Massestrømsanalyse for cadmium 4. Cadmium som følgestof4.1 Zink Indledning Da cadmium er et grundstof, som forekommer naturligt stort set overalt i miljøet, vil cadmium indgå med varierende koncentrationer i næsten alt materiale og i de fleste kemiske produkter. I det følgende vil der blive fokuseret på brugen af cadmium som følgestof med zink og andre materialer med væsentlig omsætning af cadmium. 4.1 Zink Cadmium findes geologisk tæt knyttet til zink, og naturligt forekommende zinkmineraler vil altid indeholde cadmium. Cadmium/zink-forholdet i disse mineraler varierer normalt mellem 0,3% og 1% med et gennemsnit på 0,5% (Miljøstyrelsen, 1980). Cadmium udvindes fortrinsvis ved rensning af zinkmalme. Generel rensning af zink for cadmium blev først iværksat i slutningen af 1970erne. Indtil dette tidspunkt ville zink til tagrender, varmgalvanisering og andre formål uden særlige kvalitetskrav typisk indeholde mere end 1.000 ppm cadmium. Der er ingen sikker viden om indholdet af cadmium i zink før dette tidspunkt, men det er tænkeligt, at zink i mange tilfælde har været stort set urenset, svarende til et indhold på op til 0,5% = 5.000 ppm cadmium. Som en følge af den stigende opmærksomhed på cadmium som et sundhedsproblem, blev der i det daværende Vesttyskland indført krav om et maksimalt indhold af cadmium til varmgalvanisering af drikkevandsledninger på ca. 100 ppm cadmium. Dette medførte, at primært zink omkring 1980 generelt blev renset for cadmium ned til dette niveau. Senere i midten af 1980erne var niveauet faldet til omkring 10 ppm cadmium. Anvendelser Zink anvendes hovedsageligt til:
Herudover kommer en række mindre anvendelser såsom zinkoxid, der primært anvendes i pigmenter og som katalysator i vulkaniseringsprocesser ved fremstilling af dæk, metallisk zink til offeranoder, tørvoltbatterier etc. Import Der sker ingen udvinding af zink i Danmark, og hele forbruget af zink er derfor baseret på import dels i form af råmaterialer dels i form af færdigvarer og halvfabrikata. Forbrug med galvaniserede produkter Til galvanisering anvendes som regel zink af høj kvalitet. En udbredt kvalitet er Special High Grade med 99,995% zink. Der anvendes dog også knap så rene kvaliteter, hvoraf nogle er blylegerede (anvendes til varmgalvanisering) og en mindre del er omsmeltet. Indholdet af cadmium i zink til galvanisering varierede mellem 2 og 200 ppm, (Bruun T. 1998). Størsteparten af den anvendte zink indeholdt mindre end 50 ppm cadmium med et niveau på 2-15 ppm som det dominerende. En mindre del af zinken (især omsmeltet zink) indeholdt dog op til 200 ppm. I perioden 1995 - 1997 var det gennemsnitlige forbrug af zink til galvanisering af jern og stål i Danmark på 13.700 tons/år i henhold til Danmarks Statistiks tal for udenrigshandelen. Forbruget af cadmium kan beregnes til 0,1 - 0,5 tons/år. I 1990 blev indholdet af cadmium i ren zink opgjort til 145 kg (Jensen A, Markussen J. 1993). Dette tal var baseret på et samlet forbrug af zink på 20.500 tons med et antaget cadmium indhold på 7,5 ppm. Skønsmæssigt 6.000-7.000 tons zink blev brugt til fremstilling af messing i Danmark. Denne messingproduktion er senere ophørt. Forbruget af zink til galvanisering har således været stagnerende. At forbruget af cadmium med zink her vurderes som højere end i 1990 må tilskrives mere detaljerede oplysninger og bør ikke opfattes som en egentlig stigning. Nettoimporten af zink med galvaniserede metalvarer vurderes i perioden 1995 - 1997 gennemsnitlig at være 13.300 - 16.600 tons/år ud fra Danmarks Statistiks tal for udenrigshandelen