Miljødialog med leverandørerIndholdsfortegnelse1 Dialog med leverandører giver resultater 4 Hvordan gennemfører du miljødialogen? 6 6 andre håndbøger om miljødialog
|
| Dialogmål |
Samarbejdsmål |
| • I ønsker dokumentation for, at leverandøren opfylder
kriterierne for miljømærkning af produktet • I ønsker, at leverandøren rådgiver jer i at træffe beslutninger, der påvirker miljøet mindst muligt • I vil undgå at miste ordrer som følge af, at der ikke er styr på leverandørens miljøforhold • I vil signalere, at virksomheden efterspørger mindre miljøbelastende produkter • I vil opnå viden om, hvordan I kan tilrettelægge arbejdet bedre for at nedsætte leverandørens miljøpåvirkning • I vil tilskynde leverandøren til at nedbringe miljøbelastningen ved at være åben over for alternative måder at opfylde jeres funktionskrav på. Fx lod Dalmose Trævarefabrik, som producerer ligkister, deres leverandør af stålprofiler selv vælge, hvilken udformning profilerne skulle have. Leverandøren har derved kunnet rationalisere sin produktion og opnå ressourcebesparelser |
• I ønsker at løse specifikke miljøproblemer, som kun
kan løses gennem et samarbejde på tværs af virksomheder. Fx kunne blyfri benzin ikke
introduceres på markedet, før bilproducenterne havde udviklet motorer, som kunne køre
på blyfri benzin • I vil samarbejde med leverandøren om at opfylde de miljøkrav, I møder fra jeres kunder • I ønsker at samarbejde med leverandøren om at udvikle nye produkter, der bliver efterspurgt i markedet. Fx har Novotex udviklet Green Cotton konceptet i et tæt samarbejde med deres tekstilfarveri • I ønsker at reducere leverandørens andel af produktets samlede miljøbelastning, fordi det er lettere eller mere effektivt end at reducere jeres miljøbelastning. Det er især relevant for service- eller handelsvirksomheder • I vil sammen med leverandøren udvikle en løsning, der reducerer ressourceforbruget og dermed omkostningerne ved samhandelen. Fx emballageforbrug og transport • I vil undgå, at leverandøren overlader miljøbelastninger til sine leverandører |
Til daglig er mange personer/funktioner i virksomheden involveret enten direkte i
kontakten med leverandørerne eller indirekte ved at tage beslutninger, som berører
leverandørerne. Derfor skal du sikre dig, at alle relevante personer/funktioner er med,
når du fastlægger dagsordenen for dialogen. Det sikrer dels opbakning til
miljødialogen, dels at de enkelte funktioner ikke træffer dispositioner, som modarbejder
målene for miljødialogen.
Fx havde produktudvikling og salg/marketing i en større virksomhed besluttet at udfase
brugen af et miljøfarligt stof, der var stor fokus på i medierne. Desværre glemte de at
informere indkøbsafdelingen om denne beslutning, så mens udviklingsarbejdet stod på,
forhandlede indkøbsafdelingen en stor ordre igennem. Denne ordre forpligtede virksomheden
til at aftage en minimumsmængde af det uønskede stof over de næste 5 år.
I skemaet kan du se, hvad de enkelte funktioner typisk har at bidrage med i forhold til at
fastlægge dagsordenen for miljødialog og -samarbejde med leverandørerne.
| Funktion | Bidrag til dagsordenen for miljødialog og -samarbejde med leverandører |
| Indkøb | Kender leverandørernes interesse og formåen og kan holde sig ajour med mindre miljøbelastende alternativer. |
| Produktudvikling | Kan specificere kravene til mindre miljøbelastende leverancer til eksisterende og nye produkter. |
| Produktion | Ved, hvad det eksisterende produktionsapparat kræver og kan specificere kravene til mindre miljøbelastende alternativer. |
| Salg/marketing | Ved, hvad kunderne kræver og kan opsamle og formidle kommende markedskrav. |
| Logistik | Kan specificere kravene til emballering, lager og transport. |
| Miljø | Kender miljølovkravene og ved, hvad der er på den offentlige dagsorden. Kan vurdere de samlede miljøbelastninger. |
| Kvalitet | Er ofte med til at godkende nye leverandører og kan specificere ufravigelige kvalitetskrav. |
| Økonomi | Kan synliggøre leverancers direkte såvel som indirekte omkostninger. Måske er det mest miljøvenlige alternativ dyrere i indkøb, men billigere i drift eller bortskaffelse. |
| Ledelsen | Skal fastlægge prioriteringen af miljø i forhold til pris, kvalitet, etc. Og beslutte om virksomheden skal stille krav og udskifte leverandører, der ikke lever op til kravene. |
Når du fastlægger, hvad miljødialogen med leverandører på niveau 1 og 2 skal
handle om, bør du vælge de miljøforhold, som du efterfølgende ønsker at vurdere
leverandørernes miljøpræstation i forhold til.
Det kan være både generelle og specifikke miljøforhold. Da der selv inden for samme
leverandørkategori kan være stor forskel på leverandørernes miljøpræstation, er det
en god idé at formulere både minimumskrav og forbedringsmål for hver
leverandørkategori. For leverandører på niveau 1 bør såvel krav som mål være
udgangspunktet for dialogen om ambitionsniveauet for samarbejdet.
Generelle miljøforhold
Udgangspunktet for de generelle forhold bør være krav om, at leverandørerne selv har en
miljøpolitik, og at de arbejder for løbende miljøforbedringer. Hvor omfattende krav og
forbedringsmål du kan stille til leverandørerne, afhænger af jeres egen miljøpolitik
og mål for dialogen og samarbejdet.
Idéen med de generelle krav er, at det er leverandørerne selv, der udpeger deres
væsentligste miljøpåvirkninger og indsatsområder. Og at minimumskrav og
forbedringsmål aftales ud fra det. Du kan også opfordre direkte til dialog og samarbejde
ved at spørge, om leverandørerne har miljøproblemer eller -løsninger, de gerne vil
diskutere med jer.
Hvis du ønsker en stærkere og mere systematisk påvirkning af leverandørernes
miljøindsats, kan du præcisere de generelle krav og mål ved hjælp af delelementerne af
miljøledelse.
Det kan fx være krav eller mål om:
• udmøntning af miljøpolitikken i konkrete mål for miljøarbejdet
• dokumentation for indsats og resultater i miljøarbejdet
• fastlæggelse af ansvar for miljømæssigt væsentlige opgaver
• medarbejderinddragelse i miljøarbejdet
• miljøuddannelse af medarbejderne
• ekstern kommunikation, herunder grønt regnskab
• miljøhensyn i produkt- og procesudvikling
• styring af leverandørens leverandører
Brdr. Hartmann har fastlagt 6 indsatsområder i deres egen miljøstrategi. De 6 områder
er: Miljøpolitik, miljømål, miljøledelse, miljøregnskab, renere teknologi og
forebyggende indsats samt livscyklusvurderinger. Alle leverandører, som vurderes
potentielt væsentlige ud fra en miljøvinkel, bliver bedt om at udfylde et spørgeskema,
hvor de bl.a. for hvert af de 6 områder skal svare på om indsatsen: 1) er gennemført,
2) er i gang, 3) er planlagt eller 4) ikke er planlagt. Svarene bruges efterfølgende til
at evaluere leverandørerne (se afsnit 5.2).
