Brancheanalyse af miljømæssige forhold i træ- og møbelindustrien 

4. Træ, halvfabrikata og komponenter af træ

4.1 Træ som råvare - skovproduktion
4.1.1 Træ og drivhuseffekt
4.1.2 Generelt om miljødata
4.1.3 Fordeling af miljødata for skovbrug på træarter
4.2 Løvtræ
4.3 Nåletræ
4.4 Finérproduktion
4.4.1 Knivskåret finér
4.4.2 Skrællet finér
4.5 Træbaserede plader
4.5.1 MDF- plade
4.5.2 Spånplader
4.5.3 Krydsfinér
4.6 Træbearbejdende processer generelt
4.7 Forarbejdning af massivt løvtræ.
4.8 Forarbejdning af massivt nåletræ
4.8.1 Eksempel 1: Møbelprodukt
4.8.2 Eksempel 2: Byggeprodukt
4.9 Produktion af formspænd
4.10 Forarbejdning af træbaserede plader, herunder MDF.

4.1 Træ som råvare - skovproduktion

Råvaren træ af nordisk oprindelse er voksende i volumen både med hensyn til mængde og areal.

Træet kommer i stigende grad fra bæredygtige skovbrug, hvor skovbrugene lader råtræet certificere efter rammer fastlagt af enten FSC, Forest Stewardship Council, eller PEFC, Pan European Forest Certification, se ordliste.

Begrebet bæredygtig skovdrift er formuleret i Skoverklæringen om udnyttelsen af jordens skove fra Rio- konferencen i 1992. Uddrag af Skoverlæringens § 2b (citat):

"Skovressourcer og skovområder bør forvaltes på en bæredygtig måde for at imødekomme de nuværende og fremtidige generationers sociale, økonomiske, økologiske, kulturelle og åndelige behov. Disse behov omfatter skovprodukter og skovfunktioner såsom træ, træprodukter, vand, føde, foder, medicin, brændsel, læ, beskæftigelse, rekreation, levested for dyreliv, landskabsvariationer, kulstofdræn og -reservoir og andre skovprodukter".

Driften af de nordiske skove efterlever på mange områder denne erklæring. Samtidigt er forbruget af træ af nordisk oprindelse lavere end tilvæksten af nyt træ. Bæredygtigheden kan bl.a. dokumenteres af certificering. Flere og flere skovbrug lader deres skovproduktion certificere efter regler fastsat af trediepart. Disse kan være FSC eller PEFC, se ordliste.

Træ fra nordiske skovbrug og savværker domineres af nåletræ og anvendes primært til papirfremstilling samt som materiale i byggevarer og møbler.

Danske skove leverer ca. 20% af Danmarks træforbrug, (Træ er Miljø, 1999). Det danske skovareal udgjorde 445.000 ha i 1990. Det svarer til 10,3% af Danmarks areal. I 1989 vedtog Folketinget at fordoble det danske skovareal i løbet af en trægeneration, ca. 80 år.

Den stående vedmasse, træ på rod, på 55 mio. m³ fordeler sig på 43% løvtræ og 57% nåletræ. Den dominerende løvtræart er bøg med mere end 72% af løvtræmassen. Det dominerende nåletræ er rødgran med 61% af nåletræmassen, (Referencedokument til faktablad for dansk skovbrug, marts 1999).

Den samlede tilvækst af vedmasse, træ på rod, er i hele Norden større end den årlige hugst. Den årlige nettotilvækst over de seneste 10 år har i Danmark været 3,2 mio. m³, ca. 6%.

Skovene fungerer som reservoirer for CO₂ og er en betydelig faktor til at bremse udviklingen af drivhuseffekten. Derfor er det vigtigt at sikre, at træ bliver ved med at være en ressource, der fornyes.

Den årlige nettobinding af kulstof i Danmark vurderes at være i størrelsesordenen 800.000 tons kulstof, C, (3 mio. tons CO₂) ved den nuværende skovrejsningstakt, hvilket svarer til den årlige CO₂ udledning af 586.000 verdensborgere i 1990, ifølge (Wenzel et al., 1996a).

Denne skovrejsning er ikke kun interessant fra et ressourcesynspunkt om forsyningssikkerhed. CO₂-effekten ved skovrejsningen er også interessant i sammenhæng med danske, vedtagne reduktionsmål om udledning ved kilderne til CO₂-produktion.

Figur 4.1  Se her!
Trævækstens afhængighed af temperatur og CO₂-niveau.

Det er ved træets vækst, at der bindes CO₂. Figuren viser sammenhængen mellem trævæksten (og dermed CO₂-forbrug) og lufttemperatur henholdsvis luftens CO₂-indhold. I denne sammenhæng er sidstnævnte interessant: Jo større CO₂-indhold, jo stærkere vækst og dermed CO₂-forbrug. Skovvækst er derfor et vigtigt redskab til bekæmpelse af drivhuseffekten (Skoven 6-7/1999).