svarende til et gennemsnitligt forbrug af cadmium i det danske samfund på 0,03 - 0,8 tons/år. Baggrunden for udregningen af zinkmængden er, at ved elektrogalvaniseringen udgør zink efter endt behandling 0,5 til 1,5 vægt % af godsmængden, (Nielsen D. 1998), mens det tilsvarende interval for varmgalvanisering er 5 - 10% (Rasmussen K. 1998). Indholdet af cadmium kan i de anvendte zinkkvaliteter svinge mellem 2 og 50 ppm. Dette forbrug med cadmium blev i 1990 vurderet til 100 kg, (Jensen A, Markussen J. 1993). Igen må forskellen tilskrives mere detaljerede oplysninger og bør ikke opfattes som en egentlig stigning. Hertil kommer importen af zink med færdigvarer, der indeholder galvaniserede dele. Køretøjer og især personbiler, lastbiler, varevogne og busser vurderes at være de typer af køretøjer, der bidrager væsentligt til forbruget med cadmium i zink til galvanisering. I periode 1994 - 96 blev galvanisering af biler meget udbredt, hvilket har øget bilers indhold af zink og dermed alt andet lige også af cadmium. Ellers er det generelle indtryk, at der til biler ikke tilsigtet anvendes cadmium hverken i lakker, plast eller på metaldele. En importør af personbiler oplyser, at mængden af cadmium for dette mærke er så lav som 0,1 ppm. Dette vurderes at være i den lave ende. Som skøn for cadmiumindholdet i den høje ende anvendes 1 ppm. Med et typisk indhold af zink pr. personbil på 1-2 kg svarer 1 ppm til et gennemsnitligt indhold af cadmium i zinken på 500-1.000 ppm, hvilket givetvis er meget konservativt sat. På grundlag af forbruget af biler og deres gennemsnitlige vægt kan forbruget af cadmium med biler groft anslås til 0,03 - 0,2 tons/år. Tab og bortskaffelse med galvaniserede produkter Galvaniserede produkter samt produkter af zink, der anvendes udendørs, er udsat for korrosion. Det drejer sig blandt andet om vejinventar, tagrender, stålmaster, stålboer m.v. På denne måde vil en vis mængde cadmium hvert år tilføres miljøet. Da disse galvaniserede produkters levetid er relativt lang, vil tilførelsen af cadmium til miljøet blandt andet afhænge af, hvor stort indholdet af cadmium var i den anvendte zink. Generel rensning af zink for cadmium blev først iværksat i slutningen af 1970erne. Indtil dette tidspunkt ville zink til tagrender, varmgalvanisering og andre formål uden særlige kvalitetskrav typisk indeholde mere end 1.000 ppm cadmium. Der er ingen sikker viden om indholdet af cadmium i zink før dette tidspunkt, men det er tænkeligt, at zink i mange tilfælde har været stort set urenset, svarende til et indhold på op til 5.000 ppm cadmium. Som en følge af den stigende opmærksomhed på cadmium som et sundhedsproblem, blev der i det daværende Vesttyskland indført krav om et maksimalt indhold af cadmium til varmgalvanisering af drikkevandsledninger på ca. 100 ppm cadmium. Dette medførte, at zink omkring 1980 generelt blev renset for cadmium ned til dette niveau. Senere i midten af 80´erne var niveauet faldet til omkring 10 ppm cadmium. Galvaniserede produkter bortskaffes i altovervejende grad til metalgenanvendelse. En del af cadmiummængden vil vedblivende følge med jernet, mens en anden del vil ende i restprodukterne fra genanvendelsen. Levetiden for galvaniserede produkter svinger typisk mellem 10 og 30 år. Forbruget af zink til varmgalvanisering i slutningen af 1970'erne er i (Hansen E. 1980) opgjort til 8.000 tons/år. Med et cadmiumindhold på ca. 100 ppm svarer dette til en mængde på ca. 0,8 tons cadmium. Idet det antages, at ½ korroderes bort og tabes til vand og jord og ½ forbliver på det galvaniserede produkt, kan