Regnbetingede udløb fra kloaksystemer

3. Praksis i andre vestlige lande

3.1 Recipient kvalitetsplanlægning med hensyn til regnbetingede udløb
3.2 Regler, normer og vejledninger for regnbetingede udløb
3.2.1 Opbygningen af retningslinierne for Ontario, Canada
3.2.2 Generel opbygning for retningslinier i USA
3.2.3 Retningslinier for andre lande
3.3 Formelle praksis

Regnbetingede udløb administreres med undtagelse af Kbh. og Freb. kommuner af amterne i Danmark. Tilladelserne givet til udledningerne fra regnbetingede udløb, som oftest er fra 70’erne og 80’erne og bygger på individuelle skøn.

Der er stor geografisk forskel på måden hvorpå disse tilladelser er givet, dette er specielt gældende for separatkloakerede oplande. Dette er også gældende for principperne/kriterierne som er anvendt.

Spildevandskomitéen (1998) viste i deres undersøgelse af praksiserne i amterne, at der hersker betydelige regionale forskelle i den gældende praksis for fastsættelse af krav, som ikke er betinget af politiske målsætninger af recipienterne. Spildevandskomitéen konkluderede, at denne forskel skyldes både at der ikke er konsensus omkring hvilke effekter der er bestemmende i fastsættelsen af kravene til udledningstilladelserne, og at der er brug for generelle operationelle krav, som er baseret på den nyeste viden indenfor området.

Nogle udledningstilladelser er i dag formuleret som et krav til en gentagelseperiode, som oftest mindre end 1 år (typisk 2-10 udledninger pr. år).

Da udledningerne ikke er jævnt fordelt henover året, men er koncentreret i sommermånederne og først på efteråret, synes dette krav ikke at være særligt rationelt begrundet. Dette er illustreret på Figur 3.1, hvor et opland nær Aalborg er analyseret med Odense-serien. Figuren viser at både volumen fra og antallet af regnbetingede udløb er koncentreret i sommermånederne.

Det er et centralt spørgsmål, om der skal stilles samme krav til alle udløb eller om kravene baseres på den pågældende recipients kapacitet og sårbarhed.

Figur 3.1 Aflastnings volumen og frekvens for Frejlev, Nordjylland (Christensen et. al, 1999)

Historisk set har det vist sig at kontrollen af regnbetingede udløb er en vanskelig opgave. Dette skyldes delvist vanskeligheder i kvalitetsbestemmelsen af recipienten samt alle de lokalafhængige variabler, såsom volumen, overløbsfrekvens mm. Flere udledningstilladelser bygger på forældede antagelser om kloaksystemet og recipienten.

Det er derfor af interesse at have et overblik over hvordan man gør i andre lande, som Danmark, geografisk, klimamæssigt og økonomisk kan sammenlignes med.

Nedenstående afsnit vil derfor indeholde eksempler på hvordan flere europæiske og nordamerikanske lande opstiller retningslinier til fastsættelse af udledningstilladelser, udlederkrav og hvordan selve recipientkvalitetsplanlægningen er sket.

Der er publiceret mange metoder, som kan anvendes til at opstille generelle retningslinier, bl.a., Bascomebe, A. D. et. al, 1990, Seager, J, 1994 , Borchardt, D. et al., 1997. Fælles for disse referencer er, at de tager udgangspunkt i recipienten. Disse retningslinier er ikke blevet brugt af nogen europæiske lande, men flere lande har overvejet det (Galvin, 1999).

Ydermere vil afsnittet indeholde en gennemgang af den formelle praksis samt behandlingen af danske ankesager omhandlende regnbetingede udløb. Litteraturstudiet har vist at der er få udenlandske ankesager og domsafsigelser omhandlende regnbetingede udløb, hvorfor der kun er begrænset viden at overføre fra udlandet på dette punkt.

3.1 Recipient kvalitetsplanlægning med hensyn til regnbetingede udløb

Planlægningen af recipientkvaliteten mht. regnbetingede udløb i Danmark forestås af amterne. Generelt formuleres kravet til de regnbetingede udløb som, at de ikke må forhindre at målsætningen opfyldes, og at nødvendige tiltag, som bassiner mm., skal sikre at det ikke sker. Dette krav kombineret med krav til begrænsning ved kilden ligger til grund for de individuelle vurderinger der udføres i hvert tilfælde.

Det er det samme billede der optræder, når denne danske praksis sammenlignes med Tyskland, Frankrig, England, Canada og USA.

3.2 Regler, normer og vejledninger for regnbetingede udløb

I Danmark foreligger der ingen gældende love og bekendtgørelser på området. Det bevirker at amterne frit kan fastsætte deres udledningstilladelser udfra egen praksis.

Flere amter bygger deres tilladelser på Spildevandskomitéens (Spildevandskomitéen, 1985) skrift 21 og 22 som fremsætter anbefalinger om overløbenes belastning baseret på statistik for forringelse af iltkoncentrationen i vandløbet. Men andre principper som maksimal vandføring, årlig belastning med organisk stof, -N, -P, opspædning, æstetiske forhold mm. anvendes også.