I Brdr. Hartmanns spørgeskema bliver leverandørerne bedt om at bedømme, hvad deres 3
væsentligste miljøpåvirkninger er. For hver af disse 3 påvirkninger skal de fortælle,
hvad de har gjort for at reducere påvirkningen, og hvor meget de forventer yderligere at
kunne reducere den over de næste 10 år. På den måde lægger Hartmann op til dialog og
samarbejde om de miljøproblemstillinger, som leverandørerne selv opfatter som
væsentlige.
Specifikke miljøforhold
Hvis du ønsker specifikke miljøpræstationer af leverandørerne, bør du stille konkrete
minimumskrav, som leverandørerne skal opfylde for at blive godkendt. Det kan fx være
baseret på kundekrav, krav i forbindelse med miljømærkning eller krav, som er
nødvendige for at opfylde jeres egen miljøpolitik, -målsætninger og -mål.
Når du fastlægger minimumskrav og forbedringsmål for de forskellige
leverandørkategorier, er der en række referencer, som du kan tage afsæt i. Fælles for
dem er, at de indeholder specifikke miljøforhold, der af eksperter er udpeget som
væsentlige, og som du derfor kan læne dig op ad. Du skal dog regne med selv at skulle
omsætte de udpegede væsentlige miljøforhold til minimumskrav og forbedringsmål for
jeres leverandører. Kun miljømærkekriterierne opstiller konkrete miljø- og
dokumentationskrav til de miljømæssigt væsentlige forhold hos leverandørerne.
De følgende referencer er især udarbejdet med henblik på indkøb:
• Miljøvejledninger til offentlige og private indkøbere. Der findes
miljøvejledninger inden for bl.a. kontorhold, møbler, kantineudstyr og transport. Der er
p.t. 40 vejledninger, og der er 10 på vej. Miljøvejledningerne indeholder bl.a. fire
afsnit: Den nemme vej, en beskrivelse af de vigtigste miljøhensyn, et checkskema til
indkøbere og en baggrundsdokumentation. Checkskemaet giver et overblik over
miljøforholdene ved de forskellige produkter på markedet. Checkskemaet er udarbejdet som
ja/nej-spørgsmål, fx om brug af en proces eller et indholdsstof, og producenten skal
dokumentere, at det solgte produkt er produceret efter miljøvejledningens retningslinier.
Fx indeholder skemaet i miljøvejledningen for borde spørgsmålet ”Er bordet
produceret helt uden brug af organiske opløsningsmidler og tungmetaller?” Læs mere
om miljøvejledningerne på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk
• Miljømærkeordninger. For alle produktgrupper, som kan få de officielle
miljømærker (Den nordiske Svane og EU’s Blomst), er der udarbejdet miljøkriterier
for de anvendte råmaterialer, produktion, distribution og emballage samt brug og
bortskaffelse, som produkterne skal opfylde for at få et miljømærke. Fx omfatter
svanemærkekriterierne for gulve grænseværdier for indholdet af visse farlige stoffer i
råvarerne og grænseværdier for udslip af VOC og kviksølv ved produktion af gulve samt
krav om, at tropisk træ skal være fra bæredygtigt skovbrug. Endvidere omfatter
kriterierne retningslinier for, hvordan opfyldelse af kravene skal dokumenteres. Pr. 1.
oktober 1999 kunne 65 produktgrupper miljømærkes (primært dagligvarer og
forbrugsgoder), og 24 produktgrupper er på vej. På Miljømærkesekretariatets hjemmeside
www.ecolabel.dk kan du se produktgrupperne og rekvirere kriterierne
• Statens og Kommunernes Indkøbsservice. På hjemmesiden www.ski.dk kan du se de
miljøkriterier, som Statens og Kommunernes Indkøbsservice anvender til at indgå
rammeaftaler med leverandører. Det omfatter konkrete miljøkrav til 12 produktgrupper,
herunder møbler, papirvarer, kopimaskiner og rengøringsartikler
• Energimærkeordninger er også beskrevet på Statens og Kommunernes
Indkøbsservices hjemmeside. Der er 3 energimærker, som er relateret til produkter, og
alle 3 fokuserer på energiforbruget i brugsfasen:
• ”Energimærkning” er en EU-ordning, som er påbudt for køleskabe,
køle/svaleskabe, frysere, vaskemaskiner, tørretumblere, elovne, opvaskemaskiner og
lyskilder. Ordningen er obligatorisk i modsætning til de frivillige
miljømærkeordninger. Apparatets elforbrug angives på en skala fra A til G, hvor A er de
mindst energikrævende apparater
• ”Energy” er et frivilligt europæisk energimærke for
husholdningselektronik, der administreres af Group for Efficient Appliances (GEA)
• ”Energy Star” er et amerikansk energimærke, som den amerikanske
miljøstyrelse (EPA) har udarbejdet. Mærket anvendes primært til computerudstyr, kopi-
og faxmaskiner
• Vejledninger i arbejdsmiljørigtige indkøb af kontorborde, kontorstole,
gulvbelægninger og belysning. Vejledningerne beskriver arbejdsmiljøforhold ved brug af
produkterne, og dermed hvad indkøber og bruger skal lægge vægt på ved indkøbet. Fx
mulighederne for at tilpasse produktet til den enkelte brugers behov. Vejledningerne
indeholder tjeklister, som kan bruges til at præcisere krav og ønsker over for
leverandøren. Vejledningerne ligger, sammen med en kort baggrundsrapport om
arbejdsmiljørigtige indkøb, på www.dk-teknik.dk
Hvis jeres produkter ikke er omfattet af ovenstående, kan du tage udgangspunkt i:
• Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Listen indeholder stoffer, som
myndighederne ønsker udfaset eller begrænset i løbet af de kommende år, og den er
relevant i forhold til mange forskellige leverandørtyper/produkter. Du kan bruge den til
at udarbejde lister over uacceptable stoffer henholdsvis stoffer, som I ønsker udfaset i
de forskellige leverancer og leverandørkategorier. Se listen på Miljøstyrelsens
hjemmeside www.mst.dk
• Miljøprojekter fra Miljøstyrelsen. Miljøprojekterne indeholder talrige
referencer på muligheder for renere teknologi inden for danske brancher. For flere danske
brancher har Miljøstyrelsen endvidere udgivet Brancheorienteringer (fx farve- og lak og
galvanoindustrien), som beskriver bedste tilgængelige teknologi. Dvs. teknologier, som
afspejler det lavest opnåelige niveau for ressourceforbrug og miljøbelastning og
samtidig er økonomisk mulige at indføre. Hent Miljøprojekterne på Miljøstyrelsens
hjemmeside www.mst.dk
• BAT-noter fra EU. BAT-noterne beskriver Best Available Technology for de særligt
forurenende brancher og er planlagt udgivet løbende frem til 2002. Læs mere om
BAT-noterne på hjemmesiden eippcb.jrc.es
• Virksomheders arbejdsmiljøprofil er et værktøj, der henvender sig til både
indkøbere og leverandører. Leverandøren kan selv gennemgå deres
arbejdsmiljøbelastninger og det forebyggende arbejde fra A til Z og dokumentere
resultatet over for jer i form af en profil af virksomhedens arbejdsmiljø. Profilen
omfatter 7 områder: Ergonomi, støj, børn og unge, kemi, indeklima, ulykker og psykisk
arbejdsmiljø. Værktøjet ligger på www.dk-teknik.dk
Når du stiller krav til leverandørens produktion kan du som generelt minimumskrav
stille, at leverandøren skal dokumentere overholdelse af miljømyndighedernes krav og
eventuelle vilkår. Forbedringsmål kan stilles ud fra mulighederne for at anvende renere
teknologier. Det kræver dog, at du kan omsætte den viden om væsentlige
miljøpåvirkninger og forbedringspotentialer, der fremgår af BAT-noter m.m.
