Effektlisten 2000
Indholdsfortegnelse
1. Resumé
2. Indledning
3. Den systematiske udvælgelse
4. Referencer
5. Bilag A Risikosætninger og anmærkninger i henhold til
"listen over farlige stoffer".
6. Effektlisten
7. Navne indeks
1. Resumé
Effektlisten er en liste bestående af ca. 1.400 stoffer som Miljøstyrelsen anser for
at have særlige betænkelige sundheds- og/eller miljømæssige effekter. Stofferne til
listen er systematisk udvalgt på baggrund af ca. 9.000 stoffers sundheds- og
miljømæssige effekter.
De udvælgelsesprocedurer som er benyttet, kan kort sammenfattes således:
Startlisten
Startlisten er samtlige stoffer, som enten
- i følge Kontoret for Produktdata, Arbejdstilsynet (Produktregistret) findes på danske
arbejdspladser enten som rene stoffer eller som indholdskomponenter i kemiske produkter
(ca. 8.400 forskellige stoffer).
eller som
- findes på EU’s liste over stoffer, som produceres/importeres i større mængder
(EU’s liste over "højtonnage stoffer", dvs. stoffer der anvendes i en
mængde på > 1.000 tons/producent/år). Denne liste indeholder ca. 2.500 stoffer.
Der er et overlab mellem Produktregistrets liste og EU’s liste på ca. 1.400
stoffer, hvilket betyder at startlisten i alt består af ca. 9.400 stoffer.
Udvælgelsesprincip
Herefter er de stoffer, der har særligt betænkelige sundheds- eller miljøeffekter
identificeret. Det er sket dels ved hjælp af de klassificeringer, der fremgår af
"Listen over farlige stoffer" /3/, og dels ved hjælp af computerbaserede
beregningsteknikker (QSAR-beregninger).
De stoffer, der er udvalgt på baggrund af "Listen over farlige stoffer" er
- dem med en høj akut og/eller kronisk giftighed
- kræftfremkaldende
- mutagene (skadelig for arveanlæggene)
- skadelige for forplantningsevnen
- allergifremkaldende
- miljøfarlige
Anvendelse af "Listen over farlige stoffer" til identifikation af
miljøfarlige stoffer er imidlertid ikke tilstrækkelig. Stofferne på "Listen over
farlige stoffer" er overvejende stoffer, som er optaget på listen, fordi de har
sundhedsfarlige effekter. Det skyldes, at reglerne for miljøklassificering først trådte
i kraft i 1993, hvorfor mange stoffer endnu ikke er vurderet for miljøfarlighed.
Derfor er stoffer, der mistænkes for særligt økotoksikologisk betænkelige effekter
tilføjet listen. Disse stoffer er identificeret vha. computerbaserede beregningsmodeller.
Stoffer, der benyttes som plantepesticider, eller som veterinære- eller humane
lægemiddelstoffer er ikke medtaget på listen, fordi de er omfattet og reguleret af anden
lovgivning.
Effektlisten består af i alt 1.404 stoffer, hvoraf ca. 25% er kul- og olieafledte
stoffer.
Revision af listen
Miljøstyrelsen vil også fremover revidere Effektlisten, og løbende forbedre/udbygge
de kriterier, der ligger til grund for selve den systematiske udvælgelse.
2. Indledning
Baggrund for Effektlisten
Miljøstyrelsen finder det nødvendigt, at der gøres en særlig indsats for afvikling
af særligt miljø- og sundhedsbelastende stoffer, herunder deres anvendelse i produkter.
Målsætningen er at reducere belastningen mest muligt i hele stoffets livscyklus ved en
forebyggende indsats tættest muligt ved kilden. Anvendelse af substitutions- og
forsigtighedsprincippet skal prioriteres højt for at sikre et højt beskyttelsesniveau
for mennesker, dyr og planter.
Effektlisten 1997
Miljøstyrelsen udarbejdede derfor i 1996 en status for indsatsen på kemikalieområdet
/1/. I den forbindelse blev der identificeret ca. 1.000 stoffer med uønskede skadelige
effekter på sundhed og miljø. Disse stoffer blev offentliggjort i "Arbejdsrapport
nr. 1 fra 1997" og er også bedre kendt under navnet "Effektlisten".
