Massestrømsanalyse for cadmium 6. Sammenfattende vurdering6.1 Anvendelser og forbrug af cadmium i Danmark 6.1 Anvendelser og forbrug af cadmium i Danmark 6.1.1 Anvendelser og forbrug De foreliggende oplysninger om cadmiumforbruget i Danmark i 1996 er sammenfattet i tabel 6.1. Som det fremgår af denne, kan forbruget anslås som følger:
I alt kan forbruget i 1996 anslås til 43 - 71 tons/år i afrundede tal. Tabel 6.1
Noter: Den helt dominerende, tilsigtede anvendelse af cadmium (og i det hele taget) var i nikkel-cadmium batterier og akkumulatorer, som udgjorde ca. 80% af totalen. De lukkede batterier stod heraf alene for de ca. 77% af totalen. De øvrige anvendelser i produkter lå langt under dette niveau; de største var legetøj, ca. 2,8%, smykker, ca. 1,3%, og cadmiumholdige legeringer, ca. 1,3%. De tre største anvendelser af cadmium som følgestof var: cement, ca. 3,6%, kul, ca. 2,6%, samt handels- og husdyrgødning, ca. 2,2%. 6.1.2 Udviklingstendenser i forbruget Ved at sammenligne med opgørelsen af cadmiumforbruget i Danmark i 1990, (Jensen A, Markussen J. 1993), fås et indtryk af, hvilke udviklingstendenser der har været siden da. I tabel 6.2 er vist forbruget med produkter i 1990. Tabel 6.2
Noter: I (Miljøstyrelsen. 1995) er forbruget af cadmium i Danmark i 1990 opgjort til 49 tons. I forhold til tabel 6.2 er forbruget til cadmiering justeret lidt og forbruget til personbiler, lastbiler, busser og dæk er reduceret meget kraftigt. Disse ændringer anses ikke for at være af væsentlig betydning for det samlede forbrug. Det estimerede forbrug af cadmium i 1990 ligger jf. (Jensen A, Markussen J. 1993) nogenlunde midt i det interval, som er blevet bestemt for forbruget i 1996. Der er på det foreliggende grundlag således ikke grund til at antage, at det totale forbrug har været væsentligt forskelligt i de to år. I opgørelsen for 1990 er tilsigtede anvendelser (forbruget med produkter) anslået til 39 tons, mens forbruget som følgestof er anslået til 11 - 12 tons. Her er der forskel i forhold til 1996, hvor forbruget i produkter var højere, mens forbruget som følgestof var lavere. Hovedforklaringen er et markant øget forbrug med lukkede NiCd-batterier i 1996 og en reduktion af cadmium i plast og handelsgødning. Nedenfor skal kort gennemgås udviklingstendenserne for de enkelte anvendelser. NiCd-batterier Forbruget af cadmium med åbne batterier blev for 1996 opgjort til 1 - 2,3 tons, hvilket ikke kan anses for at væsentligt anderledes end de 1,6 tons, der blev opgjort for 1990. Til gengæld blev forbruget af cadmium med lukkede batterier i 1996 opgjort til 35 - 52 tons mod 30 tons i 1990. Her er den væsentligste forøgelse af cadmiumforbruget i forhold til 1990. De to største anvendelsesområder for de lukkede batterier var batteridrevet håndværktøj og kommunikationsudstyr (mobiltelefoner m.v.). Elektroniske komponenter Forbruget af cadmium med bestykkede printplader excl. batterier og loddemidler er for 1996 opgjort til 0,07 - 0,2 tons/år. Dette blev ikke opgjort for 1990. Plast excl. legetøj I 1990 blev forbruget opgjort til 6,7 tons. For 1996 er forbruget anslået til 0 - 0,5 tons. Forbruget er altså reduceret betragteligt. I Danmark anvendes cadmium ikke mere som pigment og stabilisator. Lovgivningen må således siges at have virket. Tallene for 1996 udgøres af en skønnet import med plastprodukter fra Fjernøsten på 0 - 0,5 tons. Legetøj Forbruget er for 1996 opgjort til 0,2 - 3,6 tons. Hovedparten af mængden er cadmium som pigment og stabilisator i ikke-mærkevarelegetøj importeret fra Fjernøsten. Forbruget blev ikke opgjort for 1990. Pigmenter til andre formål Her er forbruget i 1996 anslået til 0,04 - 0,05 tons (kunstnerfarver), mens det for 1990 kun var anslået til 0,007 - 0,012 tons. Her er der altså tale om en stigning, men forbruget er meget lille. Cadmiering For 1996 er forbruget til cadmiering og med cadmierede dele opgjort til 0,1 - 0,2 tons. For 1990 blev forbruget opgjort til 0,05 - 0,235 tons. Forbruget må anses for at være stagnerende. Cadmiumholdige legeringer For 1990 blev forbruget opgjort til 0,31 - 0,325 tons. For 1996 er forbruget opgjort til 0,6 - 0,8 tons. Der er tale om en fordobling af forbruget. De 0,6 tons hidrører fra