Bilvaskehaller SammenfatningBaggrund Flere danske og udenlandske undersøgelser har indikeret, at bilvaskehaller bidrager med miljøpåvirkninger i form af spildevand med tungmetaller, miljøfremmede organiske stoffer og mineralsk olie. Samtidig står mange kommuner på nuværende tidspunkt overfor at skulle udarbejde tilslutningstilladelser til bilvaskehallerne. Formål Formålet med dette projekt har været at belyse miljøpåvirkninger fra, og teknologianvendelse i, danske bilvaskehaller for på denne baggrund at opstille forslag til strategier for reduktion af miljøpåvirkningerne og til strategier for kommunal spildevandsregulering. Bilvask i Danmark Manuel vask Omtrent det samme antal bilvask – ca. 11,5 mio. – foretages udenfor vaskehallerne, da det vurderes at ca. 50% af bilvask i Danmark foretages som manuel vask. Spildevandet fra omkring 2/3 af den manuelle vask vil enten nedsive i jorden eller blive ledt direkte til et vandområde uden forudgående rensning under forudsætning af, at 50% foretages uden for kloakerede områder, og at 50% af de kloakerede områder er separatkloakeret. Manuel vask – herunder privat anvendelse af bilvaskekemikalier – er ikke nærmere behandlet i projektet, men det skønnes, at afledningerne fra privat vask mindst er af samme størrelsesorden som fra bilvaskehallerne. Spildevandsbelastning i fokus Miljøpåvirkningen fra bilvaskehaller er domineret af en række indholdsstoffer i spildevandet. I sandfang, olieudskillere og i eventuelle interne renseanlæg vil spildevandets indholdsstoffer opkoncentreres. På den baggrund er affaldsstofparametre ikke behandlet separat i projektet, da det vil være de samme miljøkritiske parametre, som forekommer i spildevandet. Affaldet skal bortskaffes som farligt affald på grund af indholdet af mineralsk olie. Energiforbruget vurderes at være af marginal betydning set i forhold til det samlede energiforbrug i samfundet, da forbruget kun udgør mellem 0,65 og 1 kWh pr. vask. På denne baggrund er det spildevandsbelastningen, som er i fokus i projektet. Kilder Kilderne til indholdsstofferne i spildevand fra vaskehaller kan opdeles i følgende hovedgrupper:
For at belyse spildevandsbelastningens omfang er der i projektet gennemført miljøvurderinger af de anvendte bilvaskekemikalier samt et spildevandsmåleprogram på tre udvalgte bilvaskehaller. Miljøvurdering af bilvaskekemikalier Miljøvurderingen af bilvaskekemikalier omfattede produkter, som dækker omkring 95% af forbruget i bilvaskehaller i Danmark. Bilvaskekemikaliernes indholdsstoffer blev grupperet efter miljøfarlighed i kategori A, B, C og i.v. (ikke vurderede stoffer). A-stoffer er uønskede i spildevand, fordi stofferne er ikke let-nedbrydelige, er meget giftige overfor vandlevende organismer og/eller kan medføre uhelbredelige skadevirkninger på mennesker. B-stoffer bør begrænses, så miljøkvalitetskrav ikke overskrides, fordi B-stoffer ikke er let-nedbrydelige, og fordi de er giftige overfor vandlevende organismer. C-stoffer er normalt uproblematiske stoffer, og i.v.-stoffer er stoffer, som ikke har kunnet vurderes på grund af manglende data. I.v.-stoffer bør af forsigtighedshensyn vurderes i forhold til, at de potentielt kan være A- eller B-stoffer. Miljøvurderingen viste, at der totalt set pr. år – konservativt vurderet – afledes op til 28 tons A-stoffer, 39 tons B-stoffer, 220 tons C-stoffer og 63 tons i.v.