Netværks- og uddannelsesprojektMiljøstyring - Branchepakke for grafisk brancheIndholdsfortegnelse:1. Netværks- og
uddannelsesprojektet 5. Ændring af kursusforløb 6. Resultatet af virksomhedernes miljøarbejde 8. Erfaringer fra netværks- og uddannelsesprojektet 9. Temaer i et fremtidigt
kursuskoncept Bilag 1: De 8 projektvirksomheder ResuméNetværks- og uddannelsesprojektet havde til formål at gennemføre en række kurser om miljøledelse, hvor deltagere fra grafiske virksomheder sideløbende implementerede et miljøledelsessystem i egen virksomhed. Desuden skulle projektet opbygge en viden om, hvordan virksomhederne kan hente hjælp hos det lokale netværk i form af myndigheder, BST og el-forsyningsselskab i forbindelse med virksomhedens miljøarbejde. Projektdeltagere I projektet deltog 8 grafiske virksomheder af forskellig størrelse og produktion. Virksomhederne skulle udpege en projektleder og nedsætte en arbejdsgruppe og en projektgruppe til støtte for projektlederens arbejde. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra virksomhedens netværk i form af kommune, BST, el-forsyningsselskab og en miljøkonsulent fra GA. Projektgruppen bestod af medarbejdere i virksomheden. Miljøledelsesmodel Virksomhederne kunne vælge at arbejde med miljøledelse ud fra følgende modeller: EMAS, ISO 14001, virksomhedsmodel eller Svanemærket. Kursusrække Projektet strakte sig over 1 år, fra april 1997 til april 1998. Kursusrækken blev afholdt af miljøkonsulenter fra Grafisk Arbejdsgiverforening med indlæg af eksterne undervisere. Kursusrækken var opdelt i 2 dele. Første del dannede grundlaget for virksomhedens indledende miljøgennemgang, mens anden del omhandlede opbygningen af virksomhedens miljøledelsessystem. Resultat af delprojekt Resultatet af den arbejde virksomhederne igangsatte at, at 3 virksomheder blev certificeret efter ISO 14001 og 2 virksomheder opnåede licens til Svanemærket. 1 virksomhed indsamlede dokumentation, således at de kunne anerkendes som underleverandør til trykkerier med licens til Svanemærket. 2 virksomheder valgte at udskyde miljøledelsesarbejdet til et senere tidspunkt, og 1 virksomhed nåede ikke projektmålet på grund af ejerskifte. Fremtidigt kursusforløb På grundlag af kursusdeltagernes og netværkets evaluering af projektet er der opstillet et forslag til afholdelse af fremtidens kursusforløb. Erfaringerne fra det afholdte netværks- og uddannelsesprojekt viste, at virksomhederne generelt havde svært ved at afsætte tid til det praktiske arbejde med miljøhåndbogen. Dette arbejde skal derfor gøres så overskueligt og let som muligt. Desuden viste projektet, at det vigtigste for virksomheden er at få præciseret de miljømæssige forhold, som de nødvendigvis må arbejde med, og få belyst de strategiske muligheder i at arbejde med miljøledelsessystemet. Den nye kursusrække skal derfor opbygges med virksomhedernes miljøstrategi som omdrejningspunkt fremfor miljøhåndbogen. Virksomhedens miljøledelsessystem Den konkrete udarbejdelse af miljøledelsessystemet skal i stedet foregå på virksomheden med udgangspunkt i "Guide til miljøledelse i grafiske virksomheder", udviklet under "Branchepakke - Miljøstyring i grafisk branche", der indeholder værktøjer til indførelse af miljøledelse i en grafisk virksomhed. Til støtte for det praktiske miljøarbejde har erfaringerne vist, at der bør være tilknyttet en miljøkonsulent til virksomheden. ForordNetværks- og uddannelsesprojektet er en del af "Miljøstyring - Branchepakke for grafisk branche". Branchepakken, der er støttet af Miljøstyrelsen og Erhvervsfremme Styrelsen, har til formål at fremme udbredelsen af miljøledelse i små og mellemstore grafiske virksomheder. I forbindelse med gennemførelse af "Branchepakken" har der været nedsat en følgegruppe bestående af: Miljøstyrelsen, Følgende repræsentanter fra virksomhedernes netværk har deltaget i projektet: Miljøkontrollen NESA Københavns BST Center Daglig projektledelse for dette delprojekt er forestået af miljøkonsulent Ninna Johnsen. Delprojektet og arbejdsrapporten er udarbejdet og gennemført af GA's miljøafdeling ved: miljøchef Carsten Bøg Desuden har 8 grafiske virksomheder deltaget i Netværks- og uddannelsesprojektet. De øvrige delprojekter i "Miljøstyring - Branchepakke for grafisk branche" er afrapporteret i følgende rapporter: Miljøprojekt nr. XX: "Guide til miljøledelse i grafiske virksomheder" 1. Netværks- og uddannelsesprojektet1.1 Formål 1.1 FormålFormålet med netværks- og uddannelsesprojektet var todelt. For det første satte projektet fokus på potentialet i at gennemføre en række kurser om miljøledelse, der i kombination med virksomhedens indførelse af nye miljørutiner og -procedurer, forankrede en praktisk viden om miljøledelse i hele virksomhedens organisation og derved sikrede succesfuld miljøledelse. For det andet skulle projektet udvikle et netværks- og kursusforløb, som opbyggede en viden om, hvorledes det lokale netværk kan anvendes i forbindelse med miljøledelse. Dermed blev det også en afprøvning af, hvorledes myndighederne kunne samarbejde med virksomheder, der ønskede at gå længere end, hvad loven stiller krav om. 1.2 Projektets formI projektet skulle virksomhedens repræsentanter gennemgå et modulopbygget kursusforløb parallelt med, at denne viden blev anvendt i det praktiske arbejde med miljøledelse. Virksomhederne skulle anvende netværket i form af BST, kommune og elforsyningsselskab som sparringspartnere i miljøledelsesprojektet, og der ville være mulighed for anvendelse af rådgivning fra GA's miljøkonsulenter. Projektet var tilrettelagt som et miljøledelsesforløb, hvor problemer og værktøjer blev introduceret på en række kurser, som virksomheden efterfølgende hjemme på virksomheden kunne arbejde med i praksis, støttet af netværket. 