Kortlægning af substitutionsmuligheder inden for maling/lakfjernere

Altenativer til dichlormethan til at fjerne maling/lak

Det er en myte, at maling/lak kun kan fjernes med dichlormethan. Der findes andre anvendelige, mindre farlige og ligeså billige metoder.

Baggrund og formål

Den dominerende brug af det sundhedsskadende opløsningsmiddel dichlormethan er til fjernelse af maling/lak.

I forlængelse af en frivillig aftale mellem Miljøstyrelsen og Foreningen af danske Lak- og Farveindustrier (FDLF) foregår der en automatisk substitution, men dichlormethan indgår til stadighed i produkter til fjernelse af maling/lak.

Formålet med dette projekt har været at afklare i hvilket omfang dichlormethan og andre miljø- eller sundhedsskadelige stoffer i maling- og lak fjernere kan erstattes med mindre miljø- og sundhedsbelastende stoffer eller af andre ikke kemiske metoder. Projektets formål har desuden været at vurdere de tekniske og økonomiske konsekvenser af en sådan substitution.

Rapporten skal tillige danne grundlag for målrettet information af bl.a. private og professionelle brugere.

Undersøgelsen

Projektet er gennemført i 3 faser: Kortlægning af muligheder for substitution, miljø- og sundhedsvurdering af disse muligheder og sluttelig en økonomisk vurdering af substitutionsmulighederne.

På baggrund af disse vurderinger er det muligt at udpege de muligheder, der med hensyn til miljø, sundhed og økonomi er at foretrække.

Kortlægningen er gennemført med hjælp fra Kontoret for Produktdata ved Arbejdstilsynet og kontakt til en lang række private virksomheder, der har interesser i fjernelse af maling. Denne kortlægning har ført til oplistning af en række mekaniske og kemiske metoder, der er teknisk relevante.

Den hensigtsmæssige brug af disse metoder er beskrevet for at sikre, at de enkelte metoder vurderes på et sammenligneligt grundlag.

Selve miljø- og sundhedsvurderingen er udført med baggrund i en kvalitativ tolkning af EU's retningslinier for risikovurdering af kemiske stoffer. Denne tolkning er gennemført i kapitel 5. Ved at vurdere de mekaniske metoder kvalitativt nås et sammenligningsniveau, hvor de mekaniske grupperes sammen med de kemiske, med mulighed for klart at anbefale eller fraråde brugen af visse metoder frem for andre.

Den økonomiske vurdering tager udgangspunkt i et skøn over, hvordan de forskellige metoder anvendes, såfremt dichlormethan substitueres 100%. Med dette udgangspunkt beregnes enhedsomkostningerne med at fjerne maling/lak på f.eks. 1 m² ved brug af de mest relevante metoder. De totale omkostninger ved 100% substitution af dichlormethan skønnes herefter for et sæt af alternative metoder. Det er herefter beregnet, hvor stor afgiften på dichlormethan skal være for at fremme substitutionen.

Hovedkonklusioner

Med baggrund i disse vurderinger kan følgende konkluderes med hensyn til maling-/lakfjernere:

• Hvis maling/lak er fastsiddende er fjernelse ofte unødvendig.
  
  
• Til langt de fleste anvendelser findes kemiske dichlormethanfrie produkter, der er tilstrækkelig effektive. Med baggrund i den nuværende viden findes der kemiske substitutter med acceptable effekter på miljø og sundhed set i forhold til dichlormethan.
  
  
• Inden for graffitifjernere anvendes der aktivstoffer, der med stor sandsynlighed kan anvendes til fjernelse af traditionel maling/lak - relevante stoffer er samlet i rapportens bilag, der således er en inspirationskilde for produktudviklere.
  
  
• Ingen af de undersøgte metoder såvel kemiske som mekaniske til fjernelse af maling/lak, er forbundet med samme negative påvirkning af både miljø og sundhed som brugen af dichlormethan.
  
  
• De mekaniske metoder er forbundet med negative påvirkninger af sundhed, som beror på malingens indhold af sundhedsskadelig stoffer, men ved passende brug af værnemidler hos brugeren, er metoderne med hensyn til sundhed klart at foretrække frem for dichlormethan-produkter. Med hensyn til negative påvirkninger af miljøet kan det konkluderes, at uhensigtsmæssig brug af disse metoder kan medføre alvorlige påvirkninger. Ved hensigtsmæssig brug af de mekaniske metoder kan disse dog hæve kvaliteten af miljø- og sundhedsforholdene i forbindelse med fjernelse af maling-/lak sammenlignet med brugen af dichlormethan.
  
  
• Såfremt de mekaniske metoder anvendes hensigtsmæssigt, vil påvirkningerne af miljø og sundhed herfra være sammenlignelig med brugen af de kemiske substitutter. Anvendes de mekaniske metoder ikke hensigtsmæssig, kan de kemiske metoder være at foretrække, idet kendskabet til påvirkningerne af miljø og sundhed fra de kendte indholdsstoffer er tydeligere.
  
  
• Det er branchens vurdering, at forskellige kombinationer af mekaniske og kemiske metoder til fjernelse af maling/lak vil kunne erstatte de dichlormethanholdige maling-/lakfjernere.
  
  
• De samlede økonomiske omkostninger ved en total substitution af dichlormethan i maling-/lakfjernere med kombinationer af både kemiske og mekaniske alternativer vil ligge i intervallet 4-17 mio. kr.
  
