Affaldsforebyggelse i Danmark - status for den danske indsatsIndholdSammenfatning og konklusioner
ForordNærværende rapport beskriver status for den danske indsats mht. affaldsforebyggelse. Endvidere beskrives de aktører, der kan medvirke til forebyggelse af affald, barrierer for affaldsforebyggelse og ideer til tiltag til forebyggelse af affald. Rapporten er udarbejdet af Carl Bro as i samarbejde med den nedsatte styre-/arbejdsgruppe, som har bestået af: Lone Kielberg, Miljøstyrelsen Sammenfatning og konklusionerNærværende rapport giver en status over arbejdet med forebyggelse af affald i Danmark. Konklusionen er, at der kun er iværksat
få aktiviteter med det eksplicitte formål at forebygge affaldsdannelsen,
men at der er flere initiativer, der indirekte har medvirket til
forebyggelse af affald, specielt initiativer inden for miljøledelse,
renere teknologi og grønne regnskaber. Rapporten, der bl.a. bygger på
interview og litteratursøgninger dokumenterer også, at opmærksomheden
mht. problemet med store affaldsmængder generelt er lav. Dette skyldes
bl.a., at der i mange år har været fokus på at skabe et velfungerende
affaldsbortskaffelsessystem med vægt på bl.a. genanvendelse. Endvidere
er der fokus på at udfase uønskede stoffer. Flere og flere erkender dog, som
udtrykt i Affald 21, at affald generelt set er udtryk for ressourcespild,
og at det nu er tid til at fokusere mere på affaldsforebyggelse. Det er væsentligt at gøre sig klart,
at den samlede miljøbelastning fra et produkt kommer fra såvel råstofudvindingen,
produktionsfasen, forbrugsfasen som bortskaffelsesfasen. Der genereres
typisk affald i alle disse faser, f.eks. fremkommer ofte meget store
affaldsmængder i forbindelse med råstofudvinding. Således kan
genanvendelse af affald indirekte medføre en betragtelig forebyggelse af
affald fra råstofudvinding. Når der skal prioriteres mellem
forskellige initiativer er det vigtigt, at
ressourceforbruget og miljøbelastningen fra affald vurderes i
forhold til den samlede miljøbelastning, herunder også emissioner til
vand og luft. Nærværende rapport beskriver
barriererne for at nedbringe affaldsmængderne. Grundlæggende barrierer
er vores forbrugs- og produktionsmønstre, der betyder, at velstanden
udnyttes til et højt materielt forbrug. Rapporten belyser endvidere
forskellige ideer til affaldsforebyggelse. Summery and conclusionsThe present
report gives an appraisal of the work with waste prevention in
Denmark. The conclusion
is that only few activities have been implemented with the explicit aim of
preventing the formation of waste. However, several initiatives,
especially in the fields of environmental management, cleaner technology
and green accounts, have indirectly contributed to waste prevention. The report is
based on interviews and information retrieval among other things and
documents that the awareness of the problem with large waste amounts is
generally low. For one thing this is due to the fact that for many years
priority has been given to creating a well-working waste management system
with a high degree of recovery of waste. Furthermore, focus has been on
removing unwanted substances. Every
day all year, each Dane generates 7 kg of waste. One of the great
challenges within the waste area in the next few years will be to make
special efforts to ensure that in time less waste is generated. It
is the attitude of the Government that the responsibility for solving the
problem of large waste amounts rests on everybody’s shoulder. This
attitude is given in Waste 21, which constitutes the Government’s waste
management plan till the year 2004. As an introduction to joint efforts
within the area, the Danish Minister for Environment and Energy has
decided to hold a conference on waste prevention. The conference will be
the catalyst for a binding cooperation between the player groups in
Denmark that are considered specially relevant in relation to the waste
prevention activities. The conference will aim at obtaining mutual
understanding of how the total waste amounts can be stabilised and
possibly reduced. This report will form the basis of the conference. The
wish for making a special effort to reduce the large waste amounts is
based on the attitude that the generation of waste - in spite of good
waste systems and recovery - reflects a waste of resources and
environmental impacts. Even though we have succeeded in creating a good
and efficient waste system in Denmark, the aim is to prevent waste is
generated. No matter which type of waste disposal or recovery operation is
chosen, there will be a considerable risk that new waste is generated or
other environmental impacts arise. 1 IndledningHver dag året rundt skaber hver dansker 7 kg affald. En af de store udfordringer på affaldsområdet i de kommende år er at yde en særlig indsats, som sikrer, at affaldsmængden på sigt falder. Det er Regeringens holdning, at ansvaret for at løse problemet med de høje affaldsmængder hviler på alles skuldre. Dette fremgår af Affald 21, som er Regeringens affaldsplan frem til år 2004. Som optakt til en samlet indsats på området har Miljø- og energiministeren besluttet, at der skal afholdes en konference om affaldsforebyggelse. Konferencen skal virke som katalysator for et forpligtende samarbejde mellem en række aktørgrupper i Danmark, der vurderes særlig relevante i forhold til igangsættelse af affaldsforebyggende aktiviteter. Konferencen skal sigte på at opnå en fælles forståelse for, hvordan de samlede affaldsmængder kan stabiliseres og eventuelt reduceres. Denne rapport vil danne grundlag for konferencen. Baggrunden for ønsket om at yde en særlig indsats for at nedbringe de høje affaldsmængder er, at dannelse af affald, trods gode affaldssystemer og genanvendelse, er udtryk for spild af ressourcer og miljøbelastninger. Selvom det i Danmark er lykkedes os at skabe et godt og velfungerende affaldssystem i løbet af en lang årrække, er målet at hindre, at affaldet opstår. Uanset hvilken håndtering af affaldet, der vælges, vil der være stor risiko for, at der opstår nyt affald eller andre miljøbelastninger. Den økonomiske vækst har stor betydning for mængden af det affald, der dannes. Men der er også andre faktorer, der spiller ind. Det vil derfor ikke være muligt at anvende én enkelt strategi. Der skal sandsynligvis bruges flere. Valg af strategi vil i høj grad afhænge af, om der er tale om forebyggelse af affald fra produktion, om det er affald, der består af udtjente produkter, eller om det er restprodukter fra f.eks. de kulfyrede kraftværker, som skal nedbringes. En stor udfordring i fremtiden er at udvikle bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre, der kan sikre velfærd sammen med mindre belastning af miljø og lavere ressourceforbrug. Bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre indebærer i et globalt og langsigtet perspektiv, at der gennemføres væsentlige effektiviseringer med henblik på en afkobling mellem den økonomiske vækst og et stigende ressourceforbrug og miljøbelastning. Reduktion af ressourceforbruget og miljøbelastningen med en faktor 10 i år 2050 er foreslået af Ernst von Weizsächer og Faktor 10 Klubben som et strategisk mål for udvikling af bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre i de industrialiserede lande. Faktor 10-målet er baseret på en målsætning om en halvering af de globale ressourcestrømme i forhold til dagens niveau samtidig med at ressourcerne fordeles mere ligeligt mellem fremtidige generationer. I mange år har affaldsforebyggelse i Danmark haft første prioritet i det formelle affaldshierarki, men indsatsen har hidtil ikke været beskrevet samlet. Denne rapport er et forsøg på at give en status for den danske indsats mht. affaldsforebyggelse samt de barrierer, der har været for udviklingen på området. Rapporten præsenterer endvidere ideer til initiativer for den fremtidige indsats på området. I rapporten har det været nødvendigt at afgrænse emnet. Rapporten fokuserer hovedsagelig på de initiativer, der har betydning for forebyggelse af affald, som produceres i Danmark. Dette betyder, at hele problematikken omkring udvinding af materialer og råstoffer og de miljøeffekter, som optræder i forbindelse hermed, ikke er beskrevet i rapporten. Under forebyggelse er medtaget direkte genbrug, hvor et produkt anvendes flere gange, inden det bliver til affald, mens rapporten afgrænser affaldsforebyggelse til ikke at omfatte det bredere begreb genanvendelse. Genanvendelse kan have en indirekte forebyggende effekt, ved at jomfruelige råvarer og dermed affaldsproduktionen relateret til frembringelse af disse kan reduceres. Men genanvendelse ses her primært som en behandlingsform, som først optræder, efter at affaldet er dannet. Det er alles ansvar at nedbringe de høje affaldsmængder. Det har derfor i udarbejdelsen af rapporten været vigtigt at inddrage forskellige aktørgrupper, som har bidraget med nyttige kommentarer, materialer og ideer. Hver gruppe af aktører repræsenterer en mere eller mindre ensartet gruppe af affaldsproducenter via deres forbrug og forbrugsvalg. Rapporten er udarbejdet af Carl Bro as i samarbejde med den nedsatte styre-/arbejdsgruppe, som har bestået af: Lone Kielberg, Miljøstyrelsen Endvidere er der nedsat en planlægningsgruppe til forberedelse af konference om affaldsforebyggelse med deltagelse fra følgende parter: Henrik Weidling, DAKOFA 2. Definitioner, mængder og registrering af affald
2.1 Definitioner Ønsket om at stabilisere og senere reducere den årlig affaldsmængde i Danmark relaterer sig til de mængdeopgørelser, der fremgår af Miljøstyrelsens årlige affaldsstatistik. Det er således vigtigt at være opmærksom på, dels hvilke stofstrømme der registreres som affald, dels om nogle af definitionerne og registreringssystemerne ændrer sig i den periode, der betragtes. Iværksatte tiltag til affaldsforebyggelse skal således kunne synliggøres, uanset om registreringssystemet bliver udvidet til at registrere stadig flere strømme, og/eller registreringen omfatter stadig flere kilder. Nedenfor følger en kort afklaring af den nuværende og i rapporten anvendte definition af henholdsvis affald og affaldsforebyggelse. Herefter følger en opgørelse over den samlede affaldsproduktion fra perioden 1994–98 samt en kort gennemgang af registreringssystemet, som ligger til grund for bl.a. denne opgørelse. Sluttelig redegøres for planlagte ændringer til registreringssystemet. Nærværende rapport estimerer ikke konsekvenserne af fremtidige ændringer i registreringssystemet. 2.1 Definitioner2.1.1 Definition af affaldAffaldsbegrebet er defineret i affaldsbekendtgørelsen, der er en udmøntning af EU’s affaldsdirektiv. Definitionen er meget bred: ”Ethvert stof og enhver genstand, som henhører under en af kategorierne i bekendtgørelsens bilag 1, og som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtiget til at skille sig af med”. Listen i bilag 1 er i princippet uendelig, idet den afrunder opremsningen af kategorier med ”ethvert stof, materiale eller produkt, som ikke indgår i ovennævnte kategorier”. Bilag 1 henviser endvidere til bilag 2, hvoraf listen over affald iht. Det Europæiske Affaldskatalog (EAK) fremgår, som igen understreger, at listen ikke er en udtømmende liste over affald. 2.1.2 Definition af affaldsforebyggelseAffaldsforebyggelse omfatter alle aktiviteter, der fører til en reduktion i dannelsen af mængden af affald. Direkte genbrug, hvor et stof, materiale eller produkt bruges igen i sin oprindelige form og til sit oprindelige formål i stedet for at blive til affald, er dermed en måde at forebygge affald og er dermed omfattet af definitionen af affaldsforebyggelse. (Eksempler på direkte genbrug er det danske returflaskesystem og Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker.) Affaldsforebyggelse er et mere snævert begreb end affaldsminimering, der bl.a. af OECD defineres til både at omfatte forebyggelse og genanvendelse af affald. Ved genanvendelse forstås nyttiggørelse af stoffer og materialer ved. f.eks. regenerering, genvinding eller recirkulation. (De præcise definitioner ses i bekendtgørelse nr. 299 af 30. april, 1997 om affald). 2.2 Udvikling i mængderAf nedenstående figur fremgår udviklingen i de samlede affaldsmængder fra perioden 1994 til 1998. Figur
1. Som
det fremgår, er mængden af affald over den femårige periode steget
betydeligt. Ses alene på udviklingen over de sidste to år, fremgår det
imidlertid også, at den samlede affaldsmængde har været faldende. Dette
fald skyldes primært, at affaldsproduktionen fra de kulfyrede kraftværker
har været støt faldende siden 1996 som følge af en udfasning af den
kulbaserede elproduktion (endvidere varierer affald fra elproduktionen med
den indenlandske produktion, som bl.a. er afhængig af, hvor meget el der
produceres ved vandkraft i Sverige og Norge det pågældende år). Såfremt
den samlede affaldsmængde fratrækkes affaldsproduktionen fra de danske
kulfyrede kraftværker, ændrer billedet sig markant, jf. nedenstående