-stoffer fra danske bilvaskehaller. Den konservative vurdering bygger på, at der er regnet med de maksimale mængder af de pågældende indholdsstoffer ud fra de koncentrationsintervaller, som kemikalieleverandørerne har oplyst for produkterne. Produkt- og stoftyper De største kilder til afledningen af A- og B-stoffer kan henføres til voksprodukter, skumprodukter, insekt- og fælgrens samt rengøringsprodukter til vaskehaller. Stoftyperne er hovedsageligt kationiske og nonioniske tensider samt kompleksbindere. Pilotmåleprogram Projektets måleprogram blev gennemført som et pilotmåleprogram ved tre bilvaskehaller. Pilotmåleprogrammet omfattede et meget bredt spektrum af analyseparametre, som skulle belyse de kritiske forureningsparametre i spildevand og affald fra bilvaskehaller. Måleprogrammet blev gennemført primo marts 1999 med målinger over otte døgn ved hver af de tre vaskehaller. Under måleperioden blev der ved to af vaskehallerne gennemført den normalt månedlige halrengøring. For at dokumentere, om pilotmåleprogrammets resultater er almen gyldige for vaskehaller i Danmark, bør der gennemføres målinger på et større antal vaskehaller. Et efterfølgende måleprogram kan afgrænses til de konstaterede kritiske analyseparametre. Tungmetaller og mineralsk olie Pilotmåleprogrammet viste periodevise overskridelser af Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for tungmetallerne bly, zink og cadmium og for mineralsk olie. Middelværdierne for alle tungmetaller lå under de vejledende grænseværdier. Én ud af tre vaskehaller overholdt den vejledende grænseværdi for mineralsk olie i middel. Overskridelserne for bly, zink og mineralsk olie var i et vist omfang knyttet til døgn med halrengøring – dog var sammenhængen ikke entydig. DEHP Gennemsnittet af DEHP var over den foreløbigt beregnede vejledende grænseværdi. Miljøstyrelsen har endnu ikke opstillet en vejledende grænseværdi for DEHP. DEHP vurderes primært at stamme fra udvaskning fra PVC-undervognsbelægninger fra nye biler. Udvaskning af DEHP fra PVC er stigende ved højere temperatur, og på denne baggrund vil der kunne forventes en større udvaskning af DEHP i sommerhalvåret. COD/BOD COD/BOD-forholdet blev i middel målt over tre. Et COD/BOD-forhold over tre indikerer, at der forekommer tungt nedbrydeligt stof i spildevandet. Dette vurderes primært at stamme fra tungt nedbrydelige komponenter i de anvendte bilvaskekemikalier. Andel af tilledning til danske renseanlæg Antages pilotmåleprogrammets resultater for repræsentative for danske bilvaskehaller, og antages belastningerne at ligge mellem de målte minimum- og maksimumværdier, kan den samlede belastning fra danske bilvaskehaller sammenlignes med den samlede årlige tilledning til renseanlæg i Danmark. Ses alene på spildevandsmængden, udgør bilvaskehallerne mellem 0,2 og 0,4% af tilledningen til danske renseanlæg. For tungmetaller og DEHP udgør bilvaskehallernes andel (døgn med rengøring er ikke medtaget):
Strategier for spildevandsregulering og renere teknologi Målsætning for spildevandsregulering Den overordnede målsætning for forslaget til spildevandsregulering er stabil overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende krav. Målsætningen er specificeret i konkrete mål for henholdsvis emissionsparametre og bilvaskekemikalier. Målværdier for emissionsparametre Spildevandsreguleringen foreslås gennemført via emissionsparametre udtrykt som målværdier. Målværdierne er fastsat ud fra, at der afledes 150 l spildevand fra en konventionel bilvask uden recirkulering multipliceret med Miljøstyrelsens vejledende koncentrationsgrænseværdier. Den acceptable afledte forureningsmængde defineres altså ud fra, at branchens typiske/kon-ventionelle afledte spildevandsmængde bør kunne overholde de vejledende koncentrationsgrænseværdier – udtrykt i enheden mg pr. vasket bil. Ved at anvende forureningsmængde pr. vasket bil kan spildevandsmængden reduceres, uden at den tilladte forureningsmængde pr. vasket bil overskrides. Mål for bilvaskekemikalier Målet for bilvaskekemikalier er som første prioritet, at A-stoffer bør substitueres, og at produkterne – ud fra et forsigtighedsprincip – ikke bør indeholde i.v.