Miljøindsatsen i Arktis 1999
Aktiviteter støttet af DANCEA
Miljøindsatsen i Arktis 1999
Forord
Årsberetninger risikerer at blive lange og kedelige. Derfor har Dancea valgt i to artikler at sætte fokus på to af de vigtigste temaer for miljøindsatsen i Arktis i 1999:
• Bidrag til klimaforskningen
• Indsatsen for at løse affaldsproblemerne i Grønland
Den første temaartikel sætter fokus på forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland, der leverer et vigtigt bidrag til den internationale forskning på klimaområdet.
Zackenberg tager udgangspunkt i den øgede bevidsthed, der er opstået omkring de mulige klimaændringer i Arktis, og gisninger om hvilken effekt disse ændringer kan få for klodens temperaturforhold. Resultaterne fra Zackenberg målingerne udgør ligeledes et vigtigt bidrag til de arktiske landes samarbejde omkring klimaændringer under Arktisk Råd.
På Grønland, såvel som andre steder, har den moderne udvikling ført til stigende mængder affald og problemer med at håndtere affaldsmængderne.
Grønland udarbejdede i 1996 en overordnet plan for affaldsbortskaffelse, og temaartiklen om affald fortæller om nogle af de projekter, der er iværksat som opfølgning på planen. Projekterne symboliserer, at miljøsamarbejdet mellem Grønland og Danmark er blevet intensiveret, og at både den grønlandske og danske befolkning lægger stor vægt på miljøbeskyttelse – i erkendelse af at det sårbare arktiske miljø har krav på en høj grad af miljøbeskyttelse.
Naturligvis indeholder årsberetningen også en mere komplet oversigt over de projekter og aktiviteter, som Dancea har støttet i løbet af året.
Miljøindsatsen i Arktis 1999
1. Dancea
| 1.1 | Folketingets vedtagelser |
| 1.2 | Administration af Dancea |
| 1.3 | Kriterier for udvælgelse af projekter |
Som led i Danmarks internationale indsats under Miljø-, Freds- og Stabilitetsrammen ydes der under Dancea programmet støtte til projekter med et miljømæssigt sigte i Arktis. Under Dancea indgår flere delprogrammer med forskellig fokus og sigte, hvorfor indsatsen måske kan virke kompliceret i sin struktur. I det følgende redegøres derfor kort for baggrunden for miljøstøtten til Arktis og for de prioriterede indsatsområder.
Udgangspunktet for miljøindsatsen i Arktis er den internationale arktiske miljøstrategi (AEPS), der blev vedtaget af Danmark og de øvrige arktiske lande i Rovaniemi, Finland, i 1991. Denne strategis hovedelementer omfatter beskyttelse af menneskene i Arktis med accept af en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne, hvor kulturelle behov så vidt muligt indpasses. Strategien har endvidere til formål at beskytte, genoprette og overvåge det arktiske miljø og som endeligt mål at eliminere forureningen af Arktis.
I overensstemmelse hermed er det overordnede formål for Dancea at sikre en miljømæssig bæredygtig udvikling af især de danske dele af Arktis med særlig vægt på en bæredygtig udnyttelse af de arktiske naturressourcer og på naturbevarelse samt på forebyggelse og begrænsning af forureningen af miljøet i Arktis.
Selvom det arktiske miljø endnu er forholdsvis rent mange steder, har undersøgelser de sidste år dokumenteret, at sundhedstilstanden hos visse befolkningsgrupper i Arktis, og herunder Grønland, er truet som følge af grænseoverskridende forurening med tungmetaller, persistente organiske forurenende stoffer, de såkaldte POPer samt radioaktive stoffer. I forbindelse med de globale miljøproblemer mangler der endvidere tilstrækkelig viden om effekten af klimaændringer og nedbrydningen af ozonlaget i de arktiske egne.
I Grønland har man desuden konkrete miljøproblemer i forbindelse med affald, herunder særlig forurenede områder (hot spots), energiforsyning og energiforbrug til blandt andet boligsektoren og erhvervsudøvelse i relation til for eksempel turisme og stofeftersøgning. En særlig problemstilling knytter sig til fortidsminder og overudnyttelse af visse levende ressourcer.
Rusland dækker en meget stor del af det arktiske område, og mange områder har store miljømæssige problemer som følge af en hensynsløs udnyttelse af mineraler og fossile ressourcer. Ødelæggelsen af de oprindelige folks traditionelle jagt- og fangstområder tiltager, mens arbejdsløsheden stiger. Den økonomiske krise i Rusland har ramt de oprindelige folk særligt hårdt, og eksempelvis er den forventede gennemsnitlige levealder 20 år lavere end for Ruslands øvrige befolkning.
Den arktiske del af MIFRESTA-rammen - Dancea – omfatter følgende aktiviteter og programmer rettet mod de arktiske egne og deres indbyggere:
 | Det Arktiske Moniterings- og Vurderingsprogram (AEPS/AMAP) |
| Det Arktiske Miljøprogram – videnopbygning (AMPV) |
| Det Arktiske Miljøprogram - konkrete tiltag (AMPK) |
| Sektorprogram for miljø- og energirigtig renovering af den grønlandske boligmasse og forsyningsvirksomhed |
| Støtte til oprindelige folk i Arktis |
1.1 Folketingets vedtagelser
Regeringen fremlagde i 1993 en overordnet handlingsplan for Miljø-og Katastroferammen, som indgik i betænkning 1252/1993 om "Danmarks Internationale Indsats". Handlingsplanen var en opfølgning på Rio-konferencen i 1992 og Folketingets beretning af 18/12 1992 om global miljø- og katastrofebistand. Planen opererede med fire indsatsområder, herunder "Indsatser til beskyttelse af Arktis". I forlængelse heraf fremlagde regeringen den 1. februar 1994 "Delstrategi vedrørende indsatser til beskyttelse af det arktiske miljø", dateret oktober 1993.
I 1999 fremlagde regeringen sin redegørelse af 14. januar om den hidtidige anvendelse af Miljø- og Katastroferammen og den fremtidige anvendelse af Miljø- Freds- og Stabilitetsrammen, og Folketinget har, også i 1999, i vedtagelse V79 opfordret regeringen til en række konkrete indsatser på miljøbistandsområdet , herunder at styrke indsatsen i Arktis med særlig vægt på Grønland.
1.2 Administration af Dancea
Siden 1994 har der på Finansloven været afsat midler til en miljøindsats i Arktis - den såkaldte MIKA-Arktis ramme - nu Dancea (Danish Cooperation for Environment in the Arctic). Midlerne til indsatsen i Arktis administreres af Miljø- og Energiministeriet i henhold til Finanslovens rammer samt regeringens redegørelse af 14. januar 1999, Folketingets vedtagelse V79 i 1999 og delstrategien fra 1994.
Administrationen af Dancea er henlagt til Miljøstyrelsen. Dancea er p.t. administrativt delt i fire delprogrammer: AEPS/AMAP, Det Arktiske Miljøprogram-videnopbygning, Det Arktiske Miljøprogram-konkrete miljøtiltag og Oprindelige folk.
I perioden fra 1994 til 1998 er der kun i mindre grad givet støtte til projekter som
er relateret til lokale miljøforhold i Grønland. I dag prioriteres indsatserne i retning
af yderligere støtte til mere konkrete miljøforanstaltninger og øget støtte til en
bæredygtig udvikling.
Dette sætter større fokus på følgende indsatsområder:
| Støtte til projekter som skaber miljøbevidsthed samt inddrager lokalbefolkningen i Grønland i miljøarbejdet. |
| Støtte til gennemførelse af konkrete miljøforbedrende aktiviteter, såsom forundersøgelser, design, anlæg, herunder etablering af demonstrationsanlæg og i særlige tilfælde drift inden for affaldssektoren, energisektoren og vandforsyningssektoren. |
| Støtte til at sikre beskyttelse, forbedring og genopretning af den miljømæssige kvalitet samt bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne, herunder lokale befolkningers brug af ressourcerne i Grønland. |
Disse indsatsområder behandles primært i de to delprogrammer Det Arktiske Miljøprogram - Konkrete Miljøtiltag og –Videnopbygning.
Støtten til det arktiske moniteringsprogram AMAP, der også omfatter miljøbelastningens betydning for menneskers sundhed, prioriteres fortsat højt ligesom den generelle videnopbygning i AMP-V om miljørelaterede emner. Endelig gives fortsat støtte til inddragelse af de oprindelige folk i Arktis i miljøsamarbejde, herunder støtte til Oprindelige Folks Sekretariat i København (IPS).
1.3 Kriterier for udvælgelse af projekter
Ved prioriteringen af støttetilsagn lægges der vægt på en vurdering af projektets mål og forventede resultater i relation til ovenstående prioriterede indsatsområder, og til dokumentation af den miljømæssige væsentlighed og gennemførligheden af indsatsen. Ansøgerens kompetence på de relevante fagområder tillægges også stor vægt.
Der fortrækkes projekter som kan relateres og anvendes direkte til en konkret indsats til løsning af et problem, ligesom benyttelse af eksisterende dansk og grønlandsk erfaring og ekspertise inden for de konkrete fagområder og initiativer foretrækkes. Elementer, som indebærer videnoverførsel til eller videnopbygning i lokale arktiske systemer, eller institutioner, firmaer og lignende vægtes ligeledes højt.
Projektresultater skal afrapporteres fyldestgørende og offentliggøres i en form, som gør resultaterne direkte synlige og anvendelige for relevante målgrupper.
Miljøindsatsen i Arktis 1999
2. Det globale ansvar
| 2.1 | Zackenberg og ZEROprogrammet |
| 2.2 | Tundraen og drivhusgasserne |
| 2.3 | De biologiske processer i havet |
| 2.4 | Dyrelivet og klimaændringer |
| 2.5 | Det globale ansvar |
| 2.6 | Zackenberg nu og i fremtiden |
Danmark tilsluttede sig i 1991 sammen med de øvrige cirkumpolare lande den arktiske miljøstrategi, AEPS (Arctic Environmental Protection Strategy). En vigtig del af denne aftale er det arktiske moniteringsprogram AMAP, der har til opgave løbende at monitere og vurdere miljøtilstanden i Arktis. Der er først og fremmest tale om grænseoverskridende forurening med f.eks. tungmetaller og POP´er (persistente organiske forurenende stoffer), men også klimaændringernes betydning moniteres.
Dancea har siden 1995 støttet det arktiske moniteringsprogram AMAP og har endvidere ydet støtte til etablering og drift af forskningsstationen Zackenberg i NØ-Grønland, der med sit ZEROmoniteringsprogram udgør en vigtig brik, når det gælder iagttagelser af nye balancer i naturen som følge af ændringer i det globale klima.
2.1. Zackenberg og ZERO-programmet
"Forurening kender ingen grænser" har det lydt fra miljøbevægelserne i 60-erne, 70-erne, 80-erne og 90-erne. Og forureningen er fortsat både grænseløs og grænseoverskridende.
Igennem det seneste tiår er det nok så meget de miljøproblemer som skyldes de globale klimaændringer, der er i fokus. En lang række steder på kloden simulerer videnskabsfolk en situation, hvor temperaturen er et par grader varmere for derigennem at have mulighed for at tage højde for en eventuel fremtid med højere gennemsnitstemperaturer. Således også på forskningsstationen beliggende 74 grader og 30 minutter nord på Grønlands østkyst ved den gamle fangststation Zackenberg.
Zackenberg Ecological Research Operations (ZERO) består af fem træbarakker og et antal telte, der danner platform for en række aktiviteter fra 1. juni til 1. september hvert år. På stationen er der plads til ca. 20 personer. Aktiviteterne holdes inden for Zackenbergdalen – et 514 km 2 stort område afgrænset af vandskel. Heraf er et 10 km 2 stort område genstand for intense studier.
Fangsthytten ved Zackenberg. Foto: Lars Moseholm.
Ideen med ZERO-projektet er tredelt. For det første foretages der avanceret og løbende registrering af det lokale klima. Dette er basis for, at man kan sikre biologiske og geologiske data, der er valide med hensyn til, om disse registreringer foregår i et klimatisk set ekstremt eller normalt år. Som anden del af ZERO-projektet foregår der registreringer og iagttagelser af de levende organismer, undersø-gelser af de øverste jordlag af elvene og de marine miljøer. Projektet er lagt således til rette, at det skulle være muligt at iagttage ændringer i de biologiske og kemiske processer i Zackenberg-dalen, som enten kan være miljø- og/eller klimaskabte. Miljøovervågning er således det tredje element i ZEROprojektet.
2.2.Tundraen og drivhusgasserne
En række steder rundt om polkalotten foretages der målinger af processerne i tundraen. Et af disse steder er ved Zackenberg, hvor forskere fra Lunds Universitet gennem flere år har været engageret i målinger af udslippet af methan fra jordlagene over permafrostzonen.
