Genanvendelse af slam til fremstilling af organisk rig overfladejord

Ansøgning til Nordjyllands amt vedrørende tilladelse til udførelse af Projektet:

"Afdækning af støjvold med forskellige typer sortjord baseret på blanding af slam fra Aars renseanlæg og mineralsk materiale"

Revideret den 5. Januar 1999

Indledning

VKI har i samarbejde med Aars Kommune gennemført nogle forsøg med opblanding af renseanlægsslam med mineralsk materiale (sand og grus) og dermed dannet et næringsrigt jordmateriale "sortjord". Formålet har været at vurdere sortjordens brugbarhed som vækstmedie og dermed til afdækning af overfladejord med ringe næringsværdi.

Projektet har indeholdt følgende:

• Lagringsforsøg af sortjordsstakke
• Laboratorieforsøg
• Markforsøg – pilotforsøg i forsøgsparceller

Den blandede sortjord, som består af ca. 1 del slam og 2 dele sand, bliver lagret i containere på Aars Renseanlæg, hvorefter det er udlagt i forsøgsparceller. Under lagringen er der sket en omsætning af organisk stof og næringsstoffer, som er blevet fulgt i lagerstakkene over en ca. 4-måneders periode.

Laboratorieforsøgene er udført for at give informationer om den mulige udvaskning af næringsstoffer og ændringen i stofpuljerne under en lagringsperiode under kendte temperaturforhold.

Efter lagringen i stakkene er sortjorden udlagt på forsøgsparceller, hver med en størrelse på ca. 1,5mx1,5m i forsøgsområdet:

Aarsegnens Jagtforenings lerdueskydningsbane

Plantagevej 8, matr.nr. 4 d og 4 l

Tolstrup By, Aars.

Sortjorden er udlagt i en dybde på ca. 20 cm . I parcellerne følges udviklingen af org. stof og etablering af vegetation i form af græs og buske i de forskellige parceller.

Disse forsøg er afsluttet i efteråret 1998.

Undersøgelserne viser:

• At der kan opnås produkter, der har egenskaber som jordmedie og er anvendelige som overjord. Græs producerer eksempelvis 15 så meget biomasse i sort jord sammenlignet med vækst i ikke gødet sand og ler.
• At udsivningen fra lagerstakkene er lille, og at regn hovedsagelig afstrømmer fra overfladen i forbindelse med nedbør.
• At jordens evne til at holde på vand øges væsentligt, hvilket modvirker udtørring.
• At den mineralske fraktion fremmer omsætningen af det organiske stof og udtørringen af mediet.
• At der er behov for yderligere erfaring mht. blandingsmedier og blandingsforhold, samt praktisk erfaring med sortjord.

Anvendelse af erfaringerne fra forsøg med afdækning

På baggrund af ovenstående resultater og det faktum, at der er stort behov for at skaffe alternative afsætningsmuligheder for slammet fra Aars Renseanlæg, foreslås det, at der iværksættes storskalaforsøg med blandinger af slammet fra Aars Renseanlæg med forskellige medier til udlægning på den fremtidige støjvold, som er etableret på den nedlagte losseplads "Aarsegnens Jagtforenings Lerdueskydebane". Pladsen er forsøgssted i forbindelse med ovennævnte projekt. Støjvolden, som er bygget op af råjord fra forskellige udgravninger m.m. skal beplantes, og sortjorden vil kunne forbedre plantevæksten og erstatte kunstgødning. Råjorden er af blandet karakter og generelt med en dårlig bonitet og ikke forurenet. Erfaringer fra afdækningen kan anvendes i forbindelse med andre anvendelser af sortjord fx anlægsarbejder, motorveje og den resterende plads, som skal beplantes. Aars Kommune har ansat en miljømedarbejder, som blandt andet skal opsamle erfaringerne fra fuldskalaforsøget.

Projektbeskrivelse

Projektet vil indeholde en fremstilling af sortjordsblandinger, hvor:

• forholdet mellem slam og sand varieres, med udgangspunkt i det materiale, som er fremstillet i det tidligere projekt dvs. slam:grus/sand i forholdet 1:2.

• fremstilling af sortjordsblandinger, hvori der blandes jord fra lokaliteten i forskellige forhold.

Der vil blive foretaget afdækning af en mindre del af støjvolden med den type sortjordsmateriale (blandingsforhold slam:sand på 1:2), som blev fremstillet i det tidligere projekt.

Blandingsprodukterne (sortjorden) udlægges i stakke til modning på lossepladsen frem til foråret, hvorefter det udlægges på støjvolden i en dybde på mellem 20 – 50 cm.

I forbindelse med projektet vil der kræves lagringsplads for de forskellige sortjordsprodukter. Det foreslås at stakkene udlægges til modning på den eksisterende skydebane, hvor de eksisterende parceller allerede nu er etableret.

Projektet kræver transport af slam og grus fra Aars Renseanlæg og grusgrav til Lossepladsen. Iblanding af grus/sand og jordmateriale med slam på lossepladsen ved brug af maskiner. Herudover skal der gøres plads til lagerstakke, der skal modne frem til foråret 1999. Der skal ske en vending for beluftning af stakkene.

De benyttede materialer vil være:

• Kalkbehandlet slam fra Aars Renseanlæg
• Jord/sand fra lossepladsen, restjord fra vejanlæg, byggemodninger, kloakanlæg mv.
• Sand/grus fra nærliggende grusgrav

Indhold af forurenende stoffer

Mineralsk materiale

Det tilførte materiale til støjvolden er i princippet ren råjord, der kommer fra mange forskellige dele af kommunen i forbindelse med vejanlæg, byggemodninger og kloakanlæg. Materialet er derfor meget inhomogent. Da jorden af det tilkørte materiale pr. definition ikke er forurenet, er der således ikke foretaget analyser af denne.