  
• En afgift på 30-35 kr./kg dichlormethan vil kunne fremskynde substitutionen hos industrien, men afgiften skal i forhold til det private forbrug være væsentlig højere og eventuelt kombineret med et egentligt forbud mod anvendelse af dichlormethan i maling-/lakfjernere til privat brug for at fremme substitutionen.

Projektresultater

Der er i det danske Produktregister registreret 23 kemiske maling-/lakfjernere, der indeholder dichlormethan. I alt er der registreret 85 maling-/lakfjernere indeholdende 65 forskellige stoffer, der ikke er omfattet af krav om fortrolighed. Indregnes de stoffer, der hos Produktregistret hos Kontoret for Produktdata Arbejdstilsynet, er omfattet af fortrolighed, bliver det samlede tal 168 stoffer.

I projektet peges der på en række kemiske maling-/lakfjernere, der teknisk set er mulige substitutter for dichlormethan, samt en række mekaniske metoder til fjernelse af maling/lak.

Den samlede registrerede mængde maling-/lakfjernere er siden starten af 1995 faldet fra 374 til 158 tons svarende til et fald på 216 tons. Forbruget af registrerede maling-/lakfjernere indeholdende dichlormethan har været konstant siden 1995.

Produktionen af dichlormethanholdige maling-/lakfjernere i Danmark er ifølge kontoret for Produktdata faldende, mens importen har været stigende siden 1995. Baggrunden for disse beregninger er et yderst spinkelt datasæt, hvor den statistiske usikkerhed er betydelig.

Det samlede forbrug af dichlormethan til maling-/lakfjernere i 1998 skønnes derfor at være af samme størrelsesorden som i 1995, svarende til 110 tons pr. år. Det samlede forbrug af maling-/lakfjernere skønnes til at udgøre op til 200 tons pr. år.

Der peges i dette projekt på følgende10 mekaniske metoder til fjernelse af maling/lak: afbrænding, pyrolyse, opvarmning, fugt, slibning/afskrabning, sandblæsning, højtryksrensning, elektrolyse, mikrobølger og ultralyd. Af disse vurderes fugt, slibning/afskrabning og højtryksrensing at kunne anvendes af private brugere - resten er kun relevante til professionelt brug. I forhold til forskellige typer underlag såsom træ, murværk og metal findes der mekaniske metoder, der på disse overflader kan anvendes til at fjerne maling/lak uden at skade underlaget.

Miljø- og sundhedsvurderingen af de mekaniske fjernelsesmetoder viser at:

• Den gennemgående påvirkning af miljøet er risiko for diffus spredning af problematiske tungmetaller og andre miljøfarlige stoffer i selve malingen til jord- og vandmiljøet.
  
  
• De potentielle påvirkninger af sundhed vil være i forbindelse med indånding af støv eventuelt indeholdende problematiske tungmetaller og andre sundhedsskadelige stoffer i selve malingen, samt/eller nedbrydningsprodukter heraf ved udsættelse for støj og vibrationer med deraf følgende mulige skader på bevæge-apparatet.

Ved brug af kemisk fjernelse kan sundhedsvurderingen af de identificerede kemiske stoffer sammenfattes som vist i følgende tabel. I kolonnen med "andre data" antydes potentielle effekter på enkeltarter i miljøet. Disse data er baseret på resultater af dyreforsøg i forbindelse med sundhedsmæssige vurderinger, og er anvendt, fordi der ikke er identificerede relevante data om stoffernes påvirkninger af økosystemer.

* Leverandørernes selvvurdering

I EU's risikovurdering af eksisterende kemiske stoffer placeres det undersøgte stof i en af tre gruppe, der afspejler graden af bekymring ved brug af stoffet og behovet for yderligere information før begrænsning af risikoen ved brug af stoffet. De tre grupper er således:

1) Behov for yderligere information og/eller test.

2) I øjeblikket ikke behov for yderligere information og/eller test samt intet umiddelbart behov for begrænsning af risici ved stoffet.

3) Behov for begrænsning af risici.

Af disse 7 kemiske stof(-grupper) vurderes 1-bromopropan og 2-(2-methoxyethoxy)ethanol til at have så alvorlige mulige effekter, at brugen af dem i forbindelse med maling-/lakfjernere må frarådes.

For resten af de kemiske stoffer og de mekaniske metoder slibning, højtryksspuling og mikrobølger vurderes det, at de kan give anledning til effekter, som kræver, at der skaffes yderligere information gennem yderligere tests, før det kan afgøres om de ud fra miljø- og sundhedsvurderinger kan anbefales eller ej. Disse data skal anvendes til at gennemføre en egentlig risikovurdering af 1-bromopropan og 2-(2-methoxyethoxy)ethanol samt undersøgelser af eksponeringsforholdene ved slibning og højtryksspuling samt eksponeringen for bly ved uhensigtsmæssig brug af mikrobølger.

Hensigtsmæssig brug af følgende processer anses udfra denne undersøgelse i øjeblikket ikke at give anledning til behov for information med henblik på yderlig regulering:

• Afbrænding/opvarmning
• Fugt-behandling
• Sandblæsning
• Elektrolyse
• Pyrolyse

Mere at læse

Ønsker man yderligere oplysninger om dichlormethan kan Massestrømsanalysen for chlorerede opløsningsmidler - Miljøprojekt 392, 1998 - udarbejdet af Jacob Maag med fordel læses.