1.3 ProjektmålDe oprindelige mål for dette delprojekt blev defineret med udgangspunkt i en forundersøgelse til "Miljøstyring - Branchepakke for grafisk branche" fra 1996. Gennem en række interviews med ledere i udvalgte grafiske virksomheder blev konkrete erfaringer med miljøledelse afdækket. Ledelsens engagement På baggrund af de afholdte interview kunne der fremhæves en række erfaringer med miljøledelse, der var sammenfaldende for virksomhederne. Virksomhedernes erfaringer viste at,
Endvidere er det vigtigt at præcisere de muligheder, der ligger for den enkelte aktør i systemet til udvidet kompetence i egen hverdag
Generelt blev der med baggrund i disse konklusioner formuleret en række indsatsområder, der havde til formål:
Igangsætningen af disse aktiviteter blev samlet i projektet "Miljøstyring - Branchepakke for grafisk branche". I dette delprojekt, "Netværks- og uddannelsesprojekt", var det planlagt, at der skulle gøres brug af den viden og de værktøjer, der løbende blev udviklet i de andre delprojekter. Netværks- og uddannelsesprojektet har på mange områder været et omdrejningspunkt for selve branchepakken, idet viden udviklet i de andre delprojekter med succes er blevet anvendt i forløbet. Særligt har kursusdeltagerne givet udtryk for, at "Guide til miljøledelse" har medvirket til at fastholde den røde tråd. Mål for delprojektet Selvstændigt for dette delprojekt, Netværks- og uddannelsesprojekt, blev der endvidere opstillet følgende mål:
1.4 ProjektforløbProjektet består af følgende dele:
2. VirksomhederneUdvælgelse af virksomheder Virksomhederne, der blev indbudt til at deltage i netværks- og uddannelsesprojektet, udgjorde et repræsentativt udsnit af virksomheder inden for den grafiske branche både m.h.t. størrelse og produktion. I alt 30 virksomheder blev kontaktet. Virksomhederne var beliggende i 4 forskellige kommuner. Informationsmøde Der blev afholdt et samlet informationsmøde, hvor 12 af de kontaktede virksomheder ønskede at deltage. På mødet blev informeret om, hvad miljøledelse er og om projektforløbet. Desuden blev krav til tids- og medarbejderressourcer, økonomi m.m. gennemgået. Efterfølgende var 8 virksomheder interesseret i at medvirke i projektet. Sammensætningen af virksomhederne ses i bilag 1. En enkelt af virksomhederne valgte kun at følge kursusrækken, da det ikke var muligt for virksomheden at afsætte ressourcer til at udføre det praktiske miljøarbejde sideløbende med kursusrækken. Organisering af miljøarbejdet Efter informationsmødet besøgte miljøkonsulenterne de enkelte virksomheder. Virksomheden formulerede sit mål med at deltage i projektet i form af valg af hvilken miljøledelsesmodel, ISO 14001, EMAS, virksomhedsmodel eller miljøledelse med fokus på Svanemærket, man ønskede at arbejde med. Der blev lavet en beskrivelse af virksomhedens projektgruppe. På mødet afklaredes desuden eventuelle spørgsmål angående krav til medarbejderressourcer under netværks- og uddannelsesprojektet. Ligeledes blev det afklaret, hvorvidt virksomheden ønskede at inddrage udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger i projektforløbet. Virksomheden skulle efter mødet udpege en projektleder og oprette en arbejdsgruppe og en projektgruppe. Projektlederen Virksomheden skulle udpege en projektleder, der var ansvarlig for projektarbejdet, og som skulle deltage i hele kursusrækken.7 af virksomhederne valgte at udpege en eksisterende medarbejder til projektleder. En enkelt virksomhed valgte at ansætte en ny medarbejder til formålet. Arbejdsgruppen Der skulle oprettes en arbejdsgruppe bestående af virksomhedens projektleder og virksomhedens netværk i form af BST (Bedriftsundhedstjeneste), kommune, el-forsyningsselskab og den tilknyttede miljøkonsulent fra GA. Som udgangspunkt skulle virksomheden anvende arbejdsgruppen ad hoc, således at den tilknyttede medarbejder fra henholdsvis kommune, BST og elforsyningsselskab blev kontaktet efter virksomhedens behov. Miljøkonsulentens rolle skulle være dels at styre virksomheden mod det opstillede projektmål, dels at virke som inspirator. Projektet lagde desuden op til, at projektlederen skulle inddrage relevante medarbejdere i virksomheden under projektforløbet. Dette skulle ske både i forbindelse med løsning af praktiske opgaver i virksomheden, men også ved at udvalgte medarbejdere deltog i enkelte kurser. Dette blev gjort med 2 mål for øje. Ved at relevante medarbejdere deltog i udvalgte kurser, kunne det lette arbejdet med de efterfølgende opgaver i virksomheden. Dels fik de medarbejdere, der i dagligdagen skulle håndtere den praktiske implementering, mulighed for at få en grundig information om emnet på kurset, dels kunne medarbejderne bidrage til en målrettet diskussion af dagens emne på kurset, da de umiddelbart kunne påpege praktiske problemer, som en "ikke-fagmand" måske ville overse. Projektgruppen Ligeledes skulle der oprettes en projektgruppe i selve virksomheden bestående af udvalgte ledere og medarbejdere. Projektgruppens rolle var at hjælpe projektlederen med at løse konkrete opgaver i virksomheden og medvirke til løsning af diverse problemstillinger. 