Renere teknologi via produkt- og kortlægningsprojekter

Sammenfatning

Problemstilling

Formålet med denne rapport er at præsentere og vurdere forløb og resultater af 35 projekter inden for kategorierne produkt- og kortlægningsprojekter, gennemført under handlingsplanen for renere teknologi 1993-97. Et hovedsigte med rapporten er at opsamle erfaringerne fra de gennemførte aktiviteter med henblik på den fremtidige produktorienterede miljøindsats.

I forbindelse med denne evaluering er der skelnet mellem på den ene side virksomhedsprojekter, der typisk har udgangspunkt i en eller flere virksomheders arbejde med konkret produktudvikling; og på den anden side udredningsprojekter, hvor et konsulentfirma udreder forhold omkring en branche eller et produkt.

Datagrundlag

Baggrunden for rapporten og dens konklusioner er analyse af sagsdokumenter (ansøgninger, indstillinger og afrapporteringer) samt interviews med relevante virksomheder og konsulenter.

Karakteristik af de støttede projekter

Der er i alt fordelt godt 36 mill. kr. i støtte til de 35 projekter. De fleste projekter har fået tildelt støtte på under 1 mill. (25), mens to projekter modtager støtte med godt 5 mill. kr. Det har ligget udenfor rammerne af denne analyse at vurdere hvorvidt en sådan prioritering af støtten, hvor to projekter får omkring 33% af de samlede midler, er hensigtsmæssigt ud fra et miljømæssigt synspunkt.

Projektforløbet

Lidt over en fjerdedel af projekterne er ikke forløbet som de interviewede projektledere forventede - en gennemgående forklaring på dette er tidsmangel. Det kan ikke udelukkes at flere projekter ville komme frem til konkrete resultater, hvis der havde været bedre overensstemmelse mellem den faktiske arbejdsbyrde og de opstillede mål.

Virksomhedsprojekter fortsættes

Der er en tydelig sammenhæng mellem karakteren af henholdsvis udrednings- eller virksomhedsprojekt, og hvor vidt det er fortsat efter støttens ophør. Virksomhedsprojekter fortsættes således i langt højere grad end udredningsprojekter

Miljøstøtte som erhvervsstøtte?

Seks af de udførte virksomhedsprojekter og et enkelt udredningsprojekt, repræsenterende tilsammen 15% af den samlede tildelte støtte, vurderes af projektlederne at være blevet gennemført under alle omstændigheder. Det kan på den ene side virke betænkeligt, at de begrænsede støttemidler anvendes på projekter, der alligevel var blevet udført. En sådan støtte må udfra et snævert perspektiv karakteriseres som erhvervsstøtte. På den anden side kan støtten også dels speede produktudviklingsprocessen op, dels betyde en større offentlighed omkring de opnåede resultater - og dermed bedre mulighed for spredning af de udviklede renere teknologier/produkter.

Fra renere processer til renere produkter

Et hovedsigte med handlingsplanen for renere teknologi var at flytte indsatsen fra processer til produkter, denne intention afspejles i omkring halvdelen af projekterne i form af inddragelse af livscyklusbaserede elementer. Den anden halvdel af projekterne baserer sig på almindelig viden om miljøforhold i branchen - i blandt disse projekter er fem virksomhedsprojekter, der hverken som udgangspunkt eller i projektudførelsen angiver at inddrage miljøforhold udenfor den producerende virksomhed.

Forståelse af renere produkter

Blandt en fjerdedel af de interviewede projektledere var der en snæver forståelse af renere produkter, som typisk blev defineret i forhold til en enkelt problemstilling - f.eks. energi eller miljøskadelige stoffer. Dette antyder, at der i mange af projekterne er en reel mangel på forståelse af den produktorienterede miljøindsats. Ved denne vurdering skal det dog samtidig fremhæves, at projekterne ikke er formuleret ind i det, der i dag hedder den produktorienterede miljøindsats, men at denne tankegang i programperioden var under udvikling.

Samarbejde i produktkæden

Der er for begge projekttyper en udbredt mangel på samarbejde med andre aktører i produktkæden. Det viser sig ved, at der typisk samarbejdes med de tidlige led i produktkæden, mens forbruger, detailled og forbrugerorganisationer er næsten totalt fraværende som samarbejdspartnere. En forsigtig konklusion er at samarbejdet omkring produktudviklingen ikke er udvidet fra de aktører man sædvanligvis samarbejder med: først og fremmest underleverandørerne.

Samtidig peger overraskende mange virksomheder netop på et øget samarbejde i produktkæden som et væsentligt resultat. Dette må tolkes som en betænkelig snæver forståelse af ‘produktkæden’.

Udnyttelse af markedsdynamikken

De deltagende virksomheder kan generelt karakteriseres som miljømæssige frontløbere. Mange nævner miljøet som en vigtig parameter for produktudviklingen, og endnu flere angiver at udnytte miljøet i markedsføringen. Flertallet af virksomhederne angiver tillige, at de har planer om at markedsføre projektets resultater som miljørigtige produkter - eller allerede gør det. Selvom miljømærker først for alvor er blevet udviklet under programperioden, er det alligevel tankevækkende, at virksomhederne ikke er mere opmærksomme på at udnytte mulighederne for miljømærkning.