figur. Figur 2. Affaldsmængderne er steget over den femårige periode, dog synes denne forholdsvis korte tidsserie af data at indikere, at affaldsmængderne er ved at stabilisere sig. Tallene dækker bl.a. over et fald i mængden af bygge- og anlægsaffald fra 1997 til 1998. Opgørelser over affaldsmængder fordelt på primære kilder fremgår af kapitel 4. 2.3 Registrering af affald2.3.1 ISAGMiljøstyrelsen har udviklet affaldsregistreringssystemet ISAG (Informations System for Affald og Genanvendelse) til registrering af affaldsmængderne. Her indsamles data via affaldsbehandlingsanlæggene. Dataene anvendes til udarbejdelse af en årlig affaldsstatistik. Statistikken giver et overblik over affaldets fordeling på affaldskilder, affaldstyper og behandlingsformer siden 1993. Herudover bliver data fra det senest kortlagte år løbende anvendt til at vurdere målsætningerne for genanvendelse, forbrænding og deponering for de enkelte affaldstyper. Iht. affaldsbekendtgørelsen skal affaldsbehandlingsanlæggene årligt indberette modtagne mængder affald til Miljøstyrelsen efter en veldefineret indberetningsform på edb-læsbart medie til ISAG. Affaldsbehandlingsanlæg omfatter forbrændingsanlæg, deponeringsanlæg og hovedparten af genanvendelsesanlæg. Nogle oplysninger indgår ikke i ISAG. Dette gælder f.eks. mængden af restprodukter fra kulfyrede kraftværker, mængden af slam fra kommunale rensningsanlæg til landbrugsjord og mængden af roejord fra sukkerfabrikkerne (som indgår i industriaffaldsmængden). Disse oplysninger indhentes af Miljøstyrelsen parallelt med ISAG og indgår i den årlige affaldsstatistik på lige fod med ISAG-indberetningerne. I den hidtidige administrative praksis har forurenet jord dog været friholdt af affaldsdefinitionen, hvorfor forurenet jord som affaldsfraktion ikke behandles i denne rapport. Forurenet jord vil fra år 2001 blive registreret i ISAG. Der er en række affaldstyper, der ikke er omfattet af affaldsbekendtgørelsen og affaldsstatistikken, f.eks. landbrugsaffald, radioaktivt affald, militæraffald, da disse strømme hovedsagelig reguleres af andre love. En del af stigningen i affaldsmængderne i 1990’erne kan tilskrives, at ISAG i årenes løb er blevet mere og mere dækkende. Således indberettede 401 anlæg fordelt på 257 virksomheder til ISAG ved den første indberetning i 1993. Ved indberetningen for 1994 indberettede 454 anlæg fordelt på 306 virksomheder, mens 470 anlæg fordelt på 301 virksomheder indberettede for 1995. Siden er antallet af indberettende anlæg faldet. Således har 420 anlæg fordelt på 313 virksomheder indberettet for 1998. Som eksempel kan nævnes, at 260.000 tons af stigningen i 1996 kan henføres til behandlere, som ikke tidligere havde været omfattet af indberetningspligten; heraf stod kilden ”bygge og anlæg” alene for 92 %. Selvom en del af stigningen i affaldsmængderne i begyndelsen af 1990’erne kan tilskrives, at ISAG er blevet bedre dækkende, så er hovedforklaringen på stigningen i affaldsmængderne dog stadig den generelle økonomiske vækst i samfundet, som dermed har medført et større forbrug og dermed større affaldsmængder. 2.3.2 Ny ISAGI forbindelse med den kommende ændring af affaldsbekendtgørelsen i år 2000 er der foretaget en udvidelse og forbedring af registreringssystemet ISAG. Som noget nyt vil behandlere af elektriske og elektroniske produkter samt jordbehandlingsanlæg blive indberetningspligtige til ISAG. De øvrige planlagte ændringer af ISAG vil ikke få konsekvenser for de registrerede affaldsmængder. 3 Aktører og affaldsforebyggelse
3.1 Producenter Ved dannelsen af affald i det moderne samfund indgår en lang række aktører, der gennem deres adfærd er med til at påvirke dannelsen affald i positiv eller negativ retning. For at give et overblik over forskellige gruppers handlemuligheder er der i denne rapport foretaget gruppering af aktørerne. Aktørgrupperne er kort beskrevet i følgende afsnit:
I de følgende afsnit beskrives hver af ovenstående grupperinger i forhold til den rolle, aktørerne har i affaldsdannelsen, samt hvilke ydre regulerings- og markedsmæssige rammer de agerer under. Enkelte aktører kan høre ind under flere grupper, f.eks. bygningshåndværkere, der både indgår under servicevirksomheder sammen med øvrige håndværkere og under bygge- og anlægsvirksomheder. Under hver gruppering medtages de interesseorganisationer, der vurderes direkte at repræsentere den pågældende aktørgruppe. 3.1 ProducenterProducenter skal i denne sammenhæng forstås som producenter af fysiske produkter og serviceydelser, hvor der som afledt effekt ved frembringelsen af produktet eller serviceydelsen direkte dannes affald. Som nævnt ovenfor inddeles producenterne i følgende undergrupper: ·
Fremstillingsvirksomheder 3.1.1 FremstillingsvirksomhederKendetegnende for fremstillingsvirksomheder i forhold til affaldsforebyggelse er bl.a., at de har rollen både som producent og forbruger (af produkter fra leverandører). Endvidere gælder det, at fremstillingsvirksomheder er underlagt offentlig regulering (kap. 5-godkendelse, kommunens affaldsregulativ mv.) ud over de markedsmæssige krav. Det er kendetegnende for fremstillingsvirksomheder, at de fremstiller produkter, der direkte efterspørges af markedet. Virksomhedens kunder (private forbrugere og erhvervskunder eller via distributions- og salgsled) kan påvirke virksomheden til at foretage visse valg i udvikling, design og produktion af produkterne. På tilsvarende vis kan virksomhederne i deres markedsføring vælge at fremhæve særlige kvaliteter (herunder miljøforhold), der er lagt vægt på ved udvikling, design og fremstilling af et givet produkt. Virksomheden skal således fremstille produkter under hensyntagen til efterspørgslen, markedspris, omkostninger, teknologiske forhold i produktionen, produktets kvalitet og funktionalitet samt gældende love og normbestemte krav. Det betyder, at fremstillingsvirksomheder direkte kan forebygge affaldsdannelse ved at:
Endvidere kan fremstillingsvirksomheder indirekte påvirke affaldsdannelsen hos leverandører, distributions- og salgsled samt kunder ved at:
3.1.2 ServicevirksomhederDenne gruppe dækker bredt og er
karakteriseret ved aktiviteter lige fra store administrations- og
kontoraktiviteter til den lille håndværkervirksomhed. (Handelsvirksomheder
behandles under gruppen ”Distribution og salg” i afsnit 3.2).
3.1.3 Bygge- og anlægsvirksomhederKendetegnende for aktører inden for denne branche er, at de typisk indgår i et samarbejde med andre aktører i det samlede bygge- og anlægsarbejde (f.eks. bygherre, arkitekter, rådgivende ingeniører). Ved aktører inden for bygge- og anlægsvirksomheder forstås i denne sammenhæng primært entreprenørvirksomheder, murer-, maler- og tømrervirksomheder mv. Der er typisk en række standarder og normer gældende for, hvorledes bygge- eller anlægsarbejdet skal gennemføres. Det giver en række restriktioner, som begrænser bygge- og anlægsvirksomhedernes muligheder for at påvirke affaldsdannelsen. Det gælder både i forhold til praktisk udførelse og i forhold til væsentlig priskonkurrence inden for branchen. Bygge- og anlægsvirksomheder kan dog godt bidrage til at forebygge affaldsdannelsen direkte. Det kan bl.a. gøres ved at:
Bygherrerollen er også vigtig for bygge- og anlægsbranchen. Bygherrerne kan enten være private eller offentlige. De offentlige bygherrer er bl.a. nævnt under myndigheder, afsnit 3.4. 3.1.4 ForsyningsvirksomhederVed forsyningsvirksomheder forstås i denne sammenhæng:
3.1.5 AffaldsbehandlingsanlægAffaldsbehandlingsanlæggene har traditionelt ikke været involveret direkte i affaldsforebyggende tiltag. Affaldsbehandlingsanlæg omfatter i denne sammenhæng[3]:
3.2 Distribution og salgAktørgruppen inden for distribution og salg af varer omfatter følgende typer af virksomheder:
Virksomheder i distributions- og salgsleddet spiller en vigtig rolle, da de dels er i direkte kontakt med kunder og dermed kan påvirke og viderebringe efterspørgsel, dels skal efterleve krav fra producenter og private forbrugere mht. ønsker om miljøbevidst adfærd. De kan bl.a. påvirke affaldsdannelsen direkte ved at:
3.3 Private forbrugereDenne aktørgruppe skal forstås som den enkelte borger i den tid, hvor vedkommende ikke er på arbejde. Det vil sige, hvor borgeren anskaffer, anvender, vedligeholder og bortskaffer produkter/serviceydelser til eget forbrug. Flere undersøgelser /kilde 1-4/ har eftervist, at der er en klar sammenhæng mellem dannelsen af affald og den økonomiske udvikling i samfundet. Og jo flere penge den private forbruger har til forbrug, jo mere affald genereres der. Den private forbruger har en række valgmuligheder, når der anskaffes produkter/serviceydelser, hvoraf hensyn til affaldsdannelse kan være én af flere kriterier. Ved affaldsdannelse forstås såvel affald genereret ved produktion, transport og distribution/salg som affald genereret i forbindelse med anskaffelse (hovedsageligt emballage), anvendelse og bortskaffelse. Endvidere vil produktets levetid have betydning. En vigtig forudsætning, for at den private forbruger kan inddrage ovenstående i sit valg af produkter/serviceydelser, er, at forbrugeren har adgang til relevant information. En vigtig faktor, der gør sig gældende for den private forbruger, er påvirkningen fra reklamer. Denne påvirkning er blevet markant øget gennem de sidste 15-20 år. Denne aktørgruppe kan således påvirke affaldsdannelsen direkte ved at:
3.4 MyndighederKommuner, amter og stat betragtes her under ét som myndigheder, der alle har flere roller i relation til affaldsforebyggelse:
3.5 VidensformidlereDer er en lang tradition for at anvende professionelle vidensudviklere og -formidlere inden for miljø- og affaldsområdet Danmark. Aktører i forhold til at opsamle, udvikle og formidle viden om affaldsforebyggelse vurderes at være:
Disse institutioner og virksomheder har samme mulighed som andre servicevirksomheder for at påvirke affaldsdannelsen gennem deres indkøb og adfærd. Dog med den væsentlige fordel, at de ofte besidder en detaljeret viden om miljø, herunder affaldsforebyggelse. Disse aktører bør derfor i højere grad kunne inddrage produktvalg ud fra en miljømæssig betragtning. Den særlige fremhævning af vidensformidlere i dette afsnit går derfor ikke på gruppen som forbrugende aktører, men som aktører, der bidrager til at opsamle, udvikle og formidle viden om affaldsforebyggelse. Herigennem er de med til at sikre, at andre aktørgrupper kan komme i besiddelse af den nødvendige viden til at agere i deres forbrugsadfærd med hensyntagen til affaldsforebyggelse. Endvidere er en konstant vidensudvikling af stor betydning for at kunne etablere grundlaget for vigtige beslutninger på mange niveauer i samfundet. De, der udvikler og opsamler viden, kan, for at nå ud til en stor kreds af aktører, samarbejde med aktører i en lang række medier:
Aktørgrupperingen præsenteret i dette kapitel vil blive anvendt i det efterfølgende kapitel til angivelse af, hvilke aktører der vurderes at være relevante mht. affaldsdannelsen inden for hver af de primære kilder. 4 Den hidtidige danske indsats mht. affaldsforebyggelse4.1
Den hidtidige danske indsats mht. affaldsforebyggelse I dette kapitel beskrives den hidtidige danske indsats mht. affaldsforebyggelse, dels generelt og dels inden for 6 primære kilder. Kapitlet er opdelt i følgende afsnit: 4.1 Udvikling i de samlede affaldsmængder og hidtidige generelle tiltag for at forebygge affald 4.2 Byggeri og anlæg 4.3 Husholdninger 4.4 Industri 4.5 Institutioner, handel, kontor 4.6 Kraftværker 4.7
Renseanlæg Under hvert afsnit gives en status
for udviklingen i affaldsmængderne inden for kilderne, hvilke aktører
der har en betydelig rolle mht. at sikre en forebyggende indsats over for
affaldsdannelsen, samt hvilken indsats der har været i relation til
affaldsforebyggelse. I hvert af afsnittene vedrørende forebyggelse inden
for de primære kilder angives den primære aktør (med X) og væsentlige sekundære aktører (med *). 4.1 Udvikling i de samlede affaldsmængder og hidtidige generelle tiltag for at forebygge affald4.1.1 Status for de samlede affaldsmængderNedenstående figur viser udviklingen
fra 1994-98 i de samlede affaldsmængder i Danmark, ekskl. Affald fra
kulfyrede kraftværker. Figur 3. Udvikling i de samlede affaldsmængder fra 1994-98. Mange af de specifikke initiativer udspringer af eller understøttes af en række generelle tiltag iværksat fra myndighedernes side. De væsentligste præsenteres i det følgende under de 3 overskrifter: · Administrative tiltag (4.1.2) · Økonomiske tiltag (4.1.3) ·
Vidensmæssige tiltag (4.1.4) I afsnittene er givet et overblik
over de tiltag, der vurderes at have haft betydning for
affaldsforebyggelsen i Danmark. Flere eksempler på virkemidler og tiltag
kan findes i idekataloget i kapitel 6. 4.1.2 Administrative tiltagI løbet af de sidste 10-15 år har
der været iværksat en række generelle tiltag, som på overordnet plan
har bidraget til at forebygge uønskede miljøpåvirkninger.
Affaldsforebyggelse har ikke været en eksplicit eller særskilt del af
mange af tiltagene. Nedenfor er listet en række af de væsentlige mht.
affaldsforebyggelse: · Regeringens affaldsplaner (Handlingsplan for Affald og Genanvendelse 1993-97 og Affald 21, Regeringens affaldsplan 1998-2004) · Handlingsplan for Renere Produkter, 1998-2002. Denne plan fokuserer i højere grad end tidligere på miljøbelastninger i hele produktets livscyklus. Der er bl.a. nedsat tre såkaldte produktpaneler, der skal prioritere indsatsen inden for de konkrete produktgrupper (elektronik, tekstil og godstransport) · Erhvervsaffaldsstrategien blev introduceret i 1997 og har bl.a. ført til erhvervsaffaldskonsulentordningen · Revision af bekendtgørelse om miljøgodkendelse (nr. 794 af 9. december 1991), hvor der i øget omfang skal inddrages forebyggende miljøindsatser på virksomhederne, herunder affaldsforebyggelse. · Lov om grønne regnskaber. Ifølge loven skal alle godkendelsespligtige virksomheder udarbejde et årligt grønt regnskab, der via Erhvervsfremme Styrelsen er offentligt tilgængelige · Agenda 21, der fokuserer på
borgerdeltagelse i miljøarbejdet i lokalområder (kommunalt niveau) 4.1.3 Økonomiske tiltag med betydning for affaldsforebyggelseØkonomien har betydning for såvel
producenternes som forbrugernes handlinger, herunder også for
affaldsforebyggelse. Der er kun iværksat få økonomiske tiltag med det
eksplicitte formål at forebygge affald: herunder pant- og retursystemet
for drikkevareemballage og den tilhørende emballageafgift samt
engangsserviceafgiften. Generelt vil tiltag, der gør det
dyrt at forbrug ressourcer og bortskaffe affald og billigt at anvende
arbejdskraft, kunne virke i retningen af affaldsforebyggelse. De generelle virkninger af den
finansielle politik, der føres i Danmark, har en indirekte indflydelse på
dannelsen af affald i Danmark i det omfang, der er en proportionel sammenhæng
mellem forbrug og affaldsdannelse. Introduktion af pinsepakken fra
Regeringens side vurderes at have en positiv effekt i forhold til et
forbrugsfald inden for såvel det private som det offentlige forbrug /kilde
5/. Nedenfor er beskrevet 2 eksempler på
økonomiske tiltag, der kan have betydning for affaldsdannelsen: · Affaldsafgift ·
Afgifter på råstoffer Emballageafgifter er beskrevet i afsnit 4.5.3. og 4.3.3. Afgifter på engangsservice er behandlet i afsnit 4.3.3. Affaldsafgiften blev indført i 1987. Formålet med affaldsafgiften var at styreaffaldet fra deponering og forbrænding til genanvendelse. I dag er afgiften differentieret, så det er dyrest at deponere affaldet, billigere at forbrænde med energiudnyttelse, og afgiftsfrit af genanvende affaldet. Der er gennemført to evalueringer af
affaldsafgiften /kilde 6 og 29/. Det
er svært at isolere virkningen af de økonomiske incitamenter fra anden
f.eks. administrativ regulering. Generelt kan det dog siges, at
affaldsafgiften kan have haft en vis affaldsforebyggende virkning, bl.a.
ved at gøre virksomheder mere opmærksomme på, at der er stigende
udgifter forbundet med affaldsbortskaffelse. De private forbrugere betaler
oftest en fast pris til kommunen uafhængigt af affaldsmængden, og der er
ingen direkte økonomiske incitamenter som følge af affaldsafgiften.