Baggrunden er, at sker der en opvarmning af de øverste jordlag, så trænges den permanent frosne del af jorden længere ned. Derved bliver der mere biomasse, der kan frigive methan, der som bekendt er en potent drivhusgas. Pr. enhed er methan 21 gange kraftigere virkende end drivhusgassen kuldioxid. Den korte version er derfor: drivhusgassen kuldioxid øges i koncentration, derved øges temperaturen generelt på kloden og også i Arktis. Permafrostlaget presses ned af opvarmningen, og udslippet af drivhusgassen methan øges. Derved stiger den globale temperatur yderligere.
Denne fulde sandhed er imidlertid langt mere detailleret. Naturen er ikke bare en passiv sparringspartner. Eller sagt på en anden måde: Der er en lang række feed-back mekanismer – nogle der fremmer den ovenfor beskrevne mekanisme, andre der modvirker. Derfor er det nødvendigt at få registreret og kvantificeret så mange som muligt af de processer, der foregår i tundraen.
For at illustrere dette kan nævnes, at de methan-spisende bakterier, der lever i de øverste luftgennemstrømmede lag af tundraen, er tilpasset en bestemt koncentration af kuldioxid. Disse bakterier spiser så at sige en del af gassen methan, før den når at virke som en drivhusgas. Øges koncentrationen af CO2, så mister disse bakterier så at sige appetitten, og dermed forsvinder deres klimaregulerende effekt. I dette tilfælde altså et eksempel på, at drivhuseffekten bliver selvforstærkende. Det er sådanne mekanismer, man søger at klarlægge på Zackenberg.
I forsøget på at spå om fremtiden har folkene bag tundraprojektet overdækket nogle forsøgsområder. Derved øges temperaturen. Gennem denne simulering af en eventuelt kommende klimaændring med forhøjede temperaturer kan man undersøge, hvad der sker med methan-udviklingen i de øverste jordlag under disse nye omstændigheder.
2.3. De biologiske processer i havet
I Young Sund, 25 km øst for Zackenberg, leder Danmarks Miljø-undersøgelser (DMU) en række marin-biologiske undersøgelser, der på mange måder er analoge til tundraundersøgelserne. Undersøgelserne fokuserer bl.a. på kulstoffets kredsløb. Udgangspunktet er – nøjagtig som ved undersøgelserne i tundraen – at den globale gennemsnitstemperatur er steget med 0,3-0,6 grad gennem de seneste 100 år.
I de arktiske havområder smelter havisen i større omfang end tidligere. Både dannelsen af ny havis er mindsket, og en stor del af den flerårige havis er smeltet. Perspektivet i dette er, at der ikke dannes så meget tungt saltholdigt havvand som hidtil. Dette kan få kraftig indvirkning på de globale havstrømme. Mekanismen i dannelsen af de globale havstrømme er beskrevet som følger. I de arktiske havområder er fordampningen større end nedbøren. Som følge af dette bliver det arktiske vand kraftigt saltholdigt og synker til bunds, følger havbunden sydover og skaber dér et vandoverskud på den sydlige halvkugle. Dette overskud af vand strømmer tilbage til den nordlige halvkugle som overfladevand, fordi det på grund af nedbørsoverskud og det tropiske klima er mindre saltholdigt og varmere. Både Vestgrønland, Danmark og hele Nordeuropa nyder godt af dette fænomen i form af Golfstrømmen.
Alene en generel opvarmning af havvandet vil betyde, at der ikke vil kunne optages så meget kuldioxid i havvandet som hidtil. Varmt vand kan indeholde mindre kuldioxid end koldt vand, men lige som tundraen er havet heller ikke en passiv sparringspartner i det globale klimaspil. Netop dette er baggrunden for undersøgelserne i Young Sund ca. 20 kilometer fra Zackenbergstationen, hvor et hold af forskere koncentreret omkring Danmarks Miljøundersøgelser forsøger at afdække det kolde vands biologiske mekanismer og kvantificere kulstoffets kredsløb fra kuldioxid i atmosfæren, gennem de biologiske kredsløb til en mere permanent deponering i havbunden.Spørgsmålet er i hvilket omfang denne transport af kulstof indvirker på de globale klimaforandringer.
Der er imidlertid mange mellemregninger. I takt med at isen smelter, kommer der mere lys ned i havet. Derved øges primærproduktionen, det vil sige, at algerne vokser og formerer sig – og forbruger CO2. Derved bliver der også mere føde til de næste led i den arktiske fødekæde, osv. Mens alger i de frie vandmasser og tang på havbunden vokser, så får de isalger, der lever i og på havisen, ringere levevilkår. Dette er eksempler på modsatrettede ændringer i havmiljøet.Det er indtil videre uoverskueligt, hvad der bliver slutresultatet for både det globale miljø og for de højere pattedyr i Arktis, hvalrosser, sæler og isbjørne – og dermed også mennesker i Arktis.
2.4. Dyrelivet og klimaændringer
Undersøgelserne på landjorden – det såkaldte BioBasis-program – er spredt over en lang række plante- og dyrearter. Vegetationen kortlægges. De levende organismer i jordbunden undersøges. Ynglefuglene optælles og kortlægges. Polarrævene og moskusokserne sættes i. mandtal. Bestanden af lemminger er genstand for særlig opmærksomhed.
Halsbåndlemmingen er en nøgleart i økosystemet i Zackenbergdalen. Man kan populært sige, at den udgør et skæringspunkt og bindeled mellem planterne, de dyr der lever af planterne samt de arktiske rovdyr og rovfugle. Ved at følge svingningerne i bestanden af halsbåndlemminger kan man tolke en større del af, hvad der foregår på landjorden, dels i vegetationen og dels blandt de dyr – sneugle, kjove, hermelin, polarræv og ulv – der lever af lemmingerne. Disse dyrs succes er selvsagt afhængig af mængden af tilgængelig føde, altså antallet af lemminger.
I de korte hektiske sommermåneder er lemmingen jaget af alle sine fjender. Lemmingen lever dog størstedelen af året under sneen. I dette miljø er lemmingens eneste fjende hermelinen, der forfølger lemmingerne i deres gange og vinterreder under sneen.
Bestanden af lemminger svinger meget. Med fire til fem års intervaller kommer der op til tyve gange flere lemminger til verden end i andre år. Årsagen er ukendt. Sandsynligvis drejer det sig om en række samvirkende faktorer. Lige som løsningen af ålens gåde har ladet vente på sig, således arbejdes der flere steder i verden, bl.a. i Zackenberg på at løse "lemmingegåden".
At lemmingen er en nøgleart i det følsomme og komplicerede arktiske økosystem, kan illustreres med følgende eksempel. Lemmingens føde består af pil, rypelyng og græs. Når lemmingen spiser pil, udskiller pileplanten en række forsvarsstoffer, som gør at lemmingen formentlig søger føde på pileplanter, der ikke er bidt af. Dette fører til, at lemmingen må bevæge sig mere og derved udsætte sig for risiko for at blive set og ædt af rovfugle eller rovdyr.
På denne måde er både klima (snedækkets udbredelse og hvor lang tid sneen dækker jorden) og den ligeledes klimapåvirkede vegetation. (udbredelse og eventuelle ændringer i sammensætning samt forsvarsstofferne) afgørende for halsbåndlemmingens ynglesucces og udbredelse.
2.5. Det globale ansvar
Zackenberg forskningsstation er placeret i den del af Arktis, der skiller højarktis fra lavarktis. Ideen er, at denne placering sikrer mulighed for at registrere ændringerne i de arktiske miljøer, hvis eller når de indtræder, bl.a. ud fra iagttagelser af forskellige nøglearter inden for planteriget og dyreriget.
Samtidig er havet ud for NØ-Grønland det sted i verden, hvor man først vil have mulighed for at få nagelfaste beviser for, om havstrømmene er ved at skifte som følge af ændrede temperaturforhold på kloden generelt, og de foreløbige undersøgelser tyder endvidere på en meget stor biologisk aktivitet, hvis betydning endnu ikke er tilbundsgående undersøgt.
Perspektivet i forskningsstationerne i Arktis er, at trusler mod det globale miljø først kommer til udtryk i Arktis. Nationalstater, der er beliggende i arktiske områder, har derfor en global forpligtigelse til at følge udviklingen og udføre eksperimenter, der kan foruddiskontere virkningerne af eventuelle klimaforandringer.
Alt i alt kan ZERO-forskningsprojekterne i NØ-Grønland levere et betydningsfuldt bidrag til den internationale forskning på en række områder. ZERO-projekterne og DMUs marin-biologiske undersø-gelser kan fungere som "miljøets vagthund" i det høje nord.
2.6. Zackenberg nu og i fremtiden
De logistiske rammer for aktiviteterne på Zackenberg og Daneborg er skabt i et tæt og uformelt samarbejde mellem en kreds af engagerede forskere og en række institutioner. Først og fremmest må nævnes Grønlands Hjemmestyre, der som "ejer" og offentlig myndighed så at sige har lagt område til forskningsaktiviteterne i Grønlands Nationalpark. En helt anden
Nattetåge over Zackenberg forskningsstation. Foto: Lars Moseholm
part har været og er Forsvarsministeriets slædepatrulje, Sirius, som med sit hovedkvarter i Daneborg er nærmeste og eneste nabo til forskerne ved Zackenberg og Young Sund. Det uformelle samarbejde mellem den militære enhed og den civile dansk/grønlandske logistikplatform for forskerne er et godt eksempel på en praktisk grønlandsk indstilling til en tilværelse med barske livsforhold i et ekstremt klima og langt fra resten af verden. Her udmøntet i godt naboskab mellem en dansk militær operational enhed, Grønlands Hjemmestyre, Forskningsministeriet samt Miljø- og Energiministeriet.
Zackenberg forskningsprojekterne forestås af og finansieres af en bred vifte af interessenter. De grundlæggende basisprogrammer udføres af Miljø- og Energiministeriet (Bio-Basis), Dansk Polar Center og Geografisk Institut på Københavns Universitet (Geo-Basis) samt ASIAQ i Nuuk (Klima-Basis). Dertil kommer en række andre institutioner som udfører specialundersøgelser på stedet.
Dancea har ydet støtte til flere konkrete tiltag i forbindelse med etableringen af Zackenberg forskningsstationen, og Dancea har siden 1998 indgået som en væsentlig finansieringskilde til driften af ZERO-programmet.
Zero-programmet betragtes af Miljøstyrelsen som et væsentligt bidrag til monitering af klimaforandringer og disses betydning for Arktis. Zackenberg er derfor en vigtig brik i Rigsfællesskabets bidrag til det arktiske moniteringsprogram AMAP og de dertil hørende klimaundersøgelser. Dancea vil derfor fortsat støtte aktiviteterne ved Zackenberg og Young Sund og arbejde for en varig sikring af stationens virke som Rigsfællesskabets bidrag til moniteringen af de globale klimaændringer
Miljøindsatsen i Arktis 1999
3. Affaldsbehandling i Grønland
| 3.1 | Ansvaret for miljøet i Grønland |
| 3.2 | Affaldshåndtering i Grønland |
| 3.3 | Landstingets og Landsstyrets initiativer |
| 3.4 | De store uløste problemer |
| 3.5 | Samarbejde inden for Rigsfællesskabet |
| 3.6 | Handlingsplan for affaldsbortskaffelse i Grønland |
| 3.7 | Affaldsforbrænding i Qaqortoq og Sisimiut |
| 3.8 | Planerne for fremtiden |
Affaldssektoren i Grønland har siden begyndelsen af 90´erne undergået store forandringer både i de små bygder og i de større bysamfund. Dancea har bidraget med økonomisk støtte til udvikling af Grønlands affaldssektor mod en større overensstemmelse med de standarder, der er gældende i resten af Rigsfællesskabet. Det drejer sig om støtte til udarbejdelse af handlingsplaner for affaldsbortskaffelse og efterfølgende støtte til projektering og etablering af affaldsforbrændingsanlæg og modtagestationer for miljøfarligt affald.
3.1. Ansvaret for miljøet i Grønland
Januar 1989 blev ansvaret for miljøet i Grønland overdraget til Grønlands Hjemmestyre. Det blev starten på en møjsommelig og vanskelig proces med at tilnærme det grønlandske samfund de miljøstandarder, som på det tidspunkt i flere år havde været gældende i resten af Danmark. Den sydlige del af Danmark havde haft en miljølov siden 1974, men Grønland fik først sin miljølov i form af hjemmestyrets forordning om miljøbeskyttelse, som trådte i kraft 1. januar 1989. Det var en formel start på indførelse af "miljø" både i det administrative apparat i hjemmestyre og kommuner og i holdninger hos politikere og befolkning. Det skulle vise sig, at der var nok at tage fat på.
