Typetal for nitratudvaskning

Indholdsfortegnelse

1. Databehandling
1.1 Kvælstofmodellen Simmelsgaard II i sædskifter
1.2 Vand- og kvælstofmodellen daisy i kvadratnettet
1.3 Data fra Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning

2. Resultater
2.1 Kvælstofmodellen Simmelsgaard II i sædskifter
2.1.1 Planteavlsbrug og svinebrug
2.1.2 Kvægejendomme
2.2 Vand- og kvælstofmodellen daisy i kvadratnettet
2.2.1 De forskellige afgrødetypers effekt på nitratudvaskningen
2.3 Resultater af udvaskningsmålinger

3. Konklusion og diskussion
3.1 Effekt af de enkelte afgrøder
3.2 Typetal for nitratudvaskning
3.3 Bemærkninger til typetallene
3.4 Afstrømning
3.5 Typetal for nitratudvaskningen på brugstyper
3.5.1 Typetal for planteavlsbrug
3.5.2 Typetal for svinebrug
3.5.3 Typetal for kvægbrug

4. Litteratur

5. Bilag
5.1. Typetal for nitratudvaskning i forskellige sædskifter
5.2. Oversigt over bilagstabellerne

Sammendrag

Der er gennemført beregninger med det formål at opdatere typetal for nitratudvaskningen under forskellige jord-, klima- og driftsforhold. Beregningerne er gennemført med udvaskningsmodellen Simmelsgaard II i forskellige sædskifter på planteavls-, svine- og kvægbrug. Modelberegningerne er gennemført med de normer for afgrøder- nes kvælstofbehov, som var gældende i 1998-99, og med den 1. års udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning, som er gældende efter implementering af Vandmiljøplan II. Desuden er der gennemført modelberegninger på udvalgte arealer i kvadratnettet med vand- og kvælstofmodellen daisy med udgangspunkt i de dyrkningsforhold, der var gældende i perioden 1990-1998. Endelig er der gennemført en opgørelse af de udvaskningsmålinger, der er gennemført af DjF og DMU i perioden fra 1971 til 1996. På grundlag af modelberegningerne og opgørelsen af målingerne er der opstillet typetal for nitratudvaskningen under forskellige forhold. Typetallene er gældende for en landbrugspraksis, hvor der anvendes de normer for afgrødernes kvæltoftilførsel, som var gældende for 1998-1999 og med en 1. års udnyttelse af kvælstof i husdyrgød- ning, som er gældende efter implementering af Vandmiljøplan II. Eftervirkningen af husdyrgødningen er sat til 10 pct.

Indledning

Gennem de sidste 20 år er der gennemført et intensivt forsknings- og forsøgsarbejde med henblik på at beskrive årsagerne til variationen i kvælstofudvaskningen fra landbrugsjorden. Dette arbejde har afsløret, at kvælstofudvaskningen er en kompleks funktion af mange parametre; af såvel parametre, der er knyttet til jordbunden på lokaliteten, klimatiske faktorer som den givne landbrugspraksis. Resultaterne har givet anledning til udvikling af modeller, hvor udvaskningen kan beregnes. Afprøvningen af disse modeller viser, at de kun kan forklare en del af variationen i udvaskningen, dels fordi der er en vis måleusikkerhed på udvaskningerne, ligesom der er usikkerhed på de anvendte inputdata, og dels fordi der for alle modellers vedkommende er en række parametre, der - selvom de påvirker udvaskningen - ikke er inkluderet i modellen.

Landskontoret har i 1995 beregnet typetal for nitratudvaskningen under forskellige jord-, klima- og driftsforhold i landbruget ( Miljøstyrelsen 1995). Datagrundlaget var dengang modelberegnede værdier for nitratudvaskningen på ca. 400 marker i kvadratnettet i årene 1989-1991. Nitratudvaskningen blev her beskrevet som en funktion af sædskiftet, tilførsel af husdyrgødning, jordtype og udnyttelsesprocent for kvælstof i husdyrgødning. Siden 1989-91 er der sket en meget markant udvikling i landbrugspraksis og heraf navnlig en ændring i gødskningspraksis.

Med nærværende arbejde søges udvaskningstallene opdateret med hensyn til de ændrede driftsforhold i landbruget, der er gældende efter implementering af Vandmiljøplan II. De angivne værdier for nitratudvaskningen i rapporten er "typetal", der som tidligere beskriver udvaskningen som funktion af jordtype, sædskifte og tilførsel af husdyrgødning. Typetallene angiver det mest sandsynlige niveau for nitratudvaskningen under de givne forhold. Typetallene er gennemsnitsværdier, som dækker over store forskelle i nitratudvaskningen fra enkeltmarker, som skyldes en stor variation i alle de parametre, der ikke er inddraget i beregningerne.

De opdaterede typetal er baseret på modelberegninger og resultater af målinger. Typetallene er derfor helt afhængige af de anvendte modeller og af forudsætningerne for modelberegningerne. Opmærksomheden henledes på, at såvel modeludvikling som målinger er gennemført med en anden landbrugspraksis end den, der er gældende i dag. Resultater af modelberegninger og målinger er i typetallene søgt korrigeret til den landbrugspraksis, der er gældende efter implemenrtering af Vandmiljøplan II.

Udvaskningen og koncentrationen af kvælstof i det afstrømmende jordvand er beregnet i det vand, der strømmer ud af rodzonen. Koncentrationerne af nitrat fra rodzonen siger ikke noget om, hvorvidt der kan produceres drikkevand med et tilstrækkeligt lavt nitratindhold på arealerne. Der vil altid ske en reduktion af nitrat under transporten fra rodzonen til de grundvandsmagasiner, hvorfra vandindvindingen sker.

Formål

Formålet har været at opdatere de tidligere angivne typetal for nitratudvaskningen under forskellige jordtype-, klima- og dyrkningsforhold i landbruget efter iværksættelse af Vandmiljøplan II.

1. Databehandling

1.1 Kvælstofmodellen Simmelsgaard II i sædskifter
1.2 Vand- og kvælstofmodellen daisy i kvadratnettet
1.3 Data fra Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning

Nitratudvaskningen er estimeret med forskellige metoder for at få det bredest mulige grundlag for at opstille typetal for nitratudvaskningen under forskellige forhold.

1.1 Kvælstofmodellen Simmelsgaard II i sædskifter

Kvælstofmodellen Simmelsgaard II er en empirisk udvaskningsmodel, som er funderet på empirisk fundne sammenhænge mellem målte udvaskningsresultater og dyrkningsforhold. Modellen er baseret på resultater af udvaskningsforsøg på forsøgsstationer under DjF (Simmelsgaard, Sv. E. 1997).

I modellen inddrages betydningen af jordtype, afstrømning, afgrødetype og tilført kvælstofmængde. Udvaskningen beregnes med udtrykket:

EKSP(1,136-0,0628*LERPCT.+0,00565*N-niveau
+
Afgrværdi)*Afstrømning^0,416

hvor

N-niveau er gennemsnittet af de anvendte kvælstofmængder i sædskiftet (handelsgødning + husdyrgødning), LERPCT. er lerprocenten i laget i 0-25 cm og afgrværdi er en værdi bestemt af en kombination mellem afgrøde og efterårsbevoksning. De afgrøde- værdier, der indgår i modellen, er vist i tabel 1. Afstrømning er afstrømningen i mm fra rodzonen.

