1 Inkl. blandsæd, helsæd og lucerne
² Inkl. ærter til konserves

I forhold til 1998 adskiller fordelingen på afgrødetyper i 1999 sig væsentligst ved, at arealerne med vintersæd er reduceret med ca. 120.000 ha, mens arealerne med vårsæd er steget med ca. 75.000 ha og det samlede rapsareal er forøget med næsten 30.000 ha. Endvidere er dyrkningen af markærter gået ned med ca. 40.000 ha (fra 105.000 ha til 65.000 ha).

De klimatiske forhold har betydning for vækstbetingelser af både afgrøder og ukrudt samt udviklingen af sygdomme og skadedyr. Dermed har klimaet også betydning for pesticidanvendelsen, hvorfor der i det følgende gives et kort resumé af de klimatiske forhold i vækståret 1998/1999.

Såningen af vinterafgrøder i efteråret 1998 blev præget dels af en sen kornhøst og dels af en særdeles nedbørsrig oktober måned, hvor der faldt næsten 100 mm mere regn end normalt. Der var derfor også vanskeligheder med at gennemføre de almindelige ukrudtssprøjtninger i vintersæden. November var væsentligt koldere end normalt (1,9° C mod normalt 4,7° C).

Vintermånederne kan som helhed betegnes som noget mildere end normalt, men også mere nedbørsrige. Det milde vejr bevirkede en gennemgående god overvintring af afgrøderne, men tillige også gode betingelser for fremspiring af ukrudt. Den megen nedbør resulterede i nogle egne i så fugtige jordbundsforhold, at de nysåede afgrøder gik ud.

Marts og april måneder var også milde, hhv. 1,6° C og 1,9° C over normalen. Marts var tillige meget våd med 85 mm nedbør mod normalt 46 mm, og antallet af solskinstimer var lavt (77 mod normalt 113). April og maj var nedbørsmæssigt tæt på det normale og begge noget mere solrige end sædvanligt. Maj var temperaturmæssigt som gennemsnittet for denne måned. Det våde vejr i det tidlige forår resulterede en del steder i sen såning af vårafgrøder samt skader på vinterafgrøderne.

Det våde vejr vendte tilbage i juni måned, især i Jylland. Landsgennemsnittet blev 120 mm nedbør mod normalt 52 mm. Juni måned var desuden en smule køligere end gennemsnitligt. Regnen forsatte i begyndelsen af juli, der derefter blev ganske tør, noget varmere (1,6° C) og meget mere solskinsrig (309 timer mod 228 timer) end normalt. August startede som juli sluttede, men senere på måneden kom der en del nedbør, så det samlede resultat blev en noget varmere og mere solrig måned med 20 mm mere nedbør end normalt.

September 1999 blev den varmeste september måned, der er registreret; 16,2° C mod normalt 12,7° C. Størstedelen af måneden var tillige tør og meget solrig, men i slutningen af måneden og starten af oktober kom der en del nedbør. Sammenlagt blev både september og oktober måneder derfor en smule mere nedbørsrige end normalt.

Samlet må vækståret 1998/1999 betegnes som væsentlig mere nedbørsrigt end normalt, men også noget mere solrigt og med temperaturer, der, set over hele perioden, lå en smule over gennemsnittet.

2.3 Skadegørere

Som i 1998 var dele af vækstsæsonen 1999 præget af fugtigt vejr og våde jordbundsforhold, hvorfor der også i 1999 har der forekommet en del angreb af svampesygdomme i forskellige afgrøder. De dominerende svampesygdomme i vinterhvede var Septoria og gulrust, mens såvel vinter- som vårbyg blev angrebet af skjoldplet, bygbladplet og meldug. Kartoffelskimmel var også udbredt i 1999, men på grund af den meget våde jord mange steder forekom der tillige forskellige rodsygdomme. Dette gjorde sig også gældende for mark-ærter, der var plaget af ærterodråd og andre rodbrandsvampe. I sukkerroer forekom der meldugangreb fra medio august.

Angreb af bladlus og andre skadevoldere var i 1999, ligesom året før, gennemgående af moderat eller beskedent omfang. Enkelte steder var der dog kraftigere bladlusangreb i vårbyg og i ærter. Agersnegle forårsagede en del skader i vinterafgrøderne på grund af det våde efterår i 1998, og tillige i frilandsgrøntsager efter den fugtige juni måned i 1999.

Den milde vinter og manglende efterårsbekæmpelse af ukrudt i mange vinterafgrøder gav anledning til en del ukrudtsproblemer i disse marker, der først kunne behandles i foråret 1999. Også i andre afgrøder, for eksempel kartofler og roer, gav den gennemgående fugtige vækstsæson anledning til en ret kraftig ukrudtsbestand.

