Miljøstyrelsens Kemikalieinspektionårsberetning 1999 Bilag 3 - Strafferetlige afgørelser 1999 efter lov om kemiske stoffer og produkterDer er i 1999 afsluttet 22 politisager, heraf 10 med domsafsigelse og 12 med bødeforlæg. Bekæmpelsesmidler: Ulovlig import af bekæmpelsesmiddel En landmand havde indført 10 liter af insektbekæmpelsesmidlet E 605 forte, selv om produktet ikke er godkendt i Danmark. Landmanden havde dermed overtrådt kemikalielovens § 33. I forbindelse med bødefastsættelsen ansås det forhold, at landmanden i en lignende sag i 1997 havde vedtaget en bøde for overtrædelse af antibiotikalovgivningen som en skærpende omstændighed. Bøden blev ved retten i Tønder fastsat til 7.500 kr. Ulovlig import af bekæmpelsesmiddel En landmand havde fra Tyskland forsøgt at indføre 60 liter af plantebeskyttelsesmidlet "BRASAN", selv om midlet ikke er godkendt i Danmark. Landmanden havde dermed overtrådt kemikalielovens § 33. Retten i Tønder fastsatte bøden til 5.000 kr. Ulovlig import af bekæmpelsesmiddel En landmand havde fra Tyskland forsøgt at indføre 20 kg af plantebeskyttelsesmidlet "RIDOMIL", selv om midlet ikke er godkendt i Danmark. Landmanden havde dermed overtrådt kemikalielovens § 33. Retten i Tønder fastsatte bøden til 5.000 kr. Ulovlig anvendelse af bekæmpelsesmiddel En landmand havde i juli 1998 under sprøjtning af jordbær benyttet et sprøjtemiddel indeholdende vinclozolin. Vinclozolin står opført på listen over forbudte aktivstoffer. Landmanden havde således anvendt et bekæmpelsesmiddel i strid med lov om kemiske stoffer og produkter § 35 c, jf. § 35 d, idet bekæmpelsesmidler indeholdende vinclozolin har været forbudt at anvende efter 31. december1997. Ved udmålingen af bøden blev der dels lagt vægt på midlets meget sundhedsfarlige karakter, men også den begrænsede mængde, der var anvendt. Retten i Svendborg fastsatte bøden til 5.000 kr. Bekæmpelsesmiddel indeholdende aktivstoffet dichlobenil Ved et tilsynsbesøg den 11. februar 1997 konstaterede Kemikalieinspektionen, at en virksomhed på lageret opbevarede 105 kg af bekæmpelsesmidlet Casorin G, som indeholder det forbudte aktivstof dichlobenil. Pr. 1. januar 1997 blev bekæmpelsesmidler indeholdende dichlobenil forbudt at sælge. Derimod kunne midlerne lovligt anvendes frem til 1. juli 1997. Under henvisning til, at retten ikke fandt det godtgjort, at bekæmpelsesmidlet var opbevaret med henblik på salg, blev virksomheden frifundet ved rettet i Herning. Ulovlig anvendelse af bekæmpelsesmiddel 4 landmænd havde i sommeren 1998 under sprøjtningen af jordbær benyttet et sprøjtemiddel indeholdende vinclozolin. Vinclozolin står opført på listen over forbudte stoffer. Landmændene havde således anvendt et bekæmpelsesmiddel i strid med lov om kemiske stoffer og produkter § 35 c, jf. § 35 d, idet bekæmpelsesmidler indeholdende vinclozolin har været forbudt at anvende efter 31. december 1997. Landmændene indbetalte hver et bødeforlæg på 10.000 kr. Ulovlig anvendelse og besiddelse af bekæmpelsesmiddel En landmand havde anvendt et kviksølvholdigt bekæmpelsesmiddel til bejdsning af sædekorn. Kviksølv står på listen over forbudte aktivstoffer. Landmanden havde således anvendt et bekæmpelsesmiddel i strid med lov om kemiske stoffer og produkter § 35 c jf. bilag 2. Endvidere havde landmanden været i besiddelse af 2 x 5 liter af bekæmpelsesmidlet Dinoseb. Dinoseb står på listen over forbudte bekæmpelsesmidler. Landmanden var således i besiddelse af et bekæmpelsesmiddel i strid med bekendtgørelsen om bekæmpelsesmidler § 32 a jf. lovens § 4 a. Landmanden vedtog et bødeforelæg på 10.000 kr. Uforsvarlig omgang med bekæmpelsesmidler En minkfarmer have foretaget sprøjtning for lopper under minkburene med en blanding af insektbekæmpelsesmidlerne Karate og DLG Dimethoat 28. Under minkburene lå ofte foderrester fra minkfarmen. Anvendelsen af bekæmpelsesmidlerne skete i strid med anvisningerne for brugen ifølge etiketterne. Et antal måger, der havde indtaget giftige foderrester fra minkfarmen blev efterfølgende fundet døde eller døende på marken. Minkfarmeren blev tiltalt for ved uforsvarlig omgang med farlige stoffer og produkter at have udsat menneskers eller husdyrs liv eller sundhed for fare jf. lov om kemiske stoffer og produkter § 59, nr. 10. Minkfarmeren vedtog et bødeforelæg på 10.000 kr. Salg af bekæmpelsesmiddel En virksomhed havde markedsført et myggeprodukt, uden at produktet var godkendt i medfør af lov om kemiske stoffer og produkter § 33. Virksomheden havde anmeldt produktet til Miljøstyrelsen som et kosmetisk produkt jf. reglerne i bekendtgørelse om kosmetik, og mente på den baggrund, at produktet ikke skulle godkendes som et bekæmpelsesmiddel. Sagen blev afsluttet ved, at virksomheden i retten fik en advarsel. Årsopgørelse over solgt mængde af bekæmpelsesmidler En godkendelsesindehaver til bestemte bekæmpelsesmidler havde