-stoffer. Dernæst foreslås det prioriteret, at B-stoffer-ne enten substitueres fra vaskekemikalierne, eller at der fremlægges konkret dokumentation for rensning/ingen overskridelser af miljøkvalitetskrav. Opnåelse af mål kræver teknologi- og produktudvikling Både opnåelse af opstillede målværdier for emissionsparametre i spildevandet og mål for bilvaskekemikalierne kræver teknologi- og produktudvikling. Opnåelse af målværdier for emissionsparametrene vil kræve reduktioner i størrelsesordenen op til 15 - 90% for de enkelte parametre set i forhold til de nuværende afledninger. Disse reduktioner vil kræve ændrede vaske- og/eller vandrenseprocesser. Gennemførelse af målene for bilvaskekemikalier vil kræve produktudvikling. Enkelte produkter indenfor autoshampoo, skumprodukter og produkter til rengøring af vaskehal er – jf. kapitel 2 – allerede nu fri for A-, B- og i.v.-stoffer. Men for de øvrige produkttyper er der behov for produktudvikling for at fremstille produkter uden de miljøproblematiske indholdsstoffer. Midlertidige krav i tilslutningstilladelser Tidshorisonten for opnåelse af målene bør på denne baggrund ses i sammenhæng med teknologi- og produktudviklingen. Det foreslås derfor, at kommunerne først fastsætter midlertidige krav i tilslutningstilladelserne, hvorefter kravværdierne efter en periode – hvorunder mulighederne for teknologi- og produktudvikling dokumenteres – skærpes til de opstillede mål. Forslag til reduktionsstrategier I projektet opstilles forslag til reduktionsstrategier i forhold til de enkelte forureningsparametre. Princippet er, at reduktionen i videst muligt omfang bør ske ved kilden. Dvs. at mulige reduktionspotentialer ved ændringer i anvendelsen af vaskekemikalier, ændringer af vaskeprocessen samt ændringer i opbygningen af vaskeanlæg og –haller bør undersøges sideløbende med eventuelle recirkuleringsteknologier. Recirkuleringsteknologier Der findes et stort antal kommercielt tilgængelige recirkuleringsanlæg på markedet, men kun få anlægstyper er implementeret ved relativt få vaskehaller. Først og fremmest er der tale om anlæg baseret på kemisk fældning og flotation. Generelt er tilliden i branchen til driftssikkerheden af eksisterende recirkuleringsanlæg ikke stor. Hvorvidt de tilgængelige anlæg er i stand til at begrænse udledningen af de miljøproblematiske stofgrupper er ikke undersøgt inden for dette projekt. Teknologier som adsorption på aktivt kul eller biofiltrering samt membranfiltrering eller inddampning har potentialet til at fraseparere de miljøproblematiske stofgrupper. Adskillige tilgængelige anlæg har et rensetrin, hvor aktivt kul indgår. Recirkuleringanlæg baseret på biofiltre er under hastig udvikling. Disse to teknologier kunne sammen med membranfiltrering og inddampning med fordel inddrages i branchens løbende udviklingsarbejde indenfor recirkuleringsanlæg for vaskehaller. Med de nuværende vandpriser har recirkuleringsanlæggene generelt lange tilbagebetalingstider (7-10 år) og udgør på denne baggrund et begrænset økonomisk potentiale. Men da det næppe er realistisk at reducere alle kritiske forureningsparametre ved kilderne, kan rensning af spildevandet måske vise sig nødvendigt Reduktionsstrategier Forslag til reduktionsstrategier kan – jf. kapitel 6 – opsummeres i følgende punkter:
Det foreslås, at reduktionsstrategierne undersøges gennem et efterfølgende projekt. Herigennem vil det kunne afdækkes, hvilken effekt de enkelte forslag til strategier har for spildevandets kvalitet. Samlet evaluering Reduktionsstrategierne foreslås fulgt op af en samlet evaluering, som kan resultere i anbefalinger til, hvordan de miljøkritiske spildevandsparametre mest fordelagtigt kan reduceres set ud fra en teknisk, økonomisk og miljømæssig vurdering af samtlige strategiforslag.
|