mængden af cadmium til metalgenanvendelse anslås til ca. 0,4 tons/år. Tabet af cadmium til spildevand på grund af korrosion af zink er i afsnit 5.4 anslået til 0,1 - 0,5 tons/år. Herudover kommer et tab af cadmium til jord, som det ikke umiddelbart er muligt at komme med en særlig præcis vurdering af. Her skal det meget groft skønnes, at tabet til jord er af samme størrelsesorden som tabet til vand, dvs. 0,1 - 0,5 tons/år. De biler, der kasseres her i landet, går til skrotning, hvorved de metaller, der er mest af, går til genanvendelse i såvel Danmark som udlandet. Mængden af cadmium ender i restprodukterne fra oparbejdningen af disse metaller. Den gennemsnitlige levetid for biler er typisk af størrelsen 10 år. Det skønnes, at der med biler i midten af 1980'erne blev importeret 1 - 5 tons cadmium om året. Mængden af cadmium, der går med biler til genanvendelse, skønnes derfor til 1 - 5 tons/år. Produkter af zink Af Udenrigshandelsstatistikkens tal for perioden 1995 - 1997 fremgår, at den gennemsnitlige forsyning med produkter af zink såsom plader, bånd, folie, rør, rørfittings m.v. var på 4.900 tons/år svarende til 0,02 - 0,2 tons cadmium pr. år. Samtidig var den gennemsnitlige eksport af affald og skrot af zink på 6.200 tons/år svarende til 0,022 - 0,23 tons cadmium pr. år. Udtjente produkter af zink går til metalgenanvendelse i Danmark og udlandet. Messing og nysølv Messing består af kobber og zink. Typisk er indholdet af zink på 37 - 39%. Forbruget med messing var i perioden 1995 - 97 i gennemsnit på 12.600 tons/år svarende til en zinkmængde på 4.700 til 4.900 tons/år. Dette svarer til et forbrug med cadmium på 0,009 - 0,05 tons/år, idet indholdet af cadmium i zinken forudsættes at være på 2 - 10 ppm, (Kjærn C. 1998). Forbruget med cadmium i messing i 1990 blev opgjort til mindre end 100 kg, (Jensen A, Markussen J. 1993). Forbruget må på dette grundlag anses for at være stagnerende. Messing bortskaffes i altovervejende grad til metalgenanvendelse. En del af cadmiummængden vil vedblivende følge med messingen, mens en anden del vil ende i restprodukterne fra genanvendelsen. Levetiden for produkter af messing vil typisk ligge på 10 - 30 år. Mængden af cadmium tilført med messingprodukter i slutningen af 1970'erne kan groft anslås til ca. 300 kg/år, som går til metalgenanvendelse. Nysølv består af kobber, zink og nikkel. Indholdet af zink i nysølv er typisk på 24% (Kjærn C. 1998). Forbruget af nysølv til det danske samfund var i perioden 1995 - 1997 i gennemsnit på 285 tons/år i følge Danmarks Statistik tal for udenrigshandelen. Dette svarer til et gennemsnitligt zinkforbrug på 68 tons/år. Med et indhold af cadmium på 2 - 10 ppm, (Kjærn C. 1998), svarer dette til et cadmiumforbrug på under 1 kg. Zinkoxid For årene 1995 - 1997 var forbruget af zinkoxid i gennemsnit på 4.250 tons/år i henhold til Udenrigshandelsstatistikken. Idet koncentrationen af cadmium er 2 - 10 ppm, (Lyngbye A. 1998) og (Kirstein H. 1998), kan forbruget af cadmium med zinkoxid ved denne anvendelse i det danske samfund beregnes til 0,01- 0,04 tons/år. I 1990 blev forbruget af cadmium i forbindelse med brugen af zinkoxid vurderet til 235 kg, (Jensen A, Markussen J. 1993). Der er altså tale om et fald i forbruget. Dæk indeholder zinkoxid. I 1996 var det samlede forbrug med dæk på ca. 34.000 tons jf. Danmarks Statistiks tal for udenrigshandelen. De forskellige dækproducenter tilsætter 1,5 - 3% zinkoxid til deres produkter. Indholdet af cadmium i denne zinkoxid ligger på 0 - 0,02%, (Wolmeyer P. 1998). Dette giver en samlet koncentration af