Kortlægning af substitutionsmuligheder inden for maling-/lakfjernere

Indholdsfortegnelse

Sammendrag (Sammenfattende artikel)

English summary (Summary)

1. Indledning
1.1 Baggrund
1.2 Projektets formål
1.3 Metode
1.4 Styregruppe
1.5 Læsevejledning
1.5.1 Referencerne
1.5.2 Beskrivelse af de enkelte kapitler

2. Kemiske maling-/lakfjernere
2.1 Definition af kemiske maling-/lakfjernere
2.2 Kemisk baggrund for fjernelse af maling/lak

3. Forbrug af kemiske maling-/lak-fjernere i Danmark
3.1 Forbrug af kemiske maling-/lakfjernere i Danmark
3.2 Forbrugsmønster
3.3 Udviklingstendenser

4. Substitutionsmuligheder
4.1 Kemiske substitutionsmuligheder
4.1.1 Rene stoffer eller blandinger heraf
4.1.2 Estre af fede syrer blandet med vegetabilske olier
4.1.3 Basisk fjernelse
4.2 Mekaniske substitutionsmuligheder
4.2.1 Afbrænding
4.2.2 Pyrolyse
4.2.3 Opvarmning
4.2.4 Fugt
4.2.5 Slibning og afskrabning
4.2.6 Sandblæsning
4.2.7 Højtryksrensning herunder forebyggende overfladebehandling
4.2.8 Elektrolyse
4.2.9 Mikrobølger
4.2.10 Ultralyd
4.3 Sammenfatning af de alternative muligheder

5. Miljø- og sundhedsvurdering
5.1 Indledning
5.2 Hensigtsmæssig brug af fjernelsesmetoderne
5.2.1 Kemisk fjernelse
5.2.2 Mekanisk fjernelse
5.3 Identifikation af farer ved brug af mekaniske metoder
5.3.1 Afbrænding/opvarmning ved f.eks. varmluftblæser
5.3.2 Fugtbehandling
5.3.3 Slibning/afskrabning
5.3.4 Højtryksrensning
5.3.5 Sandblæsning
5.3.6 Elektrolyse
5.3.7 Mikrobølger
5.3.8 Pyrolyse
5.3.9 Samlet vurdering
5.4 Indledende miljø- og sundhedsvurdering af de lokaliserede stoffer til kemiske fjernelse af maling/lak
5.4.1 2-(2-methoxyethoxy)ethanol [også kaldet 2-diethylenglycolmonomethylether], (CAS 111-77-3), DEGME
5.4.2 2-(2-butoxyethoxy)ethanol (CAS 112-34-5), DEGBE
5.4.3 N-Methyl-2-pyrrolidon (CAS 872-50-4)
5.4.4 Dipropylenglycol-2-methylether (CAS 34590-94-8)
5.4.5 1-Bromopropan (CAS 106-94-5)
5.4.6 Esterblandinger
5.4.7 Vegetabilske olier og estre
5.4.8 Brun sæbe og NaOH (kausisk soda) samt KOH
5.4.9 Sammenfatning
5.5 Dosis-respons vurdering
5.6 Eksponeringsvurdering
5.6.1 De mekaniske metoder
5.6.2 Kemiske maling-/lakfjernere
5.7 Kvalitativ risikokarakterisering og anvisning af substitutionsveje
5.7.1 Evaluering af data til miljø- og sundhedsvurderingen
5.7.2 Sammenfatning af de potentielle effekter
5.8 Samlet kvalitativ risikovurdering af diverse substitutionsmuligheder

6. Økonomiske konsekvenser af substitution af dichlormethan i maling-/lakfjernere
6.1 Indledning
6.2 Substitutionsscenarium
6.3 Metode til økonomisk konsekvensvurdering
6.4 Identifikation af vigtige anvendelser og substitutionsmuligheder
6.4.1 Anvendelsesområder
6.5 Substitutionsmønster
6.5.1 Mængder dichlormethan substitueret
6.6 Gennemgang af anvendelser for maling-/lakfjernere
6.6.1 Maling af enhver art på træ
6.6.2 Renovering af husfacader
6.6.3 Graffiti
6.6.4 Ophængningskroge fra industrielle malekabiner
6.6.5 Værktøj, industrielle malekabiner
6.7 Samlet vurdering af økonomiske konsekvenser
6.7.1 Vurdering af samlede substitutionsomkostninger
6.7.2 Vurdering af styringsinstrumenter

7. Konklusion

Referenceliste

Bilag 1  Oversigt over stoffer eller stoftyper der optræder i registrerede produkter til fjernelse af maling/lak

Bilag 2  Resultat af SUBTEC-beregning for dichlormethan

Bilag 3  Enhedsomkostninger til afrensning af maling/lak, opgjort efter afrensningsemne og -metode

Bilag 4  Enhedsomkostninger ved fjernelse af maling/lak på forskellige underlag med forskellige metoder

Bilag 5  Oversigt over stoffer eller stoftyper der optræder i registrerede produkter til fjernelse af graffiti

Bilag 6  Ordliste

Bilag 7   Kontaktede myndigheder, organisationer og virksomheder

Sammendrag

Det er en myte, at maling/lak kun kan fjernes med dichlormethan. Der findes andre anvendelige, mindre farlige og ligeså billige metoder.

Baggrund og formål

Den dominerende brug af det sundhedsskadende opløsningsmiddel dichlormethan er til fjernelse af maling/lak.

I forlængelse af en frivillig aftale mellem Miljøstyrelsen og Foreningen af danske Lak- og Farveindustrier (FDLF) foregår der en automatisk substitution, men dichlormethan indgår til stadighed i produkter til fjernelse af maling/lak.

Formålet med dette projekt har været at afklare i hvilket omfang dichlormethan og andre miljø- eller sundhedsskadelige stoffer i maling- og lak fjernere kan erstattes med mindre miljø- og sundhedsbelastende stoffer eller af andre ikke kemiske metoder. Projektets formål har desuden været at vurdere de tekniske og økonomiske konsekvenser af en sådan substitution.

Rapporten skal tillige danne grundlag for målrettet information af bl.a. private og professionelle brugere.

Undersøgelsen

Projektet er gennemført i 3 faser: Kortlægning af muligheder for substitution, miljø- og sundhedsvurdering af disse muligheder og sluttelig en økonomisk vurdering af substitutionsmulighederne.

På baggrund af disse vurderinger er det muligt at udpege de muligheder, der med hensyn til miljø, sundhed og økonomi er at foretrække.

Kortlægningen er gennemført med hjælp fra Kontoret for Produktdata ved Arbejdstilsynet og kontakt til en lang række private virksomheder, der har interesser i fjernelse af maling. Denne kortlægning har ført til oplistning af en række mekaniske og kemiske metoder, der er teknisk relevante.

Den hensigtsmæssige brug af disse metoder er beskrevet for at sikre, at de enkelte metoder vurderes på et sammenligneligt grundlag.

Selve miljø- og sundhedsvurderingen er udført med baggrund i en kvalitativ tolkning af EU's retningslinier for risikovurdering af kemiske stoffer. Denne tolkning er gennemført i kapitel 5. Ved at vurdere de mekaniske metoder kvalitativt nås et sammenligningsniveau, hvor de mekaniske grupperes sammen med de kemiske, med mulighed for klart at anbefale eller fraråde brugen af visse metoder frem for andre.

Den økonomiske vurdering tager udgangspunkt i et skøn over, hvordan de forskellige metoder anvendes, såfremt dichlormethan substitueres 100%. Med dette udgangspunkt beregnes enhedsomkostningerne med at fjerne maling/lak på f.eks. 1 m² ved brug af de mest relevante metoder. De totale omkostninger ved 100% substitution af dichlormethan skønnes herefter for et sæt af alternative metoder. Det er herefter beregnet, hvor stor afgiften på dichlormethan skal være for at fremme substitutionen.

Hovedkonklusioner

Med baggrund i disse vurderinger kan følgende konkluderes med hensyn til maling-/lakfjernere:

• Hvis maling/lak er fastsiddende er fjernelse ofte unødvendig.
  
  
• Til langt de fleste anvendelser findes kemiske dichlormethanfrie produkter, der er tilstrækkelig effektive. Med baggrund i den nuværende viden findes der kemiske substitutter med acceptable effekter på miljø og sundhed set i forhold til dichlormethan.
  
  
• Inden for graffitifjernere anvendes der aktivstoffer, der med stor sandsynlighed kan anvendes til fjernelse af traditionel maling/lak - relevante stoffer er samlet i rapportens bilag, der således er en inspirationskilde for produktudviklere.
  
  
• Ingen af de undersøgte metoder såvel kemiske som mekaniske til fjernelse af maling/lak, er forbundet med samme negative påvirkning af både miljø og sundhed som brugen af dichlormethan.
  
  
• De mekaniske metoder er forbundet med negative påvirkninger af sundhed, som beror på malingens indhold af sundhedsskadelig stoffer, men ved passende brug af værnemidler hos brugeren, er metoderne med hensyn til sundhed klart at foretrække frem for dichlormethan-produkter. Med hensyn til negative påvirkninger af miljøet kan det konkluderes, at uhensigtsmæssig brug af disse metoder kan medføre alvorlige påvirkninger. Ved hensigtsmæssig brug af de mekaniske metoder kan disse dog hæve kvaliteten af miljø- og sundhedsforholdene i forbindelse med fjernelse af maling-/lak sammenlignet med brugen af dichlormethan.
  
  
• Såfremt de mekaniske metoder anvendes hensigtsmæssigt, vil påvirkningerne af miljø og sundhed herfra være sammenlignelig med brugen af de kemiske substitutter. Anvendes de mekaniske metoder ikke hensigtsmæssig, kan de kemiske metoder være at foretrække, idet kendskabet til påvirkningerne af miljø og sundhed fra de kendte indholdsstoffer er tydeligere.
  
  
• Det er branchens vurdering, at forskellige kombinationer af mekaniske og kemiske metoder til fjernelse af maling/lak vil kunne erstatte de dichlormethanholdige maling-/lakfjernere.
  
  
• De samlede økonomiske omkostninger ved en total substitution af dichlormethan i maling-/lakfjernere med kombinationer af både kemiske og mekaniske alternativer vil ligge i intervallet 4-17 mio. kr.
  
  
• En afgift på 30-35 kr./kg dichlormethan vil kunne fremskynde substitutionen hos industrien, men afgiften skal i forhold til det private forbrug være væsentlig højere og eventuelt kombineret med et egentligt forbud mod anvendelse af dichlormethan i maling-/lakfjernere til privat brug for at fremme substitutionen.

Projektresultater

Der er i det danske Produktregister registreret 23 kemiske maling-/lakfjernere, der indeholder dichlormethan. I alt er der registreret 85 maling-/lakfjernere indeholdende 65 forskellige stoffer, der ikke er omfattet af krav om fortrolighed. Indregnes de stoffer, der hos Produktregistret hos Kontoret for Produktdata Arbejdstilsynet, er omfattet af fortrolighed, bliver det samlede tal 168 stoffer.

I projektet peges der på en række kemiske maling-/lakfjernere, der teknisk set er mulige substitutter for dichlormethan, samt en række mekaniske metoder til fjernelse af maling/lak.

Den samlede registrerede mængde maling-/lakfjernere er siden starten af 1995 faldet fra 374 til 158 tons svarende til et fald på 216 tons. Forbruget af registrerede maling-/lakfjernere indeholdende dichlormethan har været konstant siden 1995.

Produktionen af dichlormethanholdige maling-/lakfjernere i Danmark er ifølge kontoret for Produktdata faldende, mens importen har været stigende siden 1995. Baggrunden for disse beregninger er et yderst spinkelt datasæt, hvor den statistiske usikkerhed er betydelig.

Det samlede forbrug af dichlormethan til maling-/lakfjernere i 1998 skønnes derfor at være af samme størrelsesorden som i 1995, svarende til 110 tons pr. år. Det samlede forbrug af maling-/lakfjernere skønnes til at udgøre op til 200 tons pr. år.

Der peges i dette projekt på følgende10 mekaniske metoder til fjernelse af maling/lak: afbrænding, pyrolyse, opvarmning, fugt, slibning/afskrabning, sandblæsning, højtryksrensning, elektrolyse, mikrobølger og ultralyd. Af disse vurderes fugt, slibning/afskrabning og højtryksrensing at kunne anvendes af private brugere - resten er kun relevante til professionelt brug. I forhold til forskellige typer underlag såsom træ, murværk og metal findes der mekaniske metoder, der på disse overflader kan anvendes til at fjerne maling/lak uden at skade underlaget.

Miljø- og sundhedsvurderingen af de mekaniske fjernelsesmetoder viser at:

• Den gennemgående påvirkning af miljøet er risiko for diffus spredning af problematiske tungmetaller og andre miljøfarlige stoffer i selve malingen til jord- og vandmiljøet.
  
  
• De potentielle påvirkninger af sundhed vil være i forbindelse med indånding af støv eventuelt indeholdende problematiske tungmetaller og andre sundhedsskadelige stoffer i selve malingen, samt/eller nedbrydningsprodukter heraf ved udsættelse for støj og vibrationer med deraf følgende mulige skader på bevæge-apparatet.

Ved brug af kemisk fjernelse kan sundhedsvurderingen af de identificerede kemiske stoffer sammenfattes som vist i følgende tabel. I kolonnen med "andre data" antydes potentielle effekter på enkeltarter i miljøet. Disse data er baseret på resultater af dyreforsøg i forbindelse med sundhedsmæssige vurderinger, og er anvendt, fordi der ikke er identificerede relevante data om stoffernes påvirkninger af økosystemer.

* Leverandørernes selvvurdering

I EU's risikovurdering af eksisterende kemiske stoffer placeres det undersøgte stof i en af tre gruppe, der afspejler graden af bekymring ved brug af stoffet og behovet for yderligere information før begrænsning af risikoen ved brug af stoffet. De tre grupper er således:

1) Behov for yderligere information og/eller test.

2) I øjeblikket ikke behov for yderligere information og/eller test samt intet umiddelbart behov for begrænsning af risici ved stoffet.

3) Behov for begrænsning af risici.

Af disse 7 kemiske stof(-grupper) vurderes 1-bromopropan og 2-(2-methoxyethoxy)ethanol til at have så alvorlige mulige effekter, at brugen af dem i forbindelse med maling-/lakfjernere må frarådes.

For resten af de kemiske stoffer og de mekaniske metoder slibning, højtryksspuling og mikrobølger vurderes det, at de kan give anledning til effekter, som kræver, at der skaffes yderligere information gennem yderligere tests, før det kan afgøres om de ud fra miljø- og sundhedsvurderinger kan anbefales eller ej. Disse data skal anvendes til at gennemføre en egentlig risikovurdering af 1-bromopropan og 2-(2-methoxyethoxy)ethanol samt undersøgelser af eksponeringsforholdene ved slibning og højtryksspuling samt eksponeringen for bly ved uhensigtsmæssig brug af mikrobølger.

Hensigtsmæssig brug af følgende processer anses udfra denne undersøgelse i øjeblikket ikke at give anledning til behov for information med henblik på yderlig regulering:

• Afbrænding/opvarmning
• Fugt-behandling
• Sandblæsning
• Elektrolyse
• Pyrolyse

Mere at læse

Ønsker man yderligere oplysninger om dichlormethan kan Massestrømsanalysen for chlorerede opløsningsmidler - Miljøprojekt 392, 1998 - udarbejdet af Jacob Maag med fordel læses.

English summary

It is a myth that methylene chloride is the quickest way to remove paint or lacquer. It is possible to use other less dangerous and less expensive methods.

Background and objective

The most dominant use of methylene chloride in Denmark is in connection with paint stripping.

In continuation of a voluntary agreement between the paint industry and the Danish EPA it is possible to see an automatic substitution of methylene chloride, but the substance is still a part of chemical paint strippers.

The objective of this project has been to render visible the possibilities for and impel the substitution of methylene chloride with - in relation to health and environment - less problematic substances or mechanical processes for paint stripping.

The report shall be the background for popular information to private and professional users of paint stripping.

The investigation

This project has been conducted in the following 3 phases:

Based on these assessments the most appropriate substitutes are appointed.

The survey of technical possibilities of substitution has been conducted in close co-operation with the Danish Products Register and through contacts to several enterprises with interest in paint stripping.

The environmental and health assessment has been conducted as an overall interpretation of the guidelines from EU concerning risk assessment of chemical substances. The structure in the assessment is built on a consensus in the project steering committee. By conducting the assessment at this level it is possible to compare the mechanical and chemical paint stripping in a decent way.

The economical assessment is based on an estimate of how the different methods will be used, if the methylene chloride is substituted 100%. Based on a calculation of the costs in connection with the substitution, an estimate has been made to show how extensive a tax methylene chloride should have to ensure a complete substitution.

Conclusion

The assessments lead to the following conclusions:

• If the paint is fixed on the surface removal is often unnecessary.
  
  
• For the majority of the different types of paint stripping it is possible to use chemical products with sufficient efficiency.
  
  
• None of the investigated methods for removal of paint and lacquer have the same severe impact on both health and environment as methylene chloride.
  
  
• There are chemical substitutes for methylene chloride with less impact on health and environment.
  
  
• The investigated mechanical methods are connected with negative impacts on health, but by appropriate use of protective equipment application of the methods will represent an improvement of the impact on health. In connection with impact on the environment it can be concluded that inappropriate use can lead to more severe impact than the use of methylene chloride products. Appropriate use will enrich the impact on both environment and health in connection with paint stripping compared to the use of methylene chloride.
  
  
• It seems that the use of the chemical substitutes instead of the mechanical methods will improve environment and health conditions in connection with paint stripping.
  
  
• The paint stripping branch assumes that different combinations of mechanical and chemical methods for removal of paints will be able to substitute the use of methylene chloride 100%.
  
  
• The total costs of a 100% substitution of methylene chloride in Denmark by application of different combinations of chemical and mechanical methods for removal of paints is estimated to be 4-17 million DKK.
  
  
• A tax on approx. 30-35 DKK per kg methylene chloride will ensure a substitution of this substance in paint strippers close to 100% in the industry - in connection with private use the tax has to be much higher and may bee connected to a ban of the use of methylene chloride in paint strippers for private use for the promotion of substitution.

Results

The following chemical substances have been identified as possible substitutes for methylene chloride in paint strippers:

* The assessment of the suppliers

The potential effects of 1-bromopropane and 2-(2-Methoxyethoxy)ethanol on mainly the health are so serious that it cannot be recommended to base the development of paint strippers on these substances.

As regards the rest of the chemical substances and the mechanical methods, it is necessary to collect more information before a possible recommendation can be made.

1. Indledning

1.1 Baggrund

Mange maling- og lakfjernere er i dag baseret på aktivstoffer som dichlormethan og andre opløsningsmidler, der anses for uønskede udfra sundhedsmæssige og/eller miljømæssige hensyn.

I 1989 indgik Miljøstyrelsen en frivillig aftale med Foreningen for Danmarks Lak- og Farveindustri (FDLF) om begrænsning af forbruget af opløsningsmiddelholdige produkter inden for områderne malingfjernere, kontaktlime, loft- og vægmalinger samt gulvlakker. Forbruget af disse produkter i perioden 1989-92 har i denne forbindelse været overvåget og har udviklet sig tilfredsstillende, således at yderligere regulering af forbruget ikke har været nødvendigt. FDLF har på baggrund af dette internt besluttet at stoppe importen af maling-/lakfjernere med dichlormethan.

Af en netop afsluttet massetrømsanalyse for dichlormethan mv. (Maag, 1998) fremgår det, at ca. 20 % af dichlormethanforbruget eller ca. 100 tons/år går til maling- og lakfjernere. Størsteparten af det øvrige forbrug går til forskellige industrielle formål. Maling- og lakfjernere er den dominerende anvendelse med hensyn til eksponering af almindelige forbrugere med dichlormethan.

Dichlormethan er mistænkt for at være kræftfremkaldende og derfor medtaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Der er således behov for at kunne anvise alternativer til dichlormethan i maling-/lakfjernere.

I Frankrig må maling-/lakfjernere, der indeholder mere end 0,5% dichlormethan, ikke sælges til privat brug. Til erhvervsmæssig brug må der stadig anvendes maling-/lakfjernere, der indeholder dichlormethan.

Som aktivstof i maling- og lakfjernere er dichlormethan fordelagtig ved at være hurtigtvirkende og effektiv over for et bredt udvalg af de almindelige lakker og malinger.

Der findes andre kemiske maling- og lakfjernere i handelen. Disse er ofte baseret på N-methyl-pyrrolidon i kombination med andre opløsningsmidler såsom ketoner (acetone) og estre (amylacetat) samt gamma-butyrolacton. Herudover findes alkaliske lakfjernere og lakfjernere baseret på vegetabilske olier. Hertil kommer traditionelle metoder som f.eks. afbrænding, slibning og sandblæsning.

Inden for grafittifjernere anvendes der aktivstoffer, der med stor sandsynlighed kan anvendes til fjernelse af traditionel maling/lak - relevante stoffer er samlet i bilag 5, der således er en inspirationskilde for produktudviklere

Sammensætningen af maling-/lakprodukterne varierer således, og flere af de indgående stoffer er på listen over uønskede stoffer.

1.2 Projektets formål

Projektets formål er at afklare, i hvilket omfang dichlormethan og andre miljø- eller sundhedsskadelige stoffer i maling- og lakfjernere kan erstattes med mindre miljø- og sundhedsbelastende stoffer eller af andre ikke kemiske metoder til fjernelse af maling/lak. Projektet formål er tillige at vurdere de tekniske og økonomiske konsekvenser af en sådan substitution.

Projektet skal desuden danne baggrund for en formidling af de miljø- og sundhedsmæssigt bedste maling-/lakfjernere til såvel producenter, importører og brugere (professionelle og private) af maling-/lakfjernere.

1.3 Metode

Med udgangspunktet i massestrømsanalysen for chlorerede opløsningsmidler (Maag, 1998) er der gennemført en overordnet kortlægning af mulige kemiske aktivstoffer og metoder til fjernelse af maling/lak. Denne kortlægning er gennemført via kontakter til markedsaktører suppleret med en søgning i det danske produktregister, der er et fælles register for Arbejdstilsynet og Miljøstyrelsen,

I produktregistret er indhentet data vedrørende registrerede forbrugsmængder og anvendelsesområder for maling-/lakfjernere. Produktoplysninger i registret indsamles i forbindelse med lovhjemlede anmeldeordninger til Arbejdstilsynet eller Miljøstyrelsen samt i forbindelse med forskellige kortlægningsundersøgelser og frivillige anmeldelser. For obligatorisk anmeldte produkter har anmelderen ifølge lovgivningen pligt til at meddele registret ændringer i de registrerede oplysninger. Registrets erfaringer viser dog, at ikke alle anmeldere overholder denne ajourføringspligt. Kontoret for Produktdata, Arbejdstilsynet har derfor i forbindelse med denne undersøgelse ajourført oplysningerne for maling-/lakfjerner og graffitifjernere ved henvendelse til de enkelte anmeldere.

Oplysningerne i produktregistret skal behandles med fortrolighed, således at disse ikke kan føres tilbage til den enkelte anmelder. Det betyder, at oplysninger om stoffer, der indgår i to eller et produkt, kun må offentliggøres, hvis de fremgår af produktets datablad/brugsanvisning.

I forbindelse med oplysningerne i produktregistret er det vigtigt at betone, at disse kun dækker de kemiske stoffer/produkter, der ud fra farebegrebene hos enten Arbejdstilsynet eller Miljøstyrelsen er omfattet af krav om anmeldelse. Inden for graffitifjernere er de fleste produkter ikke omfattet af krav om registrering, hvilket er klart mindre omfattende hos de egentlige maling-/lakfjernere, men det kan ikke udelukkes, at der anvendes maling-/lakfjerner, der ikke er registrerede i produktregistret.

De mest oplagte stoffer og processer er underkastet en kvalitativ risikovurdering med udgangspunktet i EU-kommissionens direktiv om risikovurdering af farlige stoffer (93/67/EØF).

Risikovurderingen suppleres af en økonomisk vurdering af de kemiske og mekaniske metoder, der vurderes som teknisk mulige.

