Dansk miljøeksport af produkter og rådgivningsydelser til vandsektoren 1998

Forord

Af miljø- og energiminister Svend Auken

Forurenet vand truer befolkningens sundhed og vandmiljøet i mange lande, især i u-landene. Vi ser dagligt billeder af urenset spildevand, der løber direkte ud i vandløb eller siver ned i grundvandet – fyldt med bakterier og tungmetaller. Alt for mange steder er folk tvunget til at drikke og bade i vand, der er så forurenet, at det udgør en stor sundhedsrisiko.

Det er heldigvis ikke tilfældet i Danmark, hvor en offensiv miljøpolitik har bragt os i en international førerposition, også på vandområdet. Den danske tradition for samarbejde og dialog mellem virksomheder og offentlige myndigheder har ydet sit til, at der udvikles avanceret miljøteknologi. F.eks. har vandmiljøplanen sat skub i udviklingen af udstyr og teknologi, så spildevandet kan renses optimalt og grundvandsreserverne beskyttes.

Det er en vigtig sidegevinst, at de teknologiske nyvindinger giver danske virksomheder store muligheder for at eksportere på de internationale markeder. Disse muligheder skal naturligvis udnyttes, og det bliver de allerede. Danske virksomheder eksporterede i 1998 for over 2 mia. kr. alene inden for vandområdet. Det viser denne undersøgelse, der som den første af sin art opgør den danske miljøeksport inden for vandområdet. Den vil senere blive fulgt op af undersøgelser for andre miljøområder som f.eks. affald.

OECD konkluderede for nylig i sin vurdering af den danske miljøpolitik blandt andet, at miljøpolitikken ikke har haft en negativ indvirkning på Danmarks økonomiske vækst eller internationale konkurrenceevne. Tværtimod. OECD skriver, at miljøbeskyttelsen er blevet et vigtigt salgsargument for den danske industri.

Budskabet er derfor klart. Den danske ekspertise og viden inden for miljø-området skal udnyttes optimalt. Danske virksomheder, myndigheder og finansieringskilder skal koordinere og målrette deres indsats for at fremme salget af dansk miljøvenlig teknologi og viden.

På den måde er Danmark med til at skubbe den globale udvikling i en bæredygtig retning.

Med denne undersøgelse er det lykkedes Miljøstyrelsen at skaffe et aktuelt overblik over størrelsen, den geografiske fordeling og arten af den danske eksport af produkter og rådgivningsydelser til vandsektoren.

En del af undersøgelsens formål har været at definere og udarbejde en afgrænsning af vandsektoren for at finde frem til de virksomheder, der udgør den danske vandsektor. Forholdet mellem udmøntningen af den danske miljøbistand under Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen, MIFRESTA, og den danske eksport af miljøudstyr og -viden til modtagerlandene er ikke belyst i denne undersøgelse. Det vil ske i en særanalyse.

Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder inden for vandsektoren. Samme metode har været anvendt af Energistyrelsen til at opgøre den danske eksport af energiprodukter og -rådgivningsydelser. Undersøgelsen af vandsektoren har derfor været koordineret tæt med Energistyrelsen, da nogle virksomheder tilhører både vand- og energisektoren. Det gælder for ca. 1/5 af de virksomheder, som har deltaget i undersøgelsen. Disse virksomheder har derfor fået tilsendt spørgeskemaer for begge sektorer.

Ifølge besvarelserne var der i 1998 i alt 46 virksomheder, der eksporterede produkter og 29 virksomheder, der eksporterede rådgivningsydelser. Altså i alt 75 virksomheder.

2. Sammenfatning

Værdien af danske virksomheders eksport til vandsektoren i udlandet er i 1998 opgjort til 2,1 mia. kr. Det svarer til 0,6% af Danmarks samlede eksport i 1998. Eksporten af produkter tegner sig for næsten 5/6 af beløbet og eksporten af rådgivningsydelser for 1/6.

Umiddelbart skaber denne eksport beskæftigelse for ca. 3.300 personer i Danmark – ca. 2.800 i virksomheder, der eksporterer produkter og ca. 500 i rådgivende virksomheder. Hertil skal lægges et formentlig væsentligt større antal ansatte hos underleverandører til virksomhederne.

Koncentrationen i vandsektoren er meget stor, da få virksomheder tegner sig for størstedelen af eksporten. Opgjort efter værdi stammer 80% af eksporten fra relativt få virksomheder, både når det drejer sig om produkter (5 virksomheder), og når der er tale om rådgivningsydelser (4 virksomheder).