3. Pesticidsalg og behandlingshyppighed

Det samlede salg i 1999

Der blev i 1999 solgt 2874 tons aktivstoffer (a.i.) til markanvendelse i landbrugets planteavl, hvilket er næsten 750 tons mindre end i 1998 og klart det laveste forbrug af pesticider, der er registreret siden anvendelsen af disse hjælpestoffer begyndte at vinde udbredelse i dansk landbrug. Desuden blev der omsat i alt 55 tons fungicide og insekticide bejdsemidler. I tabel 3.1 og 3.2 vises oversigter over udviklingen i pesticidsalget gennem de seneste fem år, mens salgstallene for de enkelte aktivstoffer i 1999 kan findes i Bilag 1.

Det samlede pesticidsalg ligger hermed for første gang under Pesticidhandlingsplanens reduktionsmål på 3487 tons a.i., der skulle være nået pr. 1. januar 1997. Dette skyldes ikke mindst et betydeligt fald i salget af herbicider, der var 727 tons lavere end året før.

* Bejdsemidler ikke medregnet.

Herbicidgruppen var som sædvanligt den mængdemæssigt dominerende gruppe af midler, således udgjorde herbicidsalget 66% af det samlede pesticidsalg i 1999. Salget af herbicider var som i de senere år præget af midler til bekæmpelse af græsukrudt, som f.eks. glyphosat, isoproturon og pendimethalin. Græsmidlerne udgjorde med 1164 tons ca. 62% af den samlede, solgte mængde af herbicider i 1999. Heraf udgjordes næsten 693 tons af glyphosatmidler. De derudover mest solgte herbicider i 1999 var isoproturon (248 tons) og pendimethalin (185 tons).

Phenoxyherbicider (hormonmidler) udgjorde 7% af herbicidsalget, langt overvejende på grund af salg af MCPA-holdige midler (112 tons a.i.). Sulfonyl-ureamidlerne (mini-midlerne), der er vigtige arealmæssigt (se afsnit 3.2), udgjorde som gruppe kun 0,24% af den solgte mængde herbicider.

De væsentligste årsager til faldet i salget af herbicider er et betydeligt mindre salg af isoproturon, hvor der var salgsforbud i august 1999 og hvis anvendelse i øvrigt er forbudt fra 1. december 1999, og et fald i salget af metamitron, som antagelig hænger sammen med reduktionen i arealet med foderroer og muligvis er forstærket af, at den maximalt tilladte dosering blev nedsat med udgangen af 1998. Herudover er salget af pendimethalin reduceret markant ligesom salget af glyphosat også er gået ned. For de to sidstnævnte kan nedgangen formodentlig forklares ved, at mange efterårssprøjtninger i 1998 måtte opgives på grund af det våde vejr, hvorfor der har været ubrugte lagre mange steder, der først blev taget i anvendelse i 1999.

Chlormequat-chlorid dominerede som sædvanligt salget af vækstregulerende midler til landbrugsformål, og tegnede sig med 207 tons for hele 94% af salget af denne gruppe midler i 1999 (221 tons).

Den solgte mængde fungicider blev yderligere en smule reduceret i forhold til året før; 715 tons i 1999 mod 770 tons i 1998, et fald der væsentligst er forårsaget af meget mindre salg af fenpropimorph. Til gengæld steg salget af mancozeb samt midler som azoxystrobin, kresoxim methyl og propiconazol, der har ret lave standarddoseringer (hvorfor behandlingshyppigheden for fungicider faktisk er steget en anelse, se næste afsnit). Der blev desuden solgt 41 tons a.i. af fungicide bejdsemidler i 1999.

Som det har været tilfældet i de senere år, er det ganske få midler, der tegner sig for størstedelen af salget til markanvendelse; tre stoffer - azoxystrobin (93 tons), fenpropimorph (133 tons) og mancozeb (333 tons) - udgør således 78% af den samlede fungicidmængde. Andre vigtige stoffer er fenpropidin, kresoxim methyl og propiconazol.

Salget af insekticider faldt fra ca. 55 tons i 1998 til små 46 tons i 1999. Faldet skyldtes overvejende et betydeligt ringere salg af dimethoat-midler, mens salget af syntetiske pyrethroider steg markant i forhold til året før. Dimethoat er dog mængdemæssigt stadig det vigtigste enkeltstof blandt insekticiderne; salget af dette stof (22 tons) udgjorde således 48% af det samlede salg inden for gruppen, mens pyrethroidgruppen samlet (5 stoffer) kun tegnede sig for 26% (12 tons). Pirimicarb tegnede sig med 5,6 tons for 12%. Øvrige stoffer udgjorde således samlet kun 14%. Dertil skal lægges et salg på 13,5 tons a.i. af insekticide bejdsemidler.

