[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Genvinding af afvaskningsmidler i den grafiske branche

5. Pilotforsøg hos virksomhederne

5.1 Sammenfatning af pilotforsøgene
5.2 Pilotforsøg hos Phønix
5.2.1 Driftsforsøg
5.2.2 Ønskede ændringer på anlæg
5.3 Pilotforsøg hos Levison & Johnsen & Johnsen
5.3.1 Driftsforsøg
5.3.2 Ønskede ændringer på anlæg

5.1 Sammenfatning af pilotforsøgene

Formålet med pilotforsøgene hos de to virksomheder var at afklare:

  • Om oprensningsprincipperne fungerer i praksis
  • Hvilke modifikationer der skal indføres på anlæg, før det rigtige anlæg dimensioneres
  • Om det også er muligt at genbruge det oprensede vand
  • samt at
  • Få samlet tilstrækkelige driftsdata til at foretage en miljømæssig og økonomisk vurdering af anlægget

Da der kun er blevet bygget et enkelt pilotanlæg, er forsøgene blevet gennemført i to tempi.

Første pilotforsøg fandt sted hos Phønix - herefter hos Levison & Johnsen & Johnsen.

På begge virksomheder lykkedes det at køre med pilotanlægget, genbruge al regenereret vaskemiddel og samle så megen erfaring, at det blev muligt at dimensionere og beskrive, hvordan et fuldskalaanlæg skal designes.

5.2 Pilotforsøg hos Phønix

100 liter vaskemiddel er på laboratoriet oparbejdet til forsøgsvis genbrug hos Phønix Trykkeriet. Vaskemidlet var genbrugt uden problemer i produktionen, bortset fra at trykkerimaskinen en enkelt gang har haft et enkelt stop på grund af en tilstoppet dyse. Årsagen til tilstopningen er aldrig fundet.

5.2.1 Driftsforsøg

Pilotanlægget blev overflyttet fra MILJØ-KEMI til Phønix den 21.01.99, hvorefter det var i drift i ca. 2 måneder.

Selve driften af pilotanlægget har været forholdsvis problemfri, men Phønix oplevede, at anlægget kræver megen manuel håndtering, og at der var en del "tunge løft". Bortset fra dette fungerede pilotanlægget teknisk set tilfredsstillende.

Det oprensede produkt blev anvendt direkte på trykkerimaskinen i et forhold oprenset/frisk vaskemiddel 50/50 og til sidst i forholdet 75/25. Der blev i alt genanvendt ca. 200 liter oprenset produkt uden produktionsproblemer.

Selv ved et blandingsforhold på 75/25 var det ikke nødvendigt at supplere med ekstra tensider for at opnå tilstrækkelig god afvaskning. Dette betyder, at Phønix ikke har anvendt kontrolanalyse for tensidindhold. Det betyder endvidere, at den anvendte tensidmængde i ubrugt Wash & Clean 2000 tilsyneladende ligger langt over det indhold, der er nødvendigt for at vaskemidlet opfylder de krav, der stilles hos Phønix.

Sideløbende med genbrug af vaskemidlet blev renset vand genbrugt til afskylning i vaskeprogrammet på trykkerimaskinen i et forhold 50/50 med blødgjort vand. Dette genbrug har ikke givet anledning til nogen form for driftsproblemer.

Der er ikke foretaget nogen optimering af den returnerede mængde vand. For at vandforbruget balancerer med det genvundne/rensede vand, skal forholdet være ca. 1/3 frisk vand til 2/3 genbrugt.

Affaldsmængden blev i forsøgsperioden reduceret med ca. 70%.Ved optimering vil vandforbruget kunne reduceres med 70%.

Konklusionen på pilotforsøgene hos Phønix er derfor, at såvel oprenset vaskemiddel som vand kan genbruges direkte på trykkerimaskinen.

5.2.2 Ønskede ændringer på anlæg

I forbindelse med driften af anlægget hos Phønix blev der påpeget flere ændringer og justeringer, der anbefales gennemført på et fuldskalaanlæg.