Affaldsafgiften vurderes at have haft en mærkbar effekt på genanvendelse,
idet afgiften på deponering og forbrænding betyder, at genanvendelse
bliver mere attraktivt økonomisk set. Herved har afgiften bidraget
positivt til de høje genanvendelsesprocenter, som Danmark er kendt for. Der findes i Danmark en afgift på 5
kr./m3 på udvinding og import af råstoffer omfattet af råstofloven
(f.eks. sand, grus, ler, tørv, granit, brunkul, myremalm, kridt, kalk). Principielt set kan høje priser og
afgifter på råvarer virke affaldsforebyggende, men råstofafgiften er så
lav, at det vurderes, at det ikke har betydning for affaldsforebyggelsen.
Endvidere indgår mange ikke afgiftsbelagte importerede råstoffer og
materialer i de produkter, der omsættes i Danmark. 4.1.4 Vidensmæssige tiltagViden er et vigtigt forhold, når der
fokuseres på ændring af adfærd. Der har derfor fra Miljøstyrelsens
side været gennemført en række tiltag, der har haft til formål at
skabe øget viden om en forebyggende miljøindsats, herunder
affaldsforebyggelse. Følgende generelle tiltag vurderes at have haft væsentlig
betydning for affaldsforebyggelse: · Diverse handlingsplaner for renere teknologi: - Udviklingsprogrammet for Renere Teknologi (URT), 1986-89. Udviklingsprogrammet satsede generelt på vidensopbygning og – formidling samt demonstration af renere teknologiløsninger - Handlingsplan for Renere Teknologi, 1990-92 og 1993-97. Disse handlingsplaner med tilhørende støtteordninger blev mere branchespecifikke, men fokuserede stadig hovedsageligt på produktionsprocessen - Miljøstyring i mindre virksomheder. Støtteprogram under Miljøstyrelsen, hvor små og mellemstore virksomheder kan få støtte til ansættelse af en miljømedarbejder samt indførelse af miljøstyring · Diverse energispareprogrammer under Energistyrelsen. SRO-ordninger, projekt værktøjskasse m.fl. Disse projekter kan siges at bidrage indirekte til affaldsforebyggelse, da reduktion i forbruget af energi og brændsel vil reducere mængden af affald fra energiproduktion. På den anden side kan kassering af energitunge produkter øge affaldsmængden · Miljøstyringsrådets (Erhvervsfremme Styrelsen og Miljøstyrelsen) program for fremme af miljøstyring og miljørevision i danske virksomheder. Udredning og demonstration af, hvorledes miljøstyring iht. EMAS kan indføres i danske virksomheder · Kommunernes Landsforenings projekter vedrørende
renere teknologi hhv. miljøstyring i kommunerne (støttet af Miljøstyrelsen).
Udredning og demonstration af renere teknologi-muligheder og indførelse
af miljøstyring i kommunale forvaltninger og institutioner Ovenstående tiltag har ud over at være
et vidensmæssig tiltag også haft karakter af økonomiske tiltag. 4.2 Forebyggelse af affald fra byggeri og anlæg4.2.1 Status for bygge- og anlægsaffaldBygge- og anlægsaffald udgør ca. 27
% af den samlede affaldsmængde i Danmark. Frem til 1997 har mængden af
bygge- og anlægsaffald været stigende. I 1998 er mængden faldet i
forhold til tidligere år, specielt er der sket en afmatning i branchen i
sidste halvår af 1998. Det antages, at årsagen til dette fald til dels
kan være færdiggørelsen af bygge- og anlægsarbejderne ved Storebælts-forbindelsen
i denne periode. Udviklingen i affaldsmængden fremgår af nedenstående
figur. Mængden af bygge- og anlægsaffald vil i vid udstrækning være afhængig af aktiviteten inden for branchen og de økonomiske udsving. Det vil sige, at hvis anlæg af Femern-forbindelsen påbegyndes, vil affaldsmængderne formentlig stige igen. Figur 4. Udvikling i affaldsmængde inden for byggeri og anlæg. I nedenstående tabel er angivet de væsentligste
aktører i forhold til affaldsforebyggelse inden for bygge- og
anlægsaffald. Tabel 1.
Bygge- og anlægsvirksomheder er nøgleaktøren
inden for denne kilde, da det er dem, der udfører bygge- og
anlægsarbejder.
Det gør de i overensstemmelse med f.eks. de retningslinier om
materialevalg (som bygherren udbyder) og arbejdsgange, som arkitekten og
den rådgivende ingeniør (servicevirksomheder) udstikker i
overensstemmelse med bl.a. myndighedskrav. Aktørerne agerer bl.a. ud fra den
tilgængelige viden om, hvad der er optimalt i forhold til f.eks. kvalitet,
økonomi, teknologi, sikkerhed og miljø (herunder eventuelt
affaldsforebyggende forhold). 4.2.3 Indsats og resultaterI 1992 blev der udarbejdet en
delhandlingplan for renere teknologi- og genanvendelsesindsatsen i bygge-
og anlægssektoren 1993-97. Planens langsigtede mål var at gennemføre en
forebyggende indsats og på grundlag af en samlet miljømæssig vurdering
at formindske ressourceforbruget og miljøbelastningen mest muligt fra
alle faser og aktiviteter i bygge- og anlægssektoren. Arbejdet, der blev
gennemført i løbet af 1993-94, resulterede i følgende publikationer: · Miljøanalysemodel for anlægsprojekter · Miljøanalysemodel for byggeri · Miljøinformation om byggevarer ·
Miljørigtig projektering Der har ikke været fokus på
affaldsforebyggelse. Til gengæld er sektoren karakteriseret ved en meget
høj genanvendelse af den producerede mængde affald. I 1997 blev der således
registreret en genanvendelsesprocent på 92 %. Den høje genanvendelse af bygge- og
anlægsaffaldet er bl.a. fremmet, ved at affald til genanvendelse ikke er
pålagt affaldsafgift. Herudover indgik Miljø- og
Energiministeriet og Entreprenørforeningen en aftale om selektiv
nedrivning af bygningsaffald. Herved sikrede man, at affaldet blev
sorteret i rene fraktioner ved kilden. I 1995 blev der udstedt et cirkulære[4]
om kommunale regulativer om sortering af bygge- og anlægsaffald mhp.
genanvendelse. Indsatserne er primært rettet mod
genanvendelse, men kan i det omfang, der er tale om direkte genbrug (af
f.eks. tegl), bidrage til affaldsforebyggelse. Endelig har offentlige tilskud fra
bl.a. Rådet for genanvendelse og mindre forurenende teknologi formentlig
spillet en rolle. Det konkrete omfang er dog ikke dokumenteret. Entreprenørforeningen udarbejdede i
1996 “Entreprenørens Miljøguide” samt en vejledning i opstilling af
miljøkrav i udbudsmaterialet, som blev udgivet i 1997 /kilde 7/. Erfaringer fra dette arbejde /kilde 8/ angiver, at det er
vanskeligt at indføre nye arbejdsmetoder i en hel branche. Der er dog
ikke tvivl om, at en intensiv fokusering på miljøforhold inden for bygge
og anlæg har været i stand til at gøre såvel bygherre, rådgivere som
entreprenører mere opmærksom på vigtigheden i at inddrage miljøforhold
i arbejdet. En række leverandører af
byggematerialer, hvoraf nogle med støtte fra Miljøstyrelsens
tilskudsprogram for renere teknologi 1993-97, har gennemført miljøvurdering
af deres produkter med det formål at få udarbejdet en miljøvaredeklaration.
Der har dog ikke været lagt særskilt vægt på den direkte
affaldsforebyggelse, men derimod på genanvendelsespotentialet. Der har
endvidere været gennemført betydelige projekter inden for produktområder
som beton og PVC (f.eks. resulterer forbrænding af 1 kg PVC i dannelsen
af 2 kg affald). Ud over disse produktområder foreligger der ikke
dokumentation for affaldsforebyggelsespotentialer. I forbindelse med de store
infrastrukturprojekter i Danmark gennem 1990’erne (Storebælt, Øresund,
Metroen i København og de store motorvejsforbindelser flere steder i
Jylland) har der været lagt vægt på miljøforhold, herunder også
affaldsplanlægning og –produktion. I forbindelse med udarbejdelse af
programforslag, udbud og kontrahering samt projektering af Metro-projektet[5]
blev der udarbejdet bl.a. krav til livscyklusvurdering af det rullende
materiel, håndtering af materialer og stoffer for at forebygge unødig
affaldsdannelse, samt korrekt håndtering af genereret affald. I den
konkrete implementering af bygherrens (Ørestadsselskabet I/S) strategi
har det gennemgående været et spørgsmål om, hvorvidt ønsket om
affaldsforebyggelse kunne retfærdiggøres ud fra en økonomisk/funktionel
betragtning. Der foreligger dog ikke dokumentation
af, hvor store mængder affald der er undgået ved at have satset på en
affaldsforebyggende indsats. Rådet for genanvendelse og mindre
forurenende teknologi igangsatte i 1995 et projekt med det formål at
udvikle en håndbog i miljørigtig projektering. Miljørigtig projektering
er en metode, hvor miljøhensyn indgår på lige fod med andre hensyn i
projekteringsfasen. Hermed tages der bl.a. fat om problemet med de høje
affaldsmængder. Inden for miljørigtig projektering
har indsatsen med betydning for affaldsdannelsen været: · Affaldsregulativet for området gælder på byggepladsen, således at affaldsfraktionerne sorteres korrekt. Dette er dog primært mhp. Genanvendelse, men kan i nogle tilfælde også fremme direkte genbrug · Analyse af jordbalancer, således at mest mulig af den opgravede jord kan genanvendes eller genbruges direkte på stedet · Substituering af PVC. Herved forebygges affaldsdannelsen på affaldsbehandlingsanlæggene (forbrænding) · Minimering af emballage ved levering af
byggematerialer o.l. I takt med en øget anvendelse af
miljørigtig projektering er det forventningen, at der vil opstå en øget
bevidsthed hos bygherrerne omkring miljøhensyn i forbindelse med
nybyggeri, renovering og nedrivning. På længere sigt forventes miljørigtig
projektering at medvirke til udvikling af nye konstruktionsmetoder, som
medfører et mindre forbrug af materialer, og som betyder, at det vil være
nemmere at renovere og nedrive. Det vil således være muligt i højere
grad at adskille materialerne ad og bruge dem igen. Anvendelse af brugte
materialer og nye materialer, der kan genbruges, er et vigtigt led i
forebyggelse af affald. I 1998 udkom håndbogen om miljørigtig
projektering /kilde 9/. Det er hensigten, at bogen løbende skal revideres.
Efter afslutningen af projektet “Miljørigtig projektering” blev der
nedsat en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde et idekatalog over
muligheder for implementering af miljørigtig projektering. Arbejdet i
gruppen blev afsluttet i august 1999. Ved en gennemgang af 10
demonstrationsprojekter inden for miljørigtig projektering er det følgende
forhold, der typisk behandles med relation til affald /kilde 10-19/: · Reduktion af ressourceforbrug ved genanvendelse af knust bygningsmateriale · Materialer skal vælges, således at der er mulighed for genanvendelse efter brug · Høj levetid af materialer/produkter og at
disse er vedligeholdelsesvenlige I visse tilfælde kan metodevalg have
en vis indflydelse på potentialet for affaldsforebyggelse. Her tænkes på
udgravningsmetode, eller hvorvidt der kan anvendes præfabrikerede
elementer (f.eks. lette og genanvendelige skillevægge). Flere byggefirmaer markedsfører såkaldte
typehuse, hvor flere af deres hustyper er baseret på modulopbygning. Det
vil sige, at de kan køre med en lang række standardprodukter. Denne
produktion kan optimeres, således at ressourcespild forebygges mest
muligt gennem stordriftsfordele. Hidtil har indsatsen på miljøområdet
mht. forebyggelse i forbindelse med typehuse o.l. dog været mest
koncentreret om energibesparelser i form af forbedret isolering samt
lysforhold. Producenterne fremhæver i stor udstrækning, at der anvendes
genbrugsmaterialer/genanvendte materialer, samt at udtjente materialer kan
bortskaffes miljømæssigt forsvarligt /kilde 20-21/. I forbindelse med finansiel støtte
fra Tips og Lotto-midlerne til bygge- og anlægsarbejder inden for
kulturområdet er der gennemført miljøvurderinger af skitseprojekter.
Disse miljøvurderinger har bl.a. vist, at projekterne skal have et vist
volumen, før det økonomisk kan betale sig at lægge afgørende vægt på
særlige miljøhensyn generelt og affaldsforebyggelse specielt. En række kommuner (heriblandt Odense
og Aalborg kommuner) har gennem en årrække satset på økologisk byggeri.