3. Netværkets rolleFormålet med at inddrage netværket i virksomhedernes miljøarbejde var at opbygge viden om miljøledelse både hos virksomhedens ressourcepersoner og i netværket. Desuden var formålet at skabe en dialog mellem virksomhed og myndighed. Dette skulle ske dels ved, at virksomheden brugte netværket som sparringspartner i virksomhedens praktiske miljøarbejde i form af hjælp til løsning af konkrete problemer, og dels ved at netværket skulle inddrages som undervisere på relevante kurser. Som udgangspunkt var miljømyndighedernes rolle i projektet at informere virksomhederne om deres status i forhold til miljømæssige lovkrav. Netværkets roller Bedriftssundhedstjenestens rolle var rådgivning i forbindelse med arbejdsmiljøet, herunder arbejdspladsvurderinger. El-forsyningsselskabernes rolle var at foretage en vurdering af den enkelte virksomhed med henblik på at gennemføre mulige forbedringer på energiområdet. GA's miljøkonsulenter ydede konkret rådgivning under det praktiske miljøarbejde i virksomhederne og forestod kursusledelsen. Efter det indledende møde hos virksomhederne, hvor netværket blev defineret, blev der afholdt et informationsmøde for repræsentanter fra de deltagende virksomheders netværk. De involverede kommuner, BST’ere og el-forsyningsselskaber var alle interesserede i at deltage i projektet. På efterfølgende møder blev de enkelte netværksrepræsentanters opgaver diskuteret og præciseret. Det blev besluttet, at en repræsentant fra de involverede kommuner skulle holde et indlæg under kursusforløbet omhandlende kommunens rolle som henholdsvis rådgiver og myndighed. På samme kursus skulle alle kommunerne være repræsenteret, således at virksomhederne havde mulighed for at møde den medarbejder, de skulle samarbejde med under det videre forløb. Derudover ville de respektive kommuner deltage i et møde på virksomhederne for at afklare eventuelle miljømæssige forhold, der skulle bringes i orden. Ligeledes blev det besluttet, at en repræsentant fra virksomhedernes tilknyttede BST skulle holde et indlæg om arbejdspladsvurderinger under kursusforløbet. Efterfølgende ville en BST-medarbejder informere om arbejdspladsvurderinger på den enkelte virksomhed. NESA skulle på el-forsyningsselskabernes vegne afholde et indlæg om energi under kursusforløbet, hvorefter en rådgiver fra elforsyningsselskaberne ville gennemføre et energisyn på de enkelte virksomheder. Derudover kunne virksomheden inddrage kommunen, BST og elforsyningsselskabet efter behov i arbejdsgruppen. 4. KursusforløbKursusforløbet var opdelt i 2 faser:
Den indledende miljøgennemgang De første 4 kurser omhandlede de forskellige elementer, der er i udarbejdelsen af den indledende gennemgang. Efter hvert kursus skulle projektlederen klarlægge, hvilken status virksomheden havde i forhold til de aktuelle emner, der var blevet gennemgået på kurset. Dette kunne eksempelvis være en kortlægning af anvendte kemikalier i virksomheden samt udarbejdelse af en handlingsplan, der overordnet beskrev, hvilke aktiviteter virksomheden ønskede at igangsætte på området. Som resultat heraf skulle projektlederen lave en beskrivelse eller procedure, der beskrev, hvordan man for fremtiden ønskede at håndtere kemikalier i virksomheden. Formålet med at arbejde med handlingsplaner og procedurer på udvalgte områder allerede under den indledende miljøgennemgang var, at virksomhederne blev fortrolige med disse nye begreber ved at anvende dem i praksis. På denne måde havde projektlederen et kendskab til, hvad begreberne indeholdt, når miljøhåndbogen skulle laves. Miljøledelsessystemet Kurserne i den anden periode, der omhandlede opbygningen af miljøledelsessystemet, havde miljøhåndbogen som omdrejningpunkt. De enkelte kurser var tilrettelagt, således at alle emner i virksomhedens fremtidige miljøhåndbog blev behandlet. Efter hvert kursus skulle projektlederen udarbejde de gennemgåede procedurer med udgangspunkt i egen virksomhed. Derved udarbejdede projektlederen virksomhedens håndbog løbende under kursusrækken. De enkelte kursers indhold var prioriteret på en sådan måde, at der blev lagt vægt på de emner i miljøhåndbogen, der erfaringsmæssigt krævede mest engagement fra virksomheden, f.eks. leverandørvurderinger. De mere styringsmæssige dele af håndbogen, som f. eks. dokumentstyring, blev ikke i samme grad debateret, men udlagt som opgaver, der primært skulle arbejdes med hjemme på virksomheden. Kursusindhold Kursusrækken indeholdt følgende kurser: Kursus 1: Introduktion til projektet og miljøledelse Kursus 2: Energi og vand Kursus 3: Stoffer og materialer Kursus 4: Luft, spildevand og affald Kursus 5: Arbejdspladsvurderinger Kursus 6: Miljøstrategi Kursus 7: Procedurer Kursus 8: Instruktioner Kursus 9: Miljøorienteret salg Kursus 10: Miljørevision Kursus 11: Miljøredegørelsen og markedsføring af virksomheden Kursus 12: Opfølgning og evaluering 5. Ændring af kursusforløb5.1 Midtvejsevaluering 5.1 MidtvejsevalueringNy struktur Ved en midtvejsevaluering afholdt efter det 4. kursus baseret på miljøkonsulenternes erfaringer, blev temaer og indhold på de efterfølgende kurser diskuteret. Det blev besluttet, at de fremtidige kurser skulle have en anden struktur end den planlagte. De deltagende virksomheder var ikke involveret