Bilvaskehaller

2. Bilvaskekemikalier

2.1 Farlighedsvurderingsstrategi
2.1.1 Vurdering af kemiske stoffers farlighed i vandmiljø
2.1.2 Miljøvurdering af produkter
2.2 Resultater af undersøgelsen
2.2.1 Karakterisering af bilvaskekemikalier
2.2.2 Resultater af miljøvurderingen

Bilvaskekemikalier omfatter et stort antal kemiske produkter, der anvendes i forbindelse med vask af biler – f.eks. autoshampoo og voks.

Nærværende undersøgelse medtager produktgrupperne autoshampoo, skum, voksprodukter, fælgrens, insektrens, kemikalier til recirkulation samt kemikalier til rengøring af vaskehal. Fra fire producenter/leveran-dører er der indsamlet oplysninger om salg pr. år, forbrug pr. vask og om antal anlæg, hvor produktet anvendes.

For at kunne miljøvurdere (dvs. screene med hensyn til vandmiljøfarlighed) de aktuelle produkter er der endvidere fra udvalgte producenter/leverandører indsamlet oplysninger om produkternes indholdsstoffer, CAS nr. m.m.

I dette kapitel er kriterierne for den udførte farlighedsscreening for vandmiljø anført. Efterfølgende er den typiske sammensætning af de enkelte produktgrupper beskrevet, og til sidst i kapitlet er resultatet af miljøvurderingen opgjort.

2.1 Farlighedsvurderingsstrategi

De enkelte anonymiserede produkter er vurderet på baggrund af en farlighedsvurdering af de enkeltstoffer/stofgrupper, der indgår i det pågældende bilvaskekemikalie. Stofferne farlighedsscores i tre kategorier (ABC) på baggrund af deres iboende egenskaber.

Det skal bemærkes, at der her er tale om en farlighedsvurdering og ikke en risikovurdering, som inkluderer en eksponeringsvurdering. Det er således stoffernes potentielle skæbne og effekter, der er basis for farlighedsvurderingen.

De to følgende afsnit beskriver kort principperne, der er anvendt ved vurdering af henholdsvis enkeltstoffer/stofgrupper og produkter.

2.1.1 Vurdering af kemiske stoffers farlighed i vandmiljø

Tre farlighedskategorier
(A, B og C)
Uorganiske stoffer

Ved vurderingen af de kemiske stoffers miljøfarlighed er det antaget, at spildevandet fra bilvaskehaller tilledes et offentligt renseanlæg med biologisk behandling. Strategien, der er anvendt, bygger på udkastet til den nye reviderede spildevandsvejledning "Tilslutning af industrispildevand til offentlige renseanlæg, Udkast til vejledning, Marts 1997" (VKI, 1997), hvor primært organiske stoffer inddeles i tre farlighedskategorier (A, B og C) baseret på deres uhelbredelige skadevirkning på mennesker, bionedbrydelighed samt kroniske og akutte effekter i vandige miljøer. Idet der ikke kan tales om bionedbrydelighed af uorganiske stoffer, vurderes disse udelukkende ud fra deres øvrige iboende egenskaber samt i visse tilfælde kendte reaktionsprodukter. Inddelingen sker efter følgende kriterier:

A: Stoffer, hvis egenskaber bevirker, at de er uønskede i afløbssystemet. Stofferne bør erstattes eller brugen reduceres til et minimum.

 Gruppen omfatter:

• Stoffer, der er vurderet at kunne medføre uhelbredelig skadevirkning over for mennesker, og som skal mærkes med en eller flere af risikosætningerne:

• R39, R40, R45, R46, R48, R60, R61, R62, R63 og R64

• Stoffer, der ikke er let nedbrydelige i OECD’s screeningstest (OECD, 1993) og desuden er karakteriseret ved følgende egenskaber:

• Høj akut toksicitet over for vandlevende organismer (fisk, krebsdyr, alger), som angivet ved EC_{50 £} 1 mg/l, eller
  
• Potentielt bioakkumulerbare i vandlevende organismer

Let nedbrydelighed

For stoffer, der betegnes som let nedbrydelige, kræves det, at OECD’s kriterier for "let nedbrydelighed" i aerobe nedbrydelighedstest er opfyldt (OECD 301A-F) (OECD, 1993).