Ofte har det økologiske byggeri haft et særligt gennemgående tema,
f.eks. vandbalancen eller energispareforanstaltninger. I forbindelse med
byggerierne har affaldsproblematikken ofte været behandlet, således at
der skal anvendes materialer med lang levetid, samt at de skal kunne
genanvendes efter brug. I bygge- og anlægssektoren er der en
del direkte genbrug af byggematerialer, som medvirker til forebyggelse af
affald. Dette foregår primært via små entreprenører og håndværkere,
der renoverer og bagefter sælger genbrugelige effekter og materialer (f.eks.
via den Blå Avis). 4.2.4 BarriererBaseret på ovenstående vurderes det,
at følgende forhold kan udgøre barrierer for en affaldsforebyggende
indsats: · Den øgede fokus på farlige og uønskede stoffer bevirker, at afviklingen/begrænsningen af visse stoffer overskygger ønsket om en affaldsforebyggende strategi (hermed menes dog ikke, at begge ønsker ikke kan opfyldes samtidig) · At genanvendelse af byggematerialer ikke er afgiftsbelagt kan betyde, at der ikke er noget ekstra økonomisk incitament til at forebygge affaldsdannelsen, hvis affaldet allerede anvendes. Der er dog stadig et incitament til at undgå spild af indkøbte materialer · Med miljørigtig projektering har bygherrerne fået et godt redskab til at gennemføre livscyklusvurderinger, herunder mulighed for at forebygge dannelse af affald ved et byggeri allerede i projekteringsfasen. Anvendelsen af metoden er i dag frivillig. En øget brug af metoden afhænger således først og fremmest af den enkelte bygherres prioritering af miljøforhold og hermed også viljen til at betale for de forbedringer, som miljørigtig projektering kan medføre. Branchen har efterspurgt lovkrav, der kan sikre en øget anvendelse af miljørigtig projektering. Der er i dag ingen offentlig regulering eller incitamenter, der i sig selv kan bidrage til en mere udbredt anvendelse af miljørigtig projektering · Andre krav inden for bl.a. miljøområdet udgør en barriere for direkte genbrug af byggematerialer i forbindelse med bl.a. byfornyelsesprojekter. F.eks. kan støj- og støvkrav forhindre, at byggematerialer afrenses og genbrugs direkte på stedet · Det er vanskeligt for den enkelte miljøbevidste
forbruger at få oplysninger og stille miljøkrav til byggeri og miljørigtig
projektering (de eneste miljøoplysninger en huskøber får, er en
energiattest) 4.3 Affaldsforebyggelse af affald fra husholdninger4.3.1 Status for affald fra husholdningerHusholdningsaffald består af
dagrenovation (restaffald, organisk affald, papir, pap, flasker og glas),
storskrald og haveaffald. Figur 5. Udviklingen
i affaldsmængder fra husholdninger.
Husholdningernes affaldsmængder er
stigende, og genanvendelsen er i dag mindre end ønsket. Mængden af
husholdningsaffald var i 1997 2.776.000 tons, nemlig 1.693.00 tons
dagrenovation, 611.000 tons storskrald og 472.000 tons haveaffald. Husholdningernes affaldsproduktion
pr. indbygger er steget knap 10 % fra 1994 til 1998 og udgør i 1998 ca.
540 kg pr. indbygger pr. år. Forbrugsvaner er afgørende for
dannelse af affald. Lavt forbrug og forbrug af varer med lang levetid og
af miljømæssig høj kvalitet vil alt andet lige resultere i en mindre
affaldsmængde. Bestemmende for mængden og sammensætningen
af husholdningernes affald er generelt set indtægt, husstandsstørrelse,
levestandard, livsstil, forbrugsvalg. Også de varer og ydelser, der
tilbydes, påvirker dannelsen af affald fra de danske husholdninger. Udviklingen i Danmark går i retning
af, at flere personer bor alene (i dag ca. 20 % af borgerne), idet de unge
flytter hjemmefra tidligere, og flere voksne lever alene. Der er således
en tendens til mindre hustande generelt. Affaldsmængden pr. indbygger er
højere for husstande med kun en enkelt eller få personer end for
husstande med flere personer, idet disse deler en række produkter og
derved har mindre spild pr. person. Affaldsmængden er endvidere afhængig
af boform. Affaldsmængden pr. husstand er større for enfamilieboliger
end for flerfamilieboliger. Dette gælder specielt fraktionerne haveaffald
og storskrald. Det hænger naturligvis sammen med, om der er have, men kan
også hænge sammen med det ofte højere indtægtsniveau blandt dem, der
bor i enfamilieboliger i forhold til dem, der bor i flerfamilieboliger. Produkter bliver mere komplicerede og
dermed vanskelige at reparere for den enkelte. Tidligere, da ting var mere
mekaniske, kunne man selv smøre, skille ad og reparere. I dag er flere
ting elektronisk styrede, og man kan f.eks. ikke åbne en chip og se, hvad
der er galt. De højteknologiske produkter kræver ofte (dyr)
specialistviden. Endvidere er mange ting støbt ind i plastik ikke
beregnet på reparation. Forbrugerne bliver endvidere påvirket
til øget forbrug af de øgede mængder reklamer i aviser, tv og
reklametryksager samt de indirekte påvirkninger fra film. Forbrugerne er forskellige, bl.a. afhængig
af alder, indkomst og livsstil. F.eks. er de ældre borgere, der har
oplevet knaphed f.eks. under krigen, mere vant til at spare på
ressourcerne end de yngre generationer. Forbrugerne skal være opmærksomme på
miljø, have viden og vilje/tid/penge for at vælge miljørigtigt. En af
de ting, kritiske forbrugere har været opmærksomme på, er
overemballering af varer og “Reklamer, Nej tak” muligheden. Miljømærker
kan være et signal til forbrugerne om, at der er taget miljømæssige
hensyn i et produkt. Men der er ikke information om f.eks.
affaldsdannelsen gennem produktets livscyklus. 4.3.2 AktørerI nedenstående tabel er angivet de væsentligste
aktører i forhold til affaldsforebyggelse inden for husholdningsaffald. Tabel 2. Aktørgrupper
inden for husholdningsaffald.
For at de private forbrugere kan
foretage miljøbevidste produktvalg, er det vigtigt, at det af produktets
deklaration og/eller via markedsføring fremgår, hvilke miljøpåvirkninger
der er forbundet med fremstilling, distribution og salg, anvendelse og
bortskaffelse af produktet. I den forbindelse spiller
forbrugerinteresseorganisationer og vidensformidlere en vigtig rolle i
oplysning om muligheder for affaldsforebyggende adfærd, ligesom det er
vigtigt, at fremstillingsvirksomheder og salgsvirksomheder giver
forbrugerne et reelt valg. I de fleste kommuner finansieres håndteringen
af husholdningsaffald af et generelt renovationsgebyr. Der er derfor ikke
noget incitament for den enkelte borger til at mindske mængden af affald
eller øge genanvendelsen, men heller ikke til at bortskaffe affaldet
uhensigtsmæssigt. 4.3.3 Indsats og resultaterAf gennemførte initiativer og tiltag
i såvel offentlig som privat regi, som direkte eller indirekte medvirker
til at forebygge affaldsdannelse i husholdningerne, kan nævnes: Forskellige gruppers (som Grønne
Familier og Agenda 21-grupper) og grønne guiders arbejde for at informere
og støtte den grønne forbruger. I forbindelse med flere kommuners
Agenda 21-arbejde har borgergrupperinger taget initiativ til at udarbejde
et såkaldt grønt regnskab. For eksempel er der i Albertslund Kommune
taget initiativ i nogle andelsforeninger til udarbejdelse af grønne
regnskaber. Dette har dog endnu ikke affødt nogen affaldsforebyggende
tiltag. Endelig kan det nævnes, at der i
1996 blev afholdt en såkaldt konsensuskonference om emnet fremtidens
forbrug og miljø. Konferencen gik dog ikke i detaljer om
affaldsforebyggelse. Der har gennem flere år været
tradition for genbrugsaktiviteter. Her tænkes blandt andet på
Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker, marskandisere, loppemarkeder,
Den Blå Avis, byttetelte på genbrugsstationer, tøjbytning i børnehaver
og lignende formidlere. Affaldsforebyggelsen sker, ved at de
produkter, der afleveres til genbrug, ikke bliver til affald, men får en
længere levetid og fortrænger køb af nye varer og dermed efterspørgslen
på produktion af disse. Som eksempel kan nævnes
Spild-opperne i Allerød, som indsamler brugelige effekter (storskrald)
ved husstandsindsamling og sælger effekterne ved et ugentligt loppemarked.
Der anvendes frivillig arbejdskraft, og overskuddet går til bl.a.
spejderarbejde. I bl.a. Århus, Silkeborg og Søllerød
kommuner bliver der på kommunernes genbrugspladser frasorteret
funktionsdygtige effekter. Disse effekter repareres, placeres i særskilt
område og kan derefter afhentes. Det direkte genbrug kan således være
med til at reducere den private forbrugers nyanskaffelser og
affaldsfrembringelse. Samtidig bidrager det til at give borgerne en mere
positiv indstilling til den kommunale affaldsbehandling. Private forbrugere kan f.eks. låne/leje
flishuggere mhp. At recirkulere næringsstofferne hos den enkelte husstand
og herved reducere mængden af haveaffald til den kommunale
indsamlingsordning. Fælles ejerskab og lån af ting i
f.eks. boligforeninger, kollektiver eller grundejerforeninger er også
indsatsområder, der kan forebygge affaldsmængderne fra husholdninger,
idet ikke hver person behøver at anskaffe en given ting. I f.eks. Odense, Århus og København
kommuner er der taget initiativ til at organisere delebilsordninger. En af
ideerne med delebiler er, at en delebil skal erstatte anskaffelse og drift
af flere private biler. Endvidere er f.eks. Hertz’ ordning udformet, så
der er lave faste udgifter, men høje km-afgifter, hvilket skulle
tilskynde til færre kørte km og større anvendelse af cykel og kollektiv
transport. Der er krav om pantordninger for
visse emballager. Eksempelvis skal al emballage til øl og kulsyreholdige
læskedrikke indgå i et pant- og retursystem. De af bekendtgørelsen
omfattede drikkevarer må kun markedsføres her i landet i returemballage,
som er blevet godkendt af Miljøstyrelsen. Pant- og retursystemet for øl og læskedrikke
betyder, at den potentielle mængde emballage årligt mindskes med ca.
390.000 tons, svarende til ca. 20 % af den samlede mængde dagrenovation
fra husholdningerne. Desuden har visse supermarkeder
frivilligt indført pantsystemer for vinflasker, og der findes et pant- og
retursystem for snapseflasker fra De danske Spritfabrikker. Herudover er der også retursystemer
for kasser til flere forskellige typer varer, f.eks. mælk, øl og
sodavand. Disse systemer drives i privat regi. Emballager skal fremstilles på en sådan
måde, at emballagens rumfang og vægt mindskes til det minimum, som det
emballerede produkt og forbrugerens sikkerhed nødvendiggør. Herudover
skal emballagen være udformet, fremstillet og markedsført på en sådan
måde, at den kan genbruges eller nyttiggøres via genvinding eller
energiudnyttelse. For ca. et år siden blev der indført
en vægtbaseret emballageafgift, der har til formål at begrænse
anvendelsen af emballage. Afgiften er endnu for ny, til at effekten af
denne kan evalueres. Endvidere er der afgift på bæreposer. Denne afgift
må siges at have en forebyggende effekt, idet mængden af ressourcer
anvendt til bæreproser er faldet med ca. 70% siden afgiften blev indført. Der er iht. Lov om visse miljøafgifter
afgift på engangsservice. Miljømærker kan være vigtige hjælpemidler
ved valg af miljørigtige produkter. Men det er meget forskelligt, hvilke
krav der stilles vedrørende affald inden for forskellige mærker og
produktgrupper. I forbindelse med svanemærkning er der f.eks. regler for,
hvor meget emballagen må veje i forhold til produktet. Dette gælder
f.eks. ved mærkning af vaskepulver. Der er også eksempler på, at der
stilles krav til produktets levetid. Dokumentation for de private
forbrugers præferencer for miljømærkede produkter er endnu ikke tilgængelig. Renovationsgebyret for dagrenovation
kan hos den enkelte husstand afregnes efter vægt eller volumen. Systemet
med mængdeafhængig renovationsbetaling er bl.a. indført i Tinglev og Tølløse
kommuner. Begge kommuner har registreret en væsentlig nedgang i mængden
af dagrenovation. Til gengæld er mængden af affald til kommunens øvrige
indsamlingsordninger steget. Den umiddelbart mest synlige effekt af
ordningen med gebyrdifferentiering hos disse kommuner er således øget
miljøbevidsthed hos borgerne i form af bedre sorteringsvaner snarere end
vilje til at forebygge affaldsdannelse. Differentierede renovationsgebyrer
har været undersøgt i 1993, og der er netop igangsat en ny undersøgelse
for at gennemgå resultaterne af erfaringerne siden 1993. Mange kommuner opfordrer husstandene
til hjemmekompostering af den vegetabilske fraktion af dagrenovationen og
haveaffaldet. Ud over at forebygge affaldsmængderne fortrænger komposten
efterspørgslen og dermed produktionen af handelsgødning. Det har vist
sig, at det er svært at opretholde det lokale engagement både politisk,
administrativt og hos de enkelte husstande.[6] Ved en
rundspørge til 20 kommuner (se bilag C) havde 16 kommuner indført
hjemmekompostering i større eller mindre omfang. Køge Kommune har givet tilskud til oprettelse af fælleskompostering i tæt-lavt byggeri og etageboliger. Samtidig har kommunen omlagt renovationsafgifterne, således at der ikke kun betales efter volumen, men også efter vægt af dagrenovationen. Typisk udgør organisk køkkenaffald ca. 35 % af dagrenovationen og kun 8-9 % i volumen. Dette betyder, at der er bedre økonomi i at lave fælleskompostering /kilde 22/. Århus
Kommune har i 1998 og 1999 gennemført en kampagne for at få flere
husstande til at indføre hjemmekompostering. Kampagnen omfattede ud over
informationsmateriale også mulighed for at anskaffe sig en godkendt
kompostbeholder, supplerende udstyr til kompostbeholdere samt orme.