Siden 1997 er der kommet en del nye tilføjelser til "Listen over farlige
stoffer" /3/, nye stoffer tages i brug eller udfases af industrien, eller nye stoffer
optræder på EU’s liste over høj tonnage stoffer (en EU liste over stoffer der
produceres/importeres i mængder på mere end 1.000 tons /år/ pr. producent /importør i
EU). Det har derfor hele tiden været planlagt, at Effektlisten fra 1997 og "Listen
over uønskede stoffer" fra 1998 (Orientering nr. 1, 1998) løbende skal opdateres.
Effektlisten 2000
Effektlisten 2000 skal ses som en opfølgning på den proces, der blev startet i 1996.
I denne nye og opdaterede Effektliste er der taget højde for den nyeste viden indenfor
kemikaliers farlighed og de seneste opdaterede ændringer i industriens forbrugsmønstre.
Til Effektlisten har Miljøstyrelsen udvalgt særligt betænkelige kemiske stoffer, der
forekommer i produkter på det danske marked eller produceres i større mængder i EU. Ved
udvælgelsen er der lagt vægt på at identificere stoffer, som ud fra de foreliggende
oplysninger vurderes at være årsag til en væsentligt belastning af sundhed og miljø.
Stofferne er ikke valgt ud fra eksisterende lister, men er udvalgt systematisk efter samme
systematik som i forbindelse med Effektlisten fra 1997 og ud fra den i dag tilgængelige
viden.
På den baggrund er der i vinteren 1999/2000 blevet indsamlet og analyseret en lang
række data fra Produktregistret. Ca. 9.400 kemiske stoffer er indgået i arbejdet, og
heraf blev de ca. 1.400 stoffer vurderet til at udgøre en risiko for sundheden og/eller
miljøet.
Listen over uønskede stoffer
Stoffer anført på Effektlisten, og som i Danmark anvendes i større mængder end
100 tons/år, er efterfølgende blevet udvalgt til "Listen over uønskede
stoffer". Ligeledes er stoffer som er politisk prioriteret tilføjet "Listen
over uønskede stoffer", så den i alt omfatter ca. 70 stoffer eller stofgrupper.
Anvendelse af kemiske stoffer og produkter belaster mennesker og miljø gennem hele
deres livscyklus. Det vil sige lige fra stoffets produktion, dets anvendelse til dets
endelige bortskaffelse.
"Listen over uønskede stoffer" skal derfor opfattes som et signal og en
vejledning til virksomheder, produktudviklere, indkøbere og andre aktører om kemiske
stoffer, der er betænkelige, og hvor belastningen bør reduceres. Men det er lige så
vigtigt, at virksomheder ved substitution og udvikling af produkter også søger at undgå
stoffer på Effektlisten. Stofferne på Effektlisten kan rent sundheds- og miljømæssigt
være lige så problematiske som stoffer på "Listen over uønskede stoffer".
Forskellen mellem de to lister ligger altså ikke i de kemiske stoffers farlighed, men i
de anvendte mængder.
Regulering af kemikalier
At et stof står på Effektlisten og/eller "Listen over uønskede stoffer" er
ikke udtryk for, at Miljøstyrelsen har besluttet at indstille disse stoffer til et
forbud. For nogle af stofferne eksisterer der allerede hel eller delvis
anvendelsesbegrænsning, og de kan være omfattet af en række internationale regler eller
anbefalinger, som Danmark har forpligtet sig til at overholde. Men for nogle af stoffernes
vedkommende vil der senere kunne forventes initiativer fra Miljøstyrelsens side. I de
fleste tilfælde vil målet være at reducere forbruget og udledningen.
