[Forside] [Indhold] [Næste]

Økonomiske konsekvenser af kommende EU-regler for køretøjer og brændstoffer

1. Problemstilling

Projektets baggrund
I 1998 blev der indført afgiftsincitamenter for varebiler, som opfylder de foreslåede Euro3 og 4-normer. Det blev i bemærkningerne til lovforslaget anført, at tilsvarende principper ville blive overvejet for personbiler, så snart de endelige EU-udstødningsnormer er fastsat. Dette skete i juni 1998. I december 1998 blev der også opnået enighed om de kommende normer for motorer til tunge køretøjer.

Vurdering af meromkostninger
Der var på den baggrund behov for at få foretaget en teknisk vurdering af meromkostningerne ved at opfylde disse fremtidige normer for personbiler og tunge køretøjer med henblik på fastsættelse af eventuelle afgiftsincitamenter. I henhold til EU-direktivet skal en eventuel afgiftsdifferentiering være mindre end de faktiske merudgifter.
I den forbindelse var det naturligt også at foretage en revurdering af de allerede indførte afgiftslettelser for varebiler.

Brændstoffer
Skærpede normer for køretøjers emissioner og skærpede krav til de anvendte brændstoffer følges ad - også i EU-systemet. Det var derfor også naturligt at foretage en vurdering af meromkostningerne ved produktion af benzin, som overholder den kommende Euro4 standard. Euro4 diesel er tidligere undersøgt. [1]
[1] Miljøstyrelsens projekt "Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer"


[Forside] [Indhold] [Næste] [Top]