Tabel 1.
Afgrødeværdi for forskellige kombinationer af afgrøde og efterårsbevoksning.

Idet parametrene i modellen er estimeret rent empirisk, kan modellen kun bruges til at estimere en udvaskning fra en landbrugspraksis, der ligger indenfor eller tæt på data, der indgår i datagrundlaget for modellen. Datagrundlaget gør, at modellen må anses for at være velegnet til at estimere udvaskningen ved forskellige kvælstoftilfør- sler. Derimod er afgrødetypen "græs, græs"(tabel 1) overvejende baseret på resultater fra slætgræsmarker og frøgræsmarker. Andre undersøgelser har vist, at nitratudvaskningen fra afgræsningsmarker kan være betydeligt større end fra slætgræsmarker afhængigt af antal de/ha. samt tidspunktet for indbinding (se f.eks. Grant et. al. 1998). Den anvendte model er derfor ikke velegnet til at angive nitratudvaskningen fra afgræsningsmarker.

Modellen beskriver udvaskningen som funktion af 4 parametre og kan som følge heraf kun beskrive den variation i udvaskningen, der er forårsaget af disse parametre. Det er imidlertid velkendt, at en række andre forhold påvirker udvaskningen. Det gælder både jordbundsparametre og landbrugspraksis. F.eks. er betydningen af forskellige forhold omkring jordbehandling ikke inddraget i modellen. Både jordbehandlingsmetode og tidspunkt har betydning for N-omsætningen og kvælstofudvaskningen (se f.eks. Hansen et. al, 1997). Modellen tager heller ikke højde for betydningen af såtidspunkt for efterårssåede afgrøder. Der kan derfor i det konkrete tilfælde være forhold, som gør at nitratudvaskningen er lavere eller højere, end typetallet angiver, og at den beregnede variation i udvaskningen, som følge af variation i de 4 parametre, overskygges af forskelle, som ikke er inddraget i modellen.

Der er gennemført beregninger af nitratudvaskningen for forskellige konstruerede sædskifter på hhv. planteavlsbrug, svinebrug og kvægbrug under forskellige jordtype- og nedbørsforhold. Beregningerne er gennemført med gældende normer for kvælstofbehovet for dyrkningsåret 1998/99. I beregningerne er 1. årsvirkningen i husdyrgødning sat til kravene for gylle i VMP II, dvs. til 60 pct. af totalkvælstof for svinegylle og 50 pct. for kvæggylle, mens eftervirkningen er sat til 10 pct.(Plantedirektoratet 1998).

Som kvælstoftilførsel anvender modellen den gennemsnitlige kvælstoftilførsel i sædskiftet, altså gennemsnittet af tilførslen på de enkelte marker.

1.2 Vand- og kvælstofmodellen daisy i kvadratnettet

I modsætning til Simmelsgaard II - modellen, er daisy en dynamisk model, som dag for dag simulerer vand- og kvælstofomsætningen på grundlag af input om vejrforhold, jordfysiske forhold og dyrkningsforhold.

I nærværende projekt er der fra punktet i KVADRATNETTET udvalgt ca. 120 landbrugsarealer fordelt på svinebrug, kvægbrug og planteavlsbrug. De udvalgte arealer er beliggende på forskellige jordtyper og er fordelt over hele landet. På baggrund af landmandsoplyste dyrkningsforhold samt analyser af jordfysiske parametre er vand- og kvælstofomsætningen på de enkelte arealer simuleret i perioden 1988 - 1998. Til simuleringerne er anvendt aktuelle vejrforhold. De anvendte klimatal er konstrueret for hvert enkelt punkt i kvadratnettet på grundlag af data fra klimastationer (Mikkelsen , H. E., 1990).

Der eksisterer ikke moduler for alle afgrøder. Af kvælstoffikserende afgrøder er der kun et afgrødemodul for markært. Kløvergræsmarker simuleres som græsmarker uden kløver, hvilket formentlig betyder, at nitratudvaskningen beregnes for lav for denne afgrøde. Dette har specielt konsekvenser for simuleringerne på kvægbrug. I nogle tilfælde, hvor der mangler et afgrødemodul, har konsekvensen været, at punktet helt er udgået i de efterfølgende år. Antallet af punkter falder derfor med årene. I andre tilfælde har det været muligt at genoptage simuleringerne i de efterfølgende år.

1.3 Data fra Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Jordbrugs-
Forskning

Der er gennemført en opgørelse af over 600 udvaskningsresultater gennemført af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og Danmarks JordbrugsForskning (DjF).

Et element i Landovervågningsprogrammet, som blev iværksat i 1989, er målinger af nitratudvaskningen i 6 landbrugsoplande. I disse oplande er der udtaget jordvandsprøver på 39 stationsmarker. Vandafstrømningen modelberegnes med enten EVA- CROP eller DAISY. Udvaskningsberegningerne er gennemført ved at multiplicere de målte nitratkoncentrationer med de modelberegnede vandafstrømninger. Der er indsamlet data for årene 1990 - 1996.

Data fra Danmarks JordbrugsForskning stammer fra drænvandsundersøgelser på 6 lokaliteter i årene 1971-91 og fra analyser af jordvand udtaget med sugeceller på 16 marker i årene 1988-93. Desuden er der anvendt resultater fra forsøg.

2. Resultater

2. Resultater
2.1 Kvælstofmodellen Simmelsgaard II i sædskifter
2.1.1 Planteavlsbrug og svinebrug
2.1.2 Kvægejendomme
2.2 Vand- og kvælstofmodellen daisy i kvadratnettet
2.2.1 De forskellige afgrødetypers effekt på nitratudvaskningen
2.3 Resultater af udvaskningsmålinger

2.1 Kvælstofmodellen Simmelsgaard II i sædskifter

2.1.1 Planteavlsbrug og svinebrug

I tabel 2, 3 og 4 er vist den beregnede nitratudvaskning samt nitratkoncentrationen i det vand, der strømmer ud af rodzonen i forskellige sædskifter og på forskellige jordtyper. Resultaterne er ligeledes vist ved forskellige husdyrgødningsmængder. På grovsandet jord er der regnet med en afstrømning på 365 mm, på lerblandet sandjord med 350 mm og på sandblandet lerjord med 300 mm.

Beregningerne er gennemført med de gældende normer for kvælstoftilførsel i gød- ningsåret 1998-99 (Plantedirektoratet 1998) og med den 1. års udnyttelse af husdyrgødning, der er gældende efter implementering af Vandmiljøplan II og med en eftervirkning på 10 pct.

Tabel 2
Nitratudvaskning og nitratkoncentration i jordvandet i 1m’s dybde beregnet med Simmelsgaard II - modellen. Planteavlsbrug og svinebrug på grovsandet jord med forskellige vekselafgrøder. Afstrømning 365 mm.