Halvdelen af eksporten af produkter vedrører grundvandsboringer, ledningsnet og vandbehandling (iltnings-, filtrerings- og doseringsudstyr). Den anden halvdel vedrører produkter til spildevandsrensning, slam-behandling og afløbssystemer.

For eksport af rådgivningsydelser tegner vandforsyning- og spildevands-området sig for ca. 40% hver. Den resterende femtedel er anden rådgivning, f.eks. rådgivning til myndigheder mv. Vandbehandling inden for vandforsyning spiller en væsentlig større rolle ved eksport af rådgivnings-ydelser end i forbindelse med eksport af produkter.

67% af eksporten af produkter går til Vesteuropa, USA, Canada, Australien mv., 17% til Asien og 12% til Øst- og Centraleuropa. Ud af den samlede eksport af rådgivningsydelser går 36% til Øst- og Centraleuropa, 21% til Asien, 20% til Afrika, mens Vesteuropa, USA, Canada, Australien mv. tilsammen tegner sig for 21%.

Danmark har en meget speciel geografi med sine mange små øer og Jylland som en stor halvø. Danmark har mange kilometer kystlinie, og intet punkt i Danmark er mere end 65 km fra kysten. Derfor er Danmarks vandløb og åer små og korte, hvilket gør dem meget følsomme over for forurening.

For at beskytte omgivelserne både med hensyn til sundhed og miljø har man opbygget et system af regler og love. De bygger på Miljøbeskyttelses-loven, der i sin første form blev vedtaget i 1973.

Den danske spildevandspolitik bygger på følgende grundlag:

• udledningen af miljøfarlige stoffer skal reduceres mest muligt

• udledning af andre stoffer kan tillades, hvis vandmiljøet ikke skades

• af hensyn til vandmiljøet skal udledninger af organisk stof, kvælstof og fosfor fra større rensningsanlæg reduceres til bestemte grænseværdier

Spildevandet renses i renseanlæg, og det udledes enten til vandløb, søer, havet eller nedsiver i jorden. De stoffer, der findes i spildevandet, er dels stoffer, der allerede findes i miljøet og dels fremmede stoffer. I Danmark gøres der meget for at begrænse specielt de fremmede stoffer, for eksempel ved at skifte dem ud med mere miljøvenlige stoffer eller ved at fjerne dem ved kilden. I renseanlæggene bliver de uønskede stoffer enten nedbrudt eller skilt fra, så det vand, der bliver ledt ud, ikke er til skade.

Oprindeligt var princippet, at spildevandet skulle renses i renseanlæg, med mindre det kunne sendes direkte ud i "robuste recipienter" som for eksempel havet, som man mente kunne omsætte de forurenende stoffer uden at gøre skade. Senere har man fundet ud af, at dette ikke er nok. I 1987 vedtog Folketinget derfor Vandmiljøplan I, hvor der blev opstillet reduktionskrav for udledninger og endvidere etableret et nationalt overvågningsprogram.

Vandmiljøplanen har betydet, at alle større danske rensningsanlæg i årene 1987-96 er blevet udbygget til at kunne fjerne organisk stof, fosfor og kvælstof. De samlede omkostninger til denne udbygning har beløbet sig til mere end 9 mia. kroner. Vandmiljøplanen var den første af sin art i Europa og har haft afgørende betydning for udformningen af EU’s spildevandsdirektiv fra 1991. Mere end 90% af alt husspildevand og 80% af industrispildevandet ledes i dag til de kommunale afløbssystemer. Mere end 86% af spildevandet renses for fosfor og kvælstof, hvilket er det højeste tal i noget land.

Større industrier har ofte deres eget rensningsanlæg, hvis udledninger renses på samme måde som de kommunale udledninger.

Hvad angår drikkevand, er Danmark privilegeret ved, at næsten alt drikke-vand kan hentes op fra undergrunden. Det grundvand, der pumpes op af undergrunden, kræver kun en lettere behandling (iltning og filtrering), før det kan anvendes som drikkevand. I Danmark lever vi oven på vores drikkevand.

Den danske grundvandspolitik er baseret på forebyggelse og indsats ved kilden. Det indebærer, at de danske grundvandsressourcer skal sikres mod yderligere forurening, og at den forebyggende indsats skal prioriteres højere end en efterfølgende rensning. Udgangspunktet er, at der arbejdes for et generelt højt beskyttelsesniveau for alt grundvand.