Udover direkte anvendelsesregulering kan substitution også fremmes gennem aftaler
mellem myndigheder og importører/producenter. Det kan ske via indsamlings- og
genanvendelsesordninger, deklaration og mærkning af produkter (f.eks. EU-blomsten eller
den nordiske svane), grøn indkøbspolitik samt målrettet information. Beslutningen om
hvilke virkemidler, der eventuelt skal anvendes, bestemmes ud fra en vurdering af det
enkelte stofs effekter, viden om hvert stofs anvendelse, udslip, mængde, bortskaffelse
m.m. I dag findes et sådant overblik ikke på alle områder, men Miljøstyrelsen arbejder
fortsat på, at det skabes.
Arbejdsrapport nr. 71
Til slut skal det nævnes, at Effektlisten hænger sammen med Arbejdsrapport nr. 71
(1996) /2/ fra Miljøstyrelsen, der beskriver de kriterier og udvælgelsesprocedurer, som
ligger til grund for udvælgelsen af stoffer til både Effektlisten og "Listen over
uønskede stoffer".
3. Den systematiske udvælgelse
Udvælgelsesprocedure
Den benyttede udvælgelsesprocedure ved den systematiske udvælgelse af stoffer til
Effektlisten kan sammenfattes således:
- Udgangspunktet er samtlige stoffer, som ifølge Kontoret for Produktdata,
Arbejdstilsynet (Produktregistret) findes på danske arbejdspladser, enten som rene
stoffer eller i kemiske produkter, eller stoffer som findes på EU’s liste over
stoffer, der produceres/importeres i store mængder. Dette drejer sig i alt om ca. 9.400
stoffer, svarende til den såkaldte Startliste.
- Herefter er de stoffer, der har særligt betænkelige sundheds- eller miljøeffekter
identificeret. Dette er sket ved at benytte oplysningerne om relevante risikosætninger i
"Listen over farlige stoffer" /3/ samt at estimere særligt betænkelige
økotoksikologiske egenskaber af stoffer ved hjælp af computerbaserede beregninger.
- Enkelte stoffer er fravalgt, fordi de allerede er omfattet af anden regulering. Det
drejer sig primært om pesticider, veterinære- og humane lægemiddelstoffer.
Produktregister data
De anvendte tal er fra 1998 (8.362 forskellige stoffer).
Da tallene fra Produktregistret ikke dækker samtlige kemiske stoffer, som bruges i
Danmark, er listen suppleret med EU’s liste over højtonagestoffer (HPVC-stoffer).
Denne liste omfatter stoffer, som produceres / importeres i mængder på mere end 1.000
tons/år pr. producent / importør i EU. Listen er Bilag I til EU Rådets forordning nr.
793/93 fra 1999. Det opdaterede bilag omfatter ca. 2.500 stoffer.
Det må dog forventes, at ikke alle kemiske stoffer, som forekommer i Danmark, er
identificeret i denne systematiske screeningsprocedure.
EU’s liste over farlige stoffer
Udvælgelsen er sket ved at identificere stoffer, som opfylder kravene for at blive
klassificeret som farlige for sundhed og/eller miljø. Ved udvælgelsen er der lagt vægt
på en række udvalgte og specielt bekymrende typer af skadelige effekter, nemlig:
- høj akut og/eller kronisk giftighed
- kræftfremkaldende
- mutagene
- reproduktionstoksiske
- allergifremkaldende
- miljøfarlige egenskaber
Disse effekttyper er specificeret i risikosætningerne i "Listen over farlige
stoffer" og Bilag A i denne rapport.
Anvendelse af "Listen over farlige stoffer" er der dog ikke tilstrækkelig
til identifikation af alle miljøfarlige stoffer. Det skyldes, at langt fra alle stofferne
på Listen over farlige stoffer på nuværende tidspunkt er vurderet for miljøfarlighed,
fordi reglerne for miljøklassificering først trådte i kraft i 1993. "Listen over
farlige stoffer" består altså i dag helt overvejende af stoffer, som er optaget på
listen, fordi de har sundhedsfarlige effekter.
Miljøfarlighed
Derfor er Startlisten undersøgt for stoffernes økotoksikologiske effekter ved andre
metoder. Stofferne er identificeret ved hjælp af computerbaserede modeller, bedre kendt
under navnet QSAR. Ved hjælp af disse modeller er der udført beregninger for de
organiske stoffers bionedbrydelighed i vand, bioakkumlerbarhed (evne til at ophobes i
organismer), evne til at ophobes i sediment, jord og slam samt risikoen for at stofferne
vil biomagnificeres (dvs. ophobes op gennem fødekæden).