3.2 Behandlingshyppighed i 1999

Behandlingshyppigheden for det samlede landbrugsareal i perioden 1997 til 1999 beregnet efter ny metode fremgår af tabel 3.3, mens en tilsvarende oversigt over udviklingen beregnet efter gammel metode er vist for perioden 1995-1999 i tabel 3.4. Hvad sidstnævnte tabel angår skal der skal gøres opmærksom på, at tallene for 1995 og 1996 ikke er helt sammenlignelige med tallene for 1997-1999, da det ikke har været muligt at trække økologiske arealer ud af beregningsgrundlaget for de førstnævnte to år. Afvigelsen vurderes dog at være ret beskeden.

Fordelingen af behandlingshyppigheden for 1999 på hovedafgrøder beregnet efter ny og gammel metode fremgår af hhv. tabel 3.5 og tabel 3.6. En detaljeret oversigt over de teoretisk behandlede arealer i 1999 fordelt på afgrødetyper for hvert aktivstof findes i Bilag 2A og Bilag 2B (hhv. ny og gl. metode).

Tabel 3.3
Behandlingshyppighed i 1997-1999 for det samlede landbrugsareal i omdrift beregnet efter ny metode.

Tabel 3.4
Behandlingshyppighed i 1995-1999 for det samlede landbrugsareal i omdrift beregnet efter gammel metode.

* Økologiske arealer ikke trukket ud af beregningsgrundlaget i 1995-1996.

De enkelte grupper af midler

Herbicidgruppen tegner sig ikke blot mængdemæssigt, men også med hensyn til behandlede arealer for den største del af pesticidanvendelsen i dansk landbrug, om end dominansen på arealbasis er lidt mindre udtalt (56% mod 66% på mængdebasis). Græsmidlerne tegnede sig i 1999 for 31% af de behandlede arealer, mens andelen behandlet med mini-midler steg fra ca. 15% i 1998 til ca. 20% i 1999. Blandt de øvrige midler inden for herbicidgruppen var de arealmæssigt vigtigste stoffer i 1999 bromoxynil, diflufenican, fluroxypyr og ioxynil.

Det samlede areal behandlet med vækstregulerende midler (243.000 ha) er domineret af chlormequat-chlorid, der tegnede sig for 88% af de samlede behandlinger.

Fungiciderne tegner sig med 1,33 mill. ha for omkring 24% af det samlede pesticidbehandlede areal i 1999. De fem vigtigste enkeltstoffer blandt fungiciderne er azoxystrobin, fenpropimorph, kresoxim methyl, mancozeb og propicinazol, der sammenlagt står for ca. 83% af fungicidbehandlingerne på arealbasis. Heraf udgør alene behandlinger med azoxystrobin 28% af totalen.

Selvom den solgte mængde insekticider er faldet i forhold til 1998 er behandlingshyppigheden alligevel steget markant; fra 0,26 i 1998 til 0,37 i 1999. Forklaringen på dette er, at det betydelige fald i salget af dimethoat er kompenseret, og mere til, af mersalget af pyrethroider, der anvendes i betydeligt lavere doseringer end dimethoat. Pyrethroiderne tegnede sig i 1999 således for 85% af de samlede insekticidbehandlede arealer mod 78% året før. Marker behandlet med dimethoat og pirimicarb udgjorde 14% af det behandlede areal og behandlinger med øvrige insekticider dermed kun ca. 1%. Specielt hvad angår roer kan det nævnes, at den noget lavere behandlingshyppighed for insekticider i 1999 formodentlig skyldes tilkomsten af et nyt bejdsemiddel til roefrø (imidacloprid).

Antallet af aktivstoffer

Antallet af aktivstoffer, der anvendes til plantebeskyttelse i dansk landbrug har i de senere år stabiliseret sig på i størrelsesordenen 70-75 stykker (bejdsemidler ikke medregnet), hvilket er betydeligt under niveauet i 1980'erne, hvor antallet typisk var omkring 100. I 1999 blev der ligesom i 1998 solgt 71 aktivstoffer til landbrugsformål, hvoraf 43 var herbicider. Hertil skal lægges 12 andre aktivstoffer, der indgår i bejdsemidler. Heraf er 9 stoffer fungicider.

Pesticidhandlingsplan II

Et af målene i Pesticidhandlingsplan II er, at behandlingshyppigheden på de behandlede arealer bliver så lille som mulig. I første omgang er målet, at behandlingshyppigheden ved udgangen af 2002 skal være reduceret til under 2,0. Det er blevet tilkendegivet, at evalueringen af, hvorvidt målsætningen er opfyldt vil ske med udgangspunkt i behandlingshyppigheden beregnet efter den gamle metode.

Tabel 3.5 Se her!

Tabel 3.6 Se her!

Bilag 1
Mængde aktivstoffer solgt til anvendelse i landbrugets planteavl i 1999

Bilag 2
Teoretisk behandlede arealer i 1999 efter aktivstoffer og hovedafgrøder

2A: Ny metode Se her!

2B: Gammel metode Se her!

Bilag 3
Standarddoseringer for 1999

(ny metode) Se her!