cadmium i dæk på 0 - 6 ppm og en årlig mængde cadmium på 0 - 0,2 tons. Forbruget af cadmium med dæk blev for 1990 opgjort til ca. 35 kg, (Jensen A, Markussen J. 1993). Talmaterialet tillader ikke en vurdering af, hvorvidt forbruget er stigende eller faldende. Samlet set er det danske forbrug af cadmium med zinkoxid på 0,01 - 0,2 tons/år. Til dato er kasserede dæk blevet deponeret, men nu genanvendes ca. 12.000 tons/år eller godt og vel 1/3 af forbruget til produktion af gummipulver. Dette gummipulver anvendes til produktion af forskellige gummiprodukter som fx måtter, der efter endt brug enten forbrændes eller deponeres, (Peter W. 1998). Virksomheden påregner i 1999 at udvide sin kapacitet til 21 - 25.000 tons/år dæk. Under kørslen slides dækkene, og herved sker der en vis udledning af cadmium til det omgivende miljø. Denne udledning skønnes til ca. 10 kg/år. Med dæk går 0 - 0,2 tons/år til deponi/forbrænding. Sammenfatning De ovennævnte anvendelsers forbrug, udviklingstendens, bortskaffelse og tab er sammenfattet i tabel 4.1. Tabel 4.1 Se her! Samlet set må forbruget af cadmium med disse anvendelser anses for at være stagnerende. 4.2 Handels- og husdyrgødning Cadmium optræder i handelsgødning som følgestof til råfosfat i varierende koncentrationer alt efter, om fosfaten er af sedimentær eller vulkansk oprindelse. Koncentrationen af cadmium ligger på ca. 0,13 ppm i råfosfat fra de arktiske egne. I afrikansk råfosfat kan koncentrationen være markant højere, (Christensen M. 1998). Handelsgødning Det gennemsnitlige forbrug af fosforholdige handelsgødninger var i gennemsnit for de fire gødningsår 1994/95 til 1997/98 på 551.000 tons/år jf. (Plantedirektoratet. 1999). Det skal bemærkes, at der er tale om store udsving i forbruget indenfor de forskellige typer af kunstgødning fra år til år. På basis af informationer fra Plantedirektoratet kan indholdet af cadmium i handelsgødninger i gødningsåret 1996/97 opgøres til 1,04 tons. Husdyrgødning Mængden af husdyrgødning er ganske betydelig og af en størrelsesorden på 30 mio. tons per år fordelt på 6 forskellige typer husdyr, se tabel 4.2, (Knudsen L. 1998). Denne store mængde betyder, at selv små koncentrationer af cadmium i husdyrgødningen giver anledning til relativt store mængder cadmium. Det skal dog betones, at der er en vis usikkerhed på analyserne. Summen af gødning og gylle fra kvæg og svin udgør ca. 98% af totalen. Årsagen til, at der findes cadmium i husdyrgødningen, er, at dyrene optager det igennem foderet. Mulige kilder kan være, at man tilsætter foderfosfat til kvægfoder og zink til svinefoder (Knudsen L. 1998), men den væsentligste kilde er formentlig planters optag fra jorden. Den samlede mængde cadmium fra husdyrgødning kan på dette grundlag anslås til ca. 0,2 tons/år. Tabel 4.2
Samlet forbrug Det samlede forbrug af cadmium med handels- og husdyrgødning kan hermed opgøres til ca. 1,2 tons/år. Udviklingstendenser I gødningsåret 1989/90 blev der med handelsgødning udspredt 2,6 tons cadmium, jf. (Jensen A, Markussen J. 1993). Mængden af cadmium med husdyrgødning blev ikke opgjort. Uanset om man sammenholder tallene for handelsgødning alene eller også tager husdyrgødningen med, fremgår det, at der er sket en væsentlig reduktion af forbruget af cadmium med gødning. Bortskaffelse og tab Al gødningen bliver udspredt på marker og regnes derfor tilført jord. Tabet af cadmium er altså lig med forbruget på 1,2 tons/år. 4.3 Kalk Anvendelse Kalk anvendes primært i landbruget, men også til røgrensning. Landbruget anvender især jordbrugskalk, men også dolomiterkalk og