Anlægget skal være mindst halvautomatisk, og håndteringen må ikke tage længere tid end den tid, der p.t. anvendes til håndtering af affaldsemulsionen fra trykkerimaskinen.

For at opfylde disse krav skal følgende delopgaver løses:

1. Automatisk fyldning af reaktor
2. Automatiseret aftapning af de tre faser efter varmebehandlingen
3. Ekstra grovfilter til fjernelse af urenheder i oliefase inden lagertank før kolonne
4. Kolonne adskilles i to mindre, som derved bliver fysisk nemmere at håndtere
5. Slamtanken får anden fysisk udformning, hvorved separering i ren vandfase og slamfase lettes betydelig.

Baggrunden for disse delopgaver kan kommenteres på følgende måde:

Ad 1): Det var på pilotanlægget både beskidt og tidskrævende at fylde reaktoren, da der konstant skulle holdes øje med pumpe, slange og niveau i reaktoren. En påfyldning tager ca. 5-10 min. alt inklusive.
Ad 2): Aftapning og adskillelse af de forskellige faser skete ved manuel justering af bundventil på højdebeholderen, samt ved at foretage en visuel vurdering af væsken gennem skueglasset i afløbsrøret. Det er meget svært at foretage en visuel vurdering af, hvornår der sker et skift fra en fase til en anden, især fra mellemfase til oliefase, da der sætter sig forureninger på glasset. Selve aftapningen tager ca. 30 min., afhængig af operatørens erfaring.
Ad 3): Der kunne ses en del partikulære forureninger i både vand og oliefase. Især forureningerne i oliefasen skabte en del problemer ved oprensningen over aluminakolonnen, da partiklerne fysisk blokerede denne efter nogen tid. Disse sorte partikler kunne tydeligt ses som aflejringer i kolonnen, og ved udskiftning af kolonnemateriale var granulatet "kittet" sammen.
Ad 4): Ved udskiftning af kolonnemateriale var den anvendte kolonne svær at håndtere på grund af sin fysiske udformning (1500 mm lang Ø 150) og i fyldt stand en vægt på ca. 25-30 kg.
Ad 5): Den fysiske udformning af vandbeholderen (opblanding af sepiolit) var alt andet end optimal, da det er svært at adskille vand fra slam. Med den valgte udformning var det svært at undgå slam i vandfasen, når man forsøgte at minimere slammængden, da vandfasen blev aftappet ved at suge fra toppen af væsken. En aftapning tog alt efter operatørens erfaring ca. 30 minutter.

Totalt set tog det således ca. 1½ mandetime at gennemføre en cyklus. Dette tidsforbrug skal reduceres.

5.3 Pilotforsøg hos Levison & Johnsen & Johnsen

I modsætning til pilotforsøgene hos Phønix blev der ikke oprenset større mængder emulsion hos MILJØ-KEMI, inden pilotanlægget blev opstillet hos Levison & Johnsen & Johnsen. Der var således ikke foretaget foreløbige afprøvninger af oprenset vaskemiddel, inden anlægget blev stillet op.

5.3.1 Driftsforsøg

Pilotanlægget blev efter forsøgene på Phønix returneret til leverandøren, hvor det blev efterset. Herefter blev det overflyttet til LJJ og sat i drift den 21.04.1999. Anlægget blev herefter anvendt til flere oprensninger, inden forsøgene blev afsluttet den 06.07.1999 fordi den trykkerimaskine, som anvendte Solren, blev sat ud af drift og erstattet med en ny. Den nye maskine skal anvende et andet vaskemiddel fra en anden leverandør.

I driftsperioden hos LJJ blev der behandlet ca. 1100 l emulsion. Der er oparbejdet ca. 50 kg Solren, som blev anvendt direkte på maskinen i forhold på 50-75% regenereret til 25-50% frisk Solren. Der blev ikke observeret problemer af nogen art ved anvendelse af oparbejdet Solren.

Sideløbende med genbrug af vaskemidlet skulle der være genbrugt renset vand til afskylning. Det kunne imidlertid ikke lade sig gøre, da al procesvand til afskylning hos LJJ befinder sig i et lukket selvstændigt rørsystem. Dette vand bliver anvendt på de fleste trykkerimaskiner og anvendes også som fugtevand.