Tabel 3
Nitratudvaskning og nitratkoncentration i jordvandet i 1 m’s dybde beregnet med Simmelsgaard II - modellen. Planteavlsbrug og svinebrug på lerblandet sandjord med forskellige vekselafgrøder. Afstrømning 350 mm.

Tabel4
Nitratudvaskning og nitratkoncentration i jordvandet i 1 m’s dybde beregnet med Simmelsgaard II - modellen. Planteavlsbrug og svinebrug på sandblandet lerjord med forskellige vekselafgrøder. Afstrømning 300 mm.

Nitratudvaskningen er størst på grovsandet jord. Generelt kan man regne med, at nitratudvaskningen på lerblandet sandjord er 70-75 pct. af nitratudvaskningen på sandjord. På sandblandet lerjord er nitratudvaskningen 55-60 pct. af nitratudvaskningen på grovsandet jord.

Nitratudvaskningen er stigende med stigende dyretæthed. Man kan regne med, at hvis der tilføres 50, 100, 150 og 200 kg N i husdyrgødning, stiger udvaskningen med hhv. 10, 20, 30 og 40 pct.

Tilførsel af 100 kg N i husdyrgødning medfører en mertilførsel af kvælstof på 30 kg N pr. ha, når der indregnes en samlet nyttevirkning af husdyrgødningen på 70 pct. Det betyder, at der ved et udvaskningsniveau på 75, 50 og 40 kg N pr. ha på hhv. sandjord, lerbl. sandjord og sandblandet lerjord udvaskes mellem 50, 33 og 25 pct. af mertilførslen af kvælstof.

I tabellerne 5, 6 og 7 er vist, hvad forskellen i udvaskning er mellem forskellige sædskifter.

Udvaskningen er størst ved kontinuerlig dyrkning af vårbyg, fordi andelen af ubevoksede efterårsmarker er helt dominerende. Der er indregnet en græsefterafgrøde på 6 pct. af arealet. Kontinuerlig vinterhvede reducerer nitratudvaskningen i forhold til kontinuerlig vårbyg med 15 - 20 kg N pr. ha på grovsandet jord og med 5 - 10 kg N pr. ha på lerblandet sandjord. På de sandblandede lerjorder er der kun en meget beskeden reduktion i nitratudvaskningen ved kontinuerlig dyrkning af vintersæd sammenlignet med vårsæd.

Indførelse af 15 eller 30 pct. vinterraps i vintersædskiftet medfører på alle jordtyper en beskeden reduktion i nitratudvaskningen sammenlignet med kontinuerlig vinterhvede. Forholdet afspejler dels, at hovedparten af arealet fortsat er dækket med vintersæd om efteråret, og dels at den reducerede udvaskning i det vinterhalvår, hvor jorden er bevokset med vinterraps, næsten opvejes af en forøget nitratudvaskning i vinterhalvåret efter høst af vinterrapsen. Forholdet afspejler også, at udvaskningen på vinter- sædsarealet er mindre end ved kontinuerlig hvededyrkning, fordi kvælstoftilførslen er mindre.

Indførelse af 15 eller 30 pct. ærter i vintersædssædskiftet medfører på alle jordtyper en yderligere reduktion i nitratudvaskningen på knap 5 kg N pr. ha sammenlignet med vinterhvede med 15 eller 30 pct. vinterraps. Forholdet antyder, at hovedparten af arealet fortsat er dækket med vintersæd om efteråret, og at den forøgede udvaskning efter ærterne og fra den ubevoksede mark før ærterne mere end opvejes af en reduceret nitratudvaskning på vintersædsarealet på grund af den reducerede kvælstofgødskning. Den samlede kvælstoftilførsel til systemet er mindre end ved dyrkning af vinterraps i sædskiftet, fordi ærterne ikke tilføres kvælstofgødning. Effekten af ærter i sædskiftet beregnet med Simmelsgaard II vurderes at være usikker, fordi den kvælstofmængde, ærterne fikserer fra luften, ikke er inddraget i den samlede kvælstofmængde, der tilføres systemet. Problemet er særlig stort, hvor der er en stor andel ærter i sædskiftet. Her vil det formentlig være mere korrekt at inddrage kvælstoffikseringen i kvælstofniveauet.

Udvaskningen efter fabriksroer er mindre end efter korn, hvor marken er enten ubevokset eller bevokset med vintersæd. Fabriksroer i sædskiftet medfører en udvaskning, der er 8-10 kg N mindre end ved kontinuerlig hvededyrkning.

Indførsel af fabrikskartofler i sædskiftet vil have en tendens til at forøge nitratudvaskningen, hvis der er en ubevokset efterårsmark før kartoflerne. Når udvaskningen er på samme niveau som ved kontinuerlig hvede, skyldes det, at kvælstoftilførslen er højest i sidstnævnte sædskifte.

15 pct. frøgræs i vintersædssædskiftet reducerer kvælstofudvaskningen mellem 10 og 20 kg N pr. ha. 30 pct. frøgræs reducerer udvaskningen med 20-35 kg N pr. ha.

Tabel 5
Reduktion i udvaskning sammenlignet med udvaskning ved kontinuerlig dyrkning af vårbyg. Beregnet med Simmelsgaard II - modellen. Grovsandet jord.

Tabel 6
Reduktion i udvaskning sammenlignet med udvaskning ved kontinuerlig dyrkning af vårbyg. Beregnet med Simmelsgaard II - modellen. Lerblandet sandjord.

Tabel 7
Reduktion i udvaskning sammenlignet med udvaskning ved kontinuerlig dyrkning af vårbyg. Beregnet med Simmelsgaard II - modellen. Sandblandet lerjord.

I de viste sædskifter er det afgrøderne, herunder afgrødefølgen og bevoksningen om efteråret, der har betydning for udvaskningen. I tabel 8 er vist andelen af bevoksede og ubevoksede marker i de forskellige sædskifter. Af tabellen fremgår, at der ikke er regnet med brakarealer i beregningerne.

Tabel 8
Andelen af ubevoksede og bevoksede marker i de forskellige sædskifter.

2.1.2 Kvægejendomme

Beregningerne er gennemført med de gældende normer for kvælstoftilførsel i gødningsåret 1998-99 (Plantedirektoratet 1998) og med den 1. års udnyttelse af husdyrgødning, der er gældende efter implementering af Vandmiljøplan II og med en eftervirkning på 10 pct.

Der er gennemført modelberegninger for kvægejendomme med forskellige sædskifter med græs. I modsætning til svinebrugene, vil sædskiftet på en kvægejendom ændre sig med antallet af dyreenheder. Ejendomme, hvor græs anvendes som grovfoder, vil således have en stigende andel med græs med stigende dyretæthed. Dette vil i vid udstrækning kunne forhindre, at udvaskningen øges med stigende dyretæthed. Det betinger dog, at græsset først pløjes om foråret. Hvis græsandelen eller andelen med roer ikke stiger, vil udvaskningen derimod øges med stigende dyretæthed. Beregningerne er gennemført for forskellige niveauer af husdyrgødning og således, at der for hvert niveau er defineret 3 sædskifter med varierende andel græs. Resultaterne af de gennemførte beregninger er vist i tabellerne 9, 10, 11 og 12.