Kommunen vurderer, at indsatsen har været en succes, idet der er blevet
afhentet 17.000 kompostbeholdere samt supplerende udstyr til 3.000
beholdere. Desuden har mange borgere suppleret op med orme. Dertil skal lægges
de hustande, der allerede havde anskaffet sig kompostbeholdere. Endvidere
har Tønder Kommune erfaring med, at der kan gives rabat på
renovationsgebyret til de husholdninger, der har kompostbeholdere.
Erfaringen er, at borgerne kun anskaffer sig en kompostbeholder, såfremt
de agter at bruge den. Hjørring
Kommune vil i forbindelse med udarbejdelse af kommunens
nye affaldsplan undersøge mulighederne for at indføre
hjemmekompostering for etageejendomme, da det har været et udtrykt ønske
fra beboernes side. Ovenstående
eksempler viser, at der pågår tiltag i forskellige regi, som enten
direkte har til formål at forebygge affaldsmængderne, eller som
indirekte søger mod dette mål som en afledt effekt af et miljøtiltag,
der i første omgang retter sig mod en anden problemstilling (f.eks.
genanvendelse). Indsatsen er imidlertid ikke
koordineret eller kortlagt på landsplan, ligesom vurdering af effekten af
tiltagene for nedbringelse af affaldsmængderne generelt ikke har fundet
sted. 4.3.4 BarriererBaseret på ovenstående vurderes det,
at de typiske barrierer i den hidtidige indsats inden for forebyggelse af
affaldsdannelse fra husholdninger har været:
4.4 Forebyggelse af affald fra industri4.4.1 Status for industriaffaldIndustriaffaldet udgør ca. 23 % af den samlede affaldsmængde i Danmark. Fremstillingsindustriens affaldsproduktion har været svagt stigende siden 1994-1998, med en årlig stigningstakt på nogle få procent, nogenlunde svarende til stigningen i produktionsværdien. Ser man på hvilke affaldsfraktioner, der har bidraget mest til denne stigning, er det affaldsfaktioner som roejord, slam, papir/pap og madspild. Udviklingen i affaldsmængden fremgår af nedenstående figur. Figur 6. Udviklingen
af affaldsmængder fra fremstillingsvirksomheder.
Affaldsproduktionen i
fremstillingsvirksomhederne følger imidlertid ikke stigningen i
produktionsværdien som en naturlov. I den foregående 10 års periode
(1985-1994) steg produktionsværdien i fremstillingsindustrien således
med 14,3% i faste 1995 priser, mens affaldsproduktionen var konstant (ca.
2,3 mio. tons). Affaldsproduktionen per produceret enhed var således
faldende igennem hele perioden. Affaldsopbevaring, -håndtering og
–bortskaffelse for erhvervsvirksomheder er reguleret via kommunernes
affaldsregulativer. For de mest forurenende virksomheder er andre miljøforhold
generelt reguleret via kapitel 5-godkendelsen. Der er normalt ikke anført
vilkår i godkendelsen, der vedrører affaldsforebyggelse. Med ændringen i lov om miljøbeskyttelse
(lov nr. 358 1991) blev det et lovmæssigt krav, at alle listevirksomheder
skal udarbejde et årligt grønt regnskab. Der lægges ikke eksplicit op
til at fokusere på affaldsforebyggelse. Det kan dog forventes, at
virksomheder over en årrække vil få synliggjort de faktiske affaldsmængder
og dermed reducere mængderne af de affaldsfraktioner, der udgør en mere
eller mindre betydelig driftsøkonomisk post. 4.4.2 AktørerI nedenstående tabel er angivet de væsentligste
aktører i forhold til affaldsforebyggelse inden for industriaffald. Tabel
3.
Industrien har afgørende indflydelse
på mængden af produktionsaffald via egne procedurer for produktplanlægning,
-styring og –vedligeholdelse. Derudover kan industrien gennem
produktdesign påvirke dannelsen af affald i forbindelse med salg,
anvendelse og bortskaffelse af kasserede produkter. Da fremstillingsvirksomhedernes valg
er væsentlige i forhold til de stigende affaldsmængder, er der endvidere
en række andre aktører, der er væsentlige. De omfatter distributører
og sælgere af virksomhedernes produkter til bl.a. de private forbrugere. Fremstillingsvirksomhederne mødes i
stigende grad med krav fra handelsleddet og forbrugerne, der efterspørger
særlige produkter, hvor inddragelse af miljøhensyn i nogle eller alle
produktets livsfaser ønskes dokumenteret. Myndighederne er en væsentlig aktør
i og med, at det er myndighederne, der fastsætter de vilkår, der
konkretiserer virksomhedernes forureningstilladelse. Endvidere er det
myndighederne, der fører tilsyn med, at vilkårene overholdes. Vidensformidlerne har traditionelt
spillet en aktiv rolle i udviklingen af nye værktøjer til at vurdere
miljøpåvirkninger relateret til produkternes fremstilling, distribution
og salg samt indarbejdelse af miljøhensyn i varedeklarationer,
brugsanvisninger mv. 4.4.3 Indsats og resultaterDen affaldsforebyggende indsats inden
for industrien har gennem de seneste 5-10 år været støttet af Miljøstyrelsens
handlingsplaner for renere teknologi og renere produkter. De
affaldsforebyggende aktiviteter har ofte været en implicit del af den
generelt forebyggende miljøindsats på virksomheder. Der er dog også en række eksempler
på virksomheder, der direkte har fokuseret på affaldsforebyggelse, idet
de har haft ønske om at reducere ressourcespild. Der har været gennemført
affaldsforebyggende indsatser inden for bl.a. følgende brancher: · Træ- og møbelindustrien · Tekstilindustri · Grafisk industri ·
Overfladebehandling Her har det ofte drejet sig om at
sikre størst mulig udnyttelse af: ·
En given råvare (f.eks. større antal mønstre
på et givet areal stof). Eksempel: En træforarbejdningsvirksomhed
har reduceret spildprocenten af træplader ved produktion af borde og
stole med 25 % udelukkende ved at optimere udnyttelsen af træpladerne
samtidig med introduktion af automatisk opskæring. Herved er fejlskæring
stort set elimineret. · En given mængde hjælpematerialer/-stoffer
(f.eks. reducere spild af maling ved overfladebehandling). Eksempel: Ifølge Graco
Industriudstyr (leverandør af udstyr til sprøjtemaling) kan en
virksomhed reducere malingsspild ved spøjtemaling med op til 20 % ved at
anvende regulerbare sprøjtedyser, luftopblanding samt grundig træning af
sprøjtemalere. En lang række lokale og/eller
regionale tiltag har været gennemført. Overskriften for disse tiltag har
været renere teknologi, konkrete miljøforbedringer, miljøstyring. Disse
tiltag har været initieret enten via støttemidler fra Miljøstyrelsen og/eller
baseret på deltagergebyrer. Arrangørerne har været brancheforeninger,
kommuner, amter, erhvervsråd, Teknologisk Informationscentre (TIC),
konsulenter m.fl. I forbindelse med et sådant projekt
identificerede en metalforarbejdende virksomhed via en miljøkortlægning,
at spildprocenten for deres hovedprodukt var 25 %. En nærmere undersøgelse
viste, at den høje spildprocent skyldtes et ønske om anvendelse af en særlig
teknologi. Trods det bevidste teknologivalg var dette forhold uacceptabelt
for virksomheden, der derfor undersøgte muligheden for at afsætte dette
spildprodukt. Det lykkedes at finde en aftager, således at spildet kunne
afhændes på kommercielle betingelser og dermed nedbringe de samlede
affaldsmængder. Danfoss A/S har med introduktionen af
vandbaserede hydraulikpumper taget et væsentligt skridt i forhold til
produktudvikling, der fokuserer på anvendelse af hjælpemidler (her vand
i stedet for olie), der i forbindelse med drift, vedligehold og
bortskaffelse minimerer dannelsen af affald. Potentialet for
affaldsforebyggelse er dog ikke dokumenteret særskilt. Danfoss A/S i Gråsten er
ordreproducerende og har indført, at der ved indkomne ordre bliver givet
besked til trykkeriet (som er underleverandør) om, at nu iværksættes en
produktion af en specifik ordre af en given størrelse, hvorfor Danfoss
A/S gerne vil have trykt et givet antal eksemplarer af den tilhørende
produktmanual. Manualen trykkes og sendes til pakkeriet, hvor manualen
pakkes med det tilhørende produkt. Hermed haves ingen lagre af manualer,
der bliver uaktuelle og dermed skal bortskaffes. Inden for fremstilling af plastvarer
har der gennem en årrække været fokuseret på affaldsforebyggelse i
form af direkte genbrug af plastaffald. For eksempel kværner Schrøder
Plast A/S deres plastaffald, således at det kan indgå i produktionen på
ny. Der foreligger endnu ikke dokumentation for, hvor stor
affaldsreduktionen vil blive. Desuden har LEGO iværksat et projekt
om udsortering af produktionsaffald af ABS-plast til genbrug i
produktionen. I takt med at den forebyggende miljøindsats
over for industrien prioriterede miljøbelastningerne fra produkternes
samlede livscyklus, introduceredes en række miljømærkeordninger. De
mest kendte er (ud over Ø-mærket for økologiske fødevarer): · Det nordiske svanemærke. Der findes i dag ca. 300 svanemærkede produkter på det danske marked. · EU’s miljøblomst. Dækker kun 12 varegrupper. Formentlig mest kendt fra hårde hvidevarer · Det svenske Faklen (findes på produkter som sæbe, shampoo og servietter) · Der Blaue Engel (tysk miljømærke). På det danske marked er det hovedsageligt kopipapir, der er mærket med Der Blaue Engel. · Max Havelaars Elefant Det er kun sidstnævnte, der ikke er
baseret på livscyklusanalyser. Heri indgår affaldsaspektet i det omfang,
det vurderes relevant ud fra en samlet livscyklusbetragtning. Ved flere af
produktgrupperne gælder det f.eks., at emballagen kun må udgøre en
bestemt procentdel af hele produktets vægt. Herved forebygges, at
produktet ved distribution og salg er overemballeret og dermed danner større
affaldsmængder end nødvendigt. Livscyklusvurdering af produkter har
haft stor bevågenhed i Danmark. Miljøstyrelsen har støttet projektet
Udvikling af Miljørigtige Industriprodukter (UMIP). Dette projekt og de
tilhørende værktøjer har mødt stor anerkendelse uden for landets grænser.
Værktøjerne vurderes i deres nuværende form at være forholdsvis
ekspertbaserede, hvorfor anvendelse af værktøjerne i industrien begrænses. Af 26 interviewede virksomheder /kilde
24/ mener næsten halvdelen, at arbejdet med LCA har afsløret miljøegenskaber
ved deres produkter, som de ikke var bekendt med. Ifølge undersøgelsen
er det typisk forhold som ressource- og materialeforbrug, der i
LCA-arbejdet har relation til affaldsforebyggelse. Adgang til pålidelige
data er dog en meget begrænsende faktor. Det er begrænset, hvor meget
virksomhederne har oplevet mærkbare konkurrencefordele som følge af
LCA-arbejdet. Potentialet for direkte genbrug har været
undersøgt i et EU-projekt, hvor vaskemaskiner blev gennemgået ud fra en
livscyklusbetragtning. Det viste sig, at producenter af vaskemaskiner med
fordel kan tilbagetage brugte vaskemaskiner, da f.eks. elektromotorer har
en væsentlig længere levetid end en lang række af de mekaniske dele i
maskinen /kilde 25/. Herved forebygges den samlede affaldsmængde, da
elektromotorerne således ikke kasseres, før de er udtjente. Der foreligger ikke dokumentation
for, hvorvidt miljømærkede produkter i Danmark har høj præference hos
forskellige aktørgrupper. Dele af industriens
affaldsforebyggende indsats er sket gennem indførelse af miljøledelse.
Mht. indførelse af miljøledelse (specielt EU’s frivillige forordning
om miljøstyring og miljørevision – EMAS) har Miljøstyrelsen haft
allokeret støttemidler til gennemførelse af demonstrationsprojekter. I
den forbindelse er der udviklet en række branchespecifikke værktøjer
samt værktøjer rettet særligt mod miljøledelse i små og mellemstore
virksomheder. Mange industrier har indført miljøledelse
på eget initiativ. Et ofte set argument for indførelse af miljøledelse
har været at optimere virksomhedens miljøpræstation, således at miljørelaterede
driftsomkostninger kan minimeres /kilde 26/. I den forbindelse har mange
virksomheder erkendt, at de ikke har haft tilstrækkelig kendskab til de
reelle ressourcespild. Årsagen har ofte været, at affaldsdannelsen ikke
har været relateret til produktionsomkostningerne pr. produkt. En metalforarbejdningsvirksomhed
besluttede på baggrund af en miljøkortlægning samt en beregning af de
reelle omkostninger forbundet med fremstilling af produktsortimentet at
stoppe produktionen af to produktgrupper. En nærmere analyse viste nemlig,
at omkostningerne til bortskaffelse af affald fra produktion af de 2
produkter reelt betød, at virksomheden ikke tjente nok på de to
produkter. Analysen viste også, at det ikke var økonomisk hensigtsmæssigt
at investere i hverken affaldsforebyggende tiltag eller etablere mulighed
for genanvendelse. Et vigtigt aspekt ved miljøledelse
er træning og uddannelse. Gennem disse aktiviteter har virksomheden
mulighed for at påvirke de ansatte til en mere miljømæssig korrekt adfærd.
Heri vil affaldsforebyggelse være en naturlig del, da affaldsforebyggelse
ofte kan sammenkædes med ressourceanvendelse, hvilket er en ofte ikke
ubetydelig driftsomkostning for virksomheden. Et andet vigtig aspekt ved miljøledelse
er kontakten til leverandører. Her har to af Danmarks frontløbere på
miljøområdet indført interessante
tiltag: · Grundfos A/S har over for deres leverandører anført, at leverandørerne er forpligtet til at tage emballage retur. Endvidere har de indført, at unødige omkostninger i forbindelse med bortskaffelse af affald faktureres til leverandøren · Bdr. Hartmann A/S har indført en fast
procedure med at invitere leverandører til miljøseminarer, hvor miljøforhold
for hele produktkæden gennemgås. Produktkædeseminaret indgår i en række
andre tiltag, som omfatter introduktionsnotat til indkøbere, kriterier
for udvælgelse af leverandører, spørgeskemaer m.m. En række virksomheder har etableret
produkttilbagetagningsordninger, hvilket kan reducere den samlede mængde
affald relateret til produktion, anvendelse og bortskaffelse af produkter. For eksempel har Rank Xerox etableret
en tilbagetagningsordning, hvor de sørger for, at alle brugte maskiner,
tonebeholdere, fotoreceptorer, returemballage mv. sendes til virksomhedens
recirkulationscenter, hvor over 93 % af delene genbruges. Miljøstyrelsen har i 1999 igangsat
et projekt om en erhvervsaffalds-konsulentordning, som retter sig
specifikt mod industrien. Det kan dog forventes, at indsatsen i
overvejende grad vil rette sig mod optimering af sorteringen af affald i
fraktioner, således at mængderne af f.eks. farligt affald minimeres, og
dermed reduceres virksomhedens omkostninger til affaldsbortskaffelse.