Kemiske stoffer som både har en høj logP-værdi (P-værdien angiver et stofs
fedtopløselighed; desto højere P-værdi desto større risiko for at et stof
bioakkumuleres) og dermed en høj giftighed over for vandlevende organismer, og som ikke
er let bionedbrydelige, er økotoksikologisk særligt problematisk. I denne sammenhæng er
valgt en logP afskæringsværdi på 3 for halogenerede forbindelser og på 4 for alle
andre organiske forbindelser. For ekstremt lipofile (fedtopløselige) stoffer med en logP
> 6 er der fastsat særlige kriterier.
Ovenfor nævnte beregninger kan ikke uden videre udføres for organometaller, stærkt
overfladeaktive stoffer samt "ikke diskrete stoffer" (komplekse stoffer, der
består af forskellige komponenter med forskellige molekylvægt og/eller forskellige
molekylære substrukturer).
Effektlisten vil også fremover blive justeret på baggrund af tilgængelige og
pålidelige eksperimentelle data vedrørende stoffernes bionedbrydelighed, potentiale for
akkumulering, giftvirkning i fisk og andre akvatiske organismer samt binding til jord,
sediment og slam.
Svagheder
En række af de stoffer, som der i dag er fokus på, er af forskellige
"udvælgelsestekniske" årsager ikke identificeret ved den systematiske
udvælgelse. Dette kan bl.a. skyldes:
- at der er tale om ikke klassificerede stoffer
- at der er tale om et stof eller en gruppe af stoffer, for hvilke der ikke findes et
CAS-nummer
- at der er tale om visse rene metaller/metalforbindelser, der hverken figurerer på
"Listen over farlige stoffer" eller kan identificeres ved hjælp af QSAR
beregninger
Dette punkt er der dog taget højde for ved den supplerende udvælgelse af stoffer til
"Listen over uønskede stoffer", men disse stoffer indgår ikke i Effektlisten.
Detaljeret gennemgang
Den systematiske udvælgelse er detaljeret gennemgået og dens begrænsning beskrevet i
Miljøstyrelsens Arbejdsrapport nr. 71 fra 1996 /2/.
| Antal udvalgte stoffer |
Resultatet af udvælgelsen er vist nedenfor. Antal stoffer
som alene er klassificeret på baggrund af særligt problematiske sundhedseffekter. |
594 |
|
|
|
|
Antal stoffer som er klassificeret på baggrund af både
problematiske sundheds- og miljøeffekter. |
492 |
|
|
|
|
I alt antal stoffer, som er udvalgt på baggrund af
"Listen over farlige stoffer". |
1.086 |
|
|
|
|
Antal stoffer med særligt betænkelige økotoksikologiske
effekter (QSAR- beregnet). |
318 |
|
|
|
|
I alt antal stoffer identificeret som særligt problematisk
på baggrund af sundhedsskadelige og/eller miljøskadelige effekter. |
|
1.404 |
|
|
|
Dvs. Effektlisten indeholder i alt 1.404 stoffer. |
|
|
|
|
4. Referencer
/1/ Miljøstyrelsen (1996). "Status og perspektiver for kemikalieområdet. Et
debatoplæg" Dec. 1996.
/2/ Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 71 (1996): "Kriterier for udvælgelse
af uønskede stoffer". Dec. 1996.
/3/ Listen over farlige stoffer" den 26. tilpansing af direktiv 67/548/EØF, som
først udkommer som dansk bekendtgørelse i løbet af foråret 2000.
/4/ Rådets Forordning (EØF) nr. 793/93 af 23. marts 1993 om vurdering af og kontrol
med risikoen ved eksisterende stoffer. De Europæiske Fællesskabers tidende, l 84, 36,
årgang 5. april 1993.