affaldskalk fra sukkerproduktion. Fra år til år kan mængden af jordbrugskalk og dolomiterkalk svinge med en faktor tre. Produktion, eksport og import Danmark er selvforsynende med jordbrugskalk og eksporterer ca. 160.000 tons/år bl.a. til Tyskland (Rønholt K. 1998). Da den danske undergrund ikke indeholder dolomit, importeres denne kalktype i en årlig mængde på ca. 100.000 tons (Knudsen T. 1998). Forbrug Som gennemsnit over de sidste 3 gødningsår blev der anvendt 1,2 mio. tons kalk pr. år i landbruget, (Knudsen T. 1998). Industrien forbruger årligt 0,3 - 0,45 mio. tons til røggasrensning (Rønholt K. 1998) og (Christensen P. 1998). Med et cadmiumindhold på 0,5 - 1 ppm, (Rasmussen D et al. 1995), bliver forbruget af cadmium med kalk på i alt 0,8 - 1,7 tons/år. Udviklingstendenser For 1990 blev forbruget af cadmium med landbrugskalk af (Jensen A, Markussen J. 1993) opgjort til 1,0 tons, hvilket ligger i den lave ende af intervallet for 1996. I 1990 anvendtes kun 0,1 mio. tons kalk til røggasrensning svarende til en cadmiummængde på 0,1 tons. Her er der sket en stigning af forbruget med cadmium. Samlet set må forbruget af cadmium med kalk anses for at være stagnerende. Bortskaffelse og tab Den mængde cadmium, der findes i landbrugskalken, 0,6 - 1,2 tons/år, tilføres jord. Kalken til røggasrensning, 0,2 - 0,5 tons/år, deponeres. 4.4 Kul Anvendelse Forbruget af kul i Danmark er helt domineret af forbruget hos ELSAM og ELKRAFT, der under normale omstændigheder deler forbruget mellem sig i forholdet 2:1. Størrelsen af kulforbruget er ikke kun afhængigt af elforbruget i Danmark, men også af udvekslingen med Norge, Sverige og Tyskland. 1996 var et meget usædvanligt år, idet den danske eksport af el til Norge og Sverige på grund af tørke var meget høj. Det danske kulforbrug fordeler sig normalt på følgende måde, (Hansen R M. 1998):
Import Alle kul importeres fra miner i hele verden. Forbrug I gennemsnit for årene 1995 - 97 forbrugtes i Danmark 11,7 mio. tons kul. Kullenes indhold af cadmium afhænger af, hvilket område kullene importeres fra. Med et gennemsnitligt indhold af cadmium på 0,12 ppm blev forbruget af cadmium med kul på 1,4 tons/år. Udviklingstendenser For 1990 blev forbruget af cadmium med kul opgjort til gennemsnitlig 1,6 tons svarende til en forbrugt kulmængde på 9,9 mio. tons, (Jensen A, Markussen J. 1993). Absolut set kan disse cadmiummængder ikke anses for at være forskellige. Bortskaffelse og tab Den indgående cadmium på kraftværkerne fordeler sig på udledninger og restprodukter som vist i tabel 4.3. Tabel 4.3
I 1996 blev 159.000 tons flyveaske med et indhold af cadmium på 0,2 tons eksporteret. Den resterende mængde flyveaske, slagge og afsvovlingsprodukter genanvendes i varierende mængde, mens resten deponeres. Al bortskaffelse vil her blive regnet som deponering. Tabet til det danske miljø kan således opgøres til 1,2 tons/år, idet cadmiummængden i røggassen tabes til luft, mens resten deponeres under en eller anden form. 4.5 Olieprodukter og naturgas Olieprodukter Cadmium i råolien stammer fra det grundfjeld, hvorfra olien er pumpet op. Mængden af cadmium varierer derfor afhængig af, hvilken lokalitet olien kommer fra, (Ros J P M, Slooff W. 1988) og (Ludvigsen F. 1998). Råolien bliver raffineret til en lang række olieprodukter til forskellige anvendelser. Normalt vil størstedelen af råoliens indhold af cadmium forblive i den sorte og meget svære fuelolie, som normalt ikke bliver afsat i Danmark. I nedenstående tabel 4.4 er vist forbruget af cadmium med olieprodukter, som forbruges i Danmark. Det er forudsat, at den mængde danske olieprodukter, som afbrændes uden for Danmark, går lige op med den mængde udenlandske olieprodukter, som afbrændes på dansk område, og bunkersolie er derfor medregnet. Bitumen anvendes hovedsageligt til asfalt. Nogle danske raffinaderier og olieselskaber er blevet kontaktet. Cadmium er ikke noget, man analyserer for. De bedste bud på indholdet af cadmium var derfor <1 ppm, hvilket ikke tilfører ny information i forhold til tabel 4.4. Tabel 4.4