Dette baserer sig på den antagelse, at erhvervsaffaldskonsulenterne i
stor udstrækning vil være eksperter inden for affaldshåndtering og i
mindre grad procestekniske eksperter, der kan assistere virksomhederne med
driftsmæssige optimeringer, der kan lede til forebyggelse af dannelsen af
affald. I for eksempel Green Network-samarbejdet,
Kalundborg Kommune, Fyns og Københavns Amt, har der været arbejdet med
tiltag i form af affaldsbørser. Her kan virksomheder ”markedsføre”
deres affald eller efterlyse særlige affaldsfraktioner, som kan bruges i
deres egen produktion. Erfaringerne er gode, men ofte viser det sig, at
det er en begrænset gruppe af virksomheder i området, der går ind i
projektet, og derfor stagnerer forebyggelsespotentialet efter et år eller
to. Det forebyggende potentiale vurderes således indtil videre at have været
forholdsvis begrænset. Affaldsbørser kan sigte mod såvel genbrug som
genanvendelse. 4.4.4 BarriererDer er endnu ikke gennemført en opgørelse
over de affaldsforebyggende resultater inden for dansk industri. Der er
gennemført en lang række renere teknologi-projekter inden for industrien
(som del af tilskudsprogrammer eller på industriens eget initiativ). Det vurderes, at der ikke i særlig høj
grad har været fokuseret på affaldsforebyggelse som særskilt aktivitet.
Det kan bl.a. skyldes følgende forhold: · Det er vanskeligt at anskue affaldsforebyggelse særskilt inden for industrien, da dette ofte vil influere på andre forhold i virksomheden (eksisterende produktionsteknologi, andre forbedringstiltag med højere prioritet er planlagt, e.l.) · Intet eller begrænset økonomisk incitament til at implementere affaldsforebyggelse · Virksomheder, der kan opnå store besparelser ved at reducere mængderne af affald, har i stor udstrækning gennemført affaldsforebyggende tiltag. Der mangler derfor nye incitamenter for virksomhederne til at fokusere på affaldsforebyggelse. · Ingen bevidsthed om eller synliggørelse af det økonomiske og miljømæssige potentiale i affaldsforebyggelse specielt i forhold til en udvidet produktfokus (livscyklusperspektiv) · Der eksisterer favorable løsninger inden for affaldsminimering, herunder recirkulering, genindvinding og genanvendelse · Affaldsafgiften er for lav til at have en forebyggende effekt, og der er ikke affaldsafgift på genanvendelse · Ingen krav til garanti for produkters levetid. Købeloven giver kun 1 års frist til at påberåbe en mangel · Ingen efterspørgsel på varer, hvor der er lagt særlig vægt på affaldsforebyggelse · Ingen mærkbare råvareafgifter. Prisen på
arbejdskraft er høj i forhold til ressourcer 4.5 Forebyggelse af affald fra institutioner, handel, kontor4.5.1 Status for affald fra institutioner, handel og kontorAffaldsmængderne fra institutioner,
handel og kontor udgør ca. 7 % af de samlede affaldsmængder i Danmark.
Der har siden 1994 været en mærkbar stigning i affaldsmængderne fra
institutioner, handel og kontor. Figur
7. De væsentligste affaldsfraktioner
udgøres af : · Dæk · Elektriske og elektroniske produkter · Glas · Organisk affald (madaffald fra storkøkkener) · Pap og papir ·
Plast Ifølge Affald 21 udgør ovenstående
fraktioner ca. 87 % af den samlede mængde inden for sektoren. 4.5.2 AktørerI nedenstående tabel er angivet de væsentligste
aktører i forhold til affaldsforebyggelse inden for institutioner, handel
og kontor. Tabel 4.
Institutioner, handel og kontor indgår
i aktørgrupperne servicevirksomheder, distribution og salg samt
myndigheder (offentlige institutioner). De påvirker direkte dannelsen af
affald gennem deres forbrug af produkter og indirekte i fremstillingen af
produkterne via deres valg af produkttype/-alternativ. De er som forbrugere afhængige af,
at tilstrækkelig information om produkternes affaldspotentiale er til
stede (f.eks. via producenter og vidensformidlere), samt at de besidder
kvalifikationerne til at kunne foretage det miljøbevidste valg af produkt. I forhold til handelsvirksomhederne
er de private forbrugere en meget væsentlig aktørgruppe. Der lægges fra
handelsvirksomhedernes side stor vægt på, hvad kunderne efterspørger. I dette samspil mellem udbyder og
efterspørger indtager reklamebranchen en central rolle i forhold til,
hvilken forbrugeradfærd der forsøges fremmet. 4.5.3 Indsats og resultaterIndsatsen inden for institutioner, handel og kontor har kun i enkelte tilfælde været rettet mod affaldsforebyggelse, men mere mod at forbedre affaldssorteringen, således at genanvendelsesprocenterne inden for de enkelte fraktioner kan øges. I det følgende gennemgås den
affaldsforebyggende indsats inden for institutioner, handel og kontor. Her tænkes i alt overvejende grad på
offentlige institutioner. Der har blandt andet været gennemført en række
renere teknologi-projekter på danske sygehuse /kilde 28/. I disse
projekter blev der fokuseret på affaldsforebyggelse. For eksempel kunne
affaldsmængden inden for røntgen reduceres væsentligt, ved at man går
over til digital fotografering i stedet. Herved undgås fremkaldervæske,
film mv. Frederiksberg Kommune har på deres
plejehjem bl.a. indført anvendelse af en ny type voksenble, der er mindre
i størrelse. Alene det mindre volumen har betydet, at den årlige
affaldsmængde fra anvendelse af voksenbleer er faldet med 16 tons. Syv kommuner i Sønderjylland[7]
har indgået et samarbejde, hvor kommunerne forsøger at koordinere indkøb.
Herved opnår de så store volumener og tilhørende rabatordninger, at det
kan betale sig at gennemføre miljøbevidste indkøb. Dette tiltag har dog
ikke kørt så længe, at det er muligt at dokumentere en
affaldsforebyggende effekt. En række skoler, heriblandt skoler i
Gråsten og Svendborg, har arrangeret miljøundervisning, hvor elever helt
ned til børnehaveklassen laver temaarrangementer om affald, herunder om
affaldsforebyggelse ved at reducere forbruget. Arrangementerne køres
enten af skolernes egne lærer eller ved en ekstern underviser (f.eks.
affaldskonsulent). I dag har stort set alle offentlige
institutioner vedtaget en politik vedrørende miljøbevidst indkøb. Mange
af statens institutioner har dog vanskeligt ved at omsætte politikken til
praksis /kilde 27/, på trods af at de kan støtte sig til indkøbsvejledninger
for en række produkter. Der foreligger ikke dokumentation for eventuelle
reduktioner i affaldsmængderne. Indsatsen for at iværksætte
affaldsforebyggende initiativer inden for handelsleddet har hidtil været
begrænset. Hovedindsatsen relateret til affald har handlet om
genanvendelse og retursystemer til videre forarbejdning. Nogle af disse
tiltag kan have en indirekte affaldsforebyggende effekt. Blandt andet kan det nævnes, at en
dagligvarekæde undersøgte mulighederne for at lave en database, der via
Internettet skal gøre f.eks. emballageproducenter i stand til at vurdere,
hvor miljøvenlig netop deres emballage er. Modellen tager f.eks. højde
for, hvor meget materiale der indgår i emballagen, da der kan reduceres
store mængder affald ved at overveje netop dette forhold.
Emballagematerialet indgår også i vurderingen. Desuden har FDB fået lavet en forbrugerundersøgelse,
som har haft til formål at undersøge forbrugernes holdning til
emballagespild. Holdningen fra forbrugerne har været, at emballage er
langt det største affaldsproblem. Der anvendes i handelsleddet en lang
række returtransportemballager som f.eks. plastkasser og –paller, træpaller
og –tromler samt beholdere og rullebure af metal. Antallet af sådanne
genbrugsenheder, der er i cirkulation, udgør 23,7 mio. stk. /kilde 30/. System
Feed inc. Og FDB har desuden i 1993 gennemført et
forsøg med salg af morgenmadsprodukter fra selvbetjente dispensere.
Projektet viste, at emballageforbruget kunne reduceres betydeligt,
samtidigt med at produktet blev billigere. Der er indført en emballageafgift.
Der foreligger dog ingen evaluering af ordningens betydning for forbruget
af emballage. Der er taget et initiativ fra en
”leverandørforening” (Dansk Dagligvareleverandør Forening (DLF)) til
at etablere en guideline/håndbog, der skal råde og vejlede hele
forsyningskæden (reklamebranchen, designere, emballagefabrikanter og
dagligvarebutikker) om affald. Denne guideline/håndbog vil dække hele
affaldsproblematikken, såsom minimering, optimering, bortskaffelse osv. Såvel
FDB som Dansk Supermarked deltager i dette arbejde. FDB har indført plastkasser og en
returtagningsordning for transportemballage, som FDB’s leverandører kan
benytte. Dansk Supermarked arbejder aktivt med
reduktion af transportemballage. For eksempel kan det nævnes, at
vinpakkeriet er gået over til en ikke-plast emballage, der har reduceret
mængden af plastaffald med 95 %. Desuden anvendes der stræk-folie i
pakkeriet, hvilket reducerer mængden af folieaffald fra emballering. Analogt med indsatsen rettet mod
offentlige institutioner har der gennem de seneste par år været satset på
at indføre en miljøbevidst indkøbspolitik i det offentlige. Det er
endnu for tidligt at dokumentere, hvilken affaldsforebyggende effekt indførelsen
af denne politik har haft. En lang række virksomheder domineret
af kontoraktiviteter har indført ændrede kommunikationsprocedurer, der
har minimeret papirforbruget betragteligt. I dag er de fleste kontorer forsynet
med kopimaskiner, printere mv., der bliver serviceret af leverandøren/distributøren
mht. vedligeholdelse (og dermed øges maskinens levetid og
affaldsdannelsen ved fremstilling af et nyt produkt forebygges). Indsatsen inden for institutioner,
handel og kontor har været koncentreret om genanvendelse af affald samt
forebyggelse af emballageaffald. Ud over forebyggelse af emballageaffald
har der hidtil ikke har været en nævneværdig indsats inden for sektoren
mht. at iværksætte en affaldsforebyggende indsats. 4.5.4 BarriererBaseret på ovenstående vurderes de
væsentligste barrierer for at gennemføre affaldsforebyggende initiativer
inden for institutioner, handel og kontor at være: · Indkøbere har vanskeligt ved at vurdere miljømæssige forhold, når de ønsker at foretage valg af det miljømæssigt bedste produkt · Der har ud over emballage ikke tidligere været fokuseret på affaldsforebyggelse inden for handelsleddet. Derfor eksisterer der ikke et overblik over detaljerede affaldsfraktioner eller konkrete mængder · Detailhandlen er af den holdning (udtrykt ved interview), at det ikke er økonomisk fordelagtigt at satse på affaldsforebyggelse sammenlignet med genanvendelse · Barrierer for reparation og for anvendelse af serviceydelser frem for køb af nye produkter er, at prisen på arbejdskraft er høj i forhold til at købe nyt · Mange “nemme” affaldsforebyggende løsninger
er indført, f.eks. kopiering på begge sider af papiret, øget
edb-anvendelse til intern kommunikation mv. 4.6 Forebyggelse af affald fra energifremstilling4.6.1 Status for affald fra energifremstillingAffald fra de kulfyrede værker indgår
i affaldsstatistikken og udgør ca. 13 % af de samlede affaldsmængder. Figur 8. Udviklingen i affaldsmængder fra kulfyrede kraftværker.
Affaldsmængden fra elproduktionen
afhænger bl.a. af, hvor stor en del der produceres ved kul, hvor stor den
årlige indenlandske elproduktion er. Elproduktionen afhænger af
forbruget og størrelsen af im-/eksport af elektricitet. Im-/eksport
varierer som følge af, at de nordiske lande søger at udjævne
belastningen for at udnytte Norges vandkraft og den tilgængelige
kapacitet. 4.6.2 AktørerI nedenstående tabel er angivet de væsentligste
aktører i forhold til affaldsforebyggelse inden for energifremstilling. Tabel 5. Aktørgrupper
inden for energifremstilling.
De primære aktører er myndighederne, der udformer den statslige energipolitik, samt de enkelte kraftværker og deres organisationer og det danske samfund generelt bestående af en række forbrugere. 4.6.3 Indsats og resultaterEnergi 21 beskriver udviklingen i brændselsanvendelsen,
som har stor betydning for affaldsmængderne fra energisektoren. Energi
produceret med biobrændsler giver anledning til affaldsproduktion af
forskellig størrelse. Generelt genererer sol, vand og vind mindst affald,
dernæst kommer naturgas og olie, efterfulgt af biobrændsler. Kul har den
højeste affaldsmængde pr. produceret energienhed. For eksempel har Nordkraft i Aalborg
i 1999 implementeret fyring med biomasse i en af værkets blokke. Der
eksisterer endnu ikke dokumentation for forventede eller realiserede
affaldsmængder. Der har været gennemført nogle få
renere teknologi-projekter inden for energiområdet. Disse har i stor
udstrækning fokuseret på udledning af luftforurenende stoffer. Der er
ikke blevet identificeret dokumentation af affaldsforebyggende aktiviteter
eller resultater. Der har derimod været en betydelig
indsats over for forebyggelse af energiforbrug, hvilket alt andet lige vil
have en forebyggende effekt på dannelsen af affald fra kraftværkerne.