Der er en tendens til at udledningstilladelserne til de fælleskloakerede områder hovedsageligt gives efter opspædningsprincippet, mens der for de separatkloakerede områder næsten kun udstedes tilladelser efter at begrænse maksimal vandføringen (Spildevandskomitéen, 1998).

I EU er de fleste lande opbygget som Danmark med amter/regioner som igen er underinddelt i kommuner.

Følgende regler, normer eller vejledninger anvendes i udvalgte europæiske lande som Danmark umiddelbart kan sammenlignes med, se Tabel 3.1.

Tabel 3.1 Regler, normer eller vejledninger for udvalgte europæiske lande i EU, data fra 1994-1998 (Henderson, 1998 og Harremöes, 1994 og EUREAU,1998 og EUREAU, 1997).
(TVV = TørVejrs Vandføringen ) Se her!

Flere af ovenstående lande er i øjeblikket i gang med at revidere hele deres forretningsgang og måde hvorpå de behandler regnbetingede udløb, dette skal også ses i lyset af det standardiseringsarbejde der foregår i EU.

Canada er opbygget af 5 regioner, indeholdende et antal kommuner. Regionerne har deres egne procedurer og regler, mht. regnbetingede udløb.

Der er dog også fra miljøministeriet i Canada fremsat krav i form af The Fisheries Act og The Environmental Protection Act. The Canada Fisheries Act lov er fremsat og vedtaget for at beskytte fiskene i recipienterne. Denne lov gør det muligt for alle at sagsøge personer, virksomheder, kommuner, regionerne eller nationen som udleder Stof som er giftig for fisk ud i recipienter naturligt indeholdende fisk. Denne giftighed er bestemt for en 96 timers giftighedstest på regnbueørreder.

The Environmental Protection Act angiver derimod retningslinier til regionerne omkring bl.a. badevandskvalitet og drikkevandskvalitet.

Regionerne har individuel lavet deres egne retningslinier, som udførligt beskriver fremgangsmåden, hvorpå regnbetingede udløb skal forhindres i regionen. Regionen kan godt indskærpe reglerne beskrevet i The Environmental Protection Act i deres regionale procedurer, så kommunerne i regionen både skal leve op til de nationale og regionale krav.

Tages der udgangspunkt i retningslinierne fra Ontario som er en af de 5 regioner i Canada, ses den forholdsvis detaljerede opbygning af proceduren, som kommunerne skal følge for at opnå udledningstilladelser.

3.2.1 Opbygningen af retningslinierne for Ontario, Canada

Proceduren (Procedure F-5-5, 1996) er betegnelsen for de retningslinier som både kommunerne og private skal leve op til mht. udledningen af spildevand igennem de regnbetingede udløb i regionen Ontario.

Proceduren er opbygget af 13 punkter, som skal følges når der søges om udledningstilladelser til nye regnbetingede udløb. Eksisterende udledningstilladelser kan ikke ændres, men ved den mindste ændring skal der søges på ny, i henhold til retningslinierne.

Tabel 3.2 Skematisk oversigt over retningslinierne for regnbetingede udløb i Ontario, Canada (Procedure F-5-5, 1996)

Ovenstående procedure for Ontario i Canada er et eksempel på hvordan den formelle lovgivning praktiseres i regionen. Proceduren lægger op til at ansøgninger om udledningstilladelser udformes vha. de 13 punkter i ovenstående tabel og tilladelserne kun gives hvis ansøgeren har undersøgt og kan dokumentere, at de få krav er overholdt. Kravene er meget lempelige, men kræver at det samlede system undersøges vha. både målinger og modelberegninger.

Denne procedure lægger op til, til forskel fra Danmark, at det er ansøgeren der skal dokumentere den valgte løsnings effekt.

3.2.2 Generel opbygning for retningslinier i USA

I USA er opbygningen den samme som i Canada hvor de 52 stater hver har deres politik på området, styret af en federal politik. Staterne i USA er opbygget af regioner, eller de såkaldte Counties, hvor regionerne siden halvfjerdserne er blevet opfordret til at udarbejde handlingsplaner for regnbetingede udløb.

I 1990 udsendte det amerikanske miljøministerium et forslag til en politik på området. Forslaget lød på to forskellige måder at kontrollere regnbetingede udløb, den sandsynlige fremgangsmåde og den beviselige fremgangsmåde.

Den sandsynlige fremgangsmåde bygger på at kontrolplanen for regnbetingede udløb med tiden skal kunne imødekomme nogle vandkvalitetskrav defineret i deres vandmiljøplan. Dette opnås ved at overholde minimums effektivitet mht. overløbs frekvens eller en procentvis tilbageholdelse af organisk materiale. Den nationale lovgivning tillader 4-6 ubehandlede overløb fra fælleskloakerede områder. I nogle regioner med drikkevandsinteresser er det kun tilladt med et overløb pr. år i gennemsnit.