Note: Forbruget af cadmium med olieprodukter er opgjort til 0,003 - 1,3 tons/år. Tidligere er forbruget af cadmium med olieprodukter blevet opgjort til 1,2 tons i 1990, (Jensen A, Markussen J. 1993). Den nu opgjorte mængde kan ikke antages at være væsentligt forskellig herfra. Bortset fra bitumen forudsættes alle de øvrige olieprodukter at blive brændt af. Til luften udledes således 0,003 - 1,1 tons/år cadmium, mens der til jord udledes 0 - 0,2 tons/år cadmium. Naturgas og flydende gas Gas indeholder meget små mængder af cadmium. I 1996 blev der i Danmark anvendt 5,7 milliarder Nm3 naturgas og 167.000 Nm3 flydende gas (LPG), (Münsberg A. 1998). Med en koncentration i gassen på mindre end 0,08 mg/Nm3, (DGC. 1990) og (Mygen A. 1998), svarer gasforbruget til et forbrug med knapt ½ kg cadmium, som der ses bort fra i det følgende. 4.6 Cement Anvendelse Produktionen af cement tager udgangspunkt primært i kridt, som udgør ca. 80% af råvaremængden. For Aalborg Portland var forbruget af råmaterialer i 1996 som vist i tabel 4.5. De fleste råmaterialer har et meget lavt indhold af cadmium. Der er dog fundet større indhold i kisaske og blegejord, som begge importeres. Kisaske er et restprodukt, som fremkommer ved produktion af svovlsyre på basis af svovlkis. Tabel 4 .5
Produktion I 1996 blev der på Aalborg Portland produceret 2,6 mio. tons cement. Grå cement udgjorde ca. 70% af produktionen. Import og eksport Aalborg Portland dækker ca. 80% af det danske marked for cement, (Jensen K. 1999). Der importeres cement fra blandt andet Grækenland, Polen og Spanien. Aalborg Portland eksporterer en væsentlig del af sin produktion. Som gennemsnit over en årrække kan eksportandelen groft anslås til i størrelsesordenen 50%. Forbrug Forbruget af cement var i 1996 på 1,2 mio. tons. Under forudsætning af at den udenlandske cement indeholder lige så meget cadmium som den danske, kan det samlede forbrug med cadmium beregnes til 1,9 tons i 1996 på basis af oplysninger fra (Andreasen P, Clausen H. 1998). Dette svarer til et indhold på 1,5 ppm i cementen. Udviklingstendenser For 1990 blev forbruget af cadmium med cement opgjort til mindre end 2,4 tons for en cementproduktion på 1,6 mio. tons cement, (Jensen A, Markussen J. 1993). I 1996 var forbruget af cement i Danmark lidt mindre, men denne mængde cadmium kan ikke anses for at væsentligt større eller mindre end i 1996. Bortskaffelse og tab Aalborg Portland deponerede i 1996 0,3 tons cadmium med støv og råmel i egen støvsø. Der var en emission af cadmium med røggas på 0 - 0,03 tons. Levetiden for cement kan være ganske lang, typisk fra 30 til 75 år. Nedknust beton og andet uorganisk byggeaffald bliver anvendt som fyld. Som et groft skøn for bortskaffelsesmængden regnes her med halvdelen af forbrugsmængden. Derfor skønnes det, at en cadmiummængde på 1 ton/år tilførtes deponi eller anvendtes til anlægsarbejder. 4.7 Tobak Tobak er nævnt som et fokusområde i Rådets resolution af 25. januar 1988, (Rådet. 1988). Kilder til cadmium Kilder til cadmium Koncentrationen af cadmium i tobaksprodukter er en følge af nedenstående tre faktorer:
Import og eksport Den gennemsnitlige årlige import i perioden 1995 - 1997 var i følge Danmarks Statistiks tal for udenrigshandelen 17.200 tons. Den gennemsnitlige årlige eksport udgjorde i samme periode 8.000 tons, hvilket dækker over betydelige udsving i perioden. Forbrug Det gennemsnitlige forbrug med tobak var i perioden 1995 - 1997 på 9.200 tons/år. På grundlag af oplysninger fra (Thomsen H V. 1998) kan det gennemsnitlige indhold af cadmium i tobak groft anslås til ca. 1,5 ppm. Dette giver et forbrug af cadmium med tobak på ca. 14 kg/år, som indregnes under "Andet" jf. afsnit 4.8. 4.8 Andet Som nævnt i indledningen til dette kapitel indgår cadmium med varierende koncentrationer i næsten alt materiale og i de fleste kemiske produkter. Som groft overslag vil baggrundskoncentrationerne for cadmium ligge i intervallet 0,05 til 1 ppm. Produkter bortskaffet med brændbart affald Produkter som træ, halm, papir, tekstiler og lædervarer bortskaffes i store mængder til forbrænding/deponi. I 1996 var forbruget af disse produkter på ca. 3,5 mio. tons, (Plovsing J, Sørensen R S. 1997 ) og (Evald A. 1999). Cadmiumindholdet i træ, papir og halm anslås til 0,04 - 0,07 ppm våd vægt, (Evald A. 1999), mens indholdet som følgestof i tekstiler og lædervarer groft skal antages at være 0 - 0,1 ppm excl. pigmenter. Samlet kan det således anslås, at der med disse produkter blev bortskaffet 0,1 - 0,2 tons cadmium til forbrænding/deponi. Fødevarer Fødevarer indeholder cadmium i små mængder. I Veterinær- og Fødevaredirektoratets overvågningssystem for levnedsmidler er i perioden 1988 - 1992 undersøgt 81 levnedsmidlers indhold af cadmium, (Levnedsmiddelstyrelsen. 1995). Cadmiumindholdet er uændret i halvdelen af levnedsmidlerne, mens ca. en fjerdedel har et mindre cadmiumindhold end tidligere. For kun 2% af levnedsmidlerne er indholdet stigende. Gennemsnitsindhold for perioden 1988 - 1992 for udvalgte fødevarer er angivet i tabel 4.6. Cadmium opkoncentreres i slagtedyrs nyrer og lever, der kan betragtes som markører for dyrenes cadmiumbelastning. Dette forklarer den relativt høje værdi for kalvelever. Det samlede cadmiumindtag med kosten for en voksen er faldet fra 20µg/d for perioden 1983 - 1987 til 17 µg/d for perioden 1988 - 1992. Det totale indtag af cadmium med fødevarer kan på denne baggrund anslås til 0,02 tons/år, som bortskaffes med spildevand. Der er ikke regnet med ophobning i legemet. Andet Cadmium optræder som sporstof i andre metaller. Bortset fra omsætning med zink, afsnit 4.1, skal mængden af cadmium vurderes at være ubetydelig. Sammenfatning Samlet kan forbruget af cadmium med andre produkter skønnes til 0,12 - 0,22 tons/år. Det skal her anslås, at 0,1 - 0,2 tons/år bortskaffes til forbrænding/deponi, og 0,02 tons/år går til spildevand. Tabel 4.6
Note: 4.9 Sammenfatning De foreliggende oplysninger om forbrug, bortskaffelse og tab af cadmium som følgestof er sammenfattet i tabel 4.7. Tabel 4.7 Se her! Det fremgår, at forbruget af cadmium som følgestof er opgjort til 5,6 - 9,9 tons/år. Med hensyn til bortskaffelse går den største mængde cadmium, 1,7 - 5,9 tons/år, med zink til metalgenanvendelse. Det største tab af cadmium sker til deponi, 2,8 - 3,4 tons/år. Her kommer de to største bidrag fra kul og cement. Jord modtager 2 - 3,3 tons/år. Her stammer de største bidrag fra gødning og kalk. Vand modtager 0,1 - 0,5 tons/år; zink og zinkoxid er største bidragyder. Til luft går 0,05 - 1,2 tons/år, hvor forbrænding af kul og olieprodukter er de dominerende kilder.
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||