkonsulent interviewet.

For de fleste virksomheder var certifikatet opnået inden for de seneste 1-2 år, hvilket betyder, at undersøgelsens resultater mest er knyttet til virksomhedernes "førstegangserfaringer".

4. De anvendte kriterier på virksomhederne

Grundlæggende kan kriterierne opdeles i 3 grupper, nemlig faste, variable og individuelle.

De faste kriterier vedrører miljøforhold, der af myndigheder eller andre eksperter er udpeget som væsentlige, f.eks. at undgå brug af klassificerede/uønskede stoffer eller ikke fornybare ressourcer. Krav om særlig behandling af farligt affald er ligeledes et fast kriterie. De faste kriterier er således principielt væsentlige at forholde sig til for alle virksomheder.

De variable kriterier vedrører miljøforhold, der er problematiske i nogle geografiske områder, men ikke i andre, dvs. lokale gener som f.eks. støj, støv eller lugt, forbrug af lokale ressourcer, risiko for forurening af drikkevandsressourcer eller efterlevelse af kommunale affaldsregulativer.

Individuelle kriterier vedrører andre forhold af særlig betydning for den enkelte virksomhed, f.eks. ressourceforbrug, motivation, arbejdsmiljø, driftsoptimering eller økonomi.

Nedenstående oversigt viser, hvilke væsentlighedskriterier, der blev anvendt af de interviewede virksomheder. Listen er ikke nødvendigvis komplet. Nogle af kriterierne (f.eks. "stoffer underlagt lovkrav" og "forbrug af særligt forurenende kemikalier") dækker over det samme indsatsområde, hvilket illustrerer virksomhedernes forskellige måder at tænke på.

5. Virksomhedernes erfaringer

Resultaterne af interviewene kan samles i følgende punkter. Hvert punkt er ikke nødvendigvis gældende for alle virksomhederne, men viser hovedindtrykkende.

Virksomhederne tager afsæt i lovkrav og ekspertvurderinger

Eftersom virksomhederne som minimum skal overholde gældende lovkrav, blev myndighedsregulerede forhold naturligt nok udpeget som væsentlige af alle virksomheder. Derudover havde virksomhederne brugt ekstern ekspertbistand til at vurdere, hvilke områder der kunne medføre væsentlige miljøpåvirkninger.

Formålet med at indføre miljøledelse påvirker prioriteringskriterierne

De fleste virksomheder havde klare forretningsmæssige formål med at opnå en miljøcertificering. For det første blev det opfattet som en konkurrenceparameter, for det andet var der en forhåndsforventning om en økonomisk gevinst i form af besparelser og for det tredje skulle miljøledelsen også omfatte arbejdsmiljøforhold for at øge medarbejdernes motivation for indsatsen. Disse forhåndsprioriteringer var i høj grad styrende for, hvilke indsatsområder, der blev prioriteret.

Begrebet "væsentligt" bruges bredt

Prioriteringen af indsatsområder foregik i nogle tilfælde før vurderingen af, hvad der er miljømæssigt væsentlige påvirkninger. Dette skyldes formentlig den stærke fokus på at opnå forretningsmæssige fordele ved at opnå et miljøcertifikat. Virksomhederne tog således ikke "objektiv" stilling til, hvad der var miljømæssigt væsentligt, før de prioriterede indsatsen.

Indsatsområderne kommer af sig selv

Som en konsekvens af at myndighedsregulering og forretningsmæssige hensyn (ikke mindst muligheden for økonomisk gevinst) altid var med, havde både kortlægningen og den efterfølgende prioritering fokus på dette. Der dukkede med andre ord normalt ikke meget op, som virksomhederne ikke på forhånd havde besluttet var væsentligt.

Stærk fokus på økonomi

Der var en klar tendens til, at virksomhederne først gjorde seriøse overvejelser omkring miljøledelse, når de havde en fornemmelse af, at de kunne få udgifterne dækket. De generelt valgte kriterier "besparelser på ressourcesiden" og "mest miljø for pengene" understreger den økonomiske betydning i forhold til mere miljøbaserede kriterier. Det skal ikke forstås således, at virksomhederne ikke tog miljøet med i deres overvejelser, men flere sagde direkte, at indsatsens betydning for miljøet var mere sekundær i forhold til den økonomiske og markedsmæssige værdi - det handler om at få et certifikat, som kan bruges i markedsføringen.