Resultaterne af risikovurderingen og den økonomiske vurdering sammenfattes i en oplistning af mulige alternativer til dichlormethan til fjernelse af maling/lak i de mest betydende situationer.

Rapporten er udarbejdet af COWI, Rådgivende Ingeniører ved:

• Anette Gudum
• Kirsten Majgaard
• Erik Hansen
• Sven Havelund
  

1.4 Styregruppe

Projektets styregruppe har været:

• Christian Poll (formand), Miljøstyrelsen
• Mogens Kragh Hansen, MALER BST
• Mogens Pedersen, Malerforbundet
• Vibeke Plambeck, Foreningen af danske lak- og farveindustrier
• Erling Albrectsen, Forbrugerstyrelsen
• Ulla Lucht Møller, Kontoret for Produktdata, Arbejdstilsynet
• Sven Havelund, COWI
• Erik Hansen, COWI.

1.5.1 Referencerne

I det følgende anvendes et referencesystem, der markeres med (.....,.....) og som er skrevet helt ud i referencelisten. Placeres (....,.) før et punktum dækker referenceoplysningen i den pågældende sætning. Er (.....) placeret efter et punktum, dækker den hele det foregående afsnit.

En stor del af datagrundlaget er indhentet via personlige kontakter til markedsaktører, der ikke ønsker, at deres data kan relateres til deres virksomhed. Der er derfor til disse oplysninger benyttet et skjult referencesystem, der kan aktiveres med henblik på at verificere oplysninger.

1.5.2 Beskrivelse af de enkelte kapitler

De enkelte kapitler kan læses uafhængigt af hinanden. For at opnå et overordnet overblik kan kapitlerne med fordel læses sammenhængende

Kapitel 4

Dette kapitel definerer begrebet maling-/lakfjernere og illustrerer den kemiske baggrund for fjernelse af maling/lak.

Kapitlet kan således sammen med kapitel 6 og bilagene 1, 2 og 5 inspirere til, hvordan substitution af dichlormethan i maling-/lakfjernere kan gennemføres.

Kapitel 5

I kapitel 5 beskrives forbruget af kemiske maling-/lakfjerner med fokus på udviklingen i denne i de senere år. Udviklingstendenser i forbruget anskueliggøres ligeledes.

Kapitel 6

Kapitel 6 supplerer kapitel 4 med kortlægning af alternative metoder til kemisk fjernelse af maling/lak. De kemiske og mekaniske alternativer til dichlormethan beskrives.

Kapitel 7

Miljø og sundhedsvurderingen af de alternative mekaniske og kemiske fjernelsesmetoder er samlet i kapitel 7. Udgangspunktet for vurderingerne er EU's koncept for risikovurdering af kemikalier (TGD). TGD anvendes kvalitativt på begge typer af fjernelsesmetoder. På denne måde kan de miljø og sundhedsmæssige profiler af de mekaniske og kemiske fjernelsesmetoder på et overordnet niveau sammenlignes.

De alternative mekaniske metoder underkastes en kvalitativ vurdering af deres mulige påvirkninger af sundhed og miljø.

De alternative kemiske metoders aktivstoffer underkastes den samme kvalitative vurdering suppleret med en mere kvantitativ vurdering efter følgende struktur: Øvrige anvendelser, regulering, skæbne, økotoksikologiske data, miljøvurdering, eksponering af mennesker, toksikologiske data, sundhedsvurdering.

Miljø- og sundhedsvurderingen af hver enkel stof kan læses uafhængigt af hinanden. Der forekommer derfor en del gentagelser, der ved vurdering af et enkel stof er nødvendig.

Den miljø- og sundhedsmæssige mest hensigtsmæssige brug af de mekaniske metoder beskrives ligeledes.

Vurderingen sammenfattes til sidst i kapitlet, hvor de enkelte metoder ud fra en kvalitativ vurdering placeres i en af TGD's tre grupper, der afspejler behovet for yderligere information, inden brugen af stofferne/metoderne reguleres yderligere.

Kapitel 8

Med baggrund i de tidligere kapitler opstilles i dette kapitel et scenarium for, hvordan brugen af dichlormethan til fjernelses af maling/lak teknisk set kan substitueres 100% af metoder, der udfra en miljø- og sundhedsvurdering kan accepteres.

Med udgangspunkt i dette scenarium gennemføres en økonomisk vurdering af konsekvenserne af en komplet substitution af dichlormethan i maling-/lakfjernere.

Omkostningerne ved substitution af dichlormethan til fjernelse af maling/lak i relevante situationer er beregnet. Disse beregninger er samlet til i en vurdering af de samlede omkostninger. Kapitlet afsluttes med en estimering af størrelsen af en afgift, der vil kunne drive udviklingen mod en total substitution af dichlormethan til fjernelse af maling/lak.

Kapitel 9

På baggrund af de tidligere kapitler samles i kapitel 9 de konklusioner, som projektet giver anledning til.

Ordliste

Udvalgte fagudtryk og forkortelser er samlet og forklaret i rapportens ordliste i bilag 6.

De kontaktede myndigheder, organisationer og virksomheder er oplistet efter ordlisten.

Referencer

Rapporten afsluttes med en oplistning af de referencer, der er anvendt i rapportens tekst.

2. Kemiske maling-/lakfjernere

2.1 Definition af kemiske maling-/lakfjernere

I det følgende anvendes definitionen af maling-/lakfjernere fra Kontoret for Produktdata, Arbejdstilsynet (PD). Definitionen lyder som følger:

Maling-/lakfjernere er produkter, der benyttes til fjernelse af udhærdet maling og ikke til afvaskning/fjernelse af malingpletter eller penselvask.

Definitionen omfatter således heller ikke graffitifjernere, der i dette projekt er behandlet selvstændigt udfra selvstændige søgninger i produktregistret og indgår således selvstændigt i dette projekts mængdeopgørelser. Årsagen til at de er behandlet skyldes, at recepterne for graffitifjernerne indeholder stoffer, der vurderes at kunne anvendes i forbindelse med udvikling af maling-/lakfjernere uden dichlormethan. I bilag 5 er der således til inspiration for produktudviklere oplistet en række stoffer, der indgår i registrerede graffitifjernere.

Det skal i denne forbindelse betones, at langt de fleste graffitifjernere ikke er omfattet af registreringspligt og stofferne heri er således ikke nødvendigvis omfattet af bilag 5.

Det skal ligeledes betones at der er en glidende overgang mellem opløsningsmidler og maling-/lakfjernere, og det må derfor antages, at nogle maling/lakfjernere er registreret som opløsningsmidler hos PD.

2.2 Kemisk baggrund for fjernelse af maling/lak

Der eksisterer mange teorier om de kemiske mekanismer bag fjernelse af maling/lak. Det har været fremført, at aktivstofferne i maling-/lakfjernere tager del i en kemisk nedbrydning af maling/lak og derved omdannes under reaktionen. Der eksisterer imidlertid ikke tilstrækkelig dokumentation for denne teori.

Erfaringsmæssigt spiller opløselighedsparametre en central rolle ved valg af et passende aktivstof til fjernelse af en bestemt type maling/lak med en velkendt binder. Den udokumenterede teori i denne forbindelse er, at aktivstoffet muligvis reagerer med binderen i malingen/lakken, hvorved selve malingen kvælder (svulmer op). Normalt vil aktivstoffet ikke blive omdannet under processen, hvilket især gælder for dichlormethan, men hvorvidt alternative aktivstoffer som diestre af syrer omdannes ved processen er uafklaret.

Om der er tale om en kemisk reaktion kan diskuteres, idet der ikke altid er tale om etablering eller nedbrydning af egentlige kemiske bindinger. Til tider er der tale om etablering, til andre tider nedbrydning af bindinger, der ikke klart kan defineres som kemiske, men som en form for blødgøring, der i branchen betegnes som kvældning. (Wallström, 1998).

For at dæmpe afdampningen og for at øge virkningstiden produceres de fleste maling-/lakfjernere som pastaer.

Den klassiske kemiske fjernelse af maling/lak inddeles sædvanligvis i 2 forskellige typer.

Basisk fjernelse

Den første type er er en egentlig kemisk reaktion, hvor basers evne til at angribe malingens esterbindinger udnyttes. Denne proces er illustreret i nedenstående reaktionsligning.

Ved reaktionen ødelægges malingens polymerstruktur, og den kan herefter skrabes af. Der er således tale om en egentlig kemisk omdannelse.

Kvældning

Den anden type kemisk fjernelse er ikke en egentlig kemisk reaktion men en blødgøring, hvor aktivstofferne i maling-/lak-fjernerne fungerer som blødgørere, hvilket vil sige, at de optræder som inerte stoffer, der etablerer en fysisk og ikke en kemisk binding til polymeren, der herved får et større volumen (Wallström, 1998).

Det synlige resultat af processen er, at malingen kvælder (svulmer op) og kan herefter skrabes af. De indgående stoffer bliver således ikke omdannet.

Spektret af malingstyper er meget bredt. Til de forskellig malinger anvendes opløsningsmidler med en effektivitet, der er optimal til den pågældende maling.

Effektiviteten kan reguleres med temperaturen og ved tilsætning af en række stoffer med forskellige kemiske funktioner. Der kan i denne forbindelse f.eks. være tale om aktivatorer, befugtningsmidler, fordampningshæmmere, korrosionshæmmere og/eller fortykningsmidler. (Ullmann, 1998).

Kemisk fjernelse af maling/lak har en række tekniske fordele, idet denne fjernelsesmetode kan anvendes til stort set alle typer maling på alle typer geometriske former af overflader og varmefølsomme overflader. Af tekniske ulemper kan især fremhæves den relativt lange virkningstids og eventuelle påvirkning af emnets overflade. (Ullmann, 1998).

Generelt er virkningstiden i praksis for maling-/lakfjernere med lavt kogepunkt baseret på f.eks. dichlormethan ca. 10 min. Tilsvarende er virkningstiden for erstatningsstoffer med højere kogepunkt 1-1,5 timer for en-komponent malinger og 6-7 timer for to-komponent malinger. (Bøgeholm,1998). I laboratorietest opnås kortere virkningstider (se tabel 4.3).

Metoderne til kemisk fjernelse af maling/lak uden brug af dichlormethan er traditionelt blevet inddelt på følgende måde:

1) Varme alkaliske bade.

2) Neutrale maling-/lakfjernere.

3) Sure maling-/lakfjernere. (Ullmann, 1998).

Udviklingstendenser

Udviklingen af nye kemiske maling-/lakfjernere foregår især indenfor gruppe 2. Alle nye formuleringer, som har været tilgængelige for dette projekt, vil kunne kategoriseres i gruppe 2. I det følgende er der således sat fokus på denne gruppe.

3. Forbrug af kemiske maling-/lak-fjernere i Danmark

3.1 Forbrug af kemiske maling-/lakfjernere i Danmark

Forbruget af maling-/lakfjernere i Danmark kan kun anslås med stor usikkerhed. Dette hænger bl.a. sammen med, at der en glidende overgang mellem opløsningsmidler og maling-/lakfjernere, således at maling/lakfjernere også kan være registreret som opløsningsmidler. Omvendt gælder, at produkter, som bliver registreret som maling-/lakfjernere ofte anvendes til andre funktioner, som f.eks. natriumhydroxid, der ofte anvendes til afrensning/rengøring.

Samlet forbrug

Det samlede forbrug i slutningen af 1990´erne skal her estimeres til 100-200 tons pr. år. Dette estimat bygger på følgende overvejelser:

I 1995 blev mængden af dichlormethan i maling-/lakfjernere af markedsaktører vurderet til at udgøre 110 tons/år (Maag, 1998). Mængden er givetvis mindre i dag, men som et konservativt estimat baseres de økonomiske beregninger i dette projekt på den antagelse, at det årlige forbrug af dichlormethan i maling-/lakfjerner vedblivende udgør ca. 110 tons.

Hertil kommer forbruget af andre typer maling-/lakfjernere. Dette forbrug vurderes af primære producenter, der ikke leverer direkte til brugere, som stigende og er på et niveau på ikke under 250 tons/år. Dette forbrug omfatter dog udover egentlige maling-/lakfjernere også produkter til erhvervsmæssig fjernelse af graffiti samt afrensning af metalemner i den grafiske branche og i jern og metalindustrien. Baseret på oplysninger fra producenterne skønnes at forbruget til fjernelse af maling/lak og graffiti i alt udgør 100-150 tons, hvilket er i overensstemmelse med, at markedsaktører i dag anslår forbruget til fjernelse af graffiti til 10-50 tons.

Dette kan igen sammenholdes med, at PD sidst i 1998 efter opdatering af de indberettede oplysninger har opgjort det samlede salg af registrerede maling-/lakfjernere i Danmark til ca. 160 tons pr. år. Det skal i denne forbindelse betones, at dette tal kun dækker de registrerede produkter. Det vurderes, at der anvendes en mindre mængde ikke-registrringspligtige produkter og at der er en glidende overgang til graffitifjernere, hvoraf en del anvendes til at fjerne maling/lak.

Markedsaktører anser omsætningen af graffitefjernere for stigende, men PD's data viser en nedgang i omsætningen. Årsagen til dette er, at størstedelen af graffitifjernerne ikke er omfattet af krav om registrering i produktregistret, der kun indeholder oplysning om stoffer/produkter, der udfra farebegreberne hos Arbejdstilsynet eller Miljøstyrelsen opfattes som farlige.

Anvendte kemiske stoffer

PD's opgørelse viser i øvrigt, at der p.t. er registreret 85 kemiske produkter af typen maling-/lakfjernere i det danske Produktregister. Disse kemiske produkter indeholder 65 forskellige kemiske stoffer, der ikke er omfattet af fortrolighedskrav. Lægges hertil de stoffer, som er omfattet af fortrolighed, bliver det samlede antal stoffer 168 i maling-/lakfjernere.

For at identificere de væsentligste aktivstoffer er der i registeret gennemført søgninger udfra de kriterier, at

• Det kemiske stof indgår i mere end 10 produkter
• Det kemiske stof er registreret i en samlet mængde på mere end 10 tons.

Af hensyn til fortrolighed er der i produktregisterets søgninger dog kun medtaget kemiske stoffer, der indgår i mere end 3 kemiske produkter.

Resultatet af søgningerne fremgår af tabel 3.1. Det bemærkes, at der i adskillige maling-/lakfjernere indgår flere aktivstoffer, selvom deres funktion kan være forskellig.

I bilag 1 er typiske stoffer i registrerede maling-/lakfjernere listet efter deres CAS nummer. Tilsvarende beskriver bilag 5 typiske stoffer i registrerede graffitifjernere. I begge bilag er angivet, hvilke lister hos Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet stofferne optræder på. Det skal i den forbindelse betones at disse lister er dynamiske og må forventes at ændre indhold efterhånden som ny viden opstår. At et stof ikke er opført på en liste betyder således ikke, at det i fremtiden ikke vil blive det.

Stofferne i bilag 1 er ikke i alle tilfælde direkte aktivstoffer i maling-/lakprodukter, men traditionelle ingredienser og er for de flestes vedkommende opført på en eller flere lister over stoffer, der opfattes som problematiske.

Som det fremgår af tabel 3.1 er det dominerende aktivstof stadig dichlormethan, mens det næst mest anvendte er 1-Methyl-2-pyrrolidon. Der må dog sættes spørgsmålstegn ved, om f.eks. det registrerede forbrug af natriumhydroxid er dækkende for det faktiske forbrug og især forbruget til erhvervsmæssig anvendelse.

3.2 Forbrugsmønster

Fordelingen af forbruget af maling-/lakfjernere mellem private og erhvervsmæssige formål kan kun skønnes med usikkerhed. De bedste oplysninger foreligger for produkter baseret på dichlormethan og beskrivelsen i det følgende vil af denne årsag især fokusere på dichlormethan.

For dichlormethan er fordelingen anslået som angivet i tabel 3.2. Når privat og håndværksmæssig brug er slået sammen beror dette på, at det er vanskeligt at trække en klar grænse, idet både private og mindre håndværkere køber maling-/lakfjerner i byggemarkeder og farvehandlere.

De relevante produkter til privat og håndværksmæssig brug sælges i små mængder, typisk 1 liter eller derunder. Størstedelen af salget går ifølge leverandører til private via byggemarkeder og farvehandlere. Der sælges dog også en del til professionelle, typisk bygningsmalere og autolakerere. (Maag, 1998).

Et enkelt af produkterne, der sælges i små mængder, er en væske, der påføres med spray, mens de øvrige er pasta-produkter, hvor dichlormethan er blandet med voks eller paraffiner. Pasta-konsistensen letter håndteringen af produktet ved brugen og forsinker fordampningen af dichlormethan, så den kan virke i længere tid på den lak eller maling, der skal fjernes. Lakfjerneren sprayes, henholdsvis smøres på, og virker et stykke tid, hvorefter den løsnede maling skrabes af med en spartel eller lignende. Det typiske indhold af dichlormethan ligger ifølge produktdatablade i intervallet 70-90 vægt-%.

Af det angivne forbrug af maling-/lakfjernere med dichlormethan (32-47 tons, jf. tabel 3.2) var en mængde svarende til ca. 5 tons dichlormethan produceret i Danmark, mens resten var importeret fra Tyskland og England. Produktionen i Danmark ophørte i 1996. I dag skønnes det, at 70-90% af salget går til private.

Tabel 3.2
Forbrug af dichlormethan i maling- og lakfjernere i 1995 (tons/år) (Maag, 1998).

De industrielle maling-/lakfjernere er letflydende. Ifølge (Maag, 1998) anvendes de især til rensning af udstyr til lakering, så som ophængningskroge og -kæder samt sprøjtepistoler. Derudover kan den anvendes til fjernelse af lak og maling på fejlsprøjtede emner m.m.

Det lakerede emne nedsænkes i et kar med den dichlormethanholdige lakfjerner, indtil lakken har sluppet emnet helt. Ovenpå lakfjerneren ligger typisk et lag vand (5-10 cm), en såkaldt "vandspærre", der nedsætter fordampningen af dichlormethan en del (dichlormethans massefylde er 1,33 kg/l, dvs. større end massefylden for vand). (Maag, 1998).

Der sker trods vandspærren en vis fordampning af dichlormethan, ligesom noget også vil følge med de afrensede emner og lakrester op af badet og fordampe. Der efterfyldes derfor løbende med ny lakfjerner. Ifølge en leverandør har brugerne ikke destillationsanlæg til genvinding af dichlormethanen i restslammet. Sådanne anlæg angives at være for dyre i forhold til, hvad der kan spares af dichlormethan.

Koncentrationen af dichlormethan i disse produkter anslås til gennemsnitligt at ligge i intervallet 70-95% ud fra produktdatablade og øvrige leverandøroplysninger (Maag, 1998). Af det angivne forbrug af maling-/lakfjernere (56-62 tons, jf. tabel 3.2) blev en mængde svarende til 41-45 tons dichlormethan/år fremstillet i Danmark ud fra importeret dichlormethan. (Maag, 1998).

Andre aktivstoffer

Enkelte leverandører af produkter baseret på diestre af syrer anslår salget af disse produkter til at fordele sig med 1/3 til private og 2/3 til professionelle, hvor de mest betydende vil være graffitifjernere og produkter til trykfarveindustrien, hvor diestre af syrer kan benyttes til rengøring af værktøjer.

Leverandører af egentlige graffitifjernere udtrykker, at de sælger 100% til professionelle brugere.

Ifølge Produktregisterets oplysninger om forbrug af maling-/lakfjernere fordelt på brancher efter Danmarks Statistiks NACE-koder er de vigtigste aftagere i prioriteret rækkefølge som følger:

Her må antages, at "Private husholdninger med ansat medhjælp" primært dækker over privat forbrug, idet PD ikke har nogen kode for privat forbrug alene.

Til sammenligning finder det største forbrug af graffitifjernere i følge Produktregisteret sted hos brancherne:

Udover at malerforretninger således generelt har en vigtig placering hvad angår salget af maling-/lakfjernere må konkluderes, at det ikke med sikkerhed er muligt at angive, hvor meget der aftages af private henholdsvis professionelle, bl.a. fordi malerforretninger sælger til begge kundegrupper.

Som et bedste skøn baseret på den foreliggende viden skal vurderes, at forbruget af maling-/lakfjernere generelt fordeler sig med 1/3 til private og 2/3 til professionelle brugere.

3.3 Udviklingstendenser

Den generelle tendens for kemiske maling-/fjernere er, at forbruget har været faldende gennem en årrække. Som eksempel kan peges på erfaringerne hos FDLF, hvor de største medlemmer af FDLF udtrykker, at der blandt deres medlemmer nu ikke er nogen betydende omsætning af maling-/lakfjernere. Enkelte har angivet en omsætning af disse produkter i hele Norden på 4-5 tons. Disse markedsaktører vurderer, at denne omsætning fordeler sig ligeligt mellem private og professionelle brugere.

Som det fremgår af Figur 1 er der sket en markant udvikling i salget fra medlemmer af FDLF, hvor de private forbrugere skønsmæssigt i starten af 1990'erne aftog noget nær hele salget fra medlemmer af FDLF. Figuren illustrerer således FDLF's indberetninger til Miljøstyrelsen af det årlige slag af visse opløsningsmidler til private forbrugere - et salg der i dag vurderes til at være nul.

Dette billede svarer til erfaringerne fra Produktregisteret i forbindelse med den opdatering af oplysningerne om registrerede mængder af kemiske maling-/lakfjernere, der er foretaget som led i dette projekt. Ved opdateringen blev der indhentet salgstal for 1997 for alle registrerede maling-/lakfjernere.

Før opdateringen var der hos PD registreret 370 tons aktive maling-/lakfjernere - denne mængde blev ved opdateringen reduceret til ca. 160 tons. Hertil kommer et antal produkter, der ifølge PD er udgået af brug og således inaktive, svarende til en mængde på 458 tons.

Siden 1995 har tendensen været, at en brugen af dichlormethan i bl.a. maling-/lakfjernere er delvist substitueret, mens brugen af kemiske maling-/lakfjernere vurderes at være uændret. Enkelte leverandører af dichlormethanholdige maling-/lakfjernere til bl.a. autolakker supplerer oplysningerne i Figur 1 med at betegne det nuværende marked som vigende og mindre end 40 tons i alt pr. år. Visse leverandører af dichlormethanholdige produkter har inden for de sidste 3 år helt stoppet salget af maling-/lakfjernere.

Den industrielle anvendelse af kemiske maling-/lakfjernere til rensning af værktøjer som f.eks. kroge fra malekabiner er dog for nedadgående, idet dele af industrien nu fortrækker at foretage en del af denne rensning via pyrolyse og outsourcing af hele arbejdet med at fjerne maling/lak på især ophængningskroge. Det er imidlertid primært én virksomhed, der foretager pyrolyse i den vestlige del af Danmark, hvilket i dag giver visse praktiske begrænsninger for i hvilket omfang kemiske maling-/lakfjernere kan erstattes med denne proces.

Markedet for dichlormethanfrie maling-/lakfjerner domineres i øjeblikket af produkter baseret på N-methyl-pyrrolidon, diestre af syrer og 2-(2-butoxyethoxy)ethanol, og N-methyl-pyrrolidon er generelt det kemiske alternativ, der er mest erfaring med til erstatning af dichlormethan i maling-/lakfjernere.

4. Substitutionsmuligheder

I Danmark findes der industrielle lakfjerningsanstalter, der anvender di-
chlormethan-frie midler (Maag, 1998).

I arbejdet med at udvikle nye metoder til at fjerne maling/lak arbejdes der ud fra flere principper såsom afbrænding/opvarmning, slibning, sandblæsning, alkaliske lakfjerene og lakfjernere baseret på andre opløsningsmidler end de chlorerede (bl.a. vegetabilske olier).

I tabel 4.1 og de følgende afsnit beskrives kort hvilke metoder, der kan anvendes af private og industrien og på hvilke måder.

*: Har kun historisk interesse, idet der her er betydelig risiko for skader (ætsninger) på underlaget og på brugerne af produkterne.

Valget af metode afhænger af en række faktorer, der kan inddeles i følgende situationer:

• Foregår fjernelsen udendørs.
  - på sted med kloakering
  - på sted uden kloakering
• Foregår fjernelsen indendørs.
• Er der tale om et flytbart emne.
• Er der tale om et ikke flytbart emne.