Rammerne for skovdrift i Danmark er fastlagt i Skovloven af 1996. Skovloven reguleres af Miljø- og Energiministeriet og administreres af Skov- og Naturstyrelsen. Overvågning af skovenes sundhedstilstand udføres af Forskningscentret for Skov & Landskab. Danmark har i dansk lovgivning implementeret flere internationale aftaler og konventioner med betydning for skovene bl.a.:

• Skoverklæringen, bæredygtig udnyttelse af skove (UNCED)
• Agenda 21, bæredygtig udvikling (UNCED)
• Biodiversitetskonventionen, retningslinier vedr. bevarelse af artsrigdomme, dyre- og planteliv (UNCED)
• Klimakonventionen, internationale forpligtelser om stabilisering af drivhusgasser, herunder CO₂ på 1990 niveauet inden år 2000 (UNCED)
• Helsinki-deklarationerne og Lissabon-resolutionerne, resolutioner og aftaler i regi af ministerkonferencerne om beskyttelse af skove i Europa.
• Bern-konventionen, den europæiske Naturbeskyttelseskonvention (CMS)
• Kyoto-protokollen, kvoter for udslip af CO₂.

Mindre end 3% af Danmarks forbrug af træ til træbaserede produkter kommer fra tropetræ.

78% af det importerede træ kommer fra vore naboer - primært nåletræ i andre nordiske lande. Den største træmængde er opskåret tømmer eller høvlede emner fra savværk med en træfugtighed på ca. 18%.

Skovbruget i de nordiske lande reguleres efter nationale love, som er under indflydelse af de enkelte landes tiltrædelse af internationale aftaler og konventioner som førnævnt.

Ca. 66% af Sverige og Finland er dækket af skov, hvor Norge er dækket af 37% skov. I perioden 1920 til 1990 er den stående vedmasse i skovene i Norge, Sverige og Finland vokset med 1.600 mio. m³. Der fælles årligt 70% af tilvæksten af vedmassen. Dvs. at nettotilvæksten er på 30% p.a. eller 81,38 mio. m³, (Nordic Wood, 1995). Udviklingen af vedmassens tilvækst er illustreret i figur 4.2.

Figur 4.2
vækst i vedmasse NTC, Nordic Timber Counsil (Nordic Wood, 1997)

De nordiske skove vokser samlet i forhold til nuværende forbrug.

4.1.1 Træ og drivhuseffekt

Kortbølget sollys, som rammer jorden, reflekteres til verdensrummet som langbølget varmestråling. En del varmestråling opfanges af drivhusgasserne eksempelvis kuldioxid (CO₂), kulmonoxid (CO), methan (CH₄) og lattergas (N₂O). Denne drivhuseffekt er nyttig for jordens klima.

En forøgelse af den naturlige drivhuseffekt kan forringe jordens klima ved, at for lidt langbølget varmestråling "slipper ud" gennem laget af drivhusgasser. Øget drivhuseffekt skyldes især udslip af CO₂ som følge af forbrænding af fossile brændstoffer olie, kul og gas.

Træ er et materiale, som genskabes af naturen ved bæredygtig skovdrift - det er dermed en fornyelig ressource. Træ i vækst er som nævnt en faktor, der kan begrænse ophobningen af drivhusgassen CO₂ i atmosfæren.

Ved træets vækst bruges solenergi, kuldioxid, vand og næringsstoffer (mineraler). Træ består hovedsageligt af ca. 51% C (Carbon/kulstof), ca. 43% O₂ (Oxygen/ilt), Ca. 6% H (Hydrogen/brint) og ca. 1% N (Nitrogen/kvælstof). Når træer fældes og anvendes som materiale i industrielle produkter, er CO₂ -indholdet lagret i træet bl.a. som cellulose. Dette lager frigøres først, hvis træmaterialerne bortskaffes fx til energiformål, eller hvis det nedbrydes biologisk.

Energi fra træ udnyttes ved forbrænding af træ eller træaffald (biomasseaffald). Biomasseaffald kan komme fra produktion af træbaserede produkter og ved bortskaffelse af produkterne efter endt levetid. CO₂ -mængden, der frigøres ved forbrænding eller biologisk nedbrydning, svarer til den mængde CO₂, der blev optaget i træet under væksten.
Træ er således en CO₂ –neutral ressource, jf. fig. 4.3.