Det er vigtigt at notere sig, at der især på kvægbrugene er driftsforhold, som beskrives dårligt af modellen. Det gælder især ved høje tilførsler af husdyrgødning og ved simulering af udvaskningen fra kløvergræsmarker. Resultaterne af beregningerne på kvægbrugene er derfor behæftet med betydelig større usikkerhed, end tilfældet er på planteavls- og svinebrugene.

Tabel 9
Kvælstofgødskning, kvælstofbalancer og beregnet nitratudvaskning i græssædskifter på uvandet grovsandet jord. Beregninger gennemført med Simmelsgaard II - modellen

Tabel 10
Kvælstofgødskning, kvælstofbalancer og beregnet nitratudvaskning i græssædskifter på vandet, grovsandet jord. Beregninger gennemført med Simmelsgaard II - modellen

Tabel 11
Kvælstofgødskning, kvælstofbalancer og beregnet nitratudvaskning i græssædskifter på lerblandet sandjord. Beregninger gennemført med Simmelsgaard II – modellen

Tabel 12
Kvælstofgødskning, kvæstofbalancer og beregnet nitratudvaskning i græssædskifter på sandblandet lerjord. Beregninger gennemført med Simmelsgaard II - modellen

Af tabellerne fremgår, at selvom tilførslen af kvælstof i husdyrgødning stiger fra 100 til 230 kg N pr. ha., vil det være muligt at opnå en lille reduktion i udvaskningen, hvis andelen, der er bevokset med græs om efteråret, er høj nok (dvs., at en stor del af arealet forårspløjes). Ved at kombinere forårs- og efterårspløjning er det muligt at fastholde nitratudvaskningen, selvom tilførslen af kvælstof i husdyrgødning stiger. Hvis græsmarkerne efterårspløjes, sker der en stigning i nitratudvaskningen, når kvælstoftilførslen i husdyrgødning stiger. Det samme er tilfældet, hvis græs- eller roeandelen af sædskiftet holdes fast ved en stigende dyretæthed.

2.2 Vand- og kvælstofmodellen daisy i kvadratnettet

Modelberegningerne gennemført med daisy på arealerne i kvadratnettet er gennemført med den landbrugspraksis, der var gældende i perioden 1990 - 1998. Resultaterne i tabel 13 er derfor ikke gældende for den landbrugspraksis, der er gældende i dag.

Resultaterne af modelberegningerne med vand- og kvælstofmodellen daisy opdelt på driftstype og jordtype er vist i tabellerne 13, 14 og 15. Beregningerne er gennemført med aktuelt klima og er opdelt på de to 4-årsperioder 1990/91 - 1993/94 og 1994/95 - 1997/98. Ved sammenligning af driftsforhold, jordtyper m. m. skal man være opmærksom på, at der er store forskelle i afstrømningen.

Der er sket et fald i nitratudvaskningen fra første til anden periode, hvilket både kan skyldes en mindre afstrømning og en ændret dyrkningspraksis. I tabel 26 er vist afstrømningen beregnet med daisy for de enkelte år opgjort på jordtyper.

På planteavlsbrugene har den gennemsnitlige udvaskning iflg. modelberegningerne i gennemsnit af hele perioden 1990-1998 været 79, 29 og 46 kg N pr. ha. på henholdsvis sandjord, sandblandet lerjord og blandet sand- og lerjord. På svinebrugene er nitratudvaskningen tilsvarende beregnet til 109, 67 og 113 kg N pr. ha og på kvægbrugene 93, 47 og 75 kg N pr. ha.

Tabel 13
Nitratudvaskning på planteavlsbrug beregnet med DAISY fra 1990/91 til 1997/98

Tabel 14   [Se her]
Nitratudvaskning på svinebrug beregnet med DAISY fra 1990/91 til 1997/98

Tabel 15   [Se her]
Nitratudvaskning på kvægbrug beregnet med DAISY fra 1990/91 til 1997/98

I tabellerne 16, 17 og 18 er vist de resultater af simuleringerne med daisy, som har mindst 10 resultater som baggrund. I tabellen er udvaskningen ved forskellige afgrødetyper sammenlignet med den beregnede udvaskning ved afgrødetypen "korn-ubevokset".

Tabel 16   [Se her]
Udvaskning samt forskel i udvaskning mellem forskellige afgrødetyper beregnet med DAISY.

Tabel 17 [Se her]
Udvaskning samt forskel i udvaskning mellem forskellige afgrødetyper beregnet med DAISY.

Tabel 18. [Se her]
Udvaskning samt forskel i udvaskning mellem forskellige afgrødetyper beregnet med DAISY

2.2.1. De forskellige afgrødetypers effekt på nitratudvaskningen

Nedenfor er gennemgået de forskellige afgrøders modelberegnede effekter på nitratudvaskningen.

Af tabellerne fremgår, at vinterkorn efter korn uden husdyrgødning samme år iflg. modellen har reduceret udvaskningen med 30, 20 og 10 kg N pr. ha på hhv. grovsand, lerbl. sand og ler. Det svarer til, at udvaskningen efter korn, hvor der etableres vinterkorn bagefter, er ca. 70 pct. af udvaskningen, hvor marken er ubevokset om vinteren. Hvor der er udbragt husdyrgødning samme år, har udvaskningen fra grovsandet og lerblandet sandjord oftest været større, hvor der har været en grøn mark bestående af vintersæd, end fra en ubevokset mark. Årsagen hertil er, at mange af vintersædsmarkerne i begyndelsen af halvfemserne har været tildelt husdyrgødning i september-oktober måned. Denne praksis er ikke tilladt i dag.

Vinterraps som efterafgrøde har på sandblandet lerjord iflg. modellen kunnet reducere nitratudvaskningen mere end vinterkorn. På arealer uden husdyrgødning har vinterrapsen reduceret nitratudvaskningen 10 kg N pr. ha mere end vinterkorn. Hvor der har været udbragt mere end 100 kg N i husdyrgødning samme år, har vinterrapsen reduceret udvaskningen med 40 kg N pr. ha mere end vinterkorn. På lerblandet sandjord med mere end 100 kg N i husdyrgødning pr. ha har udvaskningen været større fra vinterrapsmarker end fra ubevoksede marker. Hvis modellen er korrekt, skyldes forholdet givetvis, at husdyrgødningen på vinterrapsmarkerne i stor udstrækning er tilført om efteråret, og at vinterrapsen på denne jordtype ikke har været i stand til effektivt at optage kvælstof fra jorden.

Græsudlæg har på lerbl. sandjord og sandblandet lerjord uden husdyrgødning reduceret nitratudvaskningen med ca. 30 kg N pr. ha sammenlignet med en ubevokset jord. Det svarer til, at udvaskningen er reduceret til hhv. 50 og 20 pct. på de to jordtyper. Hvor der er udbragt mere end 100 kg N i husdyrgødning på lerblandet sandjord, har græsudlægget været i stand til at reducere nitratudvaskningen til ca. 80 pct. af udvaskningen fra en ubevokset jord.