i denne midtvejsevaluering. Oprindeligt var det planen, at virksomhederne selv skulle formulere procedurer og instruktioner til virksomhedens miljøhåndbog med støtte hentet i løbende udleveret kursusmateriale. Under kurset om miljøhåndbogen ville projektlederen blive præsenteret for de arbejdsrutiner, hvortil der skulle knyttes procedurer og instruktioner. Desuden skulle projektlederen på dette stadie af forløbet allerede være bekendt med opbygningen af sådanne dokumenter, da de havde arbejdet med formuleringen af udvalgte procedurer under den indledende miljøgennemgang. Det viste sig, at meget få af virksomhederne havde formået at udarbejde beskrivelser/procedurer under den indledende gennemgang. Under projektledernes arbejde med at opbygge virksomhedens eget miljøledelsessystem var der generelt problemer med at formulere de nødvendige procedurer og instruktioner. Forudsætningen for, at virksomheden ville få et godt udbytte af kurset, var, at de stillede opgaver blev løst løbende i kursusrækken. Dette lykkedes godt for de virksomheder, der tidsmæssigt kunne følge med i forløbet, men knapt så godt for dem, der ikke havde nået at arbejde med de pågældende emner hjemme. Projektlederne havde svært ved at se "den røde tråd" i forløbet, da håndbogen blev udarbejdet i delelementer, som til slut skulle samles til den endelige miljøhåndbog. Omstrukturering Desuden var det tydeligt, at der hvor projektdeltagerne viste det største engagement under kurserne, var under debatter af mere strategiske emner som miljøpolitik, kundekrav m.m. Derfor blev det besluttet, at de sidste kurser skulle ændres fra at have miljøhåndbogen som omdrejningspunkt til i langt højere grad at skulle centreres om virksomhedens strategiske overvejelser med miljøarbejdet og dermed lægge vægt på temaer som miljøpolitik, miljøsalg, ledelsens engagement m.m. Ved at flytte hele udarbejdelsen af virksomhedens håndbog fra kurserne ud til at være "hjemmearbejde" i virksomhederne måtte projektlederen nødvendigvis have hjælp til at udarbejde miljøhåndbogen. Derfor blev det besluttet at udlevere "Guide til miljøledelse i grafiske virksomheder", udarbejdet som en del af projektet "Miljøstyring - branchepakke for grafisk branche". Guiden var netop færdigudviklet på dette tidspunkt. Guiden indeholder skabeloner til udarbejdelse af procedurer og instruktioner for en grafisk virksomhed. Dette skulle lette projektlederens arbejde og give et bedre overblik over virksomhedens miljøledelsessystem. 5.2 ÆndringerAPV-kursus Kurset omhandlende "arbejdspladsvurdering" blev ændret fra at være et kursus for det samlede forum til at være et kursus afholdt internt på den enkelte virksomhed. Dette skyldtes, at det blev vurderet, at ressourcerne ville blive brugt mere effektivt, hvis informationen omkring arbejdspladsvurderingerne blev givet individuelt til de enkelte virksomheder. På virksomhederne informerede den tilknyttede BST-medarbejder om baggrunden for at udarbejde APV, og virksomheden blev præsenteret for en metode tilpasset dens størrelse og behov. Miljøstrategi-kursus Ligeledes blev kurset, der omhandlede miljøstrategi, udvidet til at skulle løbe over 3 kurser. Grunden til dette var, at konsulenterne erfarede, at det var hensigtsmæssigt at bruge yderligere tid på strategiområdet, da det var vigtigt, at virksomhederne fik drøftet dette grundigt. Det første kursus skulle afholdes som et kursus internt på de enkelte virksomheder i samarbejde med den tilknyttede miljøkonsulent, fordi det blev fundet hensigtsmæssigt indledningsvis at diskutere og fastlægge virksomhedens strategi og visioner på miljøsiden internt med ledelsen, før dette skulle behandles i samlet forum med de øvrige kursusdeltagere på de to efterfølgende kurser. Kurser valgt fra Desuden blev det besluttet at lade kurset omhandlende den interne revision af et miljøledelsessystem falde væk, da få virksomheder var så langt i forløbet, at en intern revision af systemet ville være relevant. Kurset omhandlende miljøredegørelsen blev taget ud af kursusrækken, da ingen af kursusdeltagerne ønskede at lave en miljøredegørelse. Det reviderede kursusforløb ses i bilag 2. De enkelte kursers indhold er beskrevet i bilag 3. 6. Resultatet af virksomhedernes miljøarbejdeVed projektstart formulerede virksomhederne deres mål for deltagelse i projektet. Ændring af mål Som det ses af skema 1 ændrede flere af virksomhederne projektmål under kursusforløbet. Dette skyldes blandt andet, at virksomhederne enten fik en bedre eller en anden forståelse af, hvad der findes af krav og muligheder i de forskellige former for miljøledelsessystemer, hvilket igen gav en bedre baggrund for at vælge netop den type system, som matchede virksomhedens behov og ambitioner på miljøområdet. Desuden var der på enkelte virksomheder problemer med at afsætte de nødvendige tidsressourcer. Virksomhedernes ændrede projektmål afspejler også de miljøkrav de mødte eller forventede at møde fra kunder og andre interesseparter. Flere virksomheder valgte at arbejde med Svanemærket, da dette under projektforløbet blev efterspurgt specielt fra virksomhedernes offentlige kunder. Ved projektstart havde 5 virksomheder valgt at blive certificeret efter ISO 14001 eller registreret efter EMAS. En af projektvirksomhederne nåede at opfylde dette inden projektets afslutning og fik sit miljøledelsessystem certificeret efter ISO 14001, desuden opnåede virksomheden licens til Svanemærket. 