Der er allerede taget mange skridt for at beskytte grundvandet. I de seneste år er ca. 170 sprøjtemidler blevet forbudt, fordi de er særlig farlige for grundvandet, og der er sat grænser for, hvor meget husdyrgødning, man må bruge på markerne. Godkendelsen af nye sprøjtemidler er meget strammere end tidligere, og amterne har udpeget områder med særlige drikkevandsinteresser, hvor der tages hensyn til grundvandets mængder, kvalitet og beskyttelse.

Myndighederne har også længe været i gang med at fjerne gamle depoter med kemikalier, et arbejde, der nu kommer speciel fokus på i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Folketinget vedtog i 1998 Vandmiljøplan II. Den betyder, at indsatsen med at beskytte grundvandet skal yderligere forøges. Planen indebærer, at amterne nu skal udpege indsatsområder primært inden for områder med særlige drikkevandsinteresser. For de udpegede indsatsområder skal der udarbejdes indsatsplaner, der nærmere beskriver, hvordan områderne skal beskyttes.

Midler til at gennemføre indsatsplanerne er primært frivillige aftaler med landbruget om en ændret arealanvendelse. Det er dog også muligt for amter eller kommuner at pålægge rådighedsindskrænkninger. Vandværkerne – og dermed de tilsluttede forbrugere – vil normalt blive pålagt at betale økonomisk kompensation.

Eksportværdien af produkter til vandsektoren er i 1998 opgjort til 1,7 mia. kr. Det svarer til godt 0,5% af Danmarks samlede eksport i 1998.

Virksomheder, der eksporter til vandsektoren, beskæftigede i 1998 tilsammen 4.400 personer i Danmark, og værdien af deres eksport udgjorde 63% af deres samlede omsætning. Eksporten fra vandsektoren skaber således beskæftigelse til 2.800 personer i Danmark. Hertil kan lægges en andel af de 1.800 personer, som de samme virksomheder beskæftiger på arbejdssteder i udlandet.

I alt er 46 virksomheder, der anses for at eksportere produkter til vand-sektoren, blevet spurgt om størrelsen af deres eksport. 29 af disse virksomheder oplyser at have eksporteret produkter til vandsektoren i 1998. Opgjort efter værdi kommer eksporten til vandsektoren hovedsagelig fra ganske få virksomheder. Fem virksomheder tegner sig således for mere end 80% af eksporten.

Det drejer sig om følgende virksomheder:

• AVK INTERNATIONAL
• Grundfos
• HV-Turbo
• Krüger
• Per Aarsleff

Halvdelen af produkteksporten angår vandforsyning: 43% stammer fra produkter til grundvandsboringer og ledningsnet, mens 7% er produkter til vandbehandling (iltnings-, filtrerings- og doseringsudstyr). Eksport, der angår spildevand, tegner sig for et beløb af omtrent samme størrelse som vandforsyningen. 35% af eksporten kommer fra produkter til spildevandsrensning og slambehandling og 14% fra produkter til afløbssystemer. Ingen af de udspurgte virksomheder har i 1998 eksporteret produkter til jord- og grundvandsmiljø eller til analyse, måling og styring. Andre produkter udgør 1% af hele eksporten.

67% af hele eksporten af produkter til vandsektoren går til Europa: 36% til Norden, Tyskland og Storbritannien, 19% til det øvrige Vesteuropa og 12% til Øst- og Centraleuropa. 17% af eksporten går til Asien og 11% til USA, Canada, Australien mv. Afrika tegner sig for 4% og Syd- og Mellem-amerika for 1%.

Betragter man samtidig med eksportens fordeling mellem landene også inddelingen efter produkttyper, er eksport af produkter til grundvandsboringer og ledningsnet i Vesteuropa den største enkeltpost. Den dækker en fjerdedel af hele eksporten til vandsektoren. Eksporten af produkter til grundvandsboringer og ledningsnet i Asien og i USA, Canada, Australien mv. tegner sig hver for sig for yderligere 6-7% af den samlede eksport.

Den næststørste enkeltpost er eksport af produkter til spildevandsrensning og slambehandling i Vesteuropa. Den udgør 17% af den samlede eksport. Værd at bemærke er det også, at 9% af den samlede eksport eller en fjerdedel af eksporten af produkter til spildevandsrensning og slambehandling går til Asien.

Eksporten af produkter til vandbehandling er geografisk noget mindre koncentreret til nærområderne og mere spredt ud over regionerne end de øvrige produkter, men ligesom for produkter til afløbssystemer gælder det, at Øst- og Centraleuropa tegner sig for en forholdsmæssig stor andel af eksporten af produktgruppen (knap 30%).