4.1 Kemiske substitutionsmuligheder

I tabel 4.2 er de mest oplagte kemiske alternativer til dichlormethan listet. Det skal betones, at i de fleste tilfælde vil alternativerne være nye formuleringer med flere forskellige kemiske stoffer. I det følgende fokuseres der derfor på det stof i formuleringer der indgår med den største vægtprocent og som vurderes at bidrage mest til det samlede produkts påvirkning af miljø og sundhed.

4.1.1 Rene stoffer eller blandinger heraf

I tabel 4.2 er angivet en række stoffer, der har en dominerende funktion i typiske alternative kemiske maling-/lakfjernere.

En del af alternativerne indeholder i varierende mængde ikke-chlorerede organiske opløsningsmidler, der bidrager til det samlede produkts potentielle påvirkning af miljø og sundhed. Dette bidrag er normalt klart mindre alvorlig end dichlormethans, men en del opløsningsmidler er som dichlormethan klassificeret som sundhedsskadelig (Xn), men med forskellige angivelser af risici (risikosætninger). Klassificeringen sundhedsskadelig (Xn) opfattes i det følgende som skillelinie mellem det acceptable og uacceptable.

Både dichlormethan og xylen er klassificeret som sundhedsskadelige - dichlormethan på grund af den mulige kræftfremkaldende effekt og xylen på grund af dets påvirkning af nervesystem ved indånding. Er der således tale om xylen vurderes dette til at tilhøre den type af stoffer, der ikke kan accepteres som ingrediens i formuleringer uden dichlormethan.

Der kan også være tale om methylethylketon, der er klassificeret som lokalirriterende (Xi) og er angivet til at kunne optages igennem huden. Denne profil antyder iboende egenskaber, der må opfattes som mere alvorlig end profilen for stoffer, der kun er klassificeret som lokalirriterende

Xylen og methylethylketon anses derfor i det følgende udfra en overordnet betragtning som uegnede kemiske substitutionsmuligheder.

Butylacetat forekommer ligeledes som dominerende opløsningsmiddel i visse formuleringer, hvilket må betragtes som mere acceptabelt end brug af xylen eller methylethylketon, idet butylacetats påvirkninger af sundhed primært er irritation af hud, hvilket må betragtes som værende på samme niveau af alvorlighed som de fleste af de aktivstoffer, som beskrives i det følgende. Butylacetat behandles derfor ikke detaljeret i det følgende.

Traditionelt opfattes dichlormethan som langt mere hurtigtvirkende end alternativerne. Producenter af kemiske maling-/lakfjernere har imidlertid i laboratorieforsøg angivet reaktionstider for forskellige alternativer i forhold til forskellige typer maling. I tabel 4.3 er de forskellige reaktionstider i forhold til forskellige typer maling samlet. Heraf fremgår det, at alternativerne på forsøgsplan er sammenlignelig med dichlormethanprodukter med hensyn til reaktionstider. Det er kun i forhold til to-komponentmalinger, at der er tale om en faktor 2 til forskel i reaktionstid. Dette skal ses i forhold til, at brugerne af produkterne betoner, at i praksis forløber reaktionen i 5-7 timer eller hen over natten mellem to arbejdsdage.

Note 1: Disse produkter består ofte af en række problematiske opløsningsmidler og opfattes derfor i det følgende ikke som anvendelig.

Note 2: Der er her tale om acrylplastemalje bestående af acrylbindemiddel, organiske og/eller uorganiske pigmenter samt vand som opløsningsmiddel.

Note 3: Der er her tale om alkyd emalje bestående alkydbindemiddel, organiske og/eller uorganiske pigmenter samt mineralsk terpentin som opløsningsmiddel.

Note 4: Der er her tale om en urethanlak på oliebasis bestående af urethanalkyd bindemiddel og mineralsk terpentin som opløsningsmiddel.

Note 5: Dette er en meget bred gruppe af produkter, men i følge producenterne er værdierne for fjernelsestiderne det bedst opnåeligede.

I forhold til bejdse, acrylmaling, alkydmaling og alkydlak er substitution af dichlormethan i laboratorieforsøg oplagt set ud fra reaktionstiden.

Med baggrund i ovenstående forsøgsresultater vurderes det muligt set udfra fjernelsestiden at fjerne maling/lak uden brug af dichlormethan.

4.1.2 Estre af fede syrer blandet med vegetabilske olier

EU kommissionen har iværksat undersøgelser af, om vegetabilske olier og estre af fede syrer teknisk set kan anvendes til at fjerne maling/lak.

I (Nielsen C. et al, 1998) er resultaterne af disse undersøgelser beskrevet som lovende. Forskellige typer maling er blevet påført glas og man har herefter på forskellige tidspunkter studeret om den pågældende maling kunne fjernes ved brug af forskellige stoffer - eventuelt suppleret med en mekanisk påvirkning i form af "gnubning" med et stykke tekstil (Wallström, 1998). En del af resultaterne er samlet i tabel 4.4. Her er det tydeligt, at der under de valgte forsøgsbetingelser kan opnås en vis fjernelse af visse typer maling ved brug af formuleringer baseret på estre i vegetabilske olier. En af formuleringerne var således i stand til at kvælde en delvis udhærdet epoxy-maling (Wallström, 1998).

* Esteren emulgeret i vand

# Henlægges den malede plade med "fjerneren", ses en effekt på malingen efter 20 h

¤ Efter påføring af malingen på glaspladen.

Det er den almindelige opfattelse på markedet, at det vil være teknisk muligt at producere en pasta, der kan hæfte tilstrækkelig længe på den malede overflade, således at esterne kan reagere med malingen. Pastaen skal indeholde en passende emulgator, der gør det muligt at skylle pastaen af efter endt behandling. Fra den grafiske branche er der gode erfaringer med at anvende methylestre i vegetabilske olier til at fjerne trykfarver med.

4.1.3 Basisk fjernelse

En del maling/lak fjernes ved brug af ikke neutrale maling-/lakfjernere, hvor aktivstofferne kan være natriumhydroxid (NaOH) eller kaliumhydroxid (KOH). Begge baser kan fjerne de fleste typer maling.

KOH

Maling-/lakfjernere, der er baseret på kaliumhydroxid, har den fordel, at de ved behandling af overflader med oliemalinger kun giver anledning til restproduktet potaske (kaliumcarbonat, K₂CO₃), der er letopløselig. Henover tid diffunderer potasken igennem oliemaling på murværk og bliver opløst af regn.

I modsætning til produkter baseret på natriumhydroxid, giver produkter baseret på kaliumhydroxid normalt ikke anledning til generende tungtopløselige udfældninger i murværk. Undtagelsen er hvis der efter fjernelsen af maling med KOH males med plastmaling på murværket. Plastmalingen forhindre potasken i at diffundere. (Linnet, 1998).

Brun sæbe

Der vil her være tale om fedtsyreestre i blanding med natriumhydroxid (NaOH), der kan give anledning til generende tungtopløselige udfældninger i murværk. Fedtsyreestrene er forsæbede med NaOH, der findes i overskud i blandingen og bidrager til en relativt høj pH i produktet.

Der findes til private forbrugere brun sæbe produkter også kaldet krystalsæbe, som er baseret på kaliumhydroxid (KOH).

Brun sæbe påført i et tykt lag kan fjerne maling/lak på træ, murværk og metal, uden at de malede emner tager skade (Vadstrup, 1998).

Kautsisk soda (NaOH)

Her er der tale om ren NaOH og dermed en meget høj pH (ca. 14), der kan fjerne slidstærke alkydmalinger på f.eks. træ eller metal. Natriumhydroxidprodukterne er klart de billigste

4.2 Mekaniske substitutionsmuligheder

I det følgende beskrives kort mulige mekaniske metoder til fjernelse af maling/lak. Som nævnt i indledningen til dette kapitel afhænger valget af metode af en række faktorer. Den hensigtsmæssige brug af de enkelte metoder er beskrevet i kapitel 7.

I forbindelse med disse metoder anvendes normalt ikke kemikalier. Metoderne bliver derfor i det følgende omtalt som mekaniske.

4.2.1 Afbrænding

Opvarmning ved egentlig afbrænding eller varmluftblæsere kan kun anvendes til robuste flytbare industrielle emner, f.eks. ophængningsudstyr til lakering, der ikke deformeres eller på anden måde skades ved de høje temperaturer. Plader og sprøjtepistoler kan således ikke renses ved denne metode.

Metoden finder også anvendelse inden for byggeri til både flytbare og ikke flytbare emner.

4.2.2 Pyrolyse

Ved kraftig opvarmning uden flamme kan malingen sønderdeles. Denne proces benævnes pyrolyse og kombineres ofte med fjernelse af maling/lak ved slibning med sand. Processen anvendes til flytbare emner af metal som f.eks. ophængningskroge fra malekabiner i industrien.

4.2.3 Opvarmning

Opvarmning kan især anvendes i forbindelse med kemisk fjernelse af maling/lak på små flytbare emner i bade. Der findes eksempler på opvarmning til 80 grader i bade med estre i kombination med passende detergenter. Processen anvendes i udlandet bl.a. Sverige til afrensning af malekabiners værktøjer, der ikke kan tåle pyrolyse.

Opvarmning på traditionel vis eller via mikrobølger/infrarødt lys (se afsnit 4.2.9) kan anvendes til fjernelse af de fleste typer maling på træ og vil primært blive anvendt industrielt.

Hos private anvendes varmluftblæsere til tider til opvarmning af maling/lak på træ.

4.2.4 Fugt

Metoden anvendes primært i forbindelse med konserveringsopgaver i forbindelse med plastmaling på både flytbart og fastsiddende bevaringsværdigt træ.

Plastmaling indeholder typisk mange hydrofile (vandelskende) grupper, hvilket muliggør fjernelse med vandholdige matricer såsom f.eks. tapetklister eller vandholdige pastaer. Effektiviteten af fjernelsen kan øges ved for en periode (fra timer til dage) at indpakke det bemalede emne i plast for at opretholde en høj fugtighed. Processen anvendes især til træoverflader, hvor selve overfladen ønskes bevaret f.eks. i forbindelse med æstetiske eller historiske overvejelser. (Vadstrup, 1998).

4.2.5 Slibning og afskrabning

Disse metoder anvendes i forbindelse med både flytbare og fastsiddende emner.

Slibning

Slibning med f.eks. sandpapir, vinkelsliber eller rystepudser vil ofte finde sted i kombination med andre fjernelsesmetoder.

Afskrabning

Hos professionelle malere er den generelle opfattelse, at kun løstsiddende maling skal fjernes, inden ny maling påføres. Denne opfattelse sikrer, at afskrabning i de fleste tilfælde er et relevant alternativ til kemisk fjernelse, især i forbindelse med trævinduer.

Hos private har det været en udbredt opfattelse, at al maling både løs og fast skulle fjernes, inden ny maling påføres. Breder den opfattelse sig i hele befolkningen, at kun den umiddelbart løse maling bør fjernes, vil brugen af afskrabning blive mere udbredt, idet der således ikke skal bruges energi på at fjerne fastsiddende maling ved brug af f.eks. kemikalier eller opvarmning. At udnytte denne mulighed kræver dog kendskab til, hvilken maling emnet tidligere er blevet behandlet med. Det vil i de fleste tilfælde være uproblematisk at behandle den gamle maling med en ny.

4.2.6 Sandblæsning

Sandblæsning anvendes til både flytbare og fastsiddende emner.

Tør sandblæsning

Til ganske særligt vanskelige opgaver med f.eks. fjernelse af graffiti på fastsiddende emner kan der anvendes tør sandblæsning, der let kan slibe og dermed skade den behandlede overflade.

Flytbare metalemner kan underkastes sandblæsning i stationære anlæg.

Våd sandblæsning

I den tørre sandblæsning blæses sand på den overflade, der ønskes behandlet. I våd sandblæsning blæses både vand og sand på overfladen. Herved formindskes støv- og støjgenerne.

Våd sandblæsning gennemføres på murværk med mobile anlæg og nødvendig afskærmning. Til mindre metalemner kan den våde sandblæsning gennemføres i stationære anlæg.

4.2.7 Højtryksrensning herunder forebyggende overfladebehandling

Højtryksrensningen har efterhånden bred anvendelse hos både professionelle og private til bl.a. fjernelse af maling/lak.

Yderlighederne er små højtryksrensere til hjemmebrug og store højtryksrensere med egen dieselmotor og fyr, der giver mulighed for at anvende varmt vand, eventuelt tilsat kemikalier. I følge markedsaktører findes der i Danmark fire af disse meget kraftige høtryksrensere, der kræver en investering af størrelsesordenen kr. 250.000-.

Markedsaktører anfører, at i forhold til fjernelse af graffiti er der gode erfaringer med forebyggende at behandle især murværk med en sukkerblanding, hvilket giver mulighed for efterfølgende at fjerne graffiti med varmt vand i højtryksspulere.

4.2.8 Elektrolyse

Elektrolyse kan anvendes til fjernelse af visse malinger fra mindre flytbare metalemner (Vadstrup, 1998). Industrielt bliver denne metode kun anvendt i yderst begrænset omfang og vurderes som primært en metode, der er relevant til behandling af emner med historisk værdi, men i forhold til substitution af dichlormethanholdige maling-/lakfjernere, bør den dog opfattes som en relevant substitutionsmulighed.

4.2.9 Mikrobølger

Et enkelt dansk firma har taget patent på brugen af mikrobølger til fjernelse af maling/lak på træemner - især vinduer - der har en størrelse, der muliggør at de kan flyttes og udsættes for mikrobølger i en industriel ovn.

4.2.10 Ultralyd

Udenlandske erfaringer tyder på, at kombinationen af ultralyd og kemisk fjernelse kan være yderst effektiv til fjernelse af maling/lak på små flytbare emner. Metoden kan beskrives ved et bad med en kemisk maling-/lakfjerner, hvori emnet placeres. Ultralydbestrålingen af badet giver anledning til rystelser og derved revner i malingen/lakken. Herved får maling-/lakfjerneren øget reaktionsoverflade og dermed nye angrebsområder. Konceptet afprøves i øjeblikket i udlandet med esterblandinger i badet.

4.3 Sammenfatning af de alternative muligheder

Valget af fjernelsesmetode er således afhængigt af flere parametre såsom malingstype, emne (træ, murværk eller metal), størrelse (flytbare-/fastsiddende emner) og tidligere behandling af emnet. Relationen mellem forskellige typer bemalede emner og forskellige metoder er illustreret i tabel 4.5.

Valget af metode afhænger ligeledes i høj grad af den tid, der er til rådighed til fjernelsen. Som nævnt i afsnit 4.1 har fjernelse med kemiske produkter, der er baseret på dichlormethan, typisk en virkningstid på ca. 5-10 min. Virkningstiden for alternative kemiske maling-/lakfjernere er i laboratorieforsøg for de fleste malinger af samme størrelsesorden og for to-komponentmalinger op til en faktor 2 højere. Iflg. brugere er reaktionstiden for alternativerne i praksis 5- til 7 timer, hvilket til en vis grad dækker over vanetænkning og dermed ændrede arbejdsrytmer.

Note 1: Er den brune sæbe baseret på natriumhydroxid kan det give anledning til udfældninger i murværk, hvilket ikke er tilfældet med kaliumhydroxid

Note 2: Har kun historisk interesse

Note 3: Fjernelse med pastaer baseret på natriumhydroxid og kaliumhydroxid henregnes her til kemisk fjernelse

Note 4: Kan skade det behandlede emne

Brugen af diestre af syrer vil for nogen typer ikke være forbundet med ekstra produktion, idet stofferne er biprodukter fra produktionen af nylon.

5. Miljø- og sundhedsvurdering

5.1 Indledning

Påvirkningerne af miljø og sundhed vil i forbindelse med fjernelse af maling/lak hidrører fra selve malingen og eventuelt den kemiske maling-/lakfjerner.

De iboende farlige egenskaber i selve malingen varierer meget fra maling til maling. Eksempelvis er der stor forskel i farlighed ved en hvid maling med titandioxid som pigment og en bly-mønjemaling. I denne vurdering tillægges udfra et forsigtighedsprincip alle malinger, der skal fjernes fra et emne, farlige egenskaber, da brugeren ikke vil være i stand til at skelne mellem farlige og ikke farlige malinger uden væsentlige undersøgelser. Uanset hvilken metode, der er tale om, er der risiko for spredning af stoffer, der indgår i selve malingen.

Eksempler på malingskomponenter, der indgår i den udhærdede maling og som indeholder miljø- og sundhedsfarlige stoffer (listen er ikke nødvendigvis dækkende):

1. Pigmenter
2. Blødgørere
3. Sikkativer til oliemaling
4. Overfladeaktive stoffer.

Med dette udgangspunkt vurderes det, at i forbindelse med de mekaniske metoder er det selve malingens påvirkninger, der dominerer.

Ved kemisk fjernelse vil både selve malingen og maling-/lakfjerneren have betydning for påvirkning af miljø og sundhed.

Påvirkningernes alvorlighed vil afhænge af, hvor fjernelsen skal finde sted. Følgende situationer vil således være forbundet med påvirkninger med forskellig alvorlighed:

• Det bemalede emne, der skal behandles, er ikke flytbart og skal behandles på stedet
  - behandlingen foretages indendørs
  - behandlingen foretages udendørs
• Det bemalede emne er flytbart og kan således behandles under miljø- og sundhedsmæssigt set optimale forhold.

Fordelingen af farlighed mellem selve malingen og eventuelle kemiske maling-/lakfjernere er afhængig af produktudviklingen af begge typer produkter. I det øjeblik, hvor der udvikles meget harmløse maling-/lakfjernere vil farligheden skulle allokeres til selve malingen. Det modsatte vil naturligvis også være tilfældet.

Normalt risikovurderes kemikalier efter EU's retningslinier (TGD, 1996), hvilket kræver adgang til en stor mængde data og behandling af disse. Dette arbejde er for et enkelt stof ganske omfattende.

Med udgangspunkt i principperne for EU's risikovurdering af kemiske stoffer gennemføres i det følgende en kvalitativ miljø- og sundhedsvurdering af de metoder, der anses for at være mest relevante.

I afsnittene om sundhed er der tale om både private og professionelle brugere. Enkelte af metoderne, som beskrives, herunder elektrolyse, mikrobølger og pyrolyse er dog rent industrielle, så den relevante bruger vil her være arbejdstageren.

Med hensyn til indirekte påvirkninger af mennesket fra miljøet er dette nævnt, hvor det er relevant.

I afsnittene om miljø er det eller de delmiljø(er) - vand, jord eller luft, der eventuelt påvirkes - specifik nævnt.

5.2 Hensigtsmæssig brug af fjernelsesmetoderne

Med udgangspunkt i de foregående kapitler opstilles i det følgende et scenarium for hensigtsmæssig brug af de behandlede metoder udfra deres tekniske muligheder, således at beskrivelsen af deres mulig påvirkninger af sundhed og miljø betragtes udfra yderlighederne hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig brug af metoderne. Baggrunden for scenariet beskrives i detaljer i de følgende kapitler i miljø og sundhedsvurderingen.

Scenariet indeholder anbefalinger, der vil bidrage til at mindske påvirkningerne af sundhed og miljø og kan derfor anvendes ved planlægning af arbejde med fjernelses af maling/lak.

I forhold til påvirkning af sundhed gælder der generelt for alle metoderne, at den personlig hygiejne hos brugeren i form af personvask m.m. spiller en afgørende rolle især i forbindelse med bly, der ved mangel på personlig hygiejne kan optages og give anledning til forhøjede koncentrationer af bly i blod. For alle metoderne gælder derfor, at de skal udføres adskilt fra enhver indtagelse af mad og drikke samt rygning. Brug af alle metoder skal ved hensigtsmæssig brug afsluttes med god personlig hygiejne - især i form af vask af hænder.

En hver fjernelse af maling/lak bør indledes med en hurtigtest af, om malingen indeholder bly. Der findes ifølge (Hansen, 1999) muligheder for at udføre sådanne test.

Alle metoderne vil genere restprodukter til bortskaffelse. I flere tilfælde vil der være tale om fast affald. Indeholder dette mere end 1% af et stof, der er klassificeret som farligt f.eks. bly, skal det bortskaffes som farligt affald.

5.2.1 Kemisk fjernelse

Den hensigtsmæssige brug af kemiske maling-/lafjernere er især afhængig om der er tale om et flytbart eller et fastsiddende emne.

Som tidligere nævnt kan den kemiske fjernelse inddeles i tre undergrupper:

1. Varme alkaliske bade
2. Neutrale maling-/lakfjernere
3. Sure maling-/lakfjernere.

Det forudsættes i det følgende, at de kemiske maling-/lakprodukter håndteres af brugerne ud fra princippet om god kemikaliehygiejne, hvilket vil sige, at især hudkontakt med produkterne begrænses til et minimum.

Varme alkaliske bade

Fjernelse af maling/lak i varme alkaliske bade er kun relevant for flytbare emner af træ.

Den hensigtsmæssige brug af processen er baseret på, at badene efter endt brug bortskaffes som farligt affald.

Neutrale maling-/lakfjernere

Disse maling-/lakfjernere kan anvendes på de fleste typer emner, så den hensigtsmæssige brug skal ses på baggrund af, hvilket emne, der skal behandles.

Er der tale om et fastsiddende emne såsom træ, murværk eller metal og ønskes fjernelsen afsluttet med afskylning med vand, bør dette foregår på et kloakeret areal. Ønskes processen afsluttet med afskrabning af pastaerne, bør det afskrabede materiale opsamles og sendes til forbrænding.

Sure maling-/lakfjernere

Disse typer maling-/lakfjernere kan let skade emnerne eller udøve direkte skade på de nære omgivelser og vurderes derfor kun relevant for mindre flytbare metalemner, der kan nedsænkes i bade. Indholdet af disse bade skal efter endt brug bortskaffes som farligt affald.

5.2.2 Mekanisk fjernelse

En stor del af de mekaniske fjernelsesprocesser anvendes i industriel sammenhæng, hvorved den hensigtsmæssige brug tager udgangspunkt i et arbejdsmiljø af en karakter, der lever op til miljø- og arbejdsmiljømyndighedernes krav på området i Danmark. I det følgende suppleres disse krav med anbefalinger, der vil bidrage til at mindske påvirkningerne af sundhed og miljø.

Afbrænding

Udføres denne proces på små flytbare metalemner i det arbejdsmiljø, som er beskrevet ovenfor, vil den hensigtsmæssige brug kunne fuldendes ved at opsamle den fremkomne aske og bortskaffe denne som farligt affald.

En særlig udgave af denne metode er opvarmning med varmluftblæsere, der kan anvendes på både flytbare og ikke flytbare emner. Den hensigtsmæssige brug adskiller sig ikke fra egentlig afbrænding.

Pyrolyse

Processen bør kun anvendes på små flytbare metalemner i et arbejdsmiljø som ovenfor beskrevet. Processen vil ofte foregå i slibemiddel såsom sand. Ved udskiftning af dette slibemiddel, skal dette bortskaffes som farligt affald på grund af muligt restindhold af tungmetaller fra den afrensede malingen.

Opvarmning

Denne proces bliver i praksis anvendt på mindre flytbare metalemner. Da processen foregår i vandbade med et vist indhold af detergenter skal processen foregå på et kloakeret områder og slamfasen fra processen skal bortskaffes som farligt affald.

Fugt

Processen har indtil nu kun været anvendt til behandling af bevaringsværdigt fastsiddende eller flytbart træ, der påføres vandholdige matricer (tapetklister eller pastaer) og indpakkes i plast. Processen skal forløbe i varierende tid (timer til dage) og opløser herved de hydrofile (vandelskende) grupper i malingen, der oftest vil være plastmaling.

Teoretisk vil processen også kunne anvendes på andre emner, der er behandlet med plastmaling og hvor behandlingstiden ikke spiller nogen rolle i forhold til valg af metode.

Efter endt reaktionstid skal plasten fjernes og bortskaffes til forbrænding.

Ønskes processen afsluttet med afskylning af matricer og fjernet plastmaling, skal der i forbindelsen med fastsiddende emner være tilstrækkelig kloakering. Tilsvarende skal flytbare emner i forbindelse med afskylning flyttes til en lokalitet med kloakering.