2 virksomheder blev kort efter projektets afslutning certificeret efter ISO 14001. De 2 andre virksomheder, der oprindeligt ville arbejde mod et certificerbart system, ændrede under forløbet projektmål. Den ene virksomhed valgte at arbejde mod en licens til Svanemærket, hvilket blev opnået kort efter projektets afslutning. Den anden virksomhed valgte at arbejde med en virksomhedsmodel, men måtte på grund af manglende tidsressourcer udskyde færdiggørelsen af miljøledelsesarbejdet til et senere tidspunkt. En af projektvirksomhederne arbejdede under forløbet mod at opnå licens til Svanemærket, men nåede ikke målet på grund af ejerskifte. En anden af virksomhederne valgte at indhente dokumentation, således at de kunne anerkendes som underleverandør til trykkerier med svanemærkningslicens. Den sidste projektdeltager deltog kun i kurserne og igangsatte ikke det praktiske miljøarbejde under projektforløbet. Skema 1: Resultaterne af virksomhedernes miljøarbejde
7. EvalueringNetværk- og uddannelseprojektet blev evalueret af de deltagende virksomheders projektleder, dels skriftligt, dels mundtligt ved en diskussion på det afsluttende kursus. Den skriftlige evaluering tog udgangspunkt i udbyttet af de enkelte kurser og de emner, der har været berørt i netværkskurset. Den mundtlige evaluering blev foretaget for at få et mere nuanceret billede af forløbet og tog udgangspunkt i kurserne som helhed og foregik som en "rundbords-diskussion". Derved blev der mulighed for at få mere uddybende svar fra kursusdeltagerne. I de følgende afsnit er kommentarer fra såvel den skriftlige som den mundtlige evaluering samlet og knyttet sammen med de erfaringer, som miljøkonsulenterne gjorde under forløbet. Kursusdeltagernes kommentarer er i det følgende fremhævet med kursiv. Kursernes form og indhold Ved evalueringen mente kursusdeltagerne, at der generelt på alle kurser var en god fordeling mellem teori og praksis. På enkelte kurser blev der dog ønsket mere teori. Dette gav anledning til følgende kommentarer fra kursusdeltagerne:
Ovenstående kommentarer matchede også konsulenternes egne erfaringer fra kurset, nemlig at det ville give en god afveksling i kurserne, hvis der var mulighed for i højere grad at knytte eksterne personers indlæg til kurserne. De enkelte kursers indholdsmæssige relevans i forhold til det samlede projektforløb blev ligeledes vurderet. Der var generelt enighed om, at kurserne indbyrdes var placeret på en god og relevant måde. (Det skal dog nævnes, at resultatet af midtvejsevalueringen og den heraf efterfølgende omstrukturering af kursusindholdet og -rækkefølge formentlig har haft stor indflydelse på denne enighed). Udleveret kursusmateriale og opgaver Kursusdeltagerne blev spurgt, om det udleverede kursusmateriale efterfølgende kunne anvendes i virksomheden. Der var generelt tilfredshed med kursusmaterialet. Dette gælder specielt for den del af kursusrækken, der omhandlede den indledende miljøgennemgang. Der blev spurgt, om de stillede opgaver belyste det arbejde, der efterfølgende skulle gennemføres på virksomhederne. I de fleste tilfælde blev der svaret: "Ja, i høj grad". Dette kan tilskrives den branchespecifikke tilgang, som netværkskurserne har haft både i undervisningssituationen og i de stillede opgaver. Løsning af opgaverne Det var dog ikke alle virksomheder, der formåede at løse de stillede opgaver. Der blev givet flere grunde til dette; oftest var det manglende tid hos projektlederen, der medførte, at opgaverne ikke blev løst. Kun få projektledere valgte eller havde mulighed for at inddrage andre medarbejdere i virksomhedens organisation til at udføre konkrete opgaver. Der var i projektet lagt op til, at virksomhederne kunne deltage med andre relevante medarbejdere under aktuelle kurser, men der var ikke mange, der benyttede sig af dette. Typisk var det de opgaver, der var meget konkrete og havde målbare resultater, som blev løst. De mere tidskrævende opgaver, som eksempelvis procedurebeskrivelser og formulering af miljøpolitik, blev oftest løst meget overordnet. Ved evalueringen blev det kraftigt pointeret fra deltagerne, at udleveringen af "Guiden" havde stor betydning for virksomhedernes forståelse af den røde tråd og de arbejdsopgaver, de skulle gennemføre for at nå deres individuelle mål.
Projektets tidsforløb Kursusrækkens længde og varighed blev evalueret. Den generelle holdning blandt deltagerne var et ønske om, at forløbet var mere koncentreret. Der blev blandt andet givet følgende kommentarer af de virksomheder, der var godt med i forløbet med hensyn til at få løst de stillede opgaver:
Ændring af kursusindhold Kursusdeltagerne blev ved evalueringen af det samlede forløb spurgt om, hvordan de foretagne ændringer (se afsnit 5.1) i kursusrækken havde påvirket det resterende forløb.
I den mundtlige evaluering var den gennemgående kommentar til beslutningen om at inddrage "Guide til miljøledelse" til udarbejdelse af miljøhåndbogen:
Teambuilding Der blev i evalueringen efterlyst den traditionelle netværkstankegang, forstået på den måde at flere virksomheder gerne havde set en grundigere introduktion til hinandens hverdag. Umiddelbart var det miljøkonsulenternes erfaring, at projektlederne var gode til at spørge hinanden til råds. Men det fremgik af kommentarerne, at denne del af projektet kunne strammes op.