Skemaet giver eksempler på specifikke krav til forskellige leverandørkategorier med
fokus på leverancer, der typisk indgår i den daglige drift.
| Leverandørkategori | Minimumskrav | Forbedringsmål |
| Kemikalieleverandører | Sikkerhedsdatablade med 16 punkter skal foreligge for alle produkter, og leverandøren skal have et system, som automatisk fremsender reviderede sikkerhedsdatablade. | Udfasning af specifikke stoffer fra Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Mange kemikalieleverandører foretager endvidere udgangskontrol af hver leveret batch af kemikalier i form af kvalitetscertifikater. Gennem certifikaterne kan der opstilles trinvis skærpede forbedringsmål for minimering af uønskede stoffer eller stofurenheder. |
| Leverandører af energi | Brændselseffektivitet og andel af vedvarende energi. Fx at vindkraft og biomasse skal udgøre mindst 10% af energiforsyningen. Dokumentation i form af et grønt certifikat, som viser hvor stor en andel af energileverancen, der udgøres af vedvarende energi. | Trinvis skærpede forbedringsmål for større brændselseffektivitet og andel af vedvarende energi. |
| Leverandører af plastmaterialer | Plastmaterialer er mærket, så det tydeligt fremgår, hvilken type plast den enkelte leverance indeholder. Fx polypropylen (PP), polyethylen (PE) eller polyvinylchlorid (PVC). Mærkning er en forudsætning for, at plastmaterialerne kan sorteres til genanvendelse. | Plastmaterialernes indhold af følgende indholdsstoffer skal udfases: Blødgøringsmidler baseret på phthalater, brandhæmmere baseret på især PCB og PBDE samt tungmetaller (pigmenter, stabilisatorer og fyldstoffer). |
| Lastvognstransportører | Dokumentation for overholdelse af den gældende EURO II-norm fra EU, som bl.a. stiller krav til emissioner af NOx, CO og partikler. Fra 1. oktober 2000 skal nye lastvogne i EU overholde den skærpede EURO III-norm. | De skærpede EURO IV- og V-normer, som træder i kraft i EU fra henholdsvis 2005 og 2008. |
| Maskin og udstyrsleverandører | Nyt udstyr skal være mindre miljøbelastende end det, som afløses. Fx skal energiforbruget pr. produceret enhed for den nyindkøbte maskine være dokumenteret lavere end den gamle. Støj, ergonomi eller andre forhold er også mulige krav. | Tilbagetagning af gammelt udstyr. Brug af mindre miljøbelastende hjælpestoffer. Trinvis skærpede forbedringsmål for energiforbruget pr. produceret enhed. |
Du har nu fastlagt minimumskrav og forbedringsmål for miljødialogen og
samarbejdet med de enkelte leverandører/leverandørkategorier. Og dine kolleger er
indforstået med dagsordenen for dialogen. Dette kapitel beskriver en række
kommunikationsmidler, der egner sig til dialogen på de tre niveauer.
| Kommunikationsmiddel er. | Niveau 3 | Niveau 2 | Niveau 1 |
| Direct mail | x | ||
| Produktbrochurer og salgsmateriale | x | ||
| Årsberetninger og grønne regnskaber | x | ||
| Konferencer | x | ||
| Hjemmeside | x | ||
| Tjekliste til indkøbere | x | ||
| Spørgeskemaer | x | ||
| Personlige breve | x | ||
| Leverandørseminarer | x | ||
| Leverandørbesøg | x | ||
| Udviklingssamtaler | x |
Det er en fordel, at omverdenen ved, at I er indstillet på en miljødialog med jeres
leverandører. Dels forpligter det internt, fordi I ikke kan trække jeres budskaber
tilbage. Dels bliver jeres eksisterende såvel som potentielle leverandører mere
informative om deres miljøarbejde. Det sparer dig for tid med at indhente viden om
leverandørernes miljøpræstation.
Phønix-Trykkeriets erfaring er, at det drejer sig om at overbevise leverandørerne om, at
der er et marked for grønne produkter. Når de er overbeviste om det, så kommer
informationerne og løsningerne af sig selv.
Derfor er det vigtigt i mange sammenhænge at fortælle, at virksomheden er interesseret i
en miljødialog med leverandørerne. Du kan bruge de følgende midler:
Direct mail
Du kan sende en direct mail til kontaktpersonen hos jeres leverandører, hvor du kort
informerer leverandøren om jeres miljøpolitik og interesse for miljødialog. Budskabet i
en direct mail skal være enkelt, og det skal være klart for leverandøren, hvad du
ønsker af vedkommende. En direct mail har en kort levetid og kan derfor med fordel
kombineres med andre midler fx produktbrochure, årsberetning og grønt regnskab.
Ved at lade ledelsen være afsender, signalerer I en høj prioritering af emnet. Afslut
med at skrive, hvem leverandøren skal kontakte, hvis vedkommende har spørgsmål eller
ønsker flere informationer. Henvis eventuelt til jeres hjemmeside.
Produktbrochurer og andet salgsmateriale
Produktbrochurer og andet salgsmateriale bliver ikke alene læst af kunder, men også af
en lang række andre interessenter, som ønsker viden om virksomheden. Heriblandt
potentielle og eksisterende leverandører. Produktbrochurer kan være med til at
overbevise leverandører om, at miljø er en konkurrenceparameter. Også længere fremme i
produktkæden.
Hvis produktbrochuren fortæller, at virksomheden arbejder på at forbedre produktets
miljøegenskaber, giver det et signal til leverandørerne om, at virksomheden er
indstillet på en dialog om miljø. Beskriver brochuren samtidig, hvilke miljøforhold I
arbejder på at forbedre, så ved leverandørerne også, hvilke løsninger I søger, og
mange leverandører vil af sig selv bidrage med relevante miljøinformationer og tilbyde
mindre miljøbelastende leverancer.
Også konkurrenter nærlæser ofte jeres salgsmateriale. I det omfang jeres miljøprofil
ansporer dem til en forstærket miljøindsats, kan de være med til at overbevise
branchens leverandører om, at der er et marked for miljørigtige løsninger.