EC₅₀

EC₅₀ beskriver et stofs toksicitet over for vandlevende organismer og angiver den koncentration af stoffet, der medfører en nærmere defineret effekt på 50% af en gruppe testorganismer. Ifølge miljøfareklassifikationen (Miljøministeriet, 1993) betegnes stoffer med EC₅₀ £ 1 mg/l som meget giftige over for vandlevende dyr og planter.

Bioakkumulerbarhed

Ved et stofs bioakkumulerbarhed forstås stoffets evne til at ophobes i en organisme i forhold til det omgivende miljø. Et stof anses som potentielt bioakkumulerbart, når log P_ow ³ 3 (fordelingskvotient: octanol/vand), med mindre der foreligger en forsøgsmæssigt bestemt biokoncentrationsfaktor (BCF), der er mindre end eller lig med 100.

B: Stoffer, der ikke bør forekomme i så store mængder i spildevandet, at miljøkvalitetskriterier overskrides i vand- og jordmiljøet. For disse stoffer fastsættes vejledende grænseværdier. Tillige bør stofferne reguleres efter princippet om anvendelse af bedste tilgængelige teknologi.

Gruppen omfatter:

• Stoffer, der ikke er let nedbrydelige i OECD’s screeningstest og desuden er karakteriseret ved en middel akut toksicitet over for vandlevende organismer (fisk, krebsdyr, alger), som angivet ved 1 mg/l < EC₅₀ £ 100 mg/l
  

• Stoffer, der er påvist ikke at være nedbrydelige under anaerobe forhold (mulighed for ophobning i slam eller i akvatiske sedimenter) og desuden er kendetegnet ved et eller begge af følgende kriterier:
  
  -  EC₅₀ £ 10 mg/l
  -  Potentielt bioakkumulerbare (log P_ow ³ 3)

Anaerobe betingelser

Der er endnu ikke standardiserede kriterier for let nedbrydelighed under anaerobe betingelser, det vil sige forhold, hvor molekylært ilt ikke er til stede.

Vejledende grænseværdier Fastsættelse af vejledende grænseværdier for tilledning til kommunale renseanlæg sker ud fra stoffernes miljøkvalitetskriterier (nul-effekt koncentrationer), deres fjernelse i renseanlæg, fortynding ved udledning til vandområder samt jordkvalitetskriterier med hensyn til udbringning af slam på jord. Det er dog ikke formålet at fastsætte grænseværdier i nærværende projekt, men alene at anvende kategoriseringen for at kunne sammenligne potentiel miljøbelastning fra forskellige kemikalier og grupper af kemikalier.

C: Stoffer, der i kraft af deres egenskaber ikke giver anledning til fastsættelse af vejledende grænseværdier for tilledt spildevand. Disse stoffer reguleres efter princippet om anvendelse af bedste tilgængelige teknologi med lokalt fastsatte grænseværdier svarende hertil.

Gruppen omfatter:

• Stoffer, der er let nedbrydelige i OECD’s screeningstest
  

• Stoffer, der ikke er let nedbrydelige, under forudsætning af, at stofferne har en toksicitet over for vandlevende organismer svarende til EC₅₀ > 100 mg/l, og at stofferne ikke er potentielt bioakkumulerbare (log P_ow < 3)

Gruppe C kan således indeholde stoffer, der kan være meget toksiske over for akvatiske organismer. Under normale forhold vil dette ikke give anledning til uønskede effekter, idet stofferne er biologisk let nedbrydelige, men under forhold hvor der ikke sker optimal fjernelse af stofferne i renseanlægget, kan udledningen være årsag til toksiske effekter i recipienten. Emission af C-stoffer til renseanlæg begrænses bl.a. ud fra stoffernes fysisk/kemisk påvirkning af kloakledninger, pumpestationer m.m. Det skal desuden bemærkes, at afledning af gruppe C-stoffer til renseanlæg kan være problematisk af andre årsager - f.eks. hvis stofferne udviser nitrifikationshæmmende effekt. Nitrifikationen sker samtidig med biologisk nedbrydning af organiske stoffer.