Forskellige projektmål Der var forskellige holdninger til, hvorvidt det var en fordel eller en ulempe, at virksomhederne havde forskellige mål. Det blev blandt andet udtalt, at det nordiske miljømærke "Svanen" havde fået for lidt tid under kurserne. Andre havde følgende kommentarer til ovenstående:
I løbet af projektet ændrede flere af virksomhederne deres mål. Blandt kunderne kom der mere fokus på Svanemærket, hvilket betød, at flere ville arbejde frem mod en sådan licens. Blandt andet det faktum, at flere virksomheder ændrede projektmål under forløbet, gør det svært at vælge emner fra som irrelevante. Det, man umiddelbart troede var målet, kan ændre sig. At tilbyde kursusrækken til kursusdeltagere med samme projektmål har både fordele og ulemper. Undervisningsforløbet vil kunne blive meget målrettet, hvilket for nogen vil fremstå som en klar fordel. Men ulempen kan være, at man let mister de forskellige indgangsvinkler, der kan være ved at arbejde med miljø på forskellige niveauer og med forskellige mål. Netop forskelligheden kan danne grundlaget for de diskussioner, der ofte medvirker til, at man får inspiration og en øget miljøbevidsthed med hjem i virksomheden efter et afholdt kursus. Den mere målrettede information vil desuden blive givet gennem netværket og miljøkonsulenten ved møder i virksomheden. Miljøkonsulentens rolle Et andet væsentligt element i evalueringen af forløbet og af konceptet var miljøkonsulentens rolle i forhold til de deltagende virksomheder, deres mål med projektet og i forhold til kursernes opgaver og indhold.
Følgende krav stillede kursusdeltagerne til den tilknyttede konsulent:
Generelt mente virksomhederne, at konsulenterne levede op til dette. Netværkets rolle i netværkskurset Netværkets rolle blev desuden evalueret. Kommunernes indlæg gav virksomhederne en mulighed for at møde den tilknyttede miljømyndighed samt at diskutere eventuelle myter og fordomme. Dette gav en god diskussion, og virksomhederne fik et indtryk af, hvorfor myndighederne handler som de gør i forskellige situationer. Kursusdeltagerne blev bedt om at evaluere netværkets inddragelse i projektet og ideen med at søge at knytte en tættere kontakt mellem virksomhed, kommune, BST og el-forsyningsselskab. Kommunerne Generelt var forventningerne i projektet specielt høje til kommunerne. Det lykkedes ikke rigtigt for kommunerne at leve op til disse forventninger om gensidigt samarbejde. Flere virksomheder følte, at myndighederne ikke formåede at besvare virksomhedens miljøspørgsmål og komme med forslag til løsningen af konkrete problemer ved miljøtilsynet. BST BST afholdt et kursus angående arbejdspladsvurderinger i de enkelte virksomheder. Virksomhederne havde forskellige erfaringer med dette kursus. Nogle virksomheder var meget tilfredse, andre mente ikke, det var så godt. Flere virksomheder udtalte, at det ville have været en fordel, hvis BST-medarbejderen havde haft en bedre viden om branchens arbejdsmiljøproblemer, så fremlæggelse under kurset var blevet mere målrettet. NESA Generelt havde virksomhederne gode erfaringer med el-forsyningsselskabernes kortlægning af virksomhedernes energiforbrug, og kursusdeltagerne mente, at NESA's kursusindlæg var udmærket. På et efterfølgende evalueringsmøde med repræsentanter fra virksomhedernes netværk blev erfaringerne fra projektet fremlagt, og netværkets rolle blev diskuteret. Det blev påpeget, at en af grundene til virksomhedernes kritik af netværket blandt andet skyldtes, at det ikke var præciseret nok, hvad de enkelte virksomheder specielt ønskede behandlet af henholdsvis kommune og BST. Netværkets evaluering Generelt var opfattelsen hos netværket, at man med fordel kunne inddrage virksomhedernes netværk i fremtidige kursusforløb, og at opgaverne hos netværket skulle være de samme som i det afholdte projekt. Dog skulle der gøres mere ud af at informere netværket om de opgaver, virksomhederne ønskede, at de skulle involveres i samt de forhold der var gældende specielt for den enkelte virksomhed. Dette kunne blandt andet tilgodeses ved udlevering af virksomhedens data fra den indledende miljøgennemgang før et møde på virksomheden. 8. Erfaringer fra netværks- og uddannelsesprojektetEvalueringen af netværks- og uddannelsesprojektet giver anledning til følgende betragtninger til brug for udarbejdelsen af et fremtidigt koncept for sådanne kurser. Bedre indledende information Ved et fremtidigt projekt er det vigtigt at bruge endnu mere tid på at informere interesserede virksomheder om de muligheder og krav, der vil ligge i deltagelse i et projekt. Ved afholdelse af et indledende kursus om miljø i den grafiske branche og mulighederne for at deltage i et projektforløb kunne virksomhederne få et bedre beslutningsgrundlag for at vælge at følge et miljøledelsesprojekt. Det er vigtigt, at virksomhederne er klar over, hvad de forpligter sig til ved at indgå i projektforløbet, specielt med hensyn til afsættelse af ressourcer i form af både medarbejdere og tid. Det er også vigtigt, at kursusrækken gennemføres på en sådan måde, at virksomheden har et helt klart indtryk af, hvad de arbejder hen imod, når de opstiller deres mål med deltagelse i projektet. Bedre indbyrdes kendskab Desuden skal der bruges mere tid på, at projektdeltagerne lærer hinanden bedre at kende, således at der dannes en form for ERFA-gruppe. Flere virksomheder mente, at et bedre kendskab til de andre kursusdeltageres baggrund, eventuelt ved virksomhedsbesøg, ville være en fordel under et tilsvarende kursusforløb. Anderledes strukturering Den indholdsmæssige struktur i kursusrækken bør også ændres. Forløbet skal i