Miljøstyrelsens Kemikalieinspektionårsberetning 1999

5. Information

5.1 Kemitelefonen
5.2 Anden information

En del af Kemikalieinspektionens daglige arbejde er at informere om kemikalielovgivningen. Informationsindsatsen retter sig mod såvel private borgere, virksomheder som mod andre tilsynsmyndigheder.

5.1 Kemitelefonen

Som led i en forbedret informationsindsats på kemikalieområdet iværksatte Miljøstyrelsen i 1998 en særlig telefonservice, Kemitelefonen. Kemikalieinspektionen varetager den daglige drift af Kemitelefonen.

Kemitelefonen har åbent alle hverdage kl. 10-12 og 14-15 på tlf. 32 66 01 00.

Kemitelefonen har i 1999 modtaget gennemsnitligt knap 10 opkald pr. dag, i alt 1943 opkald i 1999 – mod 2022 i 1998.

* F.eks. spørgsmål der ikke handlede om lov om kemiske stoffer og produkter med tilhørende bekendtgørelser, eller spørgsmål om kemi, der ikke kan relateres til kemikalielovgivningen.

Der er fortsat stor opmærksomhed om kosmetiske produkter. Det afspejler sig klart i henvendelserne til Kemitelefonen. Også spørgsmål om klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter udgør fortsat en stor del af henvendelserne.

Kemitelefonen modtager en del henvendelser om specifikke stoffer og produkter, typisk om stoffernes og produkternes eventuelle sundhedsfare eller miljøskade. Henvendelserne handler f.eks. om farligheden ved anvendelse af et givent produkt, eller om børn bør bruge visse produkter.

Henvendelserne om eventuel sundhedsfare og miljøskade kræver opfølgning i form af indhentning af oplysninger om produkternes kemiske sammensætning og en efterfølgende vurdering af produkternes sundheds- og miljømæssige virkninger. En del af henvendelserne fører til, at Kemikalieinspektionen tager sagerne op som indberetninger.

* afrundede tal

I 1999 kom størsteparten af henvendelserne – som i 1998 - fra virksomheder, private og konsulenter. Gruppen af henvendelser fra private er steget procentmæssigt fra 22 % til knap 33%.

Hovedparten af henvendelserne fra private drejede sig om sundhedsfare og miljøskade ved specifikke produkter og stoffer.

Hovedparten af henvendelserne fra virksomhederne handlede om klassificering og mærkning samt om kosmetik.

Godt halvdelen af henvendelserne fra konsulenter, bedriftsundhedstjenester og advokater drejede sig om klassificering og mærkning.

Henvendelserne fra elever og studerende fordelte sig på alle kategorier, med en lille overvægt på klassificering og mærkning. Også henvendelserne fra statslige myndigheder fordelte sig på alle kategorier, undtagen på "børn og kemi".

Henvendelserne fra udenlandske firmaer og myndigheder handlede om lovgivningen generelt samt om klassificerings- og mærkningsreglerne.

Henvendelserne fra børneinstitutioner fordelte sig på alle kategorier – undtagen på "bekæmpelsesmidler" – med en overvægt på kategorien klassificering og mærkning. Disse henvendelser handlede typisk om farligheden ved stoffer og produkter henvendt til børn.

5.2 Anden information

Der har i de seneste år vist sig et behov for mere kort og præcis information om kemikalielovgivningen. På baggrund heraf udsendte Miljøstyrelsen i 1999 en ny type informationsmateriale, Faktaark om Kemi, som er korte beskrivelser af reglerne om kemiske stoffer og produkter. Hver beskrivelse er på 1-2 sider og henvender sig især til importører, producenter og forhandlere af kemiske stoffer og produkter. Der er foreløbig udgivet 24 Faktaark. (9)

Pjecen "Hvad siger loven om kemiske stoffer og produkter" kom i 1999 i ny, revideret udgave samt i engelsk oversættelse. Pjecen giver et overblik over kemikalielovgivningens krav ved fremstilling og salg (10).

Pjecen og Faktaarkene blev af Miljøstyrelsen markedsført ved en særlig kampagne rettet mod producenter og importører af kemiske stoffer og produkter.