Ønskes processen afsluttet med afskrabning skal det afskrabede materiale opsamles og bortskaffes til forbrænding.

Slibning og afskrabning

Slibning, der omfatter alt fra vinkelsliber til manuel brug af sandpapir, vil kunne anvendes til både fastsiddende og flytbare emner, såfremt deres form tillader det.

Da slibning er forbundet med dannelse af støv, indeholdende stoffer, der kan være problematiske i forhold til både sundhed og miljø, bør metoden kun anvendes på fastsiddende emner, såfremt det her er muligt effektivt at opsamle det dannede støv ved f.eks. støvsugning.

Er der tale om flytbare emner, bør disse flyttes til et befæstet areal, hvor det er muligt at gennemføre en effektiv opsamling af støvet f.eks. ved støvsugning.

Ønskes processen gennemført udendørs, bør dette kun finde sted i vindstille vejr.

Sandblæsning

Udendørs sandblæsning bør som hovedregel kun gennemføres som våd sandblæsning i forbindelse med fastsiddende emner så som facader og i overensstemmelse med de lokale miljømyndigheders tolkning af Miljøbeskyttelseslovens ordningen for anmeldelse af midlertidige aktiviteter såsom sandblæsning af facader. De forureningsbegrænsende foranstaltninger skal være beskrevet i anmeldelsen og bør omfatte inddækning af processen, så påvirkning af de nære omgivelser minimeres. Vandet fra processen skal kunne ledes til kloak. Er der tale om emner, der indeholder asbest, skal vandet opsamles specielt og bortskaffes som farligt affald.

Ønskes flytbare emner sandblæst bør dette ske indendørs i anlæg godkendt efter kapitel 5 i Miljøbeskyttelsesloven.

Højtryksrensning

Højtryksrensning bør kun anvendes til fjernelse af maling-/lak på fastsiddende emner, når vandet herfra kan ledes direkte til kloak og ikke til jord.

Flytbare emner, der ønskes højtryksrenset, bør flyttes til kloakerede befæstede arealer, således at vandet umiddelbart kan bortledes.

Elektrolyse

Processens energiforbrug gør, at processen kun bør anvendes til specielle opgaver på flytbare metalemner, der repræsenterer en historisk værdi. Når slamfasen i elektrolysekarrene skal bortskaffes skal det ske som farligt affald.

Mikrobølger

Energiforbruget i processen gør, at den kun bør anvendes til bevaringsværdige flytbare træemner. Da processen indtil nu kun er udført i industriel skala skal arbejdet i forbindelse med den tilrettelægges således, at kravene fra Miljø- og Arbejdsmiljømyndigerne overholdes - i forhold arbejdsmiljøet bør der etableres effektiv ventilation i forbindelse med selve processen og ved for- og efterbehandlingen af emnerne. Malingsresterne, der fjernes i mikrobølgeovnen eller ved efterbehandlingen bør bortskaffes til forbrænding.

Ultralyd

Denne proces vil kunne anvendes til mindre flytbare emner. Da processen foregår i et bad, der udsættes for ultralydstråling og som indeholder detergenter, vil den hensigtsmæssige brug af processen være på befæstede arealer med kloakering. En del af den hensigtsmæssige brug vil være bortskaffelse af badenes slamfase som farligt affald.

5.3 Identifikation af farer ved brug af mekaniske metoder

Påvirkningerne af sundhed og miljø vil her primært hidrøre fra de iboende farlige egenskaber ved selve malingen, idet der her i de fleste tilfælde vil været tale om dannelse af støv eller andre luftbårne partikler fra selve malingen, der i et vist omfang vil blive spredt via luft og vand.

Brugen af pigmenter baseret på problematiske tungmetaller som f.eks. bly er reduceret væsentligt i forhold til tidligere. De er i høj grad erstattet af organiske pigmenter som f.eks. azofarvestoffer, der for visse typer kan udvise problematiske påvirkninger af miljø og sundhed. I maling findes der dog stadig tungmetalholdige pigmenter som f.eks. blymønje, blychromater og kobberblåt. Pigmenter, som indeholder problematiske tungmetaller eller visse problematiske organiske stofgrupper, vil således ofte repræsentere en betydelig fare for både miljø og sundhed i forbindelse med mekanisk fjernelse af maling/lak. Det skal i denne forbindelse betones, at der ofte fjernes ældre maling, hvorved problemerne med disse pigmenter bliver nærværende.

For visse af de mekaniske metoder, der ikke er forbundet med fuldstændig forbrænding af organiske stoffer, kan blødgørerne, der ofte er phthalater, repræsentere en fare for både sundhed og miljø.

Sikkativerne kan indeholde bly, kobolt m.m., der således vil forekomme i den udhærdede maling.

Med hensyn til de overfladeaktive stoffer kan disse være baseret på alkylphenoler eller alkylphenolethoxylater, der tillægges væsentlige miljøfarlige egenskaber. Det kan ikke udelukkes, at disse stoffer vil være til stede i den udhærdede maling.

I forbindelse med håndtering af flytbare emner som f.eks. vinduer, kan der forekomme påvirkningerne af især bevæge-apparatet.

5.3.1 Afbrænding/opvarmning ved f.eks. varmluftblæser

Disse processer anvendes erfaringsmæssigt både udendørs og indendørs på både flytbare og ikke-flytbare emner.

Sundhed

Der findes eksempler på farer ved at afbrænde ældre maling, idet brugeren ubevidst kan blive udsat for nedbrydningsprodukter og tungmetaller. Hvordan malingens organiske komponenter nedbrydes ved denne metode vil være forskellig fra situation til situation, men det kan ikke udelukkes, at der opstår sundhedsskadelige nedbrydningsprodukter på grund af ufuldstændig forbrænding.

Problemet med tungmetaller og nedbrydningsprodukter er størst ved afbrænding indendørs på grund af dårligere udluftningsforhold.

I forbindelse med negative påvirkninger af sundheden er indånding af nedbrydningsprodukter og tungmetaller så som bly helt centralt. Påvirkningerne fra både de organiske nedbrydningsprodukter og bly vil primært kunne give anledning til effekter i nervesystemet

Miljø

Afbrænding vil i de fleste tilfælde give anledning til en dannelse af en vis mængde aske og ikke fuldstændig forbrændte malingsrester, uanset om processen foretages indendørs eller udendørs.

Asken og malingsresterne, der normalt bortskaffes som fast affald til forbrænding, kan indeholde miljøproblematiske stoffer som f.eks. tungmetaller, der kan passere affaldsforbrændingsanlæggenes røggasrensning og således blive spredt over et stort areal med mulighed for virkning i alle delmiljøer (vand, jord og luft).

Asken kan også blive spredt til jord og belægninger eller vasket væk af regnvand og dermed direkte eller indirekte tilført vandmiljøet.

5.3.2 Fugtbehandling

Processen anvendes primært i forbindelse med konservering af bevaringsværdig flytbare og ikke flytbare emner. Processen anvendes således både indendørs og udendørs.

Sundhed

Det er processens grundlag, at den finder sted over lang tid. Det vil sige at risikoen for vækst af bakterier eller svampe er til stede. Normalt betragtes enhver form for mikrobiologisk vækst som et potentielt sundhedsproblem, idet typen af væksten ikke kendes på forhånd og eventuelt kan give anledning til allergiske reaktioner hos brugeren.

Miljø

Normalt vil en fjernelse af maling med fugt blive efterfulgt af en afvaskning, hvorved resterne af malingen overgår til vandfasen. Det kan være et miljømæssigt problem, hvis malingen har indeholdt miljøfarlige stoffer herunder tungmetaller.

De miljøfarlige stoffer vil kunne belaste spildevandssystemet og dermed muligvis selve recipienten samt spildevandsslammet. Foregår afvaskningen på et område uden kloakering vil disse stoffer kunne påvirke jordmiljøet direkte.

Potentielt kan metoden således påvirke delmiljøerne vand og jord.

5.3.3. Slibning/afskrabning

Processen anvendes både udendørs og indendørs på flytbare og ikke flytbare emner.

Sundhed

Det centrale sundhedsmæssige problem i forbindelse med slibning er dannelsen af støv, der kan bestå af træ, tungmetaller og andre malingsrester. Sammensætningen af dette støv er normalt ukendt, og partikelstørrelsen kan variere fra få mikrometer, der især kan være et problem i forhold til lungerne og generel irritation, til synlige og uproblematiske størrelser. De små partikelstørrelsers effekter på lungerne skyldes, at de ved inhalation kan nå helt ud i lungeaveolerne. Ved passende valg af værnemidler ud fra Arbejdstilsynets regler kan effekterne for personen, som direkte gennemfører slibningen, begrænses, men personer i de nære omgivelser kan være udsat for en indirekte påvirkning.

Indeholder malingen bly kan nervesystemet være udsat for negative påvirkninger.

Hertil kommer faren for høreskader forårsaget af støj fra bearbejdningsmaskiner og skader på bevæge-apparatet som følge af dårlige arbejdsstillinger og vibrationer fra bearbejdningsmaskinerne.

Miljø

Med hensyn til påvirkning af miljøet er støvets ukendte sammensætning igen det mest betydende problem. Malinger, der f.eks. indeholder tungmetaller, vil ved slibning bidrage til en diffus spredning af miljømæssigt problematiske stoffer, primært til jordmiljøet. Maling vil ved slibning især kunne give anledning til diffus spredning af miljøfarlige blødgørere som f.eks. phphtalater.

Såfremt støvet ikke med det samme opsamles til forbrænding, vil dette med blæsten og regnvand kunne spredes til et større areal og kan således i værste fald påvirke sundheden og jordmiljøet langt fra det sted, hvor processen egentlig har fundet sted.

Opsamles støvet vil det typisk blive ført til forbrænding/deponering

5.3.4 Højtryksrensning

Processen vil normalt blive anvendt udendørs på fastsiddende emner, men anvendes også indendørs til f.eks. klargøring af stalde til nye besætninger af dyr.

Sundhed

De sundhedsmæssige påvirkninger vil i forbindelse med højtryksrensning primært hidrøre fra den løstsiddende maling, der fjernes ved processen, men da processen i sagens natur foregår i et vandigt miljø, vil risikoen for støvdannelse være minimal, så den betydende påvirkning vil være hudkontakt med det anvendte vand indeholdende rester af maling og indånding af aerosoler.

Påvirkning af huden kan på grund af det vandige miljø blive forstærket, hvis arbejdet udføres vedvarende og uden tilstrækkelig beskyttelse.

Processen kan være ganske støjende, så effekter på hørelsen kan ikke udelukkes, især ved indedørs brug af processen.

Miljø

Da processen primært anvendes udendørs og ikke nødvendigvis på kloakerede områder vil der være stor risiko for, at vandet med malingsrester vil blive afledt til jordmiljøet. Afhængigt af situationen vil det herfra kunne blive afledt til overfladevand eller sive til grundvandet.

Gennemføres processen udendørs på kloakerede områder eller indendørs vil vandet med malingsresterne ende i vandmiljøet, og dele af malingsresterne vil kunne ende i rensningsanlæggenes slam med risiko for diffus spredning af miljøfarlige stoffer.

5.3.5 Sandblæsning

Processen gennemføres under flere forskellige omstændigheder. Den mest omfattende anvendelse af processen er udendørs behandling af ikke flytbare emner så som f.eks. husfacader, men der er erfaring for, at processen ligeledes anvendes under relativt ukontrollerede omstændigheder udendørs på flytbare emner, så som havnes markeringsudstyr.

Den ansvarlige brug af processen i forbindelse med flytbare emner finder normalt sted indendørs i anlæg, der er indrettet til processen.

Sundhed

Der findes en lang række slibemidler på markedet. Den slibende effekt er afhængig af form og størrelse på krystallerne, der ofte udgøres af kvarts. Formen og størrelsen er ligeledes bestemmende for om krystallerne kan fremkalde kræft, i lungerne. Luftvejene og herunder lungerne kan også påvirkes/irriteres i mindre alvorlig grad af fint støv, der ikke indeholder kræftfremkaldende krystaller.

Hertil kommer, at nogle af de anvendte krystaller udvindes i områder, hvor det vides at være et vist indhold af asbest i for eksempel dolomit, der ellers er meget effektiv til visse typer sandblæsning (Linnet, 1998). Der findes dog typer af dolomit, der kan have et yderst begrænset indhold af asbest. Det skal bemærkes, at dolomit tillige kan indeholde a-kvarts, som også er kræftfremkaldende.

Miljø

Sandblæsning af fastsiddende emner f.eks. husfacader er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 om anmeldelse af midlertidige aktiviteter. I disse anmeldelser kræver tilsynsmyndigheden beskrivelse af de forureningsbegrænsende foranstaltninger, som i de fleste tilfælde vil omhandle krav til afdækning af processen og afledning af procesvandet.

Under normale omstændigheder, hvor disse reglerne følges, er påvirkningen af miljøet beskeden. Der findes imidlertid erfaringer med uhensigtsmæssig brug af sandblæsning, hvor reglerne ikke følges. I disse situationer er der risiko for spredning i miljøet af både slibemiddel og rester af maling, som eventuelt indeholder tungmetaller, til både jord- og vandmiljøet.

5.3.6 Elektrolyse

Processen anvendes til mindre metalemner især i forbindelse med konservering.

Sundhed

Temperaturen i elektrolysekarret er typiske over stuetemperatur og der er dermed muligheden for afdampning af potentielt miljø- og sundhedsfarlige stoffer til luftmiljøet. Afhængigt af udsugningsforholdene kan dette give anledning til effekter på både arbejdsmiljøet og det eksterne miljø.

Miljø

Brugt elektrolytvæske og bundfald bør bortskaffes som farligt affald til Kommunekemi.

Processen kan potentielt påvirke vandmiljø f.eks. via spild af elektrolytvæske i forbindelse med tømning af karret. Bliver disse spild ledt til kloak kan vandmiljøet blive påvirket af malingsrester indeholdende tungmetaller herunder bly. Bliver spildet ikke ledt til kloak men ud på jorden, vil jordmiljøet ligeledes blive påvirket af malingsrester og eventuelt tungmetaller.

5.3.7 Mikrobølger

Processen anvendes industrielt indendørs på flytbare emner primært vinduer. Malingen opvarmes med mikrobølger og svulmer herved op og kan herefter skrabes af. Afskrabningen forgår på specielt indrettede borde udstyret med sug, der skulle sikre, at støv fra malingsresterne opsamles på filtre eller suges ud i specielle beholdere, der begge bortskaffes til forbrænding

Sundhed

Ved uhensigtsmæssig brug af metoden kan der opstå forhøjede værdier af bly i brugerens blod. Det må formodes, at eksponeringen for bly finder sted i forbindelse med åbning af ovnen og slutbehandling af emnerne.

I forbindelse med efterbehandlingen/afskrabningen vil der være risiko for hudkontakt med den opsvulmede maling. Det vurderes derfor, at processen kan bidrage med en negativ påvirkning af sundhed.

Miljø

De direkte muligheder for effekt fra selve processen på miljøet vurderes at være af beskeden omfang, idet processen gennemføres i industrielle ovne. De indirekte effekter fra f.eks. processens energiforbrug vurderes at være af mindre betydning set i forhold til andre fjernelsesmetoder.

I forbindelse med bortskaffelse af den opsvulmede maling til forbrænding vil der være risiko for påvirkning af miljøet med tungmetaller

Det vurderes derfor, at processen repræsenterer en beskeden fare for miljøet.

5.3.8 Pyrolyse

Processen anvendes industrielt indendørs på flytbare emner så som ophængningskroge.

Sundhed

Processen kan være udformet på forskellig vis, men overordnet er de potentielle effekter de samme som ved forbrænding. Disse effekter kan være kombineret med effekter fra det eventuelle slibemiddel, der kan være en del af den pyrolytiske behandling. Indånding af sundhedsskadelige dampe er en mulig risiko og dermed effekter på nervesystemet.

Miljø

Da der er tale om en kraftig opvarmning, er der en fare for afdampning fra miljøfarlige stoffer i malingen til luftmiljøet uanset om der er tale om udsugning med røggasrensning.

I tabel 5.1 og tabel 5.2 er fareidentifikationen af de mekaniske metoder til fjernelse af maling/lak samlet.

Generelt kan det med hensyn til miljø konkluderes, at ændres uhensigtsmæssig brug til hensigtsmæssig vil de potentielle påvirkninger ændre karakter fra diffuse til relativt kontrollerede påvirkninger. De potentielle risici for spredning af problematiske stoffer i omgivelserne er stort set ens for de mekaniske metoder.

* Udføres denne proces hensigtsmæssigt vil de negative påvirkninger være marginale.

5.4 Indledende miljø- og sundhedsvurdering af de lokaliserede stoffer til kemiske fjernelse af maling/lak

Med udgangspunkt i EU's principper for risikovurdering af kemiske stoffer gennemføres i det følgende en generel fareidentifikation ved brug af kemiske maling-/lakfjernere og en kvalitativ miljø- og sundhedsvurdering af de identificerede stoffer.

Det skal betones, at på grund af mangel på data er der med hensyn til miljøvurderingens økotoksikologiske del til tider anvendt data fra dyreforsøg, der er udført i forbindelse med vurdering af stoffernes humantoksikologiske egenskaber. Dette er gjort for på trods af mangel på egentlige økotoxdata at kunne antyde, hvilke effekter stofferne muligvis kan have i miljøet.

I forbindelse med vurderingen tages der udgangspunkt i stoffernes eventuelle regulering, der i Danmark er helt harmoniseret med reguleringen i EU.

Langt hovedparten af de kemiske maling-/lakfjernere kan fortykkes til en pasta. Til enkelte vanskelige opgaver så som fjernelse af visse typer graffiti, skal der dog anvendes typer, der ikke kan fortykkes.

Til langt de fleste opgaver vil aktivstofferne således være "kapslet ind" i en pasta-struktur, således at afdampning under brug er begrænset.

Den mest betydende fare efter fjernelsesprocessen kan være rester af maling i skyllevandet.

Miljøet

Processen med fjernelse af maling/lak vil typisk blive afsluttet med afskrabning eller afvaskning af malingsrester og maling-/lakfjerneren.

Anvendes afskrabning, bliver malingsresterne og maling-/lakfjerneren ideelt set opsamlet og bortskaffet til forbrænding. Ved forbrændingen vil organiske forbindelser for størstedelens vedkommende blive nedbrudt og vil forlade anlægget som CO₂. Eventuelle tungmetaller vil overgå til slaggen fra forbrændingsanlægget eller blive opfanget i filterstøvet fra anlæggets røgrensning. En mindre del af eventuelle tungmetaller vil passere anlægget og kunne påvirke miljøet.

Afsluttes fjernelsen udendørs med afskylning af ikke flytbare emner kan både maling-/lakfjerneren og malingsresterne påvirke jordmiljøet.

Vandfasen fra afskylningen kan indeholde rester af malingen og maling-/lakfjerneren, men der eksisterer generelt for lidt viden om, hvordan rensningsanlæg og dermed vandmiljøet samt jordmiljøet bliver påvirket heraf. En stor del af aktivstofferne er dog beskrevet som let bionedbrydelige.

Den professionelle bruger

Den professionelle bruger har for det meste mulighed for at anvende pastaer, som primært giver anledning til eksponering via hudkontakt og effekter afledt heraf.

Faren for indånding af farlige dampe vil således være begrænset til vanskelige opgaver med fjernelse af f.eks. graffiti og ved direkte neddypning af bemalede emner i bade med maling-/lakfjernere samt ved fjernelse af maling/lak indendørs.

Den private forbruger

Markedsaktører betoner, at det er karakteristisk for private forbrugere, at de anvender hurtigtvirkende og især flydende maling-/lakfjernere. Risikoen for eksponering via indånding vil derfor værre større end hos den professionelle, men da anvendelsen i private hjem ofte er begrænset til korte perioder, vil effekter, der normalt ses efter lang tids brug af f.eks. opløsningsmidler, optræde sjældent.

Indirekte påvirkninger

Indirekte påvirkninger fra miljøet af mennesker er ved korrekt brug af maling-/lakfjernerne meget lidt sandsynlige, idet disse efter endt brug enten skrabes af eller skylles af emnet med vand.

Anvendes afskylning, vil maling-/lakfjernerne overgå til vandfasen, hvorfra indirekte påvirkning er meget lidt sandsynlig, men kontakt med vandet og dermed effekter kan ikke udelukkes.

Er afslutningen på fjernelsen af maling/lak afskrabning med opsamling af det afskrabede materiale, vil de indirekte påvirkninger hidrøre fra affaldsforbrændingsanlæggene. Der kan dog ikke regnes med 100% opsamling. Små tab til jord- og vandmiljøet må således altid påregnes.

Afdampning af eventuelle aktivstoffer fra skyllevandet er meget lidt sandsynlig på grund af, at de fleste af disse er meget lidt flygtige. Enkelte af stofferne har stor tilbøjelighed til at forblive i vandfasen og vil dermed kunne ende op i grundvandet, hvor koncentrationen vurderes til at være af beskedent omfang

Opsamles det afskrabede og afskylede materiale ikke, men efterlades på jorden er der en større risiko for indirekte påvirkninger af især børn, der på grund af eventuel indtagelse af og hudkontakt med jord er en meget udsat gruppe for indirekte påvirkninger.

Det er almindelig kendt i f.eks. facaderenoveringsbranchen, at brugen af opløsningsmidler og ætsende stoffer til fjernelse af maling/lak ofte kan have en karakter, der medfører fare for eksponering af nærområdet.

5.4.1 2-(2-methoxyethoxy)ethanol [også kaldet 2-diethylenglycolmonomethylether], (CAS 111-77-3), DEGME

Øvrige anvendelser

Stoffet anvendes normalt som opløsningsmiddel og som delkomponent i bremsevæsker (Lewis, 1994). I forbindelse med afvikling af brugen af chlorerede opløsningsmidler anvendes DEGME ofte som erstatningsstof (Ministry of Housing, 1997a).

I 1995 var der i det danske Produktregister registreret et forbrug af DEGME på 72 tons (Ministry of Housing, 1997a), hvoraf maling-/lakfjernere vurderes at kunne have udgjort en mindre del.

Regulering

Stoffet er p.t. ikke på EU's og dermed heller ikke på den danske liste over farlige stoffer og skal derfor selvvurderes.

I forhold til arbejdsmiljøet er der i Danmark fastsat en grænseværdi på 25 ppm.

Stoffet er omfattet af EU's forordning om risikoen ved eksisterende stoffer (93/793/EØF; bi.I), hvilket betyder at anvendes stoffet i større mængder, skal der tilsendes EU-kommissionen et fastlagt datasæt beskrivende stoffets fysiske/kemiske egenskaber samt oplysninger om stoffets human- og økotoksikologiske egenskaber.

Stoffet er ikke opført i Annex 1 til 67/548/EEC, men producenter/importører har selvvurderet stoffet og er kommet frem til følgende klassificering: Xn; R63, hvilket betyder sundhedsskadeligt, mulighed for skade på barnet under graviditeten. (Ministry of Housing, 1997a).

Skæbne

Damptrykket er angivet til at være 0,25 mm Hg ved 25° C, hvilket betyder, at stoffet må forventes hovedsageligt at findes i luftfasen, hvor det kan nedbrydes af reaktive radikaler med en halveringstid i størrelsesorden 15 timer (HSDB, 1998).

K_oc-værdien er i (HSDB, 1998) angivet til at være 1, hvilket antyder, at stoffet er meget mobilt i jord og dermed meget lidt tilbøjeligt til at binde sig til partikulært materiale som f.eks. sediment .

Fordampning fra væskeoverflader er meget lidt sandsynlig, idet stoffets Henry's Lov konstant er estimeret til kun at være 1,7*10^-11 atm*m³/mol. Dette betyder, at atmosfærisk langtransport er usandsynlig, idet stoffet af regn vil blive vasket ud af luftfasen.

Biokoncentreringsfaktoren BCF for vandorganismer er estimeret til 0 (HSDB, 1998).

Økotoksikologiske data

Ingen relevante data.

Miljøvurdering

I forslaget til klassificering af stoffet efter EU's retningslinier er stoffets økotoksikologiske egenskaber ikke vurderet som væsentlige (Ministry of Housing, 1997a).