Årsberetninger og grønne regnskaber
Leverandører er generelt meget interesserede i de holdninger og prioriteringer, I
signalerer i årsberetninger og grønne regnskaber. Blandt andet fordi de studeres
flittigt af finansielle interessenter, som er med til at påvirke markedsudviklingen.
Årsberetninger og grønne regnskaber egner sig til at beskrive:
• de overordnede mål for miljødialogen og -samarbejdet med leverandørerne
• virksomhedens fokusområder i udviklingen af mindre miljøbelastende produkter,
herunder udfasning eller erstatning af særligt miljøbelastende leverancer
• hvor mange af virksomhedens leverandører, der bidrager med de miljøinformationer,
I efterspørger og hvor mange, der overholder aftalte mål
Når du sender beretningen eller regnskabet til leverandørerne, vil de få styrket deres
opfattelse af, at virksomheden prioriterer miljø højt, og at der bliver holdt regnskab
med leverandørernes miljøarbejde. Det har samtidig den effekt, at leverandørerne ser,
at andre viderebringer deres miljøresultater. Positive såvel som negative.
Konferencer
Til miljøkonferencer møder du primært personer, som arbejder med miljø. Nogle af dem
repræsenterer måske eksisterende eller potentielle leverandører. Andre deltagere kender
måske til leverandører, som qua deres miljøresultater kunne være interessante for jer.
Men pressen kan også være tilstede. Derfor kan konferencen være et godt sted at
viderebringe dit budskab om, at I er interesserede i en miljødialog med jeres
leverandører.
Konferencer egner sig godt til at fortælle historier. Og jo mere konkrete historierne er,
desto større er chancen for, at de bliver husket og spredt. Historierne kan fx handle om,
hvordan:
• miljøforbedringerne, som er resultatet af dialogen, giver økonomiske fordele for
både leverandøren og virksomheden
• miljøsamarbejdet har ændret relationen mellem virksomheden og leverandøren
• det kan betale sig at bruge en mindre og mere ukendt leverandør, fordi deres
indstilling til miljøarbejde er mere positiv end den dominerende leverandør på markedet
• samarbejdet i produktkæden har resulteret i nye og mindre miljøbelastende
produkter
Hjemmeside
De fleste af jeres eksisterende leverandører vil relativt ofte besøge jeres hjemmeside.
Du kan også være sikker på, at potentielle leverandører besøger virksomhedens
hjemmeside, inden de tager personlig kontakt til jer. Det er derfor naturligt, at
hjemmesiden også indeholder informationer om, hvad I forventer af leverandørernes
miljøarbejde.
Hjemmesiden egner sig til at:
• offentliggøre minimumskrav og forbedringsmål for de enkelte
leverandørkategorier. Det sparer dig for henvendelser fra leverandører, som alligevel
ikke kan opfylde jeres minimumskrav. Samtidig kan det give henvendelser fra leverandører,
som kan være med til at opfylde nogle af jeres miljømål
• tilbyde et scor-selv-system, hvor leverandørerne selv indtaster og vurderer deres
miljøpræstation (se 5.2)
• starte et diskussionsforum, hvor det er muligt for leverandører og andre at komme
med deres bidrag til, hvordan konkrete miljøudfordringer, virksomheden står over for,
kan løses
Du skal beslutte, om det skal være jer eller jeres primære
leverandører, der skal stå for kontakten til leverandører tidligere i produktkæden.
Det vil i høj grad afhænge af de eksisterende forretningsrelationer.
I bør selv stå for kontakten til leverandører tidligere i produktkæden, hvis:
• jeres primære leverandører ikke prioriterer miljøforhold lige så højt som jer
• jeres miljøekspertise betyder, at det er oplagt, at I er i dialog med de
pågældende leverandører
• I ønsker at kontrollere deres miljøpåvirkning. Det kan blive aktuelt, hvis jeres
interessenter ikke har tillid til de pågældende leverandører
• I ønsker en meget konkret indsats, fx som led i at opbygge tillid til de
pågældende leverandører, eller fordi det er vigtigt for jeres egen miljøpræstation
I bør lade jeres primære leverandører stå for kontakten til leverandører tidligere i
produktkæden, hvis
• jeres primære leverandører i forvejen har en konstruktiv dialog med de
pågældende leverandører, og I har tillid til de primære leverandører
• jeres primære leverandører har et større kendskab end jer til de pågældende
leverandørers miljø- og produktionsforhold
Novotex har baseret sit forretningskoncept på bæredygtig fremstilling af tekstiler
(Green Cotton). Det forudsætter en tæt styring af alle led i produktkæden. Novotex
står selv for kontakten i ledene fra spinderi til slutprodukt. Mens spinderierne igennem
deres miljøledelsessystem er i dialog med de to første led – dyrkning og rensning
af bomuld.
Det er en god idé at starte dialogen med at stille en række spørgsmål til
leverandørens miljøholdninger og -indsats. På den måde viser du, at du er åben for
dialog og får samtidig også viden om leverandørens miljøpræstation, så du bedre kan
fastlægge forbedringsmål og vurdere, om leverandøren er en mulig samarbejdspartner.
Alene det at stille spørgsmål til leverandørerne kan være med til at påvirke dem til
en forbedret miljøindsats. Også selv om du ikke bruger deres svar til at fravælge de
mindre ambitiøse leverandører. Hvis der er tilstrækkeligt mange kunder, som stiller
miljøspørgsmål til den enkelte leverandør, vil vedkommendes incitament til
miljøforbedringer være større. Men vær åben om det, hvis du stiller spørgsmål, hvor
du endnu ikke har tænkt dig at bruge svarene aktivt.
De følgende midler egner sig godt til at stille miljøspørgsmål til leverandørerne:
Tjekliste til indkøbere
Indkøbsafdelingen har kontakt til en række eksisterende såvel som potentielle
leverandører. Det er derfor oplagt at bruge deres kontaktflade til at få stillet de
væsentligste miljøspørgsmål. Men det kræver, at indkøbsafdelingen ved, hvad de skal
spørge om, og at de på kort tid kan systematisere leverandørernes svar. Det kræver af
dig, at du udarbejder en tjekliste til indkøberne og følger op på den viden, som
indkøberne indhenter, så de ikke oplever, at de spilder deres tid.
Når du laver tjeklisten til indkøberne, kan du tage udgangspunkt i Miljøstyrelsens
Miljøvejledninger (se afsnit 3.4). Ved hyldevarer kan du bruge ”den nemme vej”.
Mens du ved volumenprodukter og kritiske produkter bør tage udgangspunkt i beskrivelsen
af de vigtigste miljøhensyn samt tjekskemaet. Endelig kan du ved strategiske produkter
vælge også at inddrage baggrundsdokumentationen. Det er vigtigt, at du laver tjeklisten
så kort som muligt. I dag er hver miljøvejledning på 4 sider og
baggrundsdokumentationen på 8 sider eller mere. Mange indkøbere synes, at det er for
omfattende. Og vil hellere have dem kogt ned til, at alle produkter bliver dækket på 4
sider eller mindre.
Spørgeskemaer
Det er oplagt at bruge et spørgeskema til at stille spørgsmål til virksomhedens
leverandører. Problemet med spørgeskemaer er ofte, at de bliver for generelle, fordi de
samme spørgsmål bruges til alle leverandører. Og derfor har svarene ofte relativt lille
værdi.