Scoring af stofgrupper
Konservativ vurdering
Scoring af stoffer

I nærværende projekt er stoffer, hvis dokumentationsgrundlag er tilstrækkeligt til en entydig vurdering, tildelt klassifikationen A, B eller C. Øvrige stoffer, hvor dokumentationsgrundlaget er utilstrækkeligt, er tildelt klassifikationen a (lille a), b (lille b) eller c (lille c) ud fra en ekspertbaseret vurdering, som f.eks kan bygge på kendskab til lignende stoffers egenskaber i kombination med det foreliggende datamateriale. Såfremt en sådan vurdering ikke har været mulig, er stoffet tildelt et i.v. (ikke vurderet).

Ved vurdering af stofgrupper tages der udgangspunkt i de stoffer, der repræsenterer stofgruppen. Hvis det entydigt gælder, at gruppen består af stoffer vurderet som liste A-stoffer (f.eks. gruppen af alkylphenolethoxylater), får gruppen tildelt scoren A. Hvis det derimod drejer sig om en gruppe, der f.eks. består af kvaternære ammoniumforbindelser, der er uden nærmere specifikation, vil gruppen tildeles scoren a dels på baggrund af muligt indhold af f.eks. alkylbenzyldimethylammonium (scoret som A), og dels fordi der i gruppen af kvaternære ammoniumforbindelser kan forekomme let bionedbrydelige tensider, f.eks. esterquatforbindelser (scoret som C). Vurderingerne er således konservative, hvilket betyder, at vurdering af stofgrupper er foretaget ud fra mulig forekomst af det mest miljø- og sundhedsfarlige stof, der tilhører den pågældende gruppe.

2.1.2 Miljøvurdering af produkter

Miljøprofiler

På baggrund af enkeltstoffernes/stofgruppernes tildelte vandmiljø-scorer angives for hvert enkelt produkt procentsatser for indhold af A, B, C og i.v. stof. På denne måde opstilles miljøprofiler for hvert af de vurderede produkter, se afsnit 2.2.2.

Sammenhæng mellem "Keminøglen" og ABC-metoden

Sideløbende med dette projekt har Miljøstyrelsen, Dansk Industri og Dansk Metal støttet et projekt kaldet "Keminøglen"om miljøvurdering af autobranchens kemikalier. Miljøvurderingerne, som har været anvendt i dette projekt, kan ikke umiddelbart sammenlignes med miljøvurderingerne i Keminøglen. Keminøglen anvender en scoring af de deltagende produkter fra 1-3, hvor 3 er værst. Hvert enkelt stof i produkterne gives først en score, som bygger på multiplikation af en eksponerings- og en toksicitetsfaktor. Dette foretages indenfor kategorierne: Arbejdsmiljø, ydre miljø og vandmiljø. Det indholdsstof, som vurderes mest problematisk indenfor hver kategori, er herefter bestemmende for, hvilken score (fra 1-3) produktet får indenfor hver af de tre kategorier.

I nærværende projekt er resultatet af scoringen – som det fremgår af tabel 2.2.2 - 2.2.7 – en angivelse af, hvor mange procent af A-, B-, C- eller i.v.-stoffer der findes i produkterne. Endvidere er ABC-metoden afgrænset til stoffernes mulige effekter efter afledning til offentlig kloak samt uhelbredelige skadevirkninger på mennesker (jf. afsnit 2.1.1).

En anden væsentlig metodisk forskel mellem Keminøglen og den metode, der er anvendt i dette projekt, er, at stoffer, for hvilke der ikke findes tilstrækkelige økotoksikologiske data til at vurdere, i Keminøglen gives de laveste eksponerings- og toksicitetsfaktorer, hvilket resulterer i en lav samlet score. Sådanne stoffer grupperes i dette projekt som i.v.(ikke vurderede)-stoffer.

Olie/vand-separation

Keminøglen indeholder endvidere scoringer af vaskekemikaliernes evne til at separere i en olieudskiller efter blanding med olie og vand i en vaskeproces. Anbefalinger omkring anvendelse af test for vaskekemikaliernes olie/vand-separerende egenskaber er uddybet i et miljøprojekt fra Miljøstyrelsen om reduktion af mineralsk olie i processpildevand, som forventes at udkomme ultimo 2000.

