[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste]

Netværks- og uddannelsesprojekt

Bilag 3: Kursusbeskrivelse

Kursus 1:
Introduktion til projektet og miljøledelse

Formål
Kurset skal sætte virksomhedens projektleder i stand til at være ansvarlig for projektet, herunder opbygningen og implementeringen af et miljøledelsessystem.

Kursusprogram
- Formål og mål med projektet
- Plan for kurserne i projektet
- Hvad er miljøledelse?
- Arbejdsmiljø i miljøledelse
- Tid- og ressourceplanlægning
- Projektlederens rolle i opbygningen og implementeringen af miljøledelsessystemet
- Gennemgang af kravene til miljøledelsessystemet indeholdt i EMAS og ISO 14001
- Disposition til et miljøledelsessystem
- Metoder til opbygningen af et miljøledelsessystem
- Gennemgang af de forskellige projektfaser i opbygningen og implementeringen af miljøledelsessystemet
- Faldgruber og gode råd gennemgås
- Handlingsplan for opbygning og implementering af miljøledelsessysteme
- Metoder til medarbejderinddragelse og information

Deltagere
- Virksomhedens projektleder

Undervisere
- GA's miljøafdeling

Opgave
- Projektlederen skal udarbejde en projektplan for opbygning og implementering af miljøledelsessystemet

 

 

Kursus 2:
Energi- og vandforbrug

Formål
Kurset skal sætte virksomheden i stand til at vurdere mulighederne for energi-effektiviseringer og vandbesparelser, ligesom projektlederen skal blive i stand til at koordinere ressourcestyringen

Indhold
Status
- Energi- og vandkortlægning
- Etablering af nøgletal

Handlingsplaner
- Typiske muligheder for energi-effektivisering og vandbesparelser

Procedurer
- Procedure for registreringer og nøgletal

Andet
- Støtte og hjælp fra el-forsyningsselskabet og økonomiske støttemuligheder

Deltagere
- Virksomhedens projektleder
- Driftsansvarlige
- Elforsyningsselskaberne

Undervisere
- GA's miljøafdeling
- NESA

Opgave
- Virksomheden skal gennemføre følgende praktiske opgaver:

1. Projektlederen skal kontakte elforsyningsselskabet og få lavet en energikortlægning
2. Der skal udarbejdes handlingsplaner for energi-effektivisering og vandbesparelsesområder for virksomheden
3. Udarbejdelse af en procedure for registreringer og nøgletal

 

 

Kursus 3:
Stoffer og materialer

Formål
Kurset skal sætte virksomhedens driftsansvarlige i stand til at praktisere miljøledelse på stoffer og materialer, ligesom projektlederen skal være i stand til at koordinere miljøledelsen

Indhold
Status
- Kortlægning og miljø- og arbejdsmiljøvurdering af stoffer og materialer
- Etablering af nøgletal

Handlingsplaner
- Typiske forbedringsmuligheder i form af renere teknologier
- Produktsanering

Procedurer
- Procedure for registreringer og nøgletal
- Procedurer for indkøb af nye stoffer og materialer, herunder krav til miljø og arbejdsmiljø samt udarbejdelse af arbejdsgiverbrugsanvisninger

Deltagere
- Virksomhedens projektleder
- Indkøbsansvarlige
- Driftsansvarlige

Undervisere
- GA's miljøafdeling

Opgave
Virksomheden skal gennemføre følgende praktiske opgaver:

1. Kortlægning af virksomhedens anvendelse af stoffer og materialer
2. Udarbejde en liste over godkendte stoffer og materialer
3. Udarbejde handlingsplaner for produktsanering og forbedringsmuligheder på renere teknologiområdet
4. Udarbejdelse af en procedure for registreringer og nøgletal
5. Udarbejdelse af en procedure for indkøbsstyring

 

 

Kursus 4:
Luft, spildevand og affald

Formål
Kurset skal sætte virksomheden i stand til at vurdere dens miljøstatus i forhold til miljølovgivningen og undersøge mulighederne for forbedringer