Denne indsats har været rettet mod både industrien og private forbrugere/husholdninger. Ved at pålægge afgifter, iværksætte
støtteprogrammer, kampagner mv. har der været en betydelig fokusering på
energibesparelser. Mange virksomheder har haft energibesparelser som
oplagte investeringsmuligheder for at minimere driftsomkostningerne. Det
har bl.a. drejet sig om: · Frekvensstyring af produktionsudstyr (maskiner, pumper m.m.) · Øget anvendelse af varmevekslere ·
Forbedret isolering Efter introduktionen af miljøledelse
er der introduceret et tilsvarende ledelsessystem inden for energi –
nemlig energiledelse. Producenter af energitunge
forbrugsgenstande til husholdninger (køleskabe, frysere, computere m.m.)
har gennem de seneste fem år lagte mere og mere vægt på at reducere
elforbruget ved anvendelse af deres produkter. I 1999 har det endvidere været
muligt at få kr. 500,- i tilskud ved anskaffelse af hårde hvidevare, der
er forsynet med A-mærket (EU’s miljøblomst). Et sådant tiltag kan
spare energi og dermed på sigt affald fra energifremstillingen, men rent
umiddelbart kan ordningen medføre, at flere hårde hvidevarer bliver til
affald. Med elliberaliseringen har både
Elsam og Elkraft tilkendegivet, at de betragter miljøforhold som en væsentlig
konkurrenceparameter, hvorfor miljøledelse må anses for at være en
naturlig udvikling for kraftværkerne i Danmark. I den henseende må det
forventes, at der fokuseres på affaldsproduktionen på værker, samt
hvorledes affaldsmængderne kan reduceres. Der eksisterer ikke offentlig
tilgængelig dokumentation på forventninger til affaldsforebyggelse som
resultat af eventuel indføring af miljøledelse. Energi 21er Regeringens plan for en bæredygtig
energiudvikling i Danmark. Af hensyn til reduktion af drivhusgassen CO2,
ressourceudnyttelse, mindre miljøbelastning og fortsat
forsyningssikkerhed er der foreslået en række initiativer. I
handlingsplanen er angivet et referenceforløb, der svarer til den
udvikling, der forventes, hvis den eksisterende energipolitik videreføres
uden ændringer. Endvidere er beskrevet et planforløb til illustration af
energiplanens forventede virkninger. Der forventes i begge forløb en
gennemsnitlig årlig stigning i BNP på 1,7 %. Da Energi 21 vil afvikle den
kulbaserede energiproduktion og reducere
bruttoenergiforbruget, kan der derfor forventes en reduktion i
affaldsmængderne fra energisektoren. Den præcise virkning for affaldsmængderne
er ikke opgjort. Da der i Energi 21 er planlagt en række
indsatser for at opnå planens målsætninger, er tiltag til
affaldsforebyggelse over for affald fra energiproduktionen ikke yderligere
beskrevet i nærværende rapport. 4.6.4 BarriererBaseret på ovenstående vurderes det,
at følgende barrierer gør sig gældende inden for energiområdet mht.
affaldsforebyggelse: · Lavere og lavere grænseværdier for udledninger til atmosfæren, hvilket vil føre til øgede mængder filteraffald · Danske kraftværker vil ikke få råd til at holde en højere miljøprofil end udlandet pga. elliberalisering og konkurrence (fra f.eks. Tyskland) · For dyrt at satse midlertidig på anvendelse af naturgas · Kul er en billig energikilde, og hele
infrastrukturen er baseret på store centrale værker 4.7 Forebyggelse af affald fra renseanlæg4.7.1 Status for affald fra renseanlægAffald fra kommunale renseanlæg[8]
udgør ifølge Affald 21 ca. 10 % af affaldet fra de primære kilder i
1997. Den væsentligste del af affald fra renseanlæggene er slam. De øvrige
affaldstyper er ristestof, sand og fedt. Figur 9. Udvikling
i affaldsmængder fra renseanlæg (kilde: Affald 21, mængder
opgjort i vådvægt)[9].
Særlig to forhold vurderes at have
betydning for stigningen i mængden af affald fra renseanlæggene: · Der er sket en udbygning af renseanlæggene for næringssaltfjernelse, som følge af Vandmiljøplanens udlederkrav · Indførelse af spildevandsafgift på den udledte mængde af organisk stof og næringssalte, hvilket har givet incitament til bedre rensning end udlederkrav og hermed øget slamproduktion · Siden 1994 er en øget mængde slam fra tømning af septiktanke blevet afleveret til renseanlæggene, der dermed får øget deres affaldsmængder · De seneste års øget anvendelse af
slammineraliseringsanlæg betyder, at slammængden i vådvægt stiger,
idet slammet ikke behøver at være afvandet i samme grad Generelt er de stigende affaldsmængder
fra renseanlæggene derfor et tegn på, at spildevandet renses bedre end
tidligere. I dag er renseanlæggene stort set
udbyggede, så de kommende år forventes der ikke samme stigning i
affaldsmængderne som tidligere. 4.7.2 AktørerI nedenstående tabel er angivet de væsentligste aktører i forhold til affaldsforebyggelse fra renseanlæg. Tabel 6. Renseanlæggene, der her betragtes
som en forsyningsvirksomhed, er karakteriseret ved, at deres
hovedaktivitet er at rense vand og hermed skabe affald. Ved at fjerne uønskede
stoffer i spildevandet produceres der slam. Hvor meget materiale/stof der
skal fjernes fra spildevandet, er afhængig af forureningsgraden af det
tilledte spildevand (spildevand fra virksomheder/producenter og private
forbrugere/husholdninger). Endvidere er det også betydende for dannelsen
af slammængder, hvilke udlederkrav renseanlæggene skal overholde. Ud over at myndighederne (dvs.
amterne) stiller krav til udledningsværdier og slamhåndtering har
myndighederne (dvs. kommunerne) også en rolle som bygherre (valg af
rensningsteknologi og –processer) og driftsherre (sikre optimal drift af
anlæg) for de kommunale renseanlæg, idet mange renseanlæg er kommunalt
ejede. Nedbørsforhold i de konkrete år kan
have en vis indflydelse på, hvor store slammængder der produceres på
renseanlæggene. I år med store nedbørsmængder vil der trods
udligningsbassiner ske en øget udskylning direkte til recipient, f.eks.
via overløbsbygværker, hvilket resulterer i, at der tilledes mindre mængde
materiale til renseanlæggene. 4.7.3 Indsats og resultaterEfter at en
lang række renseanlæg blev bygget som følge af Vandmiljøhandlingsplanen,
har indsatsen i 1990’erne i høj grad været rettet mod forbedring af
driften af rådnetankene. Forbedring af rådneprocessen resulterer i
reduktion i slamproduktionen. De fleste anlæg
er mesofile og reducerer tørstof med ca. 1/3. De seneste år er der
etableret rådnetanke med termofil udrådning, der giver en lidt større
reduktion i tørstof. Parallelt med indsatsen over for
driftsoptimering blev der i midten af 1990’erne indført miljøstyring på
en række renseanlæg landet over. For eksempel blev der i 1993 indført
miljøstyring på Herning centrale renseanlæg. I projektet blev der
fokuseret på følgende indsatsområder, som vurderes at være typiske for
denne type projekter: · Elforbrug · Vandforbrug · Forbrug af kemikalier ·
Arbejdsmiljøforhold Det overordnede mål for miljøstyringsaktiviteterne
gik på forbedret rensning af spildevandet, hvilket alt andet lige vil
betyde en øget slammængde. Leverandørerne har løbende udviklet
deres produkter, så afvandingen forbedres. I dag kan der med højtrykscentrifuger
således opnås en tørstofprocent på op til 40 % for rådnetanksslam og
ca. 25 % for biologisk slam. Denne udvikling er initieret af ønsket
om at reducere transportudgifter og betaling af affaldsafgiften (der
betales efter vådvægt). Det kan nævnes, at der i de sidste
10 år er arbejdet meget med reduktion af spildevandsudledning fra
virksomheder med særlig store spildevandsudledninger (f.eks. slagterier,
fiskevirksomheder mv.). Det har betydning for, hvor meget organisk
materiale der skal fjernes, og dermed hvor meget slam der dannes.
Indsatsen på dette område er dækket af diverse renere
teknologi-projekter (jf. afsnit 4.4.3). Endvidere kan det nævnes at der har
kørt en række forsøg med byøkologi, hvor bl.a. anvendelse af gråt
spildevand til andre formål såsom toiletter potentielt ville kunne
bidrage til reduktion af den spildevandsmængde, der ledes til renseanlæg
fra husholdninger. Der foreligger dog ingen dokumentation af, hvilken
forebyggende effekt sådanne tiltag har over for slamproduktionen på
renseanlæggene. I tyndt befolkede områder og ved
enkeltejendomme, der ikke er tilsluttet kloaksystem, skal der etableres en
bundfældningstank (hvor slammet køres til renseanlæg) kombineret med
f.eks. nedsivningsanlæg, minirenseanlæg, rodzoneanlæg, biologiske
sandfiltre mv. til polering af spildevandet inden udledning til recipient
eller nedsivning. Der er endvidere mulighed for indførelse
af separationstoiletter, muldtoiletter og lignende lokale løsninger. Der
foreligger afprøvningsresultater fra Sverige, men ikke undersøgelser af,
hvad potentialet for affaldsforebyggelse er i større skala. Sammenfattende kan det siges, at der
ud over udviklingen inden for driftsoptimering af rådnetankene og
forbedring af slamafvandingsmulighederne ikke har været en målrettet
indsats mod forebyggelse af slamproduktionen. Vedrørende slam har bestræbelserne
i højere grad gået på at sikre en fornuftig anvendelse af slammet primært
ved udbringning på landbrugsjord. (Endvidere arbejdes der p.t. på at
anvende slam i cementproduktionen eller slamaske til sandblæsning.
Endvidere har der været arbejdet med forbrænding af slam, som medfører
behov for deponering af restprodukterne). 4.7.4 BarriererBaseret på ovenstående vurderes følgende
forhold at udgøre væsentlige barrierer for affaldsforebyggende
initiativer m.h.t. slam fra renseanlæg: · Renseanlæg er dimensioneret til behandling af en given mængde organisk materiale for at sikre en optimal spildevandsbehandling. Renseanlæggets proces har betydning for slammængderne, men vælges ud fra andre forhold som f.eks. udlederkrav og anlægs- og driftsomkostninger (herunder energiforbrug, kemikaliebehov, muligheder for behandling af slam mv.) · De eksisterende teknologier til afvanding af slam begrænser mulighederne for forebyggelsen af øgede slammængder · Store koncentrationer af mennesker i byerne gør, at de fysiske forhold begrænser mulighederne for at udbrede anvendelsen af lokale løsninger. Endvidere er de økonomiske fordele ved centrale løsninger størst i byerne · Spildevandsafgiften giver incitament til bedre rensning end udlederkravene tilsiger
5 Identifikation af barrierer for affaldsforebyggelse5.1 Tværgående barrierer for affaldsforebyggelse 5.2 Aktørspecifikke barrierer for affaldsforebyggelse 5.2.1 Fremstillingsvirksomheder 5.3 Workshop om affaldsforebyggelse I dette kapitel gives en supplerende
beskrivelse af de barrierer, der er fremhævet i forhold til hver
affaldskilde i kapitel 4. Indledningsvis beskrives de generelle
barrierer, der vurderes at være for affaldsforebyggende tiltag i Danmark,
hvorefter der følger en række afsnit, der beskriver barrierer gældende
specifikt for de i rapporten anvendte aktørgrupper (jf. kapitel 3). Barriererne inddeles i de efterfølgende
afsnit i nedenstående typer af barrierer (parentes angiver anvendte
forkortelser): · Adminstrative (adm.). Herved forstås barrierer, der kan relateres til administrative procedurer eller krav · Økonomiske (økonomi). Herved forstås afgifter, gebyrer og andre økonomiske strukturer, der forhindrer eller modarbejder et givet handlemønster · Vidensmæssige (viden). Manglende viden/information, der betyder, at et ønsket tiltag ikke realiseres · Andre (andre). Forhold der forhindrer en ønsket handling, men som ikke kan kategoriseres under de andre barrieretyper 5.1 Tværgående barrierer for affaldsforebyggelseFølgende tværgående barrierer er identificeret via litteraturstudie, interview samt generel erfaring med fremme af forebyggende tiltag inden for miljøområdet:
De generelle barrierer fordeler sig jævnt
over de 4 typer af barrierer. 5.2 Aktørspecifikke barrierer for affaldsforebyggelseI dette afsnit er barriererne
opstillet aktørvis: 5.2.1 Fremstillingsvirksomheder 5.2.2 Servicevirksomheder 5.2.3 Bygge og anlæg 5.2.4 Forsyningsvirksomheder 5.2.5 Affaldsbehandlere 5.2.6 Distribution og salg 5.2.7 Private forbrugere 5.2.8 Myndigheder 5.2.9
Vidensformidlere 5.2.1 FremstillingsvirksomhederDet vurderes, at der kun i nogen grad
har været fokuseret på affaldsforebyggelse som særskilt aktivitet. Det
kan bl.a. skyldes følgende forhold:
Barrierer for fremme af
affaldsforebyggende initiativer inden for industrien varierer jævnt i
type. Det vurderes, at der gennemgående er mangel på incitamenter for
industrien til at gå yderligere ind i affaldsforebyggelse. 5.2.2 Servicevirksomheder
5.2.3 Bygge og anlæg
Barrieretypen administration har en svag overvægt inden for bygge og anlæg. 5.2.4 Forsyningsvirksomheder
Barrieretyperne inden for
forsyningsanlæg er jævnt fordelt. 5.2.5 Affaldsbehandlere
5.2.6 Distribution og salg
5.2.8 Myndigheder
5.2.9 Vidensformidlere
5.3 Workshop om affaldsforebyggelseI forbindelse med nærværende
projekt, blev der d. 17. november 1999 afholdt en workshop med deltagelse
af medlemmer af projektets planlægningsgruppe. Her blev der udviklet et
problemtræ ud fra det givne ”starterproblem” Affaldsmængderne
er for høje i Danmark. På workshoppen blev de fundne
problemer og barrierer inddelt i følgende fire grupperinger: · Forbrugere · Producenter · Myndigheder ·
Ressourcer og miljøkonsekvenser I bilag B er et forenklet problemtræ
gengivet, hvor repræsentative problemstillinger for hver af de 4 ovenstående
grupperinger er medtaget. Endvidere er det angivet, hvilke barrieretyper,
som fremgår af ovenstående skemaer, der vurderes at være kendetegnende
for de anvendte grupperinger. I det følgende gives en kort
beskrivelse af, hvilke problemer og barrierer inden for hver gruppering
der fremkom under workshoppen. Det gennemgående tema i forbindelse
med forbrugerne som gruppe var, at vores livsstil skaber affald, da vores
livsstil er meget baseret på materielle goder. I den forbindelse
tilskrives reklamer en betydelig magtposition. Et andet fokusområde var, at
forbrugeren ”køber” emballage (produkterne er overemballerede), samt
at forbrugeren har svært ved at stille noget op over for de store
affaldsmængder (manglende mærkning, utroværdige mærker), eller at det
ikke kan betale sig at gøre noget ekstraordinært (enten er der gode og
billige bortskaffelsesmuligheder, eller så oplever folk, at deres indsats
ikke gør nogen forskel). Det er opfattelsen, at mange
producenter ikke har noget økonomisk incitament til at gennemføre særlige
affaldsforebyggende tiltag. Endvidere mangler mange producenter
også pålidelig viden om faktiske miljøkonsekvenser samt kendskab til
substitutionsmuligheder. Endelig oplever producenterne typisk,
at der mangler en konsistent og langsigtet offentlig planlægning og
styring, hvilket ikke virker motiverende for en affaldsforebyggende
indsats. En manglende koordinering mellem
offentlige myndigheder internt og i forhold til andre aktørgrupper blev
fremhævet som et gennemgående problem. Hertil bidrager en ofte udtalt
sektoropdeling samt en manglende klar ansvarsfordeling. Endelig betyder den eksisterende
struktur inden for affaldshåndtering og -bortskaffelse, at der ofte
kan være problemer med at gennemføre nye og kreative ideer, herunder at
affald anvendes som råstof i energiforsyningen. Det er vanskeligt at gennemføre
affaldsforebyggelse baseret på rationelle valg, idet vores (samfundets)
viden om den reelle økologiske påvirkning ikke er til stede. De væsentligste effekter af de høje
affaldsmængder i Danmark er relateret til afledte miljøpåvirkninger fra
affaldsforbrænding samt risici for forurening af jord og grundvand fra
deponering af affald samt et betydeligt træk på vores fælles
ressourcer.