Figur 4.3 CO₂ –kredsløb

"Uendelighedstegnet" symboliserer træets vekselvirkning med omgivelserne og CO₂kredsløbet gennem dets livsforløb: Væksten i skoven, fældning, opskæring og forarbejdning, brug af produkterne samt bortskaffelse. Energien og den CO₂ , der forbruges i væksten, frigives ved bortskaffelse

Hvis træprodukter lægges på deponi eller komposteres, vil den bundne energi ikke blive udnyttet. Der vil under nedbrydning i iltfattige omgivelser udvikles methan, der som gasart vil bidrage til forøgelse af drivhuseffekten. 1 kg methan forøger drivhuseffekten 24 gange mere end 1 kg CO_2.

4.1.2  Generelt om miljødata

Som alle typer af informationer skal miljødata altid behandles med varsomhed. Data er ikke altid let sammenlignelige og kan være baseret på mere eller mindre kvalificerede skøn. Fx kan sammensætningen af den energi, der er tilrådighed for en given produktion, variere fra industri til industri. Nogle er afhængige af fossile brændstoffer som olie, kul og gas, andre af vandkraft og andre igen af bioenergi, som fx træaffald.

Tilgængelighed af data varierer også meget fra kilde til kilde. Derfor kan data i de efterfølgende tabeller ikke altid sammenlignes, da disse er indsamlet fra andre relevante projekter samt leverandører og producenter i træ- og møbelindustrien.

4.1.3 Fordeling af miljødata for skovbrug på træarter

Skovbrug kan betragtes som en enhedsproces³, hvor rundt træ i form af hele stammer eller afkortede stykker træ udgør et produkt, der produceres i enhedsprocessen "Skovbrug". I denne enhedsproces er ikke medtaget dyrkning af småplanter på planteskoler samt udplantning og etablering af plantearealer i skoven. I denne rapport inkluderer "Skovbrug" udelukkende selve skovningen af træ.

Enhedsprocessen skovbrug er karakteriseret ved først og fremmest at være en biologisk proces, hvor råmaterialerne er CO₂, vand og næringssalte. De mennesketilførte input består således alene af energi og hjælpestoffer. Reelt er den menneskelige tilførte energi og hjælpestoffer, bortset fra eventuelt gødningsstoffer og pesticider, kun beregnet på intern håndtering og transport og ikke på selve produktionen af træmassen.

Det er i miljøvurderingen kun de mennesketilførte input og deraf følgende output, der registreres og tages med som udvekslinger.

Størrelsen af menneskelige bidrag til frembringelse af 1 m³ rundt træ som input til næste enhedsproces vil principielt variere fra træart til træart på basis af to variable: træets overordnede anatomiske struktur og træets densitet. Træets overordnede anatomiske struktur er bestemmende for, hvilke maskiner og metoder der kan vælges til intern håndtering i skoven i form af deloperationer som skovning og transport. Træ kan her opdeles i løvtræ og nåletræ, som er væsentligt forskellige i vækst og anatomi.

Nåletræ er karakteriseret ved en vækst, der giver en relativt lige stamme med relativt tynde små sidegrene med relativ hurtig vækst og lavere densitet end løvtræ. Nåletræet er velegnet til mekanisering af skovnings- og transportoperationer. Dette lettes af, at det enkelte træ, på grund af forskellige arts- og vækstbetingelser, kun opnår begrænset størrelse i Europa.

Løvtræ er karakteriseret ved, at stammerne kan krumme og dele sig i meget større udstrækning end nåletræ. Grenene kan være af betydelig størrelse. Selve træerne kan være meget store og dermed tunge at håndtere.

Denne forskel i træerne gør, at mekaniseringsgraden i de to typer træer er forskellige, og at der reelt kan tales om to forskellige systemer - to enhedsprocesser. Derimod er der ikke nogle principielle systemforskelle ved behandling af forskellige løvtræarter, eller mellem forskellige nåletræarter. Den samme ensartethed genfindes i den del af enhedsprocessen, der benævnes kulturetablering og -pleje, dvs. foryngelse af skoven, hvor der er betydelig lighed inden for løvtræ henholdsvis nåletræ, men forskelle mellem foryngelse af løv- og nåletræ.

Specielt inden for nåletræ skal det tages i betragtning, at en meget betydelig del af det nåletræ, der indgår i dansk træ- og møbelindustri, kommer fra boreale nåleskove (nåleskove i den nordlige del af tempereret klima) i resten af Norden. Disse skove består af blandet nåletræ, som gør det meget vanskeligt reelt at skille input og output på de enkelte træarter.

Det anses derfor for rimeligt at arbejde med to grundlæggende enhedsprocesser for skovbrug i de nordiske lande. Èn for løvtræ og én for nåletræ.