Indhold
Introduktion
- Gennemgang er de væsentlige elementer i miljøloven

Status
- Kortlægning af affald, spildevand, luftemissioner
- Virksomhedens affaldshåndtering og -bortskaffelse
- Papirforbrug i et livscyklusperspektiv
- Vurdering af risiko for udslip og brandforhold

Handlingsplaner
- Typiske muligheder for forbedringer
- Gennemgang af muligheder for sortering af papiraffald og for registrering og reduktion af papirspild

Procedurer
- Etablering af procedurer for miljøregistreringer af affaldsmængder, spildevand og luftemissioner
- Etablering af procedurer for affaldssortering, opbevaring og bortskaffelse
- Etablering af procedurer for registreringer af papirspild og nøgletal

Deltagere
- Virksomhedens projektleder
- Repræsentanter, der varetager kontakt til myndigheder
- Virksomhedens indkøbsansvarlige for papir
- De deltagende kommuner

Undervisere
- GA's miljøafdeling

Opgave
Virksomheden skal gennemføre følgende praktiske opgaver:

1. I samarbejde med kommunen skal virksomheden gennemgå de væsentligste elementer i miljølovgivningen
2. Kortlægning af affald, spildevand, luftemissioner
3. Der skal foretages en vurdering af risiko for udslip til jord/grundvand og brandforhold (brandmyndighed)
4. Der skal udarbejdes handlingsplaner
5. Der skal etableres procedurer for miljøregistreringer af affaldsmængder, spildevand og luftemissioner
6. Der skal etableres procedurer for affaldssortering, opbevaring og bortskaffelse
7. Der skal etableres procedurer for registreringer af papirspild og nøgletal

 

 

Kursus 5:
Arbejdspladsvurdering

Formål
Kurset skal sætte virksomheden i stand til at igangsætte arbejdsmiljøledelse og foretage arbejdspladsvurderinger. Kurset blev afholdt i den enkelte virksomhed med deltagelse af BST

Indhold
- Arbejdsmiljølovgivningens krav til arbejdsmiljøarbejdet
- BST's rolle
- Gennemgang af metoder til arbejdspladsvurdering

Deltagere
- Virksomhedens projektleder
- Repræsentanter, der varetager kontakt til myndigheder og arbejdsmiljøarbejdet i sikkerhedsorganisationen
- Virksomhedens BST

Undervisere
- BST

 

 

Kursus 6+7+8:
Miljøledelse I og II (Strategi)

Formål
Kurset skal sætte ledelsen i stand til at udarbejde virksomhedens strategi på miljø- og arbejdsmiljøområdet

Indhold
Kurset afholdes over 3 gange. Første del (kursus 6) foregår på virksomheden, hvor følgende fastlægges:

- Diskussion af indhold i miljøpolitik
- Ambitioner og behov i relation til EMAS, ISO 14001 og svanemærkning
- Ambitioner i relation for virksomhedens interesseparter

Anden og tredje del (kursus 7+8) afholdes som et fælles kursus med følgende indhold:

- Diskussion af de enkelte elementer i miljøpolitikken
- Eksempler på politikker fra andre virksomheder i relation til miljøpolitikkens signaler og konsekvenser
- Gennemgang af begreberne væsentlige miljøpåvirkninger, herunder indsatsområder, målsætninger, målbare mål, så virksomhederne får en forståelse af den "røde tråd"

Deltagere
- Virksomhedens ledelse
- Virksomhedens projektleder

Undervisere
- GA’s miljøafdeling

Opgave
Virksomheden skal gennemføre følgende praktiske opgave:

1. Virksomhedens ledelse skal opstille en miljøpolitik og udarbejde målsætninger

 

 

Kursus 9:
Miljøledelse III (Miljøorienteret salg)

Formål
Kurset skal sætte virksomhedens sælgere i stand til at håndtere miljøspørgsmål i salgssituationer samt rådgive og samarbejde med kunden om design af miljøvenlige tryksager