Ved at bringe oprenset vand ind i dette system er det umuligt at dokumentere, hvor det blev brugt. Hertil kom risikoen for, at en opblanding med fugtevand og spredning ved anvendelse til luftbefugtning ville kunne give problemer.

I forbindelse med de gennemførte forsøg er affaldsmængden blevet reduceret med ca. 85%. Da vandet ikke er forsøgt genbrugt, er det ikke afklaret, i hvilken grad vandforbruget kan reduceres, men et kvalificeret gæt er, at det vil kunne reduceres med min. 60%.

Konklusionen på pilotforsøgene hos LJJ er derfor, at oprenset vaskemiddel kan genbruges. Genbrug af vand er ikke afprøvet.

5.3.2 Ønskede ændringer på anlæg

I forbindelse med driften af anlægget hos LJJ ønskes flere forskellige ændringer og justeringer gennemført, før et fuldskalaanlæg kan leve op til de krav, der vil blive stillet.

Kravene fra LJJ svarer helt til kravene fra Phønix. Hertil kommer krav, som for de flestes vedkommende skyldes et principielt dårligt materialevalg til opbygningen af pilotanlægget:

1. Automatisk fyldning af reaktor
2. Anlægget skal være tæt
3. "Studs" under den opvarmede beholder må ikke falde af
4. Automatiseret aftapning af de tre faser efter varmebehandlingen
5. Ekstra grovfilter til fjernelse af urenheder i oliefase inden lagertank før kolonne
6. Kolonne adskilles i to mindre, som derved bliver nemmere at håndtere
7. Slamtanken får en anden fysisk udformning, hvorved separering i ren vandfase og slamfase lettes betydelig.

Baggrunden for disse delopgaver kan kommenteres på følgende måde:

Ad 1): Dette er både beskidt og tidskrævende, da der skal holdes konstant øje med pumpe, slange og niveau. En påfyldning tager ca. 5-10 min. alt inklusive.
Ad 2-3): I forbindelse med kombinationen af varmebehandling og denne type af vaskemiddel opstod der flere utætheder. Årsagen er, at de anvendte materialer ikke var tilstrækkeligt temperaturbestandige, samt at vaskemidlet fik pakningerne til at blive utætte.
Ad 4): Aftapning og adskillelse af de forskellige faser sker ved manuel justering af bundventil på højdebeholderen, samt ved at foretage en visuel vurdering af væsken gennem skueglasset i afløbsrøret. Det er meget svært at foretage en visuel vurdering af, hvornår der sker et skift fra en fase til en anden, især fra mellemfase til oliefase, og da der sætter sig forureninger på glasset. Selve aftapningen tager ca. 30 min., afhængig af operatørens erfaring.
Ad 5): Der kunne ses en del partikulære forureninger i både vand og oliefase. Især forureningerne i oliefasen skabte en del problemer ved oprensningen over aluminakolonnen, da partiklerne fysisk blokerede denne efter nogen tid. Disse sorte partikler kunne tydeligt ses som aflejringer i kolonnen, og ved udskiftning af kolonnemateriale var granulatet ligefrem "kittet" sammen.
Ad 6): Ved udskiftning af kolonnemateriale var den anvendte kolonne svær at håndtere på grund af sin fysiske udformning (1500 mm lang Ø 150) og i fyldt stand en vægt på ca. 25-30 kg.
Ad 7): Den fysiske udformning af vandbeholderen (opblanding af sepiolit) var alt andet end optimal, da det er svært at adskille vand fra slam. Med den valgte udformning var det svært at undgå slam i vandfasen, når man forsøgte at minimere slammængden, da vandfasen blev aftappet ved at suge fra toppen af væsken. En aftapning tog alt efter operatørens erfaring ca. 30 minutter.

Totalt set tog det således ca. 1½ mandetime at gennemføre en cyklus, hvilket ikke er tilfredsstillende. Alle disse fysiske ændringer er taget med i betragtning ved udarbejdelsen af det "rigtige" produktionsanlæg.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]