Synlighed og konkurrence er afgørende

Synlighed på markedet og konkurrenceevne er en anden væsentlig faktor når virksomhederne beslutter sig for miljøstyring. Samtlige virksomheder vurderede deres strategiske muligheder for øget synlighed og dermed bedre konkurrence på markedet ved miljøledelse. I nogle brancher handler certificering stadig om konkurrencefordele, mens det for grafisk branche, hvor mange er certificerede, er blevet et "must": "Et certifikat handler om nødvendighed og overlevelse" (citat fra grafisk virksomhed). Flere af de grafiske virksomheder supplerede nu certifikatet med miljømærkning (Svanen og Blomsten) af produkterne i forsøget på at distancere sig fra konkurrenterne.

Arbejdsmiljø skal med

Samtlige virksomheder inddrog arbejdsmiljøet på en eller anden måde i deres prioritering af indsatsområder. Medarbejderne er typisk mest motiverede for at forbedre arbejdsmiljøforholdene, og ved at medtage disse opnår virksomhederne således en mere motiveret medarbejderstab, hvilket blev anset for meget betydningsfuldt for en langsigtet miljøindsats. Samtidig prioriterede mange virksomheder synergi-effekter, dvs. at en given indsats skulle være til gavn for både arbejdsmiljøet og det eksterne miljø.

Forsigtig start

En del virksomheder valgte at starte forsigtigt med nogle få indsatsområder. Dels for at være sikre på relativt hurtigt at nå synlige resultater. Dels fordi de ville sikre en rolig opbygning og høst af erfaringer. Dels fordi de var nervøse for, hvordan de kunne blive ved med at sikre løbende forbedringer, hvis de tog meget med fra starten. En af de interviewede virksomheder havde været meget ambitiøs, men havde nu fået problemer med at leve op til ambitionerne og var nødt til at skære ned på indsatsområderne, hvilket sender dårlige signaler og påvirker motivationen negativt.

Den videre miljøindsats kan hæmmes af økonomiske hensyn

Kun få af virksomhederne nemlig dem, som havde været certificeret i længst tid (ca. 3 år), havde udvidet indsatsen siden begyndelsen. Grundlæggende årsager er, at det tager tid at få miljøledelsessystemet til at fungere, og at der ikke var åbentlyse "nye områder", hvor en indsats kunne give hurtige økonomiske gevinster og synlige resultater. En meget tung fokusering på økonomi og konkurrence kan således virke hæmmende for en bredere miljøindsats. Nogle virksomheder fandt det vanskeligt at finde nye indsatsområder, som de kunne få noget ud af også på trods af, at de ikke havde lavet en "bred" indsats fra begyndelsen.

Grønt image

Virksomhederne havde et ønske om at opbygge et grønt image med dertil hørende markedsfordele. På nuværende tidspunkt er det at opnå et miljøcertifikat med til at give et "grønt" image i sig selv, men efterhånden som stadig flere får certifikatet, skal der formentlig mere til for at opretholde et særligt positivt miljøimage. Desuden er der en tendens til, at især større virksomheder med egentlige miljøafdelinger lægger mere og mere vægt på de miljømæssige holdninger hos leverandører og samarbejdspartnere.

6. Sammenfatning

Virksomheder, der indfører miljøledelse, har brug for tid til at udvikle og tilpasse miljøledelsessystemet til virksomheden og medarbejderne. Der er også logik i, at en virksomhed med få miljøledelseserfaringer fokuserer på mulighederne for besparelser, men fokus bør udvides efterhånden. Disse forhold afspejles i interviewundersøgelsen, idet virksomhederne med størst miljøledelseserfaring (3 år), havde udvidet miljøindsatsen til ikke kun at handle om økonomi.

Det er vigtigt for miljøledelsesarbejdet, at det løbende udvikles. Dels for at opretholde en vis dynamik og dels for at udnytte både det miljømæssige og det forretningsmæssige potentiale, som der er i miljøledelse. Når en virksomhed har fået skabt det fornødne overblik og erfaringsgrundlag, kan der hentes forretningsmæssige fordele ved at udvide miljøarbejdet til også at fokusere på bl.a. produktets miljøprofil og inddrage interessenters holdninger og behov. Artiklen i MiljøInformation giver anbefalinger til, hvordan miljøindsatsen kan målrettes "nye" indsatsområder, som kan medvirke til en bedre udnyttelse af miljøledelsens muligheder. Det samme gør artiklen i Børsen, dog med den forskel, at problemstillingen her anskues fra en markedsstrategisk vinkel og derfor i højere grad henvender sig til virksomhedsledelsen.