[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Reduktion af emission fra produktion af opløsningsholdige malinger

4. Sammenfatninger og konklusion

Et af de overordnede miljømål for Hempel er at reducere emission af opløsningsmidler fra skibs- og industrimalingsproduktion uden samtidig at øge emissionen af CO2.

Formålet med dette projekt er at afprøve en række lukkede systemer til malingsproduktion, herunder lukkede pulvercontainere, dissolvere og rørsystemer. Videre vil miljøpåvirkningen blive beskrevet, idet miljøpåvirkningen fra det lukkede produktionsanlæg vil blive sammenholdt med den miljøpåvirkning, der finder sted ved malingsproduktion i dag.

På baggrund af de opnåede resultater kan følgende konluderes:

  • Brug af pulvercontainer giver en væsentlig arbejdsmæssigt forbedring for dissolveroperatøren, hvilket kommer til udtryk ved reduceret berøring med pulveret og reduceret støvmængde.
  • Brug af pulvercontainere giver en signifikant øget satsehastighed.
  • Brugen af pulvercontainere er forbundet med logistiske vanskeligheder, primært på grund af pladsmangel.
  • Brug af pulvercontainere indebærer betydelige rengøringsproblemer, herunder brug af samt emission af opløsningsmidler, hvilket har betydet, at pulvercontainere idag ikke kan anvendes hos Hempel, Lundtofte.
  • Satsning af den nye dissolver foregår stadig på samme måde som satsningen af den konventionelle dissolver, hvorfor der i denne forbindelse ikke er opnået nogen forbedring for operatøren.
  • Efter satsning lukkes dissolveren, hvorefter udluftningen stoppes. Dette betyder, at den ny dissolver reducerer emissionerne af organiske opløsningsmidler ca. 17 gange i forhold til den konventionelle dissolver.
  • Test af griseanlægget har understreget, at rensningen af rørene er meget effektiv.
  • Griseanlægget har ikke reduceret emissionerne omkring operatøren, idet af- og tilkobling til anlægget sker manuelt.
  • På grund af den faste installation har det været besværligt og meget tidskrævende at finde og løse problemer på anlægget.
  • På grund af kvældning af plastmaterialet, grisene er produceret af, er anlægget idag ikke er i brug hos Hempel, Lundtofte.

[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]