3.2. Affaldshåndtering i Grønland
Et af de miljøproblemer, som sprang i øjnene, var affaldshåndteringen eller rettere manglen på en miljø- og hygiejnemæssig acceptabel håndtering og bortskaffelse. At affaldssituationen var så slem i Grønland i slutningen af 80´erne skyldes bl.a., at det grønlandske samfund var og er i fuld gang med at ændre sig fra et traditionelt fangersamfund til et moderne forbrugersamfund. Man kan sige, at Grønland så at sige blev overhalet indenom af den voldsomme vækst i affaldsmængden, som også resten af Danmark oplever. I Grønland var problemet dog i visse områder klart uacceptabelt set med nutidens øjne. Det skyldtes primært, at der i mange områder overhovedet ikke var opbygget systemer til affaldshåndtering, hvilket selvsagt giver markante problemer, når befolkningstallet stiger, og bosætningsmønstret ændrer sig til fastboende. Samtidig ændres livsformen fra en fangerkultur med et minimum af affald til en moderne forbrugskultur, der ønsker at leve i overensstemmelse med resten af Rigsfællesskabets uskrevne konventioner og standarder for affaldsbortskaffelse.
3.3. Landstingets og Landsstyrets initiativer
Under det grønlandske landstings forårssamling i 1993 anmodede tinget det grønlandske landsstyre om på næste samling at redegøre for, hvordan man ville forbedre affaldsbortskaffelsen i Grønland. Anmodningen kunne formodentlig opfattes som et klart signal om, at store dele af den grønlandske befolkning fandt situationen for uacceptabel. Landsstyret kunne da også på efterårssamlingen samme år redegøre for tre konkrete initiativer, som allerede var igangsat. Landsstyret havde netop udarbejdet og ikraftsat tre bekendtgørelser for affaldsområdet, således at
Losseplads i grønlandsk by. Foto: Lars Moseholm.
miljømyndigheder og befolkning kunne forholde sig til en formel lovhjemmel på området. Desuden havde landsstyret gennemført en oplysningskampagne for et renere Grønland med det formål at skabe en holdningsændring i befolkningen. Sidst men ikke mindst havde landsstyret igangsat et praktisk fuldskala-forsøg med affaldsforbrændingsanlæg til brug i bygderne.
Landsstyret fremlagde endvidere til landstingets godkendelse et forslag om afsættelse af 5 mio. kr. årligt på finansloven øremærket til miljøteknologisk udvikling af det grønlandske samfund og med særlig vægt på en hurtig implementering af teknologisk simple affaldsløsninger til brug i bygderne. Formålet var klart at sikre denne del af befolkningen et nødvendigt løft på affaldsområdet, som først og fremmest kunne eliminere uacceptable forhold omkring miljø og hygiejne i bygderne. Forslaget fik støtte fra tinget, og det grønlandske samfund har efterfølgende lavet et meget stort og omkostningstungt arbejde for bedring af affaldssituationen i bygderne.
Landsstyret måtte dog på efterårssamlingen i ´93 erkende, at der var problemer tilbage i affaldssektoren, som ikke var umiddelbart løselige hverken teknisk eller økonomisk. Det drejede sig om bortskaffelsen af dagrenovationsaffald fra de grønlandske byer samt spørgsmålet om, hvordan mere landsdækkende problemer med miljøfarligt affald skulle løses.
3.4. De store uløste problemer
Det grønlandske landsstyre havde på egen hånd skabt nogle simple løsninger til brug i de små isolerede landsbylignende bygder, der typisk har 2 – 300 indbyggere. Der var tale om anlæg, som teknologisk og økonomisk var tilpasset den konkrete situation, og hvor formålet var med en rimelig økonomisk indsats at afhjælpe et akut behov.
For de 18 grønlandske byer, der indbyrdes har meget forskellige indbyggertal, spændende fra under 2.000 til Nuuks ca. 13.000, var situationen imidlertid mere kompliceret, og ingen var i tvivl om, at omkostningerne til en nyordning også ville blive af en helt anden størrelsesorden. Hovedbyen Nuuks problemer var grundlæggende løst ved etablering i ´80-erne af et traditionelt dansk affaldsforbrændingsanlæg af en type, som også blev brugt i små danske provinsbyer i ´70-erne og ´80-erne.
Problemet var imidlertid, at udviklingen for affaldsforbrændingsanlæg havde bevæget sig mod langt større anlæg, og de anlæg, man nu manglede, skulle typisk håndtere belastningen fra ca. 5.000 indbyggere. Anlæg i den størrelsesorden kunne bogstavelig talt ikke købes som standardanlæg og desuden manglede en overordnet plan for håndteringen af den grønlandske affaldssituation. På den baggrund indledte landsstyreområdet for miljø drøftelser med Miljøministeriet for at finde en hensigtsmæssig løsning.
3.5. Samarbejde inden for Rigsfællesskabet
Parallelt med miljøarbejdet i Grønlands Hjemmestyre udarbejdede den danske regering en delstrategi for indsatser til beskyttelse af det arktiske miljø, som blev forelagt det danske Folketing i februar 1994, og Finansudvalget tiltrådte i maj måned samme år et andragende om bevilling af 17,9 mill. kr. til opfyldelse af regeringens strategi. Det var denne bevilling, der dengang kom til at hedde MIKA-Arktis, og som i dag har betegnelsen Dancea. Senere samme år underskrev den danske miljøminister og det grønlandske landsstyremedlem for miljø en fælleserklæring om dansk/grønlandsk samarbejde på miljø- og naturbeskyttelsesområdet. Det fremgår af både strategi, fælleserklæ-ring og efterfølgende hjemmel i finansloven, at Dancea bl.a. kan støtte udvikling og implementering af nye aktiviteter på miljø-områ-det som er betinget af udviklingen i de internationale normer for miljø- og naturbeskyttelse, ligesom Dancea kan støtte initiativer, som forbedrer det lokale miljø.
"Dumpen brænder ". Selvantændelse på grønlandsk losseplads. Foto: Frank Sonne.
3.6. Handlingsplan for affaldsbortskaffelse i Grønland
I 1996 udarbejdede ingeniørfirmaet Carl Bro A/S med støtte fra Dancea en overordnet plan for affaldsbortskaffelse i Grønland. Planen blev afleveret til det grønlandske landsstyre som efterfølgende forelagde planen for landstinget, der tog planens hovedprincipper til efterretning.
Det mest påtrængende problem for den grønlandske befolkning var givetvis spørgsmålet om bortskaffelse af dagrenovationen fra de grønlandske byer. Traditionelt var affaldet i årtier brændt af på en åben "dump" beliggende i kanten af byen. Det siger sig selv, at en sådan praksis medførte uacceptable røggener for befolkningen, ligesom "dumpen" selvfølgelig udgør et alt andet end smukt naboskab for byen. Dertil kommer, at en sådan håndtering af affald altid vil .medføre spredning af affaldet på grund af vind, og røgen fra den åbne lossepladsafbrænding vil i stort mål indeholde miljø- og sundhedsskadelige stoffer.
Handlingsplanen pegede på, at udvikling af miljøacceptable forbrændingsanlæg ikke ville være problemfrit, men det vurderedes at være det bedste bud på en acceptabel affaldsbortskaffelse i Grønland. Grønlands Landsstyre valgte at satse på forbrændingsløsningen og holdt sig dermed til den linje, som var lagt med det eksisterende anlæg i Nuuk og etableringen af de lavteknologiske forbrændingsanlæg i bygderne. En medvirkende årsag til valget var givetvis ønsket om at anvende varmeenergien fra affaldet og det faktum, at alternativer som deponeringspladser er meget dyre i anlæg i et klippeland som Grønland.
3.7. Affaldsforbrænding i Qaqortoq og Sisimiut
Som opfølgning på affaldshandlingsplanen gav Dancea støtte til projektering af et forbrændingsanlæg tilpasset en grønlandsk by, og endvidere har Dancea efterfølgende givet støtte til Qaqortoq og Sisimiut kommune til selve etableringen af anlæggene. Ingeniørfirmaet Carl Bro A/S har sammen med ingeniør- og arkitektfirmaer i Grønland forestået projekteringen. Anlægget i Qaqortoq blev taget i brug i slutningen af 1997, og anlægget i Sisimiut forventes færdigt i år 2000.
Anlæggene opføres med kommunen som bygherre og driftherre og anlægsfinansieres som udgangspunkt med 50% støtte fra hjemmestyrets landskasse. Danceas støtte, der har beløbet sig til henholdsvis 4 og 3 mill. kr., anvendes til at nedbringe den kommunale del af finansieringen. Dette giver bogstavelig talt lidt luft i de ofte meget stramme kommunale anlægsbudgetter og dermed også en reel politisk og økonomisk mulighed for at finansiere de ekstra initiativer, som naturligt følger efter et første grundlæggende løft af sektoren. Der kan bl.a. være tale om investeringer i udstyr til modtagelse og bortskaffelse af miljøfarligt affald og lignende initiativer.
De to anlæg er bygget af lokale grønlandske firmaer og maskinfabrikken Reka i Års, som har stået for selve maskinleverancen. Anlæggene er i princippet opbygget som et tilsvarende anlæg i Danmark. Det vil sige med mekanisk indfødning, elektronisk overvågning og styring af temperatur og opholdstid m.m., røggaskeddel koblet til fjernvarmenet og elektronisk røgrensning – alt er blot meget mindre. Det betyder også, at visse miljørelaterede parametre af praktiske grunde må afvige fra de normer, der har kunnet sættes for de mange gange større anlæg, som findes i f.eks. København.
En anden afvigelse fra de normale danske forhold er de praktiske muligheder for uddannelse af drifts- og vedligeholdspersonale. De små isolerede bysamfund med lange afstande og høje transportomkostninger gør efteruddannelse og brug af specialister til vedligeholdelse til en meget dyr og nogen gange også næsten umulig opgave.
Efterladt fuelolie fra forskningsaktivitet. Foto: Frank Sonne.
Det er selvsagt et problem, som ikke bliver mindre af, at der er tale om nye arbejdsopgaver i lokalsamfundet, og at anlæggene til en vis grad kan karakteriseres som prototyper. Heldigvis er det grønlandske samfund og den grønlandske befolkning vant til at klare sådanne udfordringer fra andre lignende situationer. Der er dog klart, at de nye anlæg har skabt både en ny type arbejdspladser, men også et behov for efteruddannelse hos driftpersonale og hos de firmaer, som skal deltage i vedligeholdelsen af anlæggene.
3.8. Planerne for fremtiden
Det er Miljøstyrelsens opfattelse, at de initiativer til affaldsbortskaffelse, som hidtil er støttet med Dancea-midler, har bedret miljøforholdene markant. Både den kommunale administration og borgmesteren i Qaqortoq har således udtrykt stor tilfredshed med det nye afffaldsforbrændingsanlæg, som har fjernet tidligere tiders røgplager og andre gener fra "dumpen". Måske bedst udtrykt ved at man nu kan tørre tøj ude uden hensyn til vindretningen fra den tidligere dump.
Det er også Miljøstyrelsens opfattelse, at der i Grønland, både hos landspolitikere og i de enkelte kommuner, er et stærkt ønske om og en stærk vilje til at fuldende det arbejde, der er igangsat med etablering af en tidssvarende og miljøacceptabel affaldsbortskaffelse i samtlige grønlandske byer. Det er en indsats, som er økonomisk krævende både i anlægsfasen og i driftfasen. Dancea har da også modtaget flere ansøgninger om anlægsstøtte fra andre kommuner, og Dancea er indgået i en dialog med hjemmestyrets centrale miljø-forvaltning om behovet for støtte til affaldssektoren, både til anlæg, uddannelse og oplysningsarbejde. I dialogen vil også indgå en vurdering af de hidtidige initiativer og mulighederne for hensigtsmæssige alternativer i det videre arbejde med sikring af en tidssvarende og miljøacceptabel affaldsbortskaffelse i alle kommuner i Grønland.
Affaldsbortskaffelse i Grønland vil således også i fremtiden være et prioriteret indsatsområde i Dancea.
Miljøindsatsen i Arktis 1999
4. Danceamidlernes fordeling i 1999
Miljøbistanden til Arktis administreres i henhold til Danmarks tilslutning i 1991 til den Arktiske miljøbeskyttelsesstrategi (AEPS) samt delstrategien vedr. Arktis. Indsatsen skal bidrage til at sikre
| naturbevarelse og bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne, |
| en miljømæssig bæredygtig erhvervs- og samfundsudvikling samt |
| overvågning, forebyggelse og begrænsning af forureningen af luft, vand og jord. |
Ved administrationen af miljøbistanden bistås Miljøstyrelsen af Det Rådgivende Udvalg for Arktis, koordinationsudvalget for Arctic Monitoring and Assessment Program (AMAP) samt relevante myndigheder og organisationer.
Der er i 1999 givet tilsagn om tilskud til 51 projekter for et samlet beløb på 37 mill. kr., jf. figur 1. Der har været udbetalinger, herunder til tidligere igangsatte aktiviteter, for 25 mill. kr. I de tilfælde, hvor det uforbrugte beløb på et projekt er mindre end tilsagnsbeløbet, tilbageføres differencen til rammebevillingen og vil derfor kunne genbruges til en ny aktivitet.