6 Idékatalog til tiltag for affaldsforebyggelse6.1 Ideer til generelle tiltag 6.2 Ideer til tiltag inden for de enkelte aktørgrupper 6.2.1 Fremstillingsvirksomheder 6.1 Ideer til generelle tiltag
6.2 Ideer til tiltag inden for de enkelte aktørgrupperI det følgende suppleres ovenstående
ideer til generelle tiltag med ideer til aktørspecifikke indsatsområder. 6.2.1 Fremstillingsvirksomheder
6.2.2 Servicevirksomheder
6.2.3 Bygge og anlæg
6.2.4 Forsyningsvirksomheder
6.2.5 Affaldsbehandlere
6.2.6 Distribution og salg
6.2.7 Private forbrugere
6.2.8 Myndigheder
6.2.9 Vidensformidlere
7
Referenceliste
Bilag AUdvalgte referencer fra litteratursøgning om emnet affaldsforebyggelse
Bilag B
Problemtræ
Bilag CListe
over interviewede organisationer og personer
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Albertslund Kommune, Agenda 21 Centret |
Poul Markussen |
|
Affaldsteknisk Samarbejde |
Tom Elmer Christensen |
|
DAKOFA |
Henrik Weidling |
|
Dansk Industri |
Lars Blom |
|
Dansk Supermarked |
Charlotte Ærthøj Lind |
|
Det Danske Handelskammer |
Mette Herget |
|
EU’s Miljøagentur |
Helle Poulsen |
|
Forbrugerstyrelsen |
Inger Norus |
|
Fåborg Kommune |
Birgitte Smidt |
|
Grøn Information |
Nis Peter Nissen |
|
Herning Kommune |
Inger Tamdrup |
|
Hjørring Kommune |
Kirsten Petersen |
|
Horsens Kommune |
Jens Murman |
|
Hvidovre Kommune |
Morten Beha Petersen |
|
Ikast Kommune |
Børge Dahl |
|
Klintholm Samarbejdet |
Hanne Klint |
|
Kolding Kommune |
Michael Andersen |
|
Kolding Kommunes Renovationsselskab |
Bent Møller Jessen |
|
Kommunernes Landsforening |
Niels Remtoft |
|
Middelfart Kommune |
P. Kjeldsen |
|
Redaktion af håndbogen Miljørigtig Projektering |
Karin
Christiansen |
|
Reno-Nord |
Torsten Nord |
|
Ringkøbing Kommune |
Anette Thomsen |
|
Sdr. Broby Kommune |
Karin Spildemose |
|
Slagelse Kommune |
Jette Lillelund |
|
Svendborg Kommune |
Martin Herrold |
|
Sønderborg Kommune |
Hanne Bruun |
|
Tønder Kommune |
Susanne Poulsen |
|
Vejle Kommune |
Hardy Gregersen |
|
Økologiske Grønne Torv, ØGT ApS |
Henrik Jensen og Lone Reumert |
|
Aalborg Kommune |
Bodil Henningsen |
|
Århus Kommune |
Dorte Hermansen |
|
Århus Universitet, Institut for Samfundsplanlægning |
Mikael Skou Andersen |
Resumé
af interview
I forbindelse med indhentning af
oplysninger om affaldsforebyggende initiativer i Danmark blev ca. 20
kommuner, der geografisk repræsenterer Danmark, kontaktet med henblik på
at uddybe, om de er bekendt med sådanne tiltag i forhold til følgende:
· Husholdninger
· Handel & service
· Produktionsvirksomheder
· Tiltag fra kommunens side
·
Kendskab til andre kommuner/aktører/tiltag
Endvidere blev repræsentanter fra
projektets planlægningsgruppe interviewet baseret på en udarbejdet spørgeramme.
Herudover er der gennemført
interview med:
· Mikael Skou Andersen, Århus Universitet, vedrørende de økonomiske virkemidlers effekt over for en affaldsforebyggende indsats
·
Hanne Klint, affaldskonsulent ved Klintholm, Fyn,
vedrørende lokale tiltag, der typisk kan involvere affaldskonsulenter
Sammenfatning
og konklusion af interview
Et særligt fællestræk fra interviewene med kommunerne er, at der generelt ikke har været fokuseret på affaldsforebyggelse, idet størstedelen af indsatsen på affaldsområdet har været rettet mod forbedret sortering og optimering af genanvendelsesordninger. Der har med andre ord ikke været fokuseret på affaldsforebyggelse, idet opmærksomheden hovedsageligt har været rettet mod sortering og genanvendelse af affald.
Det mest markante affaldsforebyggende
tiltag nævnt i forhold til husholdninger er hjemmekompostering.
Hjemmekompostering som indsats er gennemført i ca. 80 % af de adspurgte
kommuner. De resterende 20 % har planer om at udpege hjemmekompostering
som særligt indsatsområde i forbindelse med den forestående revision af
deres affaldsplaner.
Herunder nævnte én kommune
hjemmekompostering for etageejendomme som et særligt indsatsområde, der
ønskes afprøvet.
I denne sektor har der generelt ikke
været den store indsats inden for affaldsforebyggelse. De få spæde
indsatser har omhandlet:
· Returordninger for emballage, minimering af papirforbrug, etc.
· Brødrester fra bagere til landbrug (som grisefoder)
·
”Mini-affaldsbørs” for håndværkere
(aflevering og afhentning af genbrugsegnet byggeaffald)
En række dagligvarekæder (f.eks. Aldi og FDB) indført affaldspresser til pap- og plastaffald, hvilket reducerer affaldets volumen.
Der har endvidere været indsatser
fra kommunal side over for særlige brancher. Her kan nævnes
autobranchen. Der foreligger dog ingen dokumentation på effekten af sådanne
indsatser.
Kendetegnende for affaldsforebyggende
tiltag inden for produktionsvirksomheder er, at der inden for visse
geografiske områder gennem en årrække har været en særlig fokus på
miljøtiltag. Det gælder bl.a. Green Network (Middelfart, Kolding
Fredericia, Vejle og Horsens) og Green City (Ikast, Skive, Viborg,
Holstebro og Herning-området), hvor de deltagende produktionsvirksomheder
har gennemført affaldsforebyggende tiltag i forbindelse med indsatser
rettet mod renere teknologi, miljøledelse, livscyklusvurdering m.m..
Derudover har der været enkelte virksomheder, der isoleret set har
gennemført affaldsforebyggende tiltag på eget initiativ i forbindelse
med optimering af almindelig drift og vedligeholdelse.
Endvidere har affaldsbørser været nævnt
som et indsatsområde for affaldsforebyggelse. Dog fremhæves det af flere
kommuner, at affaldsbørser i sin nuværende form formentlig er oprettet i
for lille målestok. Erfaringerne viser nemlig, at de virksomheder inden
for oplandet, der kan have gavn af en affaldsbørs, hurtigt finder sammen
og etablerer et samarbejde. Herefter er der begrænset nyskabende dynamik
i affaldsbørsens opland. Det vil sige, at det affaldsforebyggende
potentiale i affaldsbørsen hurtigt udtømmes. Affaldsbørser er kendt fra
eller planlagt for følgende kommuner/amter/fællesskaber:
· Green Network
· Fyns Amt
· Sydfyn
· Københavns Amt
·
Søllerød
Endelig har der været gennemført
affaldsforebyggende initiativer i forbindelse med diverse
tilskudsprogrammer (renere teknologi, miljøledelse, LCA) fra Miljøstyrelsen,
der i større eller mindre grad har fokuseret på affald.
Generelt har miljømyndighederne i
forhold til eget udsagn ikke været gode nok til at inddrage
affaldsforebyggelse (som en del af renere teknologi) ved udstedelse af
miljøgodkendelser og opfølgende miljøtilsyn.
En række kommuner nævner dog, at de
i fremtiden vil lægge særlig vægt på affaldsforebyggelse ved
virksomhedstilsyn. Flere kommuner har også gennemført indsatser over for
særlige brancher
Erfaringerne med affaldskonsulenter
er generelt gode, da de har været i stand til at sætte affald på
dagsordnen for virksomhederne. Samtidig tilkendegives det, at indsatsen
ikke i tilstrækkelig grad har været rettet mod den affaldsforebyggende
indsats. Årsagerne hertil er formentlig mange. Følgende årsager fremføres
typisk:
· Affaldskonsulenter kontaktes først, når affaldet er skabt
· Affaldskonsulenterne besidder typisk begrænset viden om muligheder for procestekniske optimeringer, materialekendskab, etc.
Ud over promovering af
hjemmekomposteringsordninger har gennemførelsen af særlige
affaldsforebyggende indsatser været begrænset. Hovedparten af indsatsen
inden for affaldsområdet har været fokuseret på sortering af affald
samt fremme af genanvendelsesmulighederne. Dog skal det retfærdigvis nævnes,
at størstedelen af de adspurgte kommuner har planer om særlige
affaldsforebyggende indsatser ved revision af deres affaldsplaner.
Tiltag fra kommunernes side har ud
over hjemmekompostering typisk været koncentreret om:
· Foredrag for borgergrupper (f.eks. boligforeninger)
· Etablering af grøn guide-ordninger
· Generelle informationskampagner
·
Miljørigtige indkøb
Flere kommuner er gået sammen om at
udarbejde nøgletal for såvel egne som brancherelaterede forbrug og
affaldsmængder. Herved kan de udveksle erfaringer og optimere indsatsen i
”eget hus” samt over for de virksomheder, de skal føre tilsyn med.
Endelig har flere kommuner oplevet en
række barrierer ved satsning på økologisk byggeri. Barriererne
relaterer sig ofte til miljøkrav inden for andre miljøområder (f.eks. gør
støjkrav det urentabelt at satse på direkte genbrug af byggematerialer).
Ovenstående kan suppleres med følgende
generelle betragtninger fremført ved interview med planlægningsgruppens
medlemmer:
· Affaldsområdet skal ikke gøres for teknisk, men relatere sig til folks hverdag
· Mærkningsordninger for produkter skal forbedres og gøres mere troværdige. Miljødeklarationer skal have større vægt
· Emballageminimering har været meget i fokus
· Den affaldsforebyggende indsats skal fokusere på produktionsleddet
· Svært, men nødvendigt at afkoble vækst i affaldsmængder fra økonomisk vækst
· Affaldsafgiften har generelt ikke haft nogen betydende effekt i forhold til affaldsforebyggelse
· UMIP får for megen opmærksomhed, hvilket resulterer i, at der ikke udvikles andre værktøjer, der har en bredere målgruppe
· Ansvaret for affaldsforebyggelse kan ikke ligge hos den private forbruger. Det må ligge tidligere – hos producenten
[Det er valgt at kategorisere genanvendelsesvirksomheder under fremstillingsvirksomheder, idet mange af disse virksomheder er produktionsvirksomheder, f.eks. papir- og papfabrikker.
[2]Fra 1. januar 2000 gælder dette dog ikke for elselskaberne. Her kan det forventes, at det liberaliserede elmarked kan få væsentlig indflydelse på elselskabernes ageren.
[3]Det er valgt at kategorisere genanvendelsesvirksomheder under fremstillingsvirksomheder, idet mange af disse virksomheder er produktionsvirksomheder, f.eks. papir- og papfabrikker.
[4]Cirkulære nr. 94 af 21. juni 1995
[6]Jf. erfaringer fra Ringkøbing Kommune, Miljøstyrelsens Arbejdsrapport nr. 19, 1995.
[7]Kommunerne er Sønderborg, Nordborg, Sydals, Augustenborg, Broager, Gråsten og Sundeved.
[8]Affald fra industrielle renseanlæg indgår i afsnittet om industriaffald.
[9]Detaljerede
data kan bl.a. findes i Miljøprojekt nr. 473 1999 ”Spildevandsslam
fra kommunale og private renseanlæg i 1997”.
|
|