Fire producenter/leverandører har bidraget med fortrolige oplysninger om deres produkters sammensætning.

Farvestoffer og parfumer

Der er i alt vurderet 43 produkter indeholdende i alt ca. 90 forskellige enkeltstoffer/stofgrupper. Heraf er i alt knap 10 farvestoffer og parfumer udeladt af vurderingen, fordi ikke alle producenter konsekvent har opgivet indhold af disse. Hertil kommer, at andelen af farvestof og parfume i produkterne er meget lav (se afsnit 2.2.2), og at der kun eksisterer meget få tilgængelige data om deres iboende miljøfarlighed.

De indgående produkter vurderes at dække ca. 95% af det samlede forbrug i Danmark (år 1998) inden for de pågældende produktgrupper.

Resultatet af undersøgelsen er nedenstående opdelt i en beskrivelse af den typiske sammensætning af bilvaskeprodukter inden for de enkelte produktgrupper, en angivelse af ABC-score for enkeltstoffer/stofgrupper samt en beskrivelse af miljøprofiler for hvert af de vurderede produkter.

2.2.1 Karakterisering af bilvaskekemikalier

Kemikalier, der anvendes i forbindelse med bilvask, kan opdeles i følgende produktgrupper:

• Autoshampoo
• Skumprodukter
• Voksprodukter
• Insekt-/fælgrens
• Kemikalier til recirkulation/fældning
• Rengøringsmidler til vaskehal etc.

Autoshampoo og skumprodukter består typisk af anioniske, amfotere og nonioniske tensider, opløsningsmidler, syrer samt konserveringsmidler, parfume og farvestoffer.

Voksprodukters sammensætning er i de fleste tilfælde domineret af kationiske og nonioniske tensider, aminer, glycoler, organiske syrer, opløsningsmidler samt i nogle tilfælde glans- og plejekomponenter.

Insekt- og fælgrensprodukterne indeholder hovedsageligt kompleksbindere, anioniske og nonioniske tensider, uorganiske forbindelser samt konserveringsmidler og parfume.

Kemikalier til recirkulation/fældning består typisk af uorganiske forbindelser.

I midler til rengøring af vaskehaller varierer indholdsstofferne meget, men følgende kemikalier forekommer hyppigt: Opløsningsmidler, blegemidler, fosfater, tensider, syrer eller baser.

2.2.2 Resultater af miljøvurderingen

Resultatet af den udførte miljøvurdering er i det følgende dels anført som ABC-scorer af enkeltstoffer/stofgrupper og dels som miljøprofiler for de vurderede produkter:

ABC-scorer af enkeltstoffer/stofgrupper

I bilag 7 er de vurderede stoffer angivet med tilhørende ABC-scorer.

Resultat af scoring
Af fortrolighedshensyn er en del af stofferne i bilag 7 angivet med kodenavn. Som det fremgår af tabellen i bilag 7, er 11 ud af i alt 80 stoffer tildelt scoren A eller a og hermed vurderet til at være uønskede i kloaksystemet. Ni stoffer er tildelt scoren B eller b, og 47 stoffer er scoret C eller c. 13 stoffer har på det foreliggende grundlag ikke kunnet scores og er derfor tildelt et i.v.

Muligheder for forbedret scoringsgrundlag

Det skal bemærkes, at det inden for rammerne af nærværende undersøgelse ikke har været muligt at fremskaffe detaljerede stofoplysninger fra kemikalieleverandørerne på alle stoffer - f.eks. CAS nr., alkylkædelængder og antal ethoxygrupper. Eventuel viden hos kemikalieleverandørernes råvareproducenter om råvarernes økotoksikologiske egenskaber er heller ikke indgået. Sådanne oplysninger vil sandsynligvis gøre det muligt at tildele en væsentlig del af de 34 stoffer, der er scoret med et lille bogstav (a, b eller c; tildeling baseret på skøn) samt stoffer tildelt i.v., en egentlig score (A, B eller C).