Et projekt har i særlig grad peget fremad, idet projektet har afprøvet andre tilgange til integrering af miljøhensyn i produktudviklingen og til synliggørelse af produkters miljøegenskaber.

Resultater

Udmøntning i produktudvikling

Af de undersøgte projekter har over halvdelen, eller 20 ud af 35, resulteret i markedsført produkt (6) eller fremstilling af prototype (14). Af disse 20 produkter er det vurderingen, at halvdelen vil have højere produktionsomkostninger end sammenlignelige produkter, mens fire vil have uændrede produktionsomkostninger og fire vil have lavere produktionsomkostninger.

Af de 14 projekter, der udvikler en prototype, har otte mere eller mindre konkrete planer om markedsføring og to udvikler produkter, der ligeledes må forventes markedsført. Alt i alt må det således forventes, at mindst halvdelen af projekterne på kortere sigt vil resultere i markedsførte produkter

Blot to virksomhedsprojekter angiver, at de kun resulterer i beskrivelsen af produkter. Disse begrænsede resultater skyldes tilsyneladende en blanding mellem at produktudvikling er en søge-, læreproces, hvor de praktiske barrierer undervejs ikke kan forudses, og så problemer relateret til den konkrete koordination og projektstyring.

Miljømæssige resultater

På det miljømæssige område vurderer flest virksomheder, at projekterne får positive konsekvenser i form af mindsket luftforurening (13 af 23), mens godt halvt så mange vurderer, at den miljømæssige effekt bliver i forhold til hhv. affald og spildevand.

Betragtes baggrunden for de miljømæssige forbedringer, er der i de undersøgte virksomheder en overvægt af indsatser i form af mere komplekse substitutioner af stoffer og ændret procesteknologi. Det er en indikation af at de nemme miljømæssige gevinster er høstet, og at turen nu er kommet til en mere krævende - og dermed også støttekrævende indsats.

Forankring af viden

Der er en svag tendens til, at den mere generelle miljømæssige viden, der opnås gennem projekterne, overvejende forankres hos producenterne. Det er på den ene side glædeligt, da det er her udviklingsprocesserne foregår, men det kan på den anden side også være en barriere for spredningen af denne viden, da virksomhederne i et vist omfang må forventes at holde denne viden relativt tæt ind til kroppen i takt med, at miljø bliver en konkurrenceparameter. Omvendt må konsulentvirksomhederne, alt andet lige som følge af deres funktion og kontaktflade, vurderes at have en interesse i at fungere som vidensspredere.

Støtten har påvirket den teknologiske udvikling

Projekternes resultater er endnu ikke spredt til andre virksomheder. En forklaring på dette kan være, at der er tale om teknologiske udviklinger, der ellers ikke var på vej indenfor brancherne, og at de øvrige virksomheder endnu ikke har haft tid til omstillingsprocessen. På den baggrund må støtten overvejende anses for at have fremmet en udvikling via projektstøtten, selvom en del af projekterne som nævnt var blevet gennemført under alle omstændigheder.

Støtten spredt på mange brancher

Der kan konstateres en fordeling af de enkelte projekter på forholdsvis mange enkeltbrancher, med efterfølgende ringe mulighed for synergi effekter indenfor brancherne som kunne medvirke til en mere effektiv spredning af resultaterne. En markant undtagelse er dog to projekter, der i samme projekt samler hele eller væsentlige dele af en branches producenter. I disse tilfælde fremhæves netop dette samarbejde at have været et meget positivt resultat - og udfra en spredningsmæssig betragtning, tæt på en ideel situation.

Vanskeligt at resultat-vurdere udredninger

Det kan være vanskeligt at vurdere resultaterne af udredningsprojekterne, da deres effekter først optræder på noget længere sigt end konkrete produktudviklingsprojekter. Undtaget herfra er dog de projekter, der direkte bidrager med redskaber, som kan bruges til at træffe miljømæssige beslutninger på baggrund af.

Anbefalinger

På baggrund af evalueringen kan der sammenfattende peges på følgende anbefalinger til den fremtidige indsats inden for produktområdet:

• at projekter fremover i højere grad eksplicit inddrager en livscyklustankegang - enten i form af en egentlig livscyklusvurdering/-screening eller i form af et intensiveret samarbejde mellem aktørerne i produktkæden.
• at der i højere grad arbejdes på at sikre, at deltagende virksomheder i produktprojekter også har en forståelse af de grundlæggende tanker i denne strategi.
• at fremtidige projekter mere bevidst arbejder i dialog med de senere led i produktkæden, såsom kunder, forbrugere, affalds- og transportsektoren.
• at støtte projekter, der arbejder med at udvikle metoder til en kunde- og forbrugerorienteret dialog og kommunikation.
• at styrke arbejdet med udvikling af miljømærkekriterier fortsat og fremover søge at stimulere støttede virksomheder til at forholde sig aktivt til de officielle miljømærker.
• at der foretages en analyse af sammenhængen mellem projekters miljømæssige gevinster på kortere og længere sigt og størrelsen af ydet støtte for en større gruppe projekter.
• at der i forbindelse med bevillingen af projekter foretages en grundigere vurdering af hvorvidt projekterne er praktisk gennemførlige indenfor de fastsatte rammer.
• at der med henblik på en bedre styring af støttemidlerne udvikles metoder til at vurdere om et givet projekt er udtryk for en udvikling, der var fundet sted under alle omstændigheder eller ej.