4.2 Eksport af rådgivning

Eksportværdien af rådgivningsydelser til vandsektoren er i 1998 opgjort til godt 310 mio. kr.

Rådgivningsvirksomheder med eksport til vandsektoren beskæftigede i 1998 i alt 4.400 ansatte i Danmark, og eksporten udgjorde 11% af deres samlede omsætning. Eksporten giver således beskæftigelse til 500 personer i Danmark. Hertil skal så lægges en vis del af de 1.800 personer, som samme virksomheder beskæftiger på arbejdssteder i udlandet.

Spørgeskemaet er i alt udsendt til 29 virksomheder, der anses for at

eksportere rådgivningsydelser til vandsektoren. 12 af disse virksomheder oplyser at have eksporteret rådgivningsydelser til vandsektoren i 1998. Blandt rådgivningsvirksomhederne tegner fire virksomheder sig for mere end 80% af hele eksporten. Det drejer sig om:

• Carl Bro
• COWI
• Krüger
• Rambøll

40% af eksporten af rådgivningsydelser drejer sig om vandforsyning, og 40% om spildevand. De sidste 20% vedrører fortrinsvis anden rådgivning, dvs. rådgivning til myndigheder mv.

Eksporten af rådgivningsydelser til vandforsyning fordeler sig med 24% til vandbehandling og 17% til grundvandsboringer og ledningsnet. Rådgivning til spildevand fordeler sig med 29% til rensning og slambehandling og 11% til afløbssystemer.

Geografisk er Øst- og Centraleuropa helt dominerende med 36% af den samlede eksport. Bortset fra 3% af eksporten, som går til det amerikanske kontinent og Australien, fordeler resten af eksporten sig ligeligt mellem Vesteuropa, Afrika og Asien med 20% til hvert af kontinenterne.

Ser man samtidig på typen af rådgivningsydelser og den geografiske fordeling, er den største enkeltpost eksport af rådgivning vedrørende spildevandsrensning og slambehandling til Øst- og Centraleuropa. Den beløber sig til 19% af den samlede eksport af rådgivning eller to tredjedele af eksporten af rådgivning om spildevandsrensning og slambehandling. Den næststørste post er eksport af rådgivning om vandbehandling til Afrika, som udgør 9% af den samlede eksport. Vandbehandling spiller også en stor rolle for eksporten til Øst- og Centraleuropa (6%) samt Asien (4%). Eksport af rådgivning om grundvandsboringer og ledningsnet går først og fremmest til Asien (7%) og Afrika (4%).

Selv om det er små tal, så er der lidt rådgivningseksport om jord- og grundvandsmiljø til Øst- og Centraleuropa og om analyse, måling og styring til Afrika.

Det samlede marked for miljøbeskyttelse vokser ifølge OECD (1992) med 5-6% om året og forventes at nå op på 300 mia. USD i år 2000.

I år 2000 forventes det amerikanske marked at være det største nationale marked med i alt 38% af det samlede marked. Det europæiske marked forventes at udgøre 26%, Japan 13% og øvrige lande 23%. Opdelt på markeder efter anvendelse er fordelingen: Vand og spildevand 28%, affald 21%, luft 14%, andet udstyr 11% og tjenesteydelser 27%. Ifølge OECD’s forventninger skulle verdensmarkedet for vand- og spildevandsprodukter udgøre 54 mia. USD i år 2000.

Danmark besidder visse styrkeområder for de produkter og rådgivnings-ydelser, der kan forventes at have efterspørgsel på verdensmarkedet for vand og spildevand i de kommende år.

Danmark har en stor styrke i eksport af vigtige komponenter og færdige anlæg til vandsektoren. Det drejer sig især om ventiler, pumper, beluftningsudstyr til rensningsanlæg, slamafvandingsudstyr, nøglefærdige

vandværker og rensningsanlæg samt teknologi til kloakrenovering. Størsteparten af eksporten går til de vestlige lande. Men den kommende udvidelse af EU med de øst- og centraleuropæiske lande forventes at skabe et nyt marked for dansk eksport, idet store midler (500 mio. EUR/år) kanaliseres ud gennem EU’s nye ISPA-program fra år 2000 som tilskud til bygning af nye spildevandsanlæg i disse lande. De danske firmaer står godt rustet til at medvirke i den opgave, fordi den danske miljøstøtte har givet firmaerne erfaring i at eksportere til disse lande.