Tilskud til de enkelte delprogrammer i mio. kr.:
Tilskud fordelt på indsatsområder i mio. kr.: Figur 1.Tilsagn og udgifter. Mill. kr. 1996 – 1999.
Figur 1
Tilsagn og udgifter. Mill. kr. 1996 - 1999
Indsatsen er opdelt i 4 delprogrammer: (1) AEPS/AMAP omfatter den danske del af det arktiske moniteringsprogram AMAP, som er et af 5 underprogrammer under den Arktiske miljøstrategi (AEPS), hvor der er etableret et samarbejde mellem de 8 arktiske lande. (2) Det Arktiske miljøprogram – videnopbygning støtter projekter, der bidrager med dokumentation og ny viden af betydning for løsning af miljøproblemer i arktiske samfund, især Grønland. (3) Det Arktiske Miljøprogram - konkrete miljøtiltag omfatter aktiviteter, som sigter på at forbedre og bevare det lokale miljø og fremme miljøbevidstheden i den danske del af Arktis. (4) Støtte til oprindelige folk anvendes primært til at inddrage de fire oprindelige folks organisationer (Same Rådet, ICC, AIA og RAIPON) i det arktiske miljøsamarbejde. Under delprogrammet afholdes udgifter til drift af De oprindelige Folks Sekretariat i København.
Ca. 40 pct. af bevillingen er i 1999 anvendt til det arktiske moniteringsprogram AMAP, mens 48 pct. er anvendt til Det Arktisk Miljøprogram, jf. figur 2. De resterende midler er anvendt som støtte til de oprindelige folks organisationer. Der er ikke sket væsentlige strategiske ændringer i prioriteringen af indsatsområderne i forhold til året før. Der er dog en tendens til øget støtte til løsning af konkrete miljøproblemer i den danske del af Arktis.
Figur 2.
Tilsagn fordelt på delprogrammer. Procentvis fordeling 1999.
Indsatsen omfatter et bredt spekter af områder, jf. figur 3.
Figur 3
Tilsagn fordelt på indsatsområder. Procentvis fordeling 1996-1999.
Indsatsen mod den grænseoverskridende forurening er fortsat hjørnestenen i Arktisk Råds miljøindsats, og Miljøstyrelsens indsats har til formål at sikre, at Danmark lever op til sine internationale forpligtigelser i forbindelse med deltagelse i AMAP programmet. Projektportefølgen under Det Arktiske Miljøprogram vedrører vidensopbygning, information og lokal vidensformidling, biodiversitet og løsninger på konkrete problemer i relation til affald, drikkevand og energi. Resultaterne er bl.a. med til at styrke opbygningen af Grønlands Naturinstitut og styrke hjemmestyreadministrationen i Grønland. Støtten til de oprindelige folk har resulteret i fortsat drift af de oprindelige folks sekretariat i København (IPS) og en styrkelse af især RAIPON (de oprindelige folks organisation i Rusland).
Administrationen er baseret på et tæt internationalt samarbejde med de øvrige 8 arktiske lande, Grønlands Hjemmestyre og den danske ressourcebase.
Indsatsen har skabt en række konkrete resultater inden for den brede vifte af aktiviteter, og er del af en langsigtet indsats for bæredygtig udvikling, især i den danske del af Arktis. Aktiviteterne er således et vigtigt element i den fortsatte styrkelse af Hjemmestyreadministrationen med henblik på, at administrationen kan tage hånd om egne miljøproblemer.
For en nærmere beskrivelse og vurdering af de gennemførte aktiviteter henvises til de efterfølgende kapitler. De støttede AMAP-projekter i AMAPs første fase har været underkastet et internationalt videnskabeligt review, og er publiceret i et særnummer af tidsskriftet The Science of the Total Environment [2].
Der er i 1999 iværksat en ekstern evaluering af støtten til de oprindelige folks sekretariat, IPS, som forventes at foreligge ultimo 2000.
AMAPs vigtige undersøgelsesområder i Grønland.
[2] Vol. 245/1-3 2000
Miljøindsatsen i Arktis 1999
5. The Arctic Monitoring and Assessment Programme 2.fase
| 5.1 | AMAP projektliste |
AMAP, som hører under Arktisk Råd, har til formål at overvåge niveauerne af menneskeskabt forurening i Arktis og i rapporter at vurdere deres effekter for miljøet og sundheden med henblik på at rådgive regeringerne om hvilke tiltag, der er nødvendige for at forbedre tilstanden i det arktiske miljø.
2. fase af programmet afsluttes med Arktisk Råds ministermøde i 2002. I perioden indtil da gennemfører Dancea projekter, som har til formål at implementere programmet i Grønland og på Færøerne. Projekterne skal i denne periode producere data, som sammen med data fra de andre arktiske lande vil blive afrapporteret og bearbejdet i AMAPs assessment-rapporter, som udkommer i 2002.
Danceas årsberetning for 1998 indeholder en gennemgang af de prioriteringer, som ligger til grund for udformning af programmet for 2. fase af AMAP.
5.1. AMAP projektliste
Projekttitel |
HG-modul (mercury and modelling) |
Projektansvarlig |
Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for atmosfærisk miljø |
Projektformål |
Projektet viderefører AMAPs atmosfæriske overvågningsprogram fra tidligere år. Sideløbende hermed udarbejdes i samråd med en række eksperter og embedsmænd en redegørelse om optimering af den danske indsats indenfor AMAPs delprogram for atmosfærisk miljø |
Indsatsområde |
Grænseoverskridende/regional forurening |
Projektstøtte |
Tillægstilsagn kr. 251.000 |
Status |
Afsluttet |
Afrapportering |
2002 AMAP assessment rapport |
|
|
Projekttitel |
Trykning af "Miljøindsatsen i
Arktis 1998 " |
Projektansvarlig |
Miljøstyrelsen |
Projektformål |
Info/lokal miljøbevidsthed |
Indsatsområde |
Projektstøtte |
Projektstøtte |
Kr. 59.550 |
Status |
Afsluttet |
|
|
Projekttitel |
Climate change and UV-B, Arctic
Climate impact assessment |
Projektansvarlig |
Botanisk Institut, Københavns Universitet |
Projektformål |
Projektet stiller dansk ekspertise vedrørende miljømæssige effekter af klimaændringer og øget UV-B stråling i Grønland og på Færøerne til rådighed for AMAPs og Arktisk Råds udarbejdelse af et Arctic Climate Impact Assessment (ACIA) vedrørende de miljømæssige og socio-økonomiske konsekvenser af klimaændringer og øget UVB stråling i Arktis. |
Indsatsområde |
Grænseoverskridende/regional forurening |
Projektstøtte |
Kr. 50.000 |
Status |
Igangværende |
Afrapportering |
I 2004 publiceres den internationalt udarbejdede ACIArapport. |
|
|
Projekttitel |
Chairman AMAP WG samt rejseaktivitet
1999 |
Projektansvarlig |
Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for arktisk miljø |
Projektformål |
Støtte til udgifter i forbindelse med formandsskabet for AMAP Working Group |
Indsatsområde |
Grænseoverskridende/regional forurening |
Projektstøtte |
Kr. 124.801 |
Status |
Afsluttet |
|
|
Projekttitel |
Videofilm det arktiske dilemma |
Projektansvarlig |
Loke Film |
Projektformål |
Genoptrykning af videofilm |
Indsatsområde |
Grænseoverskridende/regional forurening |
Projektstøtte |
Kr. 7.849 |
Status |
Afsluttet |
|
|
Projekttitel |
Støtte til circumpolar map |
Projektansvarlig |
Statens Forurensningstilsyn, Norge |
Projektformål |
Støtte til udarbejdelse af en oversigt over ressourcer, der er brugt som følge af oliespild i Arktis |
Indsatsområde |
Info/lokal miljøbevidsthed |
Projektstøtte |
Kr. 55.822 |
Status |
Afsluttet |
|
|
Projekttitel |
Pamesekretariatet, Island |
Projektansvarlig |
Pame-sekretariatet, Akureyri |
Projektformål |
Støtte til drift af Arktisk Råds sekretariat vedrørende beskyttelse af det arktiske havmiljø |
Indsatsområde |
Grænseoverskridende/regional forurening |
Projektstøtte |
Kr. 150.000 |
Status |
Igangværende |
|
|
Projekttitel |
Workshop om modellering og kilder |
Projektansvarlig |
AMAP-sekretariatet, Oslo |
Projektformål |
Støtte til russiske eksperters deltagelse i workshop Grænseoverskridende/regional forurening |
Projektstøtte |
Kr. 35.083 |
Status |
Igangværende |
|
|
Projekttitel |
Human Health data center |
Projektansvarlig |
Statens Institut for Folkesundhed |
Projektformål |
Projektet vedrører videreførelsen af et fælles Arktisk datacenter for opbevarelse af de data, som AMAP Human Health-projekterne i de arktiske lande producerer. Centerets primære formål er at sikre opbevaringen af moniteringsdata og at servicere AMAP i forbindelse med udarbejdelsen af AMAPs Human Health assessmentrapporter. Centret blev etableret i og af Danmark i 1999, og skal ses som et dansk bidrag til AMAPs fælles udgifter. Der findes tilsvarende AMAP-datacentre i andre lande, som opbevarer data fra andre programelementer under AMAP. |
Indsatsområde |
Grænseoverskridende/regional forurening |
Projektstøtte |
Kr. 174.000 |
Status |
Igangværende |
Afrapportering |
2002. AMAP assessment rapport |
|
|
Projekttitel |
Mercury in dated peat bogs |
Projektansvarlig |
Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for arktisk miljø |
Projektformål |
Projektet vil analysere C-14-daterede, grønlandsk tørv for kviksølv. Formålet er at belyse tidstrenden i den atmosfæriske deposition af kviksølv. Projektet baserer sig på et andet Dancea-støttet projekt, som under AMP-V indsamler, daterer, og analyserer prøverne for bly. Data lagres i AMAPs internationale datacentre, hvor de skal danne grundlag for efterfølgende nationale og internationale assessments. |
Indsatsområde |
Grænseoverskridende/regional forurening |
Projektstøtte |
Kr. 110.704 |
Status |
Igangværende |
Afrapportering |
Rådata afrapporteres til AMAPs datacentre med henblik på efterfølgende bearbejdning og publicering i AMAPs assessmentrapporter |
|
|
Projekttitel |
Biological time trend programme |
Projektansvarlig |
Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for arktisk miljø |
Projektformål |
Projektet vil i 2000 indsamle miljøprøver fra en række lokaliteter i Grønland, som under forudsætning af projektets forlængelse i år 2001 analyseres for POPer, tungmetaller og radionukleider. Projektet skal med henblik på efterfølgende assessments tilvejebringe en højere opløsning af tidstrends (1-årige) i udvalgte dele af core-programmet (projekt 123/001-0179 nedenfor). Projektet er i faglig henseende en videreførelse af AMAPs moniteringsprogram, som blev igangsat i 1994. |
Indsatsområde |
Grænseoverskridende/regional forurening |
Projektstøtte |
Kr. 374.684 |
Status |
Igangværende |
Afrapportering |
Rådata afrapporteres til AMAPs datacentre med henblik på efterfølgende bearbejdning og publicering i AMAPs assessmentrapporter |
|
|
Projekttitel |
Effects of contaminants in Grenland
sea polar bear |
Projektansvarlig |
Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for arktisk miljø |
Projektformål |
Herværende projekt er en del af et større isbjørneprojekt, som også er støttet over AMP-V-programmet, og som også vil søge finansiering fra andre kilder, bl.a. EU. Det samlede projekt har til formål at undersøge niveauerne af POPer og tungmetaller i østgrønlandske bjørne og relatere disse til mulige effekter, og falder derfor naturligt ind under AMAPs effektmoniteringsdel. Herværende delprojekt indkøber 60 bjørneprøver i Østgrønland, som på et senere tidspunkt skal analyseres for kontaminanter. Endvidere foretages en undersøgelse af tidsrelaterede, patologiske forandringer på ca. 300 bjørnekranier og 15 hele skeletter fra Zoologisk Museums samlinger, som dækker en periode på mere end 100 år. |
Indsatsområde |
Grænseoverskridende/regional forurening |
Projektstøtte |
Kr. 568.600 |
Status |
Igangværende |
Afrapportering |
Rådata afrapporteres til AMAPs datacentre med henblik på efterfølgende bearbejdning og publicering i AMAPs assessmentrapporter |
Unge af ringsæl endnu i sin første hvide pelsdragt, der ikke egner sig til svømning. Med denne pelsdragt ligger ungen normalt nede i en hule under sneen ved siden af moderens åndehuller. Foto: Henning Thing/Polar Photo.