Vinterraps som afgrøde efterfulgt af vinterkorn har betydet en merudvaskning sammenliget med korn efterfulgt af vinterkorn på 41 og 6 kg N pr. ha på hhv. lerblandet sandjord og sandblandet lerjord uden husdyrgødning.

Ært som afgrøde efterfulgt af vinterkorn har betydet en merudvaskning sammenlignet med korn efterfulgt af vinterkorn på -1, 20 og 9 kg N pr. ha på hhv. grovsandet jord, lerblandet sandjord og sandblandet lerjord uden husdyrgødning.

Fabriksroer har på sandblandet lerjord uden husdyrgødning reduceret udvaskningen med 27 kg N pr. ha eller til 34 pct. af niveauet fra en ubevokset mark efter korn.

Kartofler har forøget nitratudvaskningen med 24 og 10 kg N pr. ha på hhv. grovsandet jord og lerblandet sandjord sammenlignet med korn efterfulgt af ubevokset jord.

Brakmarken har på lerblandet sandjord reduceret nitratudvaskningen med 33 kg N pr. ha eller til 42 pct. af nitratudvaskningen fra den ubevoksede mark efter korn.

2.3 Resultater af udvaskningsmålinger

I tabel 19 er resultaterne af udvaskningsmålingerne, gennemført af DMU og DjF, opgjort. Dele af resultaterne er offentliggjort i Olsen, P., 1995 og Grant, R., 1998. I tabellen er kun medtaget resultater af moniteringsmålinger og ikke resultaterne fra forsøg med stigende mængder kvælstof. Resultaterne stammer fra årene 1971 - 1996 med den landbrugspraksis, der var gældende i den periode. Resultaterne afspejler derfor ikke forholdende, som de er i dag.

I gennemsnit af alle målingerne har udvaskningen været 82 kg N pr. ha. I en del tilfælde har målingerne været grupperet efter brugstype. I gennemsnit af jordtyperne har udvaskningen været mindst på plantebrugene og størst på kvægbrugene. Den samlede kvælstoftilførsel har være størst på kvægbrugene og mindst på plantebrugene. Afstrømningen har været størst på plantebrugene og mindst på svinebrugene.

Tabel 19:
Udvaskningsmålinger gennemført af DMU og DjF opdelt på brugstyper og jordtyper

På de sandblandede lerjorder har udvaskning og afstrømning været næsten den samme på plantebrug og på svinebrug, mens både udvaskning og afstrømning har været betydeligt større på kvægbrugene. Derfor skyldes en del af forskellene i målt nitratudvaskning forskellig geografisk placering. Også på de grovsandede jorder har udvaskningen været størst på kvægbrugene. Også svinebrugene har her haft en betydelig større nitratudvaskning end planteavlsbrugene, men man skal være opmærksom på, at antallet af målinger er meget begrænset. Antallet af målinger på de lerblandede sandjorder er så begrænset, at der ikke kan drages sammenligninger mellem brugstyperne.

I tabel 20 er vist resultaterne af målingerne på marker uden husdyrgødning opdelt på afgrøder og jordtyper. I tabel 21 er vist resultaterne af målingerne gennemført på marker tilført husdyrgødning.

Tabel 20: Udvaskningsmålinger gennemført af DMU og DjF opdelt på afgrøder og jordtyper. Uden husdyrgødning

Se tabel 20 HER

3. Konklusion og diskussion

3.1 Effekt af de enkelte afgrøder
3.2 Typetal for nitratudvaskning
3.3 Bemærkninger til typetallene
3.4 Afstrømning
3.5 Typetal for nitratudvaskningen på brugstyper
3.5.1 Typetal for planteavlsbrug
3.5.2 Typetal for svinebrug
3.5.3 Typetal for kvægbrug

Ud fra de foretagede beregninger med Simmelsgaard II - modellen i udvalgte sædskifter, beregninger med daisy på udvalgte punkter i kvadratnettet (tabel 16 - 18) og en opgørelse af resultaterne af udvaskningsmålinger i dmu’s overvågningsoplande og i Danmarks JordbrugsForskning’ regi (tabel 20 og 21) er der opstillet typetal for nitratudvaskningen ved dyrkningen af forskellige afgrøder.

3.1. Effekt af de enkelte afgrøder

I tabel 22 er betydningen af afgrøden angivet som "den relative nitratudvaskning" på forskellige jordtyper, hvor udvaskningen ved korn efterfulgt af ubevokset jord er sat til 1.

Markært og vinterraps forøger udvaskningen i den efterfølgende vintersæd i forhold til vintersæd efter korn. Vinterraps reducerer udvaskningen i etableringsåret, hvorfor effekten på udvaskningen næsten er neutral. I forhold til beregningerne gennemført med Simmelsgaard II er udvaskningen med markært hævet i udvaskningsmatricerne, fordi der i Simmelsgaard II ikke er angivet nogen tilførsel af kvælstof med kvælstoffiksering, hvorfor udvaskningen falder i sædskiftet som konsekvens af den lavere kvælstoftilførsel.

Sædskifter med sukkerroer reducerer udvaskningen. I gennemsnit af 7 marker med fabriksroer blev der i DMU’s landovervågningsoplande målt en udvaskning af kvælstof på kun 12 kg kvælstof pr. ha (Grant et. al. 1998).

Effekten af udlæg af græs på udvaskningen er grundigt undersøgt i forsøg. På grovsandet jord ved Jyndevad blev kvælstofudvaskningen i forsøg i perioden 1987-92 reduceret fra 67 kg kvælstof pr. ha i vårbyg uden efterafgrøde til 29 kg kvælstof pr. ha i vårbyg med efterafgrøde (pløjet forår). Tilsvarende blev udvaskningen på sandblandet lerjord (Ødum) reduceret fra 76 kg kvælstof i vårbyg u. efterafgrøde pløjet om efteråret til 33 kg kvælstof pr. ha i vårbyg med efterafgrøde pløjet om foråret (Hansen et. al., 1997). I opgørelser af udvaskningen fra stationsmarker ved DMU er korn med udlæg karakteriseret af en stor udvaskning. Det skyldes, at markerne er tilført en stor mængde gødning i husdyr- eller handelsgødning efter høst af dæksæden.(Grant et. al. 1998).

Frøgræs påvirker sædskiftet både i udlægsåret og i høståret(ene). Normalt etableres frøgræs som udlæg i korn, og det vil her have samme effekt på kvælstofudvaskningen som omtalt under korn m. udlæg. Efter første høstår vil påvirkningen af udvaskningen afhænge af, om arealet pløjes i august-september, og om der etableres vintersæd på marken. I så tilfælde vil udvaskningen formodentlig være mindre end i vintersæd efter korn, fordi C/N forholdet i græsset er højt. Pløjes frøgræsmarken alternativt sent på efteråret, om foråret eller der høstes frø på den det følgende år, vil udvaskningen være lav. I matricerne er regnet med, at der etableres vintersæd efter frøgræsset.