Hvis du vælger at bruge et spørgeskema, bør du overveje:
• om spørgeskemaet både skal omfatte generelle spørgsmål om fx miljøpolitik,
miljømål, miljøledelse og miljøregnskab og specifikke spørgsmål til hver
leverandørkategori om fx produkternes stofindhold og produktionsmetoder. Du kan bruge de
minimumskrav og forbedringsmål, du har fastlagt, som udgangspunkt for at formulere de
speci-fikke spørgsmål
• hvordan du vil reagere over for leverandører, der ikke svarer på spørgeskemaet
• hvordan du vil bearbejde svarene. Hvis du har mange svar, kan du få et overblik
ved at bruge et scoringssystem (se 5.2)
• hvordan du vil følge op på svarene. Det er vigtigt at give leverandørerne en
tilbagemelding. Som et minimum bør de vide, hvad I bruger svarene til
Omfanget af spørgeskemaet bør afhænge af, hvad du bruger svarene til. Bruges svarene
aktivt til at vurdere leverandørernes miljøpræstation, er det vigtigt, at
leverandørerne har mulighed for at nuancere deres svar. Vil I blot sende et signal om
jeres fokusområder i miljøarbejdet, er en god tommelfingerregel,
at spørgeskemaet kun fylder en enkelt A4-side.
APC Denmark A/S har udarbejdet et enkelt spørgeskema, som er koncentreret omkring
virksomhedens målsætninger for egne produkter (nødstrømsanlæg). Spørgsmålene drejer
sig bl.a. om, hvorvidt leverandøren arbejder for at forlænge levetiden for deres
produkter og hvorvidt leverandøren anvender kviksølv, cadmium, bly, ozonlagsnedbrydende
stoffer, formaldehyd, organiske tinforbindelser eller PVC i produkterne. Dermed bliver
spørgeskemaet et aktivt redskab i arbejdet med at opfylde egne målsætninger.
Personligt brev
Du kan målrette det personlige brev til den enkelte leverandør. Du kan spørge direkte,
om leverandøren er interesseret i en miljødialog med jer. Og du kan skrive, hvilke emner
I ønsker at være i dialog med leverandøren om.
Hvis du ønsker generelle miljøoplysninger, fx om leverandøren har en miljøpolitik
eller lignende, bør du henvende dig til jeres kontaktperson i salg/marketing. Hvis du
derimod ønsker specifikke miljøoplysninger om produkter og processer, bør du skrive til
leverandørens miljøansvarlige. Tænk også over hvem, der skal være afsender. I
modsætning til en direct mail fra ledelsen er det personlige brev her et middel i
kommunikationen på det operationelle niveau mellem de involverede medarbejdere.
Er indkøbsafdelingen afsender, kan det signalere, at der er et marked for miljøvenlige
produkter. Er miljøafdelingen afsender, signalerer det mere, at I ønsker at udveksle
idéer til miljøforbedringer.
Leverandørens reaktion på det personlige brev er samtidig velegnet til at vurdere, om
leverandøren er indstillet på at indlede et samarbejde om miljøforbedringer.
Du skal bruge mest tid på at være i dialog med de leverandører, som I ønsker at
samarbejde med om miljøforbedringer. Du skal håndtere disse leverandører på en måde,
som virker forpligtende, og som samtidig har sit omdrejningspunkt i at skabe
miljøresultater.
Mange afdelinger og personer i virksomheden og hos leverandøren er involveret i den
løbende dialog. Det er derfor vigtigt, at alle involverede medarbejdere også inddrager
miljø i dialogen.
Ud over at sikre dig, at dine kollegaer er klædt tilstrækkeligt på til miljødialogen
med de væsentligste leverandører, kan du overveje, om du skal styrke dialogen yderligere
ved at anvende et af de følgende midler:
Leverandørseminarer
Et leverandørseminar med miljø som tema er velegnet til at opdatere hinanden i
udviklingen inden for området og udveksle idéer til at forbedre miljøpræstationen.
Når du afholder seminarer, er det en god idé, at der er et oplæg fra en ekstern part.
Det kan være en miljøspecialist, en person der kender til nuværende og kommende
myndighedskrav, en repræsentant fra brancheorganisationen, en der kender udviklingen på
markedet eller en ekspert i forbrugere. Det eksterne oplæg signalerer, at seminaret ikke
er et almindeligt forretningsmæssigt møde. Samtidig oplever deltagerne, at de får noget
med hjem fra seminaret. Det gør dem mere positivt indstillet i den efterfølgende debat,
hvor eksperten ikke nødvendigvis behøver at deltage.
Du kan vælge at invitere ensartede leverandører af standardprodukter. Ved et sådant
seminar kender deltagerne hinandens produktionsforhold, og det giver mulighed for at
diskutere meget konkrete miljøproblemer og mulige indsatsområder. Samtidig kan det være
den eneste løsning, hvis I overvejer et miljøtiltag eller investering, som stiller nye
krav til leverancerne. Men du skal være opmærksom på, at det kun giver mening at samle
en række ensartede leverandører, hvis virksomhedens indkøb er så stort, at du bruger
mange leverandører. Af konkurrencemæssige hensyn kan leverandørerne dog være
tilbageholdende med informationer. Men typisk resulterer denne type seminarer i, at der
bliver spredt viden om best practices, og at leverandørerne bliver enige om, hvad der er
de væsentligste miljøforhold.
Ved at holde et seminar for leverandører (og eventuelt kunder) fra forskellige steder
i produktkæden sikrer du dig, at miljøforholdene bliver diskuteret ud fra et
livscyklusperspektiv. Alene det at samle virksomheder fra hele produktkæden plejer at
give resultater, fordi I får viden om hinandens tekniske og markedsmæssige forhold.
Leverandørbesøg
Tager du på besøg hos leverandøren, signalerer du først og fremmest, at du er af den
indstilling, at I skal samarbejde i lang tid fremover. Og at det derfor godt kan betale
sig for leverandøren at yde en indsats for at tilfredsstille jeres specifikke behov.
Besøget giver dig samtidig indblik i leverandørens produktionsforhold. Og de muligheder
og begrænsninger som produktionsforholdene sætter på miljøarbejdet. Det betyder, at du
langt hurtigere kan vurdere, om et nyt miljøtiltag er realistisk at gennemføre eller
ej.
Leverandørbesøget er også velegnet til at samle flere personalegrupper fra hver
virksomhed. Mange gange opstår der ideer til miljøforbedringer blot ved at forskellige
faggrupper mødes. Besøget kan sagtens kombineres med, at virksomheden alligevel skal
mødes med leverandøren af andre årsager end miljø.
I kan også invitere leverandøren til at besøge jer. Og benytte lejligheden til at
leverandøren vejleder jeres personale i miljørigtig brug og bortskaffelse af deres
produkter.