Projekttitel |
Chemical analyses in the AMAP biological core |
||||||
Projektansvarlig |
Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for arktisk miljø |
||||||
Projektformål |
Projektet omhandler analyse for POPer og tungmetaller af miljøprø-ver, som blev indsamlet i 1999 i det marine og det terrestriske miljø samt i ferskvandsmiljøet i Grønland. Det er tentativt planlagt, at programmet skal indsamle prøver hvert 5. år. Den igangværende runde er den 2. i rækken. Projektet skal på sigt sammen med time trendprogrammet (projekt 123/001-0177 nedenfor) og tilsvarende projekter i de andre arktiske lande bidrage med data vedrørende den geografiske variation i kontaminant-belastning i Arktis og med trenddata. Data lagres i AMAPs internationale datacentre, hvor de skal danne grundlag for efterfølgende nationale og internationale assessments. |
||||||
Indsatsområde |
Grænseoverskridende/regional forurening |
||||||
Projektstøtte |
Kr. 1.199.191 |
||||||
Status |
Igangværende |
||||||
Afrapportering |
Rådata afrapporteres til AMAPs datacentre med henblik på efterfølgende bearbejdning og publicering i AMAPs assessmentrapporter |
||||||
|
|
||||||
Projekttitel |
Monitoring and modelling of atmospheric pollution |
||||||
Projektansvarlig |
Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for arktisk miljø |
||||||
Projektformål |
Projektet er en videreførelse af et AMAP-projekt
bestående af 2 moniteringsmoduler og 1 modelmodul. |
||||||
Indsatsområde |
Grænseoverskridende/regional forurening |
||||||
Projektstøtte |
Kr. 2.455.025 |
||||||
Status |
Igangværende |
||||||
Afrapportering |
Rådata afrapporteres til AMAPs datacentre med henblik på efterfølgende bearbejdning og publicering i AMAPs assessmentrapporter |
||||||
|
|
||||||
Projekttitel |
Quality assurance persistent organic pollutants |
||||||
Projektansvarlig |
Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for miljøkemi |
||||||
Projektformål |
Hovedparten af POP-analyserne under de øvrige AMAPprojekter gennemføres på laboratorier i Canada.Herværende projekt er videreførelsen af et kvalitetssikrings-program, som gennemføres for de indkøbte POP-analyser. Som en del af kvalitetssikringsprogrammet gennemfører DMU, Afdeling for Miljøkemi analyser for POPer på en mindre del af det grønlandske materiale, som indsamles af andre AMAP-projekter. Analysedata lagres i AMAPs internationale datacentre, hvor de skal danne grundlag for efterfølgende nationale og internationale assessments. |
||||||
Indsatsområde |
Grænseoverskridende/regional forurening |
||||||
Projektstøtte |
Kr. 854.992 |
||||||
Status |
Igangværende |
||||||
Afrapportering |
Projektet udarbejder rapporter om resultaterne af kvalitetsikringen |
||||||
|
|
||||||
Projekttitel |
Flame retardents |
||||||
Projektansvarlig |
Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for miljøkemi |
||||||
Projektformål |
Nyere undersøgelser har vist, at brommerede flammehæmmere ophobes i miljøet og i mennesker. Projektet agter at gennemføre en litteraturgennemgang vedrørende analysemetoder for brommerede flammehæmmere og vedrørende det arktiske miljøs belastning med brommerede flammehæmmere i relation til det europæiske miljøs. Endvidere vil projektet initiere implementeringen af en metode, som skal gøre DMU i stand til at analysere for brommerede flammehæmmere. |
||||||
Indsatsområde |
Grænseoverskridende/regional forurening |
||||||
Projektstøtte |
Kr. 232.520 |
||||||
Status |
Igangværende |
||||||
Afrapportering |
Projektet udarbejder en rapport om resultaterne |
||||||
Projekttitel |
Non-halogenated organic substances |
||||||
Projektansvarlig |
Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for miljøkemi |
||||||
Projektformål |
Projektet er videreførelsen af et AMAP-projekt, som indsamler miljøprøver i Grønland og analyserer disse for PAHer med henblik på trendmonitering. Data fra projektet skal lagres i AMAPs internationale datacentre, hvor de skal danne grundlag for efterfølgende nationale og internationale assessments. |
||||||
Indsatsområde |
Grænseoverskridende/regional forurening |
||||||
Projektstøtte |
Kr. 500.000 |
||||||
Status |
Igangværende |
||||||
Afrapportering |
Rådata afrapporteres til AMAPs datacentre med henblik på efterfølgende bearbejdning og publicering i AMAPs assessmentrapporter |
||||||
|
|
||||||
Projekttitel |
AMAP fase 2Færøerne |
||||||
Projektansvarlig |
Miljø- og levnedsmiddelkontrollen, Færøerne |
||||||
Projektformål |
Projektet er en videreførelse af et igangværende AMAP-projekt, som indsamler og analyserer færøske miljøprøver for POPer og tungmetaller med henblik på trend monitering. Data fra projektet lagres i AMAPs internationale datacentre, hvor de skal danne grundlag for efterfølgende nationale og internationale assessments. |
||||||
Indsatsområde |
Grænseoverskridende/regional forurening |
||||||
Projektstøtte |
Kr. 993.212 |
||||||
Status |
Igangværende |
||||||
Afrapportering |
Rådata afrapporteres til AMAPs datacentre med henblik på efterfølgende bearbejdning og publicering i AMAPs assessmentrapporter |
||||||
|
|
||||||
Projekttitel |
Radionuclides 2000 |
||||||
Projektansvarlig |
Forskningscenter Risø |
||||||
Projektformål |
Projektet er en videreførelse af et igangværende AMAP-projekt, som med henblik på trend monitering for radionukleider skal analysere miljøprøver fra Grønland og Færøerne, som indsamles under andre AMAP-projekter. Projektet gennemføres i samarbejde med Færøernes Universitet. Data fra projektet skal lagres i AMAPs internationale datacentre, hvor de skal danne grundlag for efterfølgende nationale og internationale assessments. |
||||||
Indsatsområde |
Grænseoverskridende/regional forurening |
||||||
Projektstøtte |
Kr. 500.000 |
||||||
Status |
Igangværende |
||||||
Afrapportering |
Rådata afrapporteres til AMAPs datacentre med henblik på efterfølgende bearbejdning og publicering i AMAPs assessmentrapporter |
||||||
|
|
||||||
Projekttitel |
Human Health fase 2 |
||||||
Projektansvarlig |
Aarhus Universitet |
||||||
Projektformål |
Projektet er en videreførelse af et projekt, som blev startet i 1994, som løbende foretager prøveindsamling og analyse af humane prøver med henblik på at monitere niveauerne af POPer og tungmetaller i den grønlandske befolkning. Endvidere foretages spørgeskemaundersøgelser af kost- og rygevaner etc. Data lagres i AMAPs internationale datacentre, hvor de skal danne grundlag for efterfølgende nationale og internationale assessments. Projektet omfatter desuden - som noget nyt – en human effektmarkørdel (biomarkø-rer), som har til formål at belyse hormonlignende effekter af de aktuelle POP-koncentrationer i befolkningen i Grønland. |
||||||
Indsatsområde |
Grænseoverskridende/regional forurening |
||||||
Projektstøtte |
Kr. 2.090.397 |
||||||
Status |
Igangværende |
||||||
Afrapportering |
Rådata afrapporteres til AMAPs datacentre med henblik på efterfølgende bearbejdning og publicering i AMAPs assessmentrapporter |
||||||
|
|
||||||
Projekttitel |
Lead Country function |
||||||
Projektansvarlig |
Aarhus Universitet |
||||||
Projektformål |
AMAP følger et Lead Country-princip, hvor Danmark har haft hovedansvaret for udformning af et forslag til et fælles moniteringsprogram vedrørende human health, og hvor Danmark har hovedansvaret for udformningen af AMAPs assessment-rapporter vedrørende human health. Herværende projekt har til formål at stille den fornødne Lead Country-ekspertise til rådighed for det internationale arbejde. |
||||||
Indsatsområde |
Grænseoverskridende/regional forurening |
||||||
Projektstøtte |
Kr. 272.155 |
||||||
Status |
Igangværende |
||||||
Afrapportering |
Projektet varetager udarbejdelsen af AMAPs assessment-rapport om Human Health i Arktis |
||||||
|
|
||||||
Projekttitel |
Drift af det Arktiske Miljøsekretariat |
||||||
Projektansvarlig |
Det Arktiske Miljøsekretariat |
||||||
Projektformål |
Herværende projekt viderefører i perioden 1. januar
2000 til 31. marts 2001 driften af Det Arktiske Miljøsekretariat, som er placeret i Dansk
Polarcenter.
|
||||||
Indsatsområde |
Grænseoverskridende/regional forurening |
||||||
Projektstøtte |
Kr. 1.781.250 |
||||||
Status |
Igangværende |
||||||
Afrapportering |
Projektet rapporteres kontinuerligt til Miljøstyrelsens projektansvarlige |
||||||
|
|
||||||
Projekttitel |
AMAP mødedeltagelse |
||||||
Projektansvarlig |
Det Arktiske Miljøsekretariat |
||||||
Projektformål |
Det Arktiske Miljøsekretariat bistår Miljøstyrelsen med administrationen i forbindelse med støtte til eksperter og rådgiveres deltagelse i møder under Arktisk Råd, AMAP, AMP,-V og andre dele af Danceaprogrammet. |
||||||
Indsatsområde |
Grænseoverskridende/regional forurening |
||||||
Projektstøtte |
Kr. 750.000 |
||||||
Status |
Igangværende |
||||||
Afrapportering |
Projektet rapporteres til Miljøstyrelsens projektansvarlige |
||||||
|
|
||||||
Projekttitel |
Dietary exposure/Faroese women |
||||||
Projektansvarlig |
Færøernes sygehusvæsen |
||||||
Projektformål |
Projektet skal foretage løbende prøveindsamling og analyse af humane prøver med henblik på at monitere niveauerne af POPer og tungmetaller i den færøske befolkning. Endvidere skal der foretages spørgeskemaundersøgelser af kost- og rygevaner etc. Data skal lagres i AMAPs internationale datacentre, hvor de skal danne grundlag for efterfølgende nationale og internationale assessments. |
||||||
Indsatsområde |
Grænseoverskridende/regional forurening |
||||||
Projektstøtte |
Kr. 1.200.000 |
||||||
Status |
Igangværende |
||||||
Afrapportering |
Rådata afrapporteres til AMAPs datacentre med henblik på efterfølgende bearbejdning og publicering i AMAPs assessmentrapporter |
Isfjorden ved Ilulissat. Foto: Frank Sonne.
Miljøindsatsen i Arktis 1999
6. Det Arktiske Miljøprogram
- Videnopbygning
| 6.1 | AMP-V projektliste |
AMP-videnopbygning støtter projekter, der bidrager med ny viden om miljø- og naturrelaterede forhold i Arktis. Projekterne skal derved bidrage til en miljømæssig bæredygtig samfundsudvikling i Arktis, især i Grønland. Projekter på Færøerne med arktisk relevans kan dog også opnå støtte.
Projekter under AMP – videnopbygning var i 1999 fortsat opdelt inden for de fire hovedområder: grænseoverskridende forurening, biodiversitet, klimaændringer og ozonlagets betydning.