Brak i omdrift påvirker udvaskningen på næsten samme måde som frøgræs. Brak etableres normalt som udlæg af græs i korn, hvorfor der kommer en effekt af udlægget. Effekten det følgende år afhænger af pløjetidspunktet ligesom for frøgræs, men udvaskningen efter brak vil være mindre, fordi C/N forholdet i plantematerialet er endnu højere end i frøgræs. I beregningerne i Simmelgaard II påvirkes kvælstofud- vaskningen mere af brak end af frøgræs, fordi kvælstoftildelingen i sædskiftet bliver mindre med brak end med frøgræs.

3.2 Typetal for nitratudvaskning

På grundlag af modelberegningerne med Simmelsgaard II og daisy samt udvaskningsmålingerne gennemført af DMU og DjF er udvaskningen ved dyrkning af korn efterfulgt af ubevokset jord og uden tilførsel af husdyrgødning sat til:

• Grovsandet jord, 90 kg N pr. ha ved en afstrømning på 365 mm
• Lerblandet sandjord, 60 kg N pr. ha ved en afstrømning på 350 mm
• Sandblandet lerjord, 45 kg N pr. ha ved en afstrømning på 300 mm,

idet der er foretaget en korrektion for den reduktion, der er sket i handelsgødningsfor- bruget efter implementeringen af diverse handlingsplaner.

Tabel 22.
Den relative nitratudvaskning ved dyrkning af forskellige afgrøder på forskellige jordtyper. Udvaskningen fra korn efterfulgt af ubevokset jord er sat til 1.

* Vintersæd eller ubevokset jord i de følgende 2 efterår
** Græsudlæg i de flg. 2 efterår 1) Værdierne for kløvergræs er usikre

På grundlag af tabel 22, sammenhængen mellem nitratudvaskning og husdyrgødningstilførsel samt de fundne værdier for nitratudvaskningen efter korn efterfulgt af ubevokset jord, er typetallene for nitratudvaskning opstillet i tabel 23, 24 og 25. I tabel 26 er vist ændringen i udvaskningen ved ændringer i kvælstoftilførslen i forhold til normen for 1998-99. I tabel 27 er vist korrektionsfaktorerne for afvigende afstrøm- ning.

3.3 Bemærkninger til typetallene

Typetal for nitratudvaskningen angiver den forventede udvaskning ved en given kombination af jordtype, sædskifte og tilførsel af husdyrgødning. På den enkelte ejendom og i den enkelte mark kan udvaskningen variere meget som følge af jordbunds- og dyrkningsforhold, der ikke er taget hensyn til ved udarbejdelse af tabellen. Af vigtige faktorer, som kan påvirke udvaskningen, kan nævnes: jordbehandling, såtidspunkter for vintersæd, afvanding o.l.

Især på kvægbrugene er udvaskningen meget afhængig af driftsledelsen. Der vil derfor være store forskelle fra ejendom til ejendom. Af væsentlige forhold kan nævnes: afgræsningsstrategi, tidspunkt for indbinding om efteråret, græsmarkernes alder og type.

De opstillede typetal er baseret på modelberegninger og målinger. Validiteten af typetallene hænger således nøje sammen med modellernes evne til at beskrive dyrkningsforholdene i praksis. For kvægbrug, og især ved høje tilførsler af husdyrgødning og ved dyrkning af kløvergræs, er grundlaget meget spinkelt. I disse situationer er typetallene særdeles usikre.

Grundlaget for typetallene er udvaskningsmålinger på marker fra praktisk landbrug med varierende forhistorier med hensyn til husdyrgødningstilførsel, afgrødevalg m. v. Typetallet for f. eks. "korn-ubevokset uden husdyrgødning" på 90 kg N pr. ha er derfor gældende for en forhistorie med et eller andet element af husdyrgødningstilførsel o. s. v. og ikke en permanent korndyrkning uden husdyrgødning.

Typetallene er angivet ved forskellig tilførsel af totalkvælstof i husdyrgødning. Ved anvendelse af husdyrgødning stiger totaltilførslen af kvælstof, fordi der ikke kan opnås fuld effekt af husdyrgødningen. Der er regnet med en udnyttelsesprocent af totalkvælstof i husdyrgødningen på 70 pct., som er det samlede krav til 1. års effekt og eftervirk- ning for svinegylle efter reglerne i Vandmiljøplan II er implementeret. Når kvælstof i husdyrgødning ikke udnyttes så godt som handelsgødning skyldes det, at husdyrgødning kan medføre en større ammoniakfordampning, en større denitrifikation, en større fastlægning i jorden og en større kvælstofudvaskning. Den større kvælstofudvaskning hænger sammen med, at en del af husdyrgødningens kvælstof er på organisk form, som frigives over mange år - også uden for afgrødernes vækstperiode.

I matricerne er der regnet med en merudvaskning ved tilførsel af husdyrgødning sammenlignet med gødskning udelukkende med handelsgødning. Merudvaskningen pr. 100 kg totalkvælstof i husdyrgødning varierer fra 6-11 kg N pr. ha i et alsidigt sædskifte til 3-6 kg kvælstof pr. ha for vårbyg m. udlæg. Forskellen skyldes, at vårbyg m. udlæg er i stand til at optage en stor del af det mineraliserede organiske kvælstof i husdyrgødningen.

Tabel 23.
Typetal for nitratudvaskning på grovsandet jord fra forskellige afgrøder og ved forskellig tilførsel af husdyrgødning. Gødningstilførsel efter 1998-1999 normer og 1.årsvirkningen af kvælstof i husdyrgødning er sat til kravene for gylle i VMP II og eftervirkningen er sat til 10 pct. 365 mm afstrømning

* Ubevokset eller vintersæd de flg. 2 efterår
** Græsudlæg de flg. 2 efterår
1) Tallene for kløvergræs er usikre

Tabel 24.
Typetal for nitratudvaskning på lerblandet sandjord fra forskellige afgrøder og ved forskellig tilførsel af husdyrgødning. Gødningstilførsel efter 1998-1999 normer og 1.årsvirkningen af kvælstof i husdyrgødning er sat til kravene for gylle i VMP II og eftervirkningen er sat til 10 pct. 350 mm afstrømning

* Ubevokset eller vintersæd de flg. 2 efterår
** Græsudlæg de flg. 2 efterår
1) Tallene for kløvergræs er usikre

Tabel 25.
Typetal for nitratudvaskning på sandblandet lerjord fra forskellige afgrøder og ved forskellig tilførsel af husdyrgødning. Gødningstilførsel efter 1998-1999 normer og 1.årsvirkningen af kvælstof i husdyrgødning er sat til kravene for gylle i VMP II og eftervirkningen er sat til 10 pct. 300 mm afstrømning

* Ubevokset eller vintersæd de flg. 2 efterår
** Græsudlæg de flg. 2 efterår
1) Tallene for kløvergræs er usikre

Tabel 26.
Ændring i udvaskningen ved afvigelse i kvælstoftilførslen i forhold til normen for 1998-1999

Tabel 27.
Relativ nitratudvaskning ved forskellig afstrømning på forskellige jordtyper

Ved tilførsel af 100 kg totalkvælstof i husdyrgødning tilføres der 30 kg kvælstof mere pr. ha end ved anvendelse af handelsgødning. Den del, som ikke forøger udvaskningen vil tabes som ammoniakfordampning, denitrifikation eller ophobes i jorden. Petersen, N. (1995) regnede med en merudvaskning pr. 100 kg total-N i husdyrgødning på 10 og 14 kg kvælstof pr. ha på henholdsvis ler- og grovsandet jord i et kornsædskifte med en udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning på 50 pct. Børgensen, C. D. (1997) regnede med en merudvaskning på 40 kg kvælstof pr. ha på sandblandet lerjord og 45 kg kvælstof på sandjord ved tilførsel af ca. 170 kg totalkvælstof i husdyrgødning ved et udnyttelseskrav på i alt 60 pct. for svinegylle incl. eftervirkning. Til gengæld angav Børgesen en betydelig lavere udvaskning for planteavlsbrug.