højere grad bygge på temakurser, hvor relevante emner debatteres og med en højere grad af inddragelse af eksterne undervisere. Kursusdeltagerne var gennem projektforløbet meget engagerede i diskussionerne. Ved at basere et fremtidigt kursuskoncept på information og debat af udvalgte emner kan projektdeltagerne bruge informationen/sparringen fra temakurserne som springbræt til implementering af de udvalgte emner i egen virksomhed. Når man gennemfører en kronologisk kursusrække vil der altid være nogle virksomheder, som ikke er med i forløbet og andre virksomheder, der er. Dette betyder, at der under kurserne vil blive brugt meget tid på opsamling af allerede gennemgået stof. Under flere af de afholdte kurser blev der brugt en del tid på at informere om det praktiske miljøarbejde i virksomheden. For at undgå dette formålsløse tidsforbrug kan det praktiske miljøarbejde foregå på virksomheden i samarbejde med den tilknyttede miljøkonsulent og med udgangspunkt i "Guide til miljøledelse i grafiske virksomheder". Integration af netværket Der blev under virksomhedernes evaluering af netværket givet kritik af netværkets manglende engagement og involvering i projektet. Ved en ny kursusrække skal det overvejes nøje, hvor meget og hvordan virksomhedens sparringspartnere i netværket skal integreres i kursusrækken og i den enkelte virksomheds projekt. Ligeledes bør netværket have bedre information om de enkelte virksomheders miljøforhold. Det er en god ide at afholde et kursus, hvor myndighederne kommer med et oplæg angående deres rolle i forhold til virksomhederne. Dette indlæg gav virksomhederne en mulighed for at møde den tilknyttede miljømyndighed og mulighed for at diskutere eventuelle myter og fordomme. Disse betragtninger leder frem til et nyt forslag til kursuskoncept, som beskrives i kapitel 10. 9. Temaer i et fremtidigt kursuskoncept9.1 Kursusrækken I et fremtidigt kursuskoncept skal deltagerne tilbydes at gennemføre en kursusrække og have en miljøkonsulent tilknyttet virksomheden som sparringspartner ved udarbejdelse af virksomhedens miljøledelsessystem. Kurserne skal temaopbygges, hvilket bevirker, at kurserne ikke nødvendigvis behøver at ligge i nedenstående rækkefølge. Derved bliver det også lettere at udskifte eller tilføje nye kurser, afhængig af tidens tendenser eller virksomhedernes ønsker. Nedenstående er et forslag til, hvad en fremtidig kursusrække kan indeholde. 9.1 Kursusrækken
Introduktionen skal klarlægge, hvordan miljømæssige krav og muligheder kan imødekommes ved at deltage i projektet. Virksomhederne skal, efter det indledende kursus, være i stand til at kunne relatere myndigheders og kunders krav til egen virksomhed og vurdere, hvilket niveau virksomhedens fremtidige miljøarbejde skal have. Desuden skal kurset informere om de tids- og personalemæssige ressourcer virksomhedens deltagelse i miljøledelsesprojektet indebærer.
Kursusdeltagerne skal deltage i en form for teambuilding, således at de får et bedre kendskab til hinanden og de virksomheder, de repræsenterer. Formålet med teambuildingen er at få deltagerne rystet godt sammen og dermed danne grundlaget for en bedre sparring virksomhederne imellem under det videre projektforløb.
Kurset skal indeholde en præsentation og debat af de tendenser, der er oppe i tiden. På kurset kan der være indlæg af eksterne undervisere om svanemærkning (f.eks. indlæg ved Miljømærkesekretariatet), offentlig indkøbspolitik (f.eks. ved et indlæg af Miljøstyrelsen), miljønøgletal (indlæg ved GA miljøkonsulent), erfaringer med eksisterende miljøledelsessystemer, hvilke problemer/forbedringer finder man i virksomheder, hvor miljøledelse har været indarbejdet i en årrække (indlæg ved en miljømedarbejder i grafisk virksomhed eller virksomhed i andre brancher, auditor fra et af de certificerende organer) m.m.
Kurset skal give projektlederen et indblik i, hvordan et miljøledelsesprojekt med fordel kan udføres i virksomheden, herunder projektplanlægning og medarbejderinddragelse. Eksterne foredragsholdere skal bidrage med indlæg om egne erfaringer med opbygning af et miljøledelsessystem. Eksterne konsulenter (eventuelt fra GA's konsulentafdeling) skal informere om virksomhedsorganisation og ledelse generelt.
Kurset skal give deltagerne en forståelse for, hvad der kræves af en arbejdspladsvurdering (eventuelt indlæg ved en BST-medarbejder). Hvis virksomhederne ønsker det, kan BST efterfølgende medvirke ved igangsættelsen af APV i virksomheden. Alternativt, og det virksomheden bør rådes til, er selv at udarbejde APV og eventuelt efterfølgende kontakte BST med henblik på at få hjælp til løsning af prioriterede problemer. For at kunne få det bedste udbytte af BST-besøget i virksomheden skal deltagerne under kurset udpege de arbejdsmiljømæssige områder, de specielt ønsker, at BST-medarbejderen skal forberede sig på inden virksomhedsbesøget. Kurset skal desuden omhandle virksomhedernes myndighedskontakt og give virksomhederne kendskab til de væsentlige elementer i såvel miljø- som arbejdsmiljølovgivningen. Kurset skal så vidt muligt baseres på indlæg af medarbejdere fra virksomhedernes respektive kommuner og stedlige Arbejdstilsynskreds og give deltagerne kendskab til, hvad kommunen og Arbejdstilsynet kan bidrage med i forbindelse med virksomhedens arbejdsmiljø- og miljøarbejde.
Kurset skal give deltagerne kendskab til opbygningen af et miljøledelsessystem med virksomhedens miljøpolitik som omdrejningspunkt. Målet er, at deltagerne bliver i stand til at se sammenhængen mellem miljøpolitik, miljømål og -handlingsplaner samt hvordan miljøhåndbogen støtter op om miljøstrategien.