Den beviselige fremgangsmåde bygger derimod på, at det vha. vandkvalitetsmodellering og andre værktøjer er muligt, at bevise at den langsigtede kontrolplan over en årrække kan leve op til den valgte vandkvalitet for recipienten. Således, afhængig af målsætningen for recipienten, vil det være muligt at udlede mere end 6 gange om året, eller det kan blive aktuelt at reducere udledningerne til 0 gange pr. år.

Udover de generelle retningslinier har miljøministeriet i USA udstedt specifikke krav til maksimale koncentrationer af miljøfremmede stoffer (EPA, 1998) og Roesner et al., 1994).

I 1999 udsendte det amerikanske miljøministerium en ny anbefaling, som udførligt beskriver hvordan modellering, overvågning, analyse, karakterisering, planlægning og riskovurdering kan gøres mht. regnbetingede udløb for både kloaksystemet og recipienten (EPA, 1999). Denne anbefaling er fulgt op af flere anbefalinger og en anbefaling omkring minimumskrav. Anbefalingen beskriver 9 minimums kontrolparametre, der bør undersøges inden der gives tilladelse til udledninger fra regnbetingede udløb:

1. Tilstrækkeligt vedligeholdelsesprogram for kloak og overløbsbygværker
2. Maksimere brugen af magasinering i det eksisterende system
3. Revidere og modificere det samlede kloaksystem, så effekterne fra de regnbetingede udløb er minimale
4. Maksimere vandføringen til renseanlægget
5. Eliminere regnbetingede udløb i tørvejrs situationer
6. Minimering af flydestoffer fra regnbetingede udløb
7. Plan for at reducere forureningskomponenterne i regnbetingede udløb
8. Informering af offentligheden vedr. overløbshændelser og belastning af recipienten
9. Overvåge tiltagenes indflydelse på forholdene i recipienten for derigennem at optimere minimeringen af belastningen fra regnbetingede udløb

Staterne i USA er som følge af anbefalingens status ikke bundet til at følge den, men de fleste stater har opbygget deres procedure omkring denne anbefaling (King County, 1999).

3.2.3 Retningslinier for andre lande

England og Tyskland har også udgivet vejledninger mht. begrænsning af følgerne fra regnbetingede udløb. Ingen af disse har status som lov, men som anbefalinger og skal derfor ikke efterleves. Flere lande har imidlertid brugt især den tyske anbefaling A128 fra det tyske ATV, til at fastsætte minimumskrav f.eks. Luxembourg (ATV, 1992 og FWR,1998).

3.3 Formelle praksis

Udledningstilladelser fra regnbetingede udløb gives i Danmark på baggrund af den ansøgning f.eks. kommunen har indsendt til amtet.

Det er så op til amtet at vurdere om ansøgningen kan overholde kravene til målsætningen i recipienten. På baggrund af denne vurdering kan ansøgningen gives, indskærpes eller forkastes.

Hvis ansøgningen enten skærpes eller forkastes har ansøgeren mulighed for, i henhold til Miljøbeskyttelsesloven, at klage afgørelsen til Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen kan så enten stadfæste, stadsfæste med ændringer eller forkaste klagen.

Miljøstyrelsens afgørelse som klagemyndighed kan påklages til Miljøklagenævnet, såfremt det drejer sig om større eller principielle afgørelser. Eksempler på større eller principielle afgørelser, er afgørelser hvor hensynet til væsentlige miljø- eller naturværdier skal afvejes mod andre væsentlige beskyttelsesværdige interesser, herunder vidtrækkende økonomisk betydning for samfundet og adressat.

Hvis tilladelsen gives af amtet kan foreningerne med landsdækkende organisationer og lokale miljøorganisationer i henhold til Miljøbeskyttelsesloven’s paragraf 99 og 100 klage.

Denne formelle praksis er generelt også anvendt mange steder i udlandet, bl.a. Tyskland og Canada. Det er i flere lande f.eks. de ordinære domstole, der afgør ankesagerne.

Der foreligger en sag i Chicago, hvor en miljøorganisation indgav klage over en renoveringsplan for byens kloaksystem, inkl. foranstaltninger til regnbetingede udløb. Miljøorganisationen argumenterede at pga. Chicago’s placering nær en af de store søer skulle det ikke være tilladt at udlede overløbsvand fra regnbetingede udløb. Miljøorganisationen fik medhold og dommen lød på, at byen skulle lave foranstaltninger til magasinering af en 50 års regn. Denne dom blev omstødt i en senere retssag.

I samme periode stævnede staten Wisconsin en af kommunerne for at udlede for meget overløbsvand fra et udledningspunkt, som ikke havde en tilladelse. Staten vandt og kommunen blev beordret til at reducere udledningerne til 2 stk. pr. år (White, 2000).