5. Risikosætninger og anmærkninger i henhold til "Listen over
farlige stoffer".
| R-sætninger |
R1 |
Eksplosiv i tør tilstand. |
|
R2 |
Eksplosionsfarlig ved stød, gnidning, ild eller
andre antændelseskilder. |
|
R3 |
Meget eksplosionsfarlig ved stød, gnidning, ild
eller andre antændelseskilder. |
|
R4 |
Danner meget følsomme eksplosive
metalforbindelser |
|
R5 |
Eksplosionsfarlig ved opvarmning. |
|
R6 |
Eksplosiv ved og uden kontakt med luft. |
|
R7 |
Kan forårsage brand. |
|
R8 |
Brandfarlig ved kontakt med brandbare stoffer.. |
|
R9 |
Eksplosionsfarlig ved blanding med brandbare
stoffer |
|
R10 |
Brandfarlig. |
|
R11 |
Meget brandfarlig. |
|
R12 |
Yderst brandfarlig. |
|
R14 |
Reagerer voldsomt med vand. |
|
R15 |
Reagerer med vand under dannelse af yderst
brandfarlige gasser. |
|
R16 |
Eksplosionsfarlig ved blanding med oxiderende
stoffer |
|
R17 |
Selvantændelig i luft. |
|
R18 |
Ved brug kan brandbare dampe/eksplosive
damp-luftblandinger dannes. |
|
R19 |
Kan danne eksplosive peroxider. |
|
R20 |
Farlig ved indånding. |
|
R21 |
Farlig ved hudkontakt. |
|
R22 |
Farlig ved indtagelse. |
|
R23 |
Giftig ved indånding. |
|
R24 |
Giftig ved hudkontakt. |
|
R25 |
Giftig ved indtagelse. |
|
R26 |
Meget giftig ved indånding. |
|
R27 |
Meget giftig ved hudkontakt. |
|
R28 |
Meget giftig ved indtagelse. |
|
R29 |
Udvikler giftig gas ved kontakt med vand. |
|
R30 |
Kan blive meget brandfarlig under brug. |
|
R31 |
Udvikler giftig gas ved kontakt med syre. |
|
R32 |
Udvikler meget giftig gas ved kontakt med syre. |
|
R33 |
Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug. |
|
R34 |
Ætsningsfare. |
|
R35 |
Alvorlig ætsningsfare. |
|
R36 |
Irriterer øjnene. |
|
R37 |
Irriterer åndedrætsorganerne. |
|
R38 |
Irriterer huden. |
|
R39 |
Fare for varig alvorlig skade på helbred. |
|
R40 |
Mulighed for varig skade på helbred. |
|
R41 |
Risiko for alvorlig øjenskade . |
|
R42 |
Kan give overfølsomhed ved indånding. |
|
R43 |
Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden. |
|
R44 |
Eksplosionsfarlig ved opvarmning under
indeslutning. |
|
R45 |
Kan fremkalde kræft. |
|
R46 |
Kan forårsage arvelige genetiske skader. |
|
R48 |
Alvorlig sundhedsfare ved længere tids
påvirkning. |
|
R49 |
Kan fremkalde kræft ved indånding. |
|
R50 |
Meget giftig for organismer, der lever i vand. |
|
R51 |
Giftig for organismer, der lever i vand. |
|
R52 |
Skadelig for organismer, der lever i vand. |
|
R53 |
Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i
vandmiljøet. |
|
R54 |
Giftig for planter. |
|
R55 |
Giftig for dyr. |
|
R56 |
Giftig for organismer i jordbunden. |
|
R57 |
Giftig for bier. |
|
R58 |
Kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i
miljøet. |
|
R59 |
Farlig for ozonlaget. |
|
R60 |
Kan skade forplantningsevnen. |
|
R61 |
Kan skade barnet under graviditeten. |
|
R62 |
Mulighed for skade på forplantningsevnen. |
|
R63 |
Mulighed for skade på barnet under graviditeten. |
|
R64 |
Kan skade børn i ammeperioden. |
|
R65 |
Farlig: kan give lungeskade ved indtagelse. |
|
|
|
| Kombinationer af R-sætninger |
R14/15 |
Reagerer voldsomt med vand under dannelse af
yderst brandfarlige gasser. |
|
R15/29 |
Reagerer med vand under dannelse af giftige og
yderst brandfarlige gasser. |
|
R20/21 |
Farlig ved indånding og ved hudkontakt. |
|
R20/22 |
Farlig ved indånding og ved indtagelse. |
|
R20/21/22 |
Farlig ved indånding, ved hudkontakt og ved
indtagelse. |
|
R21/22 |
Farlig ved hudkontakt og ved indtagelse. |
|
R23/24 |
Giftig ved indånding og ved hudkontakt. |
|
R23/25 |
Giftig ved indånding og ved indtagelse. |
|
R23/24/25 |
Giftig ved indånding, ved hudkontakt og ved