På DMUŽs stationsmarker blev der i gennemsnit målt samme udvaskning fra plante- og svinebrug med 0,83 de./ha (henholdvis 63 og 69 kg kvælstof pr. ha.) (Grant, R. et. al. 1998). På sandjord blev der, som gennemsnit af 15 observationer, målt en udvask- ning på 105 kg kvælstof pr. ha ved en gennemsnitlig tilførsel af 125 kg kvælstof pr. ha og en afstrømning på 459 mm (tabel 20). I forhold til planteavlsbrugene repræsenterer dette en stigning i udvaskningen på ca. 33 kg kvælstof pr. 100 kg totalkvælstof tilført i husdyrgødning. Udvaskningen på sandblandet lerjord blev som gennemsnit af 21 observationer målt til 47 kg kvælstof pr. ha ved en afstrømning på 355 mm og en tilførsel af 52 kg N pr. ha i husdyrgødning. Her kan ikke registreres en stigning i udvaskningen i forhold til planteavlsbrug.

I forhold til tidligere opgivelser regnes der således i nærværende angivelse med en betydelig mindre effekt på udvaskningen af tilførsel af husdyrgødning. Det skyldes det høje krav til udnyttelsesprocenter.

3.4 Afstrømning

I tabel 28 og 29 er vist modelberegnede (daisy) afstrømninger i forskellige dele af landet og på forskellige sædskifter. Tabel 28 er for hvert enkelt af årene 1990 - 1998 og er de afstrømninger, der er anvendt ved beregning af udvaskningen i tabel 13 - 15. Tabel 29 er afstrømninger beregnet med normalnedbør for perioden 1961 - 1990. Afstrømningen er angivet som et interval, der angiver minmum og maksimum i afstrømningen for de modelberegnede sædskifter.

Tabel 28.
Afstrømning beregnet med DAISY på arealerne i KVADRATNETTET fra 1.4.1990 til d. 31.3 1998. Områderne er identiske med de områder, der anvendes ved angivelse af afgrødernes kvælstofbehov (Plantedirektoratet 1998).

Tabel 29.
Nedbør og afstrømning fra rodzonen, mm pr. år som gennemsnit af et sædskifte. Intervallet angiver mindste og største værdi for de modelberegnede sædskifter. Normalnedbør for perioden 1961-1990.

* Sjælland og Sydhavsøøerne
** Fyn og Østjylland
*** Vest- og Nordjylland

3.5. Typetal for nitratudvaskningen på brugstyper
Der er gennemført beregninger af typetallene for forskellige sædskifter, på forskellige jordtyper, med forskellig aftrømning og anvendelse af husdyrgødning. Resultaterne er vist i bilaget i tabel B1-B13. Nedenfor er givet nogle kommentarer til typetallene på brugstyperne. Der henvises til tabel 19-21 for sammenligning med gennemførte målinger.

3.5.1. Typetal for planteavlsbrug

På grovsandede jorder er typetallet for nitratudvaskning ved en aftrømning på 400 mm 80 kg N pr. ha ved kontinuerlig byg og 72 ved kontinuerlig vinterhvede. På lerblandede sandjorder er typetallene ved en afstrømning på 350 mm hhv. 53 og 45 kg N pr. ha. På sandblandet lerjord er typetallene ved en afstrømning på 300 mm 40 og 32 kg N pr. ha.

Sammenlignet med kontinuerlig vintersæd viser modellen, at udvaskningen stiger ved stigende arealandel med vinterraps, især på sandjord. Forholdet skyldes, at vinterrapsens evne til at reducere nitratudvaskningen i vinteren efter etablering mere end opvejes af merudvaskningen fra den vintersæd, der følger efter vinterrapsen.

Indførsel af ærter i sædskiftet medfører ligeledes en stigningen i nitratudvaskningen, men mindre end vinterraps.

Frøgræs reducerer nitratudvaskningen effektivt. 40 pct. frøgræs i sædskiftet reducerer nitratudvaskningen til tæt ved 60 pct. af udvaskningen ved kontinuerlig vintersæd.

Fabriksroer er effektive til at reducere nitratudvaskningen. Når de opstillede sædskifter med fabriksroer ikke reducerer nitratudvaskningen mere, end tilfældet er, skyldes det, at en stigende arealandel af roer medfører stigende areal med ubevokset jord om efteråret.

Kartofler i sædskiftet øger udvaskningen, fordi afgrøden i sig selv medfører en større udvaskning end ubevokset jord efter korn.

Et alsidigt planteavlssædskifte med 40 pct. vintersæd, 10 pct. vinterraps, 10 pct. ærter samt vårsæd og brak (tabel B8) på grovsandet jord har ved en afstrømning på 400 mm et typetal på 82 kg N pr. ha.

På lerblandet sandjord (JB 4) (tabel B9) varierer udvaskningen mere end på grovsandet jord og på sandblandet lerjord. Det skyldes, at udbyttepotentialet er meget varierende fordi den tilgængelige vandmængde varierer meget. Mere end 50 pct. af marker med JB 4 i pløjelaget har JB 6 i de underliggende lag (Oversigt over Landsfor- søgene, 1996). Disse jorder har et udbyttepotentiale og en udvaskning på linie med de sandblandede lerjorders. I nærværende rapport er lerblandet sandjord rubriceret sammen med finsand, der næsten udelukkende forekommer i Nordjylland. På lerblandet sandjord med en afstrømning på 350 mm er typetallene i et alsidigt planteavlssædskifte 52 kg N pr. ha.

På sandblandet lerjord (tabel B10) med en afstrømning på 300 mm er typetallene i et alsidigt planteavlssædskifte 42 kg N pr. ha.

Kontinuerlig dyrkning af vårbyg med udlæg reducerer udvaskningen til omkring det halve af udvaskningen fra det alsidige sædskifte.

3.5.2. Typetal for svinebrug

Anvendelse af husdyrgødning medfører at typetallene for nitratudvaskning stiger. I et alsidigt sædskifte på grovsandet jord med 150 kg N i husdyrgødning er typetallet 112 kg N pr. ha ved en afstrømning på 400 mm. På lerblandet sandjord og på sandblandet lerjord er typetallet tilsvarende 65 og 54 kg N pr. ha ved en afstrømning på hhv. 350 og 300 mm.