Eksponering af mennesker

Anvendelsen af maling-/lakfjernere vil i de fleste tilfælde finde sted samtidig med anvendelse af andre malingprodukter. Brugeren vil således være udsat for en række eksponeringer.

Betragtes eksponering for kemiske maling-/lakfjernere alene, når fjernelsen afsluttes med afskylning af maling-/lakfjernerne med vand, er eksponering for stofferne via stænk relevant.

I visse situationer vil den løsnede maling blive skrabet af sammen med maling-/lakfjerneren. I denne situation vil direkte hudkontakt med stoffet være den centrale eksponeringsvej.

Toksikologiske data

Stoffets umiddelbare effekter beskrives som svarende til de klassiske effekter fra organiske opløsningsmidler, så som hovedpine, kvalme, opkastning og diarre.

Adskillige studier har beskæftiget sig med de skadevirkninger på fødte og ufødte individer og disses arveanlæg, som glycolethere kan give anledning til. Visse glycoleretre kan under visse betingelser give anledning til skader i denne forbindelse. Et entydigt billede af stofgruppen kan således endnu ikke tegnes. Som nævnt under regulering har producenter/importører selvvurderet dette stof og er samstemmende kommet frem til følgende klassificering: Xn; R63, hvilket betyder sundhedsskadeligt, mulighed for skade på barnet under graviteten. (Ministry of Housing, 1997a).

Stoffets LD₅₀-værdi er ved oral indtagelse i mus ca. 8.000 mg/kg (RTECS, 1998).

I dyreforsøg er det påvist, at stoffet via flere forskellige indgivelsesveje kan forårsage effekter i luftvejene og urinvejene. Ved oral indtagelse kan stoffet give effekter på blod og lever samt ændringer i testiklers vægt. Stoffet kan tillige medføre effekter hos fostre efter oral indgift i moderdyret. (RTECS, 1998).

Sundhedsvurdering

Normalt er fjernelsen af maling/lak en arbejdsproces, der for professionelle malere tidsmæssigt ikke er særlig omfattende i dagligdagen, idet den i løbet af en arbejdsdag kun indgår som en begrænset aktivitet blandt flere forskellige aktiviteter, der kan være forbundet med mere betydelige eksponeringer.

Stoffet må betragtes som problematisk set ud fra stoffets mulige påvirkninger af menneskers reproduktion.

5.4.2 2-(2-butoxyethoxy)ethanol (CAS 112-34-5), DEGBE

Øvrige anvendelser

Stoffet anvendes bredt i rengøringsmidler til privat og erhvervsmæssig brug. Maling og diverse "coatninger" indeholder ligeledes stoffet som opløsningsmiddel. I forbindelse med produktion af bl.a. diglycolacetat indgår stoffet som basiskemikalie.

Regulering

Stoffet er optaget på EU's og dermed den danske liste over farlige stoffer med klassificeringen lokalirriterende (Xi) og risikosætningen R36 (irriterer øjnene).

Med hensyn til grænseværdi i arbejdsmiljøet er der i Danmark fastsat en værdi på 100 mg/m³.

Stoffet er omfattet af EU's forordning om risikoen ved eksisterende stoffer (93/793/EØF; bi.I), hvilket betyder, at anvendes stoffet i større mængder, skal der tilsendes EU-kommissionen et fastlagt datasæt beskrivende stoffets fysiske/kemiske egenskaber samt oplysninger om stoffets human- og økotoksikologiske egenskaber.

Skæbne

I litteraturen angives log K_ow til at være 0,56 og vandopløseligheden til at være 10⁶ mg/l ved 25° C. (HSDB, 1998).

Stoffets damptryk angives til at være mellem 0,02 og 0,06 mm Hg ved 25° C, hvorved stoffet hovedsageligt må forventes at eksistere på luftform i miljøet. På denne form kan stoffet nedbrydes af reaktive radikaler med en halveringstid af størrelsesorden 10 timer. (HSDB, 1998).

K_oc-værdien er ud fra en målt log K_ow på 0,56 vurderet til 50, hvilket betyder, at stoffet må betegnes som meget mobilt i jord og meget lidt tilbøjeligt til at binde sig til sedimenter og partikulært materiale (HSDB, 1998).

Henry's Lov-kontant er fundet til at være mellem 1,3*10^-8 og 5,3*10^-6 atm*m³/mol, hvilket antyder, at stoffet med stor sandsynlighed vil forblive i væskefasen fremfor at overgå til luftfasen (HSDB, 1998).

Bionedbrydeligheden i jord og vand forventes at være 80-90% i løbet af 28 dage (HSDB, 1998).

Biokoncentreringsfaktoren er estimeret til at være 2 (HSDB, 1998).

Økotoksikologiske data

Ingen relevante data.

Miljøvurdering

I forslaget til om der er behov for risikoreduktion i forbindelse med stoffet efter EU's retningslinier, er stoffets økotoksikologiske egenskaber ikke vurderet som væsentlige (Ministry of Housing, 1997b).

Eksponering af mennesker

Anvendelsen af maling-/lakfjernere vil i de fleste tilfælde finde sted samtidig med anvendelse af andre malingprodukter. Brugeren vil således være udsat for en række eksponeringer.

Betragtes eksponering for kemiske maling-/lakfjernere isoleret, når fjernelsen afsluttes med afskylning af maling-/lakfjernerne med vand, vurderes det, at eksponering for stofferne via stænk er relevant.

I visse situationer vil den løsnede maling blive skrabet af sammen med maling-/lakfjerneren. I denne situation vil direkte hudkontakt med stoffet være den centrale eksponeringsvej.

Toksikologiske data

Stoffets umiddelbare effekter beskrives som svarende til de normale effekter fra organiske opløsningsmidler så som hovedpine, opkastning og diarre. Ved gentagne små doser kan disse effekter opstå ved indånding af og hudkontakt med stoffet. Lever, nyrer og milten kan være målorganer for disse opløsningsmidler.

Stoffet er som nævnt under regulering klassificeret som: Xi_; R36 (lokalirriterende; irriterer øjnene).

LD₅₀-værdien ved oral indtagelse i rotter er konstateret at være 5-6.000 mg/kg, i mus og marsvin er LD₅₀ konstateret at være 2-3.000 mg/kg (RTECS, 1998). Disse værdier antyder, at stoffet ikke er akut giftigt.

Ved oral indtagelse i marsvin har stoffet givet effekter i nyrer, blærer og generelt i urinvejene (RTECS, 1998).

Da det for andre typer glycoler er fastslået, at de kan give skader på celler, fostre og afkom, er der blevet udført flere studier af også dette stofs påvirkning af celler, fostre og afkom. Hos kaniner er der ikke fundet skader på celler eller afkom, ufødte såvel som fødte, efter hudkontakt med stoffet. Hos rotter er der heller ikke fundet alvorlige skader på fostre og afkom efter indtagelse af stoffet. (HSDB, 1998).

Sundhedsvurdering

Normalt er fjernelsen af maling/lak en arbejdsproces, der for professionelle malere tidsmæssigt ikke er særlig omfattende i dagligdagen, idet den i løbet af en arbejdsdag kun indgår som en begrænset aktivitet blandt flere forskellige aktiviteter, der kan være forbundet med mere betydelige eksponeringer.

Stoffet er klassificeret som Xi; R36 (lokalirriterende; irriterer øjnene) og kan derfor være et problem i forbindelse med både afspuling og afskrabning.

5.4.3 N-Methyl-2-pyrrolidon (CAS 872-50-4)

Øvrige anvendelser

Stoffet anvendes som opløsningsmiddel bl.a. i resiner, som dispergeringsmiddel i maling og i forbindelse med raffinering af olie (Lewis, 1994).

I USA er der erfaringer med, at stoffet kan løsne/kvælde epoxy-coatings fra deres overflader (Elion, 1996).

Regulering

Stoffet er optaget på EU's og dermed på den danske liste over farlige stoffer med klassificeringen lokalirriterende (Xi) og risikosætningerne R36/38 (irritere øjnene og huden) for det rene stof og koncentrationer større end 10%;. Med hensyn til grænseværdi i arbejdsmiljøet er der i Danmark fastsat en værdi på 50 ppm og 200 mg/m³.

Stoffet er omfattet af EU's forordning om risikoen ved eksisterende stoffer (93/793/EØF; bi.I), hvilket betyder at anvendes stoffet i større mængder skal der tilsendes EU-kommissionen et fastlagt datasæt beskrivende stoffets fysiske/kemiske egenskaber samt oplysninger om stoffets human- og økotoksikologiske egenskaber.

Det skal bemærkes, at N-methyl-pyrrolidon ofte blandes med myresyre i maling-/lakfjernere. Myresyre (CAS 64-18-6) er optaget på listen over farlige stoffer med klassificering ætsende til lokalirriterende og er tildelt risikosætningen R35 (alvorlig ætsningsfare). Den klassificering bliver mindre alvorlig ved koncentrationsniveauer under 90%.

På grænseværdilisten optræder myresyre med meget lave grænseværdier på 5 ppm og 9 mg/m³.

Skæbne

N-Methyl-2-pyrrolidon findes hovedsageligt i vandfasen (HSDB, 1998). Baggrunden for dette er en kombination af flere ting, hvor damptrykket på 0,334 mm Hg og Henry's Law konstant på 1,56*10^-8 atm*m³/mol sammen med stoffets K_ow på -0,727 tilsammen betyder, at stoffet har en ringe tendens til at fordampe til luftfasen fra vandfasen. Stoffet vil således primært følge vandstømningerne i jord, hvorfor stoffet må betegnes som meget mobil i jord.

Stoffets tendens til at forblive i vand og dets log K_ow på -0,727 fører ligeledes til, at biokoncentreringsfaktoren BCF estimeres til kun at være 0,16, hvilket antyder en ringe sandsynlighed for at stoffet biokoncentreres i fisk og andre vandorganismer.

Generelt nedbrydes N-methyl-2-pyrrolidon hurtigst under aerobe forhold både i luft og vand og har ringe tendens til at adsorbere til jord og organiske partikler (HSDB, 1998).

Ved udslip til luft vil N-methyl-2-pyrrolidon reagere hurtigt med fotokemisk dannede radikaler, hvorved halveringstiden kan blive af størrelsesorden 5 timer (HSDB, 1998).

I aktiverede slamanlæg kan der for N-methyl-2-pyrrolidon, efter passende tilvænning, opnås fjernelsesgrader på over 90% (HSDB, 1998), men stødbelastninger må forventes at kunne give anledning til toksicitet overfor anlæggets mikroorganismer.

Økotoksikologiske data

En leverandør af stoffet angiver, at stoffet har lav giftighed over for vandlevende organismer. Stoffets fisketoksicitet efter 96 timer (LC₅₀) angives således til at være 4.000 mg/l for Guldid (sandsynligvis den typiske tyske testorganisme guldrimte) og > 1000 mg/l for Dafnier efter 24 timer.

Stoffets bionedbrydelighed ifølge OECD's screeningstest angives at være større end 90%.

Ellers ingen yderligere relevante data.

Miljøvurdering

Stoffet vurderes under aerobe forhold, hvor det nedbrydes hurtigt, ikke som specielt toksisk for miljøet.

Eksponering af mennesker

Anvendelsen af maling-/lakfjernere vil i de fleste tilfælde finde sted samtidig med anvendelse af andre malingprodukter. Brugeren vil således være udsat for en række eksponeringer.

Betragtes eksponering for kemiske maling-/lakfjernere isoleret, når fjernelsen afsluttes med afskylning af maling-/lakfjernerne med vand, vurderes det, at eksponering for stofferne via stænk er relevant.

I visse situationer vil den løsnede maling blive skrabet af sammen med maling-/lakfjerneren. I denne situation vil direkte hudkontakt med stoffet være den centrale eksponeringsvej.

Toksikologiske data

N-Methyl-2-pyrrolidon er opført på listen over farlige stoffer med klassificeringen Xi; R36/38 (lokalirriterende; Irriterer øjne og hud).

Stoffet er ligeledes på den danske grænseværdiliste med værdierne 50 ppm og 200 mg/m³.

LD₅₀-værdien for oral indtagelse i rotter er i et enkelt studie fundet at være i størrelsesorden 4.000 mg/kg (RTECS, 1998) og i et enkelt studie med oral indtagelse i mus at være ca. 5.000 mg/kg, hvilket ikke medfører en klassificering med hensyn til akut toksicitet.

Ved indånding i rotter kan stoffet give anledning til udviklingsforstyrrelser og effekter på nyrer og blære samt på fostre og nyfødte (RTECS, 1998).

Sundhedsvurdering

Brugen af stoffet i maling-/lakfjernere vurderes at udgøre en mindre risiko for brugerens sundhed, men det skal bemærkes, at stoffet ofte anvendes sammen med andre og mere toksiske stoffer i maling-/lakfjerner.

5.4.4 Dipropylenglycol-2-methylether (CAS 34590-94-8)

Dette stof er opført under forskellige CAS nr. I den følgende beskrivelse er CAS nr. 34590-94-8 anvendt.

Øvrige anvendelser

Stoffet indgår i maling, tekstilfarver, bremsevæsker, visse produkter til fjernelse af graffiti, overflade-coatings, rengøringsmidler til hårde overflader, pesticider og i kosmetik samt i vandbaseret polish. Stoffet anvendes ligeledes til syntese.

Regulering

Stoffet er ikke vurderet af myndighederne og skal således selvvurderes.

Stoffet er dog omfattet af EU's forordning om risiko ved eksisterende stoffer (93/793/EØF) og er i direktivet om beskyttelse af arbejdstagere (96/94/EF) på grund af, at det kan optages igennem huden, tildelt grænseværdierne 308 mg/m³ og 50 ppm. På Arbejdstilsynets grænseværdiliste er stoffet ligeledes på grund af hudoptaget tildelt GV-værdier på 300 mg/m³ og 50 ppm.

Skæbne

Stoffet er fuldstændig blandbart med vand og bindes meget begrænset til sediment og jord - stoffet er derfor meget mobilt i fugtig jord (HSDB, 1998).

Den høje grad af vandopløselighed medfører ligeledes, at stoffet ikke i særlig grad biokoncentreres i akvatiske organismer. Fordampning af stoffet formodes at være minimal på grund af den høje vandopløselighed og det moderate damptryk (0,38-0,55 mm Hg). Stoffet formodes ligeledes at kunne blive udvasket med vand i luftmiljøet. (HSDB, 1998).

Nedbrydningsforsøg tyder på, at mikroorganismer skal tilvænnes stoffet, inden de kan nedbryde det, hvilket forklarer, at stoffet kan findes i afløb fra rensningsanlæg (HSDB, 1998).

I USA er stoffet fundet i grundvand (HSDB,1998).

Økotoksikologiske data

En leverandør af stoffet angiver en LC₅₀-værdi for guppier og dafnier på mere end 1.000 mg/l.

Ellers ingen yderligere relevante data.

Miljøvurdering

Stoffet må vurderes som et problem i forhold til pludselige belastninger af rensningsanlæg, hvor det i sådanne situationer ikke nedbrydes i særlig høj grad og overføres til vandmiljøet, hvor dets effekter må betegnes som ikke tilstrækkeligt undersøgt.

Eksponering af mennesker

Stoffet anvendes bredt, men i forhold til maling-/lakfjernere må eksponeringen afgrænses til hudkontakt i forbindelse med påføring og/eller afskrabning af maling-/lakfjernere i pastaform. Skylles maling-/lakfjerneren af efter endt reaktion, er der ligeledes en risiko for hudkontakt med stoffet i vandet.

Toksikologiske data

Der findes relativt få data for stoffets effekter på mennesker.

Dets evne til at blive optaget igennem huden må opfattes som dokumenteret. I nogle dyreforsøg er stoffet fundet at have effekter på centralnervesystemet ved lave doser. (HSDB, 1998).

LD₅₀-værdien for oral indtagelse i rotter angives til at være 5,4 ml/kg (HSDB, 1998).

I forsøg med kaniner antydes det, at stoffet ikke i særlig grad irriterer øjnene (HSDB, 1998).

En række lande har fastsat grænseværdier (300-606 mg/m³ og 50-150 ppm) for stoffet i arbejdsmiljøet (HSDB, 1998).

Sundhedsvurdering

I betragtning af stoffets brede anvendelse og dets mulige effekter via optagelse igennem hud må stoffet anses som et sundhedsmæssigt problem som indholdsstof i maling-/lakfjernere.

5.4.5 1-Bromopropan (CAS 106-94-5)

Øvrige anvendelser

Markedsaktører angiver 1-brompropan som et generelt alternativ til chlorerede opløsningsmidler og dermed også i maling-/lakfjernere. Det er den almindelige opfattelse, at dette stof kan erstatte dichlormethan i vægtforholdet 1:1.

Regulering

Stoffet er optaget på EU's og dermed på den danske liste over farlige stoffer med klassificeringen: "Brandfarlig (R10), Sundhedsskadelig (Xn)" og risikosætningen: Farlig ved indånding (R20).

Skæbne

I sammenligning med værdierne for diestrene og N-methyl-2-pyrrolidon er logK_ow = 2,1 her betydelig forrykket til fordel for oktanol. Tilsvarende er selve vandopløseligheden nede på 2,45 g/l ved 20° C (HSDB, 1998).

Stoffet vil dampe fra væskefasen til luftmiljøet, idet damptrykket er 110,8 mm Hg og Henry's Law konstant er 7,32*10^-3 atm*m³/mol (HSDB, 1998).

I vandmiljøet vil stoffet hydrolysere med en halveringstid på 26 dage (HSDB, 1998).

Med hensyn til biokoncentrering vurderes risikoen at være begrænset, idet biokoncentreringsfaktoren for stoffet er 23 (HSDB, 1998).

Stoffet betegnes i litteraturen som middel mobilt i jordmiljøet (HSDB, 1998).

Forefindes stoffet i dampfasen, vil det reagere med radikaler, således at halveringstiden her bliver af størrelsesordenen 17 dage (HSDB, 1998).

Økotoksikologiske data

Ingen relevante data.

Miljøvurdering

Med baggrund i klassificeringen af stoffet som sundhedsskadelig må det formodes, at stoffet kan udvise betydelige effekter over for især pattedyr i miljøet.

På grund af stoffets flygtighed vil det især være luftmiljøet, der kan blive udsat for eksponering. Hvilket skal ses i forhold til, at enkelte forsøg har antydet stoffets evne til at påvirke rotters evne til at formere sig.

Eksponering af mennesker

Stoffet er relativt flygtigt, så den mest relevante eksponeringsvej er indånding.

I forbindelse med fjernelse af maling og lak med kemiske maling-/lakfjernere vil der forekomme afdampning fra disse uanset om de er på pastaform eller flydende. Denne afdampning vil blive mere betydende jo mere flygtig stoffet er.

Da brompropan ligeledes udviser en tendens til at overgå fra vandfase til luften, kan mennesker blive eksponeret for stoffet fra vandfasen, hvis maling-/lakfjerneren skylles af med vand.

Fjernes maling-/lakfjerneren på pasta form ved afskrabning vil der ligeledes kunne forekomme afdampning af stoffet og dermed eksponering af den person der udfører fjernelsen.

Toksikologiske data

Stoffet er på listen over farlige stoffer og klassificeret som brandfarlig og sundhedsskadelig med risikosætningen : "Farlig ved indånding" (R10 og Xn;R20).

Baggrunden for denne klassificering er studier, der bl.a. påviser effekter på luftvejene ved indånding. Stoffet er desuden vist at kunne påvirke rotters evne til at formere sig (RTECS, 1998).

Sundhedsvurdering

På baggrund af stoffets mulige effekter på mennesker og de eksponering-risici, der forefindes ved brug af stoffet, vurderes det ikke at være relevant at anvende stoffet i forbindelse med maling-/lakfjernere.

5.4.6 Esterblandinger

I det følgende beskrives tre estre, som ved passende blanding suppleret med passende detergenter har udvist evne til at fjerne maling/lak.

De rene estre er i sig selv ikke omfattet af krav om klassificering, men der findes anvendte produkter, hvor det er selve fortyknings-/vedhæftnings-midlet, der er klassificeret.

Disse fortyknings-/vedhæftningsmidler kan være 5-10% aromatiske hydrocarboner, der kan være klassificeret som sundhedsskadelige (Xn) med risikosætningen "Farlig ved indtagelse" (R22).

Der kan dog også være tale om et indhold af propylenglykolmonomethyl-ether, der kun er klassificeret som brandfarlig (R10).

Med hensyn til sundhedspåvirkning i arbejdsmiljøet er der i Danmark fastsat en grænseværdi for propylenglykolmonomethylether på 50 ppm og 185 mg/m³.

Propylenglykolmonomethylether er optaget på EU's liste til forordningen 93/793/EØF om risiko ved eksisterende stoffer, hvilket betyder at anvendes stoffet i større mængder skal der tilsendes EU-kommissionen et fastlagt datasæt beskrivende stoffets fysiske/kemiske egenskaber samt oplysninger om stoffets human- og økotoksikologiske egenskaber.

Øvrige anvendelser

Stoffet anvendes som opløsningsmiddel for aromastoffer fra frugter (Sax,1994).

Regulering

Stoffet er p.t. ikke reguleret i Danmark men er omfattet af EU's forordning om risikoen ved eksisterende stoffer (93/793/EØF; bi.I), hvilket betyder at anvendes stoffet i større mængder, skal der tilsendes EU-kommissionen et fastlagt datasæt beskrivende stoffets fysiske/kemiske egenskaber samt oplysninger om stoffets human- og økotoksikologiske egenskaber.

Skæbne

Dimethylsuccinat vurderes i litteraturen som meget mobilt i jord på grund af en K_oc på 37 udregnet på baggrund af en logK_ow på 0,35, hvilket betyder, at stoffet vurderes til heller ikke at adsorbere væsentligt til partikler i vandmiljøet, men vil forblive i vandfasen. Dette underbygges af en estimeret Henry's konstant ved 25° C på 6,4*10^-8 atm*m³/mol, der afspejler en begrænset evne til at fordampe fra væskeoverflade til luftfasen. (HSDB, 1998).

Risikoen for biokoncentrering af stoffet vurderes i litteraturen ligeledes som lille, idet den estimerede BCF er 1,1 (HSDB, 1998).

Stoffet vurderes i litteraturen som let nedbrydeligt (HSDB, 1998).

Opholder stoffet sig på dampform i atmosfæren med et tilpas indhold af reaktive radikaler, er halveringstiden vurderet til at være af størrelsesordenen 14 dage (HSDB, 1998).

Den aerobe nedbrydning af stoffet er i litteraturen angivet at være fuldstændig efter et par uger (HSDB, 1998).

Økotoksikologiske data

Ingen relevante data.

Miljøvurdering

Da stoffet må betragtes som letnedbrydeligt og ikke er kendetegnet ved umiddelbart synlige effekter i miljøet, vurderes stoffet som miljømæssigt relativt uproblematisk i forhold til brug i maling-/lakfjernere.

Eksponering af mennesker

På grund af stoffets begrænsede anvendelse vurderes den direkte ekspone-ring som begrænset, men da stoffet anvendes til opløsning/ekstraktion af aromastoffer fra frugter, kan en vis indirekte eksponering ikke udelukkes.

Toksikologiske data

Stoffet er ikke undersøgt i detaljer og især ikke med hensyn til langtidseffekter. Følgende sundhedsvurdering er baseret på overordnede data, der ikke bør tillægges for stor vægt.

Stoffet beskrives som let toksisk ved indtagelse og ved hudkontakt. Når det opvarmes til dekomponering, kan stoffet udvikle irriterende røg og dampe. (Sax, 1994).

Ved oral indtagelse hos rotter angives LD₅₀-værdien til at være større end 5 g/kg. Tilsvarende er LD₅₀-værdien ved hudkontakt i kaniner også større end 5 g/kg. (Sax, 1994).

Sundhedsvurdering

Med baggrund i den formodede begrænsede eksponering af mennesker og de beskedne sundhedsmæssige effekter - især den høje LD₅₀-værdi - må stoffet anses som relativt uproblematisk set i forhold til sundhed og en eventuel brug af stoffet i maling-/lakfjernere. Det skal dog understreges, at der ikke er fundet resultater fra langtidsforsøg. Kvaliteten af de toksikologiske data vurderes derfor ikke til at være tilstrækkelig til en endelig vurdering.