indtagelse. |
|
R24/25 |
Giftig ved hudkontakt og ved indtagelse. |
|
R26/27 |
Meget giftig ved indånding og ved hudkontakt. |
|
R26/28 |
Meget giftig ved indånding og ved indtagelse. |
|
R26/27/28 |
Meget giftig ved indånding, ved hudkontakt og
ved indtagelse. |
|
R27/28 |
Meget giftig ved hudkontakt og ved indtagelse. |
|
R36/37 |
Irriterer øjnene og åndedrætsorganerne. |
|
R36/38 |
Irriterer øjnene og huden. |
|
R36/37/38 |
Irriterer øjnene, åndedrætsorganerne og huden. |
|
R37/38 |
Irriterer åndedrætsorganerne og huden. |
|
R39/23 |
Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred
ved indånding. |
|
R39/24 |
Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred
ved hudkontakt. |
|
R39/25 |
Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred
ved indtagelse. |
|
R39/23/24 |
Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred
ved indånding og hudkontakt. |
|
R39/23/25 |
Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred
ved indånding og indtagelse. |
|
R39/24/25 |
Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred
ved hudkontakt og indtagelse. |
|
R39/23/24/25 |
Giftig: fare for varig alvorlig skade på helbred
ved indånding, hudkontakt og indtagelse. |
|
R39/26 |
Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på
helbred ved indånding. |
|
R39/27 |
Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på
helbred ved hudkontakt. |
|
R39/28 |
Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på
helbred ved indtagelse. |
|
R39/26/27 |
Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på
helbred ved indånding og hudkontakt. |
|
R39/26/28 |
Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på
helbred ved indånding og indtagelse. |
|
R39/27/28 |
Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på
helbred ved hudkontakt og indtagelse. |
|
R39/26/27/28 |
Meget giftig: fare for varig alvorlig skade på
helbred ved indånding, hudkontakt og indtagelse. |
|
R40/20 |
Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved
indånding. |
|
R40/21 |
Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved
hudkontakt. |
|
R40/22 |
Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved
indtagelse. |
|
R40/20/21 |
Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved
indånding og hudkontakt. |
|
R40/20/22 |
Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved
indånding og indtagelse. |
|
R40/21/22 |
Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved
hudkontakt og indtagelse. |
|
R40/20/21/22 |
Farlig: mulighed for varig skade på helbred ved
indånding, hudkontakt og indtagelse. |
|
R42/43 |
Kan give overfølsomhed ved indånding og ved
kontakt med huden. |
|
R48/20 |
Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids
påvirkning ved indånding. |
|
R48/21 |
Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids
påvirkning ved hudkontakt. |
|
R48/22 |
Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids
påvirkning ved indtagelse. |
|
R48/20/21 |
Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids
påvirkning ved indånding og hudkontakt. |
|
R48/20/22 |
Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids
påvirkning ved indånding og indtagelse. |
|
R48/21/22 |
Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids
påvirkning ved hudkontakt og indtagelse. |
|
R48/20/21/22 |
Farlig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids
påvirkning ved indånding, hudkontakt og indtagelse. |
|
R48/23 |
Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids
påvirkning ved indånding. |
|
R48/24 |
Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids
påvirkning ved hudkontakt. |
|
R48/25 |
Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids
påvirkning ved indtagelse. |
|
R48/23/24 |
Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids
påvirkning ved indånding og hudkontakt. |
|
R48/23/25 |
Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids
påvirkning ved indånding og indtagelse. |
|
R48/24/25 |
Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids
påvirkning ved hudkontakt og indtagelse. |
|
R48/23/24/25 |
Giftig: alvorlig sundhedsfare ved længere tids
påvirkning ved indånding, hudkontakt og indtagelse. |
|
R50/53 |
Meget giftig for organismer, der lever i vand;
kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet. |
|
R51/53 |
Giftig for organismer, der lever i vand; kan
forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet. |
|
R52/53 |
Skadelig for organismer, der lever i vand; kan
forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet. |
|
|
|
| Betydning af anmærkninger i henhold til
"Listen over farlige stoffer" |
J |
Anmærkning J indebærer, at stoffet skal
klassificeres som kræftfremkaldende som anført i listen. Klassificeringen som
kræftfremkaldende kan dog undlades, såfremt det kan påvises, at stoffet indeholder
mindre end 0,1 vægtprocent benzen (EINECS-nr. 200-753-7). I sådanne tilfælde er
S-sætningerne S53-45 ikke nødvendigvis relevante. |
|
|
|
|
K |
Anmærkning K indebærer, at stoffet skal
klassificeres som kræftfremkaldende som anført i listen. Klassificeringen som
kræftfremkaldende kan dog undlades, såfremt det kan påvises, at stoffet indeholder
mindre end 0,1 vægtprocent buta-1,3-dien (EINECS-nr. 203-450-8). I sådanne tilfælde er
S-sætningerne S53-45 ikke nødvendigvis relevante. Anvendes S53-45 ikke, skal i det
mindste S-sætningerne S(2), S9 og S16 benyttes. |
|
|
|
|
L |
Anmærkning L indebærer, at stoffet skal
klassificeres som kræftfremkaldende som anført i listen. Klassificeringen som
kræftfremkaldende kan dog undlades, såfremt det kan påvises, at stoffet indeholder
mindre end 3 % DMSO-ekstrakt som målt ved IP 346. I sådanne tilfælde er S-sætningerne
S53-45 ikke nødvendigvis relevante. |
|
|
|
|
M |
Anmærkning M indebærer, at stoffet skal
klassificeres som kræftfremkaldende som anført i listen, Klassificeringen som
kræftfremkaldende kan dog undlades, såfremt det kan påvises, at stoffet indeholder
mindre end 0,005 vægtprocent benzo(a)pyren = benzo[def]chrysen (EINECS-nr. 200-028-5). I
sådanne tilfælde er S-sætningerne S53-45 ikke nødvendigvis relevante. |
|
|
|
|
N |
Anmærkning N indebærer, at stoffet skal
klassificeres som kræftfremkaldende som anført i listen. Klassificeringen som
kræftfremkaldende kan dog undlades, såfremt hele raffineringsforløbet kendes, og det
kan påvises, at stoffet, hvoraf det er fremstillet, ikke er kræftfremkaldende. I
sådanne tilfælde er S-sætningerne S53-45 ikke nødvendigvis relevante. |
|
|
|
|
P |
Anmærkning P indebærer, at stoffet skal
klassificeres som kræftfremkaldende og som sundhedsskadelig med R65, som anført i
listen. Anmærkning E finder ligeledes anvendelse. Klassificeringen som kræftfremkaldende
og brugen af anmærkning E kan dog undlades, såfremt det kan påvises, at stoffet
indeholder mindre end 0,1 vægtprocent benzen (EINECS-nr. 200-753-7). I sådanne tilfælde
er S-sætningerne S53-45 ikke nødvendigvis relevante. Anvendes S53-45 ikke, skal i det
mindste S-sætningerne S(2), S23, S24 og S62 anvendes. S62 kan dog undlades på
aerosolbeholdere og beholdere, der er forsynet med en uaftagelig spryanordning. |
6. Effektlisten
Se første del HER (203 kb)
Se anden del HER (170 kb)
Se tredje del HER (157 kb)
Se fjerde del HER (156 kb)
Se femte del HER (24 kb)
7. Navne Indeks
Se del 1 HER
Se del 2 HER
Se del 3 HER
|