[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Reduktion af emissionen af VOC

6. Renere teknologi muligheder ved industriel limning af polstermøbler

6.1 Limning af polstermøbler
6.2 Formålet med limning
6.3 Beskrivelse af procesforløb og VOC-udslip
6.4 Rentek løsninger og effekten heraf
6.5 Økonomiske konsekvenser af Rentek løsninger
6.6 Referencer til udviklings- og demonstrationsprojekter

6.1 Limning af polstermøbler

Polstermøbler defineres som møbler, hvor sæde og ryg er fuldt polstret. Subsidiært træstel med løse puder.

Fremstilling af polstermøbler er en afgrænset branche, der omtales i dette afsnit.

Til polstermøbler anvendes stel i træ, plast eller metal. Langt hovedparten af møblets synlige overflade dækkes af påklæbet skum, der derefter betrækkes med møbelstof.

Lakering foretages i meget begrænset omfang af møbelben og armlæn i træ. Der henvises til afsnit 5.3 om lakering af massivmøbler.

6.2 Formålet med limning

Limstoffer anvendes til påklæbning af stof på skum og skum på møbelstel. Betrækning med tekstiler udføres efter klæbningen.

Limning er en vigtig del af fremstillingsprocessen, og forbruget af limstoffer er betydeligt.

6.3 Beskrivelse af procesforløb og VOC-udslip

Procesforløbet er vist skematisk på flow-sheet i figur 11.

Figur 11

6.4 Rentek løsninger og effekten heraf

Umiddelbart mulige ændringer

Substitution

Klæbning af skum foretages traditionelt med kontaktlime af typerne SBR (styren-butadien-gummi) og neopren, begge med et indhold af VOC på gennemsnitligt 80 %. VOC emitteres til luften fra sprøjtekabinen og i mindre omfang ved den efterfølgende tørring.

De konventionelle kontaktlime erstattes fortrinsvis af vandige latex lime og senest også af vandige neopren lime. Udviklingen går mod større anvendelse af sidstnævnte, der tørrer hurtigere.

VOC-emissionen fra vandige klæbere er nær nul. Mindre mængder ammoniak kan emitteres.

I 1988 var 15 % af virksomhederne overgået til vandige lime. I 1995 skønnes andelen at være 65 - 75 %.

Procesændringer

Hvor konventionelle kontaktlime kan påsprøjtes skumdelene umiddelbart før klæbningen, skal vandige klæbere påsprøjtes et antal timer i forvejen. Praksis er derfor at påsprøjte limen ved arbejdsdagens begyndelse. Tørretiden før klæbning kan reduceres ved brug af infrarød paneler eller varmluftblæsere. Der arbejdes fortsat på at afkorte tørretiden for de vandige klæbere.

Omlægningen betyder også, at der må oprettes en særlig lagerplads for skumdele med påført klæber.

Doseringen af klæber til skumdelene skal være mere nøjagtig. Tykke lag har ringe klæbeevne, og vandige lime hæfter dårligt til glatte overflader og til polyolefin plaster, herunder polypropylen. Endvidere er der fare for blødgøring ved kontakt med olie og fedt.

Nyere vandige klæbere af neopren-typen har i forhold til latex klæber forbedret klæbeevne og kortere tørretid.

Installering af en tunnelovn for tørring af emner limet med vandige klæbere kan være nødvendigt. Alternativt anbefales det at vente 24 - 48 timer før montage af møbelstoffet.

Brug af vandige klæbere forudsætter skift til sprøjter og fødebeholdere i rustfrit stål. Galvaniserede dele og dele i kobber og messing må ikke anvendes.

Fordeling af vandige klæbere fra et centralt tilberedningsrum og pumpning til forbrugsstedet via rørsystemer, som det er sædvanligt for konventionelle kontaktlime, er ikke muligt. Vandige klæbere ødelægges af pumpetrykket. Fødebeholdere skal flyttes til sprøjtekabinen, og klæberen pumpes til sprøjtepistolen med en (lavtryks) dykpumpe af membrantypen.

Ændringer betinget af teknisk udvikling

Der forventes løbende forbedring af de vandige klæbere, hvad angår klæbeevne og tørretid.

Anvendelse af neoprenklæbere i stedet for latex vil væsentligt forbedre klæbeevnen.

6.5 Økonomiske konsekvenser af Rentek løsninger

Der kan påregnes følgende investeringer:

  • Mellemlager for skumdele påført lim.
  • Sprøjteudstyr i rustfast stål, incl. ventiler, slanger og fødebeholder : kr. 25.000 pr. enhed.
  • Efter behov, investering i infrarød paneler, varmluftblæsere eller tørretunnel: kr. 50.000 - 300.000.

Der kan påregnes følgende ændringer i driftsomkostningerne:

  • Forbruget af lim reduceres.
  • Energiforbruget øges på grund af større behov for varmetørring.

6.6 Referencer til udviklings- og demonstrationsprojekter

Brug af lime i virksomheder, der fremstiller polstermøbler, er undersøgt og beskrevet i følgende projektrapport:

Klæbere i polstermøbel og skumforarbejdende industrier. Arbejdsrapport nr. 35, Miljøstyrelsen, 1990.


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]