Den anden variationsparameter, densitet, vil være bestemmende for størrelsen af energirelaterede input og dermed også tilhørende output. Dette skyldes, at energiforbruget til bearbejdning af træ alt andet lige er ligefrem proportional med træets densitet (Koch, P., 1985). Desuden vil energi til håndtering og transport også være proportionalt med forholdet mellem vægt og volumen.

Der skal derfor for de to grundlæggende enhedsprocesser løvtræsskovbrug og nåletræsskovbrug foretages en korrektion på energirelaterede input i relation til de enkelte træarters densitet. Ved energirelaterede forstås input som smøreolie, kædeolie og brændstof til maskiner. Disse vil have en størrelse, der er direkte afhængig af energiforbruget af brændsel.

Korrektionen er foretaget på basis af de enkelte træarters gennemsnitlige densitet (Træ og Træmaterialer 1995).

4.2 Løvtræ

Data for løvtræ er baseret på dyrkningsmodel for dansk bøgetræ, hvor der er taget udgangspunkt i almindelig god landmandspraksis (Mortensen, B. et al. 1997) og (Træteknik, 1995). Skoven betragtes som produktionssystem eksklusiv planteskoleproduktion. Data bygger på produktion i statsskovene i 1995 i alt 17.040 ha bøg.

De væsentligste miljøpåvirkninger kommer fra emissioner til luft fra benzin forbrændt i motorsav og bilmotor samt diesel forbrændt i en traktormotor. Til produktion af 1 m³ bøg transporteret til bilvej er forbruget som angivet i tabel 4.1.

Tabel 4.1
Dyrkningsmodel, bøg

Disse data er med baggrund i førnævnte forudsætninger om sammenhænge mellem energiforbrug og trædensitet anvendt for beregning af tilsvarende data for materialer og emissioner fra træarterne ask, birk, eg, elm, kirsebær, løn, rød-el og ær/ahorn. Tabel 4.2 viser densiteter og omregningsfaktorer for løvtræ i Danmark. 

Tabel 4.2
Densiteter for løvtræ samt indeksering i forhold til bøg

Tabel 4.3 viser emissioner fra produktion af bøg fra dansk skovproduktion, beregnet ud fra energiforbrugene angivet i tabel 4.1:

Tabel 4.3
Emissionsdata for 1 m³ bøg, dansk skovproduktion

4.3 Nåletræ

Data for nåletræ er baseret på dyrkningsmodeller fra svenske og norske skovbrug eksklusiv planteskoleproduktion. I modsætning til løvtræ har nåletræ stort set samme densitet uanset art. Der er derfor regnet med én referencedensitet for alt nåletræ – primært gran og fyr.

Der er arbejdet med to nøgletal.:

1. Alle nåletræsarter i Sverige inklusive træfældning, afkortning i salgsbare effekter og udtransport til vej eksklusive savværksproduktion. (Trätek 1996)
2. Svensk og norsk skovproduktion som for svensk nåletræ men inklusive savværksproduktion af tømmer og høvlede emner nedtørret til en gennemsnitslig træfugtighed på 18% (Nordic Wood, 1996)

Tabel 4.4 viser emissioner fra nåletræ, det vil sige svensk skovproduktion af alle træarter primært fyr og gran.

Tabel 4.4
Emissionsdata for 1 m³ nåletræ, svensk skovproduktion

Øvrige data er specificeret i UMIP-databasen.

4.4  Finérproduktion

Finér er tynde blade af træ –mellem 0,05 mm og 10 mm tykke (oftest mellem 0,06 og 1,35 mm) og op til flere meter lange – som skæres eller skrælles af træstammen eller dele deraf.

Finér anvendes til krydsfinér, møbelplade, formspændte laminerede stole- og møbelkomponenter samt ikke mindst som dekorativ overflade på fx møbler, døre, og paneler.

Fremstilling af finér foregår i princippet efter to forskellige metoder: Knivskæring og skrælning (Træ og Træmaterialer 1995).

4.4.1  Knivskåret finér

Knivskåret finér anvendes hovedsageligt til dækfinér på møbler, paneler og døre eller lignende.

De tildannede finérblokke dampes eller koges inden finérskæringen for at blødgøre træet, hvorved risikoen for revnedannelse nedsættes og for at lette selve skæringen.

Finérskæringen udføres i specialmaskiner, hvor en kniv føres på tværs over den fastspændte bloks snitflade, eller hvor blokken føres på tværs af en fastspændt kniv således, at der skæres en finér med den på maskinen indstillede tykkelse. Den mest anvendte tykkelse på dækfinér er 0,6 til 0,8 mm.

Figur 4.4
Knivskåret finér

Knivskåret finér produceres ikke i store mængder i Danmark, men må oftest importeres fra udenlandske producenter.