Eksporten af rådgivningsydelser inden for sektoren domineres af de store danske rådgivningsfirmaer. Hovedparten af firmaernes eksport består af ydelser til Øst- og Centraleuropa og udviklingslande finansieret af danske og internationale bistandsprogrammer og udviklingsbanker. Midlerne til disse programmer forventes at stige i de kommende år. De danske rådgivningsfirmaer er internationalt set store og har opbygget stor erfaring i at udvikle projekter i samarbejde med de internationale udviklingsbanker og organisationer. De danske miljøbistandsprogrammer har yderligere givet danske rådgivningsfirmaer erfaring i at arbejde med miljøproblemer på disse markeder, og de står derfor godt rustede til at deltage i konkurrencen om de kommende års internationale projekteksport.

For at opgøre den danske miljøeksport inden for vandsektoren har det været nødvendigt at overveje, hvordan sektoren skal defineres. Ud fra den offentlige statistik er det ikke muligt hverken på grundlag af branche- eller varenomenklaturer at definere vandsektoren fyldestgørende, hverken med hensyn til forsyningssektoren eller spildevandssektoren. Hertil kommer, at der til tider kan være tvivl om, hvorvidt en given produktion tilhører miljø- eller energisektoren.

I branchenomenklaturer placeres fysisk-økonomiske enheder efter arbejds-stedets hovedsagelige slutprodukt. Det betyder f.eks., at fremstilling af jern- og stålprodukter på basis af skrot placeres under Jern- og stålværker, fremstilling af papirmasse af affaldspapir placeres under Fremstilling af papirmasse, genbrug af spildolie til fremstilling af fyringsolie placeres i Mineralolieindustri mv., afsvovling af gas placeres under Udvinding af råolie og naturgas mv. Det betyder, at biogasanlæg henføres til energi-sektoren (Gasforsyning) og bortskaffelse af kemisk affald ved forbrænding henføres til miljøsektoren (Lossepladser og forbrændingsanstalter).

Der synes at være en almindelig tendens til, når man alene ser på afgrænsningen af en enkelt sektor, at gøre sektoren temmelig rummelig, dvs. inddrage områder som andre samfundssektorer isoleret set mener tilhører deres område. Det kan naturligvis være bekvemt, hvis man ønsker at afgrænse et ressortområde, men det er ikke brugbart for en statistisk opgørelse. Traditionelt betragtes f.eks. bygningsisolering som en aktivitet inden for bygge- og anlægssektoren, men nogle mener i dag, at den hører til under energisektoren, og andre mener, at isolering er en aktivitet, der tilhører miljøsektoren. På samme måde kan man se vindmøller og biogas-anlæg henført snart til miljøsektoren og snart til energisektoren.

Inden der foretages en mere detaljeret afgrænsning af vandsektoren på grundlag af produkter, virksomheder, brancher mv., kan det være nyttigt at fastlægge nogle mere overordnede retningslinier for en grænsedragning mellem miljø-og energiområdet.

En afgrænsning mellem miljø- og energisektorerne kunne tage udgangspunkt i deres slutprodukt/serviceydelse:

• I miljøsektoren omdannes et affaldsprodukt eller et uanvendeligt/skadeligt produkt til et mellemprodukt, der enten kan indgå som råstof ved oparbejdning af en mere værdifuld færdigvare, eller i sig selv udgør et produkt, der kan efterlades i naturen uden større risici for uønskede virkninger.
  
• I energisektoren udvindes energiråstoffer, eller ét energiråstof (f.eks. kul) omdannes til et andet og mere anvendeligt energiprodukt (f.eks. el). Energiprodukter adskiller sig fra andre produkter, fordi de ved anvendelse mister deres værdi og alene efterlader en rest af affald.

En anden vigtig distinktion i denne sammenhæng er at skelne mellem hovedproduktion og sekundær produktion. Det er et princip, man i almindelighed også anvender ved brancheklassifikation af virksomheder.

Endelig skal der her skelnes mellem på den ene side virksomheder, der udfører miljø- og energiproduktion, og på den anden side leverandører af produkter og serviceydelser til disse virksomheder.

Ved afgrænsning af vandsektoren er det i denne undersøgelse besluttet, at undersøgelsen alene skal omfatte den erhvervsmæssige miljøproduktion. Man har altså valgt at definere grænsen for vandsektorerne, populært sagt, ved havelågen til de private husstande (f.eks. er eksport af vandmålere til husstandens vandforbrug ikke medtaget i opgørelsen). Der er anlagt en operationel afgrænsning som udgangspunkt.