Øvrige anvendelser

Stoffet anvendes som blødgører i cellulose-resiner (HSDB, 1998).

Regulering

Stoffet er p.t. ikke reguleret i Danmark, men er omfattet af EU's forordning om risikoen ved eksisterende stoffer (93/793/EØF; bi.I), hvilket betyder at anvendes stoffet i større mængder, skal der tilsendes EU-kommissionen et fastlagt datasæt beskrivende stoffets fysiske/kemiske egenskaber samt oplysninger om stoffets human- og økotoksikologiske egenskaber.

Skæbne

Dimethylglutarat er ikke beskrevet omfattende i databaserne HSDB og RTECS, dog er vandopløseligheden her beskrevet som relativt høj (6 g/l), og oktanol/vand-forholdet formodes tilsvarende at være lav. Biokoncentrering i akvatiske organismer kan derfor ikke forventes i særlig høj grad.

Økotoksikologiske data

Ingen relevante data.

Miljøvurdering

På grund af det begrænsede datagrundlag er det ikke muligt med en høj grad af sikkerhed at gennemføre en egentlig miljøvurdering, men på grund af den høje vandopløselighed formodes det, at såfremt stoffet kan give anledning til effekter, vil det være i vandmiljøet.

Eksponering af mennesker

Eksponering af mennesker med stoffet vil diffust finde sted via cellulose-resiner, der kan indeholde dimethylglutarat som blødgører.

Toksikologiske data

Ingen væsentlige.

Sundhedsvurdering

På grund af det begrænsede datagrundlag er det ikke muligt med en høj grad af sikkerhed at gennemføre en egentlig sundhedsvurdering set i forhold til maling-/lakfjernere.

Øvrige anvendelser

Stoffet anvendes som blødgører i cellulose-resiner (HSDB, 1998).

Regulering

Stoffet er p.t. ikke reguleret i Danmark men er omfattet af EU's forordning om risikoen ved eksisterende stoffer (93/793/EØF; bi.I), hvilket betyder at anvendes stoffet i større mængder, skal der tilsendes EU-kommissionen et fastlagt datasæt beskrivende stoffets fysiske/kemiske egenskaber samt oplysninger om stoffets human- og økotoksikologiske egenskaber.

Skæbne

Det vurderes, at dimethyladipat hovedsageligt vil være at finde i vandfasen. Denne vurdering har baggrund i stoffets lave damptryk, ret høje vandopløselighed (6 g/l) og dermed en lav K_ow. Ud fra dette vurderes det ligeledes som meget lidt sandsynligt, at stoffet skulle give anledning til biokoncentrering i akvatiske organismer, men stoffet er dog fundet i fisk (HSDB, 1998).

Bl.a. stoffets høje vandopløselighed fører til den vurdering, at stoffet i vand ikke vil binde sig til jordpartikler/sediment.

Stoffet bionedbrydelighed er ikke kortlagt i detaljer og især ikke i vand. Med hensyn til bionedbrydeligheden i atmosfæren er denne blevet estimeret til 2,7 dage (HSDB, 1998).

Økotoksikologiske data

Ingen relevante data.

Miljøvurdering

Eventuelle effekter i miljøet må formodes primært at fremkomme i vandmiljøet, men datagrundlaget er ikke tilstrækkelig til af foretage en egentlig miljøvurdering af stoffet set i forhold til maling-/lakfjernere.

Eksponering af mennesker

Eksponering af mennesker med stoffet vil diffust finde sted via cellulose-resiner, der kan indeholde dimethyladipat som blødgører.

Toksikologiske data

De relativt få studier, der er gennemført på stoffet antyder, at det kan give anledning til udviklingsforstyrrelser, så som abnormaliter og effekter på især rotters evne til at formere sig (RTECS, 1998).

Sundhedsvurdering

På grund af det begrænsede datagrundlag er det ikke muligt at gennemføre en egentlig sundhedsvurdering set i forhold til maling-/lakfjernere.

5.4.7 Vegetabilske olier og estre

Øvrige anvendelser

Markedsaktører vurderer det som muligt i kombination med diestre af syrer at benytte vegetabilske olier, der allerede benyttes i kosmetikindustrien og som produceres i levnedsmiddelgodkendte anlæg. Valget af disse stoffer er i Danmark dirigeret af, at der kun optræder to leverandører på markedet, hvoraf den ene producerer methylestre udfra raps. Den anden leverandør produkt er produceret udfra kokus-estre (ofte 2-ethylhexyllaurat). Der er således ikke tale om triglycerider.

Regulering

Er der tale om olier der kan beskrives som vegetabilsk terpentin vil disse være klassificeret som sundhedsskadelige på listen over farlige stoffer. Der er ligeledes tilknyttet et kodenummer (MAL) og en grænseværdi til vegetabilsk terpentin.

Skæbne

Vegetabilske olier er en bred stofgruppe, men på grund af den vegetabilske oprindelse formodes de enkelte olier i høj grad at kunne nedbrydes i miljøet.

En stor del af disse olier opfattes som ikke flygtige.

Økotoksikologiske data

Ingen relevante data.

Miljøvurdering

Det vurderes, at vegetabilske olier generelt vil være et begrænset miljømæssigt problem, såfremt der ikke er tale om olier, der kan beskrives som vegetabilsk terpentin.

Eksponering af mennesker

Den største eksponering af mennesker for vegetabilske olier vurderes at være via fødevarer.

Toksikologiske data

Ses der bort fra vegetabilsk terpentin-lignende olier er der ikke fundet væsentlige data til belysning af oliernes sundhedsmæssige effekter.

Sundhedsvurdering

De vegetabilske olier vurderes som relativt uproblematiske i forhold til menneskers sundhed, såfremt der ses bort fra vegetabilsk terpentin-lignende olier.

5.4.8 Brun sæbe og NaOH (kausisk soda) samt KOH

Øvrige anvendelser

Disse basiske stoffer anvendes primært til rengøringsformål.

Regulering

Natriumhydroxid (NaOH) og kaliumhydroxid (KOH) er på listen over farlige stoffer opført med forskellige koncentrationsintervaller med hver sin klassificering - for de rene stoffer er klassificeringen: Ætsende (C); Alvorlig ætsningsfare (R35).

I forbindelse med brug af NaOH og KOH i arbejdsmiljøet er der fastsat kodenumre (MAL) samt grænseværdier for stofferne på 2 mg/m³.

NaOH og KOH er ligeledes omfattet af EU's forordning om risikoen ved eksisterende stoffer (93/793/EØF).

Skæbne

NaOH og KOH er meget vandopløselige og vil derfor primært findes i vandmiljøet.

Økotoksikologiske data

Den dominerende effekt af disse basiske stoffer i miljøet er direkte skader (ætsninger) på enhver type væv. Baggrunden for dette er markedsaktørers erfaringer med uhensigtsmæssig brug af højtryksspuling på udendørs ikke flytbare emner såsom husfacader til at fjerne de pastaer, som de basiske stoffer forefindes i, efter endt brug.

Miljøvurdering

Set i forhold til brug af stofferne i maling-/lakfjernere vurderes stofferne som miljømæssigt problematiske i forbindelse med eventuel afvaskning af maling-/lakfjernere.

Skyllevandet afledes ofte til kloaknettet, der uanset om det er baseret på separeret- eller fælleskloakeret net, kan blive påvirket af høje pH-værdier, der ligeledes kan give anledning til skader enten på rensningsanlægget eller recipienten.

Eksponering af mennesker

Mennesker vil primært blive eksponeret for stofferne i forbindelse med rengøring.

Toksikologiske data

Den væsentligste effekt er her ætsninger, der kan opstå selvom produkterne typisk forekommer i pastaform.

Foregår fjernelserne ved nedbrydning i bade, er risikoen for ætsninger i arbejdsmiljøet åbenlyse. Spildevandet fra sådanne bade kan ligeledes have kraftige udsving i pH, som kan medføre skade på kloaksystemet.

Basisk fjernelse af maling/lak foregår dog ofte ved hjælp at fortykket NaOH eller KOH. Denne fortykkelse benævnes normalt pasta, der øger sandsynligheden for at maling-/lakfjerneren bliver siddende på selv lodrette overflader. Pastastrukturen mindsker ligeledes risikoen for ætsende stænk fra maling-/lakfjerneren.

Sundhedsvurdering

Set i forhold til anvendelse af stofferne i maling-/lakfjerner kan risikoen for ætsende effekter begrænses betydeligt ved valg af relevante værnemidler.

Uforsvarlig omgang med stofferne i f.eks. maling-/lakfjernere kan have ekstreme sundhedsmæssige konsekvenser for brugeren af stofferne og mennesker i de nære omgivelser især i forbindelse med afspuling.

5.4.9 Sammenfatning

I tabel 5.3 og tabel 5.4 er sammenfattet de foretagne vurderinger af miljø- og sundhedspåvirkningerne ved brug af kemiske maling/lakfjernere. Det skal bemærkes, at den foreliggende viden om miljøpåvirkninger ofte omfatter data for påvirkninger af pattedyr i dyreforsøg i forbindelse med sundhedsvurderinger. Årsagen til dette er manglen på egentlige økotoksikologiske data. Disse data, der antyder mulige påvirkninger af enkeltarter i økosystemer, er hovedsagelig:

LD₅₀ for oral indtagelse i rotter, mus eller marsvin samt for hudkontakt hos kaniner Data fra forsøg vedrørende mulige skader på reproduktionsevner hos rotter og kaniner Data fra forsøg vedrørende mulige skader på diverse organer hos rotter og marsvin Data fra forsøg vedrørende mulige skader på nervesystemet Data fra forsøg vedrørende udviklingsforstyrrelser.

5.5 Dosis-respons vurdering

Ifølge EU's retningslinier for riskovurdering af kemiske stoffer (TDG, 1996) skal denne indeholde en dosis-respons vurdering. I dette projekt har det ikke været muligt at tilvejebringe tilstrækkelige data til en sådan. Dette projekts kvalitative risikovurdering gennemføres derfor uden dosis-respons vurdering.

5.6 Eksponeringsvurdering

Ifølge EU's retningslinier for risikovurdering af kemiske stoffer skal denne opdeles i eksponering af:

• Miljø
• Den private bruger
• Den professionelle bruger
• Mennesket via indirekte eksponering fra miljøet.

Den følgende vurdering er baseret på denne opdeling men er tilpasset dette projekts datagrundlag og er derfor gjort kvalitativ.

Vurderingen er således for de enkelte mekaniske metoder inddelt i en kvalitativ vurdering af eksponeringen af sundhed og miljø. Vurderingen af de kemiske metoder følger ovenstående opdeling.

5.6.1 De mekaniske metoder

Sundhed

Overordnet vil de beskrevne metoder tidsmæssigt kun finde anvendelse i relativt korte intervaller. Eksponeringen vil derfor i de fleste tilfælde kun finde sted i et relativt kort tidsrum. Den private forbruger anvender normalt metoderne sjældent, men hos den professionelle kan eksponeringen finde sted som en daglig aktivitet af kortere eller længere varighed. Den indirekte eksponering af mennesker i miljøet vil generelt være minimal, men formentlig størst, hvis den pågældende opholder sig tæt på industrielle anlæg, som benytter metoderne.

Eksponeringen for støj og påvirkninger på bevæge-apparatet er specielt relevant for blæse- og slibeprocesserne og er stærkt afhængig af, hvor fjernelsen gennemføres. Passende planlægning af arbejdet og passende valg af høreværn kan begrænse effekterne af disse påvirkninger.

Fjernelse af maling/lak ved hjælp af blæsemetoder medfører en eksponering for støv. Denne eksponering er mest udtalt ved de tørre blæsemetoder. De tilsvarende våde metoder kan have reduceret denne eksponering med en faktor 10 (DTI, 1993). Blæsemetoderne (sandblæsning med enten kun slibemiddel eller med slibemiddel og vand) medgiver ligeledes anledning til betydelige støjeksponeringer, der er størst for tørre og reduceret med 1 til 7 dB for de tilsvarende våde (Lydteknisk Institut, 1993).

De forskellige mekaniske fjernelsesmetoder har meget varierende scenarier for kemiske eksponeringer alt efter om arbejdet finder sted indendørs eller udendørs. I langt de fleste scenarier vil korrekt valg af værnemidler yde tilstrækkelig beskyttelse mod de kemiske påvirkninger af de personer, som direkte udfører arbejdet.

For specielt de mere industrielle fjernelsesmetoder såsom pyrolyse, elektrolyse og mikrobølger skyldes de vigtigste kemiske eksponering afdampning fra selve processen (bade m.m.) eller håndteringen af emnet efter selve processen. Ofte er det vanskeligt at adskille eksponeringen herfra fra andre processer i virksomheden, men der findes enkelte virksomheder som udelukkende arbejder ved brug af f.eks. pyrolyse til afrensning af f.eks. kroge fra industrielle malekabiner. På disse virksomheder kan arbejdet tilrettelægges således, at medarbejderne eksponeres mindst muligt.

Sandsynligheden for eksponering for skadelige bakterier og svampe fra fjernelsesmetoden "Fugt" ved hensigtsmæssig brug vurderes at være meget begrænset.

Miljø

Eksponeringen af miljøet har en meget diffus karakter og er stærkt afhængig af, hvor fjernelsen af malingen/lakken gennemføres, og hvorledes det afrensede materiale bortskaffes samt af hvilken og hvor meget maling/lak, der skal fjernes.

Ved korrekt afslutning af de "tørre" fjernelsesmetoder i form af opsamling af den fjernede maling/lak kan eksponeringen af miljøet reduceres til et minimum. Ofte afsluttes arbejdet ikke med opsamling, hvilket betyder eksponering af primært jordmiljøet direkte og vandmiljøet indirekte. Størrelsen af eksponeringen vil derudover afhænge af, om der er tale om et industrielt anlæg eller om der er tale om en mobil arbejdsplads.

I forbindelse med de "våde" fjernelsesprocesser er eksponering af vandmiljøet helt centralt, idet fjernelsen kan finde sted, hvor der er separat kloakering, hvorfor vandet ledes uden om rensningsforanstaltninger og direkte i recipienten. Størrelsen af eksponeringen afhænger således primært af vandforbruget og af, hvilken type maling/lak, der skal fjernes.

I mange tilfælde, hvor de "våde" fjernelsesprocesser udføres på steder uden kloakering, vil jordmiljø ligeledes blive eksponeret

5.6.2 Kemiske maling-/lakfjernere

I forbindelse med eksponeringsvurderingen er det som tidligere nævnt afgørende om fjernelsesprocessen gennemføres udendørs eller indendørs. I denne forbindelse vurderes det, at maling/lak fjernes både udendørs og indendørs, hvorimod graffiti primært fjernes udendørs.

Måden hvorpå de kemiske maling-/lakfjernere fjernes er forskellig. Er der tale om en pasta, kan denne enten blive skrabet eller spulet af med vand.

Skrabes maling-/lakfjereren af, vil der ved selve afskrabningen være risiko for hudkontakt og indånding af stofferne i maling-/lakfjernerne. Afskrabning vil i de fleste tilfælde være efterfulgt af en form for opsamling af det afskrabede materiale, og der vil i denne forbindelse være risiko for især hudkontakt.

Spules maling-/lakfjerneren af med vand, vil der primært være risiko for hudkontakt med og stænk af maling-/lakfjernere. Anvendes der højtryksspuling vil denne risiko være større og suppleret med risiko for kontakt med aerosoler, der under uheldige omstændigheder ligeledes kan indåndes.

Miljøet

I forhold til miljøet vil det være delmiljøerne jord og vand, der ultimativt vil kunne blive eksponeret for stoffer fra kemiske maling-/lakfjernere. For det flygtige 1-bromopropan vil der være en risiko for en endelig eksponering af luftmiljøet.

Den professionelle og private bruger vil primært blive eksponeret via indånding og hudkontakt. Denne eksponering kan give anledning til flere forskellige effekter - for DEGME kan en eksponering teoretisk set give effekter på fostre.

Indirekte eksponering

Den indirekte eksponering af mennesker for stofferne i kemiske maling-/lakfjerne vil primært finde sted via drikkevand, men stænk fra mobile arbejdspladser er ligeledes en mulighed.

Efterlades det afskrabede materiale på jorden vil der være tale om en potentiel risiko for en indirekte eksponering af især børn.

Eksponeringen af miljø og sundhed for de enkelte kemiske maling-/lakfjernere har på samme vis som eksponeringen fra de mekaniske fjernelsesmetoder en meget diffus karakter. Alvorligheden af eksponeringen er stærkt afhængig af, hvor fjernelsen gennemføres samt af hvilken og hvor meget maling/lak, der skal fjernes.

5.7 Kvalitativ risikokarakterisering og anvisning af substitutionsveje

Ifølge EU's retningslinier for risikovurdering skal risikokarakteriseringen indeholde en vurdering af effektdata set i forhold til eksponeringsdata.

På grund af dette projekts særlige karakter, hvor kemiske og ikke-kemiske metoder skal sammenlignes, har det ikke været muligt at gennemføre denne vurdering på et kvantitativt niveau, men udelukkende på et kvalitativt niveau.

5.7.1 Evaluering af data til miljø- og sundhedsvurderingen

Dataomfanget

For de mekaniske processer er vurderingen gennemført udelukkende på baggrund af kvalitative overvejelser.

For de kemiske fjernelsesmetoder er datagrundlaget bredere. For visse stoffer har datagrundlaget ført til en egentlig regulering/klassificering, som er anvendt til denne risikovurdering, hvor det er muligt. For andre nyere stoffer/produkter er datagrundlaget mindre bredt funderet. Både miljø- og sundhedsvurderingen tager udgangspunkt i beskrivelser af resultater fra dyreforsøg.

5.7.2 Sammenfatning af de potentielle effekter

Sammenholdes de potentielle effekter samlet for dels de kemiske og de mekaniske metoder til fjernelse af maling/lak i tabellerne 5.1, 5.3 og 5.4 kan følgende konkluderes med hensyn til sundhed og miljø:

Sundhed

Sammenfatning af de sundhedsmæssige overvejelser i forbindelse med de forskellige måder at fjerne maling/lak på:

• Ved brug af mekaniske metoder er eksponeringen af den private og den professionelle bruger for kemiske påvirkninger fra selve malingen den vigtigste påvirkning. Omfanget af denne påvirkninger vil variere med malingens kemiske sammensætning. Mange malinger indeholder sundhedsskadelige stoffer. De personer, som fjerner maling, kan generelt ikke forventes at kunne vurdere indholdet af miljø- og sundhedsskadelige stoffer i malingen
  
  
• Ved brug af slibning kan den private og professionelle bruger blive udsat for støj og vibrationer.
  
  
• Ved brug af kemiske metoder øges kendskabet til arten af kemiske påvirkninger af den private og professionelle bruger, idet disse påvirkninger nu domineres af maling-/lakfjernernes aktivstoffer og disses iboende egenskaber og ikke af de mekaniske metoders mere diffuse påvirkninger. Selve malingens iboende egenskaber kan bidrage til de samlede effekter
  
  
• Ved brug af kemiske metoder i stedet for mekaniske kan den potentielle indirekte påvirkning af især børn, der indtager jord, mindskes. Det antages her, at afrenset materiale i forbindelse med mekaniske fjernelsesmetoder ikke opsamles hensigtsmæssigt men spredes diffust, hvilket også kan finde sted med kemiske maling-/lakfjernere. De mulige indirekte påvirkninger ved indtagelse af og ved hudkontakt med problematiske kemiske stoffer vil være mindre ved kemisk fjernelse, idet de kemiske maling-/lakfjernere på pastaform ikke vil blive spredt ligeså diffust som støv fra de mekaniske

Det vurderes, at fravælges de aktivstoffer med de værste potentielle effekter, så er de kemiske metoder generelt at fortrække, idet man med passende valg af værnemidler og hensigtsmæssig brug af processerne kan reducere eksponeringerne til et acceptabelt niveau i det korte tidsrum eksponeringen finder sted.

Fordelen ved kemiske metoder bliver mindre ved indendørs brug, hvor risikoen for eksponering ved indånding stiger på grund af utilstrækkelig ventilation. Samtidigt forbedres mulighederne for at begrænse de mekaniske metoders indirekte påvirkning af sundheden via jordmiljøet. De øvrige effekter fra de mekaniske metoder såsom støj og udsættelse for problematiske stoffer fra selve malingen vurderes at blive forøget ved indendørs brug.

Miljø

Sammenholdes data for mulige effekter med data for eksponering ved brug af de beskrevne metoder til fjernelse af maling/lak kan følgende konkluderes med hensyn til miljø:

• Ved brug af slibning kan risikoen for diffus spredning af potentielt miljøfarlige stoffer såsom tungmetaller og asbest øges.
  
  
• Ved brug af mekaniske metoder såsom slibning/afskrabning vurderes for udendørs ikke flytbare emner, at påvirkningen af delmiljøet jord er dominerende såfremt processen ikke gennemføres hensigtsmæssig.
  
  
• Ved brug af kemiske metoder - især de basiske- øges risikoen for direkte effekter på dyr og planter. Baggrunden for dette er erfaringerne med uhensigtsmæssige brug af højtryksspuling til fjernelse af maling-/lakfjernerne efter endt brug.
  
  
• Ved en ikke hensigtsmæssig brug af kemiske metoder vurderes påvirkningerne af delmiljøerne vand og jord som de mest sandsynlige.
  
  
• Såfremt de mekaniske metoder anvendes hensigtsmæssigt vil påvirkningerne af miljø og sundhed herfra være sammenlignelig med brugen af de kemiske substitutter. Anvendes de mekaniske metoder ikke hensigtsmæssig, kan de kemiske metoder være at foretrække, idet kendskabet til påvirkningerne af miljø og sundhed bliver tydeligere.

Det skal bemærkes, at omfanget af datagrundlaget for de enkelte stoffers/processers negative påvirkninger er varierende og temmelig begrænset.

5.8 Samlet kvalitativ risikovurdering af diverse substitutionsmuligheder

Den samlede risikovurdering skal ses i lyset af risikoen ved hensigtsmæssig brug af dichlormethan og de alternative metoder. Dichlormethan er på listen over uønskede stoffer primært på grund af dets mulige kræftfremkaldende egenskaber og dets bidrag til emissionen af VOC.

Risikoreduktion

Med baggrund i denne undersøgelse vurderes det, at brugen af dichlormethan til fjernelse af maling/lak kan udfases helt. Substitutionsmulighederne, som dette projekt har beskæftiget sig med, vil have andre, men mindre alvorlige effekter på miljø og sundhed.

På baggrund af denne undersøgelse er det muligt at udpege enkelte anvendelser, der bør undersøges nærmere og måske bør reguleres mere end tilfældet er i dag.

Ud fra denne undersøgelse vurderes det, at ses der bort fra 1-bromopropan og 2-(2-methoxyethoxy)ethanol [DEGME], er alle de identificerede muligheder for substitution af dichlormethanholdige maling-/lakfjernere ved passende planlægning af arbejdet og valg af værnemidler at foretrække frem for maling-/lakfjernere baseret på det muligvis kræftfremkaldende dichlormethan.

Brugen af basisk fjernelse med baserne NaOH og KOH bør vurderes nøje, idet der eksisterer dårlige praktiske erfaringer hermed, især i forbindelse med de indirekte påvirkninger af de nære omgivelser (se afsnit 7.3.8).

Substitutionsmuligheder

Med udgangspunkt i denne undersøgelse bør det frarådes, at arbejde videre med 2-(2-methoxyethoxy)ethanol [DEGME] som substitutionsmulighed for dichlormethan, idet leverandørerne af stoffet har gennemført en selvvurdering og foreslår, at stoffet klassificeres sundhedsskadelig (Xn) med risikosætningen R63 (mulighed for skade på barnet under graviditet). Denne klassificering indstilles af myndighederne i Holland til godkendelse i EU-kommissionen (Ministry of Housing, 1997a).

Det bør ligeledes frarådes, at der arbejdes videre med 1-bromopropan, idet klassificeringen af dette stof er sundhedsskadelig (Xn); farlig ved indånding (R20).