Selve produktionsprocesserne for knivskåret finér og skrællet finér har de fleste processer tilfælles. Det er alene selve skæringen henholdsvis skrælningen, der adskiller dem. Data dækkende skrællet finér er indsamlet hos dansk producent, der leverer begge finértyper, dog primært skrællet finér. Disse data er beskrevet i efterfølgende afsnit. Data for skrællet finer er ifølge producenten dækkende for knivskåret finér.

4.4.2 Skrællet finér

Produktion af skrællet bøgefinér starter med levering af bøgekævler med en træfugtighed på 50% fra dansk skovbrug til råvarelager på finérværk.

Figur 4.5
Skrællet finér

Fra råvarelageret transporteres hele træstammer/kævler til kogekasser med efterfølgende afkortning og afbarkning. Herfra tranporteres kævlerne til skrælning og automatisk sortering, våd- og tørklipper, rulle- og båndtørreovn, sortering samt stabling til mellemvarelager. Efterfølgende processer omfatter fugning, fræsning, limning, finérsammensætning, tørring til 8% træfugtighed, klipning, sortering, stabling og pakning.

Alt resttræ fra produktionen såsom flis anvendes både til energi i eget fyringsanlæg og til brændesalg. Denne træmængde omfatter ca. 70% af den oprindelige råvaremængde regnet efter tørstof.

Hjælpematerialer omfatter små mængder urea-formaldehyd lim, smøreolie og vand.

Energiforbrug og emissioner til fremstilling af lim er opgjort i kapitel 6.

Materialer, energiforbrug og emission fra fremstilling af skrællet bøgefinér, tabel 4.5.

Tabel 4.5
Materiale- og energiforbrug samt emissioner ved fremstilling af skrællet bøgefinér

4.5 Træbaserede plader

Fremstilling af træbaserede plader til træ- og møbelindustrien omfatter en lang række af forskellige produkter. Langt den største del af produktionsværdien af dansk produktion i 1995 består af træfiberplader (MDF), spånplader og krydsfinér med tykkelser på mindre end 6 mm (se kapitel 2 Brancheprofiler).

Dataindsamlingen omfatter miljødata for disse pladetyper.

4.5.1 MDF- plade

MDF- plade (Medium Density Fibreboard) er en mellemhård træfiberplade med en densitet på mellem 500 – 1000 kg/m³, der hovedsageligt finder anvendelse inden for byggevarer og møbler.

MDF-plader kan produceres af to typer af råvarer:

• Træ fra skoven, her bøgetræ, transporteres til fabrik, hvor det afbarkes og neddeles i en flishugger og læsses i en flisgrube på MDF-fabrikken (Mortensen, B. et al., 1997)

• Resttræ fra savværksproduktion flishugges og anvendes ligeledes til MDF-pladeproduktion.

Produktion af MDF-plader starter med forarbejdning af træflis. Flisen koges i damp, defibreres, tilsættes lim og voks og tørres. Den tørre masse lægges på et bånd, der føres gennem en presse under påvirkning af varme og tryk.

Resttræ som bark, pudsestøv, kasserede MDF- plader, savsmuld m.m. udnyttes til energi inden for samme produktion under forudsætning af, at producenten har et godkendt forbrændingsanlæg. 50% af den energi, der anvendes til produktion af dansk producerede MDF- plade, kommer fra forbrænding af resttræ fra egenproduktion.

Hjælpestoffer til produktion omfatter bl.a. ureaformaldehydlim og vokstørstof.
For produktion af urea er der kun data for energi til produktion. For ureaformaldehydlim omfatter data bl.a. energi og emissioner. Energiforbrug og emissioner til fremstilling af urea og ureaformaldehydlim er opgjort i særskilt projekt (Mortensen, B. et al., 1997).

Materialer, energiforbrug og emission fra fremstilling af MDF- plade er angivet i tabel 4.6. 

Tabel 4.6
Materiale- og energiforbrug samt emmisioner, MDF-plade

4.5.2 Spånplader

Spånplader er fremstillet af sammenpresning af træspåner og træpartikler af varierende størrelse og form, primært af nåletræ. Spånpladen udføres i mange forskellige pladetyper eksempelvis fra 10 – 38 mm i pladetykkelse. Spånplader anvendes hovedsageligt som byggevare og materiale til møbelindustrien (Novopan produktinformation 1999 og Spånplader i møbelindustrien, 1999).

Udtyndningstræ fra skoven, træaffald fra industriel produktion eller træ fra genbrugsmateriale transporteres til fabrik, hvor træspånerne tørres. Efterfølgende belimning af træspånerne foretages i særlige belimningsanlæg, hvorefter de overføres til en kontinuerlig produktionslinies strøstationer. Herefter foretages varmepresning, afkortning på længde, køling, pudsning, kvalitetssortering. Til slut opskæres pladerne i færdigmål.