Levison+Johnsen+Johnsen besøger ofte deres leverandører og får besøg af dem. På disse
mere eller mindre formelle møder bliver nye idéer og muligheder til miljøforbedringer
diskuteret sammen med andre relevante emner. Levison+ Johnsen+Johnsen’s miljødialog
med leverandørerne er med andre ord hovedsagelig mundtlig. Det har også den fordel, at
de meget små leverandører (énmandsvirksomheder) også får en chance. Hvis
leverandørerne skal levere en masse skriftlig dokumentation, går det ud over de meget
små, som ofte har svært ved at skaffe denne dokumentation.
Udviklingssamtaler
Det er vigtigt, at miljøforhold bliver et emne i udviklingssamtaler, hvor ledende
medarbejdere fra virksomheden og leverandøren mødes for at udveksle informationer om, i
hvilken retning de enkelte virksomheder bevæger sig på lang sigt.
Du er nået et stort skridt med leverandørdialogen, hvis resultatet af en
udviklingssamtale bliver, at begge virksomheder vælger en række miljømæssige
indsatsområder og bliver enige om forbedringsmål. Men bliver virksomhederne ikke enige
om en fælles udviklingsretning, er det også et brugbart resultat. Det giver virksomheden
mulighed for i god tid at tilpasse sig leverandørens udviklingsretning eller søge efter
en anden samarbejdspartner.
For at udviklingssamtalen skal have gennemslagskraft i begge organisationer er det
nødvendigt, at ledende medarbejdere fra miljø, produktion, indkøb, produktudvikling,
kvalitet, salg og ledelse fra begge virksomheder deltager.
For at få substans i diskussionen om fremtidens muligheder og begrænsninger kan du
overveje at tage udgangspunkt i:
• Hvilken retning den teknologiske udvikling bevæger sig. Det kan være, hvordan
jeres kerneteknologi har udviklet sig gennem tiden. Eller en vurdering af, hvordan I kan
udnytte nye lovende og mindre forurenende teknologier
• Markedsmæssige scenarier. Hvor I sætter forskellige scenarier op for, hvilke
miljøkrav slutkunderne på sigt kan forventes at stille. Og med udgangspunkt i de enkelte
scenarier diskuterer, hvad der skal til for, at I kan opfylde kravene
• Hvordan branchen tidligere har taget nye teknologier til sig. Der er en tendens
til, at nye teknologier spredes på samme måde inden for en branche
I slutningen af udviklingssamtalen er det vigtigt, at I beslutter, hvad næste skridt skal
være, og hvornår det skal tages. Ellers risikerer I, at de idéer, der blev udvekslet
under mødet, aldrig bliver gennemført. For at sikre, at leverandøren også har
fremdrift i sit miljøarbejde, kan I overveje, hvordan leverandøren skal motiveres. Det
kan være en joint venture, en aftale om at I deler besparelser i porten, eller at I under
givne forudsætninger forpligter jer til at aftage en fast mængde fra
leverandøren.
Rådene i dette kapitel handler om, hvordan du kan evaluere
leverandørerne i forhold til de mål, du har fastsat for dialogen. Evalueringen kan være
både kvalitativ og kvantitativ.
I skal være indstillet på at tage konsekvensen af de signaler, I sender til
leverandørerne. De leverandører, der ikke kan opfylde eventuelle krav, bør ikke være
godkendte leverandører til virksomheden. Hvis I er i dialog med leverandører om at
forbedre miljøpræstationen, skal I være indstillet på et samarbejde, hvor begge parter
ændrer holdninger og adfærd.
Af de godkendte leverandører på de tre niveauer kan du forvente, at:
• leverandører på niveau 3 overholder miljølovgivningen
• leverandører på niveau 2 opfylder minimumskrav
• leverandører på niveau 1 arbejder på at opfylde forbedringsmål
Når du evaluerer leverandørerne på hvert niveau, kan du opdele dem i følgende
grupper:
• Godkendte leverandører: Leverandører, som du ikke behøver at gøre en indsats
over for, fordi de opfylder alle krav
• Leverandører til observation: Godkendte leverandører, som ikke kan opfylde mindre
væsentlige krav. Du vil gøre en aktiv indsats for, at de på mellemlang sigt opfylder
alle krav
• Uacceptable leverandører: Leverandører, der ikke kan opfylde de væsentligste
krav. De skal kunne opfylde kravene på kort sigt for ikke at blive udskiftet
Levison+Johnsen+Johnsen’s vurdering af leverandørerne er i høj grad baseret på
dialog og tillid ud fra de daglige erfaringer med leverandørerne. Flere forskellige
personer hos Levison+Johnsen+Johnsen deltager i den årlige evaluering af leverandørerne,
og diskussionerne tager udgangspunkt i individuelle, subjektive erfaringer. Ved at flere
personer deltager, undgår man, at vurderingerne kommer til at afhænge af en enkelt
persons indtryk. For Levison+Johnsen+Johnsen er leverandørernes indstilling til
miljøarbejdet det vigtigste. Jo mere aktiv og lydhør leverandøren er, desto bedre.
Resultatet af evalueringen er en opdeling af leverandørerne i 4 grupper:
• Gruppe 1: Leverandører, der selv er miljøaktive, og som bruges så vidt muligt
• Gruppe 2: Leverandører, der er miljøpositive, men som skal opfordres til at gøre
en indsats
• Gruppe 3: Leverandører, som ikke er interesserede i miljø og ikke kan påvirkes,
men som er nødvendige i produktionen
• Gruppe 4: Leverandører, som ikke er interesserede i miljø og kan undværes, og
som derfor bliver valgt fra
Scoringssystemer kan give et overblik, når der anvendes mange relativt enkle og
ensartede kriterier ved evalueringen af leverandørerne. Resultatet af scoringerne vil dog
altid være en forenkling af virkeligheden, og det er derfor vigtigt at beskrive
forudsætninger og vægtninger ved formidling af resultaterne af scoringerne.
Det tager tid at udvikle scoringskriterier, men det sparer tid at bearbejde data og
vurdere leverandører ud fra scoringen. Det betyder, at du kun kan spare tid ved at bruge
scoringssystemer, hvis du over en længere periode har de samme leverancer.
Miljø er som regel blot et af flere kriterier, der anvendes i scoringen. Typisk indgår
miljø kun som et element blandt kriterier for leveringskvalitet, service, pris,
kvalitetsstyring, sundhed og sikkerhed, etc. Scoringerne resulterer typisk i en
klassificering af leverandørerne i god, middel og ikke tilfredsstillende. Styrken ved en
sådan klassificering er, at den kan bruges til at formidle en tydelig vurdering af
leverandøren. Og kan fungere som igangsætter for et samarbejde om miljøforbedringer med
leverandøren. Scoringssystemer egner sig derfor bedst til at vurdere leverandørerne på
niveau 2.
Hvis du scorer dine leverandører uden først at udsende spørgeskemaer eller lignende og
derefter sender scoringen til leverandørerne, signalerer du, at det er leverandørernes
ansvar selv at komme med relevante miljøinformationer. Fx sender Novo Nordisk et brev til
hver leverandør, hvoraf deres scoring fremgår. Det forklares, hvilke oplysninger
scoringen er lavet på baggrund af. Hvis leverandørerne mener, at de skal vurderes
anderledes, er det op til leverandøren selv at bidrage med informationerne.