Anvendes de mekaniske fjernelsesmetoder til substitution af dichlormethan kan effekterne på sundhed fra disse ved hensigtsmæssig arbejdsplanlægning samlet vurderes som mindre alvorlige end effekterne fra dichlormethan. Baggrunden for dette er, at risikoen for kræft må opfattes som mere alvorlig end risikoen for allergi, irritation og skader på nervesystemet og bevæge-apparatet samt hørelsen. Det skal bemærkes, at bly tillægges mulige kræftfremkaldende egenskaber - de ikke organiske blyforbindelser vurderes således af det internationale kræftforsknings institut IARC som muligvis kræftfremkaldende (gruppe 2B). Så dichlormethans mulige kræftfremkaldende egenskaber må anses som mere alvorlige og betydende end de tilsvarende mulige kræftfremkaldende egenskaber hos bly, der er på vej til at blive udfaset.

Med hensyn til effekterne på miljøet er det vanskeligere at gennemføre en afvejning, idet der her ofte bliver tale om diffus spredning af miljøfarlige stoffer i forhold til brug og udslip af det chlorerede opløsningsmiddel dichlormethan, der bl.a. vil bidrage til dannelse af ozon ved jordoverfladen.

Det skal bemærkes, at aktivstofferne som tidligere beskrevet normalt vil forefindes i formuleringer bestående af flere af nedenstående stoffer og opløsningsmidler så som f.eks. xylen, methylehtylketon, acetater. Valget af opløsningsmiddel spiller en afgørende rolle for den kemiske maling-/lakfjerner. Det forudsættes i den samlede vurdering, at aktivstofferne eksistere i andre og lavere klassificeret opløsningsmidler end xylen og methylethylketon.

Sammenfatning

Alle aktivstofferne, der er behandlet i dette projekt, er set udfra EU's direktiv om risikovurdering af "eksisterende stoffer", hvilket betyder at resultatet af risikovurderingen kan indpasses i en af følgende tre grupperinger:

1. Behov for yderligere information og/eller tests.
2. I øjeblikket ikke behov for yderligere information og/eller tests og intet behov for begrænsning af risici.
3. Behov for begrænsning af risici.

Stofferne i tabel 5.5 skal ud fra dette projekts kvalitative betragtninger placeres i gruppe 1.

*: Placeringen af de velbeskrevede baser NaOH og KOH i gruppe 1 har baggrund i behovet for yderligere viden om de skader, som følger af uhensigtsmæssig brug af højtryksspuling til fjernelse af basiske pastaer på udendørs ikke flytbare emner.

Tilsvarende skal følgende processer logisk set placeres i gruppe 1 primært på grund af usikkerheden omkring den diffuse spredning af bly ved slibning og den ikke tilstrækkelige viden om den uhensigtsmæssige brug af højtryksspuling til fjernelse af basiske pastaer:

• Slibning
• Højtryksspuling.

Følgende processer bør udfra denne undersøgelse placeres i gruppe 2:

• Afbrænding/opvarmning
• Fugt-behandling
• Sandblæsning
• Elektrolyse
• Mikrobølger
• Pyrolyse.

Ud fra dette projekts kvalitative vurderinger skal 1-bromopropan og 2-(2-methoxyethoxy)ethanol placeres i kategorien, der afspejler størst bekymring, gruppe 3.

6. Økonomiske konsekvenser af substitution af dichlormethan i maling-/lakfjernere

6.1 Indledning

Selvom de fleste professionelle malere i dag er gået bort fra brugen af maling-/lak-fjernere baseret på dichlormethan, anvendes disse stadig i et vist omfang af private brugere og håndværkere samt inden for visse dele af industrien.

Som tidligere set findes der en række alternativer til maling-/lakfjernere baseret på dichlormethan. Substitutionsmulighederne afhænger i høj grad af, hvilket anvendelsesområde man betragter. Generelt vurderes disse dog at være gode.

En sådan substitution af maling-/lakfjernere baseret på dichlormethan forventes at få økonomiske konsekvenser for brugerne af disse produkter. I denne vurdering er omkostningerne ved brug af alternative metoder sat i forhold til omkostningerne ved brug af dichlormethan. Det er gjort for at synliggøre meromkostningerne, der er forbundet med substitutionen. Formålet med denne analyse er således at vurdere de totale meromkostninger for brugerne ved, at de skal anvende andre metoder til fjernelse af maling/lak. Endvidere vurderes perspektiverne for at anvende en forhøjet afgift på dichlormethan som middel til at eliminere brugen heraf.

Analysen indeholder ikke en vurdering af de økonomiske benefits ved en mindskelse af forbruget af dichlormethan. En sådan vurdering ville kræve en større viden om dosis-respons sammenhængen mellem brugen af dichlormethanholdige maling-/lakfjernere og forekomsten af eksempelvis kræfttilfælde som følge heraf, hvilket ligger uden for dette projekts rammer. Dette betyder, at kun omkostningssiden ved substitution af de pågældende maling-/lakfjernere medtages i beregningerne.

6.2 Substitutionsscenarium

Med baggrund i de forrige kapitler er i det følgende opstillet et scenarium for, hvordan dichlormethan kan erstattes af en kombination af mekaniske og kemiske metoder til fjernelse af maling/lak. Dette er som nævnt nødvendigt for at få et referenceniveau for de økonomiske beregninger.

I tabel 6.1 er opstillet en fordeling af, hvordan brugen af dichlormethan til fjernelse af maling/lak på forskellige emner forventes at kunne substitueres af alternative metoder/kemiske stoffer. Værdierne i de enkelte celler angiver således hvor stor en del af dichlormethan, der kan erstattes af alternative fjernelsemetoder.

Scenariet bygger på, hvad markedsaktører opfatter er som teknisk muligt. Den økonomiske vurdering tager udgangspunkt i dette scenarium og giver forslag til, hvordan det eventuelt bør ændres.

6.3 Metode til økonomisk konsekvensvurdering

Beregningen af de økonomiske konsekvenser tager udgangspunkt i en kortlægning af det nuværende forbrugsmønster fordelt på anvendelsesområder, samt en identifikation af alle relevante alternative metoder til fjernelse af maling og lak inden for de anvendelsesområder, hvor der i dag anvendes dichlormethanholdige produkter. Desuden er der udarbejdet en vurdering af det forventede substitutionsmønster inden for hvert anvendelsesområde ved en eliminering af brugen af dichlormethanholdige maling-/lakfjernere.

Ud fra denne kortlægning er det vurderet hvilke alternative metoder, der især er relevante inden for hvert anvendelsesområde. De efterfølgende omkostningsberegninger fokuserer på disse vigtigste alternative metoder/-anvendelsesområder.

Meromkostningerne ved substitution er estimeret ved at identificere og kvantificere de forskellige omkostningskomponenter ved brug af dichlormethan samt for de mest relevante alternative metoder. Dernæst er omkostningerne ved alternativerne beregnet som en enhedsomkostning, dvs. omkostningen pr. kg substitueret dichlormethan.

På baggrund af dette er de totale omkostninger beregnet ved en eliminering af brugen af dichlormethanholdige maling-/lakfjernere. Dernæst er det beregnet, hvilken størrelsesorden en afgift må have, for at brugerne kan forventes at vælge andre metoder end maling-/lakfjernere med dichlormethan.

Beregningsgangen er illustreret i figuren nedenfor:

6.4 Identifikation af vigtige anvendelser og substitutionsmuligheder

I det følgende er der givet et skøn over brugen af dichlormethan-holdige maling-/lakfjernere fordelt på anvendelsesområder. Endvidere er der givet et skøn over substitutionsmønsteret inden for hvert anvendelsesområde. Ud fra dette er i afsnit 8.2 det forventede substitutionsmønster for dichlormethan kortlagt.

6.4.1 Anvendelsesområder

Maling- og lakfjernere med dichlormethan har forskellige anvendelsesområder, der som tidligere nævnt afhænger af typen af maling/lak som skal fjernes samt af hvilket underlag der betragtes. Anvendelsen af maling-/lakfjernere med dichlormethan kan opdeles på følgende anvendelsesområder:

1. Maling af enhver art på træ
2. Renovering af husfacader
3. Graffiti
4. Ophængningskroge fra industrielle malekabiner
5. Værktøj fra industrielle malekabiner.

Mens anvendelsesområde 1 dækker både privat og erhvervsmæssig anvendelse af dichlormethan, er der for de resterende områder stort set kun tale om erhvervsmæssig brug. Mange professionelle malere benytter i dag alternative metoder til fjernelse af maling, men dichlormethanprodukter bruges stadig i et vist omfang blandt private forbrugere samt inden for industrien til diverse renseprocesser i forbindelse med især malekabiner.

Som tidligere nævnt skønnes forbruget af dichlormethan i maling-/lakfjernere til ca. 110 tons om året (Maag, 1998). Tabel 6.2 giver et skøn over forbrugets fordeling på anvendelsesområder. Omkring 35% af forbruget vurderes at ligge inden for anvendelsesområde 1, hvor privat brug udgør 20% og erhvervsmæssig brug 15%. De resterende 65% er fordelt med 5% inden for anvendelsesområde 2, 10% inden for område 3, 25% inden for anvendelsesområde 4 og de sidste 25% inden for anvendelsesområde 5.

6.5 Substitutionsmønster

Der findes normalt flere substitutionsmuligheder, såvel kemiske som andre metoder, inden for hvert anvendelsesområde. Den samlede liste af alternativer til den økonomiske vurdering inddeles i det følgende i ti alternativer:

Kemisk alternativ

1. Basisk fjernelse
2. Ultralyd kombineret med kemisk alternativ
3. Mikrobølgemetoden
4. Slibning/afskrabning
5. Højtryksrensning
6. Sandblæsning
7. Pyrolyse/afbrænding
8. Fugt
9. Afskrabning

En vurdering af det forventede mønster (procentfordeling) for substitution til ovenstående alternative metoder er givet i tabel 6.1. Denne fordeling betegnes i den følgende analyse som referencescenariet og dækker over en samlet vurdering af bedste alternativ hovedsageligt efter tekniske kriterier foretaget af branchens aktører. Der er dog kun tale om en overordnet vurdering, og der ligger derfor en stor usikkerhed i det angivne substitutionsmønster.

6.5.1 Mængder dichlormethan substitueret

I tabel 6.3 findes de beregnede mængder af dichlormethan, som hver alternativ metode forventes at substituere inden for hvert anvendelsesområde. Denne tabel er fremkommet på baggrund af (Maag, 1998) og tabel 6.2. Ud fra tabel 6.3 er det muligt at identificere, hvilke kombinationer af anvendelsesområder og alternative metoder/processer, der er af stor mængdemæssig betydning.

Kemisk alternativ estimeres til at være den væsentligste vej til substitution af dichlormetan-produkter. Over 50% af forbruget af dichlormethan inden for fjernelse af maling og lak forventes substitueret gennem kemiske alternativer. Denne metode har særlig stor betydning inden for industrien (anvendelse 4 og 5), hvor den forventes at substituere omtrent to tredjedele af det oprindelige forbrug af dichlormethan.

Pyrolyse/afbrænding forventes at være det næstvigtigste alternativ, med en forventet substitution af godt 10% af det samlede forbrug af dichlormethan. Anvendelsen fremkommer kun inden for et område af betydning, nemlig inden for rensning af kroge fra industrielle malekabiner, hvor det står for 45% af substitutionen.

6.6 Gennemgang af anvendelser for maling-/lakfjernere

Til brug for vurderingen af omkostningerne ved substitution med alternative metoder, er de fem anvendelsesområder hver for sig gennemgået:

• Maling af enhver art på træ
• Renovering af husfacader
• Graffiti
• Ophængningskroge, industrielle malekabiner
• Værktøj, industrielle malekabiner.

De alternative metoder, som er omkostningsvurderet i den følgende gennemgang, er markeret med fed i Tabel 6.3. De er valgt som de mængdemæssigt mest betydningsfulde, samtidigt med at der er søgt inddraget mange forskellige alternative metoder i analysen.

6.6.1 Maling af enhver art på træ

Til dichlormethan-baseret fjernelse af maling på træ anvendes en dichlormethan-pasta, som påsmøres og henstår i ca. 10 minutter, hvorefter den opsvulmede maling kan skrabes eller skylles af. Metoden anvendes på en række emner af træ, f.eks. vinduer, døre, møbler m.v.

Alternativer til dichlormethan

Alternativerne afhænger til dels af, om der er tale om erhvervsmæssig eller privat brug. Det mængdemæssigt vigtigste alternativ er kemiske alternativer til dichlormethan. Til fjernelse af maling på træ vil et af de mest nærliggende alternativer være en pasta baseret på andre mindre sundhedsskadelige kemiske stoffer. Kemisk fjernelse af maling/lak har en række tekniske fordele, og metoden kan anvendes på alle typer maling på alle typer overflader, hvor mekanisk rensning er vanskelig. Kemiske alternativer til dichlormethan opfattes som nævnt som havende en længere reaktionstid end dichlormethan. Det vurderes imidlertid, at den øgede ventetid ikke nødvendigvis medfører øgede omkostninger, hvis arbejdet planlægges fornuftigt.

Det mængdemæssigt næstvigtigste alternativ er slibning, f.eks. ved brug af en vinkelsliber. Et tredje alternativ er mikrobølger, hvilket dog kun forventes af blive anvendt af professionelle brugere. Denne metode er forholdsvis ny og endnu ikke særlig udbredt. Dertil kommer, at metoden kun kan anvendes på relativt små emner pga. ovnenes begrænsede rumfang. Derfor forventes den heller ikke i første omgang at være et betydeligt anvendt alternativ til dichlormethan. Når metoden alligevel er medtaget i omkostningsberegningerne skyldes det, at den vurderes at kunne få større betydning fremover. Et enkelt dansk firma har taget patent på brugen af mikrobølger til fjernelse af maling/lak på mindre træemner.

Metoden anvendes særligt til trævinduer og andre mindre emner af træ. Ved mikrobølgemetoden lægges de udtagne trævinduer (og andre træemner) i mikrobølgeovne, der som tidligere beskrevet løsner den gamle maling. Metoden kræver udover udtagning og isætning også transport til og fra ovnene.

Substitutionsomkostning

Omkostningerne ved de fire metoder er vurderet ved at estimere medgået arbejdstid, maskin- og materialeforbrug, omkostninger til sikkerhedsudstyr, transport mv. Beregningerne tager udgangspunkt i afrensning af et vindue. Enhedsomkostningerne "pr. vindue" er præsenteret i tabellen nedenfor. På baggrund heraf er meromkostningerne - pr. kg dichlormethan substitueret - beregnet for hver alternativ metode.

Der skelnes mellem enhedsomkostninger ved erhvervsmæssige og private aktiviteter. Det skyldes, at omkostningerne forbundet med tidsforbrug er lavere for den private bruger end for erhvervslivet, hvilket skyldes to forhold. For det første vil timeomkostningen for den private blive vurderet i forhold til, hvad han eller hun alternativt kunne opnå ved at bruge en time på arbejdsmarkedet. Dette svarer til den enkeltes timeløn efter skat. For det andet skønnes det, at arbejde i hjemmet kun delvist kan sammenlignes med arbejde i erhvervslivet, idet arbejde i hjemmet vil indeholde en grad af selvvalgt aktivitet, og dermed vurderes omkostningerne ved tidsforbruget som mindre end den løn, man alternativt kunne have opnået. Således vurderes det normalt, at tid brugt i privat regi er omkring 1/3 af den løn, man alternativt kunne tjene inden for erhvervslivet.

Det fremgår, at de alternative metoder er dyrere end dichlormethanmetoden. Mens meromkostningerne ved kemisk alternativ for både erhvervsmæssig og privat brug kun estimeres at være 10 kr. dyrere pr. vindue, viser både slibning og især mikrobølgemetoden sig at være relativt dyre alternativer. Mikrobølgemetoden er estimeret til at være over 5 gange så dyr som dichlormethan. Mikrobølgemetoden vurderes imidlertid at være den mest velegnede til behandling af f.eks. bevaringsværdige vinduer og lign.

Note: Grå felter betyder at værdier i sagens natur ikke kan forekomme; celler med "-" betyder, at processen ikke er relevant for emnet.

Øvrige barrierer

En væsentlig begrænsning ved mikrobølgemetodens udbredelse er, at den er patenteret af et enkelt firma. Der forventes ikke at være væsentlige barrierer for udbredelsen af kemisk alternativ eller slibning, idet ingen af metoderne kræver væsentlige investeringer.

Det vurderes, at brugen af dichlormethan maling-/lakfjernere er udbredt blandt private og enkelte håndværkere, hvilket kan skyldes en traditionel opfattelse af, at dichlormethan er den hurtigst virkende og mest effektive maling-/lakfjerner. Denne opfattelse er, som tidligere omtalt i rapporten, for de fleste typer maling ikke længere rigtig, men kan udgøre en barriere for substitution blandt private.

Erhvervsøkonomiske forhold

Enhedsomkostningerne er ovenfor estimeret for kemisk alternativ, mikrobølgemetoden og slibning, idet disse er vurderet som de mest betydningsfulde. Imidlertid ses ud fra substitutionsmønstret i tabel 6.1, at også andre processer forventes brugt i et begrænset omfang. For de resterende alternativer er enhedsomkostningerne skønnet. Disse skøn findes i bilag 3

På baggrund heraf kan substitutionsomkostningen anslås til over 8 mio. kr. inden for maling af enhver art på træ. Meromkostningen kan hovedsageligt tilskrives den erhvervsmæssige brug. De høje omkostninger skyldes især anvendelsen af metoderne slibning, afskrabning og mikrobølgemetoden, der alle er forholdsvis dyre alternativer.

De, som vil blive påvirket, er dels private og dels håndværkere og entreprenører, som udfører renovering af træemner (vinduer, døre o.l.). Gennemføres der en afgift og/eller forbud, kan det forventes, at en væsentlig del af substitutionsomkostningerne vil resultere i højere priser for forbrugerne, der bestiller sådanne arbejder.

6.6.2. Renovering af husfacader

Den meste facaderenovering udføres nu uden brug af dichlormethan, og det skal bemærkes, at brug af dichlormethan på dette område synes at være ved at forsvinde af sig selv. Det vurderes dog, at visse brugere stadig anvender stoffet til større eller mindre dele af arbejdet. Der er tale om en gråzone, hvor oplysninger om brugere er svære at finde, da få i dag vil oplyse, at de bruger dichlormethan. Renovering af husfacader med dichlormethan betragtes alligevel, idet ca. 5 pct. af det samlede forbrug af dichlormethan vurderes at blive anvendt her, som et konservativt skøn.

Når husfacader renoveres med dichlormethan, foregår det ved brug af en dichlormethanholdig pasta, som skylles af efter endt reaktionstid.

Alternativer til dichlormethan

Højtryksrensning er et vigtigt alternativ til brug af dichlormethan, når husfacader skal renoveres. Til processen skal anvendes en mobil og kraftig højtryksrenser med eget fyr, således at der kan anvendes varmt vand evt. iblandet kemikalier. Der findes i dag ikke mere end 3 til 4 af sådanne mobile anlæg i Danmark. Det vurderes, at der i 75 pct. af tilfældene kan anvendes udelukkende varmt vand. I de resterende 25 pct. anvendes en blanding af kemikalier og vand, hvor kemikalieindholdet er mellem 10 og 50 pct.

Også sandblæsning kan i mange tilfælde bruges som alternativ til dichlormethan. Metoden er meget lig højtryksrensning, men er ofte relativt hård mod materialet, som den anvendes på.

Substitutionsomkostning

Enhedsomkostningerne ved højtryksrensning er næsten 60 pct. højere end ved dichlormethan. Dette skyldes især store variable omkostninger i form af indkøb af kemikalier. Da den nødvendige mængde af kemikalier svinger meget, betyder dette, at enhedsomkostningen ved højtryksrensning er meget varierende. I tilfælde, hvor der kun kræves varmt vand må højtryksrensning forventes at blive billigere end brug af dichlormethan, mens metoden bliver uforholdsmæssig dyr i tilfælde, hvor der kræves høj koncentration af kemikalier.

Enhedsomkostningerne ved sandblæsning forventes at være af samme størrelsesorden som ved højtryksrensning.

Note: Grå felter betyder at værdier i sagens natur ikke kan forekomme.

Øvrige barrierer

Højtryksrensning kræver mobile anlæg af en betydelig størrelse, og der er dermed tale om store investeringer, som ikke kan foretages af private forbrugere eller mindre håndværkere. Oftest vil der således være tale om firmaer, der kan hyres til at udføre denne form for renseservice. Dog må det forventes, at metoden kun vil blive anvendt, når omfanget af facaderenoveringen er af en vis størrelse.

Igen skal det bemærkes, at brugen af dichlormethan på dette område officielt ikke er velset, og substitutionen synes at finde sted uden forbud eller forhøjet afgift på dichlormethan.

Erhvervsøkonomiske forhold

Som før gives der et skøn for enhedsomkostningerne ved de øvrige alternativer til dichlormethan til renovering af husfacader. Disse findes i bilag 3. De samlede substitutionsomkostninger ved brug af bedste tekniske alternativer til renovering af husfacader anslås til godt 1 mio. kr. De øgede omkostninger kan forventes at blive overvæltet i prisen på facaderenovering.

6.6.3 Graffiti

Fjernelse af graffiti med dichlormethan gennemføres som facaderenovering, med påføring af en dichlormethan-pasta, der henstår i 10-15 min., hvorefter den spules af.

Alternativer til dichlormethan

Som ved renovering af husfacader vurderes sandblæsning og højtryks-rensning at være de mængdemæssigt væsentligste alternativer. Højtryksrensningen foregår her med et mobilt anlæg af en noget mindre størrelse, da vandet normalt ikke skal opvarmes. Til gengæld forventes det, at kemikalier i højere grad er nødvendige. Der regnes med et kemikalieindhold på 10-50 pct. i 50 pct. af tilfældene, mens de resterende 50 pct. af tilfældene forventes at kunne renses udelukkende med vand.

Substitutionsomkostning

Enhedsomkostningerne ved højtryksrensning er vurderet at være betydeligt større end dichlormethan-metoden til fjernelse af graffiti. Dette skyldes de relativt store omkostninger til kemikalier. Igen må det forventes, at variationen i enhedsomkostningerne er forholdsvis stor, afhængigt af hvilket kemikalieforhold der kræves.

Sandblæsning foregår i høj grad som højtryksrensning og vurderes at have de samme enhedsomkostninger.

Note: Grå felter betyder at værdier i sagens natur ikke kan forekomme.

Øvrige barrierer

Investeringerne til en højtryksrenser er mindre end tilfældet er, når husfacader renoveres. Investeringen har dog stadig et omfang, der gør at denne typisk ikke vil blive foretaget af private forbrugere.

Erhvervsøkonomiske forhold

De samlede meromkostninger til behandling af graffiti beløber sig til ca. 6 mio. kr. Dette synes at afspejle relativt ringe substitutionsmuligheder til brugen af dichlormethan.

6.6.4 Ophængningskroge fra industrielle malekabiner

Rensning af ophængningskroge fra industrielle malekabiner med dichlormethan foregår i et dichlormethanbad. Det antages, at der i gennemsnit kan være 200 kg kroge i et bad, som fyldes og tømmes én gang om dagen. Det er normalt et krav, at der etableres udsugning over karret, idet tabet af dichlormethanen på grund af afdampning og tab ved dekantering mm. vurderes at være på 50 pct. om året.

Alternativer til dichlormethan

Den vigtigste alternative metode er pyrolyse/afbrænding. Denne proces kan outsources, og til beregning af substitutionsomkostningen er der indhentet priser fra et firma, som udbyder denne service.

Andre væsentlige metoder, som kan substituere brugen af dichlormethan, er kemiske alternativer. En sådan proces kunne ligne den for kemiske alternativer til rensning af værktøj, og enhedsomkostningerne er taget herfra under den antagelse, at den relative forskel mellem omkostningerne pr. kg kroge ved brug af dichlormethan og det kemiske alternativ er den samme som den relative forskel i de tilsvarende omkostninger pr. liter værktøj. Dette svarer til en omkostning for det kemiske alternativ på 7,4 kr. pr. kg kroge.