3.5.3. Typetal for kvægbrug

På det foreliggende grundlag er det forbundet med stor usikkerhed at opstille typetal for nitratudvaskningen på kvægbrug. Det skyldes - at Simmelsgaard II - modellen er funderet på slætgræsmarker og ikke på afgræs- ningsmarker

- at Simmelsgaard II - modellen ikke inkluderer kvælstof, som er fikseret i bælgplanter

- at daisy- modellen ikke kan simulere kløvergræs og afgræsningsmarker

- at eksisterende målinger på planteavlsbrug, svinebrug og kvægbrug (Grant, R. et. al 1998) er fordelt således, at kvægbrugene sammenlignet med de andre brugstyper er overrepræsenteret på sandjord i nedbørsrige områder, hvilket gør sammenligning vanskelig

- at nitratudvaskningen fra kvægbrug i højere grad end for de andre brugstyper er afhængig af elementer i driften, som Simmelsgaard II - modellen ikke tager højde for. Det drejer sig bl. a. om afgræsningsstrategi og ompløjningstidspunkt.

Typetallene i bilaget (tabel B11 - 13) er derfor alene baseret på relative forskelle mellem udvaskningen efter forskellige afgrøder og på den generelle effekt af tilførsel af husdyrgødning (Simmelsgaard II). Ved udarbejdelse af typetallene er der taget hensyn til, at på ejendomme, hvor græs anvendes som grovfoder, vil andelen med græs stige med stigende dyretæthed.

På kvægbrugene falder nitratudvaskningen, når andelen af græs om efteråret vokser, mens den stiger, når husdyrgødningsmængden øges. Tallene viser imidlertid, at det er muligt at undgå en stigning i nitratudvaskningen med stigende husdyrgødningsmæng- de, hvis græsandelen om efteråret øges maksimalt. Ved en afstrømning på 500 mm på grovsandet jord, en husdyrgødningstilførsel på 100 kg N pr. ha og en græsandel om efteråret på 42 pct. er typetallet for nitratudvaskning 85 kg N pr. ha. Ved en husdyrgødningstilførsel på 250 kg N pr. ha og en græsandel om efteråret på 97 pct. er typetallet for nitratudvaskning 93 kg N pr. ha.

4. Litteratur

Børgesen, Christen Duus, Kyllingsbæk Arne & Djurhuus, Jørgen 1997 Modelberegnet kvælstofudvaskning fra landbruget SP-rapport nr 19.

Grant, Ruth et. al. 1998 Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 1997 Landovervågningsoplande Faglig rapport fra DMU, nr 252

Hansen, Elly Møller et. al. 1997 Nitrate leaching as influenced by soil tillage and catch crop Soil and Tillage Research vol 41, pp 203-219

Mikkelsen, Harald Elmo 1990 Beregning af klimanormaler til kvadratnet for nitratmålinger Afdeling for Jordbrugsmeteorologi Forskningcenter Foulum

Miljøstyrelsen 1995 Kvælstofudvaskning ved forskellig landbrugspraksis. Miljørapport nr. 3

Olsen, P., 1995 Nitratudvaskning fra landbrugsjorde i relation til dyrkning, klima og jord. SP rapport nr. 15

Petersen, Niels 1995 Kvælstofudvaskning ved forskellig landbrugspraksis Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen Nr. 3

Plantedirektoratet 1998 Vejledning og skemaer 1998/99 mark- og gødningsplan gødningsregnskab plantedække harmoniregler

Simmelsgaard, Sv. E. 1997 The effect of crop, N-level, soil type and drainage on nitrate leaching Soil Use and Management, vol. 13 pp. 1–8.

5. Bilag

5.1. Typetal for nitratudvaskning i forskellige sædskifter

Ved beregningen af nitratudvaskningen i forskellige sædskifter er der taget udgangspunkt i en afgrødesammensætning, som fremgår af tabel B1 og B2 (planteavls- og svinebrug) og tabel B3 (kvægbrug) og B4.

På grundlag af sammenhængen mellem tilført husdyrgødning og beregnet nitratudvaskning (Simmelsgaard II) og mellem afstrømning og nitratudvaskning modificeret med udgangspunkt i Simmelsgaard II er nitratudvaskningen i forskellige sædskifter beregnet ved forskellige tilførsler af husdyrgødning og ved forskellig afstrømning. Nitratudvaskningen er beregnet med de normer for afgrødernes kvælstofbehov, som er gældende i gødningsåret 1998 - 1999 og ved den udnyttelsesprocent for kvælstof i husdyrgødning, der er gældende, efter at Vandmiljøplan II er implementeret.

I tabellerne B5 - B7 er for svine- og planteavlsbrug vist typetallene for nitratudvaskning for kontinuerlig vårbyg og vinterhvede samt ved stigende andel af vinterraps, ærter, frøgræs, roer og kartofler. I tabellerne B8 - B10 er vist typetallene for udvalgte sædskifter.

I tabellerne B11 - B13 er vist typetallene for nitratudvaskning på kvægbrug.

5.2. Oversigt over bilagstabellerne

Tabel B1: Afgrødesammensætningnen i forskellige sædskifter på planteavls- og svinebrug. Tallene angiver den relative andel af arealet.

Tabel B2: Afgrødesammensætningnen i forskellige sædskifter på palnteavls- og svinebrug. Tallene angiver den relative andel af arealet.

Tabel B3: Afgrødesammensætninger o forskellige sædskifter på kvægbrug på grovsandet- og lerblandet sandjord. Tallene angiver den relative andel af arealet.

Tabel B4: Afgrødesammensætningen i forskellige sædskifter på kvægbrug på sandblandet lerjord. Tallene angiver de relative andel af arealet.

Tabel B5: Typetal for nitratudvaskning i forskellige sædskifter med kontinuert korn og stigende andel vekselafgrøder på grovsandet jord.

Tabel B6: Typetal for nitratudvaskning i forskellige sædskifter med kontinuert korn og stigende andel vekselafgrøder på lerblandet sandjord.

Tabel B7: Typetal for nitratudvaskning i forskellige sædskifter med kontinuert korn og stigende andel vekselafgrøder på sandblandet lerjord.

Tabel B8: Typetal for nitratudvasning i udvalgte sædskifter på grovsandet jord.

Tabel B9: Typetal for nitratudvaskning i udvalgte sædskifter på lerblandet sandjord.

Tabel B10: Typetal for nitratudvaskning i udvalgte sædskifter på sandblandet lerjord.

Tabel B11: Typetal for nitratudvaskning i forskellige sædskifter med græs på grovsandet jord.

Tabel B12: Typetal for nitratudvaskning i forskellige sædskifter med græs på lerbalndet sandjord.

Tabel B13: Typetal for nitratudvaskning i forskellige sædskifter med græs på sandblandet lerjord.

Se tabel B1 HER

Tabel B2.
Afgrødesammensætningen i forskellige sædskifter på planteavls- og svinebrug. Tallene angiver den relative andel af arealet

Se tabel B3 HER

Se tabel B4 HER

Se tabel B5 HER

Se tabel B6 HER

Se tabel B7 HER

Tabel B8.
Typetal for nitratudvaskning i udvalgte sædskifter.