En mindre del af produktionen får i en separat proces en belægning med melaminpapir eller folier i gennemløb inden opskæring på færdigmål. Energiforbrug, angivet nedenfor, inkluderer denne proces, men vurderes at udgøre en forsvindende del af det samlede forbrug, mængden af melaminbelagte plader taget i betragtning. Data skal derfor regnes for at gælde ubelagte plader.

Resttræ fra save, pudsestøv, fejlplader m.m. udnyttes til energi til samme produktion under forudsætning af, at producenten har et godkendt forbrændingsanlæg. 38% af den energi, der anvendes til produktion af dansk produceret spånplade, kommer fra forbrænding af resttræ fra egenproduktion.

Materialer, energiforbrug og emissioner fra fremstilling af spånplade er vist i tabel 4.7.

4.5.3 Krydsfinér

Krydsfinérplader består af et varierende – men altid ulige – antal skrællede og sammenlimede finérer, som oftest er orienteret med fiberretningen vinkelret på hinanden. Denne opbygning af krydslagte finérlag udligner forskelle i de enkelte finérers svind og udvidelse, hvorved krydsfinérens længde- og breddevariation stort set svarer til den anvendte træsorts lændgesvind.

De hyppigst anvendte krydsfinértyper i Danmark og i Norden er fremstillet af træsorterne birk, bøg eller fyr.

Krydsfinérplader finder anvendelse både til brug som byggemateriale og til møbler:

• Fenollimede krydsfinérplader anvendes til udendørsbrug og i fugtige rum. Limdata for enkle af indholdsstofferne fra fenollimede krydsfinérplader indgår i projektet.
• Urealimede krydsfinérplader har fugtmodstandsdygtige limfuger og anvendes derfor til indendørsbrug i blandt andet møbelproduktion.

4.5.3.1  Produktion af krydsfinér af birk

Træ fra skoven, her birk, transporteres til finérfabrikken, hvor trækævlerne koges, skrælles og tørres. Efterfølgende processer er sortering, limpåføring, finérpresning, kantskæring, afsluttende pudsning og kvalitetskontrol.

Resttræ og produktionsspild anvendes til fremstilling af energi til produktion af krydsfinér.

Hjælpestof som bindemiddel anvendes primært urea og lime som urea-formaldehyd.
Ureaformaldehydlim fremstilles af urea og formalin, der hver især bliver produceret på basis af ammoniak og methanol, der igen er fremstillet på basis af naturgas.

Materialer, energiforbrug og emission fra fremstilling af krydsfinérplade af birk til møbelbrug er omtalt i tabel 4.8.

Tabel 4.8
Materiale- og energiforbrug samt emissioner, krydsfiner af birk

4.6 Træbearbejdende processer generelt

I træ- og møbelindustrien er der en lang række processer, der er afgørende for miljøpåvirkningen fra bearbejdning af træ. Dette, uanset om der er tale om bearbejdning af selve råtræet eller dets forarbejdning til halvfabrikata såsom finér, pladematerialer eller komponenter.

Som tidligere nævnt i afsnit 4.1, "Træ som råvare – skovproduktion", er energiforbruget til bearbejdning af træ alt andet lige proportionalt med træets densitet. Det vil sige, at jo hårdere træet er, desto mere energi skal der bruges til bearbejdning af træet samtidigt med, at der slides mere på de skærende værktøjer. Energi til håndtering og transport vil også være proportionalt med forholdet mellem vægt og volumen.

Andre vigtige forhold, der bidrager til de samlede miljøpåvirkninger, er eksempelvis ventilation/udsugning, trykluft, tørring, spåntagende bearbejdning, finérproduktion, finérpåspænding, formspænding, intern transport, pudsning og overfladebehandling af bearbejdede emner med efterfølgende hærdning, lys og varme samt emissioner (spild, farligt affald, støj, støv m.m.) til jord, vand og luft.

Ekstern transport påvirker den samlede miljøbelastning, hvor råvarer eller hjælpematerialer importeres fra andre lande eller distribution af færdige produkter foretages over lange afstande til forbruger.

Figur  4.6  Se her!
Træbearbejdende processer – eksemplificeret ved et vindue

Det er værd at bemærke, at flere og flere producenter anvender spildtræ, fx træspåner, fra egenproduktion til energiformål. Spildtræet anvendes fortrinsvist til produktion af varmeenergi og tjener flere formål på én gang:

• Der spares indkøb af olie eller naturgas
• En vare, der er betalt for én gang, udnyttes i stedet for at blive et affaldsproblem
• Der bidrages til en mindre CO₂- belastning af det ydre miljø og spares derved en miljøafgift

Affaldstræ til fremstilling af elektricitet har stigende udbredelse hos den procesorienterede industri, eksempelvis produktion af MDF- eller spånplade.

