[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Naturlig nedbrydning af olie og chlorerede opløsningsmidler i grundvandet på Drejøgade 3-5.

8. Konklusion

Metoder til vandprøvetagning og analyser

På basis af data fra Drejøgade gives følgende anbefalinger vedr. vandprøvetagning:

Der bør ved prøvetagning af flygtige komponenter anvendes metoder, der forhindrer, at vandprøven kommer i kontakt med atmosfærisk luft (eksempelvis venojectglas eller tedlarposer). Desuden er det vigtigt, at iltmåling foretages i felten i en flowcelle, samt at prøver til bestemmelse af jern(II) filtreres i felten direkte fra boringen. Måling af den opløste brintkoncentration bør foretages i felten.

Kvaliteten af prøvetagnings- og analysemetoderne har direkte indflydelse på resultater fra rateberegning og kvantificering af omsætningen.

Metode til redoxzonering

Det vurderes, at redoxforholdene i Drejøgade-aquiferen kan beskrives ud fra redoxparametre. Brintkoncentrationen er velegnet som supplement til denne vurdering.

Observeret forureningsudbredelse, redoxforhold og nedbrydning

Der er observeret mindst fire forureningskilder på lokaliteten: En oliekilde og en PCE-kilde, der falder sammen centralt på lokaliteten samt to PCE-kilder på grundens sydvestlige del.

Der er på Drejøgade fundet stærkt reducerede forhold (sulfatreduktion og methanogenese) ved olie-hot spot, jern- og sulfatreduktion i fanen nedstrøms herfor samt aerobe og nitratreducerende forhold på den øvrige del af lokaliteten.

Oliekomponenterne nedbrydes fra 12 mg/l til 0,5 mg/l total kulbrinter i en nedstrøms afstand på ca. 60 meter fra kilden. Omsætningen forårsager de sulfatreducerende og methanogene forhold, der observeres ved olie-hot spot.

Den totale omsætning af oliekomponenter er beregnet til 163 mgC/l ved kulstofmetoden hhv. 45 mgC/l ved redoxmetoden. Dette svarer til en årlig olieomsætning på hhv. 82 og 25 kg/år i kilden med en porevandshastighed på 50 m/år. Det anbefales, at benytte begge metoder parallelt til kvantificering af den totale olieomsætning.

I fanen fra den første PCE-kilde foregår der en omfattende reduktiv dechlorering, idet 99,5% af PCE omdannes til nedbrydningsprodukter. 3,25% af PCE nedbrydes fuldstændigt til ethen.

Dechloreringen i fanerne fra de andre to PCE-kilder forløber ikke lige så fuldstændigt og i så stort et omfang; her omdannes kun 4,9% af PCE til nedbrydningsprodukter. Intet PCE nedbrydes fuldstændigt til ethen. Forskellen mellem de to fanetyper er mængden af tilgængeligt reaktivt organisk stof.

Undersøgelserne på Drejøgade har tydeligt bekræftet den formodede sammenhæng mellem redoxkemien og nedbrydningspotentialet for chlorerede ethener i aquiferen. I den stærkt reducerede zone nedbrydes mest PCE og fuldstændig dechlorering forekommer. I den svagt reducerede zone nedbrydes der kun lidt PCE og der forekommer ikke fuldstændig dechlorering.

Både olie- og PCE-forureningen samt de stærkt reducerede forhold findes fortrinsvist i den øverste del af grundvandsmagasinet. På baggrund af de vertikale koncentrationsforskelle anbefales det at udtage niveauspecifikke vandprøver til vertikal kortlægning af forurenings- og redoxforhold.

Nedbrydningsrater og hydrauliske parametre

Den hydrauliske ledningsevne og porevandshastigheden er beregnet vha. empiriske formler ud fra kornstørrelsesfordelingen i tre boringer. Den hydrauliske ledningsevne varierer mellem 0,5*10^-5-55*10^-5 m/s. Porevandshastigheden varierer mellem 1-115 m/år. Bestemmelsen af de hydrauliske parametre er således stadig behæftet med betydelig usikkerhed.

Ved beregning af fjernelsessrater for BTEX og de chlorerede ethener er porevandshastigheden sat til 50 m/år. Fjernelsesraterne inkluderer nedbrydning såvel som fortynding og sorption. De fundne 1.ordens nedbrydningskonstanter ligger mellem 0,004 og 0,025 dag^-1 for BTEX, og omkring 0,005-0,007 dag^-1 for total kulbrinter. For de chlorerede ethener er der beregnet rater på 0,0006-0,0085 dag^-1 for cDCE og 0,001-0,017 dag^-1 for VC i fanen, der overlappes af BTEX-fanen. I fanen, hvor der kun er chlorerede forbindelser, er der fundet følgende rater: 0,006 dag^-1 for PCE, 0,01-0,23 dag^-1 for TCE og 0,06 dag^-1 for cDCE. Sidstnævnte rater er forbundet med betydelig usikkerhed.

Det er vigtigt at bestemme de hydrauliske parametre med en tilstrækkelig nøjagtighed. Raterne afhænger af porevandshastigheden, og usikkerheden på denne vil da overføres til nedbrydningsraterne. Desuden vil processer som fortynding, sorption og gasfasetransport være inkluderet i raterne, såfremt der ikke korrigeres for disse. Ovenstående rater skal således tages med forbehold.

Det er endnu ikke belyst, hvor stor betydning gasfasetransport har for tilførsel af ilt og fjernelse af methan og forureningskomponenter, og der er derfor endnu ikke udviklet metoder til at korrigere for denne proces. Det anbefales, at gasfasetransportens rolle i nedbrydning og ikke-destruktiv forureningsfjernelse kortlægges.

Trimethylbenzenerne (TMB) er ikke fundet egnede som tracer på Drejøgade, idet stofferne nedbrydes på linie med BTEX:

Perspektiv i naturlig nedbrydning

På Drejøgade er naturlige nedbrydningsprocesser i stand til at reducere forureningsniveauet af olie og BTEX, idet der årligt fjernes mellem 25 og 75 kg olie i kilden og ca. 17 kg olie i fanen vha. nedbrydning. Til sammenligning er der i løbet af de første 10 måneders drift fjernet ca. 800 kg oliekomponenter vha. vakuum ventilering og airsparging.

For de chlorerede forbindelser er der som nævnt en tæt sammenhæng mellem hvor reducerede forhold, der er i aquiferen og hvor fuldstændigt dechloreringen forløber. Hvis der ikke er nok organisk stof tilgængeligt for bakterierne, vil nedbrydningen kun forløbe delvist, og der vil akkumuleres toksiske nedbrydningsprodukter (særlig VC). Da PCE og TCE ikke eller kun langsomt nedbrydes aerobt, er det en forudsætning for at anvende naturlig nedbrydning over for chlorerede ethener, at disse to stoffer er nedbrudt, når de stærkt reducerede forhold ophører.

Nedbrydningen af PCE på Drejøgade er begrænset i den fane, hvor der ikke er olie/BTEX. Derfor er der høje koncentrationer af både PCE og TCE ved udgangen af den sulfatreducerende/methanogene zone.