Hos Nokia, Audio & Electronics anvender man et omfattende scoringssystem til vurdering
af miljøforholdene hos leverandørerne. Leverandørerne bliver bedt om at udfylde en
såkaldt ”selv-vurdering”, hvor de skal svare ”Ja” (dokumenteret, krav
opfyldt), ”Nej” (forefindes ikke, ej påbegyndt, ikke dokumenteret) eller
”Delvist” (ikke færdiggjort, påbegyndt, visse resultater foreligger) på en
lang række miljøspørgsmål. Et centralt element i leverandørstyringen er anvendelsen
af ”sorte” og ”grå” lister, som opregner kemikalier, som henholdsvis
ikke må anvendes og som skal søges begrænset/udfaset.
Nokia stiller fx følgende spørgsmål til leverandørerne:
| Nej 0 point |
Delvist 3 point |
Ja 6 point |
Ikke relevant |
|
| 1. Ledelsens engagement | ||||
| 1.1 Har virksomheden egen miljøpolitik? | ||||
| 1.2 Har samtlige ansatte kendskab til virksomhedens miljøpolitik? | ||||
| 2. Miljømål | ||||
| 2.1 Findes miljømål (målbare og med tidsfrister)? | ||||
| 2.2 Udføres sammenligninger af præstationer på miljøområdet med andre virksomheder? | ||||
| 2.3 Udføres undersøgelser af kundernes behov? | ||||
| 3. Internt miljøarbejde | ||||
| 3.1 Er der etableret et miljøstyringssystem? (EMAS, ISO 14001) ”Ja” giver 60 point | ||||
| 3.2 Er der en ansvarlig for miljø? | ||||
| 3.3 Er miljø forankret blandt medarbejderne, fx gennem sikkerhedsorganisationen? | ||||
| 3.4 Er der i årets løb gennemført nogle miljøprojekter? | ||||
| 3.5 Er miljø et fast punkt på dagsordenen til ledelsesmøder? | ||||
| 4. Produktion og produkter | ||||
| 4.1 Er sortlistede kemikalier udfaset i processerne, eller håndteret i lukkede systemer? | ||||
| 4.2 Er sortlistede kemikalier udfaset i produkterne? | ||||
| 4.3 Er grålistede kemikalier udfaset i processerne? | ||||
| 4.4 Er virksomhedens miljøvilkår blevet overholdt i løbet af året? | ||||
| 4.5 Udbyder virksomheden miljømærkede produkter? | ||||
| 4.6 Er der udgivet en miljørapport for året? |
Brdr. Hartmann har også udviklet et scoringssystem til bearbejdning af svarene fra det spørgeskema, som de sender til de miljømæssigt væsentlige leverandører. Som beskrevet i afsnit 3.4 fokuserer Hartmann på, hvor langt leverandøren er eller ønsker at gå i sin miljøindsats. Ud fra svarene tegnes en miljøprofil for hver leverandør. Af miljøprofilen ses det tydeligt, om leverandøren er miljøaktiv og på hvilke områder. Jo mindre areal af profilen, desto mere aktiv. Og omvendt. Når profilerne er tegnet for alle leverandører i de enkelte leverandørkategorier, sender Hartmann en kopi af resultatet til den enkelte leverandør. Samtidig vedlægges en kopi af gennemsnitsprofilen, og leverandøren kan så selv se, om han er bedre eller dårligere end gennemsnittet. På nuværende tidspunkt er ingen leverandører blevet sorteret fra ud fra en ”dårlig” miljøprofil, men Hartmann har oplevet, at leverandører, der selv kan se, at de ligger under gennemsnittet, ringer for at spørge, om de er i ”farezonen”.
Du behøver ikke at evaluere de enkelte leverandører ens - og lige ofte. Du kan
udarbejde en plan for, hvornår og hvordan du vælger de enkelte leverandører ud til en
grundig evaluering. Når du har udarbejdet planen, bør du fortælle dine leverandører,
hvornår det er deres tur til at blive evalueret. Det er vigtigt, at du holder planen.
Hvis du ikke kan overholde den, hvorfor skulle leverandøren så?
Du kan gøre som Iduna. Hvert år evaluerer de alle leverandører internt, hvor de dels
tager udgangspunkt i kendte oplysninger om leverandørens miljø- og kvalitetsarbejde,
dels i afvigelsesrapporter fra de enkelte leverancer. Ud fra den interne evaluering
udvælges problematiske leverandører - typisk omkring 5 - som Iduna efterfølgende tager
kontakt til. Det kan være ved at afholde et møde, besøge leverandøren eller ved at
gennemføre en revision af leverandøren. Formen afhænger af, hvor problematiske
afvigelserne er. På den måde koncentreres indsatsen om få, men velvalgte leverandører.
De miljøkritiske leverandører er dem, der ikke er indstillet på at afgive
miljøinformationer eller ændre forhold, som du betragter som værende kritiske for
miljøet eller for din mulighed for at dokumentere jeres produkters miljøegenskaber. Det
kan være relevant at kontrollere de miljøkritiske leverandører gennem en
miljørevision.
En miljørevision af leverandøren giver et stærkt signal om, at du tager leverandørers
miljøforhold alvorligt. Du skal ikke være bange for at besøge leverandører, som er
langt større end jer. Husk på, at du ikke er den eneste, der stiller miljøspørgsmål
og -krav. Så selv om du ikke alene kan påvirke leverandøren, så kan du være med til
at skubbe i den rigtige retning.
Inden du tager på miljørevision hos en leverandør, bør du tage stilling til
følgende:
• Hvad er formålet med revisionen? Ønsker du at få et overordnet billede af
leverandørens miljøarbejde? Ønsker du at få dokumentation for specifikke produktions-
eller produktforhold? Eller ønsker du at signalere, at du tager leverandørens
miljøforhold alvorligt?
• Hvad vil du have at vide? Hvis du har udarbejdet et spørgeskema til leverandører,
kan du tage udgangspunkt i det, når du planlægger revisionen. Men du bør tilpasse
spørgeskemaet til den konkrete leverandørs miljømæssige forhold. Hvis leverandøren
har udarbejdet en miljøpolitik eller opsat mål- og handlingsplaner på miljøområdet,
kan du også stille spørgsmål til, hvordan miljøpolitikken eller mål- og
handlingsplaner bliver omsat i praksis.
• Hvordan vil du få det at vide? Mundtlige svar er velegnede til at få viden om
leverandørens miljøarbejde og holdninger. Til gengæld er skriftlige svar velegnede til
at få dokumentation for konkrete miljøresultater. Fx produktdatablade, tilsynsrapporter
og testresultater.
• Hvem skal deltage? Det er væsentligt, at miljøfagligt personale fra begge
virksomheder er repræsenteret, fordi det er dem, der har mest indblik i miljøforhold.
Men for at signalere, at der er en forretningsmæssig relation, bør en medarbejder fra
leverandørens salg/marketing og en af jeres indkøbere også deltage i revisionen.
• Vil du vises rundt hos leverandøren? Selv om størstedelen af revisionen foregår
i et mødelokale, så bør leverandøren give dig en rundvisning. På den måde får du et
konkret indblik i leverandørens miljøarbejde og -forhold.