Energihandlingsplaner, energistyring og miljøstyring bliver derfor mere og mere udbredt som løsningsmodeller i branchen, der – koblet med en produktorienteret miljøpolitik – bidrager til at nedsætte branchens samlede miljøbelastning fra produktionsfasen.

I de efterfølgende afsnit gennemgås forarbejdning af massivt træ samt træbaserede produkter mere detaljeret. De nævnte processer er der samlet data for i projektet – se i øvrigt bilag F.

4.7 Forarbejdning af massivt løvtræ.

Produktion af borde fx med stavlimede plader og stel af løvtræ fremstilles af indkøbt massivt træ fra savværk og tørres i egen tørrestue ned til en fugtighedsprocent i træet på 6 – 8 %. Indkøbt tørret træ til møbelbrug direkte fra savværk er ofte forekommende som alternativ til egen tørrestue.

Efterfølgende processer er opskæring, kehling (profilhøvling), limning, pudsning, fræsning (CNC), boring og pudsning samt transport til mellemvarelager. Herefter følger overfladebehandling med efterfølgende montage og emballering.

Alt resttræ som bark, støv, savsmuld, spåner m.m. kan omdannes til energi (damp) i godkendt fyringsanlæg på selve produktionsstedet til trætørring, laminering af plader, opvarmning af fabrik og administration. Alternativt indkøbes olie, el. eller naturgas.

Hjælpestoffer til produktionen omfatter almindeligvis lim, syrehærdende eller vandbaseret lak samt hærder. Emissioner fra lim, lak og hærder er opgjort i kapitel 6.

Materialer, energiforbrug og emission fra fremstilling af borde af massivt bøgetræ - løvtræ, er angivet i tabel 4.9.

4.8 Forarbejdning af massivt nåletræ

Nåletræ fortrinsvis fyr og gran finder anvendelse både til møbler og byggevarer. De træforarbejdende processer omfatter eksempelvis følgende processer:

4.8.1 Eksempel 1: Møbelprodukt

Opbevaringsmøbler med hylder, låger af massivt snedkerlimtræ og skuffer af massivt fyrretræ fremstilles i store mængder af råvarer leveret direkte fra nordisk savværk- og skovleverandør. Råvarerne oparbejdes af dansk underleverandør til snedkerlimtræ (laminerede træemner til møbelbrug) på mål, som opgives af producenten af møbelproduktet. Træet leveres tørret med en træfugtighedsprocent på 6 – 8 %.

Selve produktionen til færdigt møbel omfatter grovpudsning, dobbelttapning (afkortning), boring, skuffemaskine, isætning af dyvler, fræsning, rundsavning, profilpudsning, formatsavning, børstepudsning, reparering af eventuelle fejl samt samling/montage.

Resttræ og træspild fra produktionen sælges som fastbrændsel. Opvarmning af lokaler foregår med fjernvarme.

Hjælpestoffer til produktionen er bl.a. natronlud, lim, ureaformaldehydlim og hærder. Lim og hærder er beskrevet i kapitel 6.

Materialer, energiforbrug og emission fra fremstilling af opbevaringsmøbel af massivt fyrretræ, snedkerlimtræ er angivet i tabel 4.10.

4.8.2 Eksempel 2:  Byggeprodukt

Produktion af vindue af fyrretræ fremstilles af indkøbt tørret massivt træ fra nordisk savværk med en træfugtighed på ca. 12%

Efterfølgende processer er afkortning, afretning, kehling (firkanthøvling), tapning, stemning, boring, profilering, imprægnering, samling, klargøring til overfladebehandling (maling), beslåning, isætning af indkøbt isoleringsglasrude og forsendelse.

Alt resttræ fra produktionen sælges til energiformål. Træaffald udgør ca. 44% af det samlede træforbrug.

Hjælpestoffer til produktionen omfatter PVAc dispersionlim, topcoat og flowcoat (vandbaseret overfladebehandling) samt VAC-væske til imprægnering af træramme og karm. Imprægneringsanlæg med tilhørende imprægneringsvæske skal være godkendt i henhold til NTR-standard med en optagelse på 30 kg/m³ i splintved, se kapitel 6.

Emissioner fra lim, lak og hærder er opgjort i kapitel 6.

Materialer, energiforbrug og emissioner fra fremstilling af vindue af nåletræ – fyrretræ – er gengivet i tabel 4.11.

4.9 Produktion af formspænd

Formspspænding anvendes til at forme komponenter af træ i buede/bukkede former, som ikke er naturlige for træet. Det kan ske på principielt forskellige måder i enten massivt træ eller laminerede produkter. Nedenfor er beskrevet metoder til formspænding med udgangspunkt i møbelproduktion, men formspænding foretages også i byggevareproduktion – dog på emner i andre dimensioner, typisk limtræskonstruktioner.