Kurset skal sætte virksomhedens sælgere i stand til at håndtere miljøspørgsmål i salgssituationer samt rådgive og samarbejde med kunden om design af miljøvenlige tryksager. Undervisningen kan suppleres af eksterne kommunikationskonsulenter og tage udgangspunkt i en kritik diskussion af virksomhedernes opstillede miljøpolitikker og markedsføringsplaner.
Virksomhederne skal efter kurset være i stand til at planlægge og gennemføre en intern miljørevision. Kurset kan suppleres med eksterne undervisere (f.eks. de certificerende organer). 9.2 Udarbejdelse af miljøledelsessystemetKursusdeltagernes arbejde med virksomhedens miljøledelsesystem kan foregå på to måder, enten sideløbende under kursusrækken eller efter at kursusrækken er afsluttet. I begge tilfælde skal virksomhederne arbejde med miljøledelse med støtte i "Guide til miljøledelse i grafiske virksomheder" og en tilknyttet miljøkonsulent. Der er fordele og ulemper ved begge metoder. Afholdelse af kursusrække Ved at arbejde med miljøledelse i virksomheden sideløbende med kursusrækken kan man arbejde med temaerne, mens disse er i frisk erindring, og motivationen er høj. En anden fordel kan være, at man kan søge råd hos andre kursusdeltagere, der alle arbejder med de samme problemstillinger. Erfaringer fra netværks- og uddannelsesprojektet viser dog, at ikke alle kursusdeltagere formår at holde de opstillede tidsplaner, således at udarbejdelsen og implementeringen af miljøledelsessystemet bliver forsinket på grund af manglende tidsressourcer. Ved først at igangsætte det praktiske arbejde i virksomheden efter kursusrækken er afholdt opnår projektlederen et bedre overblik over, hvad han efterfølgende skal indarbejde i virksomhedens miljøledelsessystem. Ulempen kan være, at det er svært at bibeholde motivationen, efter at kursusrækken er overstået, og man kan mangle sparringen fra de andre kursusdeltagere. Ved at søge at knytte kursusdeltagerne tættere til hinanden gennem eksempelvis teambuilding kan man dog i kursuskonceptet lægge op til, at virksomhederne skal bruge hinanden som sparringspartnere også efter, at kursusrækken er afsluttet. Valget af fremgangsmåde afhænger af deltagernes ønsker og behov. Kurserne kan tilrettelægges således, at de matcher dette. Det er dog vigtigt, at kursusdeltagerne holdes fast på den metode, der indledningsvis er blevet aftalt. 10. KonklusionDet gennemførte projektforløb har givet gode erfaringer, både hvad angår det strukturelle forløb af undervisningsdelen og hvad angår den læringsmæssige værdi af de enkelte kurser. Undervisningsforløbet skal i højere grad tilrettelægges, så der indledningsvis lægges meget vægt på de strategiske overvejelser i forbindelse med virksomhedens miljøarbejde. Således vil det efterfølgende arbejde med miljødata, systemopbygning m.m. i højere grad kunne præciseres og prioriteres i relation til den valgte strategi. Den røde tråd i virksomhedens miljøarbejde udredes fra starten, og fællesnævnere i de deltagende virksomheders miljøstrategier kan endvidere lægges til grund for nye temaer i det kommende undervisningsforløb. Således vil undervisningsforløbet blive målrettet virksomhedernes ønsker. Det står endvidere klart, at der opnås bedre forståelse for værdien af miljøledelse jo bedre teori og praksis er tilpasset virksomhedens hverdag. Elementært måske, men alligevel vigtigt at erfare. Den traditionelle vinkel på et undervisningsforløb omkring miljøledelse, hvor de enkelte elementer i en given standard slavisk følges og forsøges forklaret, giver ikke, selv når de krydres med cases, nogen god indlæring af tankerne bag systemet. Arbejdet med at overføre teori til praksis bliver for mange virksomheder en reel barriere for det videre miljøarbejde, hvis ikke teorien er meget konkret og målrettet. De deltagende virksomheder har alle tilkendegivet, at kurser med høj deltagerinvolvering som eksempelvis strategikurserne var både motiverende og inspirerende. Derimod var det deres opfattelse, at opbygningen af selve miljøledelseshåndbogen skulle foregå i virksomheden ved hjælp af "Guide til miljøledelse i grafiske virksomheder" udarbejdet som en del af projektet "Miljøstyring - Branchepakke for grafisk branche" og en samtidig tilknytning af en miljøkonsulent. Det kan sammenfattende konstateres, at det gennemførte projektforløb som resultat giver anledning til at
samt at have givet viden om
og have skabt
Bilag 1: De 8 projektvirksomhederBilag 1 Bilag 2: Det reviderede kursusforløbBilag 2 Bilag 3: KursusbeskrivelseKursus 1: Formål Kursusprogram Deltagere Undervisere Opgave
Kursus 2: Formål Indhold Handlingsplaner Procedurer Andet Deltagere Undervisere Opgave
Kursus 3: Formål Indhold Handlingsplaner Procedurer Deltagere Undervisere Opgave
Kursus 4: Formål Indhold Status Handlingsplaner Procedurer Deltagere Undervisere Opgave
Kursus 5: Formål Indhold Deltagere Undervisere
Kursus 6+7+8: Formål Indhold - Diskussion af indhold i miljøpolitik Anden og tredje del (kursus 7+8) afholdes som et fælles kursus med følgende indhold: - Diskussion af de enkelte elementer i miljøpolitikken Deltagere Undervisere Opgave
Kursus 9: Formål Indhold Deltagere Undervisere Opgave
Kursus 10: Formål Indhold Deltagere Undervisere Opgave
Kursus 11: Formål Indhold Deltagere Undervisere Opgave
Kursus 12: Formål Indhold Deltagere Undervisere Opgave
Kursus 13: Formål Indhold Deltagere Undervisere Opgave
|