undladt at indsende årsopgørelse over den solgte mængde af bekæmpelsesmidlerne jf. bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler § 38. Det viste sig, at godkendelsesindehaveren udelukkende solgte bekæmpelsesmidlerne til en virksomhed, som var registreret som godkendelsesindehaver til identiske midler, hvorfor den førstnævnte godkendelsesindehaver ikke var forpligtet til at indberette mængden af salg. Godkendelsesindehaveren blev frifundet i Landsretten. Vildledende markedsføring af et kemisk produkt Et supermarked havde i strid med § 10, stk. 3 i lov om kemiske stoffer og produkter markedsført produktet "Solignum Grundingsolie" som et bekæmpelsesmiddel uden at produktet var godkendt som bekæmpelsesmiddel af Miljøstyrelsen. Virksomheden betalte et bødeforelæg på 5.000 kr. Klassificering, emballering, mærkning og opbevaring af kemiske stoffer og produkter: Manglende faremærkning I forbindelse med en brand på en virksomhed blev det konstateret, at en række kemikalier i strid med § 22 i lov om kemiske stoffer og produkter var blevet solgt uden dansk faremærkning, herunder uden farebetegnelse, faresymbol samt risiko- og sikkerhedssætninger. Virksomheden betalte et bødeforelæg på 50.000 kr. Ulovlig opbevaring af kemikalier En virksomhed havde i strid med klassificeringsbekendtgørelsens § 37 og § 39 opbevaret giftige og farlige kemikalier uforsvarligt. 2 metaltromler indeholdende Flussyre mærket giftig blev opbevaret i det fri på virksomhedens oplagsplads. En tromle mærket giftig indeholdende Koratin BH blev opbevaret i kælderen i et ikke-aflåst rum og uden advarselstavle. Endvidere blev der på oplagspladsen opbevaret plastikdunke indeholdende salpetersyre. Virksomheden betalte et bødeforelæg på 30.000 kr. Mangelfuld faremærkning En virksomhed havde i strid med § 22 i lov om kemiske stoffer og produkter solgt et produkt uden korrekt faremærkning. Ifølge klassificeringsbekendtgørelsens regler skulle produktet have været mærket med en advarsel om, at produktet indeholdt epoxy, der bl.a. er allergifremkaldende I 1997 ændrede firmaet indholdsstofferne i produktet og tilsatte som noget nyt stoffet epoxy uden at ændre etiketten. På laboratorierne, hvor produktet blev anvendt i forbindelse med arbejdet med mikroskoper, anvendte man produktet i den tro, at indholdsstofferne var de samme som før 1997. Flere laboranter havde ved anvendelse af produktet fået kraftige allergiske reaktioner. Virksomheden betalte et bødeforlæg på 25.000 kr. Mangelfuld faremærkning og manglende børnesikret lukning En virksomhed havde en detail solgt giftige blyholdige porcelænsfarve i pulverform. Produktet blev i strid med § 22 i lov om kemiske stoffer og produkter solgt uden korrekt faremærkning og uden børnesikret lukning. Virksomheden betalte et bødeforelæg på 7.500 kr. Anvendelsesbegrænsninger: Salg af nikkelholdigt brillestel En virksomhed havde solgt et brillestel, som frigav nikkel i strid med bekendtgørelse om forbud mod salg og om mærkning af visse nikkelholdige produkter. Virksomheden blev ved retten i Hørsholm idømt en bøde på 10.000 kr. Salg af nikkelholdigt brillestel En virksomhed havde solgt et brillestel, som frigav nikkel. Miljøstyrelsen havde testet et nyt brillestel, som virksomheden havde indsendt, og fået et testresultat med en svag rosa farvereaktion som tegn på nikkelfrigivelse. Under retssagen blev det godtgjort, at et testresultat i form af en svag rosa farvereaktion kan fremkomme ved nikkelfrigivelse under den fastsatte grænseværdi på 0,5 mikrogram pr. cm2 pr. uge. Retten fandt ikke, at der var grundlag for at fastslå, at virksomheden vidste eller burde have vidst, at nikkelfrigivelsen oversteg den fastsatte grænseværdi. Virksomheden blev frifundet ved retten i Ballerup. Salg af ur med nikkelholdigt urspænde En virksomhed havde solgt en urlænke med en lås, hvorfra der blev frigivet nikkel. Miljøstyrelsen havde i henhold til bilaget til bekendtgørelse om forbud mod salg og om mærkning af visse nikkelholdige produkter testet låsen positiv for nikkelfrigivelse. I byretten lagde man til grund, at urlåsen af importøren var testet for nikkelfrigivelse før salget og at testen her var negativ. Det fandtes herefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at virksomheden havde overtrådt reglerne. Virksomheden blev frifundet ved retten i Gentofte. Kosmetik: Mangelfuld mærkning af kosmetiske produkter En virksomhed havde i strid med kosmetikbekendtgørelsens § 23 solgt forskellige kosmetiske produkter uden indholdsdeklaration. Et hårsprayprodukt var endvidere blevet solgt i strid med bekendtgørelse om kosmetiske produkter § 15, stk. 2, idet der på etiketten var henvist til, at produktet ikke var testet på dyr uden at det var specificeret, hvorvidt dette både angik det færdige produkt og de enkelte ingredienser i produktet. Virksomheden betalte et bødeforelæg på 6.000 kr.
|
|||