Substitutionsomkostning

Pyrolyse estimeres at være en anelse dyrere end dichlormethan-metoden. Aktører i branchen peger dog på, at pyrolyse ofte vil være billigere end dichlormethan og anslår, at der i visse tilfælde kan opnås en besparelse på helt op til 50 pct. ved at anvende pyrolyse i stedet for dichlormethan.

Enhedsomkostningerne i denne analyse inkluderer ikke det aspekt, at man ved pyrolyse outsourcer hele processen. På denne måde sparer man den plads, som badene med dichlormethan alternativt optager. Således er de reelle meromkostninger ved brug af pyrolyse måske en smule lavere, end estimatet angiver.

Det kemiske alternativ vurderes at være dyrere end både pyrolyse og dichlormethan.

Opscaleres det betragtede tekniske system findes der amerikanske erfaringer for, at investeringsomkostningerne ved et kemisk alternativ er større end investeringen i afrensning ved hjælp af dichlormethan. Driftsomkostningerne er til gengæld lavere ved det kemiske alternativ end ved afrensning med dichlormethan. (Elion, 1996).

Note: Grå  felter betyder at værdier i sagens natur ikke kan forekomme.

Øvrige barrierer

Brug af pyrolyse kræver, at der er et tilstrækkeligt antal virksomheder, der tilbyder denne ydelse. I øjeblikket findes der én enkelt virksomhed, der udbyder denne service, men enkelte nye udbydere forventes snart at indtræde på markedet. Det ringe udbud er en betydelig barriere og en vigtig årsag til, at substitutionen endnu ikke har fundet sted i større omfang.

Erhvervsøkonomiske forhold

Substitutionen inden for dette anvendelsesområde forventes at kunne gennemføres uden store meromkostninger for brugerne total set. Samlet estimeres substitutionsomkostningerne til under en halv mio. kr.

6.6.5 Værktøj, industrielle malekabiner

Som for ophængningskroge foregår rensning af værktøj fra industrielle malekabiner i et dichlormethanbad. Til beregningen anslås et kar at indeholde i gennemsnit 750 liter dichlormethan, og det estimeres at kunne rense ca. 100 liter værktøj om dagen. Det er normalt et krav, at der etableres udsugning over karret, idet der på et år tabes ca. 50% af dichlormethanen på grund af afdampning, tab ved dekantering mm.

Alternativer til dichlormethan

De væsentligste substitutter er kemiske alternativer. Processen foregår i en vaskemaskine med et bad på 90 l. Varmelegemet opvarmer en rensevæske til 80 grader natten over. Maskinen kan maksimalt rumme 90 l værktøj, og vurderes i gennemsnit at indeholde 50 liter værktøj pr. vask.

Substitutionsomkostning

Det kemiske alternativ er en smule dyrere end brugen af dichlormethan, hvilket skyldes såvel større investeringer som højere variable omkostninger.

Note: Grå felter betyder at værdier i sagens natur ikke kan forekomme.

Øvrige barrierer

Der vurderes ikke at være væsentlige barrierer for substitutionen til kemiske alternativer.

Erhvervsøkonomiske forhold

I stort set alle tilfælde vil et relativt billigt kemisk alternativ kunne anvendes som substitut for dichlormethan. De totale omkostninger ved at fjerne dichlormethan fra dette anvendelsesområde vurderes således at være moderate, under en halv mio. kr. De øgede omkostninger påvirker udelukkende industrien, og udgiften til rensning af værktøj fra malekabiner vurderes generelt at udgøre en meget lille del af virksomhedens totale omkostninger. Det betyder, at de øgede omkostninger reelt ikke får nogen mærkbar betydning for den enkelte bruger.

6.7 Samlet vurdering af økonomiske konsekvenser

6.7.1 Vurdering af samlede substitutionsomkostninger

De samlede omkostninger for erhvervene og private brugere ved en total substitution af dichlormethan i maling-/lakfjernere anslås til maksimalt omkring 17 mio. kr. pr. år, ved et samlet årligt forbrug på 110 tons dichlormethan. Tabel 6.9 viser, hvordan de 17 mio. kr. fordeler sig på anvendelsesområder. De 17 mio. kr. forventes at være fordelt på et forholdsvist stort antal brugere. Langt størsteparten, omkring 90% af substitutionsomkostningerne falder inden for den erhvervsmæssige brug, mens 10% således er meromkostninger for de private brugere. Desuden kan en del af erhvervenes meromkostninger forventes at blive lagt oven i omkostninger til private. Meromkostninger forventes ikke at have mærkbar negativ betydning for erhvervenes konkurrenceevne, da brugerne kun i mindre omfang forventes at være eksporterhvervene.

Det fremgår af tabel 6.9, at det især er inden for fjernelse af maling/lak på træ og fjernelse af graffiti, at en substitution af dichlormethan vil betyde øgede omkostninger. Inden for industrien, hvor dichlormethan anvendes til rensning af malekabiner og værktøj, er substitutionsomkostningerne således begrænsede til trods for, at de industrielle anvendelser mængdemæssigt står for halvdelen af forbruget af dichlormethan i maling-/lakfjernere. Dette resultat hænger dog fint sammen med, at det især er inden for den industrielle anvendelse, at der er konstateret en frivillig substitution af dichlormethan til fjernelse af maling/lak.

De knap 17 mio. kr. pr. år vurderes at være et maksimalt skøn. For det første er beregningerne baseret på forbruget af dichlormethan i maling-/lakfjernere i 1995. Forbruget er dog muligvis reduceret siden 1995, idet det inden for flere anvendelsesområder er konstateret, at der de seneste år er sket en frivillig substitution væk fra anvendelse af dichlormethan.

For det andet er substitutionsmønstret hovedsageligt fastlagt ud fra en teknisk vurdering af, hvilket alternativ der bør anvendes for at opnå samme (eller bedre) kvalitet som ved brug af dichlormethan. I praksis er det dog sandsynligt, at brugerne i flere tilfælde vil gå på kompromis med kvaliteten og i stedet vælge det økonomisk mest attraktive alternativ. Således må der forventes at være en vis grad af substitutionsmulighed de alternative processer imellem. Hvis det antages, at brugerne altid vil anvende det billigste alternativ, bliver de totale substitutionsomkostninger på under 4 mio. kr.

For det tredje ses det ofte, at omkostningerne til alternative metoder reduceres over tid, efter at der er kommet forbud/afgift på en uønsket metode. Dette skyldes f.eks., at de alternative materialer falder i pris på grund af øget efterspørgsel og konkurrence, eller at produktudviklingen fremskyndes på grund af forbudet. Dermed kan det forventes, at substitutionsomkostningerne over tid mindskes væsentligt.

Dertil kommer, at der er betydelig usikkerhed ved estimering af de totale omkostninger på det foreliggende datagrundlag. Usikkerheden på resultatet skyldes en vis usikkerhed i hvert led i beregningerne, dvs. usikkerhed omkring både det nuværende forbrugsmønster for dichlormethan (tabel 6.2), substitutionsmønstret (tabel 6.1) og de estimerede enhedsomkostninger.

For at illustrere betydningen af de usikre elementer i analysen er de totale substitutionsomkostninger beregnet under alternative forudsætninger. Resultaterne ses i tabel 6.10.

Det vurderes, at de samlede substitutionsomkostninger vil ligge et sted mellem omkostningsestimatet for referencescenariet og estimatet for omkostningerne ved brug af det økonomisk optimale (billigste) alternativ. således kan resultatet under referencescenariet opfattes som et højt bud og resultatet ved valg af billigste alternativ som et lavt bud.

6.7.2 Vurdering af styringsinstrumenter

Valg af styringsinstrumenter til at reducere forbruget af dichlormethan i maling-/lakfjernere vil blive diskuteret i det følgende. Der er på nuværende tidspunkt en afgift på import af dichlormethan på 2 kr./kg. Denne afgift gælder alle anvendelser af dichlormethan, og dermed også andre anvendelser end til fjernelse af maling/lak. De afgifter som diskuteres i det følgende er underforstået kun afgifter på brugen af dichlormethan i maling-/lafjernere. Det er ikke diskuteret, hvorvidt der kan være administrative barrierer for en sådan afgift.

Substitutionen af dichlormethan synes til en vis grad allerede at foregå af sig selv. Årsagen hertil er formentlig, at brugerne i høj grad er bevidste om stoffets sundhedsskadelige virkninger og dermed selv ønsker at anvende alternative metoder. Der er dog meget, der peger på, at denne frivillige substitution hovedsageligt sker inden for de områder, hvor substitutterne kun medfører ubetydelige meromkostninger, f.eks. rensning af ophængningudstyr og værktøj fra malekabiner i industrien.

Derfor er der muligvis behov for at øge hastigheden, hvormed brugen af dichlormethan-holdige maling-/lakfjernere fases ud gennem en forhøjet afgift, et forbud, eller kombinationer af disse styringsinstrumenter.

Der er både fordele og ulemper ved at anvende en afgift frem for et forbud til at omstille forbruget af maling-/lakfjernere. Ved brug af afgiftsinstrumentet er det muligt at sikre, at enkelte brugere ikke påføres relativt store omkostninger, idet sådanne brugere kan vælge i en periode at fortsætte brugen af dichlormethan og betale afgiften.

En afgift kan således være et godt styringsmiddel til at øge hastigheden, hvormed brugen af dichlormethan-baserede maling-/lakfjernere udfases, uden at de områder, hvor en substitution er forholdsvis omkostningskrævende, rammes hårdt. På disse områder vil der således være bedre mulighed for at omstille sig, indtil et eventuelt forbud træder i kraft. Der peges på, at en afgift vil tilskynde til udvikling af alternative processer.

Af ulemper kan nævnes, at en afgift ofte vil være et noget mere upræcist instrument end et forbud. Især i tilfælde hvor meromkostningerne ved alternativerne er usikre eller varierer meget, er effekterne af en afgift på forbruget meget usikre.

I det følgende ses der på, hvor stor en afgift på dichlormethan eventuelt skulle være for at virke begrænsende på forbruget af dichlormethan-baserede maling/lakfjernere. Dette afhænger i høj grad af, hvor stor en andel materialeudgiften til maling-/lakfjerneren udgør af de samlede omkostninger ved arbejdet. Estimater herfor ses i tabel 6.11.

Det fremgår, at materialeudgiften til maling-/lakfjerneren normalt kun udgør en ret lille del af de samlede omkostninger til fjernelse af maling/lak. Dette betyder, at prisen og dermed afgiften på dichlormethan-baserede maling/lakfjernere ikke har den store betydning for valg af metode. Afgiften skal således formentligt være ret høj, for at den får en effekt på forbruget.

Nedenstående tabel viser, hvor stor en afgift på dichlormethan mindst skal være, for at brug af dichlormethan og alternativerne inden for hvert anvendelsesområde bliver lige dyre, dvs. en break-even betragtning.

Note: Felter med "-" betyder, at processen ikke er relevant for emnet.

Det fremgår, at det i nogle tilfælde ville kræve en meget høj afgift for at fremtvinge en substitution til de alternative metoder. Omvendt kan en meget stor del, omkring to tredjedele af det nuværende forbrug af dichlormethan, formentlig reduceres ved en afgift på ca. 34 kr./kg dichlormethan. Dette skyldes, at de alternative metoder ikke er meget dyrere end dichlormethan inden for kemisk og basisk fjernelse af maling/lak på træ og inden for størstedelen af den industrielle brug til rensning af malekabiner og værktøj. Her er "break-even" således for størstedelen 34 kr. eller derunder.

En afgift på 34 kr./kg ville samtidigt betyde totale meromkostninger for alle brugere på maksimalt (34 kr/kg*110.000=) 3,7 mio. kr., idet brugerne vil fortsætte med dichlormethan , såfremt der ikke findes billigere alternativer. Ifølge ovenstående, vil der findes billigere alternativer for omkring to tredjedele af forbruget. Således vil omkostningerne ved at reducere godt to tredjedele af forbruget af dichlormethan således maksimalt beløbe sig til 20% af de 17 mio. kr. som en total substitution ville koste.

Figur 6.2 viser, hvor stor en mængde dichlormethan man kan forvente substitueret, afhængigt af afgiftsniveauet.

Usikkerheden omkring niveauerne for disse "break-even" afgifter er naturligvis stor, grundet usikre elementer i analysen, som allerede er nævnt. Dertil kommer et andet vigtigt aspekt. Selv inden for hvert anvendelsesområde må enhedsomkostningerne ved en given proces forventes at variere betydeligt blandt de individuelle brugere og især afhænge af omfanget af rensning, der foretages af den enkelte bruger. I praksis betyder dette således, at niveauet for "break-even-afgiften" vil variere meget, selv inden for hvert anvendelsesområde og hver proces.

Ovenstående analyse peger i retningen af, at en afgift kan være egnet til at fremskynde substitutionen inden for maling-/lakfjernere, eksempelvis i en periode op til et totalt forbud. En afgift skal dog have en vis størrelse, f.eks. 30-35 kr./kg dichlormethan for at have en effekt.

En afgift af denne størrelsesorden forventes at kunne fremskynde en reduktion på omkring to tredjedele af det nuværende forbrug af dichlormethan. Dog er det vurderet, at denne substitution til en vis grad allerede er i gang, og man kan derfor argumentere for, at samme resultat kan nås ved frivillige aftaler, et forbud og/eller øget information om sundhedsmæssige risici inden for de områder, hvor substitutionen ikke vil medføre de store meromkostninger.

Inden for den sidste tredjedel af det nuværende forbrug af dichlormethan vil en tvungen substitution her-og-nu medføre noget større meromkostninger. En afgift kan her muligvis fremskynde udviklingen af billigere alternative metoder, men at påvirke til en egentlig substitution vil kræve et meget højt afgiftsniveau. Inden for disse områder kan man forestille sig, at et forbud skal varsles i god tid for at mindske omkostningerne. Forbudet kan evt. kombineres med en afgift, som evt. øges ind til forbudet træder i kraft.

Det er den almindelige opfattelse hos bl.a. den danske Forbrugerstyrelse, at private brugere i modsætning til professionelle normalt ikke i særlig høj grad lægger vægt på prisen ved køb af f.eks. maling-/lakfjernere men udelukkende på produktets effektivitet. Dæmpning af det private forbrug af dichlormethan kræver, således en markant afgiftforøgelse.

En samlet løsning kunne således være en overgangsperiode, hvor den valgte afgift på dichlormethan i maling-/lakfjernere forøges, samtidigt med at et total forbud annonceres at indtræde efter en kortere årrække, f.eks. 5 år. Dette ville give mulighed for tid til omstilling og formentligt fremskynde udviklingen af nye og billigere alternative metoder. Samtidig bør dette suppleres med en indsats for at tilvejebringe den rette information, både om sundhedsmæssige risici ved dichlormethan samt mulighederne for at anvende alternative metoder til fjernelse af maling/lak. En kombination af et forbud med et vist varsel og information om alternative metoder kan dog forventes at give omtrent samme resultat.

7. Konklusion

Med baggrund i dette projekt kan følgende konkluderes med hensyn til substitution af dichlormethan i maling-/lakfjernere:

• Brugen af dichlormethan til fjernelse af maling/lak er forbundet med klart de største negative påvirkninger af miljø og sundhed, hvorfor udfasning af dichlormethan til denne anvendelse er forbundet med den en klar miljø- og sundhedsmæssige gevinst.
  
  
• Der findes kemiske substitutter med tilsyneladende acceptable effekter på miljø og sundhed.
  
  
• Til de fleste anvendelser findes kemiske produkter, der er lige så effektive som produkter baseret på af dichlormethan.
  
  
• Anvendelse af kemiske alternativer 1-bromopropan og 2-(2-methoxyethoxyethanol har så alvorlige negative effekter, at brugen af dem må frarådes.
  
  
• De mekaniske metoder er forbundet med negative påvirkninger af sundhed, men ved passende brug af værnemidler hos brugeren, er metoderne med hensyn til sundhed klart at foretrække frem for dichlormethan-produkter. Med hensyn til negative påvirkninger af miljøet kan det konkluderes, at uhensigtsmæssig brug af disse metoder kan medføre påvirkninger, der er alvorligere end påvirkningerne fra dichlormethan-produkter. Ved hensigtsmæssig brug af de mekaniske metoder kan disse dog forbedre miljø- og sundhedsforholdene i forbindelse med fjernelse af maling-/lak set i forhold til brugen af dichlormethan.
  
  
• Såfremt de mekaniske metoder anvendes hensigtsmæssigt vil påvirkningerne af miljø og sundhed herfra være sammenlignelig med brugen af de kemiske substitutter. Anvendes de mekaniske metoder ikke hensigtsmæssig, kan de kemiske metoder være at foretrække, idet kendskabet til påvirkningerne af miljø og sundhed bliver tydeligere.
  
  
• Det er branchens vurdering, at forskellige kombinationer af mekaniske og kemiske metoder til fjernelse af maling/lak vil kunne erstatte langt størstedelen af de dichlormethanholdige maling-/lakfjernere.
  
  
• De samlede økonomiske omkostninger ved en total substitution af di-
  chlormethan i maling-/lakfjernere med kombinationer af både kemiske og mekaniske alternativer vil ligge i intervallet 4-17 mio. kr.
  
  
• En afgift på 30-35 kr./kg dichlormethan vil kunne fremskynde substitutionen primært i industrien - i forhold til private brugere vurderes afgiften at skulle være væsentlig højere og eventuelt kombineret med et egentligt forbud mod anvendelse af dichlormethan i maling-/lakfjernere til privat brug.

Der findes ganske effektive metoder, der ikke er baseret på sammensatte kemiske maling-/lakfjernere men kan anvendes til forskellige typer underlag. I tabel 7.1, der er identisk med tabel 6.1, er det illustreret, hvilke metoder der kan anvendes til murværk, træ og mindre metalemner. Disse metoder kan suppleres med kemisk afrensning, men ofte er dette ikke nødvendigt.

Professionelle brugere har normalt adgang til at anvende flere mekaniske metoder, der driftøkonomisk kan være dyre at anvende. Private har normalt adgang til færre driftsøkonomisk billige mekaniske metoder, hvilket er en del af forklaringen på, at der stadig er et marked for højeffekttive og relativt billige kemiske metoder. I Tabel 7.2 er illustreret, hvilke metoder private og professionelle kan anvende. Tabellen svarer til tabel 6.1 og viser, at der for private findes alternative behandlingsmetoder til kemisk fjernelse og dermed dichlormethan.

Brugen af dichlormethan kan således ud fra vurderinger af tekniske muligheder og miljø- og sundhedsmæssige forhold samt økonomiske forhold udfases helt, hvorved miljø- og sundhedsforholdene i forbindelse med fjernelse af maling/lak bliver forbedret.

*: Har kun historisk interesse, idet der her er betydelig risiko for skader (ætsninger) på underlaget og på brugerne af produkterne.

Referenceliste

Bøgeholm L., Knud E. Dan A/S, Greve, personlig kommunikation, august 1998.

DG XII: VOFA PRO Guide: "Vegetable Oil Based Cleaning Agents for Industrial Applications", Agro-Industrial-Research-Programme of the European Union, GD XII, 1997.

DTI: Støvmåling ved våd friståleblæserensning. Målerapport til Demo Maskindesign, september 1993.

Elion J.M. et al: Pollution prevention facility demonstration of N-methyl pyrrolidone as a paint stripping alternative, EPA Research Triangle Institute, North Carolina, US, 1996.

Hansen, Mogens Kragh, Maler BST, Personlig kommunikation, 1999.

HSDB-onlinesøgning, 5. oktober 1998.

HSDB-onlinesøgning, 3 marts 1999.

Lewis, R.J.: HAWLEY'S CONDENSED CHEMICAL DICTIONARY, Twelfth Edition, Van Norstrand Reinhold Company, New York , 1994.

Linnet A., Linnet & Lange, Personlig kommunikation, 1998.

Lydteknisk Institut: Teknisk Notat. Målerapport til Demo Maskindesign, maj 1993.

Maag j.: Massestrømsanalyse for dichlormethan, trichlorethylen og tetrachlorethylen, Miljøprojekt nr. 392, Miljøstyrelsen, 1998.

Maleteknisk Rådgivning: Facadehåndbogen, K. Rosendahls Bogtrykkeri A/S, 1997.

Ministry of Housing, Spatial Planning and the Environment: 2-(2-METHOXYETHOXY)ETHANOL - Strategy for Limiting Risks, DRAFT, Chemical Substances Bureau, Bilthoven, The Netherlands, 1997a.

Ministry of Housing, Spatial Planning and the Environment: 2-(2-BUTOXYETHOXY)ETHANOL - Strategy for Limiting Risks, DRAFT, Chemical Substances Bureau, Bilthoven, The Netherlands, 1997b.

Nielsen C. et al: Vegetable Esters - Cleaning Agents in the Paint and Ink Industry, Vol C, proceeding fra Fatipec Kongress, Interlaken'98, juni 1998.

RTECS-onlinesøgning, 6. oktober 1998.

SAX, Dangerous Properties of Industrial Materials, Eighth Edition, Van Norstrand Reinhold Company, New York , 1994.

TGD, Technical Guidance Document in support of commission directive 93/67/EEC on risk assessment for new notified substances and commission regulation (EC) No 1488/94 on risk assessment for existing substances, European Commission, Luxembourg, 1996.

Vadstrup S., Raadvadcentret, personlig kommunikation, august 1998.

Wallström E., Enpro Aps, København, Personlig kommunikation, august 1998.

Bilag 1

Oversigt over stoffer eller stoftyper der optræder i registrerede produkter til fjernelse af maling/lak i følge Kontoret for Produktdata, Arbejdstilsynet

Dette bilag kan sammen med bilag fem anvendes i forbindelse med formulering af kemiske maling-/lakfjernere. Bilaget indeholder de stoffer, der optræder i registrerede maling-/lakfjernere. I forbindelse med formulering af en kemisk maling-/lakfjerner kan bilag 1 bidrage med et umiddelbart overblik over, om et givet stof med den nuværende viden miljø- og sundhedsmæssigt er hensigtsmæssigt at anvende.

Det skal betones, at de betragtede lister er dynamiske, så at et stof i øjeblikket ikke er opført på nogen af listerne giver ikke nogen garanti for, at det ikke vil være på nogen af listerne i fremtiden.

Overblikket fra bilag 1 består i information om det pågældende stof er opført på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer og på listen over uønskede stoffer. Desuden fås information om stoffet er opført på Arbejdstilsynets grænseværdiliste og Arbejdstylsynets liste over KRAN-stoffer (kræftfremkaldende, reproduktionsskadende, allergifremkaldende og neurotoksiske).

De 69 stoffer er ordnet efter deres CAS nummer 33 af stofferne er opført på listen over farlige stoffer. 32 er på grænseværdilisten. Af de stoffer, der er opført på Arbejdstilsynets liste over neurotoksiske stoffer, er 4 opfattet som kræftfremkaldende, 9 som reproduktionsskadende, 1 allergifremkaldende og 16 som neurotoksiske.

I forbindelse med formulering kan bilaget således anvendes til at identificere de stoffer, der optræder på færrest lister.
Eksempelvis vil det være uhensigtsmæssigt at basere sin formulering på benzen, der optræder på både listen over farlige stoffer og grænseværdilisten samt på neurotokslisten som kræftfremkaldende, reproduktionsskadende og neurotoksisk. Til gengæld vil det umiddelbart være hensigtsmæssigt at anvende dimethylsuccinat, der ikke er omfattet af nogen af de undersøgte 4 lister.

Link til tabel

Bilag 2

Resultat af SUBTEC-beregning

I det følgende skema er med stigende CAS nr. oplistet 25 stoffer (engelske navne i parantes), der via beregning i EDB-programmet SUBTEC (beskrevet af Olsen E. et al: "SUBTEC - et substitutionssystem", Dansk Kemi nr. 3, 1993) er fundet at have opløselighedsparametre med værdier liggende tæt på de tilsvarende værdier for dichlormethan. I forbindelse med substitution må det formodes, at der blandt disse stoffer findes mulige substitutionsforslag. Det skal bemærkes, at ingen af de nævnte stoffer er nævnt på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Ganske få er optaget på listen over farlige stoffer. Endnu færre af disse er tildelt en grænseværdi i arbejdsmiljøet.