offeranoder. Herudover dækker posten loddemidler og højspændingskabler. Smykker Her er forbruget opgjort til mindre end 1,8 tons i 1996. Smykker blev ikke medtaget i undersøgelsen for 1990. Smykkerne er smykker af såkaldt "indisk sølv" importeret fra Indien og Nepal samt forsølvet eller forgyldt bijouteri importeret fra en række lande i Østen. Andre anvendelser Denne post dækker kemikalier og solceller. Forbruget i 1996 blev opgjort til 0,3 tons. Forbruget med kemikalier i 1990 blev opgjort til 0 - 0,1 tons, mens solceller ikke var medtaget. Forbruget med kemikalier må anses for at være stigende. Zink og zinkoxid Denne anvendelse dækker galvaniserede produkter (blandt andet personbiler, lastbiler og busser), zink, messing, nysølv og zinkoxid (blandt andet i dæk). For 1990 blev der anslået et forbrug på i alt 2,5 - 2,6 tons, hvoraf de 2 tons stammede fra biler m.v. Disse 2 tons må anses for et ret højt estimat. Forbruget for 1996 er opgjort til 0,1 - 2 tons. Forbruget må anses for at være stagnerende. Praktisk taget hele mængden af cadmium stammer fra cadmium i zink med galvaniserede varer herunder biler m.v., som importeres, samt ren zink til galvanisering. Dæk, som indeholder zinkoxid, giver et mindre bidrag. Handels- og husdyrgødning For 1990 er tilførslen af cadmium med handelsgødning opgjort til 2,6 tons. For 1996 er den samlede tilførsel opgjort til 1,2 tons, hvoraf husdyrgødningen stod for ca. 0,2 tons. Her er således sket et klart fald i handelsgødningens indhold af cadmium som følge af lovgivningen. Kalk For 1990 er forbruget anslået til 1,1 tons, mens det for 1996 er anslået til 0,8 - 1,7 tons. Forbruget må anses for at være stagnerende. Forbruget af kalk til landbrugsformål er dominerende. Kalkmængden til røggasrensning er fra 1990 til 1996 øget til 300 - 450%, og mængden af cadmium er steget tilsvarende. Kul For 1990 blev forbruget opgjort til 1,6 tons, hvilket må siges at være det samme som i 1996, hvor forbruget blev opgjort til 1,4 tons. Olieprodukter For 1990 blev tilførslen anslået til 1,2 tons. For 1996 er tilførslen anslået til 0,003 - 1,3 tons; denne må anses for at være stagnerende i forhold til 1990. Cement For 1990 blev tilførslen anslået til 1,2 - 2,4 tons. For 1996 er tilførslen anslået til 1,9 tons; denne må anses for at være stagnerende i forhold til 1990. Andet For 1996 er forbruget af cadmium som følgestof i andre produkter (især træ, papir, halm og fødevarer) opgjort til 0,12 - 0,22 tons/år. Dette forbrug blev ikke opgjort for 1990. 6.1.3 Substitution og nye anvendelser Lukkede NiCd-batterier Til en række anvendelser, blandt andet mobiltelefoner og bærbare pc'ere, er de lukkede NiCd-batterier ved at blive fortrængt af batterier af typen lithium-ion eller nikkel-metalhydrid. Offeranoder Offeranoder af aluminium dækker i dag omkring 70% af markedet. En ny type zink-offeranode med tin og indium i stedet for cadmium er ved at blive patenteret, (Larsen L. 1998). Såfremt denne type anode vinder indpas, vil vandmiljøet blive sparet for en belastning på knap 0,6 tons cadmium om året. Solceller Antallet af solceller i Danmark udviser en stigning. Forbruget af cadmium vurderes at blive lille; af størrelsesordenen 75 - 225 kg i år 2005. Elbiler Antallet af elbiler med nikkel-cadmium batterier har også udvist stigning i Danmark. Forbruget er opgjort til 0,8 tons cadmium i 1998 og i 1999 forventes et forbrug på 1,2 tons. 6.2 Bortskaffelse og tab af cadmium til omgivelserne De foreliggende oplysninger og vurderinger af tabet af cadmium til omgivelserne i Danmark er sammenfattet i tabel 6.3. Mens tabel 6.1 er opdelt efter de produkter, som cadmium optræder i, er tabel 6.3 organiseret efter de industrielle processer, energifremstilling, anvendelser samt bortskaffelse, som giver anledning til tab af cadmium til omgivelserne i Danmark. Som det fremgår af tabellen, kan det samlede tab af cadmium i 1996 anslås til:
12 - 25 tons cadmium pr. år blev deponeret, herunder slagge/aske fra kul- og affaldsforbrænding, som delvist anvendtes til opfyldninger, veje, dæmninger og lignende. I det følgende vil udslip fra de enkelte kilder blive angivet i procent af totaludslip beregnet på basis af middelværdier. Det skal bemærkes, at der kan være betydelige usikkerheder på disse procentangivelser. Luft Udslip til luft beroede væsentligst på:
Med hensyn til affaldsforbrænding skal det nævnes, at variationen i de foreliggende data har været af et sådant omfang, at det ikke har muligt at skelne mellem de forskellige former for røggasrensning. Vand Udslip til vand beroede væsentligst på:
Udledninger fra kommunale renseanlæg udgør langt den største del af bidraget fra spildevand og regnvand. Jord Udslip til jord beroede væsentligst på:
Det skal understreges, at udslippet fra korrosion af galvaniserede produkter er ret usikkert bestemt. Udviklingstendenser Udslip til omgivelserne og tilførsler til deponi i 1990 er på basis af (Jensen A, Markussen J. 1993) angivet i tabel 6.4. Tabel 6.3 Se her! Tabel 6.4 Se her! Det samlede udslip til henholdsvis luft, vand, jord og deponi må anses for at være blevet mindre i 1996 i forhold til 1990. Udslippet til luft kan i 1996 anses for at være mindre end i 1990. Det skyldes især reduktion i emissionen fra affaldsforbrænding. Derimod er udslippet til vand større i 1996 end i 1990. Her er bidraget fra offeranoder tilsyneladende blevet øget meget væsentligt. Udslippet til jord var i 1996 mindre end i 1990. Bidraget fra gødning blevet reduceret markant; lovgivningen har altså virket. Også her inkluderer opgørelsen for 1990 ikke udslip hidrørende fra korrosion af galvaniserede produkter. Tabet til deponi må anses for at være blevet mindre. Bidraget fra deponering er blevet reduceret i 1996 i forhold til 1990, mens bidraget fra affaldsforbrænding er blevet større i samme periode. 6.3 Cadmiumbalance for Danmark De foreliggende oplysninger og vurderinger om forbrug og udslip af cadmium i Danmark i 1996 er illustreret i figur 6.1. Figur 6.1 Se her! Den største post både i henseende til import og eksport er nikkel-cadmium batterier (kraftigt domineret af lukkede batterier), hvor importen udgjorde 36 - 54 tons, mens eksporten af udtjente batterier til genanvendelse udgjorde 12 tons. Genanvendelse i Danmark Omsmeltning af plastemballage er langt den dominerende aktivitet for genanvendelsen af cadmium i Danmark, som udgjorde 1,3 - 1,4 tons. Genanvendelse af bildæk bidrager med en lille smule. Akkumulation i samfundet På grundlag af opgørelserne af forbrug, eksport af restprodukter samt tab til omgivelser og deponi kan det anslås, at der i 1996 skete en ophobning af cadmium i det danske samfund på 10 - 22 tons. Det skal bemærkes, at dette interval er ret usikkert bestemt, da det er fremkommet ved subtraktion af store tal med en vis usikkerhed. For 1990 blev ophobningen bestemt til 6,6 tons, (Jensen A, Markussen J. 1993). Ophobningen i 1996 er således væsentligt større end i 1990. Atmosfærisk nedfald Til landjorden og havmiljøet foregik i 1996 et nedfald af cadmium på gennemsnitlig 0,09 mg cadmium pr. m2 over landjorden og 0,06 mg cadmium pr. m2 over havet, (Hovmand M F, Kemp K. 1998) og (Hovmand M. 1999). Forskellen skyldes, at der sker en større tørdeposition over land. Med et samlet landareal på 43.100 km2, (Zeuthen H E, Dyrberg B. 1994) svarer dette til et nedfald på 3,9 tons cadmium pr. år. Til de indre danske farvande, som her skal regnes at omfatte 38.000 km2, (Miljøstyrelsen. 1987), kan det atmosfæriske nedfald anslås til 2,3 tons cadmium pr. år. Det samlede nedfald kan altså anslås til 6,2 tons/år. Det fremgår, at nedfaldet over Danmark er mange gange større, mellem 4 og 21 gange, end emissionen til luft fra Danmark. Afstrømning af cadmium fra landjorden til vandmiljøet er ikke forsøgt kvantificeret i denne undersøgelse. Udviklingstendenser Sammenlignet med situationen i 1990 er der sket en væsentlig stigning i forbruget af lukkede nikkel-cadmium batterier, hvorimod forbruget med plast er reduceret til næsten ingenting. Forbruget med handelsgødning er også reduceret væsentligt. Til gengæld er der et forbrug af cadmium med legetøj og smykker, som ikke tidligere er blevet opgjort separat. Det atmosfæriske nedfald blev for 1990 opgjort til 4,7 tons over land og 4,2 tons over havet; i alt 8,9 tons, (Jensen A, Markussen J. 1993). I forhold hertil er det samlede nedfald i 1996 reduceret med 2,7 tons eller 30%. |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||