Den operationelle afgrænsning af vandsektoren omfatter nedenstående kategorier. Kategorierne er blevet anvendt i de spørgeskemaer, som ligger til grund for undersøgelsen.

Undersøgelsen er gennemført parallelt med en tilsvarende undersøgelse for Energistyrelsen vedrørende eksport af teknologi og viden fra energisektoren (Eksport af produkter til energisektoren 1998, Energistyrelsen, sept. 1999). Der er i denne forbindelse foretaget en række metodologiske ændringer.

Udspørgningens tilrettelæggelse
Udgangspunktet for undersøgelsen er en postspørgemetode som stort set uændret har været anvendt to gange tidligere ved undersøgelse af eksporten af produkter og rådgivningsydelser i energisektoren. I forbindelse med beslutningen om at udvide undersøgelsen til også at omfatte eksport til vandsektoren er der foretaget en række metodemæssige ændringer angående:

1. Eksportdestinationer

2. Stikprøven af virksomheder

• Både medlemmer og ikke-medlemmer af Dansk Industri og Arkitekt/Ingeniørrådet
• Væsentlig reduktion af stikprøvens størrelse
• Virksomheder med blandet produkt/rådgivningseksport

3. Udspørgningen

• Tidspunktet for udspørgning
• Alene seneste års eksportomsætning
• Arbejdssteder i ind- og udland

4. Offentliggørelse

Eksport til vandsektoren såvel som til energisektoren
De tidligere undersøgelser omfattede alene energisektoren. Nærværende undersøgelse omfatter også vandsektoren. Da der er en vis overlapning mellem de to sektorer, har det været nødvendig dels yderligere at afklare definitionen af sektorerne, dels at komplicere udspørgningen, ved at nogle virksomheder tilsendes spørgeskemaer vedrørende begge sektorer.

Ca. 1/5 af de virksomheder, som er inddraget i nærværende udspørgning er tilsendt spørgeskemaer angående energisektoren såvel som vandsektoren.

Resultater og katalog over eksportører
I nærværende undersøgelse har man tilbudt virksomhederne at blive optaget i et katalog over eksportvirksomheder vandsektoren. Tilbuddet omfatter foruden navn, adresse, tlf, fax, e-mail og hjemmeside også en kort virksomhedsbeskrivelse (200 anslag) samt 5 hovedprodukter/produktlinier. Oplysningerne indsamles på et særligt spørgeskema både på dansk og på engelsk. Desuden gives der løfte om, at virksomhederne vil få tilsendt resultater af undersøgelsen.

Udspørgningens gennemførelse
Den endelige stikprøve består af 157 virksomheder, 111 produktvirksomheder og 43 rådgivningsvirksomheder samt 3 virksomheder, som er både produkt- og rådgivningsvirksomheder. De udspurgte virksomheder fordeler sig efter, hvilke spørgeskemaer de har modtaget på følgende vis:

Produktspørgeskemaer er udsendt med følgebrev på Dansk Industris brevpapir (bilagt portobetalt svarkuvert), mens rådgivningsspørgeskemaer er udsendt med følgebrev på Arkitekt/Ingeniørrådets brevpapir. Begge spørgeskemaer er udsendt den 12. april 1999. Spørgeskemaerne var nummereret og skulle returneres til interesseorganisationen. Virksomhederne blev garanteret fuldt fortrolig behandling af de afgivne oplysninger, idet et uafhængigt analyseinstitut ville foretage en statistisk bearbejdning, således at ingen oplysninger om enkeltvirksomheder ville kunne udledes af de endelige tabeller. Alle spørgsmål vedrørende undersøgelsen og spørgeskemaets udfyldelse blev anmodet rettet til konsulent Bjarne Ruby, Analyseinstituttet VIBY.

I løbet af tre uger besvarede 17% af virksomhederne med eksport henvendelsen. Efter udsendelsen af et nyt eksemplar af spørgeskemaet tillige med en rykkerskrivelse 3. maj 1999 nåede besvarelsesprocenten tre uger senere op på 49%. I løbet af de kommende to måneder blev de resterende virksomheder telefonrykket op til 5-6 gange. Der blev udsendt yderligere 33 skemaer og modtaget 53 skemaer. Gennemførelsesprocenten for hele undersøgelsen blev 88%, men varierer mellem sektorerne fra 75% til 92%, som det fremgår af tabellen på næste side

Appendix 1

Eksportører af produkter til vandsektoren 

Appendix 2

Eksportører af rådgivningsydelser til vandsektoren