Formspænding (laminering) af finérer kan foretages ved hjælp af forskellige teknikker alt afhængigt af ønsket om design og funktion.

Bøjning i flere planer kan foretages ved hjælp af HF-teknik (højfrekvensteknik) eller damp. Anvendes fortrinsvis til møbler. Enkelte bygningsdele kan også fremstilles efter disse teknikker.

Ved HF-teknik lægges de enkelte finérer efter limpåføring op i en presse udformet efter det færdige emnes form. Ved højt tryk og varmeudvikling foretages selve faconspændingen. Der anvendes højfrekvensgeneratorer fx på 5 kWh eller større.

Stukning foretages på massive friske eller lufttørrede træemner, der plastificeres ved dampning. Under stukkeprocessen komprimeres emnet i længderetningen. Efter stukkeprocessen er træets cellevægge blevet tværfoldede. Stukkede emner kan i kold tilstand bøjes til betydeligt mindre kurveradier end traditionelt dampbøjet bøg.

Dampbøjning anvendes på massive emner. Det er karakteristisk for de dampbøjede emner, at bøjningen foretages i ét plan – eventuelt med en svag bøjning i et andet plan.

På grund af træets fysiske egenskaber kræves, at bøjningen og placeringen af emnet skal foretages hurtigt efter dampning, mens træet endnu er varmt og plastisk. Der skal som regel anvendes et spændebånd på emnets trækside. Dampbøjning anvendes især til bøjning af bøgetræ til for eksempel sæde og ryg til wienerstole (caféstol).

Data er indsamlet på formspænding ved hjælp af dampbøjning, der i lighed med anvendelse af HF-teknik og stukningsteknik har et relativt stort energiforbrug til bøjningsprocessen. Stukningsteknik udføres kun i mindre skala i Danmark.

Produktion af formspændte emner til brug til sæde og ryg til stole fremstilles som oftest af skrællet bøgefinér med en top og bundfinér alt efter krav til det færdige møbel. For eksempel vil emner til sæde og ryg have en ringere (billigere) skrællet finér som yderste lag, hvis emnerne efterfølgende skal polstres. Skal sæde og ryg fremstå som lakeret emne med klar lak, hvor træstruktur og farver er synlige, benyttes finér af god kvalitet og er derfor dyrere pr. m².

Produktion af sæde og ryg til stole til klar lak og uden polstring omfatter processer som modtagning af skrællet finér fra finérværk med en træfugtighed på 8%. Fra lager fremtages finéren, den pudses, limes og formspændes i særlige presser, hvor formgivningen af sæde og ryg udføres efter specifikke kundeønsker. Herefter udtages de formspændte emner til efterfølgende afhærdning (træfugtighed her ca. 4%), kantfræsning, hulboring, kantpudsning, kvalitetskontrol, emballering og forsendelse.

Træaffald fra produktionen kan sælges som brænde eller anvendes til energifremstilling i godkendte forbrændingsanlæg til fremstilling af varme eller damp til formspændingsprocessen.

I tabel 4.12 indgår træaffald som energi med 5% af det samlede træforbrug til de færdige produkter samt hjælpematerialer omfattende lim, ureaformaldehyd og hærder, resorcinol og myresyreopløsning, papir, vand og stålbeslag.

4.10 Forarbejdning af træbaserede plader, herunder MDF.

Træbaserede plader har stor anvendelse inden for møbelproduktion. Det er især til bordplader og opbevaringsmøbler som reoler og skabe samt låger både til møbler, køkken og badeinventar.

Inden for byggeriet anvendes pladematerialer i stor skala både til konstruktionsformål og til beklædning af vægge og som indfatninger til for eksempel vinduer.

Produktion af reoler, fremstillet af MDF- plade, er belyst i projekt om Miljøvurdering og udvikling af et reolsystem (Miljøprojekt nr. 376 1998).

Der henvises i øvrigt til ovennævnte projekts gennemgang af miljøvurdering af forskellige materiale- og produktionsalternativer.

Produktionsprocesserne omfatter maskinbearbejdning, slibe, pudsning og overfladebehandling samt efterfølgende emballering og forsendelse.

Belastningen er opgjort pr. produceret referencereol (standardprodukt), dvs. fremstilling af 1/8 m³ reolopbevaring.

Forbrug af energi og vand pr. referencereol er angivet i tabel 4.13, mens processpild er angivet i tabel 4.14

Tabel  4.13
Forbrug af energi og vand ved produktion af referencereol

Tabel 4.14 Se her!
Processpild pr. referencereol