Desuden var der et særligt ønske om at se projekter inden for områderne:
| Forvaltningsrelaterede forskningsaktiviteter til brug for administration af erhvervsudøvelse med betydning for miljø og natur, herunder undersøgelser med relation til alternativ erhvervsudøvelse, som kan bidrage til økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling i Arktis |
| Initiativer som bidrager til øget miljøbevidsthed i lokalsamfundene, eller bidrager til øget viden om miljø og natur i befolkningen |
| Initiativer der sigter på at forbedre og bevare det lokale miljø. |
6.1. AMP-V projektliste
Projekttitel |
Satellitsporing af kongeederfugl i Vestgrønland
efterår og vinter |
Projektansvarlig |
Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Arktisk Miljø |
Projektformål |
Grønlands Naturinstitut |
Indsatsområde |
Biodiversitet |
Projektstøtte |
Tillægstilsagn kr. 210.000 |
Status |
Igangværende |
Afrapportering |
Danmarks Miljøundersøgelsers (eventuelt Grønlands Naturinstituts) serie. Videnskabelige artikler |
|
|
Projekttitel |
Biodiversitetskonventionen. Grønlandsk
Landestudie |
Projektansvarlig |
Grønlands Naturinstitut |
Projektformål |
Projektet er en statusopgørelse over den biologiske mangfoldighed. Formålet er at beskrive mangfoldigheden af planter og dyr samt væsentlige levesteder. Samtidig klarlægges truslerne mod den grønlandske naturs mangfoldighed udfra en kortlægning af påvirkninger, ressourceudnyttelse, trafik, turisme, forurening o.a. Projektet omfatter indsamling og koordinering af viden om udnyttede ressourcer og Grønlands natur. Formidling af de grønlandske landestudier sker gennem udgivelse af en oversigt over biodiversiteten i Grønland og truslerne mod den formuleret ud fra grønlandske præmisser. |
Indsatsområde |
Biodiversitet |
Projektstøtte |
Tillægstilsagn kr. 99.000 til trykningsudgifter |
Status |
Afsluttet |
Afrapportering |
Grønlands Naturinstituts serie |
|
|
Projekttitel |
Beskyttelse af naturfølsomme områder i Grønland |
Projektansvarlig |
Grønlands Naturinstitut |
Projektformål |
Projektets formål er at styrke grundlaget for Grønlands Hjemmestyres forvaltning af det åbne land. Dette indebærer bl.a. identifikation af nuværende og forventede påvirkningsmønstre for forskellige naturtyper ud fra den forventede udvikling i erhvervs- og fritidsbrug og sammenstilling af tilgængelig viden om beskyttelsesforanstaltninger anvendt i andre tilsvarende lande. |
Indsatsområde |
Biodiversitet |
Projektstøtte |
Tillægstilsagn kr. 175.000 |
Status |
Igangværende |
Afrapportering |
Referat fra workshop om arealfredning som naturbeskyttelsesinstrument i Grønland 26.-28. oktober 1999 |
|
|
Projekttitel |
Kviksølv og PCB i grindehval: hvad er
ekstremværdierne? |
Projektansvarlig |
Miljø- og levnedsmiddelstyrelsen, Færøerne |
Projektformål |
Projektets formål er at undersøge variationen i mængden af kviksølv og PCB i grindehvaler fanget ved Færøerne. Dette har baggrund i, at hvalerne efter en grindefangst ved Færøerne fordeles som hele dyr til et antal husstande. Mængden af kviksølv og PCB som den enkelte husstand udsættes for, afhænger således af mængden af disse stoffer i den enkelte hval. Ved at analysere prøver udtaget fra 500 grindehvaler fanget i 1997, vil projektet vurdere hvor høje koncentrationer af kviksølv og PCB, der maksimalt kan forekomme i den enkelte hval, og dermed hvor stor påvirkning den enkelte husstand maksimalt kan være udsat for. Derudover vil projektet ved at sammenligne de fundne mængder af miljøgifte i grindehvaler med koncentrationer fundet 10-20 år tidligere søge at afklare, hvorvidt der er sket en forøgelse i mængden af disse. |
Indsatsområde |
Grænseoverskridende/regional forurening |
Projektstøtte |
Tillægstilsagn kr. 20.000 |
Status |
Igangværende |
Afrapportering |
Fróòskaparrit |
|
|
Projekttitel |
Oxidation af sulfidholdige materialer,en kilde til
tungmetalforurening i arktiske økosystemer |
Projektansvarlig |
Geografisk Institut, Københavns Universitet |
Projektformål |
At øge forståelsen for de processer der er afgørende for, at tungmetaller så som zink, bly og cadmium frigives og transporteres for senere at kunne optages og akkumuleres i dyr og planter i marine miljøer. Den opnåede viden forventes at kunne bidrage til, at der kan tages effektive tiltag til at begrænse tungmetalforurening ved en fremtidig udnyttelse af mineralforekomster i Grønland samt til administrative tiltag til at forbedre de nuværende miljøtilstande omkring tidligere mineaffaldsområder i Grønland. Projektet er en videreudvikling af et tidligere (1997) Dancea-projekt "Stoftransport i frossen mineaffald" |
Motiv fra Gjógv, Færøerne. Foto: Anne B.Klitgaard, Det arktiske miljøsekretariat.
Indsatsområde |
Miljøproblemer/administration |
||||
Projektstøtte |
Kr. 500.000 |
||||
Status |
Igangværende |
||||
Afrapportering |
Publikationssteder ikke fastlagt. Projekthjemmeside på internettet |
||||
|
|
||||
Projekttitel |
Den grønlandske befolknings opfattelse af
sammenhænge mellem kost og forurening |
||||
Projektansvarlig |
Statens Institut for Folkesundhed |
||||
Projektformål |
Projektet har baggrund i skismaet betegnet "det arktiske dilemma", nemlig at den traditionelle grønlandske kost grundet forureningen ikke længere udelukkende er gavnlig for menneskers sundhed. Projektets formål er at skabe viden om den grønlandske befolknings opfattelse af sammenhænge mellem kost og forurening. Projektets resultater vil kunne benyttes i det videre arbejde med at øge befolkningens viden om miljø og natur |
||||
Indsatsområde |
Info/lokal miljøbevidsthed |
||||
Projektstøtte |
Kr. 130.000 |
||||
Status |
Igangværende |
||||
Afrapportering |
Publikationssteder ikke fastlagt |
||||
|
|
||||
Projekttitel |
Landskabsopfattelse, lokal viden og bæredygtighed
i Grønland |
||||
Projektansvarlig |
Institut for Eskimologi |
||||
Projektformål |
Projektformål Projektets formål er at beskrive, analysere og diskutere divergerende måder at bruge naturen på i Grønland og sætte disse i relation til landskabsopfattelser, lokal viden og udviklings- og bæredygtighedsstrategier. Der tages udgangspunkt i to konkrete konflikter i Sisimiut: Konflikten omkring brugen af indlandet til vintertransport (hundeslæde vs. snescooter) og konflikten omkring brugen af indlandet til rensdyrjagt |
||||
Indsatsområde |
Info/lokal miljøbevidsthed |
||||
Projektstøtte |
Kr. 850.000 |
||||
Status |
Igangværende |
||||
Afrapportering |
En debatbog, debatindlæg i pressen, populærvidenskabelig artikel, videnskabelig artikel. Publikationssteder ikke fastlagt |
||||
|
|
||||
Projekttitel |
Fortsatte forvaltningsrelaterede undersøgelser af
hvidhvaler |
||||
Projektansvarlig |
Grønlands Naturinstitut |
||||
Projektformål |
Med hvidhvalerne som udgangspunkt lægger projektet op til en fremtidig fællesforvaltning mellem fangere, biologer og administration i forbindelse med forvaltningstiltag indenfor hvalerne. Det ønskes således at opnå en forståelse mellem fangere og biologer om de kritiske spørgsmål vedrørende hvidhvalernes udbredelse, antal og vandringer. Desuden at tilvejebringe et bedre vidensmæssigt grundlag for forvaltningen. Endelig at informere bredt i Grønland om hvidhvalernes situation, behovet for forvaltning, forholdet mellem fangere og biologer og rådgivning til politikere. Projektet udgør en fortsættelse af et tidligere (1998) Dancea projekt "Forvaltningsrelaterede undersøgelser af hvidhvaler" |
||||
Indsatsområde |
Miljøproblemer/administration |
||||
Projektstøtte |
Kr. 1.000.000 |
||||
Status |
Igangværende |
||||
Afrapportering |
Teknisk rapport i Grønlands Naturinstituts serie. Rapport fra fangerkonference |
||||
|
|
||||
Projekttitel |
Nordatlantiske vågehvaler: Bestandsstruktur og forurening 123/001-0111 |
||||
Projektansvarlig |
Grønlands Naturinstitut
|
||||
Indsatsområde |
Grænseoverskridende forurening |
||||
Projektstøtte |
Kr. 1.100.000 |
||||
Status |
Igangværende |
||||
Afrapportering |
Publikationssteder ikke fastlagt |
||||
|
|
||||
Projekttitel |
Effekter af miljøfremmede stoffer på isbjørne i
rønlandshavet |
||||
Projektansvarlig |
Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Arktisk Miljø |
||||
Projektformål |
Projektets formål er at undersøge de østgrønlandske isbjørnes forureningsbelastning og de mulige effekter heraf på reproduktion og overlevelse. Fangerbefolkningen i Østgrønland skal dels informeres om projektet og baggrunden herfor, dels deltage aktivt i projektet via indsamling af prøver og ved at videregive viden angående isbjørnene, herunder om mulige effekter af forureningen. Et vigtigt resultat fra projektet er således udarbejdelse af en informations- og prøvetagningsvideo til de grønlandske isbjørnefangere, samt at udarbejde prøvetagningsskemaer til disse. Desuden vil der blive gennemført en interviewundersøgelse blandt fangerne samt afholdt et informationsmøde med fangerne i Scoresbysund |
||||
Indsatsområde |
Info/lokal miljøbevidsthed |
||||
Projektstøtte |
Kr. 500.000 |
||||
Status |
Igangværende |
||||
Afrapportering |
Informations- og prøvetagningsvideo på dansk og
grønlandsk. |
||||
|
|
||||
Projekttitel |
Styring af græsningstrykket ved fjeldgræsning
med får ved hjælp af indikatorplanter |
||||
Projektansvarlig |
Konsulenttjenesten for fåreavl |
||||
Projektformål |
Målet er at finde et lille antal indikatorplanter,
som vil kunne anvendes som styringsredskab af både fåreholdere og konsulenttjenesten ved
fremtidig græsningsmonitering. Dermed kan indsatsen mod erosion grundet fårenes
græsning iværksættes på et så tidligt tidspunkt, at problemet endnu ikke har medført
varig skade på vegetationen og dermed alvorlig begrænsning i områdernes
græsningskapacitet. De planlagte metoder omfatter spiserørsfistulering af et antal får
med henblik på botanisk bestemmelse af det foder de har optaget. |
||||
Indsatsområde |
Miljøproblemer/administration |
||||
Projektstøtte |
Kr. 310.000 |
||||
Status |
Igangværende |
||||
Afrapportering |
Publikationssteder ikke fastlagt |
||||
|
|
||||
Projekttitel |
Havforureningens betydning for børns udvikling
på Færøerne |
||||
Projektansvarlig |
Færøernes Sygehusvæsen |
||||
Projektformål |
Projektet omfatter 2. fase af et Dancea-finansieret projekt (1996), der skal undersøge de mulige konsekvenser på fostres udvikling fra forurening af marin kost, især grindehval. Projektet baseres på etableringen af en færøsk fødselskohorte på 500 børn og disses mødre. Der bliver indsamlet blodprøver, hårprøver og modermælk fra de 500 kvinder under graviditeten og straks efter fødslen, samt taget prøver af navlesnorsblod fra deres børn. De indsamlede prøver analyseres for kviksølv og POP'er samt for indhold af østrogenlignende stoffer. Desuden bliver der gennemført neuropædiatriske undersøgelser af børnene 10-15 dage efter fødslen. Diverse eksponeringer bliver bestemt ved 18 måneders alderen og sammenholdt med effektundersøgelsen ved to-ugers alderen. |
||||
Indsatsområde |
Grænseoverskridende forurening |
||||
Projektstøtte |
Kr. 500.000 |
||||
Status |
Igangværende |
||||
Afrapportering |
Publikationssteder ikke fastlagt |
||||
|
|
||||
Projekttitel |
Insekter og smådyr i Grønland |
||||
Projektansvarlig |
Forlaget Atuagkat/Zoologisk Museum |
||||
Projektformål |
At samle eksisterende viden fra forskellige videnskabelige tidsskrifter angående insekter, edderkopper og andre smådyr i Grønland i en gennemillustreret felthåndbog beregnet på "menigmand". Bogen skal illustreres med såvel fotos som stregtegninger. Bogen bliver på ca. 300 sider og i håndbogsformat med et oplag på 2.000 |
||||
Indsatsområde |
Info og lokal miljøbevidsthed |
||||
Projektstøtte |
Kr. 360.000 |
||||
Status |
Igangværende |
||||
Afrapportering |
Felthåndbog |
To unge vildrenbukke i trav. Indlandsisen i baggrunden.
Foto: Henning Thing/Polar Photos.