Indhold
- Kurset tager udgangspunkt i en diskussion af, hvad kunden opfatter som væsentligt på miljøområdet, kundens miljøansvar i en krav-situation, og hvad trykkeriet kan bruge af "grønne" salgsargumenter med henblik på synliggørelse af "den skjulte kvalitet" (miljøkvalitet i produktet).
- Typiske kunde-miljøkrav til trykkerier gennemgås
- Cases og eksempler
- Gennemgang af i hvilken grad kunden og trykkeriet har mulighed for at indarbejde produktkrav i et miljømæssigt perspektiv, og hvordan sælgeren skal håndtere vanskelige miljøspørgsmål fra kunderne

Deltagere
- Virksomhedens sælgere eller andre, der arbejder med kundeservice
- Projektlederen

Undervisere
- Eksterne undervisere

Opgave
Virksomheden skal udarbejde en procedure for salg og indføre denne

 

 

Kursus 10:
Miljøledelse IV (Håndbog - niveau 1)

Formål
Kurset samler op på virksomhedernes prioritering og behandling af de væsentlige miljøpåvirkninger samt introducerer "Guide til miljøledelse i grafiske virksomheder" med værktøjer til udarbejdelse af virksomheden miljøhåndbog

Indhold
- Fastlæggelse af virksomhedens væsentlige miljøpåvirkninger, herunder prioriteringer af indsatsområder, målsætninger og mål
- Miljøarbejdets organisering samt miljøorganisationens roller og opgaver
- Introduktion af værktøjet "Guide til miljøledelse i grafiske virksomheder", der skal anvendes til udarbejdelse af håndbogen

Deltagere
- Repræsentanter for virksomhedens ledelse
- Virksomhedens projektleder

Undervisere
- GA's miljøafdeling

Opgave
Virksomheden skal gennemføre følgende praktiske opgave:

1. På baggrund af de første kurser skal der udarbejdes en liste over væsentlige miljøpåvirkninger, herunder foretages en prioritering af indsatsområder og opstilles mindst ét mål
2. Der skal udarbejdes en samlet handlingsplan for de opstillede mål
3. Ledelsen skal definere virksomhedens miljøorganisation

 

 

Kursus 11:
Miljøledelse V (Håndbog - produktionsdel)

Formål
Kurset skal sætte projektlederen i stand til, i samarbejde med virksomhedens produktionsansvarlige, at udarbejde de dele i miljøhåndbogen, der vedrører de produktionsmæssige forhold

Indhold
Gennemgang af den konkrete opbygning af virksomhedens procedurer for:
- indkøb
- leverandører og underleverandører
- kontrol af forbrug af affaldsmængder
- håndværkere
- instruktioner for affaldshåndtering
- instruktioner for brug og håndtering af kemikalier
- beredskabsplan

Deltagere
- Virksomhedens projektleder
- Virksomhedens produktionsansvarlige

Undervisere
- GA's miljøafdeling

Opgave
Virksomhedens projektleder skal udarbejde de nævnte procedurer

 

 

Kursus 12:
Miljøledelse VI (Håndbog - ledelsesdel)

Formål
Kurset skal sætte projektlederen i stand til, i samarbejde med virksomhedens ledende medarbejdere, at udarbejde de dele i miljøhåndbogen, der vedrører de ledelsesmæssige opgaver.

Indhold
Gennemgang af den konkrete opbygning af virksomhedens procedurer for:
- love og aftaler
- henvendelser
- afvigelser og korrigerende handlinger
- uddannelse
- information til medarbejdere
- ledelsens gennemgang

Deltagere
- Virksomhedens projektleder
- Repræsentanter for virksomhedens ledelse

Undervisere
- GA's miljøafdeling

Opgave
Virksomhedens projektleder skal udarbejde de omhandlede procedurer

 

 

Kursus 13:
Opfølgning og evaluering

Formål
Kurset har til formål at samle de løse ender, der måtte være til stede, samt foretage en evaluering af projektforløbet.

Indhold
- Opsamling og diskussion
- Planlægning af en eventuel certificering
- Evaluering af projektet

Deltagere
- Virksomhedens projektleder
- Repræsentanter for virksomhedens ledelse

Undervisere
- GA's miljøafdeling

Opgave
Afslutte projektet i virksomheden


[Forside] [Indhold] [Forrige] [Næste] [Top]