Vejen til bedre miljø ved produktion af tekstiler

Bilag C. Ordliste

Allergi
er betegnelsen for en ændret eller overdrevet følsomhed overfor stoffer og materialer, der for raske personer er uskadelige. Asthma, høfeber, eksem og nældefeber er eksempler på allergiske sygdomme.

AOX
er en samlebetegnelse for den mængde halogen, som er bundet til organisk materiale der udledes med spildevandet. Parameteren er i forbindelse med tekstiler især relevant ved chlorblegning af fibre.

Bioakkumulering
er et udtryk for stoffers evne til at tilbageholdes og opkoncentreres i organismer. Bioakkumulering kan både være direkte (stoffets optages direkte fra omgivelserne) og indirekte (stoffet akkumuleres via fødekæder).

Bionedbrydelighed
er et udtryk for stoffers nedbrydelighed i naturen. Nedbrydningen kan være ikkebiologisk (gennem indvirkning af lys eller vand) eller biologisk, hvor det er mikroorganismer, der nedbryder stoffet under forbrug af ilt og udvikling af CO₂. Graden af bionedbrydelighed vurderes typisk ved laboratorietests under standardiserede betingelser. Ved klassificering af miljøfarlige stoffer skelnes der mellem to grupper, nemlig let nedbrydelige og ikke-let nedbrydelige.

BOD (Biological Oxygen Demand)
er et mål for den mængde ilt, der er nødvendig for at nedbryde organisk materiale i vandmiljøet og dermed også et mål for mængden af organisk forurening i vand.

Carcinogene stoffer
er stoffer, der kan fremkalde kræft.

COD (Chemical Oxygen Demand)
er et mål for den samlede kapacitet af iltforbrugende organiske og uorganiske forbindelser, der er til stede i vand eller spildevand. Målet beskriver således det iltforbrug som er nødvendigt for at nedbryde de forbindelser, der udledes med spildevandet.

Detergenter eller vaskeaktive/overfladeaktive stoffer
er organiske forbindelser, som ofte anvendes for at nedsætte vands overfladespænding. Herved kan smuds lettere frigøres fra tekstilfibre. Ved udledning til miljøet kan visse detergenter have toksiske effekter på organismer.

Drivhuseffekt
Forøget global opvarmning af atmosfæren som følge af forøget udsendelse af drivhusgasser som for eksempel kuldioxid (CO 2 ), methan (CH 4 ), CFC m.v..

Emissioner
er det samme som udledninger. Bruges ofte om (uønsket) transport af stoffer til omgivelserne (luft, vand og jord) fra industrielle virksomheder.

Eutrofiering
er et udtryk for berigelse af vandmiljøet med næringsstoffer som nitrogen og fosfor, hvilket kan medføre øget algevækst og iltsvind.

Forsuring
Udledning af f.eks. chlor- og svovlforbindelser danner sammen med vand syreforbindelser, der kan medføre en generel forsuring af jord- og vandmiljøet. Forsuring kan medføre skovdød, ændring i vandige økosystemer og skader på bygninger.

Katalysatorer
er kemiske stoffer og forbindelser, der forårsager eller fremskynder reaktionen mellem andre kemiske stoffer uden selv at blive forbrugt.

Livscyklus eller livsforløb
er en betegnelse for de aktiviteter/processer, som et produkt gennemløber fra udvinding af råmaterialer over forarbejdning og brug til bortskaffelse eller genanvendelse af det kasserede produkt.

Livscyklusfaser
betegner de forskellige hovedaktiviteter som produkterne gennemløber i livsforløbet. Denne vejledning følger den opdeling som anvendes i EUforordningen vedr. Miljømærkning af produkter, hvor der er defineret 5 livscyklusfaser (præ-produktion, produktion, distribution, anvendelse, bortskaffelse).

Miljøparametre
er en fælles betegnelse for miljøbelastninger, der kan måles på en eller anden måde. Som oftest er der tale om enkle mål som f.eks. kuldioxid (CO 2 ), kvælstofilter (NO X ) og COD, men der kan også være tale om mere komplicerede mål som for eksempel bidrag til drivhuseffekten.

Miljøeffekter
betegner de skader/ændringer af naturen, som emissioner og råstofforbrug med fører (Drivhuseffekt, Ozonlagsnedbrydning, Eutrofiering, etc.)

Monomer
er betegnelse for et molekyle med en lav molekylevægt, der kan reagere med tilsvarende eller andre molekyler og danne en polymer. Eksempler på monomere er ethylen, der reagerer (polymeriserer) til polyethylen (PE) og acrylonitril, der ved en reaktion kan danne polyacrylonitril (PAN).

Produktionskæden
er en betegnelse for de forarbejdningstrin som sker under tildannelse af et tekstilprodukt. I nogle virksomheder er store dele af produktionskæden samlet, mens andre virksomheder er specialiseret i en eller få processer (f.eks. farverier, spinderier, væverier). Da produktionskæden kan omfatte adskillige virksomheder, er kommunikationen af krav tilbage i produktionskæden central for produktets samlede miljøbelastning.

Recipient
er en betegnelse for en å, en sø eller et hav, der modtager udledninger af spildevand.

Stapelfibre
betegner fibre med begrænset længde (modsat filamentfibre som i princippet er spundet uendeligt) som anvendes til spinding af garner.

Toksicitet
er et begreb for giftighed. Den akutte giftighed for et stof kan f.eks. udtrykkes ved LD50, der er den dosis af et stof, som dræber 50% af dyrene i en gruppe af forsøgsdyr i et givet tidsrum.