Projekttitel |
Naturskole i Grønland |
||||||
Projektansvarlig |
Frank Wille/Nuuk Kommune |
||||||
Projektformål |
Projektets formål er at fortsætte og udbygge den eksisterende naturskole i Nuuk. Intentionen hermed er at øge interessen for og den generelle viden om naturforhold blandt grønlandske børn og unge. Naturskolen vil fokusere på tanker omkring unødig spild og bæredygtig udvikling. Desuden vil mulighederne for på sigt at indføre "fjeldbørnehaver" og mere naturaktivitet i skolerne blive undersøgt |
||||||
Indsatsområde |
Info/lokal miljøbevidsthed |
||||||
Projektstøtte |
Kr. 680.000 |
||||||
Status |
Igangværende |
||||||
Afrapportering |
Publikationssteder ikke fastlagt |
||||||
|
|
||||||
Projekttitel |
Datering af grænseoverskridende forurening |
||||||
Projektansvarlig |
Odense Universitet, Kemisk Institut |
||||||
Projektformål |
At demonstrere en ny metode til datering af deposition af forurening i Arktis i perioden 1950 til i dag. Metoden bygger på en samtidig bestemmelse af 14-C indholdet og en eller flere forureningskomponenter i en egnet matrix, som kan være en jordprøve, en sedimentprøve eller en biologisk prøve. Metoden er generel, men tager udgangspunkt i bly, da emissionen af bly siden 1950 er velbeskrevet. Bestemmelsen af 14-C indholdet muliggør en aldersbestemmelse af den pågældende matrix med en nøjagtighed på mindre end et år |
||||||
Indsatsområde |
Grænseoverskridende forurening |
||||||
Projektstøtte |
Kr. 621.500 |
||||||
Status |
Igangværende |
||||||
Afrapportering |
Publikationssteder ikke fastlagt |
||||||
|
|
||||||
Projekttitel |
Forurening i Terra Nullius |
||||||
Projektansvarlig |
Carl Bro A/S |
||||||
Projektformål |
At belyse den naturlige nedbrydning af kulbrinteforurening i Arktis. Projektet tager udgangspunkt i den tidligere nødlandingsbane ved Marraq, som blev drevet af det amerikanske flyvevåben frem til ca. 1946. Lokaliteten er opbygget af sandede løsjorde, som forurenende olie- og benzinkomponenter kan sive dybt ned i. Ved analyse af jordog vandprøver kan forureningens udbredelse og nedbrydning vurderes uden "støj" af forurening fra nyere tid, eftersom flyvepladsen ikke har været i anvendelse i mere end 50 år. Desuden udgør området et homogent geologisk miljø uden permafrost, hvilket giver bedre mulighed for at vurdere de kontrollerende faktorer ved naturlig nedbrydning af kulbrinter. En undersøgelse af området viste en række depoter på hver især mellem 50 og 600 olietønder. Olien skønnes at være nedbrudt i en størrelsesorden fra 15 til 2 gange den oprindelige mængde som følge af forvitringsprocesser samt mikrobiel nedbrydning |
||||||
Indsatsområde |
Miljøproblemer/administration |
||||||
Projektstøtte |
Kr. 515.000 |
||||||
Status |
Afsluttet |
||||||
Afrapportering |
Teknisk rapport |
||||||
|
|
||||||
Projekttitel |
Etablering af moniteringsprogram for rensdyr og
moskusokser |
||||||
Projektansvarlig |
Grønlands Naturinstitut |
||||||
Projektformål |
En af Grønlands Naturinstituts opgaver er at rådgive den grønlandske forvaltning angående en bæredygtig udnyttelse af rensdyr og moskusokser. Projektets formål er således:
|
||||||
Indsatsområde |
Biodiversitet |
||||||
Projektstøtte |
Kr. 1.800.000 |
||||||
Status |
Igangværende |
||||||
Afrapportering |
Publikationssteder ikke fastlagt |
||||||
|
|
||||||
Projekttitel |
Indhold af miljøgifte i mallemukker med
pilotstudie af kilde |
||||||
Projektansvarlig |
Miljø- og levnedsmiddelstyrelsen, Færøerne |
||||||
Projektformål |
Målet er at opnå et forbedret talgrundlag til beregning af den humane eksponering for et udvalg af persistente organiske miljøgifte, der skyldes indtaget af havfugle, især mallemukker, der udgør en del af den traditionelle kost. Mallemukken har vist sig at indeholde betydeligt højere koncentrationer af POP'er end andre overvintrende havfugle så som ederfugl, tejst og topskarv. Dette kan hænge sammen med mallemukkens fødevalg. I projektet undersøges koncentrationen af POP'er i henholdsvis unger og voksne mallemukker. Desuden undersøges, hvorvidt der udvises kønsforskelle i disse koncentrationer. Endelig undersøges koncentrationen af POP'er i mallemukkens fødeemner |
||||||
Indsatsområde |
Grænseoverskridende forurening |
||||||
Projektstøtte |
Kr. 345.000 |
||||||
Status |
Igangværende |
||||||
Afrapportering |
Artikler i de færøske tidsskrifter "Frøòi" og "Føroya Umhvørvi i tølum" samt i internationale tidsskrifter |
||||||
|
|
||||||
Projekttitel |
Annonceudgifter i forbindelse med AMP-V
ansøgningsrunde 2000 |
||||||
Projektansvarlig |
Miljøstyrelsen |
||||||
Projektformål |
At få bragt annonceteksten angående indkaldelse af ansøgninger til år 2000 under Det Arktiske Miljøprogram – Videnopbygning i henholdsvis to grønlandske aviser (AG Grønlandsposten og Sermitsiak) og to aviser på Færøerne (Dimmalettung og Sosialurin) samt i Ingeniøren, Magisterbladet og Polarfronten |
||||||
Indsatsområde |
Administration |
||||||
Projektstøtte |
Kr. 48.049 |
||||||
Status |
Afsluttet |
||||||
Afrapportering |
Ingen |
Miljøindsatsen i Arktis 1999
7. Det Arktiske Miljøprogram
– konkrete tiltag
| 7.1 | AMP-K projektliste |
Aktiviteterne i dette delprogram iværksættes som hovedregel inden for rammerne aftalt med Grønlands Hjemmestyrer og andre instanser med ansvar for eller indflydelse på miljøtilstanden i Grønland og Arktis som helhed. Initiativerne kan have karakter af videnopbygning, fysiske anlæg, informationsaktiviteter, administrative værktøjer m.m.
Der kan ydes støtte til projekter, der sigter på at bevare det lokale miljø, fremme miljøbevidstheden og miljøindsatsen og sikre en bæredygtig erhvervs- og samfundsudvikling. Der fokuseres på udvikling af relevante tekniske løsninger på specifikke arktiske miljøproblemstillinger i Grønland, som opstår med den samfundsmæssige udvikling, såsom bl.a. sikring af rent drikkevand, tidssvarende affaldshåndtering, energibesparende foranstaltninger og tidssvarende energiproduktion samt etablering af planlægningsgrundlag for egentlige sammenhængende sektorindsatser.
7.1. AMP-K projektliste
Projekttitel |
Emissionsmålinger på Qaqortoq
forbrændingsanlæg |
Projektansvarlig |
Teknologisk Institut |
Projektformål |
Kontrol af emissionen fra nyt affaldsforbrændingsanlæg. |
Indsatsområde |
Lokalt miljøprojekt |
Projektstøtte |
Kr. 30.000 |
Status |
Asluttet |
Afrapportering |
Notat til brug for Hjemmestyrets miljøadministration og driftherren Qaqortoq Kommune. |
|
|
Projekttitel |
Dancea relationsdatabase |
Projektansvarlig |
Mogens Nielsen, rådgivende ingeniør |
Projektformål |
Projektet omfatter opbygning af en relationsdatabase tilpasset projekter under Dancea. Databasen skal dække Miljøstyrelsens kontor for nordsamarbejdes behov for statistisk behandling af en række nøgleoplysninger fra Dancea-projekterne. Herudover indeholder databasen kvalitative beskrivelser af projekterne til brug for Danceaårsrapporterne. |
Indsatsområde |
Administration |
Projektstøtte |
Kr. 350.000 |
Status |
Igangværende |
Afrapportering |
Database implementeret i administrationen af Dancea |
|
|
Projekttitel |
Lokalt engagement i forvaltningen af de naturgivne
ressourcer |
Projektansvarlig |
Sisimiut Kommune |
Projektformål |
Dette projekt sigter på med udgangspunkt i det lokale samfund at nå til enighed om de levende ressourcers størrelse. På baggrund af den lokale forankring vurderes det, at det fælles udgangspunkt kan danne baggrund for fastlæggelse af en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer i området. |
Indsatsområde |
Biodiversitet/Lokalt miljøprojekt |
Projektstøtte |
Kr. 500.000 |
Status |
Igangværende |
Afrapportering |
En rapport med en oversigt over eksisterende nedskreven viden om lokalområdets levende ressourcer samt en beskrivelse af arbejdet med indsamling af lokal viden. |
|
|
Projekttitel |
Etablering af energistatistik i Grønland. |
Projektansvarlig |
Grønlands Statistik |
Projektformål |
Projektets formål er at etablere en tværgående og systematisk opbygget energistatistik i den grønlandske institution Grønlands Statistik. Statistikken vil kunne blive et væsentligt instrument ved vurderinger af kommende initiativer til opfyldelse af lokale og internationale energipolitiske målsætninger. |
Indsatsområde |
Lokalt miljøprojekt |
Projektstøtte |
Kr. 657.875 |
Status |
Igangværende |
Afrapportering |
En oversigt over statistikken på energiområdet. Interne system beskrivelser. Offentliggørelse af Grønlands Statistik publikation med energistatistik. |
|
|
Projekttitel |
Informationskampagne Cites |
Projektansvarlig |
Ornis Consult |
Projektformål |
Projektets formål er at øge viden om CITES-reglerne hos turister og andre rejsende i Grønland samt i udsalgsstederne for grønlandsk kunsthåndværk. Projektet skal endvidere komme med forslag til og hjælpe med implementering af en bedre administration af CITESreglerne. |
Havnen i Qeqertarsuatsiaat/Fiskenæsset mellem Nuuk og Paamiut. Foto: Frank Sonne.
Indsatsområde |
Biodiversitet/lokalt miljøprojekt |
Projektstøtte |
Kr. 534.945 |
Status |
Igangværende |
Afrapportering |
En rapport om den hidtidige grønlandsk/danske administration af CITES-reglerne og forslag til justeringer af samme samt forslag til informationskampagne. Gennemførelse af en informationskampagne i Grønland. |
Projekttitel |
Opdatering og udbygning af planlægningsgrundlaget
på energiområ- det i Grønland |
Projektansvarlig |
Direktoratet for Boliger og Infrastruktur |
Projektformål |
Projektets formål er at opdatere og udbygge det eksisterende planlægningsgrundlag på energiområdet til brug for vurdering af sektorens udbygning og vurdering af projekter med relation til den kommende renoveringsindsats og energieffektivisering. |
Indsatsområde |
Lokalt miljøprojekt |
Projektstøtte |
Kr. 1.300.000 |
Status |
Igangværende |
Afrapportering |
Tre fase-rapporter som inkluderer forslag til handlingsplan for energiområdet. |
Projekttitel |
Biobasis Zackenberg |
Projektansvarlig |
Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Arktisk Miljø |
Projektformål |
Projektet er en videreførsel af et delelement af det samlede langsigtede Zackenberg Zero-program, som startede i 1994. Zero-programmet tjener som reference for andre undersøgelser i det arktiske område, som det internationale Arctic Monitoring and Assessment Program og andre undersøgelser med relation til biodiversitet og klima. Nærværende tilsagn omfatter feltsæsonerne 2000 og 2001. |
Indsatsområde |
Biodiversitet og klimaændringer |
Projektstøtte |
Kr. 2.203.000 |
Status |
Igangværende |
Afrapportering |
Dansk Polarcenters årsrapporter samt Zero-database. |
Projekttitel |
Etablering af forbrændingsanlæg |
Projektansvarlig |
Direktoratet for Miljø og Natur / Ammassalik Kommune |
Projektformål |
Projektet er en fortsættelse og opfølgning på tidligere støttede projekter omhandlende både udarbejdelse af en samlet handlingsplan for affaldsbortskaffelse i Grønland og etablering af konkrete affaldsbehandlingsanlæg i andre kommuner. Dette projekt omfatter etablering af et affaldsforbrændingsanlæg, som i størrelse er væsentligt mindre end de to tidligere støttede anlæg i henholdsvis Qaqortoq og Sisimiut. Den samlede etableringssum er budgetteret til godt 10 mill. kr., der som udgangspunkt finansieres med 50% støtte fra den grønlandske landskasse og 50% fra kommunen. Danceastøtten anvendes til at nedbringe den kommunale andel. |
Indsatsområde |
Lokalt miljøprojekt |
Projektstøtte |
Kr. 970.000 |
Status |
Igangværende |
Afrapportering |
Myndighedsgodkendelse fra lokale myndigheder og idriftsætning af anlæg. |
Projekttitel |
Opdatering og udbygning af planlægningsgrundlaget
for drikkevands forsyningen i Grønland |
Projektansvarlig |
Grønlands Energiforsyning |
Projektformål |
Formålet med projektet er at tilvejebringe et planlægningsgrundlag for en hensigtsmæssig prioritering af de kommende års store investeringer på vandforsyningsområdet samt at medvirke til en hensigtsmæssig implementering af de ændrede krav til drikkevandskvalitet, som følger af EU's drikkevandsdirektiv. |
Indsatsområde |
Lokalt miljøprojekt |
Projektstøtte |
Kr. 1.200.000 |
Status |
Igangværende |
Afrapportering |
Projektrapporter til brug for Grønlands Energiforsynings drift af vandforsyningen og anlægsplanlægning. |
Projekttitel |
Styrkelse af miljøadministrationen i grønlandske
kommuner. |
Projektansvarlig |
Kanukoka. De grønlandske kommuners landsforening. |
Projektformål |
Formålet med projektet er at afprøve mulighederne for anvendelse af tilstedeværende arbejdskraft ved etablering af fjernarbejdspladser i det kommunale system. Forsøget vil blive anvendt til at undersøge forskellige forhold i kommunerne omkring drift og administration af affaldsbortskaffelse. |
Indsatsområde |
Lokalt miljøprojekt |
Projektstøtte |
Kr. 400.000 |
Status |
Igangværende |
Afrapportering |
Intern afrapportering i KANUKOKA samt orientering til Miljøstyrelsen om projektets forløb. |
Miljøindsatsen i Arktis 1999
8. De oprindelige folks
sekretariat (IPS)og NGO 'er
med tilknytning til Arktis
| 8.1 | Projektliste |
Dancea-støtten til de oprindelige folk i Arktis omfatter både tilskud og afholdelse af udgifter til inddragelse af de oprindelige folks organisationer i internationalt miljøsamarbejde samt støtte til konkrete projekter. Støtten omfatter bl.a. bistand til oprindelige folk i den arktiske del af Rusland i deres bestræbelser på at opnå tålelige miljø-forhold.