Det vurderes endvidere, at ovenfor nævnte detaljerede oplysninger, i kombination med de under nærværende projekt indsamlede farlighedsdata (hovedvægt på bionedbrydelighed) samt en detaljeret litteratur-/databasesøgning med hovedvægt på især stoffernes akutte og kroniske økotoksicitet i vand, vil gøre det muligt at give forslag til miljøfareklassifikation for en del af stofferne. Miljøfareklassifikation er EU’s klassifikationssystem, som primært adskiller sig fra ABC-systemet ved ikke at tage højde for nedbrydningen i offentlige renseanlæg. F.eks. vil meget giftige men let nedbrydelige stoffer – som ikke er vurderet til at medføre uheldbredelig skadevirkning over for mennersker – blive scoret C i ABC-systemet, men klassificieres R50/53, hvis de samtidigt er bioakkumulerbare.

Hvad angår miljøfareklassifikation, skal det endvidere anføres, at ingen af stofferne i bilag 7 (hvor CAS nr. er kendt) er miljøfareklassificeret på Miljøstyrelsens nyeste liste over farlige stoffer (Miljøministeriet, 1997). Der er endnu kun vurderet et mindre antal stoffer med hensyn til miljøfareklassifikation.

Miljøprofiler for de vurderede produkter

Resultatet af den udførte farlighedsscreening er nedenstående angivet som miljøprofiler for hvert af de vurderede produkter. Opgørelsen er inddelt i produktgrupper.

Vandindhold

Miljøprofilerne er vist i tabelform med angivelse af procentvis (vægtbasis) indhold af henholdsvis A (inkl. a)-, B (inkl. b)-, C (inkl. c)- og i.v.- scorede stoffer i produktet. Vandindholdet i produkterne fremkommer ved at trække summen af de angivne procenter fra 100%.

Afslutningsvis er de samlede afledte mængder af ABC, i.v.-stoffer beregnet for de enkelte produktgrupper.

Autoshampoo produkter

I tabel 2.2.2 er angivet miljøprofiler for de fire autoshampoo produkter, der har indgået i undersøgelsen.

To af shampooprodukterne indeholder endvidere parfume samt farvestoffer (chinolin-, triphenylmethan- og xanthenfarvestoffer) og konserveringsmiddel (isothiazolon, scoret a) i koncentrationer på op til 15 ppm. B-stoffet i produkt AS4 er et anionisk tensid.

Skumprodukter

I tabel 2.2.3 er angivet miljøprofiler for de seks skumprodukter, der er indgået i undersøgelsen.

*Mængde ukendt.

A-stofferne i skumprodukterne er nonioniske tensider, og B-stofferne er kompleksbindere og anioniske tensider.

To af skumprodukterne indholder parfume samt farvestof (xanthen) og konserveringsmiddel (isothiazolon, scoret a) i koncentrationer på op til 40 ppm.

Voksprodukter

I tabel 2.2.4 er angivet miljøprofiler for de 15 voksprodukter, der er indgået i undersøgelsen.

* Mængde ukendt.

A-stofferne i voksprodukterne er kationiske tensider, siloxanforbindelser samt et enkelt nonionisk tensid. B-stofferne er nonioniske tensider.

Seks voksprodukter indholder farvestoffer (azo-triphenylmethan- og xanthenfarvestoffer) og konserveringsmiddel (isothiazolon, scoret a) i koncentrationer på op til 40 ppm.

Insekt- og fælgrensmidler

Miljøprofiler for de seks insekt- og fælgrensmidler, der er indgået i undersøgelsen, fremgår af tabel 2.2.5.

Miljøprofiler for insekt- og fælgrensmidler.

Insekt- og fælgrensemidlernes A-stoffer er nonioniske tensider, mens B-stofferne er kompleksbindere og anioniske tensider.

To insekt- og fælgrensmidler indeholder parfume samt farvestoffer (triphenylmethan- og xanthenfarvestoffer) og konserveringsmiddel (isothiazolon, scoret a) i koncentrationer på op til 7,5 ppm.

kemikalier til recirkulation/fældning

I tabel 2.2.6 er angivet miljøprofiler for de tre kemikalier til recirkulation/fældning af vaskevand, der er indgået i undersøgelsen.