Slam

I tabel 1 er vist analysedata for de seneste 2 analyserunder på slammet fra Aars Renseanlæg. Det fremgår af tabellen, at der generelt ingen overskridelse er af kravværdierne med undtagelse af cadmium, der ligger omkring kravværdien ved de to målerunder.

Tabel 1: Analyseresultater af slam fra Aars Renseanlæg, samt gældende kravværdier i slam og de anslåede mængder af miljøbelastende stoffer, som forventes i det slutprodukt, som udlægges som overjord på støjvolden.

pH er høj (> 12 pH enheder), hvilket skyldes, at der tilsættes kalk til slammet. Kalktilsætningen medfører, at slammet har et højt tørstofindhold, samt en hygiejnisering. Desuden gør kalken, at slammet ikke har væsentlige lugtgener. Der vil blive anvendt slam, som ikke har nogen smitterisiko (kontrolleret hygiejniseret).

Sortjordsmateriale

I tabel 2 er angivet koncentrationerne i den lagrede sortjord, beregnet ud fra kendskabet til udgandmaterialet (tabel 1), opblanding i mineralsk materiale og forsøgene foretaget i det tidligere udførte projekt for Miljøstyrelsen "Genanvendelse af slam til organisk rig overfladejord". Ved beregningerne af metalindholdet i sortjorden er der benyttet en del slamtørstof til 7 dele sand/grus tørstof. Denne er bestemt på baggrund af forholdet mellem total-P i slam og sortjordsproduktet, der er blandet med sand.

¤ Administrationsgrundlag for anvendelse af forurenet jord på lossepladser, Ringkøbing amt - Miljøkontoret april 1995, # Forurenet og renset jord på Sjælland og Lolland-Falster, vejledning i håndtering og bortskaffelse af forurenet jord på Sjælland og Lolland-Falster samt Frederiksberg og Københavns kommuner og – Februar 1997.

Tabel 2: Anslåede værdier og koncentrationer i sortjordsproduktet ved udlægning på støjvold efter modning, sammenlignet med grænseværdier fra Ringkøbing Amt for ikke forurenet jord, der kan anvendes uden begrænsninger på lossepladsen, Slambekendtgørelsens øvre grænseværdier samt de øvre grænseværdier for metaller i jord fra Sjælland og Fyn. I beregningerne er anvendt metalkoncentrationer for den mineralske jord, som for Ringkøbings rene jord. For de 4 sidste organiske parametre regnes den uforurenede jord som uden indhold af disse komponenter. Desuden nedbrydes de 3 første aerobt, hvorfor de sættes som ca. 0 mg/kg ts i sort jordsproduktet. 50% af kvælstoffet denitrificeres eller fordamper under lagringsprocessen.

Af tabellen fremgår, at tungmetalindholdet for alle de angivne stoffer overholder grænseværdierne for, hvad der betragtes som ren jord og Slambekendtgørelsens jordkvalitetskriterier. I forhold til tungmetalindholdet er der således ingen problemer med at udlægge materialet på støjvolden. De organiske parametre er ubetydeligt lave.

Det er målt, at støjvolden har en længde på ca. 105 m og en højde på 5 m, som skal afdækkes på begge sider, samt på et 2 m bredt bælte på toppen. Hvis der regnes med en bredde af skråningen på ca. 6,5 m, svarer dette til et areal på ca. 2000 m²,. Hvis der endvidere regnes med, at der skal udlægges et sortjordslag på til 50 cm´s dybde på begge sider af støjvolden, vil det svare til et samlet forbrug af sortjord på op knapt 1000 m³. Hvis der groft regnes med et blandingsforhold på mellem 1:2 , vil der til afdækning af hele volden skulle bruges af størrelsesordenen 350 m³, slam fra Aars Renseanlæg til produktion af sort jord til afdækning af støjvolden.

Risikovurdering

Pladsen bruges til skydeøvelser og hundedressur. Der er ikke almindelig offentlig adgang til arealet. Der er ikke grundvandsinteresser i området. Området ligger endvidere langt fra bymæssig bebyggelse.

Der vurderes ikke at være risiko for hverken dyr eller mennesker, da slammet er kontrolleret hygiejniseret, og med hensyn til metaller er afdækningen sammenlignelig med ren jord. Der vil ikke forekomme lugtgener i forbindelse med lagring eller udspredning, da slammet er kalkbehandlet, og den færdige sortjord lugter jordagtig.

Slam, sand, grus og råjord udlægges i dag på eksisterende jord og må generelt betragtes, som værende uden miljømæssige problemer.

Undersøgelser af sortjorden i det ovenfor nævnte sortjordsprojekt indikerer endvidere, at der sker en ringe udvaskning af næringsstoffer og organisk stof fra sortjorden under lagringsperioden. En nedsivning af nitrat fra stakkene under lagringen og efter indbygningen i støjvolden vil blive opfanget i lossepladsen. På grund af den store mængde organisk stof, som findes i lossepladsen og de anaerobe forhold, som vil eksistere i dette organiske lag, må det forventes at det nedsivende nitrat vil blive denitrificeret og således ikke øge nitratindholdet i grundvandet under lossepladsen.

Tilladelser

Nordjyllands Amt har tidligere givet følgende tilladelser:

Ved brev af 19. november 1997 er der givet tilladelse fra Nordjyllands Amt til at anvende forurenet jord til indbygning på skydebanens støjvold.

Ved brev af 19. marts 1998 tilladelse til at foretage forsøg med anvendelse af slam ved reetablering af landområder (sortjord på den aktuelle losseplads)