Endvidere afholdes der udgifter til drift af de oprindelige folks sekretariat, der har til formål at inddrage og bistå de oprindelige folks organisationer (ICC, Same Rådet, RAIPON og AIA) i det arktiske miljøsamarbejde.
Der ydes støtte til NGO'ere med tilknytning til Arktis med henblik på fremme af en bæredygtig udvikling samt miljø- og naturbevarelse. Her lægges særlig vægt på at støtte udviklingen blandt de oprindelige folk i Rusland.
8.1. Projektliste
Projekttitel |
Støtte til IPS-sekretariatet 1999 (Indigenous
Peoples 'Secretariat) |
Projektansvarlig |
Grønlands Hjemmestyre |
Projektformål |
Sekretariatets hovedopgave er at sikre, at relevante mødedokumenter og rapporter distribueres til de oprindelige folks organisationer samt at bistå med udformningen af konkrete bidrag fra disse organisationer, således at de oprindelige folks synspunkter kan indgå i AEPSbeslutningsprocessen. Formidling af viden og øget miljøbevidsthed om arktiske miljøforhold til de oprindelige folk i Arktis samt at understøtte det fortsatte arbejde med de oprindelige folks traditionelle viden, er endvidere en hovedopgave for sekretariatet |
Indsatsområde |
Oprindelige folk/NGO'er |
Projektstøtte |
Kr. 2.888.000 |
Status |
Igangværende |
Affaldstransport i Qeqertarsuatsiaat. Foto: Frank Sonne.
Projekttitel |
CHUM-møde Hundested 1999 |
Projektansvarlig |
IWGIA |
Projektformål |
Konference om miljø og oprindelige folk i Rusland |
Indsatsområde |
Oprindelige folk/NGO'er |
Projektstøtte |
Kr. 40.350 |
Status |
Igangværende |
|
|
Projekttitel |
Drift af Natur og Folk i Nords sekretariat 1999
samt støtte til projekter |
Projektansvarlig |
Natur og Folk i Nord |
Projektformål |
Dancea-programmets støtte til komiteen Natur og Folk i Nord anvendes hovedsagelig til drift af sekretariatet |
Indsatsområde |
Oprindelige folk/NGO'er |
Projektstøtte |
Kr. 145.750 |
Status |
Igangværende |
|
|
Projekttitel |
Review of the current policy of environmental
protection in the Arctic |
Projektansvarlig |
ACOPS |
Projektformål |
Dancea støtte til ACOPS anvendes til implementering af et projekt i den nationale russiske handlingsplan for beskyttelse af det arktiske miljø fra landbaserede aktiviteter |
Indsatsområde |
Grænseoverskridende/regional forurening |
Projektstøtte |
Kr. 216.000 |
Status |
Igangværende |
|
|
Projekttitel |
Main sources of environmental protection in the
Russian Federation |
Projektansvarlig |
ACOPS |
Projektformål |
Dancea støtte til ACOPS anvendes til implementering af et projekt i den nationale russiske handlingsplan for beskyttelse af det arktiske miljø fra landbaserede aktiviteter |
Indsatsområde |
Grænseoverskridende/regional forurening |
Projektstøtte |
Kr. 288.000 |
Status |
Igangværende |
|
|
Projekttitel |
Fact Finding mission |
Projektansvarlig |
TGK Consult |
Projektformål |
Projektets formål er at foretage en fact finding mission til et nærmere begrænset område i den arktiske del af Rusland for at identificere mål og midler, der kan fremme en bæredygtig udvikling for de russiske oprindelige folk. Det specifikke formål er at gøre Miljøstyrelsen i stand til at identificere projekter, der på en effektiv måde retter sig mod de miljøproblemer, der truer de oprindelige folks traditionelle levevis i den arktiske del af Rusland. |
Indsatsområde |
Oprindelige folk/NGO'er |
Projektstøtte |
Kr. 381.410 |
Status |
Igangværende |
|
|
Projekttitel |
Evaluering af IPSsekretariatet |
Projektansvarlig |
COWI |
Projektformål |
IPS blev oprettet i 1993, og derfor ses der et behov for at foretage en evaluering, dels i relation til dets oprindelige mandat og dels i lyset af den udvikling, der har fundet sted siden oprettelsen. |
Indsatsområde |
Oprindelige folk/NGO'er |
Projektstøtte |
Kr. 350.000 |
Status |
Igangværende |
|
|
Projekttitel |
Afslutning af rejseregnskab 1998 |
Projektansvarlig |
ICC |
Projektformål |
Støtte til ICC til deltagelse i det arktiske miljøsamarbejde |
Indsatsområde |
Oprindelige folk/NGO'er |
Projektstøtte |
Kr. 157.782 |
Status |
Igangværende |
"Klar til afgang "med charter helicopter.Qeqertarsuatsiaat. Foto: Frank Sonne.
Miljøindsatsen i Arktis 1999
9. Bilag
| 9.1 | Forkortelser og forklaringer |
| 9.2 | Oplysninger om Danmarks miljøbistand |
| 9.3 | Det rådgivende udvalg for Arktis 1999 |
| 9.4 | Koordinationsgruppen for AMAP 1999 |
9.1. Forkortelser og forklaringer
AEPS |
Arctic Environmental Protection Strategy. Strategi om beskyttelse af miljøet i Arktis vedtaget af de otte arktiske lande USA, Canada, Danmark, Norge, Sverige, Finland, Rusland og Island på Rovaniemi-konferencen i 1991 |
AIA |
Aleut International Association er en NGO-organisation der repræ-senterer Aleuterne i USA og Rusland |
ACOPS |
Advisory Committee on Protection of the Sea er en global NGOorganisation, der beskæftiger sig med beskyttelse af havmiljøet |
AMAP |
Arctic Monitoring and Assessment Programme. Programmets formål er at overvåge niveauerne af forurening i alle dele af det arktiske miljø og at undersøge effekterne heraf, samt at kortlægge transportvejene til Arktis og i Arktis. Endvidere at dokumentere udviklingen i forureningstilstanden i Arktis og at udarbejde statusrapporter herom, samt rådgive regeringerne om iværksættelse af miljøforanstaltninger i Arktis |
AMP |
Det Arktiske Miljøprogram støtter projekter, der
genererer og dokumenterer ny viden af betydning for løsning af miljøproblemer i arktiske
samfund. Projekterne skal derved bidrage til en miljømæssig bæredygtig
samfundsudvikling i Arktis, primært i den danske del af Arktis. Herudover støtter Det
Arktiske Miljøprogram initiativer, der sigter på at forbedre og bevare det lokale miljø
og fremme miljø-bevidstheden i Grønland. |
CAFF |
Conservation of Arctic Flora and Fauna blev oprettet i 1991. Programmets formål er at bevare arktiske flora- og faunaarter, deres diversitet og levesteder samt beskytte det arktiske økosystem. Endvidere skal CAFF samarbejde om en mere effektiv forskning, bæredygtig udvikling og naturbevaring. |
DANCEA |
Dancea (Danish Cooperation for Environment in the Arctic) er en af de tre bistandsprogrammer under miljø-, freds- og stabilitetsrammen |
DGI |
Det dansk-grønlandske initiativ er et projekt, der støtter de oprindelige folk i Rusland |
ICC |
Inuit Circumpolar Conference er en NGO-organisation, der repræ-senterer inuitter i Canada, Grønland, USA og i Rusland (Chukotka). |
IPS |
Indigenous Peoples Secretariat. Sekretariatet blev etableret i 1993. Sekretariatets formål er at støtte de oprindelige folks organisationer (ICC, AIA, RAIPON og Samerådet), så de kan deltage aktivt i det arktiske miljøsamarbejde. |
IWIGA |
International Working Group for Indigenous Affairs er en global NGO-organisation, der samler data om oprindelige folk og udgiver diverse publikationer. |
MIFRESTA |
Miljø, freds- og stabilitetsrammen afløste MIKA-rammen (Miljø- og katastroferammen), der blev oprettet i 1993 som opfølgning på FNs konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992. |
NFN |
Natur og Folk i Nord er en arktisk NGO-organisation, der støtter de oprindelige folk i Nord. |
PAME |
Protection of the Arctic Marine Environment blev oprettet i 1993. Programmets formål er at vurdere de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte det arktiske havmiljø mod forurening fra skibsfarten, off-shore-industrien samt fra landbaserede aktiviteter. |
RAIPON |
Russian Association of Indigenous Peoples of the North er en NGO-organisation, der repræsenterer 29 oprindelige folks organisationer i Rusland. |
9.2. Oplysninger om Danmarks miljøbistand
Delstrategi vedrørende indsatser til beskyttelse af det arktiske miljø, Miljøministeriet 1994.
Natur- og Miljøpolitisk redegørelse, Miljø og Energiministeriet, 1999.
Betænkning nr. 1252 Danmarks Internationale indsats, regeringens handlingsplan for den nye internationale miljø- og katastroferamme, juni 1993.
Strategi for Miljøbistand til udviklingslande under Miljø- og katastroferammen, Udenrigsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, 1996.
Det arktiske miljøprogram, ansøgningsmateriale til Det arktiske miljø-program, vejledning og diskette, Miljøstyrelsen, Kontoret for Nordsamarbejde og Miljøeksport, 1999
"Et dansk bidrag til en renere klode", Miljø- og Energiministeriet, Miljøstyrelsen 1999
"A Danish contribution to a cleaner World", Ministry of Environment and Energy, Danish EPA 1999
"MiljøDanmark", nr. 6 "Dansk miljøbistand" 1999
Miljøindsatsen i Arktis. Rapport fra Miljøstyrelsen, 1998
Danceas danske hjemmeside: http://www.mst.dk/dancea
Danceas engelske hjemmeside: http://www.mst.dk/danceauk
Dansk Polarcenters hjemmeside: http://www.dpc.dk/
AMAPs hjemmeside: http://www.grida.no/amap/
Arktisk Råd hjemmeside: http://arcticcouncil.usgs.gov/
Indigenous Peoples Secretariat: http://www.arcticpeoples.org
Nærmere oplysninger om rapporterne, herunder hvorledes de rekvireres, kan fås ved henvendelse til Det Arktiske Miljøsekretariat på telefon 32 88 01 19.
9.3. Det rådgivende udvalg for Arktis 1999
Rektor Claus Andreasen, formand
Universitet i Nuuk
Projektkoordinator Maria Dam
Miljø- og Levnedsmiddelstyrelsen på Færøerne
Konsulent Finn Lynge
Sagkyndig i grønlandske forhold
Grønlands Hjemmestyre
Direktør Jacob Janussen
KANUKOKA
Statsbiolog Hanne Petersen
Danmarks Miljøundersøgelser
Afd. for arktisk miljø
Professor Jan Sørensen
Den Kongelige Veterinær- & Landbohøjskole
Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd
Akademiingeniør Henrik Nørrelund Mai
Nellemann, Nielsen & Rauchenberger A/S
Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Lektor Christian Lohse
Odense Universitet
Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd
Professor Phillippe Grandjean
Odense Universitet
Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd.
Direktør Martin Ghisler
Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland
Danmarks & Grønlands Geologiske Undersøgelser
Journalist Anne-Marie Mikkelsen
WWF Verdensnaturfonden
9.4. Koordinationsgruppen for AMAP 1999
Kontorchef Lars Moseholm, formand
Miljøstyrelsen
Konsulent Ole Samsing
Udenrigsministeriet
Konsulent Kirsten Trolle
Statsministeriet
Embedslæge Anders Carlsen
Embedslægerne i Viborg Amt
Seniorrådgiver Jørgen S. Søndergaard
Grønlands Hjemmestyre
Afdelingsleder Jacob Pauli Joensen
Levnedsmiddelstyrelsen, Tórshavn
Lektor Jens C. Hansen
Aarhus Universitet
Statsbiolog Hanne Petersen
Danmarks Miljøundersøgelser
Seniorforsker Niels Zeuthen Heidam
Danmarks Miljøundersøgelser
Seniorforsker Marianne Cleemann
Danmarks Miljøundersøgelser
Programleder Asker Aarkrog
Forskningscenter Risø
Fuldmægtig Birte Rindom, næstformand
Miljøstyrelsen
Cand. scient. Ulrik Torp
Miljøstyrelsen
Cand. scient. Kjeld F. Jørgensen
Miljøstyrelsen
Cand.med.vet. Linda Bagge
Miljøstyrelsen
Sekretariatsleder Thomas Berg
Dansk Polarcenter