Miljøprofiler for kemikalier til recirkulation/fældning.

Kemikalier til rengøring af vaskehaller

I tabel 2.2.7 er vist miljøprofilerne for ni produkter, der anvendes til rengøring af vaskehaller.

Miljøprofiler for produkter til rengøring af vaskehal m.m.

* Mængde ukendt.

A-stofferne i produkterne til rengøring af vaskehaller består af et råoliedestillat samt kationiske og amfotære tensider. B-stofferne er kompleksbindere og anioniske tensider.

Der er endvidere i to af rengøringsprodukterne konstateret indhold af farvestoffer (azo- og xanthenfarvestoffer) i koncentrationer på op til 30 ppm.

Afledte mængder af ABC,i.v.-stoffer til kloak

Ud fra leverandørernes oplysninger om solgte mængder kemikalier pr. år kan de afledte mængder af A-, B-, C-, i.v.-stoffer beregnes. I tabel 2.2.8 er de beregnede afledte mængder angivet for hver produktgruppe. Beregningerne er baseret på leverandørernes salgstal for 1998 for de kemikalier, som har indgået i undersøgelsen. De angivne mængder udgør A-, B-, og C-stoffer plus lille a-, b-, og c-stoffer.

Konservativ vurdering

Ved beregningerne er der foretaget en konservativ vurdering således, at 100% af de solgte kemikalier antages ledt til kloak. Undtaget er kemikalier til recirkulation, hvor der for fældningskemikalier er antaget et spild til kloak på 5%, idet 95% af stofferne forventes opsamlet og håndteret som farligt affald. Det er endvidere antaget, at alle produkter har en vægtfylde på 1 kg/l.

Estimerede forbrug

Til sammenligning af leverandørernes solgte mængder er estimerede forbrug af kemikalier til danske bilvaskehaller angivet i tabel 2.2.8. Estimeringerne er baseret på, at der foretages 11,5 mio. vask pr. år i Danmark, og at der pr. vask anvendes 12,5 ml autoshampoo, 10 ml skumprodukt, 18 ml voksprodukter (både skylle- og konserveringsvoks), 30 ml fælgrens/ insektrens på halvdelen af vaskene og 24 ml fældningskemikalier/biocid på de ca. 50 renseanlæg, som er opstillet i Danmark (5,8 mio. vask). Forbrug af kemikalier til rengøring af vaskehallerne er ikke estimeret.

Som det fremgår af tabel 2.2.8, ligger de estimerede forbrug på samme niveau (samme størrelsesorden) som salgstallene. Dette bekræfter, at undersøgelsen, som tidligere nævnt, omfatter langt hovedparten af kemikalieforbruget på danske bilvaskeanlæg. At der dog er forskel på estimeret forbrug og salg inden for fire af de seks produktgrupper, kan bl.a. skyldes, at doseringen ved mange vaskeanlæg ikke er justeret optimalt.

Tabel 2.2.8 viser, at der pr. år afledes op til 28 tons A-, 39 tons B- og 220 tons C-stoffer ved brug af de bilvaskekemikalier, som indgår i undersøgelsen.

Afledning af A-stoffer

A-stoffer – som er uønsket i kloaksystemet - afledes ved brug af voksprodukter (15 tons/år), skumprodukter (4,5 tons/år), insekt- og fælgrens (4,7 tons/år) og rengøringsprodukter til vaskehaller (3,9 tons/år).

Afledning af B-stoffer

B-stofferne – som kun bør afledes i mængder under de vejledende grænseværdier - afledes i de største mængder via brug af skumprodukter (11 tons/år), voksprodukter (9 tons/år) og insekt- og fælgrens (8,5 tons/år).

Afledning af C-stoffer

C-stoffer – der under normale omstændigheder vil nedbrydes i det offentlige renseanlæg - afledes overvejende gennem brug af voksprodukter (99 tons/år), auto-shampoo (53 tons/år) samt insekt- og fælgrens (35 tons/år).

Afledning af i.v.-stoffer

Det er specielt ved brug af voksprodukter (40 tons/år) og autoshampoo (21 tons/år), at der afledes i.v.-stoffer, dvs. stoffer det ikke har været muligt at vurdere.