• Hvordan giver du leverandøren en tilbagemelding? Skal leverandøren have mundtlig
eller skriftlig tilbagemelding? Det vil selvfølgelig afhænge af formålet. Men du kan
overveje at udarbejde et referat og en mangelliste, som leverandøren kan bruge i sit
videre miljøarbejde.
Miljødialog med leverandører er én
af en serie på syv håndbøger, som støtter små og mellemstore virksomheder i at bruge
deres resultater på miljøområdet i
dialogen med kunder, leverandører, medarbejdere og andre interessenter.
I små og mellemstore virksomheder ender ansvaret for virksomhedens miljø-kommunikation
som regel hos den
miljøansvarlige. Medarbejderen har den miljøfaglige viden, men færre færdigheder inden
for kommunikation. Især når det handler om at formidle teknisk stof, så lægmænd kan
forstå og forholde sig til det. Håndbøgerne er en hjælp til dig, som ud over ansvaret
for miljø også har ansvaret for virksomhedens miljøkommunikation.
| Udformning af skriftlig miljøkommunikation giver opskriften på, hvordan en lille eller mellemstor virksomhed gør skriftlig miljøkommunikation relevant, troværdig og læsevenlig for modtageren. Håndbogen indeholder også råd om illustrationer, hjemmesider, artikler, miljørapporter og produktinformation. |
|
| Miljødialog gennem pressen hjælper den lille eller mellemstore virksomhed til et bedre samarbejde med journalister, når det handler om miljø. Håndbogen beskriver pressens spilleregler og gennemgår, hvordan virksomheden udvælger sine historier, skaber tillid hos journalister, forbereder sig på dårlig omtale og evaluerer pressearbejdets resultater. |
|
| Miljødialog med kollegaer handler om, hvordan den miljøansvarlige og resten af organisationen i en lille eller mellemstor virksomhed håndterer den interne dialog om miljø med medarbejdere og ledelse. Håndbogen beskriver, hvordan man tilrettelægger den interne dialog før, under og efter et miljøprojekt. |
|
| Miljødialog med kunder viser, hvordan den miljøansvarlige i samarbejde med markedsføringsfolk og sælgere i en lille eller mellemstor virksomhed kan forbedre dialogen om miljøforhold og miljøledelse med kunder. Håndbogen vejleder virksomheden i at vælge relevante kunder, undersøge deres behov, opbygge troværdige miljøargumenter og gennemføre dialogen. |
|
| Tilrettelæggelse af miljødialog beskriver, hvordan en lille eller mellemstor virksomhed planlægger dialogen om miljø med omverdenen. Håndbogen beskriver tre faser: Prioritering af interessenterne og fastlæggelse af dialogens emner og mål. Valg af midler, udarbejdelse af tidsplan og styring af udformningen. Og evalueringen af dialogen i forhold til virksomhedens mål. |
|
| Katalog over midler til miljødialog beskriver 34 kommunikationsmidler, der er velegnede for små eller mellemstore virksomheder ved kommunikation af miljøbudskaber. Midlerne præsenteres i fire grupper: Distribution af miljøinformationer. Udbud af miljøinformation. Personlig kommunikation. Og indsamling af viden om interessenten. |
Efterskrift
Tak til følgende virksomheder, som er interviewet om deres erfaringer med miljødialog
med leverandører og behov for værktøjer, og som har givet gode input til håndbogen:
• Phønix-Trykkeriet A/S
• Novo Nordisk A/S
• S. Dyrup & Co. A/S
• Beck & Jørgensen A/S
• Casco A/S
• Novotex A/S
• Tytex A/S
• Levison+Johnsen+Johnsen a/s
• Iduna A/S
• APC Denmark A/S
• Brdr. Hartmann A/S
• Dalmose Trævarefabrik A/S
• Henkel-Ecolab A/S
• Heat Transfer Tønder A/S
• DNV - Det Norske Veritas
• BVQI - Bureau Veritas
• Dansk Standard
Også tak til de 112 virksomheder, som har brugt tid på at besvare spørgeskemaet.
Der har desuden været tilknyttet en følgegruppe til projektet, som takkes for konstruktive forslag og kommentarer:
• Hans Hornbæk, Miljøstyrelsen
• Palle M. Sørensen, Erhvervsfremme Styrelsen
• Johan Stranddorf, DNV - Det Norske Veritas
• Kirsten Schmidt, dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ
• Ulf Nielsen, DHI – Institut for vand og miljø
• Aksel Møller-Jørgensen, Valør & Tinge A/S
• Anette Petersen, Valør & Tinge A/S
Håndbogen er støttet af Miljøstyrelsens og Erhvervsfremme Styrelsens støtteordning til fremme af miljøstyring i små og mellemstore virksomheder.
Registreringsblad
| Udgiver: | Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K, Telefon 32 66 01 00, fax 32 66 04 79, www.mst.dk |
| Serietitel, nr.: | Miljønyt, 48 |
| Udgivelsesår: | 2000 |
| Titel: | Miljødialog med leverandører |
| Forfatter(e): | Petersen, Anette; Møller-Jørgensen, Aksel; Schmidt, Kirsten; Nielsen, Ulf |
| Udførende institution(er): | Valør & Tinge A/S; dk-TEKNIK; DHI – Institut for vand og miljø |
| Resumé: | Hvordan kan den lille eller mellemstore virksomhed opbygge og opretholde et system til håndtering af og dialog med leverandører? Håndbogen vejleder virksomheden i at prioritere leverandørerne og fastlægge emner for miljødialogen samt vurdere og godkende leverandørerne. |
| Emneord: | Virksomheder; leverandører; miljøstyring; kommunikation |
| Supplerende oplysninger: | Hører sammen med: “Udformning af skriftlig
miljøkommunikation” (Miljønyt, 42), “Tilrettelæggelse af miljødialog”
(Miljønyt, 43), “Miljødialog gennem pressen” (Miljønyt, 44), “Miljødialog med kollegaer” (Miljønyt, 45), “Miljødialog med kunder” (Miljønyt, 46) og “Katalog over midler til miljødialog” (Miljønyt, 47) |
| Andre oplysninger: | Grafisk tilrettelæggelse: Lotte Kokfelt i samarbejde med Valør & Tinge A/S Illustrationer: Gry Aalling |
| Md./år for redaktionens afslutning: | December 1999 |
| Sideantal: | 36 Format: A4 |
| Oplag: | 1.000 |
| ISBN: | 87-7944-025-8 ISSN: 0905-5991 |
| Tryk: | Phønix-Trykkeriet A/S, Århus |
| Pris: | 50 kr. inkl. moms (300 kr. ved samlet køb af de 7 publikationer) |
| Kan købes hos: | Miljøbutikken, tlf. 33 95 40 00. Telefax 33 92 76 90, E-mail: butik@mem.dk |
Må citeres med kildeangivelse
Denne tryksag er fremstillet på Phønix-Trykkeriet A/S og er mærket med det
nordiske miljømærke Svanen. Licensnummer 541 006. Phønix-Trykkeriet A/S er
miljøcertificeret efter ISO 14001 og registreret under EMAS, der er den europæiske
forordning for miljøstyring og miljørevision.
|
|