Oprensning af klorerede opløsningsmidler ved dampstripning.

4. Konklusioner

På baggrund af den teoretiske gennemgang og den udførte oprensning kan der drages følgende konklusioner om dampstripning som metode:

• Dampstripning er en enkel måde at få opvarmet jord med tilstrækkelig permeabilitet. Dampen udbreder sig langs højpermeable zoner og kan ved varmeledning trænge ind i mindre permeable områder
• Varmeledning er en relativt langsom proces sammenholdt med transport af damp ved strømning. Opvarmning af et 3 meter tykt jordlegeme til kogepunkt ved varmeledning kræver, at der inciceres damp omkring det i en periode af ca. 1 måned. På Brüel og Kjær grunden var injektions tiden i de forskellige områder typisk af en varighed på 1 uge, hvilket medførte at delområder ikke opnåede damptemperatur.

• Dampstripning er en særdeles effektiv metode til accelerering af enoprensning. I den konkrete sag ses ændringer i ekstraktionsraten fra 200 g/h til 3000 g/h svarende til mere end 10 gange forøgelse i de områder hvor der er fuldt dampgennembrud.

• Der kan opstå så høje koncentrationer i kondensatfronten, at fri fase kan bevæge sig vertikalt. Forudsætningen er, at der i forvejen eksisterer høje jordkoncentrationer. Formentlig skal koncentrationerne være 1000 mg/kg eller mere for at der er tilstrækkelig koncentration til at den frie fase kan blive mobil. TCM viser ud fra de teoretiske beregninger at have det største potentiale for mobilisering. På baggrund af de fundne koncentrationer vurderes der ikke at have været stor risiko for vertikal transport af fri fase ved oprensningen på Brüel og Kjær grunden.
• Det mest sikre placering af boringer til dampstripning er injektion fra randen af forureningen ind mod centrum kombineret med oppumpning fra centrum af både vand og luft. Herved forhindres en spredning væk fra området hvor der foretages oppumpning. På Brüel og Kjær grunden benyttede man injektion inde i centrum af forureningen med vakuumventilation i randen af injektionen – den omvendte strategi. Der blev ikke oppumpet vand fra det underliggende magasin direkte i centrum af behandlingsområdet. Grundvandsoppumpning blev foretaget via eksisterende afværgeboringer umiddelbart øst for området. Dette har resulteret i en mindre spredning af forurening hvilket er afspejlet i forhøjede poreluftkoncentrationer under overfladen efter oprensningen i områder der tidligere var mindre påvirket, ligesom der sandsynligvis har været et tab til grundvandet.
• Man kan til dels styre hvilken fase stofferne fjernes på ved at blande dampen med luft i injektionen. Herved opnås to ting, opkoncentrering i kondensatfronten undgås samtidig med, at stoffet kommer over på gasfasen og bliver umiddelbart tilgængelig for vakuumventilering. Ved injektion af ren damp vil det meste af stoffet blive i vandfasen og skal herfra diffundere til gasfasen for at blive transporteret væk med vakuumventilation. Under vandspejlet kan det ikke umiddelbart anbefales at injicere luftblandet damp. Efter gennembrud i ekstraktionsboringerne af luft/damp blandingen injiceres ren damp så kogepunktstemperaturer opnås. Denne teknik blev ikke anvendt på Brüel og Kjær grunden, hvilket betød at efter, at opvarmningen var standset, var der en relativt lang efterfølgende fase med vakuumventilation, hvor der var kinetiske begrænsninger for fjernelseshastigheden. Da der ikke blev oppumpet vand direkte i centrum af forureningen under oprensningen, kan det ikke vurderes præcist hvilken mængde, der er transporteret ned som opløst stof. Af den mængde opløsningsmidler, der er oppumpet via vakuumekstraktionen, er knap 25 % fjernet sammen med kondensering af vandet i køleren og 75 % fjernet i kulfilter.
• Cyklisk dampinjektion kan med fordel anvendes når jorden er opvarmet til kogepunktet. Ved denne teknik alterneres mellem injektion af damp og påtrykning af vakuum således, at der ved trykfaldene opnås kogning i jorden. Den producerede damp kan virke som transportvej for stof indelukket i mindre permeable områder af jorden samt stoffet der eventuelt er efterladt i kondensatfronten. Denne teknik blev ikke anvendt på Brüel og Kjær grunden, hvilket var en medvirkende årsag til en relativ lang periode med vakuumventilation efter opvarmningen var afsluttet.
• Ved injektion i dybe områder er varmetabet til omgivelserne beskedent. På Brüel og Kjær grunden blev det konstateret, at ca. 5 % af den injicerede energi over opvarmningsperioden blev tabt til overfladen. Det typiske tab sås at være i størrelsen 1-5 kWh/m³ måned afhængig af temperaturgradienten. Til sammenligning skulle der med de fundne varmekapaciteter bruges 55 kWh/m³ til opvarmning til 100 °C. Varmefjernelsen ved ekstraktionen var i størrelse 1-5 kWh/m³jord måned, altså af nogenlunde samme størrelsesorden som det passive tab til omgivelserne.
• De indledende vurderinger af forureningsmassen var underestimeret. Der blev inden opstart udtaget 137 jordprøver, hvilket er relativt mange. Gennemsnitsindholdet af klorerede opløsningsmidler var 4,5 mg/kg. Der blev ved oprensningen fjernet 1400-1500 kg totalt. Med et samlet påvirket jordvolumen på ca. 12.000 m³ svarer den fjernede mængde til en gennemsnitskoncentration på ca. 70 mg/kg, eller mere end 10 gange den anslåede værdi, til trods for det store antal analyser.